Samarbejdsaftale vedrørende tilslutning af tredjepartsapplikation til Erhvervsfremmeplatformen
Samarbejdsaftale vedrørende tilslutning af tredjepartsapplikation til Erhvervsfremmeplatformen
mellem
Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17
2100 København Ø
CVR-nr. 10150817
(herefter Udbyderen)
og [Leverandørens navn]
[Adresse] [Postnummer] CVR-nr. [CVR]
(herefter Leverandøren)
(herefter hver for sig benævnt part henholdsvis parterne)
UNDERSKRIFTER
Denne aftale, som parterne er enige om at behandle i fortrolighed, er underskrevet i to ens- lydende eksemplarer, der har samme gyldighed, og hvoraf hver part har modtaget et eksem- plar.
For Udbyderen: | For Leverandøren: |
Sted: København | Sted: |
Navn og dato: | Navn og dato: |
[Titel] | [Titel] |
Version 2.0 af paradigme af 2022-02-11
1 FORMÅL OG BAGGRUND
1.1 Nærværende samarbejdsaftale inkl. bilag (herefter benævnt aftalen) regulerer sam- arbejdet mellem Udbyderen og Leverandøren om tilslutning af tredjepartsapplikation til Erhvervsfremmeplatformen samt parternes indbyrdes rettigheder og forpligtelser.
1.2 Det fremgår af Lov om Erhvervsfremme, at Udbyderen skal føre en fællesoffentlig digital platform, der har til formål at gøre information, service og ydelser i erhvervs- fremmesystemet lettilgængeligt for virksomheder.
1.3 Platformen udgør i dag det tekniske fundament for sitet Virksomhedsguiden og flere sideordnede erhvervsfremmesites, herunder alle sites for Erhvervshusene.
2 AFTALENS GENSTAND
2.1 Ved indgåelse af denne aftale opnår Leverandøren ret til at udstille en egenudvik- let tredjepartsapplikation på Virksomhedsguiden og/eller et andet site driftet på Er- hvervsfremmeplatformen.
En applikation er i henhold til denne aftale en selvstændig it-komponent, der afvikler noget afgrænset indhold på Virksomhedsguiden og/eller et andet site driftet på Er- hvervsfremmeplatformen. Da applikationen bygges, driftes og ophavsmæssigt ejes af en anden part end Udbyderen, er der tale om en tredjepartsapplikation.
2.2 Indhold og funktionalitet af tredjepartsapplikationen fremgår af Bilag 1 (godkendt projektbeskrivelse), og væsentlige ændringer af indhold og/eller funktioner skal god- kendes skriftligt af Udbyderen.
De tekniske krav til applikationen fremgår af Bilag 2, og eventuelle fravigelser fra disse krav skal til enhver tid godkendes skriftligt af Udbyderen.
Leverandøren skal overholde Designvejledningen (Bilag 3), og eventuelle fravigelser fra vejledningens specifikationer skal til enhver tid godkendes skriftligt af Udbyderen.
Leverandøren skal overholde Dataopsamlingsvejledningen (Bilag 4), og eventuelle fra- vigelser fra vejledningens specifikationer skal til enhver tid godkendes skriftligt af Ud- byderen.
3 ØKONOMI
3.1 De respektive parter afholder som udgangspunkt egne omkostninger forbundet med efterlevelse af nærværende aftale.
Leverandørens udgifter i forbindelse med udvikling, opkobling og drift af tredjepartsap- plikationen, er Udbyderen uvedkommende.
Leverandørens udgifter i forbindelse med afhjælpning af fejl eller anden svigt i applika- tionen, der er forårsaget af ændringer i platformen og andre udgifter i tilknytning til platformen, er ligeledes Udbyderen uvedkommende.
Det påhviler Udbyderen, hvis der skulle opstå ændringer på platformen, der kan føre til omkostninger for Leverandøren, at informere Leverandøren herom uden ugrundet op- hold.
Udbyderens udgifter i forbindelse med udvikling og drift af den teknologiske ramme for afvikling af tredjepartsapplikationer på platformen, er Leverandøren uvedkommende.
3.2 Udbyderen er berettiget til med et varsel på seks (6) måneder at ændre betingel- serne for at være tilsluttet Erhvervsfremmeplatformen ved at opkræve vederlag herfor til dækning af de driftsudgifter, der er forbundet med denne driftsaktivitet.
4 PROJEKTORGANISERING
4.1 [Tilføj] forestår projektledelsen og udpeger til formålet en projektleder.
4.2 Projektlederen har det daglige ansvar for ledelsen, fremdriften og gennemførelsen af projektet. Projektlederen refererer til parterne eller den af parterne nedsatte styre- gruppe.
5 SAMARBEJDSPRINCIPPER
5.1 Parterne orienterer løbende hinanden om samarbejdets tilrettelæggelse, fremdrift og foreløbige resultater af større betydning.
5.2 Parterne underretter straks hinanden, såfremt der i forbindelse med samarbejdet opstår tvivl om opgavens forudsætninger, formål eller gennemførelse.
6 BESLUTNINGER
6.1 Parterne bestræber sig på at træffe beslutninger i enighed. I tilfælde, hvor der ikke er enighed mellem parterne, træffer Udbyderen den endelige beslutning. Beslutninger, som indebærer en aftaleændring, er reguleret i punkt 7.
7 ÆNDRINGER
7.1 Udbyderen er berettiget til at foretage ændringer og tilføjelser til aftalen med et varsel på seks (6) måneder. Leverandøren kan anmode om ændringer i aftalens bestem- melser. Gennemførelsen af sådanne ændringer forudsætter enighed mellem parterne, idet Udbyderen er forpligtet til at tage endelig stilling til en ændringsanmodning senest tre måneder efter fremsættelsen heraf.
Alle ændringer og tilføjelser til aftalen tilføjes skriftligt i form af allonger.
8 OVERDRAGELSE
8.1 Ingen af parterne kan overdrage rettigheder eller forpligtelser efter aftalen, med- mindre dette sker som led i overdragelse af de opgaver, som den pågældende part hidtil har varetaget, til anden offentlig myndighed. Forud for en sådan overdragelse skal den pågældende part give meddelelse herom til den anden part.
8.2 Leverandøren kan efter eget valg anvende underleverandører til opfyldelse af af- talen. Anvendelse af underleverandører ændrer ikke Leverandørens ansvar og forplig- tigelser i henhold til denne aftale. Leverandøren hæfter således for underleverandørers produkter, tjenesteydelser og vedligeholdelse af denne aftale på samme måde som for egne forhold.
9 EJERSKAB
9.1 Udbyderen har den fulde eneret til at publicere indhold på Virksomhedsguiden, herunder indhold i tredjepartsapplikationer. Udbyderen erhverver dog ikke herved de immaterielle rettigheder til indholdet eller ophavsretten til applikationens kode.
9.2 Leverandøren kan efter aftale med Udbyderen som supplement publicere indhold fra tredjepartsapplikationen via andre kanaler end Virksomhedsguiden/Erhvervsfrem- meplatformen.
9.3 Det påhviler Leverandøren at sikre, at dennes publicering af indhold ikke krænker andre parters immaterielle rettigheder.
10 REPRÆSENTATION
10.1 Hverken Leverandøren, Leverandørens medarbejdere eller underleverandører må over for tredjemand give udtryk for at handle på Udbyderens vegne, medmindre dette er skriftligt aftalt med Udbyderen.
10.2 Leverandøren må ikke uden Udbyderens forudgående samtykke bruge Udbyderen eller Virksomhedsguiden/Erhvervsfremmeplatformen som reference.
10.3 Leverandøren må endvidere ikke uden Udbyderens forudgående skriftlige tilla- delse udsende offentlige meddelelser om denne aftale eller offentliggøre noget om afta- lens indhold.
11 FORTROLIGHED
11.1 Parterne har gensidig fortrolighedsforpligtelse i relation til alle fortrolige oplys- ninger, der måtte blive udvekslet i forbindelse med samarbejdet. Sådanne oplysninger inkluderer eksempelvis oplysninger om forretningsmæssige forhold. Videregives oplys- ninger til en underleverandør, skal denne pålægges tilsvarende forpligtelser.
11.2 Fortrolige oplysninger udvekslet i forbindelse med samarbejdet, må kun anvendes til de formål, som begrunder udvekslingen.
11.3 Fortrolighedsforpligtelsen gælder tidsubegrænset, uanset aftalens ophør eller en parts udtræden af aftalen.
11.4 Uanset ovenstående er en part berettiget til at videregive oplysninger, hvis og i det omfang videregivelsen er påkrævet i henhold til lovgivning eller en afgørelse truffet af en domstol eller en anden offentlig myndighed.
11.5 Leverandørens medarbejdere og underleverandører, der er tilknyttet opgaven, samt andre, der på anden vis måtte komme i besiddelse af tavshedspligtige oplysninger vedr. opgaven, er undergivet tavshedspligt efter straffelovens § 152 a og c, jf. § 152. Principperne om fortrolighed i forvaltningslovens § 27 finder tilsvarende anvendelse for denne kontrakt.
12 BEHANDLING AF PERSONHENFØRBARE OPLYSNINGER
12.1 Såfremt Leverandøren i forbindelse med afvikling af en tredjepartsapplikation på Virksomhedsguiden/Erhvervsfremmeplatformen skulle foretage behandling af person- oplysninger på Udbyderens vegne, jf. artikel 4, nr. 1 og 2, i Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per- sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen), vil Leverandøren være data- behandler, jf. artikel 4, nr. 8.
12.2 Parterne skal i givet fald indgå vedlagte databehandleraftale (Bilag 4) i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 28. Leverandørens behandling af personoplysnin- ger i forbindelse med opgavevaretagelsen vil alene ske i overensstemmelse med den i databehandleraftalen givne instruks, og Leverandøren har medfør af den anførte aftales punkt 9 forpligtet sig til at medvirke til overholdelsen af databeskyttelsesforordningens afdeling 2 og 3 om personoplysningssikkerhed mv.
13 UOVERENSSTEMMELSER
13.1 Enhver uoverensstemmelse mellem parterne vedrørende tilslutningen til Virk- somhedsguiden skal forsøges afgjort mellem parterne gennem eskalation til et højere ledelsesniveau.
13.2 I tilfælde af misligholdelse i medfør af denne aftale, er aftalens parter berettiget til at træffe relevante foranstaltninger med sigte på at begrænse følgerne af misligholdel- sen, herunder eventuelt udtræde i aftaleperioden.
13.3 Såfremt det ikke er muligt at løse tvisten i mindelighed, skal sagen anlægges ved de almindelige danske domstole med Københavns Byret som første instans.
14 SKADESLØSHOLDELSE
14.1 Leverandøren skal skadesløsholde Udbyderen og tredjepart for ethvert krav, der måtte opstå som følge af, at tredjeparts rettigheder ikke er fuldt klareret i overensstem- melse med Leverandørens forpligtelser i henhold til denne aftale. Leverandøren skal herudover skadesløsholde Udbyderen for ethvert krav Udbyderen måtte modtage som følge af indhold på leverandørens applikation.
14.2 Rejses der sag mod Udbyderen med påstand om rettighedskrænkelse, og Udbyde- ren kan redegøre for, at dette skyldes Leverandørens manglende klarering eller dekla- rering, giver Udbyderen Leverandøren Meddelelse herom, og Leverandøren overtager herefter førelse af sagen og samtlige hermed forbundne omkostninger. Leverandøren er pligtig til i enhver henseende at skadesløsholde Udbyderen for enhver omkostning i forbindelse med sagen, herunder omkostninger til advokat mv. samt sagsomkostninger, som måtte blive tilkendt vedkommende sagsøger.
15 MISLIGHOLDELSE
15.1 Misligholder en part kontrakten, tillægges den anden part misligholdelsesbeføjel- ser efter dansk rets almindelige regler, herunder kan den ikke-misligholdende part for- lange at aftalen hæves og blive stillet, som om aftalen ikke var indgået.
15.2 Hver part er forpligtet til straks ved enhver opstået misligholdelse, eller når mis- ligholdelse må påregnes at opstå, skriftligt at meddele den anden part dette samt årsag hertil, og hvornår misligholdelsen forventes afhjulpet.
16 IKRAFTTRÆDEN OG VARIGHED
16.1 Denne aftale træder i kraft på tidspunktet for begge parters underskrift af aftalen.
16.2 Aftalen er gældende fra ikrafttræden og til den opsiges af én af parterne.
16.3 Udbyderen er berettiget til at opsige aftalen med et opsigelsesvarsel på 3 måneder til den første i en måned medmindre andet foreskrives ved lov.
16.4 Leverandøren er berettiget til at opsige aftalen til platformen med 1 måneds varsel til den første i en måned.
16.5 Parterne er berettiget til at opsige aftalen helt eller delvist med et rimeligt skriftligt varsel, såfremt det viser sig, at hele eller dele af aftalen strider mod relevant præceptiv lovgivning.
17 FORTOLKNING
17.1 Alle bilag og efterfølgende ændringer til aftalen skal fortolkes som værende en in- tegreret del heraf. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem vilkårene i aftalen (ekskl. bilag) og vilkårene i bilagene skal vilkårene i aftalen (ekskl. bilag) have forrang.
18 BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1: Projektbeskrivelse (forfattet af Leverandøren og godkendt af Udbyderen) Bilag 2: Teknisk vejledning
Bilag 3: Designvejledning
Bilag 4: Dataopsamlingsvejledning
Bilag 5: Udkast til Databehandleraftale [hvis relevant]