Økonomiforsikring
Få en udbetaling hver måned, hvis du mister dit job
Økonomiforsikring
Forsikringsbetingelser
Disse betingelser er gældende for produktet Økonomiforsikring tegnet i henhold til aftale mellem pengeinstituttet, nærpension og Topdanmark.
§ 1. ØKONOMIFORSIKRING VED ARBEJDSLØSHED GENNEM TOPDANMARK
Stk. 1. Disse forsikringsbetingelser gælder for Økonomiforsik- ring ved arbejdsløshed.
Stk. 2. Forsikringen ved ufrivillig arbejdsløshed, der skyldes tab af erhvervsevne som følge af sygdom og ulykke, etable- res i Topdanmark Livsforsikring I A/S, CVR-nr. 19625087, mens forsikringen for ufrivillig arbejdsløshed, der ikke skyldes tab af erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykke, etableres i Topdanmark Forsikring A/S, CVR-nr. 78416114. Økonomifor- sikringen ved arbejdsløshed indgås med og administreres af Topdanmark Forsikring A/S, herefter Topdanmark.
Stk. 3. Forsikringen kan etableres af kunder i et pengeinstitut, der via nærpension har indgået aftale med Topdanmark, om etablering af økonomiforsikring ved arbejdsløshed.
Stk. 4. Det er et krav for etablering af forsikringen,
a. at forsikrede ved etablering af forsikringen er fyldt 18 år, men ikke har opnået den på begæringen angivne alder,
b. at forsikrede ved etablering af forsikringen er i arbejde som lønmodtager i Danmark,
c. at forsikrede ved etablering har en lønkonto i pengeinstitut, der via nærpension har indgået aftale med Topdanmark, og er vurderet kreditværdig,
d. at forsikrede ikke inden for de sidste 2 år har fået udbeta- ling fra en lignende privat arbejdsløshedsforsikring,
e. at forsikrede er medlem af en dansk statsanerkendt ar- bejdsløshedskasse i hele forsikringens løbetid,
f. at forsikrede ikke allerede har etableret en arbejdsløshedsfor- sikring i Topdanmark.
§ 2. AFTALEGRUNDLAG
Stk. 1. Forsikringen er etableret, forhøjet, ændret eller sat i kraft på grundlag af de oplysninger, der er afgivet skriftligt i begæringen eller på anden måde.
Stk. 2. Som dokumentation for aftalen udstedes en forsik- ringsmeddelelse. Aftalens indhold fremgår heraf sammenholdt med forsikringsbetingelserne, samt eventuelt underliggende skriftlige aftaler.
Stk. 3. Ved forhøjelser af dækningssummen, begynder der en ny initialkarensperiode, for den del af forsikringen der for- højes. Det beløb, forsikrede kan få udbetalt pr. måned i en ar- bejdsløshedsperiode uanset den valgte dækningssum, kan dog ikke overstige beløbet opgjort efter reglerne i § 7, stk. 2 og 3.
Stk. 4. Forsikrede kan ikke forhøje forsikringen, efter forsikrede har fået mundtlig eller skriftlig besked om en afskedigelse, eller mens forsikrede er ansat på et specifikt projekt, en tidsbe- grænset kontrakt eller en anden midlertidig beskæftigelse.
Stk. 5. Ønsker forsikrede at foretage en ændring af sin forsik- ring under forsikringens løbetid, fx forhøjelse af dækningssum- men, betyder det, at forsikringen fortsætter med de forsik- ringsbetingelser, der gælder på ændringstidspunktet.
§ 3. DEFINITIONER
Stk. 1. Forsikringstageren er den, der har indgået aftale med Topdanmark.
Stk. 2. Forsikrede er den, der er dækket ved ufrivillig arbejds- løshed.
Stk. 3. Ved selvrisikoperiode forstås den periode, der skal gå fra en arbejdsløshedsperiode begynder, til udbetaling fra forsik- ringen starter. En arbejdsløshedsperiode omfatter ikke den periode, hvor forsikrede modtager løn fra arbejdsgiveren fx ved fritstilling. Forsikrede skal være dagpengeberettiget og stå til rådighed for arbejdsmarkedet i selvrisikoperioden. Eventuelle overskydende timer efter a-kassens opgørelse skal afvikles
før selvrisikoperioden begynder. Selvrisikoperiodens varighed fremgår af forsikringsmeddelelsen.
Stk. 4. Ved initialkarens forstås en periode, der starter ved ikrafttrædelsesdatoen. Hvis forsikrede i denne periode bliver ufrivilligt arbejdsløs, får mundtlig eller skriftlig besked om, at han/hun med overvejende sandsynlighed bliver arbejdsløs, er der ingen dækning fra forsikringen. Initialkarensens varighed fremgår af forsikringsmeddelelsen.
Stk. 5. Ved beskæftigelseskrav forstås den sammenhængende periode, hvor forsikrede skal have været i arbejde umiddelbart forud for den første gang forsikrede er dækningsberettiget på grund af ufrivillig arbejdsløshed. Ansættelse i fleksjob, job med løntilskud eller lignende støttet beskæftigelse, tæller ikke med
ved opgørelsen af om beskæftigelseskravet er opfyldt. Beskæf- tigelseskravets varighed fremgår af forsikringsmeddelelsen.
Stk. 6. Ved udbetalingsperiode forstås den periode, hvor for- sikrede er berettiget til udbetaling fra forsikringen.
Stk. 7. Ved første symptom forstås det tidligste af følgende tidspunkter: Forsikredes egne iagttagelser, første lægenotat eller kontakt til en læge.
Stk. 8. Løn opgøres for lønmodtagere efter arbejdsløshedsfor- sikringslovens regler. Hvis det ikke er muligt at opgøre lønnen for lønmodtagere efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler, opgøres lønnen dog som forsikredes bruttoløn i de seneste
3 måneder eller 12 uger inden arbejdsløshedsperiodens start. Sondringen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdri- vende, samt definition af løn, arbejde og arbejdstimer, følger arbejdsløshedsforsikringslovens regler herom.
Stk. 9. Ved forsikringstid forstås perioden fra forsikringens ikrafttrædelsesdato til udløbsdatoen eller til forsikringens bort- fald forinden, se §§ 11 og 12.
§ 4. IKRAFTTRÆDEN
Stk. 1. Forsikringen træder i kraft den 1. i måneden, efter Top- danmark har modtaget begæringen i udfyldt og underskrevet stand, medmindre andet fremgår af begæringen.
Stk. 2. Opsiger forsikrede en lignende arbejdsløshedsforsikring i et andet forsikringsselskab, og etablerer forsikrede pr. samme dato en Økonomiforsikring ved arbejdsløshed på maksimalt samme forsikringsydelse i Topdanmark, så medregnes forsik- ringstiden fra den tidligere forsikring under § 5, stk. 8, litra d, se dog § 1, stk. 3, litra d.
§ 5. FORSIKRINGSDÆKNING
Stk. 1. Forsikringen dækker, hvis forsikrede bliver arbejdsløs efter ikrafttrædelsesdatoen. Ved arbejdsløshed forstås i denne forsikring, at forsikrede ufrivilligt er uden arbejde.
Stk. 2. Forsikringen omfatter dækning ved ufrivillig arbejdsløs- hed som følge af tab af erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykke. Der er ret til udbetaling, hvis den ufrivillige arbejdsløs- hed skyldes tab af erhvervsevnen på grund af sygdom eller ulykke eller hvis forsikrede mister erhvervsevnen, mens der allerede sker udbetaling på grund af ufrivillig arbejdsløshed.
Stk. 3. Ved dækning som følge af tab af erhvervsevne er det et krav, at en læge bekræfter en medicinsk tilstand, som forhin-
drer forsikrede i at udføre sit sædvanlige arbejde. Der er ikke dækning som følge af nedsat erhvervsevne, hvis den sygdom eller ulykke der har medført ufrivillig arbejdsløshed:
a. er opstået før forsikringstidens ikrafttrædelsesdato,
b. har vist første symptom før forsikringens ikrafttrædelsesdato,
c. er opstået efter forsikringstidens ophørstidspunkt.
Stk. 4. Forsikringen dækker først, når selvrisikoperioden er udløbet. Vælger forsikrede at afholde ferie i selvrisikoperioden, forlænges selvrisikoperioden tilsvarende. Eventuelle oversky- dende timer efter a-kassens opgørelse skal afvikles før selvrisi- koperioden begynder.
Stk. 5. Forsikrede har pligt til straks at orientere Topdanmark, såfremt forsikrede ændrer status fra lønmodtager til selvstæn- dig. Det samme gælder, hvis forsikrede ændrer status fra løn- modtager til en kombination af lønmodtager og selvstændig.
Stk. 6. Forsikrede har pligt til straks at orientere Topdanmark, såfremt forsikrede ikke længere er bosat i Danmark eller har taget arbejde udenfor Danmark. Topdanmark tager herefter stilling til om og på hvilke vilkår, forsikrede kan videreføre sin forsikring, se også § 6, stk. 3.
Stk. 7. Forsikrede har pligt til straks at orientere Topdanmark, såfremt forsikrede ikke længere er kunde i pengeinstitut,
der via nærpension har indgået aftale med Topdanmark, og forsikrede samtidig ikke længere er medlem af dansk statsa- nerkendt arbejdsløshedskasse, se § 10, stk. 2. I dette tilfælde kan forsikringen ikke opretholdes, og vil blive slettet fra det tidspunkt, hvor forsikrede ikke længere opfylder betingelsen om kundeforhold i pengeinstitut, der via nærpension har indgået aftale med Topdanmark. Forsikrede kan maksimalt få tilbagebetalt, hvad der svarer til 3 års præmie. Topdanmark kan opkræve administrationsgebyr for hver måned, Topdanmark har opretholdt forsikredes dækning, uden at forsikrede har opfyldt betingelserne herfor.
Stk. 8. Det stilles som krav for at få dækning,
x. at forsikrede ved ufrivillig arbejdsløshed er tilmeldt et jobcenter som ledig, medmindre forsikredes arbejdsløshed skyldes tab af erhvervsevnen.
b. at forsikrede ved ufrivillig arbejdsløshed er aktivt jobsøgen- de, medmindre forsikredes arbejdsløshed skyldes tab af erhvervsevnen.
c. at forsikrede umiddelbart, forud for at han/hun bliver arbejdsløs, opfylder beskæftigelseskravet og har været i arbejde som lønmodtager og har været i arbejde med mindst 16 timer om ugen. Se i øvrigt § 3, stk. 5 og 8.
Arbejdsløshed i sammenlagt maksimalt 2 uger vil dog ikke have indflydelse på beskæftigelseskravet.
d. at forsikrede ikke inden for initialkarensen, se § 3, stk. 4, bliver arbejdsløs eller får mundtlig eller skriftlig besked om, at han/hun med overvejende sandsynlighed bliver arbejdsløs.
e. at forsikrede er berettiget til udbetaling af dagpenge, dvs. forsikrede må ikke være frivilligt arbejdsløs. Vurderingen af, om forsikrede er frivilligt arbejdsløs, følger arbejdsløsheds- forsikringslovens regler om karantæne ved selvforskyldt ledighed.
Stk. 9. Forsikrede kan ved at informere Topdanmark have deltidsarbejde i op til 29,6 timer pr. uge og samtidig modtage ydelse fra forsikringen, se dog den beløbsmæssige begræns- ning i § 7, stk. 2 og 3. Lønnet deltidsarbejde defineres som arbejde, der kan medregnes til beskæftigelseskravet efter arbejdsløshedsforsikringsloven.
Muligheden for at få udbetaling under et deltidsjob gælder kun, hvis forsikrede inden deltidsjobbet er opsagt fra sit tidligere arbejde, og hvis forsikrede ansættes hos en anden arbejdsgiver end den tidligere. Muligheden gælder endvidere ikke, hvis deltidsjobbet er etableret som et fleksjob eller et lignende job med tilskud efter den sociale lovgivning fra det offentlige.
Består deltidsarbejdet i arbejde, som ikke bliver honoreret på timebasis eller månedsbasis, som først aflønnes senere end 2 måneder efter udførelsen af arbejdet, og hvor aflønningen er afhængig af forhold, som forsikrede ikke eller kun delvis har indflydelse på, så anvendes en af finansministeren fastsat sats pr. times udført arbejde til beregning af et eventuelt fradrag i udbetalingen af forsikringen, se den beløbsmæssige begræns- ning i § 7, stk. 2 og 3.
Stk. 10. Forsikrede kan deltage i et aktiveringsprogram og sam- tidig modtage ydelse fra forsikringen, se dog den beløbsmæs- sige begrænsning i § 7, stk. 2 og 3.
Stk. 11. Er forsikrede efter en udbetalingsperiode i arbejde i 6 måneder eller mindre efterfulgt af endnu en ny udbetalings- periode på grund af ufrivillig arbejdsløshed, betragtes de to udbetalingsperioder som et sammenhængende forløb, dvs. som én udbetalingsperiode.
Stk. 12. Er forsikrede efter en udbetalingsperiode i arbejde i mere end 6 måneder efterfulgt af en ny udbetalingsperiode på grund af ufrivillig arbejdsløshed, betragtes det som to udbetalingsperioder, dvs. der gælder en ny selvrisikoperiode. Det er en betingelse for udbetaling i efterfølgende perioder, at arbejdsperioden udgør mindst 6 sammenhængende måneder med mindst 16 timer om ugen uden udbetaling fra forsik- ringen, før der kan rejses krav på udbetaling fra forsikringen under en ny arbejdsløshedsperiode.
Stk. 13. Er forsikrede arbejdsløs og får udbetaling fra forsik- ringen og ønsker forsikrede at påtage sig midlertidigt arbejde mellem 6 og 12 måneder, skal forsikrede kontakte Topdan- mark, inden arbejdet påbegyndes. Derved kan det aftales, at udbetalingsperioden ved eventuel efterfølgende arbejdsløshed bliver betragtet som et sammenhængende forløb, dvs. som én udbetalingsperiode. Er der ikke indgået en aftale, finder reglen i § 5, stk. 12, anvendelse.
§ 6. BEGRÆNSNINGER I DÆKNINGEN
Stk. 1. Forsikringen giver ikke ret til ydelsen, hvis:
x. xxxxxxxxxx – på tidspunktet, hvor han/hun ansøgte om for- sikringen – vidste, at han/hun inden for de næste 2 år ville blive afskediget eller havde grund til at tro, at det sandsyn- ligvis ville ske.
b. forsikrede frivilligt bliver arbejdsløs, herunder frivilligt afslutter sit arbejde i en opsigelsesperiode, hvor arbejdsgi- veren har opsagt forsikrede (forsikrede er dog dækket efter opsigelsesperiodens udløb). Vurderingen af, om forsikrede er frivilligt arbejdsløs, følger arbejdsløshedsforsikringslovens regler om karantæne ved selvforskyldt ledighed. Ved arbejde i udlandet, herunder Grønland, finder reglerne om karantæ- ne ved selvforskyldt ledighed ligeledes anvendelse. Opsigel- se af arbejde efter sømandslovens § 7 anses dog ikke for selvforskyldt ledighed.
c. forsikredes arbejde ophører på grund af afslutning på et lærlingeforhold eller en uddannelsesaftale.
x. xxxxxxxxxxx arbejde er sæsonbestemt, dvs. at arbejdsløshed inden for forsikredes erhverv forekommer i faste perioder og forsikrede bliver arbejdsløs inden 2 års uafbrudt arbejde hos sin arbejdsgiver. I tilfælde af, at forsikrede har haft uafbrudt arbejde i 2 år eller mere, vil arbejdsløshed i perioder på mak- simalt selvrisikoperioden dog ikke blive regnet som afbrydel- se af forsikredes arbejdsforhold.
e. forsikrede arbejder på et specifikt projekt, der planmæs- sigt forventes afsluttet inden for en periode på 2 år efter forsikringens ikrafttrædelsesdato og ansættelsesforholdet herefter afsluttes.
x. xxxxxxxxxx arbejder i henhold til en tidsbegrænset kon- trakt, hvorefter ansættelsesforholdet afsluttes inden for en periode på 2 år efter forsikringens ikrafttrædelsesdato. En eventuel arbejdsløshedsperiode mellem to tidsbegrænsede kontrakter fx ved turnusordninger eller undervisningskon- trakter - på maksimalt selvrisikoperiodens længde - afskærer ikke forsikrede fra en udbetaling, så længe den sidste kon- trakt ophører 2 år eller mere efter forsikringens ikrafttrædel- sesdato.
x. xxxxxxxxxx ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i henhold til de af beskæftigelsesministeren udstedte regler herom, medmindre det skyldes, at forsikrede har tabt er- hvervsevnen som følge af sygdom eller ulykke, jf. § 5.
x. xxxxxxxxxx afholder xxxxx. Det er forsikredes pligt at oplyse Topdanmark om eventuel afholdelse af ferie i en arbejdsløs- hedsperiode. Se også § 9, stk. 3.
Stk. 2. Forsikringen giver endvidere ikke ret til udbetaling, hvis arbejdsløsheden skyldes:
a. indre uroligheder i Danmark, krig på dansk område, stråling og radioaktivt forurening eller beslægtede hændelser,
x. xxxxxxx, lockout eller forsikredes engagement heri eller
x. xxxxxxx.
Stk. 3. Hvis forsikrede tager arbejde udenfor Danmark, eller såfremt forsikrede bosætter sig udenfor Danmark, bevares forsikringsdækningen kun, hvis forsikrede opnår dispensation til at bevare medlemskabet af dansk statsanerkendt arbejds- løshedskasse fra beskæftigelsesministeriet. Forsikrede skal ved arbejde eller bopæl udenfor Danmark anmelde det uden ophold til Topdanmark, se § 5, stk. 6.
§ 7. FORSIKRINGSYDELSE
Stk. 1. Forsikringsydelsen, der udbetales ved arbejdsløshed, fremgår af forsikringsmeddelelsen.
Stk. 2. Den samlede månedlige udbetaling i anledning af arbejdsløshed kan, inklusiv eventuel indtægt fra deltidsarbejde, aktivering, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og andre lignende forsikringsdækninger, maksimalt udgøre 85% af forsik-
redes løn eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag (AMB) før arbejdsløs- hedsperiodens begyndelse og i alle tilfælde maksimalt udgøre det beløb pr. måned, der fremgår af forsikringsmeddelelsen.
Stk. 3. Hvis der er etableret overdækning, og forsikrede i en ar- bejdsløshedsperiode har ulønnet deltidsarbejde eller selvstæn- dig bibeskæftigelse, kan forsikringsydelsen i Topdanmark under alle omstændigheder maksimalt udgøre 90% af forsikredes løn eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag (AMB) før arbejdsløshedens begyndelse fratrukket den maksimale dagpengesats og i alle tilfælde maksimalt udgøre det beløb pr. måned, der fremgår af forsikringsmeddelelsen.
Stk. 4. Falder forsikredes løn med mindst 25% og varer dette i mere end 3 måneder, skal Topdanmark underrettes herom, da lønfaldet kan påvirke størrelsen af forsikringsydelserne, se stk. 2 og 3.
Stk. 5. For hver arbejdsløshedsperiode kan der maksimalt udbetales det antal månedlige ydelser, der fremgår af forsik- ringsmeddelelsen. Desuden er der i forsikringsmeddelelsen angivet et maksimum for ydelser, der kan udbetales i hele forsikringstiden.
§ 8. ANMELDELSE
Stk. 1. Arbejdsløshed skal snarest efter arbejdsløshedsperiodens begyndelse anmeldes til Topdanmark. Forsikrede skal udfylde en erklæring ved ufrivillig ledighed for hver måned forsikrede gør krav på udbetaling gældende overfor Topdanmark. Om forældelse af krav på udbetaling, se § 13.
Stk. 2. Forsikrede skal ligeledes anmelde arbejdsløsheden til sit jobcenter og sin a-kasse.
Stk. 3. Forsikrede giver ved anmeldelsen Topdanmark tilladelse til at indhente oplysninger fra arbejdsløshedskassen og evt. fagfor- eningen, samt ved anmeldelse af erhvervsudygtighed oplysninger fra læge og sundhedsmyndigheder, hvor forsikrede har været til undersøgelse og/eller behandling både forud for etablering af forsikringen og under forsikringsaftalens løbetid. Samtykket er en betingelse for, at arbejdsløsheden kan anerkendes som dæknings- berettiget. Forsikrede kan ved anmeldelse af arbejdsløshed som følge af erhvervsudygtighed blive pålagt at undergive sig under- søgelse af en anden læge eller medicinsk sagkyndig, for hvilken Topdanmark dækker omkostningerne.
Stk. 4. Forsikrede er derudover forpligtet til at give Topdanmark den dokumentation, som Topdanmark finder nødvendig, og selskabet kan eventuelt anmode om yderligere oplysninger ved behandling af anmeldelse, herunder fx:
a. dokumentation fra forsikredes arbejdsgiver om, at forsikrede på det relevante tidspunkt var i arbejde,
b. kopi af den ”Jobplan”, som forsikrede måtte have indgået med sit jobcenter eller a-kassen, og
c. oplysning om, hvorvidt forsikrede har en tilsvarende forsikring i et andet forsikringsselskab.
Stk. 5. Udgifter i forbindelse med fremskaffelse og fremsendelse af dokumentation efter stk. 4, dækkes ikke af Topdanmark.
Stk. 6. Ydelserne vil ikke blive udbetalt ved manglende fremsendel- se af dokumentation, som Topdanmark med rimelighed har udbedt sig.
Stk. 7. Er forsikringsaftalen ophørt som følge af opsigelse eller af andre grunde, jf. §§ 11 og 12, skal skriftlig anmodning om arbejds- løshedsydelse være fremsat overfor Topdanmark inden 6 måneder efter forsikringsaftalens ophør. Ved udløbet af denne tidsfrist bort- falder retten til udbetaling af forsikringsydelsen ved arbejdsløshed, der ikke skriftligt er anmeldt.
§ 9. UDBETALING
Stk. 1. Udbetaling af forsikringsydelsen forudsætter, at forsikre- de er dagpengeberettiget og herudover opfylder Topdanmarks betingelser for udbetaling. Udbetaling sker for hver sammen- hængende arbejdsløshedsperiode på 1 måned til forsikredes NemKonto. Såfremt anmeldelse er foretaget, og Topdanmark på baggrund af de indhentede oplysninger kan anerkende kravet, sker den første udbetaling 1 måned efter selvrisikoperi- odens udløb. Udbetaling sker altid bagudrettet.
Stk. 2. Det er et krav for at få udbetaling, at forsikrede er bosat i Danmark på tidspunktet, hvor udbetaling af forsikrings- ydelsen sker.
Stk. 3. Forsikringen giver ikke ret til udbetaling, når forsikrede i en arbejdsløshedsperiode afholder ferie, se § 6, stk. 1 litra h. Den periode, hvori forsikrede afholder ferie under en arbejds- løshedsperiode, vil fragå i udbetalingen af forsikringsydelsen.
Stk. 4. Udbetaling af forsikringsydelsen stopper, hvis forsik- ringsaftalen ophører, medmindre forsikringen ophører som følge af alder. Er forsikrede fratrådt på grund af ufrivillig arbejdsløshed, inden forsikringen når den i forsikringsmedde- lelsen angivne udløbsdato, og forsikringen ophører af denne grund, så fortsætter udbetalingen af ydelsen, indtil forsikrede af andre grunde ikke længere er berettiget til ydelsen.
Stk. 5. Det er datoen for selvrisikoperiodens ophør, der er afgørende for, hvornår den månedlige ydelse udbetales. Det betyder, at udbetalingen ikke nødvendigvis finder sted i forbin- delse med et månedsskifte.
Stk. 6. Det er muligt at fravælge udbetaling i en periode (mi- nimum én måned og altid hele måneder) fx ved afholdelse af orlov, ferie eller ved deltidsjob. Topdanmark skal orienteres om, at udbetalingen fravælges senest inden udbetalingen skulle være sket. Den fravalgte periode vil kunne udbetales efter periodens udløb, forudsat at forsikrede fortsat opfylder betingelserne for udbetaling, og at udbetalingen kan ske inden forsikringens udløb.
§ 10. PRÆMIE
Stk. 1. Præmien fastsættes den 1. januar som udgangspunkt for et år ad gangen på grundlag af skadesforløbet, udviklingen i
ordningen m.v. Præmien kan dog reguleres med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, såfremt Topdanmark konstaterer, at der er ubalance i forholdet mellem skadesudgifter og præmieindtægter.
Stk. 2. Ved ophør af kundeforhold i pengeinstitut, der via nærpen- sion har indgået samarbejdsaftale med Topdanmark, fastsættes præmien efter Topdanmarks til enhver tid gældende regler for individuel tillægsforsikring ved arbejdsløshed. Præmien fastsættes på det tidspunkt, Topdanmark får kendskab til, at kundeforholdet er ophørt. Præmien kan dog reguleres med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, såfremt Topdanmark konstaterer, at der er ubalance i forholdet mellem skadesudgifter og præmieindtægter.
Stk. 3. Ved ophør af samarbejdsaftalen mellem Topdanmark og nærpension, fastsættes præmien efter Topdanmarks til enhver tid gældende regler for individuel tillægsforsikring ved arbejdsløshed. Præmien kan dog reguleres med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, såfremt Topdanmark konstaterer, at der er ubalance i forholdet mellem skadesudgifter og præmieindtægter.
Stk. 4. Præmien forfalder forud den 1. i hvert halvår.
Stk. 5. Ved udbetaling af ydelse fra forsikringen skal der fortsat ske indbetaling af præmie. Dette gælder også ved udbetaling af ydelse efter den i forsikringsmeddelelsen angivne udløbsdato.
Udbetaling fra forsikringen giver således ikke ret til præmiefritagel- se.
Stk. 6. Opkrævning af præmien foretages på kundens konto i pen- geinstitut, der via nærpension har indgået aftale med Topdanmark. Kan præmien på grund af manglende dækning på kontoen ikke
opkræves, finder forsikringsaftalelovens regler anvendelse.
§ 11. OPHØR
Stk. 1. Forsikringen ophører ved udgangen af den måned, hvor:
a. forsikringen når den i forsikringsmeddelelsen angivne udløbsda- to, se dog § 9, stk. 4,
b. forsikrede bevilges fleksjob, førtidspension eller lignende offent- lige ydelser, før forsikringen når den i forsikringsmeddelelsen angivne udløbsdato,
c. forsikrede bliver bevilget ledighedsydelse eller overgår til fleksjob, eller til anden beskæftigelse med støtte fra det offentlige, med- mindre ansættelsen sker som led i forsikredes aktivering,
d. forsikrede trækker sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet herunder bevilges efterløn, eller bliver selvstændig erhvervsdri- vende,
e. kundeforholdet i pengeinstitut, der via nærpension har indgået aftale med Topdanmark, ophører, medmindre forsikrede opfylder betingelsen i stk. 4,
f. medlemskabet af en dansk statsanerkendt arbejdsløshedskasse ophører, se dog § 6, stk. 3,
g. der er udbetalt det antal ydelser, som maksimalt kan udbetales i henhold til aftalen, eller
h. forsikrede dør.
Stk. 2. Forsikringen ophører endvidere ved manglende præmiebe- taling, jf. § 10, eller ved opsigelse, jf. § 12.
Stk. 3. Hvis samarbejdet mellem Topdanmark og nærpension ophø- rer, bevarer forsikrede sin Økonomiforsikring ved arbejdsløshed, så længe forsikrede er medlem af en dansk statsanerkendt arbejds- løshedskasse.
Stk. 4. Hvis forsikredes kundeforhold i pengeinstitut, der via nær- pension har indgået aftale med Topdanmark, ophører, så bevarer forsikrede sin Økonomiforsikring ved arbejdsløshed, så længe forsikrede er medlem af en dansk statsanerkendt arbejdsløsheds- kasse.
§ 12. OPSIGELSE
Stk. 1. Forsikrede kan til enhver tid skriftligt opsige forsikringen. Opsigelsen virker fra den 1. i måneden, efter pengeinstituttet
har modtaget opsigelsen.
Stk. 2. Topdanmark kan med 1 måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned opsige forsikringen. For de forsikringer, hvor forsikrede har anmeldt dækningsberettiget arbejdsløshed også selvom selvrisikoperioden ikke er slut, har opsigelsen først virkning, når udbetaling for den anmeldte arbejdsløshedsperi- ode slutter.
Stk. 3. Forsikrede får refunderet eventuel for meget betalt præmie for den del af forsikringstiden, der ikke er forløbet ved opsigelsens virkning.
§ 13. FORÆLDELSE
Stk. 1. Krav på hver enkelt ydelse forældes således, at når forsikrede får eller burde have fået kendskab til sit krav mod selskabet og anmelder dette, kan der maksimalt ydes udbeta- ling bagudrettet i de sidste 3 år før anmeldelsestidspunktet.
Forældelse indtræder dog senest 10 år efter den sidste ydelse blev udbetalt, eller hvis ingen udbetaling har fundet sted, fra den dag den første ydelse kunne kræves betalt.
Stk. 2. Ved ophør af forsikringen henvises endvidere til reglerne om anmeldelse af arbejdsløshed i § 8.
§ 14. ÆNDRING AF FORSIKRINGSBETINGELSER
Stk. 1. Topdanmark kan ændre forsikringsbetingelser for alle- rede etablerede forsikringer med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Stk. 2. Ved ændring af forsikringsbetingelserne til skade for den forsikrede kan den forsikrede opsige forsikringen til det tidspunkt, hvor ændringen skulle være trådt i kraft.
§ 15. TAVSHEDSPLIGT
Stk. 1. Oplysninger om forsikringsforholdet vil blive behandlet fortroligt. Uvedkommende vil således ikke få adgang til disse oplysninger.
§ 16. LOVVALG
Stk. 1. Dansk rets almindelige bestemmelser om forsikrings- aftaler, samt dansk lovgivning i øvrigt, finder anvendelse i det omfang denne lovgivning ikke er fraveget ved bestemmelser i forsikringsbetingelserne.
Stk. 2. Topdanmark er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Stk. 3. Forsikringen er dækket af lov om garantifond for ska- desforsikringsselskaber.
§ 17. TILBAGEKØB, FRIPOLICE OG RÅDIGHEDSFORHOLD
Stk. 1. Der kan ikke ske tilbagekøb af denne forsikring. Stk. 2. Denne forsikring kan ikke omskrives til fripolice.
Stk. 3. Forsikringen kan ikke afhændes, pantsættes eller på anden måde gøres til genstand for omsætning, og vil i tilfælde af ophør af forsikringen ikke have opnået nogen værdi.
§ 18. KLAGEADGANG
Stk. 1. Hvis forsikrede er uenig eller utilfreds, med den afgørelse Topdanmark har truffet, kan forsikrede skrive til Topdanmarks juri- diske afdeling, der er klageansvarlig i Topdanmark Livsforsikring A/S og få revurderet afgørelsen. Adressen er følgende:
Topdanmark Livsforsikring A/S Compliance
Borupvang 4
2750 Ballerup
Stk. 2. Ønsker forsikrede at klage over den afgørelse den kla- geansvarlige har truffet, kan forsikrede klage til Ankenævnet for Forsikring. Det er ikke en betingelse for at klage til Ankenævnet for Forsikring, at man har henvendt sig til Topdanmarks klageansvarlige, se stk. 1. Adressen for Ankenævnet for Forsikring er følgende:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2, 1.
1572 København K
Tlf. 00 00 00 00
Stk. 3. Klager til Ankenævnet skal indsendes på et særligt klage- skema, som kan fås enten hos Ankenævnet for Forsikring eller Topdanmark. Der skal betales et mindre gebyr. Gebyret betales tilbage, hvis forsikrede helt eller delvist får medhold i klagen, hvis klagen afvises, eller hvis klageren selv tilbagekalder klagen. Er forsikrede ikke tilfreds med ankenævnskendelsen, kan sagen fore- lægges for de almindelige domstole.
Der henvises i øvrigt til Ankenævnets hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Ønsker du yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til din forsikring, kan du ringe til din pensionsrådgiver eller Topdanmark på tlf. 00 00 00 00. Du kan også læse mere på vores hjemmeside xxx.xxxxxxxxxx.xx
På hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx kan du få mere gene- relle oplysninger om forsikring og forsikringsforhold. Forsikrings- oplysningen er forsikringsselskabernes fælles informationstjene- ste.
På hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxx kan du anmelde ufrivillig arbejdsløshed.
FORTRYDELSESRET
Du kan fortryde den indgåede aftale efter forsikringsaftalelovens
§ 34 i.
FORTRYDELSESFRISTEN
Fortrydelsesfristen er 30 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har fået meddelelse om aftalens indgåelse. For- trydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, du på skrift (fx på papir eller e-mail) har fået nærværende oplysning om fortrydel- sesretten. Hvis du fx har fået underretning om aftalens indgåelse mandag den 1. - i en måned med 31 dage - og også har fået oplysning om fortrydelsesretten, har du frist til og med onsdag den 31. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
HVORDAN FORTRYDER DU?
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette Topdanmark om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du vil give denne underretning skriftligt - fx pr. brev eller e-mail - skal du blot sende underretnin- gen inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du fx sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.
Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til: Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup
PERSONOPLYSNINGER M.V.
Som kunde har du naturligvis mulighed for at se, hvilke personop- lysninger vi har om dig. Det vil typisk være oplysninger om navn, adresse, CPR-nr. og om dine forsikringer. Hvis du ønsker at se disse oplysninger, behøver du blot at skrive til:
Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4
2750 Ballerup
Vi skal informere dig om, at oplysninger om dine kundeforhold registreres centralt i Topdanmark.