UDBUDSVILKÅR FOR A-KONTRAKTKØRSEL
UDBUDSVILKÅR FOR A-KONTRAKTKØRSEL
Ændringer fra 28. udbud til 28.1 udbud 3
Ændringer fra 28.1 udbud til 28.2 udbud 4
1. OMFANG OG ANVENDELSE AF UDBUDSMATERIALET 5
2.2 Viceværtfunktion for chaufførfaciliteter 6
3. PROCEDURE, TIDSFRISTER OG HENVENDELSER 7
4.1 ESPD-dokumentet – Det fælles europæiske udbudsdokument 8
4.1.1 Oplysninger om den økonomiske aktør (del II) 8
4.1.2 Udelukkelsesgrunde (del III) 9
4.1.3 Egnethed (del IV - Udvælgelseskriterier) 9
4.1.4 Begrænsning af antallet af kvalificerede ansøgere (del V) 10
4.1.5 Afsluttende erklæringer (del VI) 10
4.1.7 Dokumentation til ESPD-dokumentet 11
5.4 Beskrivelse af byders virksomhed 13
9. OVERTAGELSE AF DE HIDTIL ANVENDTE BUSSER 16
9.1 Særligt vedrørende overdragelse af busser ved kontraktudløb 16
9.2 Deltagelse i brintbusprojekt (3emotion) 16
10. KRAV TIL BUSSER OG PERSONALEBILER 16
11. VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE 17
12.1. Løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdsmiljø 18
12.3 Arbejdsmiljø og miljøcertificering 19
16. OFFENTLIGGØRELSE, FORTROLIGHED OG AKTINDSIGT 26
19. KVALITETSSTYRING, BONUSMODEL, ARBEJDSMILJØ MV 27
20. EKSTRA- OG DUBLERINGKØRSEL 27
Bilag B – Chaufførfaciliteter 30
Bilag C-1 – D-kontrakt om dublerings- og ekstrakørsel med kontraktbus 31
Bilag C-2 – Dubleringaftale samt aftale vedr. kørsel til særlige arrangementer 34
Bilag D – Støtteerklæring – NT’s 28.2 udbud 39
Bilag E – Elektronisk tilbudsgivning og det fælles europæiske udbudsdokument, ESPD 40
Bilag F – Forpligtelser i forbindelse med brintbusprojekt 41
Nyskabelser
Udbudsbetingelserne for 28.2 udbud er generelt gennemgået og revideret i forhold til NT’s tidligere udbud. Tilbudsgiver henstilles til selv at gennemgå det fulde udbudsmateriale. Dog kan der som orientering nævnes følgende nyskabelser/ændringer:
• Kontraktlængden for A-kontrakterne er 10 år med en option på 6 års forlængelse jf. oversig- ten over den udbudte kørsel. Der er mulighed for to års automatisk kontraktforlængelse ved levering af kvalitet over et vist niveau jf. kontraktens afsnit 11.
• Kontraktens bilag 4B om uddannelseskrav i kontrakten er generelt revideret og der er blandt andet indført nye minimumskrav til rutebuschaufføruddannelsen.
• Alle A-kontraktpakker udbydes med krav om et fossilfrit drivmiddel, med den ene undtagelse, at pakke 242 udbydes med krav om emissionsfrihed.
• Evalueringsmodellen er generelt tilpasset i forhold til tilbudt kvalitet og der er tilføjet karakter- skalaer for de enkelte under- og delkriterier. Se afsnit 15 i udbudsvilkårene for mere herom.
Opmærksomhedspunkter
• Der skal angives fire priser for hvert samlet tilbud, afhængig af i hvilket omfang busoverdra- gelse finder anvendelse, se afsnit 5. Tilsvarende skal der afgives busoplysninger for de fire forskellige overdragelsesscenarier.
• Der rettes opmærksomhed på, at busser med euronorm lavere end EURO 6 ikke må køre i miljøzonen i Aalborg Kommune, med mindre disse er monteret med godkendt partikelfilter. Dette gælder også for overgangsperioden indtil de emissionsfri busser indsættes. I tilfælde af, at busoverdragelse finder anvendelse, overdrages op til i alt 21 busser, hvoraf 2 er EEV busser. EEV busser vil ikke uden partikelfilter kunne anvendes til kørsel i miljøzonen i Aal- borg.
• Tilbudsgiver forpligter sig til at indtræde i det igangværende forsøgsprojekt omkring test af brintbusteknologien i Nordjylland. Disse forpligtelser er nærmere beskrevet i afsnit 9 samt i bilag F.
Ændringer fra 28. udbud til 28.1 udbud
• Kapacitetskravet er revideret på nogle af pakkerne. De reviderede kapacitetskrav fremgår af tabellen i bilag 6 og på pakkeforsiderne.
• Kravet til midlertidigt materiel er justeret i bilag 6, således at det er muligt at anvende busser med EEV/Euro 5 + filter.
• Perioden for anvendelse af midlertidigt materiel er ændret fra 6 til 8 måneder i bilag 6.
• Det er blevet præciseret i hhv. kontraktens § 14 og i bilag 6 samt i udbudsvilkårenes punkt 5 og 15, at både drifts- og reservemateriel skal oplyses på busoplysningsskemaet samt at re- servemateriel indgår i evalueringen af miljø og materiel.
• Det er blevet præciseret i kontraktens bilag 6, at det er en mulighed at opvarme med HVO på kolde dage for elbusser.
• Det er blevet præciseret i kontraktens bilag 6, at det er tilladt at indsætte busmateriel med flere døre, end der er fastsat som krav.
• Det er blevet præciseret i udbudsvilkårenes punkt 15, at værkstedsbiler skal indgå i evalue- ringen af personalebiler.
• Det er præciseret i bilag F i udbudsvilkårene, at deltagelsen i brintbusprojektet omfatter drift med 2 brintbusser.
• Bus nr. CB56401 er i Bilag 10 Busser til overdragelse opgjort med en forkert dato for 1. indregistrering, og som et resultat deraf også med en fejlbehæftet overdragelsespris. Den korrekte overdragelsespris er 673.077 kr. og ikke som angivet i udbudsmaterialet for 28. ud- bud 743.437 kr. Pris og alder er rettet i bilag 10 i kontrakten.
• Priserne for installation og kommisionering af Rejsekortudstyr er i udbudsvilkårenes punkt 21 ajourført med de forventede priser for 2022.
Ændringer fra 28.1 udbud til 28.2 udbud
• Der vægtes ikke efter arbejdsmiljø og miljøcertificering i tildelingskriterierne. I stedet stilles nu konkrete funktionskrav hertil.
• Der bliver krav om fabriksnye emissionsfri busser til al den udbudte kørsel. Dvs. både A- og D-kontraktbusser samt reservemateriel.
• Der stilles krav om emissionsfrie personalebiler.
• Som følge af de reviderede funktionskrav til miljø og materiel, udgår delkriteriet Arbejdsmiljø og underkriterierne Miljø og Kvalitet af busmateriel af tildelingskriterierne.
UDBUDSVILKÅR FOR A-KONTRAKTKØRSEL
1. OMFANG OG ANVENDELSE AF UDBUDSMATERIALET
Det samlede grundlag for afgivelse af tilbud på A-kontraktkørsel består af følgende:
1. Ansøgning og dokumentation for prækvalifikation
2. Tilbudsgrundlag.
3. Pakkemateriale samt supplerende bilag på udbudsportalen.
4. Spørgsmål/svar der offentliggøres på udbudsportalen.
Tilbudsgrundlaget har to hoveddele: Nærværende udbudsvilkår med bilag A-F samt A-kontrakt om buskørsel med bilag 1-11.
Udbudsvilkårene anvendes alene i forbindelse med tilbudsgivning og efterfølgende indgåelse af kon- trakt(er) og indeholder primært vejledninger og krav til tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud. Dog er visse centrale kontraktvilkår fremhævet i pkt. 10-14 og 19-21.
A-kontrakt om buskørsel fastlægger de krav, der vil være gældende for kørslens udførelse og angi- ver, hvordan forholdet mellem Nordjyllands Trafikselskab (NT) og entreprenøren reguleres. Det er et ufravigeligt vilkår, at kørslen skal udføres på grundlag af A-kontrakten. Tilbud, der indeholder forbehold i forhold til denne kontrakt, vil således blive kasseret.
2. DEN UDBUDTE KØRSEL MV.
Udbuddet foretages som begrænset udbud i henhold til EU’s forsyningsvirksomhedsdirektiv 2014/25/EU samt implementeringsbekendtgørelsen nr. 1624 af 15. december 2015. Begrænset ud- bud er kendetegnet ved, at udbudsproceduren er opdelt i to faser: en ansøgningsfase og en tilbuds- fase. Enhver virksomhed kan deltage i ansøgningsfasen, men kun de tilbudsgivere, der af NT mod- tager opfordring hertil, kan afgive et tilbud. Den udbudte kørsel har hoved-CPV-kode 60100000 og supplerende CPV-kode 60112000.
2.1 Den udbudte kørsel
Den udbudte kørsel er angivet i en oversigt på udbudsportalen. Den udbudte kørsel er inddelt i 12 pakker. Kørslen i de enkelte pakker er nærmere beskrevet i pakkematerialet. På udbudsportalen findes oplysninger om overtagelse af busser og personale, eksport/VDV-filer.
Tidspunktet for påbegyndelse af kørslen fremgår af oversigten over den udbudte kørsel. Kørslen påbegyndes ved driftsdøgnets start.
NT’s Rutekort for de enkelte ruter findes her: xxxxx://xx.xxxx.xx0.xx/xxx/xx/?xxxxxxx/xxx/x0/xxxxxxxxxxxxx/xx/xxxxxxxxxxxxx_xx- bud28_613742524b5eb876840119.json
Vejledning til NT’s rutekort findes her:
xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xxxxxxxx/xxxxxxxxx
Kørslen i udbuddet har opstart i august 2022, men køreplanerne og vognløbene i pakkematerialet ligger datomæssigt i perioden august 2021 – august 2022 og svarer til et køreplanår. Tilbudsprisen skal beregnes på baggrund af dette materiale, og der forventes kun mindre justeringer af køreplaner og vognløb pr. kørselsstart august 2022.
Tilbudsgiver gøres desuden opmærksom på, at kontraktstart for 28.2 udbud er fremrykket til d. 1. august 2022. Køreplanskiftet er uændret, det er alene kontraktstarten, som er fremrykket. Det bety- der, at der startes ud med kørsel efter nuværende køreplan den første uge, og herefter kørsel efter den nye køreplan for kommende køreplanår, der starter 7. august 2022.
For pakker med ekstra- og dubleringskørsel (D-kontraktkørsel) gælder særlige vilkår, og der skal afgives tilbud på både A- og D-kontraktkørsel.
Det er tilbudsgiverens ansvar, at tilbuddet tager højde for alle forhold på ruten. Tilbudsgiverne op- fordres derfor til selv at køre ruterne igennem for herigennem at få et opdateret billede af vejrforhol- dene.
Der er i de køreplaner, der fremgår af udbudsmaterialet taget hensyn til vejforhold, herunder bump og chikaner, samt til trafikforhold. På tilsvarende vis bliver det i forbindelse med den årlige revision af køreplanerne vurderet, om der skal ske justeringer af køretider på grund af ændrede vej- og tra- fikforhold.
Alle de i udbudsmaterialet omhandlende ydelser skal udføres i fuld overensstemmelse med dansk lovgivning.
2.2 Viceværtfunktion for chaufførfaciliteter
På de fleste busterminaler stiller NT fællesfaciliteter for chauffører til rådighed. NT er i dette hen- seende ansvarlig for at afholde udgiften til husleje, forbrugsudgifter (el, vand, varme), rengøring, forbrugsmaterialer (toiletpapir, sæbe, håndklæder mv.) og inventar. Der opkræves ikke vederlag af entreprenøren for dennes benyttelse af fællesfaciliteterne, og det kan forekomme, at flere entre- prenørers chauffører benytter sig af samme fællesfaciliteter.
For én enkeltpakke er der tilknyttet en viceværtfunktion, hvilket er angivet i bilag B. Rollen som vice- vært indebærer, at entreprenøren uden særskilt betaling skal varetage et dagligt opsyn med fællesfa- ciliteterne med følgende ansvar:
• Almindelig oprydning samt håndtering af opvask og hvis opvaskemaskine forefindes røm- ning heraf samt påfyldning af salt, afspændingsmiddel og sæbe.
• Skift af toiletpapir, sæbe eller håndklæder ved mangel heraf.
• Løbende gennemgang af lokalerne for mangler og indmelding heraf til NT.
• Kontaktperson i forhold til henvendelser vedrørende fællesfaciliteterne fra andre entrepre- nører og dennes chauffører.
For pakken hvor der tilknyttes en viceværtfunktion, vil følge bestemmelser tilføjes A-kontrakten:
§ 6a. stk. 5. Entreprenøren påtager sig rollen som vicevært for fællesfaciliteterne i henhold til stk. 4, for den/de pakker som fremgår af udbudsvilkårene bilag B. Rollen som vicevært og dertilhørende an- svar udføres uden særskilt betaling og er nærmere bestemt som:
• Almindelig oprydning samt håndtering af opvask og hvis opvaskemaskine forefindes tøm- ning heraf samt påfyldning af salt, afspændingsmiddel og sæbe.
• Skift af toiletpapir, sæbe eller håndklæder ved mangel heraf.
• Løbende gennemgang af lokalerne for mangler og indmelding heraf til NT.
• Kontaktperson i forhold til henvendelser vedrørende fællesfaciliteterne fra andre entrepre- nører og dennes chauffører.
Stk. 6. Forpligtelsen i henhold til stk. 5 varetages dagligt af enten entreprenøren selv eller en af dennes chauffører, og NT afholder udgifter i forbindelse med husleje, forbrugsudgifter (el, vand, varme), rengøring, forbrugsmaterialer (toiletpapir, sæbe, håndklæder mv.) og inventar. Hvis entre- prenøren vælger at outsource opgaven til et rengøringsfirma, skal dette godkendes af NT.
3. PROCEDURE, TIDSFRISTER OG HENVENDELSER
Tidsplan for udbuddet | Datoer |
Udbudsbekendtgørelse afsendt til EU | 22. april 2022 |
Offentliggørelse af udbudsmateriale | 24. april 2022 |
Tilbudsgivers spørgefrist | 28. april 2022 |
NT's svarfrist | 2. maj 2022 |
Ansøgningsfrist prækvalifikation* | 9. maj 2022 kl. 12 |
Meddelelse om prækvalifikation og opfordring til at give bud | 10. maj 2022 |
Tilbudsgivers spørgefrist | 17. maj 2022 |
NT's svarfrist | 18. maj 2022 |
Tilbudsfrist* | 25. maj 2022 kl. 12 |
Forventet dato for offentliggørelse af tildelingsbeslutning | 6. juni 2022 |
Stand Still periode | 16. juni 2022 |
Indgåelse af kontrakt | 17. juni 2022 |
Driftsstart | August 2022 |
Vedståelsesfrist | 1. september 2022 |
* I den undtagelsessituation at NT’s udbudsportal lider under et teknisk nedbrud og således ikke er tilgænge- lig i en periode af sammenlagt mere end 2 timer inden for de sidste 12 timer af ansøgnings- eller tilbudsfri- sten, forlænges fristen med 24 timer.
Alle henvendelser i form af spørgsmål til indholdet/forståelsen af udbudsmaterialet eller vedr. proce- duren skal rettes skriftligt til NT via udbudsportalen. Dette vedrører også henvendelser med henblik på verifikation af data eller oplysninger i materialet. Alle spørgsmål besvares skriftligt. Spørgsmål og svar uploades på udbudsportalen, idet det ikke angives, hvem der har stillet spørgsmålet. Der vil ikke blive udsendt svar senere end 6 dage før prækvalifikations-/tilbudsfristernes udløb.
Spørgsmål, som ønskes besvaret inden aflevering af ansøgning om prækvalifikation, skal stilles se- nest den 28. april 2022. Eventuelle spørgsmål til udbudsmaterialet som ønskes besvaret inden fristen for aflevering tilbud, skal være indsendt i god tid inden de angivne svarfrister i tidsplanen.
Ansøgninger, der uploades efter ansøgningsfristens udløb, vil ikke blive taget i betragtning. Det samme gælder ansøgninger, der ikke lever op til NT’s minimumskrav til egnethed.
Henvendelser af teknisk karakter (adgang til udbudsportalen mv.) skal rettes direkte til udbudspor- talens supportfunktion.
4. PRÆKVALIFIKATION
Aftale om buskørsel kan indgås med såvel en enkeltperson som et selskab eller en anden juridisk person. Vedkommende skal dog eje eller repræsentere en virksomhed, der er registreret i Det Cen- trale Virksomhedsregister (CVR). Der kan kun søges om prækvalifikation til at byde på alle pakkerne.
4.1 ESPD-dokumentet – Det fælles europæiske udbudsdokument
Ansøger skal i forbindelse med ansøgning om prækvalifikation aflevere udfyldt ESPD-dokument med oplysninger som beskrevet i det følgende. Dokumentet findes på NT’s udbudsportal med følgende link:
xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xx#/xx00xx00-xxx0-0000-x0x0-0xx0x0x0000x/xxxxxxxx
Der er først afgivet ansøgning, når følgebrevet er underskrevet (signeret elektronisk).
Der er en nærmere beskrivelse af, hvordan ESPD-dokumentet udfyldes i bilag E. Der henvises des- uden til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning hertil: xxxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxx- ler/espd/
I ESPD-dokumentet skal følgende dele udfyldes:
• Del II: Oplysninger om den økonomiske aktør
• Del III: Udelukkelsesgrunde
• Del IV: Egnetheds- og udvælgelseskriterier
• Del V: Begrænsning af antallet af kvalificerede ansøgere
• Del VI: Afsluttende erklæringer
4.1.1 Oplysninger om den økonomiske aktør (del II)
Afsnit A: Oplysninger om den økonomiske aktør Skal udfyldes.
Afsnit B: Oplysninger om den økonomiske aktørs repræsentanter
Her kan angives oplysninger om den økonomiske aktørs repræsentanter, såfremt den som indsen- der tilbuddet, ikke kan repræsentere den økonomiske aktør i forbindelse med udbudsproceduren.
Afsnit C: Oplysninger om udnyttelse af andre enheders kapacitet
Ansøger skal oplyse, om ansøger baserer sig på underleverandører eller andre enheder for at kunne opfylde mindstekrav til egnethed og udvælgelseskriterierne, jf. pkt. 4.1.3. Såfremt ansøger baserer sig på underleverandører eller andre enheders kapacitet i forhold til den økonomiske og finansielle formåen eller den tekniske formåen, skal ansøger vedlægge sin ansøgning om prækvalifikation et særskilt ESPD udfyldt af underleverandøren (eller den/de andre enheder) med de oplysninger, der anmodes om i ESPD-dokumentets del II, afsnit A og B samt ESPD-dokumentet del III og del IV.
Afsnit D: Oplysninger om eventuelle underleverandører, hvis kapacitet den økonomiske aktør ikke baserer sig på
Skal udfyldes.
4.1.2 Udelukkelsesgrunde (del III)
Afsnit A, B og C skal udfyldes angående udelukkelsesgrunde.
Ansøger vil være udelukket fra deltagelse i udbuddet, hvis ansøger er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, der er anført i udbudsloven §§ 135, stk. 1-4, 136 stk. 1 nr. 1-3 og de frivillige udelukkelsesgrunde i § 137, stk. 1, nr. 1-6. En ansøger, der på hvilket som helst tidspunkt under udbuddet bliver omfattet af en af udelukkelsesgrundene i §§ 135, stk. 1-4, 136, stk. 1 nr. 1-3 og 137, stk. 1, nr. 1-6, vil blive udelukket fra udbuddet, medmindre den pågældende indenfor en af NT fastsat rimelig frist fremlægger dokumentation, der viser ansøgeren pålidelighed, jf. udbudslovens § 138.
Hvad angår Udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 5, skal det præciseres, at ansøgere om hvem NT er vidende, at de inden for de sidste 2 år har fået opsagt en kontrakt om udførelse af offentligt betalt kørsel pga. en væsentlig misligholdelse af entreprenørens forpligtelser, kan blive betragtet som uge- nede til at udføre opgaven. Tilsvarende gælder ansøgere, der som leder eller kontaktperson har tegnet en virksomhed, som inden for de sidste 2 år har fået opsagt en kontrakt om udførelse af offentligt betalt kørsel. Endelig gælder det samme ansøgere, hvis adfærd som ansat hos en kon- traktholder om offentligt betalt kørsel har været den direkte eller en stærkt medvirkende faktor til, at vedkommendes arbejdsgivers kontrakt er blevet ophævet inden for de sidste 2 år.
4.1.3 Egnethed (del IV - Udvælgelseskriterier)
Ansøgere vil være udelukket fra deltagelse i udbuddet, hvis ansøger ikke lever op til følgende mini- mumskrav til egnethed, hvortil følgende i ESPD-dokumentet skal udfyldes:
Afsnit A: Egnethed
Ansøger - og for selskaber den ansvarlige leder - skal opfylde de kvalifikationskrav, der er anført i lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012 om buskørsel samt den i henhold hertil udstedte bekendtgørelse nr. 1372 af 26. november 2015.
Afsnit B: Økonomisk og finansiel formåen
Ansøger skal have autorisation for udøvelse af hvervet i form af enten en tilladelse efter buslovens
§ 1, stk. 1 (grundtilladelse) eller en tilladelse for det nødvendige antal busser. Derudover skal føl- gende være opfyldt:
A. Ansøgers omsætning skal i hvert af de seneste tre disponible regnskabsår være minimum 100 mio. kr. ekskl. moms.
B. Ansøgers soliditetsgrad skal i det seneste disponible regnskabsår være minimum 10 %.
C. Ansøgers egenkapital skal i det seneste disponible regnskabsår være minimum 25 mio. kr.
Seneste disponible regnskab defineres for selskaber som den seneste generalforsamlings god- kendte årsregnskab, og for personligt ejede selskaber som det seneste reviderede årsregnskab. Dokumentationen skal foreligge enten ved at ansøger fremsender kopi af regnskab eller via link til hjemmeside, hvor regnskabet er offentligt tilgængeligt. Alternativt accepteres en revisorpåtegnet er- klæring med angivelse af de økonomiske nøgletal.
Afsnit C: Teknisk og faglig formåen
Ansøger skal kunne dokumentere minimum én reference og maksimum fem referencer med udførelse af rutekørsel i inden for de seneste tre år (2018-2020). Den udførte kørsel skal pr. refe- rence minimum have et omfang på 15.000 køreplanstimer. Det anbefales, at referencerne ikke blot skrives i ESPD’et men også uploades særskilt.
4.1.4 Begrænsning af antallet af kvalificerede ansøgere (del V)
NT vil prækvalificere 5-10 ansøgere.
Hvis antallet af ansøgere er lavere end fem, kan NT gå videre i processen med det antal, der lever op til de fastsatte krav til egnethed. Hvis der er flere konditionsmæssige og egnede ansøgere, end NT har angivet at ville prækvalificere, vil NT begrænse antallet ud fra en saglig og objektiv vurdering af, hvem der bedst opfylder de opstillede krav til økonomisk og finansiel formåen samt teknisk og faglig formåen. De to kriterier er indbyrdes lige vægtede. Vedrørende økonomisk og finansiel for- måen vægter størrelsen af omsætning, soliditet og egenkapital indbyrdes lige. Ansøger skal i afsnit- tet angive, om og hvorledes ansøger opfylder udvælgelseskriterierne, jf. pkt. 4.1.3.
4.1.5 Afsluttende erklæringer (del VI)
Ansøger skal erklære, at de oplysninger, der er angivet i ESPD-dokumentet er nøjagtige og korrekte.
4.1.6 Støtteerklæring
Såfremt ansøger baserer sig på andre støtteenheders økonomiske og finansielle formået og eller tekniske og faglige formåen, skal ansøgningen vedlægges en erklæring om, at støtteenheden stiller sine ressourcer til rådighed for Nordjyllands Trafikselskab i forbindelse med opgaven. Den støttende enhed skal aflevere samme dokumentation som ansøger i forhold til ESPD’et og minimumskravene i prækvalifikationen.
Opmærksomheden henledes på, at hvis ansøger baserer sin økonomiske og finansielle formåen på andre støtteenheders kapacitet, skal den pågældende anden støtteenhed hæfte solidarisk for kon- traktens opfyldelse. Hvis ansøger ønsker at inddrage forhold fra enheder, som er koncernrelaterede til ansøger, skal disse ligeledes afgive støtteerklæring.
Ansøger skal benytte Bilag D - Støtteerklæringen, såfremt ansøger baserer sig på andre juridiske enheder, jf. ovenstående.
Såfremt ovennævnte oplysninger ikke vedlægges ansøgningen, eller såfremt der ikke vedlægges ESPD for eventuelle andre juridiske enheder, vil ansøgningen ikke være ukonditionsmæssig, men vurderingen af ansøgningen vil alene ske på baggrunden af ansøgers kompetencer og de oplysnin- ger, der fremgår af det af ansøger udfyldte ESPD. NT forbeholder sig dog retten til at indhente sup- plerende og/eller manglende oplysninger, i det omfang udbudsreglerne giver mulighed for det.
4.1.7 Dokumentation til ESPD-dokumentet
Der skal ikke fremsendes dokumentation for de i ESPD-dokumentet anførte erfaringer og referencer ved prækvalifikationen. NT forbeholder sig ret til at kontakte de anførte referencer med henblik på bekræftelse af oplysningernes rigtighed.
NT forbeholder sig desuden retten til når som helst at kræve, at ansøger/tilbudsgiver fremlægger al eller dele af den anførte dokumentation for rigtigheden af oplysningerne afgivet i ESPD-dokumentet.
Der opfordres imidlertid til, at ansøgere allerede i forbindelse med tilbuddets udarbejdelse indhenter nødvendig dokumentation fra (de) relevant(e) myndighed(er) med henblik på at kunne dokumentere korrektheden af de i ESPD-dokumentets afgivne oplysninger. Således vil dokumentationen hurtigt kunne frembringes, hvis NT forespørger dette. Senest i det endelige tilbud skal tilbudsgiver ved- lægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD-dokumentet i forbindelse med præ- kvalifikationen.
Nødvendig dokumentation for oplysninger om udelukkelsesgrunde kan for danske ansøgere/tilbuds- givere bestå i en udvidet Serviceattest fra Erhvervsstyrelsen - eller af tilsvarende fra en kompetent myndighed fra ansøgers hjemland. Attesten skal være udstedt senest 6 måneder inden afgivelse af tilbud.
Som dokumentation for, at tilbudsgiver opfylder det økonomiske mindstekrav, jf. afsnit 4.1.3 afsnit B, kan tilbudsgiver fremlægge tilbudsgivers seneste regnskaber eller en revisorerklæring med angi- velse af det pågældende nøgletal.
5. TILBUDSFASEN
Alle ansøgere der opnår prækvalifikation, vil blive inviteret til at afgive tilbud på de betingelser, der i øvrigt følger af udbudsmaterialet.
5.1 Tilbud
De følgende bestemmelser om tilbuddets indhold skal opfyldes.
Tilbuddene skal være gældende indtil 1. september 2022. Dette gælder også, selvom NT måtte have tildelt og underskrevet kontrakt med en anden tilbudsgiver.
Tilbud skal afgives på dansk. Efterfølgende kommunikation, skriftlig såvel som mundtligt, skal foregå på dansk. Tilbud afgives ved udfyldelse af tilbudsdokumentet på NT’s udbudsportal: xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xx#/xx00xx00-xxx0-0000-x0x0-0xx0x0x0000x/xxxxxxxx
Tilbud der indsendes på anden vis, vil blive afvist.
Der udbydes 12 pakker, jf. ”Oversigten over udbudt kørsel”. Tilbudsgiverne skal afgive et samlet tilbud på alle pakker. Hvis der ikke afgives tilbud på samtlige pakker, betragtes tilbuddet som ufuld- stændigt og tilbuddet forkastes. Pakkerne tildeles til samlet til én entreprenør.
Tilbuddet skal således indeholde følgende materiale, der ligeledes skal uploades på NT’s udbuds- portal:
• Tilbudsdokumentet, jf. ovenfor og pkt. 5.2
• Liste over busmateriel og Busudskiftningsplan, jf. pkt. 5.3 og 10.
• Beskrivelse af byders virksomhed, jf. pkt. 5.4.
• Enten en tilladelse til erhvervsmæssig befordring efter busloven for det nødvendige antal busser eller et forhåndstilsagn fra Trafikstyrelsen om opnåelse af det nødvendige antal tilla- delser til erhvervsmæssig befordring ved kontrakt indgåelse. NT forbeholder sig dog ret at gøre brug af forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 76, stk. 4. og indhente eventuelt mang- lende dokumentation.
• En implementeringsplan jf. pkt. 5.5.
• Oplysninger om realiseret kvalitet jf. pkt. 15.2.
Det anbefales, at tilbudsgiverne navngiver bilagene/dokumenterne på en logisk og genkendelig måde, så det er muligt at identificere dokumenterne, efter de er uploadede til udbudsportalen. Det antal køreplantimer, som tilbudspriserne er baseret på, anføres i tilbudsdokumentet. Betalingen vil, når kørslen påbegyndes, blive beregnet på grundlag af den faktisk udførte kørsel.
Såfremt en tilbudsgiver angiver et antal busser eller antal køreplantimer, der for en enhed afviger fra det i udbudsmaterialet angivne, forbeholder NT sig at foretage korrektion for fejlen, dog således at de af tilbudsgiver tilbudte satser pr. bus og køreplanstime ikke ændres.
Bydes der ind med el-drift, skal tilbudsgiver være opmærksom på, at det ikke er tilladt at forudsætte opsætning af ladeinfrastruktur undervejs på ruten, men udelukkende på endestationerne.
Oplysninger i tilbudsdokumentet anses for bindende og fuldstændige. NT indhenter ikke yderligere dokumentation, hvis byders oplysninger i tilbudsdokumentet anses for mangelfulde.
Tilbud må ikke være afhængige af andre juridiske personers tilbud på den udbudte kørsel.
5.2 Tilbudspriser
Tilbuddet skal afgives i danske kroner inkl. eventuel moms og afgifter. Tilbuddet skal baseres på køreplanerne oplyst i udbudsmaterialet inkl. eventuelle annoncerede ændringer heraf i løbet af ud- budsprocessen, jf. pkt. 8.
Tilbud skal angives i prisniveau for oktober 2021 opgjort til følgende indeks:
EL | Indeks 121,7 |
Der reguleres i kontraktperioden månedligt, jf. § 21 i A-kontrakten. Reguleringen sker efter et sam- menvejet indeks, jf. A-kontraktens bilag 8. Udviklingen i reguleringsindeksene kan løbende følges på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx. I tilbudsdokumentet angives såvel den samlede tilbudspris som en
specifikation af tilbudsprisen. Den samlede tilbudspris angives som henholdsvis betalingen pr. år og betalingen pr. køreplantime i gennemsnit.
Tilbudsgiver skal udfylde felterne med de specificerede priser. En formel i tilbudsblanketten vil auto- matisk beregne den samlede tilbudspris. Hvis der er uoverensstemmelse mellem den samlede til- budspris og de specificerede priser, vil den samlede tilbudspris blive lagt til grund for tilbuddet.
For hvert samlet tilbud skal der angives følgende priser:
1. Én pris hvis der er busoverdragelse på busserne fra Arriva Danmark A/S og Umove A/S
2. Én pris hvis der busoverdragelse på Arriva Danmark A/S’ busser, men ikke Umove A/S’ busser.
3. Én pris hvis der busoverdragelse på Umove A/S’ busser, men ikke Arriva Danmark A/S’ busser.
4. Én pris uden busovertagelse.
For A-kontraktkørsel angives de specificerede priser som betalingen pr. køreplantime til dækning af chaufføromkostninger, øvrige variable omkostninger og betalingen pr. bus pr. måned til dækning af faste omkostninger. Specifikationerne refererer til A-kontraktens § 19, og det er disse priser, der indføjes i kontrakten og danner grundlag for den løbende afregning.
For ekstra- og dubleringskørsel med kontraktbus (D-kontrakt) angives de specificerede priser som betaling pr. køreplantime til dækning af chaufføromkostninger og øvrige variable omkostninger samt betaling pr. busmåned til dækning af busafhængige omkostninger. Specifikationen refererer til beta- lingsmodellen i kontrakten, og det er disse priser, der indføjes i kontrakten og danner grundlag for den løbende afregning.
5.3 Busoplysninger
Busoplysningerne skal være fyldestgørende angivet i Liste over Busmateriel og Busudskiftningsplan. Dog forbeholder NT sig retten til at indhente yderligere busoplysninger fra tilbudsgiver i det tilfælde, at de angivne oplysninger giver anledning til få belyst eventuelle uklarheder jf. forsyningsvirksom- hedsdirektivet artikel 76, stk. 4. Evt. supplerende busoplysninger kan vedlægges som bilag.
For Liste over Busmateriel er det kun er nødvendigt at medtage oplysninger for de drifts- og reser- vebusser, der indsættes fra driftsstart eller indsættes i løbet af 1. kontraktår.
Der skal afgives busoplysninger for alle fire følgende scenarier:
1. Busoverdragelse på busserne fra Arriva Danmark A/S og Umove A/S.
2. Busoverdragelse på Arriva Danmark A/S’ busser, men ikke Umove A/S’ busser.
3. Busoverdragelse på Umove A/S’ busser, men ikke Arriva Danmark A/S’ busser.
4. Ingen busovertagelse
5.4 Beskrivelse af byders virksomhed
Tilbuddet skal vedlægges Beskrivelse af byders virksomhed, hvori byderen nærmere beskriver, hvordan driftsledelsen vil blive varetaget, og hvordan kvalitetskravene vil blive opfyldt.
Beskrivelsen vedlægges eventuel dokumentation for forhold, der indgår ved NT’s vurdering af tilbud, jf. pkt. 15.
Det er et krav - hvis der udføres kørsel for NT med mere end 8 busser - at der oprettes lokal drifts- ledelse i regionen med kompetence til at foretage driftsmæssige dispositioner, og som NT kan hen- vende sig til og indgå aftaler med om den daglige drift, løbende køreplanspørgsmål, kvalitetsstyring, mv.
Det er centralt, at Beskrivelse af byders virksomhed er velunderbygget og dokumenterer entrepre- nørens evne til at udføre de i udbudsvilkårene beskrevne opgaver. Det beskrevne i blanketten er forpligtende for byderen.
Tilbudsgiver kan vælge at anvende onlineblanketten Beskrivelse af byders virksomhed som findes på udbudsportalen eller at vedlægge Beskrivelse af byders virksomhed i word/pdf-format. Hvis sidst- nævnte vælges, skal denne indeholde alle de samme elementer som er i onlineblanketten. Der kan højest vedlægges 16 sider (word/pdf-version) inkl. bilag. Alt over 16 sider inkl. bilag vil ikke blive læst.
5.5 Implementeringsplan
For at sikre en god driftsstart skal tilbuddet indeholde en beskrivelse af følgende:
• Entreprenørens projektorganisering, herunder inddragelse af eventuelle eksterne interes- senter, herunder NT´s kontaktperson(er) i implementeringsfasen
• Plan for etablering af busdepot/garageanlæg
• Plan for indkøb af busser
• Plan for oplæring af medarbejdere
• Evt. plan for brug af alternativt busmateriel
• En tidsplan for de enkelte elementer i implementeringsplanen Implementeringsplanen skal vedlægges tilbuddet.
5.6 Underentreprenører
I tilbudsdokumentet skal byderen – i tillæg til oplysningerne i ESPD-dokumentet – oplyse om even- tuelle underentreprenører og omfanget af disses kørsel. Underentreprenører skal opfylde buslovens kvalifikationskrav, og tilladelse efter busloven skal dokumenteres. Byderen hæfter i forhold til NT for eventuelle underentreprenører.
Antagelse af underentreprenør, udskiftningen af underentreprenører eller væsentlige ændringer i omfanget af en underentreprenørs kørsel i kontraktperioden skal godkendes af NT, jfr. A-kontraktens
§ 1, stk. 7.
6. KONTRAKTLØBETID
Kontraktløbetiden er angivet i oversigten over den udbudte kørsel, idet kontraktudløb sker ved kø- replanskiftet i august det pågældende år. Der skal bydes på den angivne kontraktløbetid. Den kon- krete kontraktløbetid er dog afhængig af konkret kørselsstart. F.eks. vil der være 121
afregningsmåneder, hvis kørselsstart er 7. august, og kontrakten løber i 10 år til og med august i det sidste kontraktår.
I henhold til kontrakten § 27, stk. 2 er det muligt at opnå en garanteret kontraktforlængelse på 2 år. Dette gælder både for A-kontrakten og D-kontrakten.
7. FORBEHOLD
Eventuelle forbehold over for udbudsmaterialet skal anføres på tilbudsformularen og skal så vidt muligt prisfastsættes af ansøger/byder. Der accepteres ikke forbehold overfor væsentlige elementer i udbudsbetingelserne, herunder men ikke begrænset til kontraktens ordlyd, forhold vedr. virknin- gerne af virksomhedsoverdragelsesloven, overtagelse af busser og overtagelsespriser eller NT's videregivelse af nøgleoplysninger om tilbuddene. Sådanne forbehold medfører, at tilbuddet ikke er konditionsmæssigt og vil blive afvist.
NT er berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikke grundlæggende elementer. Vælger NT at acceptere et sådant forbehold, vil NT prissætte dette i forbindelse med evalueringen.
Tilbudsgiver opfordres derfor til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål, så forbehold i videst muligt omfang undgås.
8. KØREPLANÆNDRINGER
Der kan ske ændringer i de i udbudsmaterialet angivne køreplaner, inden kørslen påbegyndes. Eventuelle ændringer af køreplanerne, der foretages forinden tilbudsfristen, annonceres på udbuds- portalen. Ændringer til køreplanerne i udbudsmaterialet vil ikke blive annonceret senere end 14 dage før tilbudsfristens udløb.
Tilbuddet skal baseres på køreplanerne oplyst i udbudsmaterialet inkl. eventuelle annoncerede æn- dringer heraf i løbet af udbudsprocessen. Ændringer i forhold til de endelige køreplaner vil udløse regulering efter kontraktens bestemmelser. Der reguleres for ændret køreplantid, ændret tidsforbrug til pauser samt ændret fordeling på døgnets timer og hverdage/søndage, jf. A-kontraktens § 18 og bilag 3.
Køreplanerne i udbudsmaterialet inkl. eventuelle fremlagte ændringer vil også være udgangspunktet for beregningen af ændringer i kørselsomfanget i henhold til § 4 i A-kontrakten. Ifølge denne kan NT frit i kontraktperioden ændre køreplantimer med op til 20 % i både opadgående og nedadgående retning, dog alene med 7,5 % i en køreplanperiode. Xxxxxxxxx herudover vil medføre udbetaling af kompensation til entreprenøren.
NT kan, jf. bilag 3 til A-kontrakten, pålægge entreprenøren at ændre tomkørsel, der kan resultere i en anden busstationering end forudsat i udbudsmaterialet, til køreplanlagt kørsel, mod at det ekstra tidsforbrug ved ændringen indregnes som køreplantid.
For køreplanændringer vedr. D-kontrakt for ekstra- og dubleringskørsel henvises til bilag C-1.
9. OVERTAGELSE AF DE HIDTIL ANVENDTE BUSSER
Den nye entreprenør kan blive forpligtet til at overtage et antal busser, der har været anvendt af de tidligere entreprenører til udførelsen af den udbudte kørsel, såfremt disse busser overdrages. Over- dragelsen af busserne foregår i givet fald direkte mellem den hidtidige entreprenør og den ny entre- prenør.
Nærmere oplysninger om de busser, der skal overdrages, findes i bilag 10 i A-kontrakten. Der findes oplysninger om nuværende ejer af busserne, registreringsnummer, længde, euronorm og alder samt den modelberegnede overtagelsespris. Den modelberegnede overtagelsespris beregnes som en lineær nedskrivning af bussens værdi. Den beregnede pris gælder for en bus af ”gennemsnitlig ved- ligeholdelsesstandard”. For busser med en vedligeholdelsesstandard, der afviger fra gennemsnittet, gives et tillæg eller fradrag i prisen. Vedligeholdelsesstandarden og et eventuelt tillæg eller fradrag fastsættes ved syn og skøn.
Den nye entreprenør er forpligtet til at betale den endelige fastsatte overtagelsespris, herunder til at acceptere de ændringer i forhold til den modelberegnede pris, som syn og skøn medfører.
Busser, der er overtaget fra tidligere entreprenører, og som har kørt A-kontraktkørsel for NT, skal opfylde krav som angivet i pkt. 10.
Tilbudsgiver gøres opmærksom på, at de busser, der overdrages, ikke må anvendes på ruterne efter fristen for indsættelse af emissionsfrie busser.
9.1 Særligt vedrørende overdragelse af busser ved kontraktudløb
Der vil ikke være en ret til at overdrage busser ved udløb af kontrakten/genudbud. Der er således i
28.2 udbud ikke mulighed for at afgive tilbud med overtagelsespligt for NT ved kontraktudløb.
9.2 Deltagelse i brintbusprojekt (3emotion)
En gruppe nordjyske aktører gennemfører et demonstrationsprojekt, hvor der afprøves 3 brint- brændselscellebusser (Fuel-cell buses, FCB) på grøn brint i den kollektive trafik. Afprøvningen løber over en treårig periode. Projektet forventes at løbe indtil april 2023. Projektets overordnede formål er at generere viden og erfaringer ved at gennemføre et projekt, hvor brint, produceret på baggrund af vedvarende energikilder, bruges som alternativt brændstof i brændselscellebusser. Hermed styr- kes innovationen og væksten i Nordjylland, primært i den nordjyske brintsektor, og den grønne om- stilling i samfundet fremmes ved, at der tilvejebringes det nødvendige vidensgrundlag for at skifte fra fossile brændstoffer til grøn brint i den kollektive trafik.
Tilbudsgivers forpligtelser er nærmere beskrevet i bilag F.
10. KRAV TIL BUSSER OG PERSONALEBILER
Der stilles krav om fabriksnye emissionsfri busser til al den udbudte kørsel. Dvs. både A- og D- kontraktbusser samt reservemateriel.
Tilbuddet skal vedlægges oplysninger om de drifts- og reservebusser, entreprenøren vil udføre kørs- len med. Det skal ske ved at udfylde Liste over Busmateriel samt Busudskiftningsplan for de fire
scenarier anført i afsnit 5.2.
Drifts- og reservebusser skal opfylde de krav til bustype, maksimalalder og lign., der er angivet i pakkematerialet for den enkelte udbudsenhed samt A-kontraktens bilag 6 (afsnit 6.1). Busser, der i henhold til pkt. 20 indsættes til ekstra- og dubleringskørsel, skal opfylde A-kontraktens krav til reser- vebusser. Dog er alderskravet på max. 16 år.
Busudskiftningsplanen skal omfatte både kontraktperioden og de to års optionsperiode, entreprenø- ren er garanteret ved levering af kvalitet over et vist niveau. Hvis NT forlænger kontrakten ud over de to år, er busalder et aftalepunkt og der vil derfor skulle indgås en særskilt aftale om busudskift- ning.
Særlige krav til busudskiftning er angivet under de enkelte pakker i oversigten. Der skal afgives tilbud baseret på de krav, udbyder stiller til busserne.
Udover at udbyde miljøvenlig busdrift, har NT en grundlæggende interesse for at sikre, at forhold rundt omkring driften også bliver grønne herunder, at der anvendes grønne personalebiler. Der stil- les derfor krav om, at de anvendte personalebiler er emissionsfrie. Personalebiler defineres som de biler, der anvendes som værkstedsbiler samt de personalebiler, chaufførerne/værksted/adm. perso- nale m.fl. anvender for at komme til/fra vagter, ved vagtskifte mv.
11. VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE
Hvis betingelserne for, at der er sket en virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelseslo- vens forstand, er opfyldt, skal reglerne i Lov nr. 710 af 20. august 2002 om Lønmodtagernes rets- stilling ved virksomhedsoverdragelse (herefter Virksomhedsoverdragelsesloven) følges. Entrepre- nøren vil derfor være stillet som erhverver af en virksomhed i virksomhedsoverdragelseslovens for- stand. Dette betyder, at entreprenøren er forpligtet til at overtage al personale, der er knyttet til den udbudte leverance, og at entreprenøren indtræder i de pligter, som påhvilede tidligere entreprenør i henhold til (1) Kollektiv overenskomst og aftale, (2) bestemmelser om løn- og personaleforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, og (3) individuel aftale om løn- og arbejdsforhold, jf. virksomhedsoverdragelsesloven § 2, stk. 1.
Hvis betingelserne for, at der er sket en virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelseslo- vens forstand ikke er opfyldt, er entreprenøren forpligtet til at ansætte de hos den tidligere entrepre- nør ansatte medarbejdere på datoen for kontraktens ikrafttræden i det omfang, at de pågældende medarbejdere i det væsentligste er tilknyttet kontraktens omfattede busruter. Entreprenøren er lige- ledes forpligtet til at give de pågældende medarbejdere minimum de samme vilkår, som påhvilede den tidligere entreprenør i henhold til (1) Kollektiv overenskomst og aftale, (2) bestemmelser om løn og personaleforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, og (3) individuel aftale om løn- og arbejdsforhold. Dermed er entreprenøren ikke forpligtiget til at overtage krav, som de løn- modtagere, som overtages, måtte have pr. datoen for kontraktstart mod den tidligere entreprenør.
De nødvendige oplysninger vedr. det personale, der skal overtages, er angivet på udbudsportalen under pkt. 6 Bilag til udbudsvilkår - pakkemateriale. Oplysningerne er givet af de nuværende entre- prenører under henvisning til, at det angivne personale har en reel tilknytning til den pågældende
pakke/busrute. For chaufførers vedkommende vil dette blandt andet indebære tilknytning til den kon- krete pakke/busrute og heraf rutekendskab. Oplysningerne oplyses uden ansvar for NT.
En eventuel uenighed i relation til virksomhedsoverdragelse, som opstår mellem entreprenøren og den tidligere entreprenør eller mellem entreprenøren og lønmodtagere eller disses faglige organisa- tioner er NT uvedkommende.
Tilbuddet skal beregnes på grundlag af de oplysninger om personaleforhold mv., som er angivet på udbudsportalen under pkt. 6 Bilag til udbudsvilkår – pakkemateriale. Tilbud, der indeholder forbehold over for ovenstående, vil ikke blive taget i betragtning.
12. PERSONALEFORHOLD
Det er entreprenørens ansvar at sikre chaufførernes løn- og arbejdsvilkår, herunder regler om ar- bejdsmiljø. Herudover er entreprenøren forpligtet til at sikre chaufførernes uddannelse og øvrige personaleforhold, som følger nærmere af A-kontraktbestemmelserne.
12.1. Løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdsmiljø
Jf. A-kontraktens § 2, stk. 2 er entreprenøren forpligtet til at følge de bestemmelser om løn- og ar- bejdsvilkår for chauffører, der findes i de repræsentative landsdækkende kollektive overenskomster samt NT’s arbejdsklausul (kontraktens bilag 11). Det er således entreprenørens ansvar, at vagtpla- ner for chaufførerne overholder bestemmelserne i arbejdsmiljølovgivningen og overenskomster.
For ruter på 50 km og derover gælder reglerne om køre- og hviletid (Bekendtgørelse nr. 328 af 28/03/2007 og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 561/2006). Ruter under 50 km er mht. køre- og hviletid omfattet af de almindelige danske arbejdsmiljøregler.
Det er tilbudsgivers ansvar at sikre chaufførlokaler og toiletfaciliteter for chaufførerne på de enkelte ruter. På de fleste busterminaler stiller NT fællesfaciliteter for chauffører til rådighed uden betaling. Det påhviler entreprenøren at sikre, at chaufførernes brug af fællesfaciliteter sker under hensynta- gen til ansvarlig brug. En oversigt over busterminaler med chaufførfaciliteter og chaufførlokaler for de enkelte ruter i er angivet i bilag B.
I et samarbejdsregi mellem NT, entreprenører og chauffører er der igangsat et arbejde ift. at udar- bejde et koncept for etablering og facilitering af chauffør- og pausefaciliteter. Der gøres opmærksom på, at det kan afstedkomme justeringer ift. chauffør- og pausefaciliteter i kontraktperioden efter nær- mere aftale med entreprenørerne.
Det er entreprenørens ansvar, at der ved beregning af antal chaufførtimer, der vil medgå til gennem- førelse af den udbudte kørsel, er taget højde for bestemmelserne i arbejdsmiljølovgivningen og over- enskomster. Tilbudsgiverens forudsætninger om vagttilrettelæggelse vurderes ikke i forbindelse med NT’s gennemgang af tilbuddene.
Det er et krav, at driften sker på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde og i fuld overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. NT henviser til anvisningerne for de problemområder, der er frem-
hævet i vejledningen fra Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ”Branchevejledning om busser i rutekørsel”, samt Arbejdstilsynets miljøvejviser nr. 30 for transport af passagerer.
Særlige fokusområder i miljøvejviseren er:
• Risiko for ulykker
• Det psykiske arbejdsmiljø
• Det ergonomiske arbejdsmiljø
• Støj
• Vibrationer
• Indeklima
• Arbejdspladsvurdering (APV)
Tilbudsgiver/entreprenør skal efter anmodning kunne redegøre for, hvordan arbejdsmiljølovgivnin- gens krav på disse områder opfyldes. Ved arbejdstilsynets påbud af entreprenørens forhold, der varetages for NT, skal disse indberettes til NT.
12.2 Chaufføruddannelse
Entreprenøren har, jf. § 7, stk. 4 i A-kontrakten, ansvaret for, at chaufførerne får en grund- og efter- uddannelse, der gør dem i stand til at leve op til de krav til arbejdsudførelse og kundebetjening, der er angivet i § 7, stk. 1 og 2. Kravene til chaufføruddannelse er nærmere præciseret i bilag 4B til A- kontrakten.
12.3 Arbejdsmiljø og miljøcertificering
Vedrørende Arbejdsmiljø er det et krav, at den vindende entreprenør skal sikre, at der opnås en grøn smiley på de anlæg, der anvendes til den udbudte kørsel senest efter et års drift. Der stilles ikke særlige krav til arbejdsmiljøet i udbudsmaterialet, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 17. december 2001 om pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud af tjenesteydelser.
Der stilles krav om, at entreprenøren skal opnå en grøn smiley jf. Arbejdstilsynets smileyordning (eller en tilsvarende ordning) senest efter ét års drift på de anlæg, som anvendes til den udbudte kørsel, og at den grønne smiley opretholdes kontinuerligt i hele kontraktperioden. Hvis entreprenø- ren ikke senest efter ét års drift er tildelt en grøn smiley, eller ved et efterfølgende besøg af Arbejds- tilsynet bliver tildelt en gul eller rød smiley, vil der blive udstedt dagbøder på kr. 2.000 indtil den grønne smiley er opnået, jf. kontraktens §2 stk. 4 samt §32 stk. 2.
Vedrørende Miljøcertificering er det et krav, at den vindende entreprenør skal sikre, at de anlæg som anvendes til den udbudte kørsel, er certificeret senest efter ét års drift. Certificeringen skal være i henhold til ISO-14001 og/eller EMAS. Hvis anlæggene ikke er certificeret senest efter ét års drift, vil der blive udstedt dagbøder på kr. 2.000 indtil anlæggene er certificeret, jf. kontraktens §2 stk.4 samt §32 stk. 2.
13. PARTNERSKABER
Entreprenøren forpligtiger sig i kontraktperioden til at indgå i et partnerskab med NT. Partnerskabet vil være baseret på et gensidige forpligtigende samarbejder, hvor begge parter stiller ressourcer til rådighed. Partnerskabet er nærmere beskrevet i kontraktens §1, stk. 6 og bilag 4A.
14. SIKKERHEDSSTILLELSE
Som sikkerhed for entreprenørens opfyldelse af kontrakten kræves en anfordringsgaranti på
200.000 kr. pr. driftsbus for A-kontraktkørsel. Garantien er alene gyldig, hvis den er formuleret i overensstemmelse med standardteksten i bilag A. Garantien er nærmere beskrevet i § 1, stk. 8 til kontrakten.
NT kan endvidere stille krav om, at det dokumenteres - om nødvendigt ved sikkerhedsstillelse - at tilbudsgiveren har rådighed over den nødvendige kapital til overtagelse af de busser, der forudsæt- tes overtaget i de pakker, tilbudsgiveren har afgivet tilbud på.
NT skal senest samtidig med kontraktunderskrivelsen have modtaget gyldig garanti, der opfylder kravene i kontrakten. Såfremt en gyldig garanti ikke foreligger i rette tid, vil NT være berettiget til at undlade at indgå kontrakt og i stedet indgå kontrakt på basis af det næstbedste konditionsmæssige tilbud. Det skal i denne forbindelse præciseres, at alle tilbudsgivere jf. pkt. 5.1 er bundet af deres tilbud, indtil vedståelsesfristens udløb. Dette gælder også ved underskrivelse af kontrakten med en anden tilbudsgiver. Medfører en manglende garantistillelse, at kontrakten ikke kan indgås eller må ophæves, kan busselskabet blive erstatningsansvarlig for det tab, NT eventuelt pådrager sig. Til- budsgiverne opfordres derfor til inden afgivelse af tilbud at få afklaret med deres pengeinstitut, hvor- vidt der er mulighed for garantistillelse.
15. TILDELINGSKRITERIER
Udbuddet foretages som begrænset udbud i henhold til EU’s forsyningsvirksomhedsdirektiv 2014/25/EU samt implementeringsbekendtgørelsen nr. 1624 af 15. december 2015.
For udbuddet som helhed vil der alene blive vurderet tilbud fra tilbudsgivere, der opfylder udbuds- materialets konditioner, med vedlæggelse af krævede bilag og korrekt udformede tilbud.
Der vil blive set bort fra urealistiske bud eller bud fra entreprenører, som ikke skønnes at kunne udføre opgaven.
Kontrakt vil blive tildelt den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud i henhold til kriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet. NT vil i den forbindelse lægge de nedenfor angivne underkriterier til grund ved tilbudsvurderingen.
Pris | 75 % |
Kvalitet af drift | 25 % |
Evaluering og tildeling vil blive gennemført samlet for alle pakker både angående Pris jf. pkt. 15.1 og Kvalitet af drift jf. pkt. 15.2.
Der vil ved vurderingen af begge underkriterierne blive anvendt en karakterskala fra 0 – 100, hvor 100 er den højest opnåelige karakter, mens 0 tildeles det tilbud, som ikke lever op til de specificerede evalueringskrav.
Generelt gives karaktererne for Kvalitet af drift ud fra følgende overordnede retningslinjer:
Karakter Betegnelse
100 Meget tilfredsstillende
90 Tilfredsstillende
80 Godt
70 Acceptabelt
50 Delvis acceptabelt
0 Uacceptabelt
Det er i afsnittene nedenfor angivet mere specifikt, hvad der skal til for at opnå de forskellige karak- terer ved vurderingen af de enkelte under- og delkriterier. Priskarakteren angives med to decimaler.
Underkriteriet Kvalitet af drift indeholder underkriterier, som hver især gives hele pointkarakterer. Disse karakterer vægtes med den anførte vægt for det enkelte delkriterium og underparameter og lægges sluttelig sammen til en samlet karakter. Herved kan decimaltal fremkomme, og karakteren angives. Ved sammenvejningen heraf angives derfor også to decimaler.
Som nævnt ovenfor og i det følgende skal der afgives priser og busoplysninger for i alt fire forskellige scenarier afhængig af, i hvilket omfang busoverdragelse finder sted. NT foretager indledningsvis en separat evaluering af tilbuddene på alle fire scenarier, men den endelige evaluering og tildeling vil finde sted på grundlag af det scenarie, der viser sig aktuelt.
15.1 Pris
Den samlede tilbudspris for alle 12 pakker for første kontraktår danner grundlag for vurderingen.
Der skal afgives følgende fire forskellige priser:
1. Én pris hvis der er busoverdragelse på busserne fra Arriva Danmark A/S og Umove A/S.
2. Én pris hvis der busoverdragelse på Arriva Danmark A/S’ busser, men ikke Umove A/S’ busser.
3. Én pris hvis der busoverdragelse på Umove A/S’ busser, men ikke Arriva Danmark A/S’ busser.
4. Én pris uden busovertagelse.
Ved vurdering anvendes en skala fra 0 til 100, hvor karakteren 100 gives det laveste tilbud, og hvor de øvrige tilbud gives karakter efter, hvor meget de afviger i procent fra det laveste tilbud. Karakteren angives med decimaler. Er tilbuddet således 100 % dyrere end det laveste tilbud, tildeles det 0 point. Der gives ikke negative point.
Hvis de indkomne tilbudspriser har en større spredning end forventet forud for tilbudsfristen, og der dermed vil være flere bud, der vil opnå karakteren 0, vil NT benytte en lineær pointmodel lig oven- stående, således at der gives 0 point til dyreste tilbud.
Der forbeholdes dog ret til at give 0 point til tilbud, hvor tilbudsprisen markant overstiger det anvendte nulpunkt, såfremt en fastsættelse af et højere nulpunkt vil resultere i en urimelig afspejling af de øvrige tilbud.
Hvis de indkomne tilbudspriser har en mindre spredning end forventet forud for tilbudsfristen, såle- des at ingen tilbud vil få mindre end 90 point, vil NT benytte en lineær pointmodel lig ovenstående, dog således at der gives 0 point til tilbud, hvor tilbudsprisen ligger 50 % over det billigste.
15.2 Kvalitet af drift
Det tilbudte kvalitetsniveau i kontraktperioden skal beskrives i Beskrivelse af byders virksomhed, og vurderingen vil blive foretaget på grundlag heraf.
Ved tilbudt kvalitet forstås så effektiv en kundeservice og gennemførelse af driften som mulig. Be- skrivelserne og oplysningerne er forpligtende for entreprenøren, og den tilbudte kvalitet, som lægges til grund ved pointgivningen, vil således indgå som kontraktkrav i kontraktperioden. Kvalitet af drift tildeles en karakter imellem 0 og 100.
Det er muligt at tilbyde kvalitet på følgende parametre, som indbyrdes vægtes lige:
• Kundetilfredshed
• Klager
• Servicegrad
• Vedligehold og rengøring
Den tilbudte kvalitet skal være en forpligtelse om at levere en så høj kundetilfredshed, så få klager, så høj servicegrad og/eller vedligehold og rengøring som muligt i hele kontraktperioden og vil blive målt op imod NT´s gennemsnit for 2019. NT´s gennemsnit for A-kontrakterne var følgende i 2019:
Parameter | NT´s gennemsnit i 2019 | Definition |
Kundetilfredshed | 8,74 | Den samlet tilfredshed jf. kontraktens bilag 4A beskrivelse af NT´s kundeundersøgelser |
Klager | 1,3 | Pr. 1.000 køreplantimer. |
Servicegrad | 99,94% | Graden af udført kørsel. |
Vedligehold | 4,6 | Samlet for indvendigt og udvendigt vedligehold. Målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste karakter. |
Rengøring | 4,5 | Samlet for indvendig og udvendig rengøring. Målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste karak- ter. |
Ad Kundetilfredshed
Kundetilfredshed vurderes på baggrund af tilbudsgivers tilkendegivelse om, hvilket niveau af kunde tilfredshed, tilbudsgiver vil tilbyde at opretholde i kontraktperioden.
Tilbudsgivers tilkendegivelse skal være konkret underbygget. Generelle, uforpligtende beskrivelser og løfter er ikke tilstrækkelige.
En tilbudsgiver, der ikke har angivet oplysninger om det tilbudte niveau, får tildelt 50 point. Det po- intgivende niveau indgår som kontraktkrav. Den tilbudte kvalitet for kundetilfredshed vil blive opgjort første gang den 31. december 2022 og efterfølgende følge bonusåret fra januar til december.
Tilbudt kvalitet på kundetilfredshed er knyttet op på resultatet af NT´s årlige bonusopgørelse, og skal således være minimum 8,52. Hvis tilbudsgiver i et kontraktsår ikke leverer den tilbudte kvalitet på kundetilfredshed, er det ikke muligt at opnå bonus det pågældende år. Derudover vil den beregnede økonomiske fordel, som tilbudsgiver har opnået i tildelingen blive fratrukket i afregningen. Dette vil blive opgjort én gang årligt.
Ad Klager
Klager vurderes dels på baggrund af tilbudsgivers oplysninger om hidtil realiserede antal klager, dels på baggrund af tilbudsgivers tilkendegivelse, om dette niveau fortsat vil blive opretholdt eller ændret.
Realiserede klager skal angives for hele virksomhedens præstation i 2019. Disse skal dokumente- res via referencer fra offentlige trafikudbydere, som tilbudsgiver har kontrakt med. Klager for kørsel for NT SKAL også oplyses. Hvis tilbudsgiver har kørsel i Danmark, er det tilstrækkeligt med oplys- ninger fra danske trafikselskaber. Klager skal være for kørsel, som er sammenlignelig med A-kon- traktkørsel.
Der medregnes alene klager, som trafikselskabet har vurderet som berettigede klager og som kan henføres til chaufførens eller entreprenørens forhold. Det kan være følgende klager af følgende typer - uanset om de betegnes som anført eller med et andet ordvalg:
• Chauffør klager vedr. kommunikation/dårlig serviceoplevelse.
• Billetteringsfejl.
• Rygning/mobiltelefoni.
• Destinationsskiltning.
• Forbikørsel.
• Manglende overholdelse af køreplan (ikke vejarbejde, myldretid m.m.).
• Utryg kørsel.
Klager angives som en gennemsnitsbetragtning for virksomhedens samlede performance. Det ba- seres på antallet af målinger fra de forskellige trafikselskaber, og på baggrund af den samlede performance. Da der foretages en summering, er det vigtigt at samlet antal klager og samlet antal køreplantimer for hvert trafikselskab oplyses.
Tilbudsgivers tilkendegivelse om forbedring af det hidtidige niveau skal være en forpligtelse om at levere færre klager end hidtil realiseret i hele kontraktperioden. Generelle, uforpligtende beskrivel- ser og løfter vil ikke i sig selv give en højere pointtildeling.
Såfremt tilbudsgiver ikke tilkendegiver at ville levere en ændring af det hidtidige niveau, eller NT ikke vurderer, at tilbudte forbedringstiltag realistisk set vil føre til et tilbudt forbedret niveau, vil til- budsgiver få tildelt en karakter svarende til det hidtil realiserede antal klager. En tilbudsgiver, der ikke har givet eller kan give oplysninger om tidligere niveau, vil i den forbindelse få karakteren 50. Tilbydes en nedsættelse af det hidtil realiserede niveau eller en forbedring, som NT vurderer, er realistisk at opnå, tildeles tilbudsgivers karakter svarende til det tilbudte niveau.
Det pointgivende antal klager indgår som kontraktkrav og vil blive opgjort første gang den 31. de- cember 2022 og efterfølgende følge bonusåret fra januar til december.
Tilbudt kvalitet på klager er knyttet op på resultatet af NT´s årlige bonusopgørelser. Hvis tilbudsgiver i et kontraktår ikke leverer den tilbudte kvalitet på kundetilfredshed og klager, er det ikke muligt at opnå bonus det pågældende år. Derudover vil den beregnede økonomiske fordel, som tilbudsgiver har opnået i tildelingen blive fratrukket i afregningen. Dette vil blive opgjort én gang årligt.
Ad Servicegrad
Servicegrad (udgåede ture) vurderes dels på baggrund af tilbudsgivers oplysninger om hidtil reali- seret servicegrad, og dels på baggrund af tilbudsgivers tilkendegivelse, om dette niveau fortsat vil blive opretholdt eller forbedret.
Realiseret servicegrad skal angives for hele virksomhedens præstation i 2019. Denne skal doku- menteres via referencer fra offentlige trafikudbydere, som tilbudsgiver har kontrakt med. Servicegrad for kørsel for NT SKAL også oplyses. Hvis tilbudsgiver har kørsel i Danmark, er det tilstrækkeligt med oplysninger fra danske trafikselskaber. Servicegrad skal være for kørsel, som er sammenligne- lig med A-kontraktkørsel.
I beregningen af Servicegrad skal kørsel, der udgår på grund af vejrforhold eller andre udefrakom- mende begivenheder, som entreprenøren ikke kan afværge eller afhjælpe, og som har en ekstraor- dinær karakter (force majeure) ikke medregnes.
Servicegrad angives som en gennemsnitsbetragtning for virksomhedens samlede performance. Det baseres på målinger fra de forskellige trafikselskaber, og på baggrund af den samlede performance. Da der foretages en summering, er det vigtigt at samlet antal udgåede timer og samlet antal køre- plantimer for hvert trafikselskab oplyses.
Tilbudsgivers tilkendegivelse om forbedring af det hidtidige niveau skal være en forpligtelse om at levere en højere servicegrad end hidtil realiseret i hele kontraktperioden. Generelle, uforpligtende beskrivelser og løfter vil ikke i sig selv give en højere pointtildeling.
Såfremt tilbudsgiver ikke tilkendegiver at ville levere en ændring af det hidtidige niveau, eller NT ikke vurderer, at tilbudte forbedringstiltag realistisk set vil føre til et tilbudt forbedret niveau, vil tilbudsgiver få tildelt en karakter svarende til den hidtil realiserede servicegrad. En tilbudsgiver, der ikke har givet eller kan give oplysninger om tidligere niveau, vil i den forbindelse få karakteren 50. Tilbydes en nedsættelse af det hidtil realiserede niveau eller en forbedring, som NT vurderer, er realistisk at opnå, tildeles tilbudsgiver karakter svarende til det tilbudte niveau.
Den pointgivende servicegrad indgår som kontraktkrav og vil gælde fra kontraktstart. Hvis tilbudsgi- ver ikke leverer den tilbudte kvalitet på servicegrad, vil den beregnede økonomiske fordel, som til- budsgiver har opnået i tildelingen blive fratrukket i afregningen. Dette vil blive opgjort én gang årligt.
Ad vedligehold og rengøring
Vedligehold og rengøring vurderes på baggrund af tilbudsgivers tilkendegivelse om, hvilket niveau heraf, tilbudsgiver vil tilbyde at opretholde i kontraktperioden.
Tilbudsgivers tilkendegivelse skal være konkret underbygget. Generelle, uforpligtende beskrivelser og løfter er ikke tilstrækkelige.
En tilbudsgiver, der ikke har angivet oplysninger om det tilbudte niveau, får tildelt 50 point. Det po- intgivende niveau indgår som kontraktkrav.
Den tilbudte kvalitet for vedligehold og rengøring skal gælde fra kontraktstart. Hvis tilbudsgiver ikke leverer den tilbudte kvalitet på vedligehold og rengøring vil den beregnede økonomiske fordel, som tilbudsgiver har opnået i tildelingen blive fratrukket i afregningen. Dette vil blive opgjort én gang årligt.
Tilbudt kvalitet vil blive bedømt efter følgende skalaer:
Kundetilfredshed | Opfyldelse af kriteriet | Klager | Opfyldelse af kriteriet | |
100 point | 9,51 til 10,00 | 100 point | 0,2 til 0 | |
90 point | 9,01 til 9,50 | 90 point | 0,6 til 0,3 | |
80 point | 8,56 til 9,00 | 80 point | 1,1 til 0,7 | |
70 point | 8,51 til 8,55 | 70 point | 1,4 til 1,2 | |
50 point | 8,00 til 8,50 | 50 point | 1,8 til 1,5 | |
0 point | under 7,99 | 0 point | Over 1,9 |
Servicegrad | Opfyldelse af kriteriet |
100 point | 99,99 til 100 |
90 point | 99,97 til 99,98 |
80 point | 99,95 til 99,96 |
70 point | 99,90 til 99,94 |
50 point | 99,50 til 99,89 |
0 point | Under 99,49 |
Rengøring og vedligehold | Opfyldelse af kriteriet* |
100 point | 4,96 til 5,00 |
90 point | 4,86 til 4,95 |
80 point | 4,76 til 4,85 |
70 point | 4,56 til 4,75 |
50 point | 4,01 til 4,55 |
0 point | Under 4,00 |
*simpelt gennemsnit af karaktererne for de to underkriterier
Den score som tilbudsgiver opnår, vil blive anvendt ved vurderingen af pakkerne.
16. OFFENTLIGGØRELSE, FORTROLIGHED OG AKTINDSIGT
NT vil så vidt muligt sikre fortroligheden af alle oplysninger i tilbudsgivers tilbud, som angår tilbuds- givers fortrolige forretningsmæssige forhold. Fortrolighedstilsagnet fraviges i den udstrækning, hvor dette er påkrævet i henhold til lovgivningen, eller hvis en afgørelse er truffet herom af en domstol eller offentlig myndighed. I den udstrækning, hvor tilbudsgiver selv anser oplysninger for sær- ligt konkurrencefølsomme, skal dette tydeligt markeres i tilbuddet, hvorefter NT vil tilstræbe, at oplysningerne ikke videregives. Generelle angivelser om konkurrencefølsomhed eller lignende kan ikke forventes tillagt betydning.
I forbindelse med offentliggørelsen af bekendtgørelse om indgåede kontrakter vil der fremgå dato for tildeling af ordren, navn og adresse på entreprenøren der tildeles kontrakt, samt tildelingskriterier. NT forbeholder sig desuden retten til i anden forbindelse at offentliggøre den vindende tilbudsgivers samlede evalueringssum samt give en overordnet beskrivelse af det vindende tilbuds karakteristika og relative fordele til de øvrige tilbudsgivere.
Tilbudsgivere samt deres personale, underleverandører og rådgivere skal iagttage ubetinget tavs- hed med hensyn til enhver oplysning om NT, der kommer til deres kendskab i forbindelse med ud- buddet.
NT er ikke bundet af tilbudsgivers angivelser i forbindelse med en eventuel begæring om aktindsigt, men angivelserne kan indgå som et element i NT’s vurdering af, om og i hvilket omfang der skal gives aktindsigt. NT er dog til enhver tid berettiget til at anvende oplysninger i den udstrækning, hvor dette er til berettiget varetagelse af NT’s interesser under en rets- eller klagesag med tilknytning til udbuddet.
17. ANNULLERING AF UDBUD
Indtil kontraktindgåelse forbeholder NT sig mulighed for at annullere udbuddet eller dele heraf (en eller flere pakker) hvis NT finder, at der er en saglig grund hertil. Hvis udbuddet eller dele heraf annulleres, er NT ikke forpligtet til at dække tilbudsgivers udgifter til deltagelsen i udbuddet.
18. KONTRAKTINDGÅELSE
Kontraktgrundlaget består af de tre nedenfor nævnte dele og er prioriteret på følgende måde:
1. Kontrakten med bilag.
2. Udbudsmaterialet med eventuelle rettelsesblade, herunder spørgsmål/svar.
3. Den vindende entreprenørs tilbud med tilhørende bilag.
Aftale indgås ved at kontrakten signeres af parterne via et elektronisk kontraktmodul. Med dette kontraktmodul vil entreprenøren have online adgang til kontraktdokumentet og vil kunne signere kontrakten på samme måde og med samme signatur som det elektroniske følgebrev signeres. Den samlede aftale udgøres af den signerede kontrakt med udbudsmateriale, udbudsbetingelser samt aftalebestemmelser.
Der vil blive indgået særskilte kontrakter for henholdsvis A-kontraktkørsel og D-kontraktkørsel (dub- lering). Det vil blive indført i hhv. A- og D-kontrakten, hvilket indeks de enkelt pakker vil blive reguleret efter.
19. KVALITETSSTYRING, BONUSMODEL, ARBEJDSMILJØ MV.
De kvalitetskrav, NT stiller til kørslens udførelse, fremgår af A-kontrakten. NT’s ønsker og krav til kvalitet er nærmere beskrevet i chaufførvejledning og NT’s øvrige elektroniske medier.
Kriterierne for udbetaling af bonus fremgår af bilag 4A til A-kontrakten. Bonusbetalingen lægges oven i betalingen efter A-kontraktens § 19.
Entreprenøren skal bidrage med de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelse af grønne regn- skaber.
Der er etableret et løbende samarbejde mellem NT og entreprenørerne i Nordjylland om chauffør- uddannelse, og tilbudsgiver er forpligtet til at indgå i dette samarbejde. Samarbejdet og NT’s krav til chaufføruddannelse er beskrevet i bilag 4B til A-kontrakten.
20. EKSTRA- OG DUBLERINGKØRSEL
Sammen med A-kontraktkørslen udbydes ekstra- og dubleringskørsel (angives som D-kontraktkør- sel). Der stilles krav om, at busserne til denne kørsel er fabriksnye og emissionsfri. Kørslen er nær- mere beskrevet i pakkematerialet, der indeholder køreplaner og lign. og udføres på grundlag af D- kontrakt om ekstra- og dubleringskørsel med kontraktbus. D-kontrakten er vedlagt som bilag C-1.
Ekstra- og dubleringskørsel med ikke-kontraktbusser betales efter særskilt aftale, jf. kontraktens § 6, stk. 9. Den gældende dubleringsaftale er vedlagt som bilag C-2.
21. NT UDSTYR I BUSSERNE
I henhold til kontraktens § 12 har NT ret til at installere forskelligt udstyr i busserne.
Busser på ruter, der kører under A-kontrakten, vil som hovedregel være udstyret med følgende:
• Rejsekortudstyr, herunder kortlæsere med tilhørende sokkel, TCU, chaufførterminal samt printer (Tilhører NT)
• Elektronisk betalingsudstyr
• Videoovervågning
• Tablet pc med realtids- og korrespondancesystemet, SmartVMS
• Udvendige destinationsskilte
• Højttalersystem
• Automatisk stoppestedsannoncering
• Passagerdisplay - LED/diode display - minimum visende ”STOP”
• Infotainmentsystem til passagerinformation
• Automatisk passagertælling
NT har desuden i kontraktperioden ret til at supplere med andet IT-udstyr. Rejsekortudstyret leveres og betales af NT. NT leverer den SmartVMS APP, der skal installeres på Tablet pc.
Alt øvrigt udstyr i ovennævnte liste leveres, betales og installeres af entreprenøren. Derudover gæl- der, at den omkostning, som er forbundet med installationen af rejsekortudstyr inkl. kommisionering, skal afholdes af entreprenøren. Udgifterne til installation og kommisionering forventes i 2022 at an- drage:
Rejsekort stort udstyr | Ex. Moms | Incl. Moms |
Installation 1-3 validatorer | 8.109 kr. | 10.136 kr. |
Kommisionering | 6.305 kr. | 7.882 kr. |
Installation af ekstra validatorer pr. stk. | 250 kr. | 312 kr. |
Installation af frontpole | 333 kr. | 415 kr. |
Installation af sidemount pr. stk. | 90 kr. | 112 kr. |
Rejsekort NBS udstyr (Lille udstyr) | Ex. Moms | Incl. Moms |
Installation 1-2 validatorer incl. kommisionering | 7.335 kr. | 9.169 kr. |
Den daglige service af udstyret varetages af entreprenøren.
Entreprenøren afholder udgifterne til flytning af Rejsekortudstyr ved busudskiftninger, herunder ud- giften til afmontering, kabling, installation og test. Afmontering, kabling, installation og test skal fore- tages af NT eller en leverandør/servicepartner, som er godkendt af NT. Entreprenøren skal varsle ønsker om busudskiftning, senest 14 dage før flytning ønskes foretaget.
Ovennævnte er nærmere beskrevet i A-kontraktens bilag 6.
NT skal i kontaktperioden løbende modtage indmeldelse af driftsdata, såsom energiforbrug, ha- stighed m.m. De nærmere omstændigheder aftales med entreprenøren.
Bilag A – Garantierklæring Garantierklæring
Garanti Kontonummer:
Garantidebitor: Garantikreditor:
(Entreprenør) Nordjyllands Trafikselskab
Arbejde: Udførsel af kontraktkørsel i perioden……………….
Kontraktdato: dd.mm.yyyy
På foranledning af garantidebitor holder (pengeinstitut) til rådighed for Nordjyllands Trafikselskab et beløb af
……………….. kr. skriver:………………………………………..
der skal tjene til sikkerhed for Nordjyllands Trafikselskab i tilfælde af, at entreprenøren misligholder sine forpligtelser i henhold til den indgåede kontrakt.
Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som Nordjyllands Trafikselskab måtte have i anled- ning af aftaleforholdet.
Sikkerhedsstillelsen ophører 3 måneder efter kontraktens udløb, medmindre Nordjyllands Trafiksel- skab forinden skriftligt meddeler (entreprenøren), at der vil blive rejst krav mod sikkerhedsstillelsen. I så fald ophører sikkerhedsstillelsen, når misligholdelsen er afhjulpet.
Nordjyllands Trafikselskab kan uden indvirkning på garantiforpligtelsen give (entreprenøren) udsæt- telse eller lempelser med hensyn til opfyldelsen af (entreprenørens) forpligtelser.
Garantien skal på anfordring fra Nordjyllands Trafikselskab frigives til Nordjyllands Trafikselskab, uden at Nordjyllands Trafikselskab kan dokumentere sin ret ved forlig, endelig domstolsafgørelse eller en voldgiftskendelse. Udbetaling af garantien sker til Nordjyllands Trafikselskab på anfordring senest 5 arbejdsdage efter en skriftlig anfordring er modtaget.
Garantien er med maskinstempling eller 2 underskrifter gyldig jf. ovenstående. Ved garantiens bortfald skal denne garantierklæring returneres til (pengeinstitut).
Underskrift, ……………………… (pengeinstitut)……….
Hvis dette garantiforhold er stempelpligtig, er regarantien stemplet.
Bilag B – Chaufførfaciliteter
NT stiller chaufførfaciliteter til rådighed på busterminaler, som fremgår af oversigten nedenfor. For bestemte ruter er der tilknyttet en viceværtfunktion, som er nærmere beskrevet under pkt. 2.2
Busterminal | Nuværende leje | Viceværtfunktion tilknyttet |
Dronninglund Busterminal | Der betales ikke husleje | - |
Fjerritslev Busterminal | Der betales ikke husleje | Viceværtfunktion tildeles pakke 70 |
Hurup Busterminal | Der betales ikke husleje | - |
Nykøbing Busterminal + Superstop v/ Gymnasium | Der betales ikke husleje | - |
Sæby Busterminal | Der betales ikke husleje | - |
Thisted Busterminal | Der betales ikke husleje | - |
Aalestrup Busterminal | Der betales ikke husleje | - |
Aars Busterminal | Der betales ikke husleje | - |
Farsø Busterminal | Der betales ikke husleje | - |
Hadsund Busterminal | Der betales ikke husleje | - |
Frederikshavn Busterminal | Der betales ikke husleje | - |
Hobro Busterminal | Der betales ikke husleje | - |
Aalborg Busterminal | Der betales ikke husleje | - |
Bilag C-1 – D-kontrakt om dublerings- og ekstrakørsel med kontraktbus
(i det følgende kaldet entreprenøren) og
Nordjyllands Trafikselskab (i det følgende kaldet NT) indgår følgende aftale om dublerings- og eks- trakørsel, herunder køreplanlagt dubleringskørsel.
Aftalen omfatter følgende kørsel:
1. Generelt
Aftalen fastlægger vilkår og betaling for dublerings- og ekstrakørsel, der udføres for NT med kon- traktbus. Det tilbud, der danner grundlag for kontrakten, indgår som bilag 1.
Hvis ikke andet er anført er A-kontraktens bestemmelser omkring reservebus materiel gældende.
2. Dublerings- og ekstrakørsel
NT fastlægger linjeføring og køreplan for dublerings- og ekstrakørsel.
Ved ikrafttrædelsen omfatter kontrakten et årligt kørselsomfang på xxxx køreplantimer, opgjort ud fra udbudsmaterialet inkl. ændringer, der er annonceret inden tilbudsfristen. Antallet af køreplantimer opgøres efter reglerne i pkt. 7.
Antal køreplantimer kan af NT frit ændres i opadgående og nedadgående retning med bibeholdelse af de kontraktlige enhedspriser. I opadgående retning dog kun, når kørslen kan udføres med den bus, der indgår i aftalen.
Køreplan for dublerings- og ekstrakørsel til ikrafttrædelse i forbindelse med et ordinært køreplan- skifte fremsendes sædvanligvis til entreprenøren senest 3 måneder før ikrafttrædelse. Det ligger i kørslens natur, at der kan forekomme ændringer, der ikke kan varsles 3 måneder før. Begge parter er forpligtet til at medvirke til, at ændringer kan effektueres med kort varsel.
3. Krav til materiel
Bussen, der indsættes til ekstra- og dubleringskørsel, skal opfylde A-kontraktens krav. Der stilles krav om, at busserne til denne kørsel er fabriksnye og emissionsfri.
I bilag 2 til kontrakten angives kørselsmateriellet ved kontraktens indgåelse. Bilaget revideres ved ændringer, dog minimum en gang årligt primo køreplanåret.
Når kørselsmateriellet i denne kontrakt til fulde opfylder A-kontraktens krav til reservebusser, kan denne anvendes til reservebuskørsel på A-kontrakten.
Bussen kan uden for de tidsrum, hvor der udføres kørsel for NT, frit anvendes til anden kørsel, når NT’s logo overdækkes.
De anvendte busser skal være rengjorte og vel-vedligeholdte.
4. Takster og indtægter
Entreprenøren er forpligtet til at følge NT’s takst- og befordringsregulativ. Bussen/busserne skal, medmindre andet aftales, være forsynet med Rejsekort-udstyr, der stilles til rådighed af NT på sæd- vanlige vilkår. Alle indtægter tilfalder NT.
5. Billetkontrol m.v.
NT kan i busser, der er omfattet af denne aftale, iværksætte tællinger og undersøgelser og udføre billet- og kvalitetskontrol, i samme omfang som i øvrige busser.
6. Betalingsmodel/afregning
Antallet af køreplantimer beregnes efter reglerne i pkt. 7.
Køreplantiden justeres for ekstrakørsel og ikke-udført kørsel efter de månedlige indberetninger. Betalingen for kørslen opgøres pr. udført køreplantime og pr. bus.
Til dækning af timeafhængige omkostninger betales: xxxx kr. pr. køreplantime.
Til dækning af busafhængige omkostninger betales fra bussens første hele måned i kontrakt: xxxx kr. pr. bus pr. måned.
Ovennævnte satser reguleres månedligt efter indekset, der gældende for det drivmiddel, som tilbud- det gives i jf. Trafikselskabernes omkostningsindeks.
I forbindelse med kontraktstart- og afslutning betales der faste busudgifter efter det antal dage der køres den pågældende måned.
Entreprenøren skal efter retningslinjer fastsat af NT senest den 7. bankdag i måneden indsende en kørselsindberetning til NT for den foregående måned. Herunder indberettes evt. ekstrakørsel og udgåede ture. Ved for sen indberetning udskydes NT's betaling med tilsvarende antal bankdage.
Senest den 10. bankdag i måneden sender NT et acontobeløb svarende til de skønnede udgifter ved kørslen i den pågældende måned. Endelig afregning sker samtidig med acontoafregningen for den anden måned derefter. F.eks. afregnes der endeligt for januar senest den 10. bankdag i marts.
Entreprenøren er forpligtet til straks at indstille kørslen og hurtigst muligt underrette NT, hvis det konstateres, at en aftalt dublerings-/ekstra-kørsel er unødvendig.
7. Opgørelse af tid til brug for afregning
Dublerings- og ekstrature defineres som et sammenhængende tidsrum, hvor der udføres kørsel for NT. Der kan udføres en eller flere dubleringsture/ekstrature pr. dag. Ved turtid forstås den køretid, der indgår i de dublerings- og ekstrature, NT fastlægger. Pauser medregnes i det omfang, de er en del af turen. Tomkørsel medregnes fra det forudsatte/aftalte stationeringssted til første turs startde- stination og fra turens slutdestination til stationeringsstedet, eller fra turens slutdestination til næste turs startdestination. Turtiden opgøres i køreplantimer.
Det daglige antal køreplantimer beregnes som summen af dagens turtid(er).
Det årlige kørselsomfang fremkommer ved, at den daglige køreplantid ganges med antallet af dage af den pågældende type, f.eks. skoledag, fredage, hverdag osv. Afregning sker på grundlag af de månedlige antal køreplantimer.
Opgørelse af tid til tomkørsel foretages i hele minutter efter almindelig afrunding. Der regnes med en hastighed på 60 km/t.
Forudsat/aftalt stationeringssted: se pakkemateriale.
Hvis kørselsomfanget udvides med tur(e), der ikke er sammenhængende med den/de ture der er indgået aftale om før udvidelsen, afregnes den nye tur med min. 1 køreplantime pr. tur og ud fra priserne angivet under pkt. 6. Entreprenøren indberetter denne kørsel sammen med den øvrige kør- sel i henhold til pkt. 6.
8. Ikrafttrædelse mv.
Kørslen påbegyndes den xx. august 20xx. Kontrakten gælder til køreplanskiftet i 20xx. Kontrakten kan forlænges jf. A-kontraktens §27, stk. 2.
Kontrakten er uopsigelig for entreprenøren i kontraktperioden. NT kan opsige kontrakten til et køre- planskifte med 6 måneders varsel.
Begge parter kan ophæve kontrakten med øjeblikkeligt varsel, hvis modparten gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af kontraktens bestemmelser.
NT kan foretage økonomiske sanktioner i forbindelse med kvalitetsbrist konstateret af NT's kontrol- lører ved kontrol i eller uden for busserne eller i øvrigt dokumenterede kvalitetsbrist. A-kontrakten § 32 gælder i denne henseende.
Bilag 1: Entreprenørens tilbud. Bilag 2: Liste over busmateriel.
Bilag C-2 – Dubleringaftale samt aftale vedr. kørsel til særlige arrange- menter
1) Aftalen fastlægger vilkår og betaling for dublerings- og ekstrakørsel, der udføres for NT med ikke- kontraktbusser.
Konkret aftale om kørslen indgås mellem NT og den enkelte entreprenør og bekræftes skriftligt af NT.
Der skelnes mellem spontan dublering og fast dublering. Spontan dublering er dublerings- eller eks- trakørsel, der rekvireres med kort varsel, og som kun skal køre i en begrænset periode (under 3 måneder). I tilfælde af at entreprenøren har en ledig kontraktbus, så skal denne anvendes og kørslen indberettes som ekstra kørsel. Fast dublering er dublerings- eller ekstrakørsel, der skal køre i mini- mum 3 måneder.
2) Busser, der udfører dublerings- og ekstrakørsel i miljøzonen i Aalborg kommune, skal opfylde kravene i miljøzonen. Der ydes en særskilt månedlig betaling herfor jf. bemærkninger i Tabel 1 og 2.
De anvendte busser skal være i drifts- og sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig stand samt være ren- gjorte og velvedligeholdte, og de skal have en hensigtsmæssig indretning i forhold til kørslens ka- rakter. Hvis der er aftalt en bestemt busstandard i forbindelse med indgåelsen af aftale om kørsel, skal den eller de anvendte busser leve op til denne standard.
Bussen skal være forsynet med destinationsskiltning (rutenummer og slutdestination). Hvis bussen ikke har fast skiltning, der kan anvendes, stiller NT løse skilte til rådighed. Det er entreprenørens ansvar, at de nødvendige praktiske aftaler om destinationsskiltning bliver bragt på plads.
3) Entreprenøren er forpligtet til at følge NT’s takst- og befordringsregulativ. Bussen skal, medmindre andet aftales, være forsynet med Rejsekortudstyr, der stilles til rådighed af NT på sædvanlige vilkår.
Alle indtægter tilfalder NT.
4) NT kan i busser, der er omfattet af denne aftale, iværksætte tællinger og undersøgelser og udføre billet- og kvalitetskontrol, i samme omfang som i øvrige busser.
5) Entreprenøren skal efter retningslinjer fastsat af NT senest den 7. bankdag i måneden indsende en kørselsindberetning til NT for den foregående måned. Afregning for kørslen sker senest den 10. bankdag i den måned, der følger efter indberetningsmåneden, dog under forudsætning af, at indbe- retningen er modtaget rettidigt.
6) Aftaler om spontan dubleringskørsel indgås og kan opsiges med dags varsel. NT kan med en frist på 1 uge opsige aftaler om fast dubleringskørsel, hvis behovet ændrer sig. Entreprenøren er for både spontan og fast dublering forpligtet til straks at indstille kørslen og hurtigst muligt underrette NT, hvis det konstateres, at en aftalt dubleringskørsel er unødvendig.
7) Den anvendte tid til kørslen opgøres som tid fra første turs udgangspunkt til sidste turs endepunkt plus tomkørsel mellem de to punkter, inkl. pauser. Det kan aftales, at tomkørsel herudover indreg- nes. Den anvendte tid og busstørrelse og -standard aftales i forbindelse med indgåelse af aftale om kørslen og danner grundlag for afregningen.
8) Betalingssatser for fast hhv. spontan dublering vedr. bybuskørsel hhv. øvrig kørsel fremgår af tabel 1 og 2. Desuden fremgår satser for kørsel til arrangementer med særlig køreplan af tabel 3.
Der betales for mindst 1 time og derefter for hver påbegyndt halve time. Betalingssatserne reduceres for busstørrelse efter følgende skala:
50 eller flere afregningspladser | 100 % |
30-49,5 afregningspladser | 90 % |
Under 30 afregningspladser | 70 % |
Betalingssatserne reguleres månedligt efter det indeks, som anvendes til regulering af NT’s kon- traktkørsel jf. A-kontraktens § 21.
Tabel 1 - Betaling for dublering i Aalborg kommune (bybusserne)
Satser pr. 1/10 2021 | Spontan dublering | Fast dublering (min. 3 mdr.) | ||||
(indeks 120,2) | 50 xxxx.xx | 30-49,5 xxxx.xx. | under 30 xxxx.xx. | 50 xxxx.xx | 30-49,5 xxxx.xx. | under 30 xxxx.xx. |
1 time | 1.041,53 | 1.006,73 | 903,43 | 948,45 | 911,72 | 837,98 |
1½ time | 1.248,68 | 1.188,47 | 922,21 | 1.130,19 | 1.076,06 | 967,79 |
2 timer | 1.454,99 | 1.376,00 | 1.222,44 | 1.312,20 | 1.240,11 | 1.097,32 |
2½ time | 1.982,80 | 1.720,69 | 1.525,42 | 1.640,05 | 1.548,90 | 1.369,93 |
3 timer | 2.379,97 | 2.064,83 | 1.828,13 | 1.967,06 | 1.857,41 | 1.642,25 |
Derudover beta- les | 364,30 | 344,69 | 302,99 | 327,57 | 308,51 | 272,88 |
pr. ½ time |
Hertil lægges 10 % ved kørsel med busser, der opfylder kravene i miljøzonen. | |
Hertil lægges 65,00 kr. (1/3-01-niveau (indeks128,39)) pr. udkald | |
Pr. 1. oktober 2021 | 111,80 |
Indekset er inkl. 9,8 % dieselafgift - DER TILLÆGGES IKKE % TIL OPSTARTSGEBYRET. | |
De anførte priser bliver indeksreguleret månedsvis efter Trafikselskabernes omkostningsindeks. |
Tabel 2 - Dubleringsaftaler - Øvrige
Satser pr. 1/10 2021 | Spontan dublering | |||||
(indeks 120,2) | 50 xxxx.xx | 30-49,5 xxxx.xx. | under 30 xxxx.xx. | 50 xxxx.xx | 30-49,5 xxxx.xx. | under 30 xxxx.xx. |
1 time | 1.152,28 | 1.110,30 | 1.027,44 | 1.059,21 | 1.018,05 | 949,56 |
1½ time | 1.361,09 | 1.298,12 | 1.173,55 | 1.241,22 | 1.186,26 | 1.076,33 |
2 timer | 1.570,17 | 1.485,38 | 1.319,66 | 1.422,96 | 1.350,04 | 1.203,93 |
2½ time | 1.961,26 | 1.857,96 | 1.648,61 | 1.779,25 | 1.687,00 | 1.504,71 |
3 timer | 2.354,28 | 2.230,55 | 1.978,11 | 2.134,99 | 2.024,78 | 1.805,49 |
Derudover betales | 392,20 | 372,59 | 329,22 | 356,29 | 337,51 | 299,40 |
pr. ½ time |
Der er på et møde den 19. oktober 2000 aftalt at tillægge 26,50 kr. (indeks 104,41 pr. 1/9 1995) til chaufførtimesatsen på grund af ændring |
i chaufførernes overenskomst pr. 1. marts 2000, hvor der skal betales ekstra for delte vagter. |
Ved kørsel i Aalborgs miljøzone tillægges 10% pga. skærpede miljøkrav. |
Indekset er inkl. 9,8% dieselafgift. |
De anførte priser bliver indeksreguleret månedsvis efter Trafikselskabernes omkostningsindeks. |
Tabel 3 - Betaling for dubleringer til arrangementer m. særlig køreplan foretaget med busser i kontrakt | |
Satser pr. 1/10 2021 | Fuld størrelse bus |
(indeks 120,2) | |
1 time | 839,91 |
1½ time | 892,11 |
2 timer | 944,03 |
2½ time | 1.180,18 |
3 timer | 1.416,60 |
Derudover betales pr. ½ time | 236,15 |
Det er på møde i NT's bestyrelse i maj 2006 vedtaget, at der ved kørsel til særlige Arrangementer, hvor der køres med kontraktbusser, | |
kan betales efter samme principper som den kendte dubleringsaftale, dog uden de faste omkostninger til bussen. | |
Indekset er inkl. 9,8% dieselafgift | |
De anførte priser bliver indeksreguleret månedsvis efter Trafikselskabernes omkostningsindeks. |
Bilag D – Støtteerklæring – NT’s 28.2 udbud
Undertegnede afgiver herved følgende erklæring(er) (kryds af i boksene og udfyld de marke- rede felter i teksten):
A. Erklæring om at økonomisk kapacitet stilles til rådighed for tilbudsgi- veren
Undertegnede erklærer hermed, at virksomheden vil bistå tilbudsgivers virksomhed med økonomiske ressourcer eventuelt op til et konkret be- løb, hvis tilbudsgivers virksomhed får tildelt kontrakten vedrørende NT’s 28.2udbud og at virksomheden således indestår solidarisk for tilbudsgi- vers virksomheds opfyldelse af samtlige sine forpligtelser eventuelt op til et konkret beløb i henhold til den indgåede kontrakt.
B. Erklæring om at teknisk og faglig kapacitet stilles til rådighed for til- budsgiveren
Undertegnede erklærer hermed, at virksomhed vil bistå tilbudsgivers virksomhed med beskrivelse af ydelser, hvis tilbudsgivers virksom- hed får tildelt kontrakten vedrørende NT’s 28.2 udbud.
Undertegnede bekræfter endvidere, at virksomheden hæfter solidarisk med tilbudsgiver for kontraktens opfyldelse.
Dato: / 20 Underskrift:
Virksomhed (indsæt navn)………………………………………………………………
Indsæt XXX.xx. ……………………………………………………………
Bemærk: ESPD-dokumentet skal også udfyldes og signeres af begge parter.
Bilag E – Elektronisk tilbudsgivning og det fælles europæiske udbuds- dokument, ESPD
NT’s afholdelse af udbud sker fuldt ud elektronisk, jf. lovkrav herom. Der anvendes hertil udbuds- portalen, ETHICS, hvor alle informationer om udbuddet fremgår, og hvor alle tilbud skal afgives.
En dansksproget vejledning i brugen af ETHICS følger på nedenstående link. Her gennemgås hvordan man bliver oprettet som bruger på portalen, hvordan man tilmelder sig det aktuelle udbud, og hvad der ellers hører til den elektroniske tilbudsgivning.
xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxxxxx/XXXXXX.XX.xxxxxxxxxx.xxx (på dansk og engelsk).
Det fremgår af Udbudsloven og implementeringsbekendtgørelsen til EU’s Forsyningsvirksomheds- direktiv, at NT skal kræve, at tilbudsgivere benytter det fælles europæiske udbudsdokument. I dag- lig tale omtales det som ESPD-dokumentet, hvilket er en forkortelse af dokumentets engelske titel ”European Single Procurement Document”. Som en del af afgivelse af tilbud i udbudsprocessen, er det således et krav, at tilbudsgiver sammen med det afgivne tilbud indsender et udfyldt ESPD- dokument. I modsat fald kasseres tilbuddet.
Bilag F – Forpligtelser i forbindelse med brintbusprojekt
Indtil projektet udløber – forventeligt i april 2023 - forpligter tilbudsgiver sig til at indtræde i projektet under de nuværende vilkår. Herunder:
1. Brintbusprojektet stiller to brintbusser gratis til rådighed for entreprenøren til afprøvning i den kollektive trafik.
2. Entreprenøren anvender brintbusserne fra Van Hool (model A330, 12 m) i stedet for to andre driftsbus så meget som muligt i det omfang, de er tilgængelige for drift, og indenfor neden- stående rammer.
3. Parterne forpligter sig til gensidig erfaringsudveksling, herunder deling af indsamlede kør- selsdata og logbog i henhold til nærmere aftalte indsamlingsstrukturer.
4. Entreprenøren bidrager med det nødvendige antal timer til projektdeltagelse og erfaringsop- samling, herunder dataopsamling og logbog.
5. Brintbusprojektet betaler for al normal vedligeholdelse af busserne via en service- og support kontrakt med Xxx Xxxx.
6. Entreprenøren kan indgå aftale med Xxx Xxxx om at indgå i denne serviceaftalemod betaling fra Van Hool. Brintbusprojektet er ikke part i en sådan aftale.
7. Entreprenøren står for den daglige tankning af brint, sprinklervæske mv.
8. Entreprenøren påtager sig de forpligtelser i forhold til daglig brug og vedligeholdelse (”Daily Maintenance”), der er beskrevet i Brintbusprojektets service- og vedligeholdelsesaftale med Xxx Xxxx, article 4 ”Rights and obligations of the OPERATOR” (kan rekvireres)
9. Entreprenøren bidrager med de nødvendige timer til oplæring af chauffører, mekanikere og andet teknisk personale.
10. Da driftsbusserne holder stille i den tid brintbusserne kører, modregner NT de sparede vari- able omkostninger til drift og vedligeholdelse af driftsbussen. Dvs. diesel, dæk mv. Det er aftalt, at denne modregning opgøres til 2,5 kr. pr. faktisk kørte km. Brintbusserne skal hver især køre 50.000 km / år i snit.
11. Entreprenørens servicemål påvirkes ikke, hvis entreprenørens drift bliver påvirket af fejl/ned- brud fra en brintbus. Der gælder samme servicemål under brugen af erstatningsbusser (driftsbusserne), som ved normal drift. Den operationelle håndtering heraf aftales separat med NT.
12. Da brintbusserne afløser to driftsbusser, dækker entreprenøren evt. omkostninger til ikke- normal vedligeholdelse af brintbussen, som fx trafikskader og skader forårsaget af entrepre- nørens forsømmelser, ud fra, at det uden projektet ville være omkostninger, entreprenøren ville have haft på driftsbusserne.
13. Entreprenøren afholder omkostningerne til at holde brintbusserne ansvars- og kaskoforsik- rede, og betaler evt. grønne afgifter og lignende løbende omkostninger på brintbusserne. Forsikringer tegnes gennem Region Nordjylland/Aalborg Kommune, hvorefter præmien (momsfri) viderefaktureres til entreprenøren. Evt. meromkostninger på forsikringspræmien, grundet bussens beskaffenhed som brintbus, kan aftales dækket af Aalborg Kommune/Re- gion Nordjylland.
14. Brintbusprojektet stiller et brinttankanlæg og brint gratis til rådighed for brintbusdriften.
15. Tankanlægget etableres på Budumvejs forlængelse. Adresse: Xxxxx Xxxxx xxx 00, 0000 Xxx- xxxx Ø.
16. Entreprenøren forventes i nogen grad at kunne indarbejde tankning og kørsel til tankning i eksisterende vagter. Det aftales at evt. tomkørsel mv. dækkes af et fast vederlag på 1.500 kr. pr. brintbus pr. måned.
17. Én gang dagligt skal der, f.eks. i forbindelse med tankning, gennemføres en gennemgang af tankningsanlægget. Gennemgangen indebærer visuel inspektion af tankningsanlægget og evt. oprydning på pladsen, fejning, rydning af sne mm. Entreprenøren skal udføre inspektio- nen i ulige uger.
18. Det forudsættes, at vedligeholdelse af brintbusserne udføres i entreprenørens værksted.
19. Reparationer udført udenfor garanti eller servicekontrakt kan udføres med reservedele fra tredjeparts leverandør, dog skal reservedelene være af samme mærke og kvalitet (OE num- mer) som reservedele fra Van Hool lageret. Såfremt der kan være tvivl om kompatibiliteten ved anvendelsen af uoriginale reservedele, skal Xxx Xxxx kontaktes inden udførelsen af re- parationen. Kontakt til Xxx Xxxx skal ske gennem Van Hool Customer Portal eller direkte til kontaktperson.
20. Brug af reservedele, der ikke har samme mærke og kvalitet (OE-nummer) som reservedele fra Van Hool, må kun anvendes efter aftale med brintbusprojektet.
21. Hvis Xxx Xxxx reservedelene er dyrere end normalt, afholder brintbusprojektet evt. merudgif- ter ved brug af disse reservedele mod dokumentation og fakturering.
22. Afregning mellem parterne i aftalen skal ske på månedsbasis med dokumentation og ved fakturering.