Bilagsliste
Møde i KD-Net, den 24. januar 2020
Bilagsliste
Dagsordenspunkt | Bilag |
2 | Referat af møde i KD-Net den 25. oktober 2019 |
4 | Udkast til revideret samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de midtjyske kommuner om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion |
5 | Udkast til Resultatkontrakt 2020 mellem KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland. |
6 | Rammeaftaleprocessen. |
7 | Forslag til aftale om sårbare borgere der ringer 112 med sociale problemstillinger. |
11 | Brev til transportminister Xxxxx Xxxxxxxxxxx. |
11 | Opdateret midtjysk infrastrukturindspil. |
12 | Brev til de midtjyske borgmestre om digitalisering |
Referat af møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region den 25. oktober 2019
Tid og sted: Fredag den 25. oktober 2019, kl. 10.00 – 13.00,
Scandic Silkeborg, Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx,
Deltagere: Kommunaldirektørerne i den midtjyske region eller deres suppleanter, regionsdirektøren, KKR sekretariatet samt KD-Net sekretariatet.
Afbud: Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, Ringkøbing-Skjern
Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx, Region Midtjylland, i stedet deltager Xxxxxxx Xxxx Xxx Xxxxxxxxx, Skive, i stedet deltager sekretariatschef Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxx, Samsø Kommune
Xxxx Xxxxxx, Holstebro Kommune
Ordinært møde kl. 10.00 – 12.00. Temamøde med Xxxxxxxx Xxxxxxxxx kl. 12.00 – 13.00
Punkt | Indhold | Bilag |
1 | Godkendelse af dagsorden | |
2 | Godkendelse af referatet fra mødet den 16. august 2019 | ./. |
3 | Fælles servicecenter | ./. |
4 | Infrastrukturindspil | |
5 | Orientering fra erhvervsfremmeområdet | |
6 | Orientering om status på IV-behandlingen | |
7 | Status fra alliancen om den nære psykiatri | ./. |
8 | Godkendelse af nye medlemmer af Uddannelsesstyregruppen | |
9 | Orientering om frafald på pædagoguddannelsen | ./. |
10 | Orientering vedtægtsændringer fra Midtjyllands EU-kontor | |
11 | Foreløbige punkter til møde i KKR den 8. november 2019 | |
12 | Orientering om status på planlægning af Kd-Net seminar 2020 | |
13 | Kommende møder | |
14 | Eventuelt |
1. Godkendelse af dagsorden
Det indstilles, at KD-Net godkender dagsordenen
Referat:
Godkendt
2. Godkendelse af referatet fra mødet den 16. august 2019
Det indstilles, at KD-Net godkender referatet.
Sagsfremstilling:
Referatet fra KD-Net mødet 16. august 2019 blev udsendt 23. august 2019 og er vedlagt som bilag.
Referat:
Godkendt
./. Referatet af KD-Net mødet 16. august 2019
3. Fælles servicecenter, v. Xxxxxxxx Xxxxxxxxx
Det indstilles, at KD-net drøfter kommunernes holdning til fremtidig organisering og understøttelse af potentialet i FSC
Referat:
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx orienterede om behovet for en ændret organisering af Fælles Servicecenter, og nævnte som eksempel udlevering af stomiprodukter. Region Syddanmark har et ønske om at gå med i et fælles udbud, hvilket har betydning for indkøbsaftalen. En foreningsstruktur er afgørende for om Region Syd efterfølgende kan være med i en serviceaftale.
Endvidere orienterede Xxxxxxxx Xxxxxxxxx om, at Region Midtjylland gennemgår forskellige juridiske udfordringer afledt af Bech-Bruns gennemgang af mulige organiseringer.
Herefter stod Xxx Xx Xxxxxxxx Xxxxxxxx og Xxxx Xxxx fra Fælles Servicecenter for et oplæg om udfordringer og potentialer i forhold til Fælles Servicecenter.
Oplægget er vedlagt referatet.
KD-Net konkluderede, at der skal samles op på de juridiske udfordringer, før der kan træffes en beslutning og, at den fremtidige organisering skal være enkel og i stand til at imødegå fremtidige muligheder.
Punktet behandles på møde i KD-Net den 24. januar 2020 med henblik på en beslutning.
Sagsfremstilling:
FSC er i udgangspunktet etableret for at understøtte telemedicinske- og digitale sundhedsydelser (eksempelvis telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL), men der tegner sig også et betydeligt potentiale for at FSC kan udgøre en platform for andre ydelser, som efterspørges i det nære sundhedsvæsen. Konkret i form af produkter til hjemmebehandling, hvor FSC vil kunne håndtere den samlede proces fra borgerne afgiver bestilling til leverance.
Fælles Servicecenter for Telesundhed (FSC) blev etableret 1. maj 2018 på baggrund af et 3-årigt OPI-projekt, som en fællesoffentlig tværsektoriel organisatorisk enhed. Alle 19 kommuner, praktiserende læger og Region Midtjylland står bag og finansieringen er delt mellem kommunerne og regionen. Hvis FSC skal kunne håndtere produkter til hjemmebehandling på vegne af kommunerne og regionen kræver det en fornyet stillingtagen til FSC’s fremtidige struktur.
Fælles Service Centers nuværende juridiske rammesætning giver anledning til et valg mellem to organisatoriske modeller:
1) En fortsættelse af nuværende kontraktuelle samarbejdsaftale, hvor hovedansvaret for Fælles Service Centers virke påhviler værtskabet (Region Midtjylland)
2) Etablering af Fælles Service Center som selvstændig enhed i form af en forening. Foreningen kan enten etableres med medlemskab afgrænset af den midtjyske geografi eller gøres åben for et udvidet medlemskab, således at andre kommuner og regioner kan benytte de serviceaftaler, som Fælles Service Center har indgået.
Konstruktionen rummer dermed en mulighed for at udvikle FSC til en platform der på tværs af kommuner og region(er) kan understøtte og løfte ydelser på sundhedsområdet i et bredere perspektiv.
Der er behov for at beslutte den fremtidige struktur for FSC og derfor er der udarbejdet et juridisk responsum om de mulige konstruktioner, som kommer til vurdering i KD-Net.
Økonomi i FSC
Der fordeles et årligt basisbidrag på 2,7 mio. kr. ligeligt mellem kommuner og region. Herudover betales der pr. leverance i form af en minutpris for hjælp fra support og en timeprisstruktur til henholdsvis service, opsætning, nedtagning, onsite-support eller konsulentbistand. Leverancerne afregnes enten månedligt pr. kommune eller hospital eller aconto årligt efter aftale. Det er aftalt med parterne i den midtjyske region, at FSC må pålægge et administrationsgebyr på 5% pr. leverance.
Proces:
25. oktober 2019 | 6. november 2019 | 3. december 2019 | Primo 2020 | Primo 2020 |
Møde i KD-Net | Beslutning i Sundheds styregruppen | Beslutning i Sundheds koordinations- udvalget | Beslutning og endelig vedtagelse i sundheds styregruppen og sundheds koordinations- udvalget | Beslutning i byråd og regionsråd |
Xxx Xx Xxxxxxxx Xxxxxxxx, som er daglig leder i Fælles Servicecenter og Xxxx Xxxx som er kommunal medformand for styregruppen for står for oplæg om FCS, herunder:
• Opgaveløsning og økonomi
• Perspektiver og potentialer for kommunerne og det nære sundhedsvæsen.
• Fremtidig struktur for FSC
./. Fordele og ulemper ved fremtidig konstruktion for fælles servicecenter
4. Infrastrukturindspil v. Xxx Xxxxxxxxxx
Det indstilles, at KD-net drøfter styregruppens konklusioner fra styregruppemøde 23. september 2019:
• At fastholde forslag og prioriteringer i det reviderede udspil fra januar 2019 og overveje, om det kan gives en mere grøn vinkel
• At et evt. fælles mobilitetssamarbejde kan tage udgangspunkt i 4 indsatsområder (vejnet, Intelligente Transportsystemer (ITS), kollektiv trafik, cykling og gang) og, at en fælles overligger kan indeholde målsætninger om bæredygtighed og digitalisering.
• At dialogmødet den 20. november 2019 benyttes til at drøfte et oplæg om fremtidens transportsystemer, fremtidig strategi for arbejdet med infrastrukturprioriteringer, herunder eventuelle fælles mobilitetsinitiativer/-planer samt den grønne dagsorden i relation til infrastrukturindsatserne.
Referat:
Xxx Xxxxxxxxxx orienterede om styregruppens overvejelser og konklusioner fra styregruppemødet den 23. september 2019. Herunder at styregruppen vurderer, at det er vigtigt at budskaberne står skarpt i de kommende nationale infrastrukturforhandlinger – og det vil en åbning og en udvidelse af det nuværende opdaterede fælles indspil til statslige infrastrukturinvesteringer ikke bidrage til. Hertil kommer, at forhandlingerne om ny national infrastrukturaftale forventes indledt primo 2020. På den baggrund anbefaler styregruppen, at det eksisterende fælles indspil til statslige infrastrukturinvesteringer fastholdes i den udgave, der blev revideret i foråret 2019.
Xxx Xxxxxxxxxx orienterede videre om, at styregruppen er enige om, at der ikke er behov for en formel fælles mobilitetsstrategi, der indeholder bindinger for de enkelte kommuner. Til gengæld er der enighed om, at der med fordel kan etableres et ”samarbejde om mobilitet” mellem kommunerne og Region Midtjylland, hvor Midttrafik også involveres. Samarbejdet kan dels foregå mellem enkeltkommuner, grupper af kommuner eller mellem alle kommuner og regionen. I mobilitetssamarbejdet vil det være naturligt at løfte nogle af de grønne dagsordener.
Med henblik på at ”aktivere” det opdaterede fælles indspil overfor den nye transportminister anbefalede Xxx Xxxxxxxxxx, at KKR orienteres om infrastrukturgruppens anbefalinger på det kommende møde i KKR.
Xxx Xxxxxxxxxx informerede endvidere om, at programmet den 20. november 2019 indledes med et oplæg fra trafikforsker Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx om fremtidens trafikudfordringer og - løsninger. Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx var formand for Transportministeriets ekspertgruppe i
2017-18 om fremtidens transport under den tidligere regering. Herefter er der mulighed for at drøfte og komme med input til, hvordan vi griber infrastrukturgruppens indstilling om et fremadrettet ”samarbejde om mobilitet” an.
KD-Net besluttede, at deltagerkredsen på mødet den 20. november 2019 udvides, så der kan deltage to repræsentanter fra hver kommune.
KD-Net støttede styregruppens anbefaling om, at der ikke ændres i infrastrukturindspillet, som sidst blev revideret i foråret 2019, men at grønne vinkel indarbejdes i kommissoriet for mobilitetssamarbejdet og derfor ikke indgår i indstillingen om at fastholde det opdaterede indspil.
Det blev aftalt, at KKR orienteres om styregruppens anbefalinger på det kommende møde i KKR 8. november 2019.
Sagsfremstilling:
Kontaktudvalget besluttede den 31. august 2018 at igangsætte en revision af det fælles regionale og kommunale infrastrukturindspil fra 2013. Regionen stillede i den forbindelse forslag om, at der også skulle udarbejdes en fælles mobilitetsstrategi, men det blev besluttet, at behovet for en fælles mobilitetsstrategi skulle indgå i infrastrukturgruppens kommissorium.
Siden er infrastrukturindspillet fra 2013 blevet revideret og godkendt i KKR og i Regionsrådet i februar 2019 og derefter den 21. februar 2019 sendt til den daværende transportmininister.
Grundet Folketingsvalget 5. juni 2019 satte styregruppen arbejdet i bero efter mødet i april og genoptog møderækken igen den 23. september 2019. På dette møde drøftede styregruppen behovet for at skærpe infrastrukturindspillet, behovet for en fælles mobilitetsstrategi samt programmet for fællesmødet 20. november 2019 med deltagelse af en repræsentant for alle kommuner samt regionens repræsentanter i styregruppen.
Konklusionerne fra styregruppens drøftelser fremgår af indstillingen ovenfor.
Næste møde i styregruppen ligger i forlængelse af dialogmødet den 20.november 2019, hvor styregruppen på baggrund af dialogmødet fastlægger retningen for det videre arbejde samt drøfter afrapportering til KKR og Kontaktudvalget.
KD-net er blevet orienteret om arbejdet i styregruppen på møderne den 18. januar 2019 og den 5. april 2019 samt via udsendelse af referater fra styregruppens møder. Desuden er KD-net blevet orienteret om dialogmødet med kommunerne den 20. november 2019 i mail af 6. juli 2019.
5. Orientering fra erhvervsfremmeområdet v. Xxxx Xxxxxx/Xxx Xxxxxxxxxx
Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning.
Referat:
Xxx Xxxxxxxxxx orienterede om, at der på nationalt niveau er overvejelser om justering af arbejdsdelingen mellem kommuner, regioner og erhvervshuse i forhold til erhvervsfremme. Xxx Xxxxxxxxxx henviste bl.a. til udmelding fra KL’s formand om vigtigheden af, at bakke op om kommunernes rolle i erhvervsfremmeindsatsen og at fasholde arbejdsdelingen i overensstemmelse med den nye erhvervsfremmelov.
Med hensyn til høring af strategien for erhvervsfremme, orienterede Xxx Xxxxxxxxxx om, at der kan indgives høringssvar fra hver kommune. Ligeledes vil KKR afgive et fælles høringssvar. Der forventes dog ikke de store muligheder for at ændre i de regionale kapitler.
I forhold til resultatkontrakten for 2020 for Erhvervshuset tilkendegav Xxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxx, at der er behov for yderligere dialog mellem de lokale erhvervsfremmeaktører og Erhvervshuset og større klarhed om de opgaver som Erhvervshuset kan/skal løse lokalt. Xxx Xxxxxxxxxx oplyste, at det i resultatkontrakten for 2019 er muligt for kommunerne at supplere den fælles resultatkontrakt med op til tre individuelle fokusområder. Erhvervshusets direktør har ikke modtaget anmodninger herom. Xxx Xxxxxxxxxx følger op herpå.
Den administrative styregruppe på erhvervsfremmeområdet har møde den 1. november 2019, hvor styregruppen vil drøfte input til resultatkontrakten 2020. Direktøren for Erhvervshus Midtjylland er inviteret med til denne drøftelse. . Styregruppen vil forsøge at identificere opmærksomhedspunkter, der måtte være relevante at drøfte på KKR-mødet 8. november 2019.
De enkelte kommuner opfordres til at sende input til Resultatkontrakt 2020 og/eller KKR høringssvar til strategi for decentral erhvervsfremme (herunder det regionale kapitel) til KKR sekretariatet (xxxx@xx.xx) senest torsdag den 31. oktober kl. 12.00.
Eventuelle kommentarer til Resultatkontrakt 2020 indsendt efter ovenstående deadline vil dog stadig være relevante, da KKR Midtjylland først forventes at færdigbehandle og godkende Resultatkontrakt 2020 på KKR mødet den 5. februar 2020.
Sagsfremstilling:
Den administrative styregruppe på erhvervsfremmeområdet giver en status med fokus på følgende punkter;
• Orientering om at Erhvervshus Midtjylland og LES-kredsen er blevet enige om ”Principper for god erhvervsservice”.
• Status på arbejdet med erhvervsfremmestrategi og det regionale kapitel for Midtjylland.
Danmarks erhvervsfremmebestyrelse sender strategien i høring fra den 11. oktober til den
24. november 2019. Den administrative styregruppe forholder sig konkret til det regionale kapitel på møde primo november, med henblik på eventuelle opmærksomhedspunkter til KKR mødet d. 8. november 2019. KD-net gøres samtidig opmærksom på, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ultimo 2019 ”kun” indstiller en liste med styrkepositioner, mens den geografiske fordeling og finansieringen heraf først tildeles af Undervisnings- og Forskningsministeriet så sent som efteråret 2020.
• Drøftelse omkring processen for resultatkontrakt 2020.
Resultatkontrakt 2020 mellem KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland forventes at blive behandlet og godkendt på KKR Midtjyllands møde den 5. februar 2020. Det anbefales at KKR Midtjylland tager en første drøftelse heraf på mødet den 8. november 2019. Den administrative styregruppe tager primo november en drøftelse med direktøren for Erhvervshus Midtjylland, med henblik på en status på arbejdet med resultatkontrakt 2019, samt opmærksomhedspunkter til resultatkontrakt 2020. Den administrative styregruppe har særligt fokus på det forhold, at ingen kommuner har benyttet sig af muligheden for at gøre erhvervshuset opmærksom på særlige lokale fokusområder, jævnfør den mulighed, som den enkelte kommune har i resultatkontrakten for 2019.
6. Orientering om status på IV-behandlingen v. Xxxxxxxx Xxxxxxxxx. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning
Referat:
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx orienterede om at kommunerne i Nordjylland og Region Nord har indgået en aftale om 70/30 finansiering vedr. IV-behandling. Xxxxxxx Xxxx tilkendegav at Region Midtjylland også mener, at der skal laves en aftale her i regionen.
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx opfordrede de kommuner som ønsker at opsige de bilaterale aftaler om IV-behandling, til at give lidt respit i opsigelserne – f.eks. til omkring den 1. april 2020.
Sagsfremstilling:
Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx har tilkendegivet at Region Midtjylland ønsker at arbejde videre med en samarbejdsaftale, som indeholder en model for samfinansiering af IV-behandlingen.
Med udgangspunkt i Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx melding vil arbejdet med en midtjyske samarbejdsaftale for IV i kommunalt regi blive genoptaget. Der vil blive behov for at revurdere procesplanen for arbejdet, men det er forventningen, at en aftale vil kunne blive forelagt Sundhedskoordinationsudvalget i første kvartal 2020.
Til orientering kan det oplyses, at regionsrådet i Region Nordjylland på et møde den 24. september har godkendt en rammeaftale om intravenøs behandling (IV) i kommunalt regi. Aftalen skal herefter til godkendelse i de 11 nordjyske byråd. Aftalen indeholder en fordeling af finansiering således, at regionen afholder 70% af udgifterne og kommunerne de resterende 30%. I aftalen er der estimeret mellem 1.200 – 2.100 patientforløb pr. år fordelt på seks forskellige typer af IV behandling og med fem tilhørende tyngdekategorier. Ved
2.100 patientforløb er den estimerede samlede omkostning på 12,1 mio. kr. Det er
intentionen, at IV behandlingen i kommunalt regi ville kunne startes op allerede i indeværende år. For mere information om den nordjyske IV aftale: xxxxx://xxxxxxxxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxXxxxx.xxxx?xxx0000&xxxxxxxxxxxxx000xx- 3d80-46bf-beda-705f50427503
7. Status fra Alliancen om den nære psykiatri v. Xxxxxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx
Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning
Referat:
Taget til efterretning
Sagsfremstilling:
I foråret 2018 dannede KKR en alliance om udviklingen af den nære psykiatri mellem de 19 midtjyske kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og bruger- og pårørendeorganisationer inden for psykiatrien. Alliancens første politisk prioriterede indsatsområder er at finde fælles løsninger i forhold til børn og unge i mistrivsel samt voksne med svær psykisk sygdom (politisk prioritering i sundhedsaftalen 2019-2023).
Som orienteret om på sidste møde i KD-net 16. august, er der i foråret 2019 sat 10 udviklingsinitiativer i gang i regi af alliancen om den nære psykiatri. Samtidig blev kommunerne opfordret til at bakke op om alliancen og aktivt bidrage til, at de gode løsninger bliver spredt ud i alle kommuner. For at fastholde dialogen på tværs af kommunerne afholdes 25. oktober en workshop på tværs af de kommunale forvaltningsområder, der har en aktie i den nære psykiatri. Alle 19 kommuner har tilkendegivet at deltage med repræsentanter i workshoppen.
Derudover afholder styregruppen for alliancen:
• et arrangement med bruger-, pårørendeforeninger 5. november,
• et læringsseminar 12. november, hvor foreløbige løsninger og anbefalinger ift. initiativerne præsenteres for styregruppen samt kvalificeres. Efterfølgende udvælger styregruppen, hvilke profiltiltag og anbefalinger der præsenteres på Januarkonferencen
• Januarkonferencen 14. januar 2020, hvor profiltiltag og anbefalinger præsenteres for politikere m.fl. (vedhæftet program)
Rammepapir vedr. udgående regionale teams i voksenpsykiatrien
Et af de 10 igangsatte udviklingsinitiativer i regi af alliancen om den nære psykiatri omhandler et fælles rammepapir for det tværsektorielle samarbejde om regionale udgående teams i voksenpsykiatrien, og bygger på en fælles ambition om at sikre det gode sammenhængende borgerforløb.
T.O. forelægger nu et udkast til rammepapir samt implementeringsovervejelser for udmøntningen.
Baggrund
Som en del af det regionale budgetforlig 2019 afsatte Region Midtjylland 50 mio. kr. til et løft af psykiatrien, heraf er 8 mio. kr. afsat til en styrkelse og harmonisering af den
udgående ambulante aktivitet på tværs af regionen. Formålet er at skabe hurtig kontakt, forebygge indlæggelser og fremme tidlig udskrivelse. Da den udgående ambulante aktivitet har tydelige snitflader til kommunerne, er arbejdet forankret i regi af alliancen om den nære psykiatri.
Udkast til rammepapir
Fem principper for samarbejdet om de udgående teams udgør kernen i rammepapiret. Det drejer sig om:
• Gensidig samarbejds- og informationspligt: For at understøtte det sammenhængende borgerforløb og sikre den gode overgang er region, kommuner og almen praksis enige med hinanden om, at et velfungerende samarbejde er essentielt. Derfor er vi enige om en gensidig forpligtigelse til samarbejde.
Det betyder, at vi tidligt er opmærksom på hinanden som samarbejdspart i konkrete borgerforløb, så vi tager tidlig kontakt til hinanden, informerer hinanden og stiller os til rådighed for hinanden. Samtidig siger vi ikke nej til et samarbejde, når vi bliver inviteret. Ovenstående understøttes af brugen af telemedicin
• Kort reaktionstid: Intentionen om hurtige forløb for at sikre fælles tidlig indsats stiller krav til hastigheden i samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis. Derfor er vi enige om, at der skal være skabt hurtig kontakt til relevante parter inden for 2-3 arbejdsdage. Herefter udarbejder de relevante parter (kommune, regionspsykiatri, almen praksis, borger) sammen en fælles plan for borgerens videre forløb. Den korte reaktionstid indebærer endvidere, at parterne kan være nødt til at tilpasse deres tilbud – f.eks. at kommunen stiller et relevant tilbud til borgeren klar inden for den tid, det udgående team har et forløb med borgeren (f.eks. § 82 i Serviceloven).
• Tilgængelighed: En kort reaktionstid hænger sammen med tilgængelighed. Derfor er vi enige om at tilbyde en enkel indgang samt intern koordinering i egen organisation. For kommunerne betyder det, at der etableres en enkel indgang til brug for de udgående regionale teams ift. første kontakt om en borger. Kommunen sørger samtidig for en model, der kan håndtere intern koordinering. For de udgående teams betyder det tilsvarende, at de tilbyder en enkel indgang for den praktiserende læge og kommunen vedrørende den konkrete borger, de er inde over. Når der er etableret den første kontakt om en borger, skal det være tydeligt hvem man som samarbejdspart kontakter fremover vedrørende forløbet. Såfremt der udarbejdes en udskrivnings- eller koordinationsplan, noteres det her, hvem der er kontaktperson. Hvis ikke der udarbejdes en udskrivnings- eller koordinationsplan noteres det i borgerens behandlingsplan, hvem der er kontaktperson.
• Relationsdannelse: Høj kvalitet i samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis er essentielt for at kunne gøre en forskel for borgerne. Derfor vil vi prioritere relationsdannelse og kendskabet til hinanden, som et middel til at sikre høj kvalitet i vores samarbejde. Det vil vi bl.a. gøre gennem afholdelse af fælles skolebænk i klyngerne.
• Rådgivning og sparring: Almen praksis og kommuner kan have behov for specialiseret ekspertise og rådgivning fra det udgående team ift. at sikre det bedste forløb for borgeren. Det drejer sig både om rådgivning forud for en eventuel indlæggelse samt i forbindelse med borgerens efterfølgende forløb, når forløbet med det udgående team er afsluttet. Det udgående ambulante team understøtter således kommune og praktiserende læge med rådgivning og specialiseret ekspertise om de konkrete borgerforløb. Kommunen og almen praksis kan således kontakte det udgående team vedr. borgere i målgruppen.
Principperne udgør rammen for samarbejdet, mens selve udmøntningen aftales i det lokale klyngesamarbejde om de udgående teams.
Den videre proces
Rammepapiret er drøftet i DASSOS 27/8 og i Sundhedsstyregruppen/KOSU 25/9. Rammepapiret drøftes i Sundhedskoordinationsudvalget 30/10 med henblik på godkendelse og drøftes endvidere i KKR 8/11 samt Praksisplanudvalget 26/11.
Herefter sendes rammepapiret til godkendelse i de 19 kommuner og i regionen med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. januar 2020.
2020 bliver et testår/udviklingsår, hvor man i de enkelte klynger får aftalt med hinanden, hvad der skal til for at udmønte principperne i løbet af 2020. Det handler i høj grad om at have opbygning af relationer og kommunikation på tværs i højsæde, samt at der er rum til at finde den rette organisering i egen organisation.
./. Rammepapir for udgående regionale teams i voksenpsykiatrien
./. Invitation og program for januarkonferencen
8. Godkendelse af nye medlemmer af Uddannelsesstyregruppen v. Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx/Xxxx Xxxxxx
Det indstilles, at KD-Net godkender de nye medlemmer af Uddannelsesstyregruppen.-
Referat:
Godkendt
Sagsfremstilling:
Sammensætningen af Uddannelsesstyregruppen justeres.
I Lemvig Kommune er Xxx Xxxxxxxx trådt tilbage. I hans sted indtræder Xxxx Xxxxx Xxxxxx. I Struer Kommune er Xxxx Xxxxxxxxxx trådt tilbage. I hans sted indtræder Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx. Aarhus Kommune indstiller, at Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx overtager pladsen fra Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx.
Således indstilles til KD-Net at:
• Børn- og Ungechef, Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, overtager Aarhus Kommunes plads i Uddannelsesstyregruppen for Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx.
• Direktør, Xxxx Xxxxx Xxxxxx, overtager Lemvig Kommunes plads i Uddannelsesstyregruppen for Xxx Xxxxxxxx.
• Direktør, Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, overtager Struer Kommunes plads i Uddannelsesstyregruppen for Xxxx Xxxxxxxxxx.
Uddannelsesstyregruppens sammensætning
Xxxx Xxxxxx (FMD) | Holstebro |
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx (NFM) | Horsens |
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx | Struer |
Xxxxxx Xxxxxx | Xxxxxxxx |
Xxxx Xxxxx Xxxxxx | Xxxxxx |
Xxx Xxxx-Xxxxxxxx | Skive |
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx | Ringkøbing-Skjern |
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx | Aarhus |
Xxxxxxx Xxxx | Norddjurs |
Xxxxxx Xxxxxxxx | Xxxxxxxxx |
Sekretariatsbetjeningen foretages af KD-Net sekretariatet.
9. Orientering om frafald på pædagoguddannelsen v. Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning
Referat:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx gjorde opmærksom på, at det sidste punkt i arbejdsgruppens konklusioner ændres til:
”Disse punkter giver ikke anledning til at foretage ændringer i dimensioneringen mellem de tre specialiseringer, som er 43% på dagtilbudspædagogik, 34% på social- og specialpædagogik og 23% på skole- og fritidspædagogik”.
Ændringen er indsat nedenfor.
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx gjorde ligeledes opmærksom på, at tallet for pædagogernes arbejdsområde alene er opgjort for pædagoger ansat på kommunale- og regionale institutioner. De private opholdssteder mv. indgår således ikke i tallet.
KD-Net tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
På mødet i KKR Midtjylland den 6. februar 2019 besluttede man at øge dimensionering på pædagoguddannelsen med 40 studerende årligt i 2019/2020, og at fastholde fordelingen på specialiseringerne med 43 pct. på dagtilbud, 34 pct. på social- og specialpædagogik og 23 pct. på skole og fritidspædagogik. I forlængelse heraf besluttede KKR, at der sammen med VIA skal foretages en kortlægning af frafaldet på specialiseringerne med henblik på at konstatere om fordelingen realiseres.
Arbejdsgruppens konklusioner
På baggrund af oplysninger fra VIA om de studerendes indplacering på specialiseringerne og frafald på uddannelsen, oplysninger fra KL om pædagogers arbejdsområder opgjort indenfor de tre specialiseringer, de seneste dimensioneringer af pædagoguddannelsen og arbejdsgruppens overvejelser om udvikling i behovet for pædagoger indenfor de tre specialiseringer de kommende år, konkluderer arbejdsgruppen at:
• Frafaldet på pædagoguddannelsen primært finder sted i løbet af første studieår, før de studerende vælger specialisering.
• Der er mindre forskelle i frafaldsmønstret på specialiseringerne, men ikke nok til, at det får indflydelse på fordelingen mellem specialiseringerne.
• Der er i overvejende grad overensstemmelse mellem fordelingen af studerende på de tre specialiseringer og beskæftigelsen indenfor de tre specialiseringer på kommunale- og regionale institutioner i 2018.
• Disse punkter giver ikke anledning til at foretage ændringer i dimensioneringen mellem de tre specialiseringer, som er 43% på dagtilbudspædagogik, 34% på social- og specialpædagogik og 23% på skole- og fritidspædagogik.
OBS: Dette punkt er ændret i forhold til dagsordenen.
Arbejdsgruppens notat behandles i:
• Uddannelsesstyregruppen til godkendelse på mail primo oktober 2019
• KD-Net den 25. oktober 2019
• Uddannelsesudvalget, december 2019
• KKR Midtjylland den 5. februar 2020
Arbejdsgruppens sammensætning:
• Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx (fmd), Horsens Kommune
• Xxxxxx Xxxxxx, Favrskov Kommune
• Xxxxxxx Xxxxxxxx, Uddannelsesdekan det pædagogiske område, VIA
• Xxxxx Xxxx, BUPL
• Xxxxx Xxxxxxxxx, SL
• Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx (sekr.)
./. Kommissorium for arbejdsgruppen
./. Notat fra arbejdsgruppen – (eftersendt den 22. oktober 2019)
10. Orientering om vedtægtsændringer fra Midtjyllands EU-kontor v. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx/Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx
Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning
Referat:
Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx orienterede om, at VIA indtræder i CDEU’s ejerkreds med et finansielt bidrag på 0,75 mio. kr. pr. år.
Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx orienterede om, at det som følge af Region Midtjyllands nye rolle som følge af lov om erhvervsfremme, har været nødvendigt at justere CDEU’s strategi. Den nye
strategi for CDEU er udarbejdet, og fremlægges til orientering for KD-Net på det næste møde.
KD-Net tog orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling:
Bestyrelsen for Midtjyllands EU-kontor har d. 26. september 2019 valgt at udsende en skriftlig ordinær generalforsamling for foreningen, da vedtægterne siger at den skal gennemføres før d. 1. oktober. Planen er senere på året at gennemføre en ekstraordinær generalforsamling med en række vedtægtsændringer, som konsekvens af erhvervsfremmereformen, samt VIA´s indtræden i ejerkredsen. Samtidig vil der også blive orienteret omkring den nye strategi. Pt. afventes endnu at VIA indtræder i ejerkredsen.
Vedtægtsændringen kommer til at omfatte følgende:
• Indføjelse af, at VIA optages i medlemskredsen med angivelse af kontingent, samt at VIA udpeger 1 repræsentant til bestyrelsen.
• Fjernelse af bestemmelse om, at Vækstforum Midtjylland udpeger repræsentanter til
bestyrelsen.
• Ny bestemmelse om, at KKR Midtjylland udpeger 2 erhvervslivsrepræsentanter til bestyrelsen (uden stemmeret)
• Ny bestemmelse om, at Region Midtjyllands deltagelse i foreningen sker indenfor gældende lovmæssige rammer (regionens ønske)
Der sker ingen ændringer i bestemmelser om regionens kontingent, da regionen fortsætter med uændret kontingent og kun skærer ned på sin projektfinansiering af kulturområdet.
Formandskabet i Midtjylland EU-kontor skifter halvvejs i bestyrelsesperioden (som følger valgperioden) og en af de regionale repræsentanter i bestyrelsen, Xxxxxxx Xxxx, overtager formandsposten fra Xxxx Xxxxxxxx den 1. januar 2020 – Xxxx Xxxxxxxx er næstformand indtil udløbet af perioden.
11. Foreløbig punkter til KKR-mødet den 8. november 2019
Indstilling: Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning.
Referat:
Som besluttet under punkt 4 tilføjes et orienteringspunkt om infrastruktur.
Som følge af beslutningen vedrørende Fælles Servicecenter (punkt 3), behandles punktet ikke på mødet i KKR den 8. november 2019.
KD-Net tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling:
Der er foreløbigt følgende sager til dagsordenen for KKR's møde den 8. november 2019:
• Arbejdsmarked og vækst (opsamling på arbejdsmarkedskonference den 29. oktober 2019)
• Mistrivsel blandt unge (udsat på mødet den 6. september 2019)
• Opsamling på klimadrøftelser fra mødet i KKR den 6. september 2019
• Resultatkontrakt 2020 mellem KKR og erhvervshuset (1. drøftelse)
• Status på regionale kapitler i den decentrale erhvervsfremmestrategi 2020 - 2023 (evt. KKR høringssvar)
• Rammepapir for udgående funktioner (psykiatri)
• Fælles servicecenter – kommunale behov og løsninger
• Forhandlinger om ny overenskomst med PLO.
12. Orientering om status på planlægning af KD-Net seminar 2020 v. Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx og Xxx Xxxxxxxxxx
Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning
Referat:
Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx og Xxx Xxxxxxxxxx fremsender mail med mulige datoer for KD-Net seminar i foråret 2020. Hvis det ikke er muligt at finde en dato i foråret 2020, flyttes KD-Net seminaret til efteråret 2020.
Samtidigt fastlægges seminarerne de kommende år. Det er besluttet at KD-Net afholder seminar for de 19 kommuners direktioner hvert andet år.
KD-Net tog orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling:
Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx og Xxx Xxxxxxxxxx orienterer om status på planlægning af KD-Net seminar i 2020.
13. Kommende møder
Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning.
Referat:
KD-Net tog orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling:
Mødekalender for KKR 2019:
• 8. november 2019.
Mødekalender for KKR 2020:
• 5. februar
• 31. marts
• 17. juni
• 8. september
• 9. november
Mødekalender for KD-Net 2020:
• 24. januar
• 13. marts
• 29. maj
• 28. august
• 23. oktober
12-12 seminar for alle direktørerne afholdes i marts/april 2020. I den forbindelse afholdes ligeledes generalforsamling i KD-Net.
Desuden:
• 29. oktober 2019 Arbejdsmarkedskonference
• 14. januar 2020: Januarkonfernce
14. Eventuelt Referat:
Drøftet
Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland
og [navn] Kommune
om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion
1. Aftalens parter
1.1 Aftalens regionale part 1.2 Aftalens kommunale part
Region Midtjylland Kommunens navn
Skottenborg 26, postboks 21 Postadresse
8800 Viborg
2. Aftalens principper
Region Midtjylland og kommunerne i regionen er enige om at fremme samarbejdet omkring kommunernes rehabiliteringsteam ved at indgå en aftale, der baserer sig på parternes gensidi- ge tillid og vilje til samarbejde.
Begge parter ønsker at bidrage til det tværfaglige samarbejde om såvel sygemeldte som ud- satte borgeres veje til arbejdsmarkedet. Parterne arbejder for, at rehabiliteringsteamets koor- dinerende indsats bevirker, at borgerne fastholder eller får en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at samarbejdet skal være præget af en effek- tiv sagsgang og at unødigt bureaukrati skal undgås.
Der er ligeledes enighed om, at kommunerne bør sikres et omkostningseffektivt tilbud, der har den rette kvalitet, og som er udgiftsneutralt for Region Midtjylland.
Regionen forpligter sig til at fremlægge årsregnskabet for koordinationsudvalget, således at udgiftsneutraliteten kan sikres.
Aftalen skal støtte den udvikling og effektivisering i samarbejdet, der må forventes opnået på baggrund af parternes hidtidige erfaringer.
Parterne er enige om at hjælpe hinanden med at sikre, at alene den relevante dokumentation kommer frem til sundhedskoordinator, og at der sendes gode henvisninger fra rehabiliterings- team til Klinisk Funktion og brugbare lægeattester fra Klinisk Funktion til rehabiliteringsteam.
3. Aftalens område, ikrafttræden og opsigelse
3.1 Område
Aftalen hviler på bestemmelserne i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om kommuners og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourcefor- løb, fleksjob, førtidspension mv. foruden den lovgivning, som bekendtgørelsen henviser til, herunder sygedagpengemodtagere der overgår til jobafklaringsforløb med videre. Disse be- stemmelser definerer samtidig samarbejdsområdet.
Aftalen regulerer derfor samarbejdet mellem regionen og kommunen om den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering i sager, der skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam og i Kli- nisk Funktion i regionen. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland (KSR) er regionens operatør på området.
3.2 Ikrafttræden og opsigelse
Nærværende aftale træder i kraft den 01. februar november 202017 og fortsætter, indtil den af en af parterne opsiges ved skriftlig meddelelse til den anden med mindst 9 måneders varsel.
Aftalen erstatter Samarbejdsaftalen af 1301. december marts 20176 om rådgivning og vurde- ring fra sundhedsskoordinator og Klinisk Funktion.
Ændringer i lovgrundlaget kan ændre forudsætningerne for denne aftale. Parterne er enige om, at generelle tilpasninger foretages løbende. Ved ændringer i lovgrundlaget, som en af par- terne finder af væsentlig betydning, kan denne part opsige aftalen ved skriftlig meddelelse til den anden part med mindst 6 måneders varsel.
Aftalen kan til enhver tid ændres ved enighed mellem parterne.
4. Sundhedskoordinator
4.1 Funktion
Sundhedskoordinator er medlem af kommunens rehabiliteringsteam som regionens repræsen- tant. Det er sundhedskoordinators opgave at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning og vurde- ring i de sager, som efter kommunens vurdering skal behandles i rehabiliteringsteamet og i løbende sager. Sundhedskoordinatoren er videre bindeled til de praktiserende læger, Klinisk Funktion og det øvrige regionale sundhedssystem.
Det er kommunen, der har myndighedsansvaret på området. Sundhedskoordinator kan derfor ikke på eget initiativ igangsætte udredninger og behandlinger uden forudgående samtykke fra kommunen.
I løbende sager kan der opstå ændringer i borgerens situation og helbredsforhold, som inde- bærer, at kommunen til brug for sagsbehandlingen har behov for sundhedsfaglig rådgivning. Denne rådgivning indgår i funktionen som sundhedskoordinator.
Sager, hvor kommunen Ii visse førtidspensionssager kan kommunen træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Disse sager skal til udtalelse hos sundhedskoordinator inden sagen kan færdigbehandles i kommunen. og som er betinget af en udtalelse fra sundhedskoordinator, indgår i funktionen som sundhedskoordinator. Kommunen fremsender elektronisk relevante sagsakter via den aftalte fælles IT-platform ad den aftalte vej til sundhedskoordinator. Sund- hedskoordinator leverer en skriftlig udtalelse og anvender i den forbindelse skabelonen udar- bejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Udtalelsen fremsendes til kommunen i elektronisk form via den aftalte fælles IT-platform senest 5 arbejdsdage efter, at sagens akter er modtaget. Ydelsen honoreres særskilt, jf. punkt 7.1.
Såfremt kommunen har behov for vurdering i sager, hvor en borger afviser at modtage lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, kan kommunen anmode sundhedskoordinator om at vurdere, om der kan anbefales en anden behandling. Kommunen fremsender relevante sagsakter ad
Kommentar [DR1]: Udgået af lovgiv- ningen pr. 01.07.2019.
den aftalte xxx til sundhedskoordinator. Såfremt vurderingen kan foretages uden konsultation med borgeren fremsendes vurderingen til kommunen i elektronisk form senest 5 arbejdsdage efter, at sagens akter er modtaget. Ved konsultation med borger fremsendes vurderingen til kommunen i elektronisk form senest 5 arbejdsdage efter konsultation med borgeren. Ydelsen honoreres særskilt, jf. punkt 7.1.
Den, der har undersøgt borgeren i Klinisk Funktion, kan ikke være sundhedskoordinator ved behandlingen af borgerens sag i rehabiliteringsteamet.
4.2 Faglighed
Det er aftalt, at sundhedskoordinatoren er en speciallæge eller uddannelseslæge under super- vision af speciallæge, og at sundhedskoordinatoren efter sagens art og efter aftale kan være psykolog.
4.3 Fremmøde og mødedage
Sundhedskoordinators deltagelse i rehabiliteringsteamets møder med borgere sker ved person- ligt fremmøde på de aftalte mødedage. Anden sagsbehandling finder sædvanligvis sted ved elektronisk kommunikation.
Regionen stiller med afløser ved sundhedskoordinators forfald. Helt undtagelsesvist, fx ved forfald på mødedagen, kan det forekomme, at det ikke kan lade sig gøre.
Sundhedskoordinators fremmøde i henhold til denne aftale finder altid sted på hele mødedage.
En hel mødedag omfatter sagsbehandling i en sammenhængende periode, indtil de aftalte sa- ger er behandlet, jf. dog pkt. 4.4. Mødedagen skal rumme en frokostpause, og skal være pla- ceret i tidsrummet kl. 8 – 16.
4.4 Arbejdets omfang
Sundhedskoordinator kan alene yde sundhedsfaglig rådgivning i rehabiliteringsteamsager. En sag er en rehabiliteringsteamsag, når kommunen har besluttet, at sagen skal behandles på rehabiliteringsteammødet, og når sagen tidligere har været behandlet på rehabiliteringsteam- møde.
Det er aftalt, at sagerne skal findes på mødets dagsorden, og at kommunerne frit planlægger mødedagen ud fra følgende enhedsmodel:
Mødedagen opdeles i maksimalt 24 enheder:
• En sag om førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb kræver 3 enheder at gennemfø- re.
• En sag om ret til inddragelse af sundhedskoordinator i ressourceforløbssager kræver 3 enheder at gennemføre. (Koordinationsudvalget har besluttet, at enhedsfastsætningen af denne sagstype gælder som en forsøgsperiode til og med den 31. juli 2018 med mu-
Kommentar [DR2]:
Udgået af lovgivningen pr. 01.07.2019.
lighed for forlængelse).
• En sygedagpengesag i kategori 3 kræver 2 enheder at gennemføre.
• En jobafklaringsforløbssag kræver 2 enheder at gennemføre.
• En samtale inden 4 år i jobafklaringsforløb kræver 2 enheder at gennemføre,
En samtale med sundhedskoordinator vedrørende borger, der er i jobafklaringsforløb og i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af syge- dagpengene kræver 1 enhed at gennemføre. (Koordinationsudvalget har besluttet, at enhedsfastsætningen af denne sagstype gælder som en forsøgsperiode til og med den 31. juli 2018 med mulighed for forlængelse).
• En sparringssag kræver 1 enhed at gennemføre.
Kommentar [DR3]:
Udgået af lovgivningen pr. 01.07.2019.
Ret til inddragelse af sundhedskoordinator i ressourceforløbssager
I sager vedrørende ret til inddragelse af sundhedskoordinator i ressourceforløbssager foregår dialogen om det konkrete tilbud mellem mødedeltagerne, og sundhedskoordinator rådgiver på den baggrund kommunen om mulighederne for at tilrettelægge det konkrete tilbud under hen- syntagen til borgerens helbred og behov for skånehensyn m.v. Sundhedskoordinators rådgiv- ning formuleres og noteres i samarbejde med sagsbehandler allerede på mødet i den kommu- nale journal. Kommunen kan således umiddelbart herefter tage stilling til, om tilbuddet skal fastholdes med eller uden tilpasninger, eller om der skal iværksættes et helt andet tilbud.
Mødet optages på rehabiliteringsteammødets dagsorden.
Da det umiddelbart er vanskeligt at vurdere volumen af denne type af sager, herunder arbejd- somfang, gælder en enhedsfastsætning på 3 enheder for denne sagstype som en forsøgsperio- de frem til den 31. juli 2018 med mulighed for forlængelse. Mødernes omstændigheder og tidsforbrug overvåges nøje og begge parter skal i forsøgsperioden bidrage til, at der skabes et fælles erfaringsgrundlag. Parterne udarbejder i fællesskab en blanket til brug for monitering.
En samtale med sundhedskoordinator vedrørende borger, der er i jobafklaringsforløb og i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene Hvis kommunen vurderer, at en borger i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uar- bejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, iværksættes der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene en samtale med sundhedskoordinator om borgerens mulighed for at udvikle arbejdsevnen. Mødet kræver som hovedregel ikke sundhedskoordina- tors forberedelse. Det forudsættes, at den relevante helbredsdokumentation er til stede ved mødet. Det kan undtagelsesvis aftales, at helbredsdokumentation forinden fremsendes til sundhedskoordinators forberedelse. Mødet optages på rehabiliteringsteammødets dagsorden. Sagsbehandler noterer sundhedskoordinators vurdering i sin journal.
Kommentar [DR4]:
Erstattes af teksten umiddelbart nedenfor som følge af afsluttet monitoreringsperiode og deraf genforhandling.
Da det umiddelbart er vanskeligt at vurdere volumen af denne type af sager, herunder arbejd- somfang, gælder en enhedsfastsætning på 1 enhed for denne sagstype som en forsøgsperiode frem til den 31. juli 2018 med mulighed for forlængelse. Mødernes omstændigheder og tids- forbrug overvåges nøje og begge parter skal i forsøgsperioden bidrage til, at der skabes et fælles erfaringsgrundlag. Parterne udarbejder i fællesskab en blanket til brug for monitering.
Kommentar [DR5]:
Alternativt udarbejde bilag 2 til nærværen- de samarbejdsaftale for nærmere beskrivel- se af de enkelte sagstyper og henvise til dette?
En samtale inden 4 år i jobafklaringsforløb
Formateret: Skrifttype: Kursiv
I disse sager afholdes en samtale med borgeren med deltagelse af kommunens koordinerende sagsbehandler og sundhedskoordinator samt evt. job- eller virksomhedskonsulent. Samtalen angår borgerens muligheder for at udvikle arbejdsevnen, når der er risiko for, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene. Kommunen sørger for, at sundhedskoordinator inden mødet får information til brug for samtalen, herunder foreliggende helbredsmæssig dokumentation, rehabiliteringsplanens forberedende del og ind- satsdel, teamets indstilling samt oplysninger om resultatet af indsatsen i jobafklaringsforløbet. Samtalen skal bl.a. bidrage til at afklare, hvordan borgeren bedst hjælpes, herunder om der er initiativer, der kan fremme, at borgeren vender tilbage til arbejdsmarkedet.
Sundhedskoordinatoren rådgiver kommunen på selve mødet i form af en mundtlig udtalelse til den koordinerende sagsbehandler til brug for sagen.
Formateret: Mellemrum Før: 0 pkt., Linjeafstand: enkelt
Sparringssag
Kommentar [DR6]:
Erstattes af teksten umiddelbart nedenfor som følge af procedureændring.
I sparringssager leverer sundhedskoordinator mundtlig sundhedsfaglig sparring til sagsbehand- ler. Sundhedsfaglig sparring finder sted på mødedagen. Sagerne kræver som hovedregel ikke sundhedskoordinators forberedelse. Det forudsættes, at sagen fremlægges for sundhedskoor- dinator med angivelse af rådgivningstemaet. Der kan undtagelsesvis efter aftale forinden fremsendes sagsakter til sundhedskoordinators forberedelse. Sparringen optages på rehabilite- ringsteammødets dagsorden. Sagsbehandler noterer resultatet af sparringen i sin journal.
I sparringssager deltager sagsbehandler og sundhedskoordinator og er uden borgers tilstede- værelse.. Sagsbehandler fremlægger sagen for sundhedskoordinator med angivelse af rådgiv- ningstemaet. Sundhedskoordinator leverer mundtlig sundhedsfaglig sparring og sagsbehandler noterer resultatet af sparringen i sin journal.
Der kan fremsendes sagsakter, således, at sundhedskoordinator orienterer sig i relevante hel- bredsoplysninger forud for sparringen. Fremsendelse sker efter samme procedure og tidsfrist, jf. pkt. 4.5, dvs. fremsendes via den aftalte fælles IT-platform senest fem arbejdsdage før mø- det.
Parterne har i fællesskab udarbejdet formular til brug herfor.
Kommentar [DR7]:
Forslag vedhæftet, jf. aftale på Koordinati- onsudvalgsmødet d. 28. oktober 2019 om kompetenceløft.
I tilfælde af, at der fremsendes sagsakter skal der som en del af materialet fremgå en sagspræsentation indeholdende bl.a. sagsresumé, rådgivningstema og bilagsoversigt i den konkrete sag.
Som en forsøgsperiode fra den 01.01.2020 til den 31.12.2020 vil der monitoreres på relevan- sen og kvaliteten af fremsendte sagsakter. Nærværende monitorering foretager sundhedsko- ordinator i en regionsdatabase. I 1. kvartal 2021 foretages der evaluering og gøres status på forsøgsordningen i Koordinationsudvalget.
Skriftlig sundhedsfaglig rådgivning i rehabiliteringsteamsager
I rehabiliteringsteamsager kan sagsbehandler anmode sundhedskoordinator om skriftlig sund- hedsfaglig rådgivning. Sundhedskoordinator fremsender da sin skriftlige sundhedsfaglige råd- givning i sagen senest seks arbejdsdage fra modtagelsen af sagens akter. Der kan dog aftales en anden frist, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der bevirker, at udtalelsen ikke kan afgives inden for fristen. Den skriftlige rådgivning honoreres særskilt, jf. punkt 7.1.
Samsø kommune, der på grund af kommunens størrelse ikke kan udfylde en mødedag med rehabiliteringsteamsager eller sundhedsfaglig sparring i rehabiliteringsteamsager, kan aftale med regionen, hvordan regelmæssig overskydende tid kan anvendes til sundhedsfaglig rådgiv- ning uden for Bekendtgørelsens område uden merudgift.
4.5 Dagsorden og sagsfremstilling
Dagsordenen til møde i rehabiliteringsteamet udarbejdes af kommunen og fremsendes via den aftalte fælles IT-platform ad den aftalte vej til sundhedskoordinator senest fem arbejdsdage før mødet.
Sagerne beskrives i ”Rehabiliteringsplanens forberedende del” og de relevante helbredsoplys- ninger, jf. den kommunalt-regionale vejledning herom.
Kommunen står inde for, at sagerne er tilstrækkeligt belyst til at kunne forelægges for rehabi- literingsteamet.
Det er aftalt mellem parterne, at kommunen i rehabiliteringsteamsager på vegne af sundheds- koordinator indhenter helbredsoplysninger fra sygehuse og praktiserende speciallæger, prakti- serende psykologer og andre behandlere i tilfælde, hvor borgeren aktuelt er til undersøgelse eller i behandling hos disse.
5. Klinisk Funktion
5. 1 Funktion
Klinisk Funktion skal på kommunens anmodning afgive en vurdering af borgerens helbredssi- tuation og samlede funktionsevne i rehabiliteringsteamsager.
Kriterier for henvisning og bilag af relevant dokumentation fremgår af parternes fælles vejled- ning herom. (evt. bilag i form af udarbejdet henvisningsvejledning?)
Klinisk Funktions vurderinger baseres på borgerens fremmøde. Funktionen modtager borgere til undersøgelse i henholdsvis Aarhus og Herning. Den samlede vurdering afgives i speciallæ- geattesten LÆ 275.
Vurderingen i Klinisk Funktion kan ikke foretages af den, som tidligere har behandlet borge- rens sag som sundhedskoordinator.
5.2 Faglighed
Klinisk Funktion er bemandet med speciallæger i relevante specialer, typisk samfundsmedicin, almen medicin, arbejdsmedicin og psykiatri, uddannelseslæger under supervision, psykologer og socialrådgivere. Funktionen etablerer samarbejde med relevante specialafdelinger og speci- allæger for at kunne løse opgaverne i henhold til formålet.
Eventuelt samarbejde med specialafdelinger og speciallæger er dækket af aftalen om Klinisk Funktion, herunder også betalingen.
5.3 Supplerende helbredsoplysninger
Kommunen indhenter relevant helbredsdokumentation fra sundhedspersoner i henhold til de indgåede aftaler herom mellem KL og en række sundhedsorganisationer.
Når det er relevant i den enkelte sag, så kan Klinisk Funktion med borgerens aktuelle skriftlige samtykke indhente supplerende helbredsoplysninger fra Region Midtjyllands fælles Elektroni- ske Patient Journal.
Klinisk Funktion kan endvidere, når det er relevant, kontakte den praktiserende læge, behand- lende sygehusafdeling, praktiserende speciallæge, psykolog, kiropraktor eller fysioterapeut mhp. uddybning af foreliggende helbredsoplysninger fra disse.
Det forudsætter, at kommunen ved henvisningen har indhentet borgerens gældende, skriftlige samtykke hertil.
5.4 Undersøgelser i Klinisk Funktion
Den Kliniske Funktion foretager den faglige visitation af henviste sager.
Efter konsultation med borgeren og vurdering af eventuel supplerende helbredsdokumentation afgiver Klinisk Funktion sin vurdering til kommunen i form af speciallægeattesten LÆ 275.
Hvis resultatet af Klinisk Funktions vurdering er, at der er behov for yderligere vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til at kunne arbejde eller uddanne sig, aftales dette med kommunen, herunder pris og tidsramme.
Klinisk Funktion afgiver ved supplerende undersøgelser fortsat de samlede resultater i én, samlet vurdering i speciallægeattesten.
Ydelserne fra Klinisk Funktion afregnes i henhold til Ydelseskataloget, der er vedlagt denne aftale som bilag.
5.5 Frister
Fristerne for Klinisk Funktions modtagelse af borgeren til første konsultation og for Klinisk Funktions levering af attesten til kommunen fremgår af den til enhver tid gældende Bekendt- gørelse jf. pkt. 3.1.
Parterne kan i den konkrete sag aftale længere frister, hvis indhentning af supplerende hel- bredsdokumentation (fx psykologisk undersøgelse) er afgørende for sagens vurdering i Klinisk Funktion.
6. Kapacitet
6.1 Anmodning om mødedage
Kommunen meddeler senest 1. oktober regionen de ønskede mødedage i det følgende kalen- derår.
Kommunen kan alene placere rehabiliteringsteammøder mandag – torsdag, så vidt muligt maksimalt 46 uger af et kalenderår. Det tilstræbes, at mødedagene i juli måned i videst muligt omfang reduceres, samt at hverdagene i ugen før skærtorsdag og mellem jul og nytår i videst muligt omfang holdes mødefri.
Antallet af mødedage lægges til grund for regionens dimensionering med sigte på at kunne levere ydelserne til kommunen i det følgende kalenderår.
Formateret: Mellemrum Før: 0 pkt., Linjeafstand: enkelt, Juster ikke mellemrum mellem latinsk og asiatisk tekst, Juster ikke mellemrum mellem asiatisk tekst og tal
Formateret: Skrifttype: 10 pkt
Såfremt kommunen ønsker at ændre, aflyse eller anmode om ekstra mødedage eller har andre meddelelser af lignende karakter, som angår rehabiliteringsteammøder eller Klinisk Funktion, skal dette ske ved sikker mail til KSR's funktionspostkasse: xxxxxxx.xxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx.xx.
Formateret: Skrifttype: 10 pkt
Formateret: Skrifttype: 10 pkt
Formateret: Skrifttype: 10 pkt
Hvis kommunen ønsker sundhedskoordinators eller anden repræsentant fra Klinisk Funktion til at deltage i kommunalt arrangeret temadag, projektforløb, kompetence- eller udviklingsdag m.v. kan den pågældende kommune og KSR aftale rammerne, herunder omfang og betaling herfor.
Formateret: Skrifttype: 9 pkt
6.2 Skøn over antallet af henvisninger til Klinisk Funktion
Kommunen meddeler senest 1. oktober regionen sit skøn over antallet af henvisninger til Kli- nisk Funktion i det følgende kalenderår.
Antallet lægges til grund for regionens dimensionering med sigte på at kunne levere ydelserne til kommunen i det følgende kalenderår.
7. Betaling
7.1 Betaling for sundhedskoordinator
Kommunen betaler 14.730 15.571 kr. (202017-niveau) til regionen for hver mødedag. Møde- taksten reguleres årligt pr. 1. januar med den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning for sundhedsområdets drift eksklusiv medicinudgifter, som er anvendt i den gældende økonomiaf- tale mellem regeringen og Danske Regioner.
Regionen fremsender kvartalsvis faktura for det afholdte antal mødedage i kvartalet. Beta- lingsfristen er 30 dage.
Hvor kommunen aflyser en mødedag med mindre end 3 ugers varsel medregnes dagen som et fremmøde.
Skriftlig sundhedsfaglig rådgivning i rehabiliteringsteamsager jf. pkt. 4.4 honoreres efter med- gået tid på basis af KSRs gældende timepris, anført i Ydelseskataloget, der er et bilag til afta- len.
Kommunen betaler 613,75 648,79 kr. (202017-niveau) til regionen for hver udtalelse fra sundhedskoordinator i sager, hvor kommunen vurderer, at der kan træffes afgørelse om til- kendelse af førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Prisen for ydelsen er beregnet med udgangspunkt i samarbejdsaftalens enhedsmodel for rehabiliteringsteamsager og svarer til 1 enhed. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar med den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning for sundhedsområdets drift eksklusiv medicinudgifter, som er anvendt i den gældende økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Regionen fremsender faktura løbende. Betalingsfristen er 30 dage.
Kommentar [DR8]:
Udgået af lovgivningen pr. 01.07.2019 med henvisning til kommentar DR1.
Kommunen betaler 1.841,25 kr. (2017-niveau) til regionen for hver vurdering fra sundhedsko- ordinator af, om der kan anbefales en anden behandling i sager, hvor en borger afviser at modtage lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbed- re den pågældendes arbejdsevne. Prisen for ydelsen er beregnet med udgangspunkt i samar- bejdsaftalens enhedsmodel for rehabiliteringsteamsager og svarer til 3 enheder. Taksten regu- leres årligt pr. 1. januar med den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning for sundhedsområ- dets drift eksklusiv medicinudgifter, som er anvendt i den gældende økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Regionen fremsender faktura løbende. Betalingsfristen er 30 dage.
7.2 Betaling for ydelser fra Klinisk Funktion
Regionen udsender løbende fakturaer for ydelser, der er leveret af Klinisk Funktion, jf. takster- ne i Ydelseskataloget. Betalingsfristen er 30 dage.
Taksterne for ydelser i den kliniske funktion reguleres årligt pr. 1. januar med den gennem- snitlige pris- og lønfremskrivning for sundhedsområdets drift eksklusiv medicinudgifter, som er anvendt i den gældende økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner.
8. Udveksling af sagsdokumenter
Parterne er enige om at undersøge, hvorvidt en fælles IT-platform vil kunne understøtte en effektiv sagsbehandling og forbedret dataopsamling.
Parterne er endvidere enige om, at aftalen skal genforhandles, såfremt der medio 2018 ikke er indgået en aftale om anvendelse af fælles IT-platform til forsvarlig dokumenthåndtering og de fornødne oplysninger til fakturering og regnskab og til statistisk brug.
Parterne er enige om at anvende en fælles IT-platform til forsvarlig dokumenthåndtering, overholdelse af GDPR og de fornødne oplysninger til fakturering og regnskab og til statistisk brug, herunder med henblik på smidighed, effektivitet og økonomi- og ressourceoptimering.
9. Samarbejde
9.1 Tore niveauer
Samarbejdet organiseres på tre to niveauer:
Kommentar [DR9]:
Henvisning til kommentar DR10.
(1) Overordnede, mere principielle ændringer i samarbejdet eller konflikter mellem parterne, der ikke har kunnet løses på lavere niveau, behandles i et fælles koordinationsudvalg. Tilsvarende gælder generelle praktiske eller fagligt begrundede ændringer i samarbejdet af betydning for alle kommunerne.
I Koordinationsudvalget er parterne ligeligt repræsenteret med deltagelse af direktørniveauet og stræber efter enighed.
(2) Det daglige praktiske samarbejde aftales og justeres løbende mellem KSR og den enkelte kommune. Samarbejdsproblemer mellem kommune og sundhedskoordinator, der fx kan føre til udskiftning af sundhedskoordinator med en anden af KSRs sundhedskoordinatorer, kan lø- ses på dette niveau.
Kommentar [DR10]:
Disse opgaver tilgår Koordinationsudvalget, da det har betydning for alle kommuner.
(2) Generelle praktiske eller fagligt begrundede ændringer i samarbejdet af betydning for alle kommunerne aftales i et fælles implementeringsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenteret på afdelingslederniveau.
(3) Overordnede, mere principielle ændringer i samarbejdet eller konflikter mellem parterne, der ikke har kunnet løses på lavere niveau, behandles i et fælles koordinationsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenteret med deltagelse af direktørniveauet og stræber efter enighed.
Region Midtjylland og [Navn] Kommune accepterer at følge de beslutninger og afgørelser, im- plementeringsudvalget og kKoordinationsudvalget træffer.
Implementeringsudvalg og Kkoordinationsudvalget fastsætter selv mødehyppighed og deres egen mødedagsorden. Sekretariatsfunktionen fordeles mellem parterne efter indbyrdes aftale.
9.2 Kommunens frigørelse
Hvor en kommune trods indsats fra samarbejdsorganerne ikke er tilfreds med regionens ydel- ser eller samarbejdet med regionen, kan den anmode om at blive betjent af en anden region i henhold til de bestemmelser, der fremgår af Bekendtgørelsen anført i punkt 3.1.
Formateret: Skrifttype: 12 pkt, Fed
10. Force Majeure
Force majeure foreligger, når korrekt opfyldelse af aftalen er umulig, og dette skyldes ekstra- ordinære omstændigheder, som ingen af parterne vil kunne afbøde og ikke har kunnet forudse såsom krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker eller lockout.
Hver part er ansvarsfri og afholder egne omkostninger og bærer egne tab som følge af en for- ce majeure begivenhed. Man kan således ikke stille den anden part til økonomisk ansvar i en sådan force majeure-situation.
Bilag
Ydelseskatalog med priser.
Kommentar [DR11]:
Henvisning til kommentar DR5.
Evt. henvisningsvejledning til KF
Evt. beskrivelse af de forskellige sagstyper? Evt. sparringsformularskabelon
For [Navn] Kommune: For Region Midtjylland:
Xxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx
Vicedirektør Koncerndirektør Sundhedsplanlægning
Dato Signatur Dato Signatur
Resultatkontrakt for
Erhvervshus Midtjylland 2020
Aftalt mellem KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland
2. Visioner og styrende principper i et sammenhængende midtjysk erhvervsfremmesystem 4
Afsæt i virksomhedernes behov 4
Et sammenhængende erhvervsfremmesystem 4
Fællesskab om udvikling af virksomhederne 5
Komplementære kompetencer til gavn for virksomhederne 5
Fælles rammer med mulighed for forskellighed 5
Fælles incitamentsstruktur for aktørerne i det lokale erhvervsfremmesystem 5
3. Erhvervshus Midtjyllands opgaver og målgrupper 5
Specialiseret og målrettet vejledning til alle typer af virksomheder og iværksættere 6
Knudepunkt i erhvervsfremmesystemet 7
Operatør på projekter inden for rammerne af erhvervsfremmestrategien 7
Dialogpartner med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 8
5. Oversigt over mål for Erhvervshus Midtjylland i 2020 10
Mål 1 - Virksomhedernes tilfredshed med den specialiserede vejledning 11
Mål 2 - Virksomhedernes oplevede effekt af den specialiserede vejledning 12
Mål 3 - Etablering af fælles digital indgang til Erhvervshusene 13
Mål 5 - Specialiseret vejledning 15
Mål 9 – Synlighed og samarbejde 19
7. Resultatopgørelse og afrapportering 21
Denne resultatkontrakt er en aftale mellem de 19 midtjyske kommuner (gennem KKR Midtjylland) og Erhvervshus Midtjylland om samarbejdsrelationer, mål og aktiviteter for Erhvervshus Midtjylland i 2020. Resultatkontrakten aftales inden for rammerne af Aftale om etablering af tværkommunale Erhvervshuse og Aftale om rammerne for Erhvervshuse 2019-2020, der bl.a. beskriver Erhvervshusenes formål, målgrupper, opgaver og nationale mål for Erhvervshusene.
For at sikre sammenlignelighed og ensartet kvalitet på tværs af Erhvervshusene, er der i Aftale om rammer- ne for Erhvervshuse 2019-2020 fastlagt tre forpligtende nationale mål for Erhvervshusene, samt fire fælles mål der skal konkretiseres i resultatkontrakterne mellem KKR og Erhvervshuset.
I resultatkontrakten mellem Erhvervshus Midtjylland og KKR Midtjylland fastlægges derudover mål for Erhvervshus Midtjylland, som tager udgangspunkt i virksomhedernes behov, i tværkommunale erhvervsforhold samt i tværkommunale prioriteringer på erhvervsfremmeområdet.
Den nye lov om erhvervsfremme1 trådte i kraft 1. januar 2019, og resultatkontrakten bygger derfor på et års erfaring med det nye erhvervsfremmesystem og med Erhvervshus Midtjyllands virksomhed. Med afsæt i disse erfaringer er det i 2020 en central opgave at tilpasse og videreudvikle det samlede erhvervsfremme- system, så indhold og ydelser passer til målgruppens behov og opdragsgivernes ønsker og prioriteringer.
De overordnede mål med denne resultatkontrakt er dels at tilvejebringe de bedste udviklingsmuligheder for alle virksomheder i Midtjylland via adgang til specialiserede erhvervsserviceydelser, dels at sikre midtjyske erhvervsmæssige styrkepositioner og interesser de bedste forudsætninger for videre udvikling og vækst i samspil med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Erhvervshus Midtjylland har en vigtig funktion i koordineringen af opgaverne mellem en række forskellige offentlige aktører på erhvervsfremmeområdet. Dels som regionalt/lokalt bindeled til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse - og som dialogpartner i forhold til den nationale erhvervsfremmestrategi. Dels som bindeled i det samlede erhvervsfremmearbejde på regionalt plan for at udvikle det midtjyske erhvervsliv
– i samarbejde med KKR, kommunerne og de lokale erhvervsserviceenheder.
Arbejdsdelingen i det midtjyske erhvervsfremmesystem skal sikre, at indsatserne mellem de forskellige aktører opleves som koordineret og sammenhængende for virksomhederne.
Erhvervshuset, de 19 midtjyske kommuner og de lokale erhvervsfremmeenheder udgør - sammen med den digitale erhvervsfremmeplatform2 - kernen i den decentrale erhvervsservice.
Erhvervshus Midtjylland betjener alle virksomheder med behov for specialiseret erhvervsservice. Erhvervshus Midtjyllands basisbevilling udgør i 2020 37,688 mio. kr.
Erhvervshus Midtjylland har som en del af sit formål at være operatør på større programmer og projekter. I budgettet for 2020 har Erhvervshus Midtjylland en programportefølje i budgettet på ca. 70 mio. kr. ud over basisbevillingen og eksklusive lokale erhvervsservicekontrakter. Ambitionen er, at der også fremover sikres midler til aktiviteter i samme omfang som hidtil.
Program- og projektmidlerne medvirker til at geare aktiviteterne for virksomhederne og har stor betydning for at nå de opstillede mål for Erhvervshus Midtjylland.
1 Lov nr. 1518 af 18. december 2018.
Derfor er det afgørende, at Erhvervshus Midtjylland fastholder og udvikler en tilgang med fokus på nye fælles initiativer, herunder projekter og programmer samt adgang til midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Erhvervshus Midtjylland skal i den forbindelse inddrage den lokale erhvervsservice og kommunerne i det omfang det giver værdi ift. målgruppens behov samt være opmærksom på at kunne yde konkret hjælp i projektsøgningsfasen og projektstyringsfasen på vegne af kommunerne, når det ønskes. Erhvervshus Midtjylland vil sætte fokus på videndeling/kompetenceudvikling i forhold hertil i MEA-regi.
2. Visioner og styrende principper i et sammenhængende midtjysk erhvervsfremmesystem
Visionen er, at sikre et stærkt og sammenhængende erhvervsfremmesystem i Midtjylland, hvor Erhvervshus Midtjylland i samarbejde med kommuner, lokale erhvervsfremmeaktører m.fl. i et tæt, tillidsfuldt og værdiskabende samarbejde imødekommer, afdækker og udfordrer virksomhederne på både deres erkendte og uerkendte behov.
Erhvervshus Midtjylland skal tilbyde ydelser af høj kvalitet, som skal være nemt tilgængelige for alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning. Vejledningen skal understøtte erhvervsudviklingen og fremme produktivitet og konkurrenceevne i virksomhederne.
Erhvervshus Midtjylland skal fungere som et stærkt tværkommunalt kompetencecenter med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling samt fungere som fysisk knudepunkt i erhvervsfremmesystemet og understøtte virksomhedernes adgang til de højt specialiserede statslige ordninger.
Se: xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/_xxxxxxxx
Følgende centrale principper er styrende for både den daglige indsats og udviklingen af erhvervs- fremmeindsatsen i Midtjylland:
Vi vil have et erhvervsfremmesystem, der tager afsæt i virksomhedernes behov. Virksomhedernes efterspørgsel og behov kommer altid i første række, og deres aktiviteter og egen dømmekraft skal altid betragtes med en positiv tilgang uanset aktør. Vi skal både kunne finde løsninger på erkendte behov i virksomhederne, og samtidig formå at udfordre og hjælpe virksomhederne til at afdække og erkende muligheder i deres ellers uerkendte behov. Med andre ord skal erhvervsfremmeindsatsen være ambitiøs på virksomhedernes vegne.
Et sammenhængende erhvervsfremmesystem
Vi vil have et sammenhængende erhvervsfremmesystem i Midtjylland baseret på en koordineret og samarbejdsorienteret indsats mellem den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Midtjylland - i kombination med en effektiv brug af den digitale erhvervsfremmeplatform - hvor indsatserne overordnet set er baseret på hhv. lokalkendskab og netværksrelationer til virksomhederne og højt specialiseret viden. Arbejdsdelingen skal være gennemsigtig, og der skal undgås overlappende indsatser. Herudover skal arbejdsdelingen være præget af en fælles forståelse og gensidig respekt, ligesom vi gensidigt skal udnytte vores kompetencer og bringe de bedste løsninger i spil til gavn over for virksomhederne. Ligeledes skal der være fokus på flow i opgaveløsningen, fleksibilitet i samarbejdet og gode overleveringer. Generelt er det vigtigt med fokus på at
sikre en systematisk og kvalitativ dialog mellem Erhvervshus Midtjyllands konsulenter og kommunernes erhvervsmedarbejdere.
Fællesskab om udvikling af virksomhederne
Vi skal have et erhvervsfremmesystem, hvor der arbejdes ud fra en fælles retning om udvikling af virksom- hederne og hvor de samlede tilbud fra den digitale erhvervsfremmeplatform, den lokale erhvervsservice- funktion og Erhvervshus Midtjylland ses som ’vores’ fælles tilbud til virksomhederne. Det betyder konkret, at aktørerne i fællesskab ser virksomhederne som fælles samarbejdspartnere, at der er fokus på at skabe fælles retning på tværs af den digitale erhvervsfremmeplatform, den lokale erhvervsservicefunktion og Erhvervshus Midtjylland samt de højt specialiserede statslige ordninger. Det skal bl.a. ske via udvikling af et tættere dagligt samarbejde, gensidig involvering i centrale processer, deling af viden, fælles arrangementer mv.
Komplementære kompetencer til gavn for virksomhederne
Vi vil have et erhvervsfremmesystem, hvor vi har et skarpt fokus på, at kompetencerne skal komplementere hinanden på tværs af den digitale erhvervsfremmeplatform, den lokale erhvervsservicefunktion og Erhvervs- hus Midtjylland. Hos den lokale erhvervsservicefunktion skal lokalkendskabet og den nære kontakt til virksomhederne, via opsøgende kontakt, sikre afdækning af virksomhedernes behov og vejledning om muligheder for virksomheden. Erhvervshus Midtjyllands specialiserede kompetencer skal bringes i spil på baggrund heraf eller ved direkte kontakt med virksomhederne. Kontakten til virksomhederne koordineres via anvendelse af det fælles CRM-system, hvor både den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Midtjylland har pligt til at registrere sine kontakter.
Fælles rammer med mulighed for forskellighed
Vi vil have et midtjysk erhvervsfremmesystem med fælles rammer for samarbejdet mellem den lokale erhvervsservicefunktion og Erhvervshus Midtjylland, bl.a. via et fælles CRM-system og tilbud om efteruddannelse (MEA) mv. Samtidig skal systemet være fleksibelt indrettet, så der kan tages hensyn til lokale forskelle i regionen, f.eks. i forhold til særlige lokale erhvervsmæssige prioriteringer i den enkelte kommune, forskelle i kommunestørrelser mv.
Fælles incitamentsstruktur for aktørerne i det lokale erhvervsfremmesystem
Den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Midtjylland skal have en kontinuerlig dialog om f.eks. principper for god erhvervsservice set fra et kunde-/virksomhedssynsvinkel, og med afsæt heri skabe grundlag for en hensigtsmæssig og fleksibel arbejdsdeling mellem den digitale erhvervsfremmeplatform, den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Midtjylland. Principperne er beskrevet i 2019 og skal løbende tilpasses/udvikles, så de afspejler den aktuelle situation.
3. Erhvervshus Midtjyllands opgaver og målgrupper
Erhvervshusenes overordnede opgave er at bidrage til at øge vækst, produktivitet og konkurrenceevne i erhvervslivet i Danmark. Uvildig behovsafklaring og vejledning er væsentlige bidrag til at imødekomme udfordringer samt understøtte udvikling og vækst i virksomhederne.
Erhvervshus Midtjylland skal agere under de rammer og vilkår, som er beskrevet i aftalen om rammerne for Erhvervshusene 2019-2020. Samtidig har Erhvervshus Midtjylland en vigtig opgave i at understøtte og bidrage til de erhvervsfremmende prioriteringer, der fremgår af strategien for den decentrale erhvervsfremme 2020–2023 - herunder i særlig grad sikre et vedvarende fokus på realiseringen af det midtjyske kapitel i strategien. Begge dele kan således være styrende for Erhvervshus Midtjyllands prioritering.
Et effektivt midtjysk erhvervsfremmesystem bygger på, at en række specialiserede opgaver varetages tvær- kommunalt af Erhvervshus Midtjylland. Erhvervshus Midtjylland er et stærkt kompetencecenter med specialiserede ydelser af høj kvalitet, der adskiller sig fra den brede generelle problemafklaring og erhvervsfremme, der varetages på lokalt niveau.
Erhvervshus Midtjylland har følgende fire overordnede kerneopgaver:
• Specialiseret og målrettet vejledning til alle typer af virksomheder og iværksættere
• Knudepunkt i erhvervsfremmesystemet
• Operatør på projekter inden for rammerne af erhvervsfremmestrategien
• Sparringspartner omkring midtjyske forhold i relation til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Specialiseret og målrettet vejledning til alle typer af virksomheder og iværksættere
Erhvervshus Midtjylland skal betjene alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning vedrørende drift og udvikling af deres forretning samt afklaring og vejledning om overholdelse af love og regler.
Specialiseret vejledning vedrører faglige problemstillinger, som tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og har det grundlæggende formål at øge virksomhedernes produktivitet og udvikling.
Den specialiserede vejledning koncentrerer sig bl.a. om: Digitalisering, smart produktion, innovative produkter og services, finansiering og kapital, internationalisering og strategisk salg, ledelse- og arbejdskraft, cirkulær økonomi samt grøn og bæredygtig omstilling mv. I 2020 er grøn og bæredygtig omstilling et særligt
3 Strategien for den decentrale erhvervsfremme 2020 – 2023 foreligger i udkast (december 2019).
prioriteret område, som bl.a. omfatter specialiserede kompetencer til vejledning, temabaserede workshops, målrettede projektaktiviteter, kompetenceudvikling i MEA-regi mv.
Erhvervshus Midtjyllands ydelser vil i 2020 fokusere på:
• At øge virksomhedernes kendskabsgrad til Erhvervshusets specialiserede vejledning gennem synlighed og tilstedeværelse i alle kommuner.
• At yde specialiseret vejledning til virksomheder i hele region Midtjylland.
• At udvikle ydelsespaletten gennem overblik over faglige data/analyser inden for Erhvervshus Midtjyllands kompetenceområder i samarbejde med de øvrige erhvervshuse, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og lokale aktører m.fl. Kundernes/virksomhedernes behov skal afdækkes og inddrages, når der laves/ændres ydelser.
• At styrke branchekendskabet ift. erhvervsmæssige styrkeområder i Midtjylland med afsæt i de fremhævede erhvervsområder i det midtjyske kapitel i strategien for decentral erhvervsfremme 2020– 2023.
Knudepunkt i erhvervsfremmesystemet
Erhvervshus Midtjylland skal fungere som knudepunkt for det samlede erhvervsfremmesystem, og som led heri identificere behov for vejledning om og henvisning til relevante, højt specialiserede statslige og/eller private og offentlige aktører, der kan bistå virksomheden i dens udvikling. Det indebærer, at Erhvervshus Midtjylland skal have et stærkt netværk af samarbejdspartnere blandt private og offentlige aktører, herunder også de landsdækkende offentligt finansierede klynger, der følger af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses udpegning af erhvervs- og teknologiområder.
Højt specialiserede statslige ordninger skal være tilgængelige via Erhvervshus Midtjylland, og derfor vil Erhvervshus Midtjylland i 2020:
• Udbygge knudepunktsfunktionen med relevante aktører/ordninger, som bidrager til at skabe optimale rammer for et godt match mellem virksomhedernes behov og anvendelsen af erhvervsfremmetilbud og - ydelser.
• Indgå samarbejdsaftaler med de klynger, som dækker midtjyske styrkepositioner.
• Tilbyde alle 19 kommuner at holde et oplæg om Erhvervshus Midtjylland – for f.eks. Kommunalbestyrelsen eller relevante politiske udvalg.
• Være åben overfor at drøfte anden lokal synlighed i tilknytning til lokale kampagner mv. inden for denne aftales rammer.
• Styrke gensidig viden om virksomhedsbesøg på tværs af erhvervsfremmeaktørerne via Erhvervshus Midtjyllands CRM-system.
• Sikre udbredelse og relevant anvendelse og eventuelt undervisning i den digitale erhvervsfremme- platform
• Gennem MEA – Midtjysk Erhvervs Udviklingsakademi - tilbyde målrettet kompetenceudvikling, aktuelle værktøjs- og vidensarrangementer mv.
• Tilbyde vejledte virksomheder adgang til det digitale erhvervsservicekundeunivers ”xxxxxxxxxxxxxx.xx”.
• Sikre virksomhederne adgang til specialiseret vejledning ift. at anvende relevante EU-programmer.
Operatør på projekter inden for rammerne af erhvervsfremmestrategien
Erhvervshus Midtjylland er i dag operatør på en række centrale erhvervsfremmeprojekter målrettet både virksomheder og aktører i erhvervsfremmesystemet. Også fremadrettet har Erhvervshus Midtjylland et dedikeret ansvar for at være den centrale projektoperatør, når det handler om erhvervsfremmeprojekter, som fremmer kvalitet og omfanget af relevante tilbud til gavn for regionens virksomheder og aktører.
Erhvervshus Midtjylland er forpligtet til at afsøge muligheder og afdække konkrete behov baseret på virksomhedernes efterspørgsel. Erhvervshus Midtjylland er også forpligtet til at lytte, såfremt en kommune måtte have særskilte ønsker til projekter, da disse så vidt muligt bør bæres ind i fælles erhvervsfremme- projekter.
Endvidere skal Erhvervshus Midtjylland også være opmærksom på regionens øvrige aktører i forhold til de nationale calls, som udledes af Erhvervsfremmestrategien samt andre fundingmuligheder.
Erhvervshus Midtjylland vil i medfør heraf i 2020:
• Deltage i det strategiske udviklingsforum blandt Erhvervshusene i Danmark.
• Deltage i erhvervsfremme samarbejder, således der sikres sammenhæng og samarbejde midtjyske aktører imellem i forbindelse med projekter og programmer.
• Medvirke til samarbejdsprojekter mellem forskere og virksomheder i forhold til forretnings- og innovationsudvikling på de områder, hvor der er virksomhedsbehov.
• Sikre en tids- og omkostningseffektiv projektadministration med fokus på gennemsigtighed omkring basisopgaver og projekter/programmer.
Dialogpartner med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse skal være en dynamisk sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ift. midtjyske forhold. Dette skal ske med udgangspunkt i rammer og retning i strategien for decentral erhvervsfremme 2020–2023, hvor det midtjyske kapitel er udformet i samspil med KKR Midtjylland.
Erhvervshus Midtjylland vil i 2020 medvirke til sikring af en midtjysk præferencestruktur ift. erhvervspolitiske prioriteringer og mål, som både bidrager til erhvervsudvikling i den enkelte kommune og til understøttelse af tværkommunale styrkepositioner.
Erhvervshus Midtjylland skal betjene alle virksomheder med behov for specialiseret erhvervsservice. Erhvervshus Midtjylland skal således spille en væsentlig rolle i forhold til de centrale udfordringer og muligheder, som midtjysk erhvervsliv vil fokusere på i de kommende år.
Erhvervshus Midtjylland skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder på alle stadier i virksom- hedens livscyklus. Iværksættere, mikrovirksomheder, små- og mellemstore samt større virksomheder skal kunne få individuel specialiseret vejledning om udvikling og drift af deres forretning med udgangspunkt i virk- somhedernes behov og med det grundlæggende formål at øge virksomhedernes produktivitet og konkurren- ceevne.
Erhvervshus Midtjyllands målgruppe er således alle typer af virksomheder, i alle aldre og størrelser, med et erkendt behov, og som efterspørger specialiseret vejledning eller har et uerkendt behov for den specialiserede vejledning. Virksomheder der i særlig grad er uafklarede eller har mere basale eller stedbundne behov henvises til den lokale erhvervsservice.
Rammeaftalen definerer målgruppen, som det fremgår af nedenstående liste.
1) Modne før-startere, fx folk med stor brancheerfaring, med behov for specialiseret vejledning.
2) Iværksættere med et særligt behov for specialiseret vejledning.
3) Små- og mellemstore virksomheder (SMV).
a. Den etablerede, søgende SMV, der ønsker udvikling eller øget konkurrence
b. Den driftsorienterede SMV, der har behov for hjælp til fx automatisering eller digitalisering af virksomheden
c. Den afklarede SMV, der forstår sine behov og udfordringer og har konkrete vækstmål.
4) Større virksomheder
4. Arbejdsdelingen og samspillet mellem lokalt niveau og det fælles Erhvervshus Midtjylland
Arbejdsdelingen og samarbejdet mellem den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Midtjylland skal sikre, at virksomhederne møder et sammenhængende erhvervsfremmesystem, herunder en optimal anvendelse af mulighederne i den digitale erhvervsfremmeplatform.
Virksomhederne skal møde et ensartet højt kompetenceniveau på alle Erhvervshus Midtjyllands lokaliteter, dvs. både i Aarhus og i filialerne i Herning og Horsens. Det indebærer, at Erhvervshus Midtjyllands ydelser skal være tilgængelige via filialerne, og at virksomhederne også ved kontakt med filialerne oplever let adgang til vejledning af høj kvalitet og til det sammenhængende erhvervsfremmesystem.
Den lokale erhvervsfremmeindsats i de 19 kommuner i Midtjylland omfatter vejledning af grundlæggende karakter (indledende afklaring), mens Erhvervshus Midtjylland tilbyder specialiseret vejledning til alle virksomheder.
Et aktivt samspil både strategisk og operationelt mellem mulighederne i den digitale erhvervsfremme- platform samt den lokale indsats i de 19 kommuner og Erhvervshus Midtjylland er en forudsætning for sammentænkning af initiativer og udnyttelse af viden og synergier mellem indsatserne. Samtidig er det vigtigt, at den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Midtjylland ledelsesmæssigt løbende afklarer eventuelle gråzoner i forhold til hvem, der tager sig af hvilke tilbud til virksomhederne.
For at sikre forankringen af det nye erhvervsfremmesystem og et godt samarbejde med løbende forventningsafstemning, så skal Erhvervshus Midtjylland 3-4 gange om året invitere den lokale erhvervsservice (herunder kommunale erhvervsmedarbejdere) til dialogmøder med fokus på relevante initiativer og løbende udvikling og opfølgning iht. den midtjyske erhvervsfremmestrategi.
Det er et konkret krav, at den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Midtjylland samarbejder om CRM- systemet, og at man begge steder som minimum kan se, hvilke virksomheder parterne har besøgt.
Kommuner, som måtte ønske det, har mulighed for at indgå en nærmere aftale med Erhvervshus Midtjylland om prioriteringen af lokale mål og indsatser inden for rammerne af nærværende resultatkontrakt mellem KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland – f.eks. en målrettet lokal indsats i forhold til styrkepositioner, vækstdrivere, betydende erhvervssektorer mv.
Med baggrund i erfaringerne med arbejdsdelingen og samspillet mellem mulighederne i den digitale erhvervsfremmeplatform og samarbejdet mellem lokalt niveau og Erhvervshus Midtjylland i 2020 opstilles målsætninger for samarbejdet i 2021.
5. Oversigt over mål for Erhvervshus Midtjylland i 2020
Mål for 2020 |
Nationalt fastsatte mål: |
1. Virksomhedernes tilfredshed |
2. Virksomhedernes oplevede effekt |
3. Digital erhvervsfremme |
Fælles mål: |
4. Bredere målgruppe |
5. Specialiseret vejledning . |
6. Knudepunktsfunktion |
7. Særlig indsats for digital omstilling |
Tværkommunale målsætninger: |
8. Opsøgende indsats |
9. Synlighed og samarbejde |
Mål 1 | Mål 1 - Virksomhedernes tilfredshed med den specialiserede vejledning |
Mål | Målet for 2020 er, at Erhvervshusene opnår en Net Promotor Score på mindst 60. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen i form af, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2020 samt er tilmeldt brugerevaluering, spørges til om de vil anbefale Erhvervshusene til andre. |
Begrundelse | Et af de væsentligste politiske mål med det nye erhvervsfremmesystem er, at det er virksomhedernes behov, der er i centrum og at alle virksomheder har adgang til uvildig vejledning og sparring af høj kvalitet. Derfor fastsættes et nationalt resultatmål for virksomhedernes tilfredshed med Erhvervshusenes specialiserede vejledning. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt. Målet er 100 procent opfyldt, når Erhvervshus Midtjylland opnår en Net Promoter Score på mindst 60. |
Mål 2 | Mål 2 - Virksomhedernes oplevede effekt af den specialiserede vejledning |
Mål | Målet for 2020 er, at mindst 70 procent af de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2020 i brugerevalueringen forventer, at Erhvervshusets vejledning får en positiv effekt på virksomheden. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen og opgøres ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2020 spørges ind til, hvorvidt den specialiserede vejledning har bragt dem viden og afklaring om det konkrete emne og videre i forhold til deres konkrete behov. |
Begrundelse | Erhvervsfremmesystemet skal have fokus på virksomhedernes behov og vejledningen af virksomhederne i erhvervsfremmesystemet skal gøre en forskel for de vejledte virksomheder. Derfor spørges de vejledte virksomheder i brugerevalueringen om, hvordan de vurderer, at vejledningen af Erhvervshuset har påvirket deres forretning. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt. Målet er 100 procent opfyldt, når 70 procent af de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2020, giver udtryk for, at sparring med Erhvervshuset har påvirket virksomhedens drift eller udvikling i middel eller høj grad. Afventer at der sker en endelig afklaring på nationalt plan af, hvorledes målingen af effekt i forhold til vækst skal foregå. Resultater og effekter af indsatsen synliggøres gennem effektiv PR og markedsføring på relevante medier. |
Mål 3 | Mål 3 - Etablering af fælles digital indgang til Erhvervshusene |
Mål | Målet for 2020 er, at Erhvervshusene i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og KL får indarbejdet den digitale erhvervsfremmeplatform og erhvervshusenes hjemmesider som en digital indgang med en fælles visuel identitet. Indholdet afstemmes med hvert Erhvervshus, men overholder fælles redaktionelle retningslinjer. Hvert Erhvervshus indgår i en arbejdsgruppe under den digitale erhvervsfremmeplatform, der løbende udvikler digitale redskaber og indhold. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen og opgøres ved etableringen af den digitale platform med inddragelse ved Erhvervshusene samt en plan for implementering af nye hjemmesider for Erhvervshusene. |
Begrundelse | Den digitale erhvervsfremmeplatform skal sammen med kommunerne og Erhvervshusenes hjemmesider udgøre kernen i den decentrale erhvervsfremmeindsats. Derfor er det også afgørende at Erhvervshusenes hjemmesider og den digitale erhvervsfremmeplatform hænger rigtig godt sammen. Derfor fastsættes et mål om, at Erhvervshusene skal bidrage til udviklingen af den digitale erhvervsfremmeplatform og skabe en god sammenhæng mellem Erhvervshusenes hjemmesider og den digitale platform. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt. Målet er 100 procent opfyldt, når fundamentet for den digitale platform er skabt, og der foreligger en plan for videreudvikling samt plan for sammenhængen til Erhvervshusenes hjemmesider er på plads. |
Mål 4 | |
Mål | Målet for 2020 er, at Erhvervshus Midtjylland leverer specialiseret vejledning til alle midtjyske virksomheder med behov herfor. Den eksterne markedsføring og synliggørelse af tilbud og opnåede resultater er vigtig. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervshus Midtjylland ved, at man primo 2021 i sin afrapportering overfor KKR Midtjylland redegør for vejledte virksomheder ift. geografi, branche, antal ansatte, andel af virksomhedspopulation i den enkelte kommune mv. |
Begrundelse | Et af de væsentligste politiske mål med det nye erhvervsfremmesystem er at kunne levere specialiseret vejledning til alle virksomheder. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt. Målet er 100 procent opfyldt, når der foreligger en årlig afrapportering, som dokumenterer, at Erhvervshus Midtjylland vejleder den brede målgruppe. |
Mål 5 | |
Mål | Målet for 2020 er, at Erhvervshus Midtjylland skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder i hele Midtjylland: Kunder, der har modtaget specialiseret vejledning, modtager gennem Erhvervshusenes brugerevalueringssystem en tilfredshedsmåling og måling på det oplevede udbytte af vejledningen, fx hvorvidt vejledningen har gjort kunder mere afklaret om digitalisering, certificering, eksport mv. Indholdet i denne aftales Erhvervshusene imellem og med KL/ERST som hidtil har varetaget Væksthusenes effektmåling. Kunder med et særligt vækstpotentiale vækstevalueres både på kvalitet og effekt som hidtil jf. Væksthusenes brugerevalueringssystem. De præcise rammer herfor aftales med KL og Erhvervsstyrelsen Målsætning for antal specialiserede vejledninger i 2020 er 3.800. Heraf forventes: - 500 kunder at modtage individuel specialiseret vejledning og eventuelt indgå i et vækstforløb - 1.300 kunder at modtage individuel specialiseret vejledning uden vækstfokus - 2.000 deltagere i kollektive aktiviteter (heraf vil et antal også have modtaget individuel vejledning). |
Metode | Målet opgøres af Erhvervshus Midtjylland ved afrapportering samt vedlagt CRM- statistik på de specialiserede vejledninger i 2020 fordelt på målgruppe. |
Begrundelse | Et af de væsentligste politiske mål med det nye erhvervsfremmesystem er at tilbyde specialiseret vejledning til de forskellige målgrupper i hele Midtjylland. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt. Målet er 100 procent opfyldt, når der foreligger en afrapportering på procesmål vedlagt statistik og vidensgrundlag om de vejledte kunder i 2020. |
Mål 6 | Mål 6 - Knudepunktsfunktionen |
Mål | Målet for 2020 er, at Erhvervshus Midtjylland realiserer følgende: - Tilbyder alle 19 kommuner at afholde et oplæg om Erhvervshuset i forbindelse med et møde i Kommunalbestyrelsen, relevante politiske udvalg og/eller lokale erhvervsfora. - Viderefører tilbuddene i regi af Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (basismodul, tilvalgsmoduler og erhvervsudviklingsdøgn). |
Metode | Målet opgøres af Erhvervshuset primo 2021 ved at dokumentere, at indsatserne er realiseret. |
Begrundelse | Et af de væsentligste politiske mål med det nye erhvervsfremmesystem er at styrke den målrettede indsats over for virksomhederne og sikre en klar arbejdsdeling mellem lokale, regionale og nationale offentlige aktører ift. indsatsen over for virksomhederne. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt. Målet er 100 procent opfyldt, når de nævnte indsatser er opfyldt. |
Mål 7 | Mål 7 - Særlig indsats for digital omstilling |
Mål | Målet for 2020 er, at Erhvervshus Midtjylland øger vejledningen af virksom- heder inden for digitalisering gennem en naturlig adressering af det i alle vejledninger. Dette gøres gennem: - Udvikling af Erhvervshusets kompetencer gennem øget viden og kendskab til digitaliseringens betydning for målgruppen samt understøttet vejledning med relevante værktøjer og metoder - Afholdelse af målrettede events og workshops for relevante målgrupper - Inddragelse af eksisterende finansieringsmuligheder gennem regionale og nationale programtilbud til kunderne - Erhvervshus Midtjylland indgår i mulige projektsamarbejder ift. digitalisering. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervshus Midtjylland og opgøres ved en skriftlig afrapportering på ovenstående vedlagt bilag om konkrete aktiviteter i 2020. |
Begrundelse | Et af de væsentligste politiske mål med det nye erhvervsfremmesystem er, at Erhvervshusene bidrager til øget vækst, produktivitet og konkurrenceevne. Digitalisering er af stor betydning for produktivitet og derigennem med afledt effekt på vækst og konkurrenceevne. Samtidig er mange virksomheder for lavt digitaliserede, og der er fortsat store barrierer og omvendt også et stort potentiale for de midtjyske virksomheder. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt. Målet er 100 procent opfyldt, når der er redegjort for aktiviteter indenfor alle de nævnte områder i en skriftlig afrapportering. |
Mål 8 | |
Mål | Målet for 2020 er, at Erhvervshus Midtjylland har opsøgende fokus og i samarbejde med bl.a. den lokale erhvervsservice efter behov videreudvikler en konkret samarbejdsmodel med fokus på at skabe en fælles forståelse for den opsøgende indsats: - Implementere fælles nye initiativer, herunder projekter og programmer samt ajourfører principperne for god erhvervsservice (formuleret i 2019) i fornødent omfang. - Aftale arbejdsdeling, herunder mål og rammer i forhold til at implementere fælles initiativer i virksomhederne proaktivt. - Sikre gensidig viden om virksomhedsbesøg på tværs af organisationerne via CRM-system. - Bidrager til høj synlighed om tilbud og muligheder hos målgruppen. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervshus Midtjylland ved at dokumentere den nye samarbejdsmodel. |
Begrundelse | Et af de væsentligste politiske mål med det nye erhvervsfremmesystem er et sikre et mere enkelt, agilt og tilgængeligt erhvervsfremmesystem for virksomhederne. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt. Målet er 100 procent opfyldt, når der foreligger et opdateret grundlag (principper) for samarbejdet mellem den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Midtjylland. |
Mål 9 | |
Mål | Målet for 2020 er, at Erhvervshus Midtjylland i samarbejde med blandt andet den lokale erhvervserhvervsservice og andre samarbejdspartnere – og ift. mulighederne under den digitale erhvervsfremmeplatform - videreudvikler en konkret samarbejdsmodel med fokus på: - Et højt kendskabsniveau om mulighederne i erhvervsfremmesystemet hos alle dele af målgruppen. - Løbende udvikling og opfølgning i forhold til den midtjyske erhvervsfremmestrategi i tæt dialog med KKR samt øvrige aktører med relevans for erhvervsfremme i Midtjylland. - En forpligtelse for Erhvervshus Midtjylland til at afsøge muligheder og afdække konkrete behov baseret på virksomhedernes behov og efterspørgsel samt være inddragende, såfremt en kommune måtte have særskilte ønsker til projekter, da disse så vidt muligt bør bæres ind i fælles erhvervsfremmeprojekter. - En klar og forpligtende synlighed i lokalområdet, herunder at være åben over for lokale ønsker om anden synlighed i tilknytning til prioriterede kampagner mv. inden for denne aftales rammer. - At have et servicemål på 48 timer som den tidsmæssige ramme fra en kommune laver en henvisning til Erhvervshus Midtjylland og til Erhvervshus Midtjylland tager kontakt til virksomheden. - At Erhvervshus Midtjylland kvartalsvis afholder "dialogmøder", hvor kommunerne på administrativt niveau har mulighed for at få en status på relevante forhold i Erhvervshus Midtjylland, og hvor kommunerne kan komme med indspil til Erhvervshus Midtjylland. - At Erhvervshus Midtjyllands direktør på halvårsniveau, giver kommunaldirektørnetværket en opdatering på Erhvervshus Midtjyllands aktiviteter og strategiske sigtelinjer. - At Erhvervshus Midtjylland arbejder videre med udvikling og implementering af det digitale erhvervsservice-kundeunivers ”xxxxxxxxxxxxxx.xx”, som tilbydes vejledte virksomheder i den specialiserede erhvervsservice med henblik at tilbyde overskuelig og let adgang til ydelser og muligheder. Indhold i og rammerne for ”xxxxxxxxxxxxxx.xx” afstemmes ift. den digitale erhvervsfremmeplatform i dialog med KL og Erhvervsstyrelsen og tages op til vurdering i 2020 ift. de fremtidige perspektiver. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervshus Midtjylland ved at dokumentere den nye samarbejdsmodel. |
Begrundelse | Et af de væsentligste politiske mål med det nye erhvervsfremmesystem er et sikre et mere enkelt, agilt og tilgængeligt erhvervsfremmesystem for virksomhederne. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt. Målet er 100 procent opfyldt, når aktiviteterne i målet er udført og beskrevet. |
6. Økonomi
Kommune | 1.000 kr. |
Horsens | 2.579 |
Herning | 2.537 |
Holstebro | 1.670 |
Lemvig | 571 |
Struer | 603 |
Syddjurs | 1.220 |
Norddjurs | 1.075 |
Favrskov | 1.380 |
Odder | 647 |
Randers | 2.794 |
Silkeborg | 2.655 |
Samsø | 105 |
Skanderborg | 1.769 |
Aarhus | 9.855 |
Ikast-Brande | 1.178 |
Ringkøbing-Skjern | 1.625 |
Hedensted | 1.334 |
Skive | 1.319 |
Viborg | 2.771 |
Midtjylland i alt | 37.688 |
Ud over basisbevillingen driver Erhvervshus Midtjylland en række programmer og projekter i samarbejde med regionale og nationale aktører. En oversigt over programmerne findes i bilag 1.
7. Resultatopgørelse og afrapportering
Erhvervshus Midtjylland skal årligt afrapportere til KKR om resultatopfyldelse med udgangspunkt i den indgåede resultatkontrakt.
Der foretages opfølgning på målene i første kvartal 2021.
4 Fordeling efter modtaget opgørelse fra KL/Erhvervsstyrelsen.
Samarbejdsaftalen træder i kraft d. 1. januar 2020.
For KKR Midtjylland For Erhvervshus Midtjylland
d. / d. /
_ _ _
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx
Formand for KKR Midtjylland Formand for Erhvervshus Midtjylland
Bilag 1. Regionale og nationale programmer, hvor Erhvervshus Midtjylland er lead 2020 (Ultimo 2019)
Program | Formål/indhold |
Iværksætteri (regionalt) | Formålet er at styrke nye og unge virksomheders vækstpotentiale. Indholdet er en række individuelle og kollektive tilbud, bl.a. tilskud til køb af rådgiv- ning, vækstgrupper og masterclasses, advisory boards mv. |
Virksomhedsudvikling (regionalt) | Formålet er at styrke etablerede virksomheders vækstpotentiale. Indholdet er en række individuelle og kollektive tilbud, bl.a. tilskud til køb af rådgiv- ning, vækstsparring, camps, netværk mv. |
Internationalisering (regionalt) | Formålet er at styrke det internationale potentiale i virksomhederne. Indholdet er bl.a. tilskud til køb af rådgivning, eksportmentorer, workshops, camps, markedsbesøg mv. |
Kompetenceforsyning (regionalt) | Formålet er at fremme kompetenceforsyningen i virksomhederne. Indholdet er bl.a. kompetence- udviklingsstrategier, efteruddannelse, allokering af arbejdskraft, øget samarbejde mellem erhvervs- service-beskæftigelse-uddannelsesindsatsen mv. |
Early Warning (nationalt) | Formålet er at hjælpe virksomheder, som er kommet i økonomisk krise. Indholdet er vejledning i erhvervshusene samt rådgivning fra et landsdæk- kende korps af frivillige rådgivere samt insolvens- advokater. |
SMV:Digital (nationalt) | Formålet er at fremme digitalisering i virksomhed- erne. Indholdet er tilskud til køb af rådgivning og workshops. |
Eksportparathed (nationalt) | Formålet er at styrke virksomhedernes internatio- nalisering. Indholdet er bl.a. tilskud til køb af råd- givning, camps, workshops, markedsbesøg mv. |
2020 | ||||||||||
Nov | Dec | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | (…) | Okt | |
DASSOS behandler forslag til proces for rammeaftalen samt skema til kommunale indberetninger | 27. | |||||||||
Kommunale indberetninger indhentes xxx xxxxx | 0. | 10. | ||||||||
Indledende drøftelse af forslag til fælles udviklingsområder: | ||||||||||
- KKR Januarkonference | 14. | |||||||||
- DASSOS | 22. | |||||||||
- KD-net | 24. | |||||||||
- KKR | 5. | |||||||||
Mulighed for lokal politisk kommentering af forslag til udviklingsområder (temaer) sendes til byråd og regionsråd | 7. | 30. | ||||||||
Takstgruppen gennemgår og opdaterer styringsaftalen | ||||||||||
Behandling af første udkast til Rammeaftale 2021-22: - Forretningsudvalget | 2. | |||||||||
Behandling af udkast til rammeaftale 2021-22, herunder kommentarer til udviklingsområder fra byråd og regionsråd: - DASSOS | 12. | |||||||||
Godkendelse af endeligt udkast til rammeaftale 2021-22: | ||||||||||
- DASSOS (eventuelle justeringer godkendes via mail) | 13-18. | |||||||||
- KD-net | 29. | |||||||||
- KKR | 17. | |||||||||
Politisk godkendelse af rammeaftalen i byråd og regionsråd | 22. | … | 15. | |||||||
Forslag til proces for udarbejdelse af Rammeaftale 2021-22
Aftale vedr. samarbejdet om sårbare borgere, der ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger
Indledning
Der er et mindre antal sårbare borgere i regionen, som ringer 1-1-2 med sociale problemstillin- ger. De har derfor grundlæggende ikke gavn af den sundhedsfaglige hjælp, som Præhospitalet, Region Midtjylland kan tilbyde. I stedet har de behov for en socialfaglig indsats, ofte i kommunalt eller evt. frivilligt regi. Erfaringsmæssigt er der tale om knap 200 borgere om året i hele regio- nen.
Aftalen om sårbare borgere, der ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger, har til formål at sikre, at en sårbar gruppe borgere hjælpes videre til rette hjælp i kommunalt eller evt. frivilligt regi.
Aftalen træder i kraft den 1. april 2020.
Baggrund
I 2018 igangsatte Region Midtjylland det toårige projekt "Akut hjælp til sårbare borgere". Pro- jektet blev igangsat, da Præhospitalet i Region Midtjylland oplever, at der er borgere, der ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger. Disse borgere har sjældent brug for den sundhedsfaglige hjælp, som Præhospitalet kan tilbyde, men alligevel er det ofte endt med, at der bliver sendt en ambulance til borgeren, og borgeren bliver kørt på hospitalet. Indlæggelse er dog ikke en lang- sigtet løsning for borgeren. Det betyder ofte, at den samme borger igen ringer 1-1-2 med en social problemstilling. Projekt "Akut hjælp til sårbare borgere" blev igangsat med henblik på at hjælpe disse borgere videre til rette hjælp i enten kommunalt, regionalt eller frivilligt regi.
Projektet har dog ikke virket efter hensigten, hvorfor projektet ikke videreføres, når projektpe- rioden udløber den 31. december 2019.
På baggrund af Region Midtjyllands beslutning om at stoppe projekt "Akut hjælp til sårbare borgere" ved udgangen af 2019, er der behov for, at det aftales, hvordan problemstillingen med socialt udsatte borgere, der ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger, fremadrettet skal hånd- teres i et ligeværdigt samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen.
Derfor er nærværende aftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen udarbejdet. Erfaringerne fra projekt "Akut hjælp til sårbare borgere" har indgået i udarbejdelsen af aftalen.
Målgruppe
Målgruppen for denne aftale er sårbare borgere, der ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger. Målgruppens problemstillinger er meget forskellige. Det kan eksempelvis være sociale, psykiske problemer og/eller misbrug. Borgerne har ikke behov for en hospitalsindlæggelse, men typisk brug for tilbud i kommunalt regi.
Målgruppens fællestræk er, at de fremstår med komplekse problemstillinger, som har medført iværksættelse af mange forskellige indsatser i bl.a. psykiatrien, kommunen og ved egen læge, uden at borgeren er blevet i stand til at håndtere sit eget liv. Borgerne i målgruppen har ofte brug for afrusning. Det er typisk voksne, ofte alene i eget hjem og ensomme. De ringer 1-1-2, da de søger omsorg.
Det er estimeret, at 90 % af borgerne i målgruppen allerede er kendt i kommunalt regi og/eller hos andre myndigheder.
Eksempler på målgruppen er for eksempel:
• En ældre mand, der ringer 1-1-2 en eftermiddag og fortæller, at han har det skidt. Han lyder påvirket, men i stand til at føre en samtale. Han græder og fortæller, at han har været udsat for vold. Han sidder alene på gaden og har ikke noget sted at gå hen. Han vil ikke i første omgang oplyse CPR, pga. mistro. Han ønsker ikke en ambulance, da han skal se sine pårørende senere, men fortæller at han har svært ved at overskue livet.
• En kvinde i 50'erne, der ofte ringer 1-1-2; op til 10 gange i døgnet. Hun græder, er ulykkelig og er meget beruset. Hun fortæller gentagende gange om adskillige traumer i hendes liv og kan ikke guides til at søge hjælp andre steder.
• En mand i 50'erne ringer ofte flere gange dagligt til 1-1-2. Han er derfor velkendt af Politi, Præhospital og kommunen. Manden er tidligere voldsdømt med truende adfærd og på- virket af stoffer eller alkohol. Han vil gerne indlægges og klager over brystsmerter, som udløser en ambulance. Han bliver indlagt, men udskrives hurtigt igen, da der ikke er grundlag for fortsat indlæggelse
Samarbejdet om sårbare borgere, der ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger Region Midtjylland og kommunerne er enige om, at når en sårbar borger ringer 1-1-2 med so- ciale problemstillinger, skal borgeren hjælpes videre til rette hjælpe i kommunalt eller evt. fri- villigt regi.
Når en (sårbar) borger ringer 1-1-2 med akutte somatiske problemstillinger eller øget selv- mordsrisiko1, håndteres dette af Præhospitalet, som sender en ambulance.
Kommunen har myndigheden til at træffe beslutning om, hvilke løsninger der kan være relevante for borgeren. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at det er kommunen, der tager kontakt til borgeren med henblik på at finde en løsning for borgeren. Det aftales derfor, at:
• Præhospitalet skal videregive oplysninger til borgerens bopælskommune, når en sårbar borger ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger, eller ambulancepersonalet efter an- komst konstaterer, at der er tale om en socialfaglig problemstilling. Det forudsætter et konkret samtykke fra borgeren, dvs. borgeren må ikke være i tvivl om, hvad der sam- tykkes til. Samtykket og den information, der er givet, journaliseres af Præhospitalet.
• Der skal være en enkel indgang til kommunerne, så der er én enhed i hver kommune, som Præhospitalet skal videregive oplysninger til. Enheden kan have forskellige beteg- nelser, men den skal have et ensartet setup i alle kommuner. Enheden skal have kom- petencen til at tage imod bekymringshenvendelsen og sende henvendelsen videre til re- levante afdeling i kommunen.
• Kommunen vurderer i hver enkelt situation, om det er en akut situation, som kræver hurtig kontakt. Dette skal helst ske inden for 5 hverdage.
• Kommunen klarlægger sammen med borgeren, hvilke(t) tilbud der vil kunne hjælpe bor- geren. Det er en af erfaringerne fra projekt ”Akut hjælp til sårbare borgere”, at borgere, der ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger, i mange tilfælde har behov for individuelle og skræddersyede tilbud. Det kan også være relevant, at kommunen inddrager borgerens egen læge. Forinden skal indhentes samtykke fra borgerne.
1 Øget selvmordsrisiko indebærer, at borgeren har selvmordstanker og ikke kan tage afstand fra disse.
• Præhospitalet skal gensende en henvendelse i tilfælde af, at der er tegn på, at de tilbud, kommunen har iværksat, ikke virker eller ikke virker længere. Her skal der igen indhentes samtykke fra borgeren.
Det vil sige, at hvis borgeren efter den første henvendelse fortsat ringer 1-1-2 med soci- ale problemstillinger, kan det være en indikation på, at indsatsen i forhold til borgeren ikke virker. Hvis borgeren er stoppet med at ringe 1-1-2 med sociale problemstillinger, men begynder igen, kan det indikere, at tilbuddene ikke længere er de rigtige for borge- ren. Dette kan også være værdifuld information for kommunen i forsøget på at hjælpe borgeren bedst muligt.
• Hvis det ikke lykkedes at hjælpe borgeren, kan Kommunen, Præhospitalet eller andre gensidigt indkalde hinanden til et fælles møde med henblik på, at der findes en løsning, der kan hjælpe borgeren. Forinden skal indhentes samtykke fra borgeren.
Samarbejdet om og med borgeren er skitseret i nedenstående figur 1.
Figur 1: Samarbejdet om sårbare borgere, der ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger
Akut soma- tisk eller øget selv- mordsrisiko | Ambulance | Akutmod- tagelse | |
Opkald til 1-1-2 | |||
Socialfaglig problem- stilling | PH1 videre- giver op- lysninger til kommu- nen | Kommunen kontakter borgeren, helst inden for 5 hver- dage | |
PH sender en ny hen- vendelse til kommunen | Opkaldene til 1-1-2 fortsætter/ genoptages | Kommune og borger forsøger at finde det relevante tilbud | Opkaldene til 1-1-2 stopper |
Der kan indkaldes til et fælles møde ml. alle parter | |||
1 PH = Præhospitalet. | |||
Forudsætninger
Det er en afgørende forudsætning for, at samarbejdet kan fungere som beskrevet, at borgeren giver samtykke til, at Præhospitalet må videregive oplysninger til kommunen om, at borgeren ringer 1-1-2 med sociale problemstillinger.
I samtalen med borgeren beder Præhospitalet derfor om samtykke til, at sociale eller sundheds- faglige medarbejdere i kommunen må kontaktes.
Kommunen skal ligeledes indhente samtykke inden kontakt med borgerens egen læge eller inden indkaldelse til fælles møde med relevante parter.
Faktaboks: Hvad er Præhospitalet?
Præhospitalet har ansvaret for at koordinere og yde den sundhedsfaglige indsats indtil en akut syg eller tilskadekommet patient er modtaget på hospitalet. Præhospitalet driver såle- des regionens ambulancer og akutlægebiler.
AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) hører også under Præhospitalet. Når bor- gere ringer 1-1-2, kommer de først i gennem til Politiets alarmcentral. Hvis opkaldet handler om akut sygdom og tilskadekomst viderestilles de til AMK-vagtcentralen. AMK-vagtcentralen visiterer patienten til den rette akutte hjælp og sender den relevante hjælp.
FæLLEs iNDsPiL TiL sTATsLiGE iNVEsTERiNGER i TRAfiKAL iNFRAsTRUKTUR
– udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region i 2013 og opdateret i januar 2019
INDLEDNiNG
Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen udsendte i 2013 fælles anbefalinger til investeringer i den statslige infrastruktur: »Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013«.
Allerede i 2007 gik regionen og kommunerne sammen om at pege på fælles anbefalin- ger til statslige investeringer i infrastrukturen.
Siden 2013 er nogle af anbefalingerne blevet realiseret, mens andre er i proces. Så- ledes er motorvejen mellem Herning og Holstebro færdigbygget, og omfartsvej ved Haderup er under anlæg. For andre projekter er der enten udarbejdet strategiske ana- lyser, forundersøgelser eller VVM-undersøgelser, eller disse er under udarbejdelse.
Alle de anbefalede projekter har på hver deres måde stor betydning for udviklingen af den midtjyske region.
Region Midtjylland og de 19 kommuner finder på den baggrund anledning til at opdatere indspillet fra 2013 med faktuelle oplysninger, så det afspejler de enkelte projekters sta- tus anno 2019. Med dette opdaterede indspil rettes opmærksomheden på, hvor der fort- sat bør sættes ind med henblik på at forbedre infrastrukturen i den midtjyske region.
Der gøres opmærksom på, at anbefalingerne ikke er oplistet i prioriteret rækkefølge.
2+1 veje
Rute 18 ved Herning E45 Randers N – Vejle N Rute 26 Aarhus – Viborg Hærvejsmotorvejen
Fast Kattegatforbindelse Letbanen, etape 2 Elektrificering af jernbanen Opgradering af regionalbanerne Ny jernbane Silkeborg – Aarhus
EN FAsT KATTEGATFoRbiNDELsE
En fast Kattegatforbindelse skal være med til at realisere visionen om et sammenhæn- gende Danmark. Forbindelsen vil muliggøre en transporttid med tog mellem Aarhus
og København på kun én time og med bil på 1½-2 timer. En rejsetid på én time vil binde de største arbejdsmarkeder i Danmark sammen og dermed få en væsentlig effekt på vækstmulighederne i hele landet.
Der har været gennemført flere strategiske analyser for en fast Kattegatforbindelse, først en i 2015 og dernæst to i 2018. Analyserne konkluderer samstemmende, at en fast Kattegatforbindelse til både tog og biler ikke kan baseres udelukkende på bruger- betaling, men vil have behov for et statsligt tilskud i størrelsesordenen af 40-52 mia. kr. Den seneste analyse har desuden undersøgt rentabiliteten i en ren bilforbindelse og viser, at en sådan vil kunne betales tilbage ved brugerbetaling på 40 år, dog med et statsligt tilskud på godt 5 mia. kr.
Der er afsat 60 mio. kr. på finansloven 2019 til en forundersøgelse af den faste Kattegat- forbindelse, som vil komme til at omfatte både en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og baneforbindelse. Denne forundersøgelse forventes færdig i løbet af et par år.
Region Midtjylland og de 19 kommuner finder, at der bør satses på en kombineret vej- og jernbaneforbindelse for at skabe sammenhæng i landet med korte rejsetider.
Regionen og kommunerne i Midtjylland ser frem til at blive involveret i det videre plan- lægningsarbejde.
RUTE 18 HERNiNG – HoLsTEbRo N
Motorvejen mellem Herning og Holstebro N er nu færdigbygget og i drift, idet sidste etape åbnede for trafik i efteråret 2018.
Motorvejen er med til at give lettere adgang mellem Nordvestjylland og resten af regionen og videre ud i Danmark og Europa. Motorvejen er til gavn for både erhvervsliv og pendlere i den nordvestlige del af regionen, ligesom den skal sikre gode adgangs- forhold til Regionshospitalet Gødstrup.
Region Midtjylland og de 19 kommuner bemærker dog, at der stadig mangler at blive bygget to strækninger ved Herning, hvor der i dag er motortrafikveje. Det drejer sig om strækningen Sinding-Herning N på ca. 9 km og strækningen Snejbjerg-Vardevej på ca. 4 km. Når der er etableret motorvej på de to delstrækninger, vil der være motorvej hele vejen fra Holstebro til Vejle.
E45 RANDERs N – VEjLE N
E45 er den mest trafikalt belastede vejforbindelse i Østjylland og samtidig en meget vigtig transportvej for både pendlere og virksomheder. E45 er hovedforbindelsen mod syd til det øvrige Europa og mod nord til resten af Skandinavien. Flere steder på stræk- ningen opleves der i dag kritisk trængsel, og en udvidelse til seks spor på hele stræk- ningen mellem Randers N og Vejle N er påkrævet snarest muligt.
I efteråret 2018 blev strækningen mellem Skanderborg S og Aarhus S udvidet til seks spor, idet den brede midterrabat blev inddraget til vejbaner.
Aktuelt er der VVM-undersøgelser i gang på resten af strækningen mellem Randers N og Vejle N. Undersøgelserne forventes færdige i løbet af et par år.
For Region Midtjylland og de 19 kommuner er det vigtigt, at VVM-undersøgelserne snarest herefter følges op af anlægsbevillinger, så en udvidelse af hele strækningen fra Randers N til Vejle N til seks spor bliver en realitet.
RUTE 26 AARHUs – ViboRG
Rute 26 forbinder bl.a. Viborg og Aarhus og går gennem en række mindre byer. Særligt strækningen mellem E45 og Søbyvad og strækningen omkring Viborg er hårdt belastet i morgen- og eftermiddagstimerne. Der er behov for en højklasset vej/motorvej på strækningen, som indebærer, at trafikken ledes uden om de mindre byer. Det skaber bedre fremkommelighed og større trafiksikkerhed i de byer, der bliver fri for gennem- kørende trafik.
Der blev udarbejdet VVM-undersøgelser i 2012 for strækningerne Søbyvad-Aarhus og Rødkærsbro-Viborg V. I 2014 blev der indgået politisk aftale om linjeføring mellem Søbyvad og Mundelstrup syd om Lading Sø, og der blev afsat 32 mio. kr. til opkøb af berørte ejendomme.
Region Midtjylland og de 19 kommuner finder, at det haster med at få truffet endelig beslutning om at igangsætte anlægsarbejdet.
MiDTJYsK MOTORVEJsKORRiDOR – HæRVEJsMOTORVEJEN
En ny midtjysk motorvejskorridor »Hærvejsmotorvej« skal aflaste E45 og samtidig sikre en direkte opkobling af det midtjyske område mod nord og syd. Motorvejen vil være med til at skabe balance i regionen, så virksomheder kan udvikle sig uden for de store bycentre.
I 2013 blev der udarbejdet en strategisk analyse af »Midtjysk Motorvejskorridor«. Xxx- xxxxx er i 2016 blevet genberegnet ved hjælp af landstrafikmodellen, som dog siden er blevet revideret.
I trafikaftale fra december 2016 blev det besluttet at sætte en forundersøgelse i gang på strækningen mellem Hobro og Give samt en VVM-undersøgelse af strækningen Haderslev-Give. Arbejdet er startet i 2017 og forventes at strække sig over 2-3 år.
Region Midtjylland og de 19 kommuner finder det vigtigt, at forundersøgelsen af strækningen mellem Hobro og Give følges op af en VVM-undersøgelse.
2 + 1 VEJE
På en række hovedlandeveje i den midtjyske region vil en strækningsvis opgradering af vejene til 2+1 veje være med til at forbedre fremkommeligheden.
Med henblik på at fremme erhvervsudvikling og opnå en hurtigere tilslutning til mo- torveje bør der efter nærmere analyse etableres 2+1 veje på udvalgte strækninger på ruterne 11, 15, 16, 21 og 34.
På rute 15 mellem Løgten og Xxxx er der sket en udbygning til en 2+1 motortrafikvej. Vejen åbnede i november 2016.
På rute 16 ved Grenaa blev arbejdet med en nordlig omfartsvej afsluttet i 2018. Om- fartsvejen blev finansieret af staten, men anlagt af Norddjurs Kommune.
På rute 34 er anlæg af omfartsvej ved Haderup af en 2+1 motortrafikvej i gang og for- ventes færdig i 2020.
I 2015 blev der gennemført en forundersøgelse af mulighederne for udbygning på rute 15 mellem Ringkøbing og Herning. På finansloven 2019 er der afsat midler til en VVM- undersøgelse af strækningen.
I 2015 blev der gennemført en forundersøgelse på rute 16 af en omfartsvej ved Auning.
Yderligere strækninger på rute 34 og rute 26 mellem Herning-Skive-Hanstholm bør efter nærmere analyser komme på tale til opgradering til 2+1 vej.
Endelig skal det undersøges nærmere, om der er strækninger på rute 11 og rute 21, hvor der skal igangsættes undersøgelser med henblik på opgradering til 2+1 veje.
LETbANEN
Letbanen har givet et stort løft til den kollektive trafik i Aarhus-området, som vil blive endnu større i takt med, at letbanen udbygges yderligere.
Letbaner er generelt et positivt bidrag til at løse trængselsproblemerne i de største byer, og derfor er der behov for, at der fortsat ydes statslig medfinansiering til at etab- lere højklasset kollektiv trafik.
1. etape består af en nybygget letbane mellem Aarhus H-Lisbjerg-Lystrup, som bliver forbundet med Odderbanen og Grenaabanen. Strækningen fra Aarhus H til Skejby åbnede i december 2017. Odderbanen og forbindelsen fra Skejby til Lisbjerg åbnede i august 2018. Grenaabanen forventes at åbne i 2. kvartal 2019.
Efterfølgende etaper er under planlægning. Etape 2 indeholder en ny letbane fra Aarhus H til Brabrand og videreførelse af letbanen fra Lisbjerg til Hinnerup. Sideløbende her- med har Aarhus Kommune besluttet at forlænge letbanen fra Nørreport til Aarhus Ø.
Staten har afsat 40 mio. kr. til VVM-undersøgelse af letbanens etape 2 samt en under- søgelse af mulighederne for at anlægge en ny terminal i Brabrand, der kobler letbanen op på regionaltog, fjerntog og busser.
ELEKTRificERiNG AF JERNbANEN
Elektrificeringen af jernbanen vurderes at være meget vigtig for at sikre en effektiv, miljørigtig og pålidelig fremtidssikret jernbanedrift.
Der er på flere strækninger mellem Fredericia og Aalborg udarbejdet VVM-undersøgelser.
Det er forventningen fra Region Midtjylland og de 19 kommuner, at alle hovedstræk- ninger elektrificeres, så der sikres en sammenhængende og bæredygtig togdrift i Danmark. Overordnet set er det afgørende, at der opretholdes direkte togforbindelser fra Midt- og Vestjylland til København.
OPGRADERiNG AF REGiONALbANERNE
For at sikre en hurtig opkobling mellem regionalbanerne og til hovedjernbanenettet er det nødvendigt, at køreplanerne afstemmes endnu bedre, at der etableres længere krydsningsstationer, at der nedlægges flere overkørsler, og endelig at der etableres shunts, hvor der kan spares tid.
Region Midtjylland og de 19 kommuner støtter op om en generel opgradering af de regionale baner, som kan være med til at øge hastigheden på disse.
I statens Trafikplan 2017-32 indgår planer om at forbedre kapaciteten på togstræk- ningen mellem Holstebro og Herning samt dobbeltspor ved Gødstrup, herunder at der senere vil blive lavet VVM-undersøgelser for disse projekter.
NY JERNbANE MELLEM SiLKEbORG OG AARHUs
En direkte jernbane mellem Silkeborg og Aarhus vil betyde et stort løft for den kollektive trafik i regionen og være med til at binde regionen bedre sammen. Ikke blot mellem Aarhus og Silkeborg, men videre mod Herning og dermed også til det øvrige midt- og vestjyske område.
En forundersøgelse af ny bane mellem Silkeborg og Aarhus blev færdig i oktober 2016.
Grafisk Service 4638
Region Midtjylland og de 19 kommuner finder det vigtigt, at banen bliver elektrificeret og dobbeltsporet, evt. enkeltsporet mellem Galten og Silkeborg, og anbefaler, at der snarest iværksættes en analyse af denne mulighed.
Støt op om en fælles, digital fremtid
Tiden er inde til at skabe et fælles europæisk grundlag for den digitale fremtid, og derfor er fem internationale netværk af byer, regioner og lokalsamfund gået sammen med EU-Kommissionen om at forfatte en kort erklæring, der skal sikre opbakning fra borgmestre på tværs af Europa til at skabe en fælles, digital fremtid på europæiske præmisser.
Aarhus Universitet er medforfatter på erklæringen, og vi henvender os til dig som borgmester i Midtjylland for at bede om din underskrift via linket neden for, så vi sammen kan få Midtjylland på danmarkskortet som den første region, der danner samlet front for en fælles, digital fremtid – med fokus på det lokale niveau som det helt afgørende. Dermed ønsker vi også at bygge videre på Aarhus Universitets partnerskabsaftaler med en række af de midtjyske kommuner.
De udfordringer, vi som samfund står over for – klima, en digital økonomi, ældre befolkning, migration – kan ikke løses uden digitale teknologier. Digitale teknologier i byer og samfund kan netop være nøglen til at blive mere borgervenlige, effektive, attraktive og ikke mindst være med til at drive den grønne omstilling og nå FN’s klimamål, men hvad betyder det konkret for Midtjylland?
Ved Aarhus Universitet står Center for Digital Transformation i Byer og Samfund (DITCOM) i spidsen for en række europæiske projekter med Xxxxxx Xxxxxxxx, forsker og centerleder, i front, og CDEU (Midtjyllands kontor i Bruxelles) har gennem årene fungeret som Xxxxxx Xxxxxxxxx strategiske sparringspartner og AU’s repræsentation i Bruxelles. Vi vil fremhæve et enkelt forskningsprojekt som et eksempel på, hvordan digitale løsninger til fremtidens byer kunne se ud. SynchroniCity er et IoT (Internet of Things)-storskala pilotprojekt, hvorunder WasteHero, en lille lokal virksomhed, der arbejder med affaldshåndtering, har implementeret en skalerbar digital løsning i Herning, Manchester, Porto og Santander.
SynchroniCity er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at skabe danske løsninger, der er bygget på fælles standarder og kan skaleres til gavn for forskellige byer. Og det er også et vidnesbyrd om, at kompetencer og standarder skal opbygges i partnerskaber mellem virksomheder, vidensinstitutioner og kommuner for at sikre en digital fremtid på europæiske præmisser.
De første underskrifter blev sat d. 10.12.2019 i Oulu, Finland, af Oulus borgmester og Estlands minister for offentlig administration – med velkomst fra Finlands nye statsminister – som digitale frontløbere. Midtjyske kommuner har tradition for at gå foran, og derfor opfordrer vi alle midtjyske borgmestre til at underskrive denne deklaration for opskalering af digitale løsninger.
Du kan læse meget mere på hjemmesiden xxxxx://xxxxxx-xx.xx/, hvor du også har mulighed for at skrive under. Indsamlingen af underskrifter bliver markeret med en ceremoni i Porto i forbindelse med eventen Cities Forum d. 31.01.2020, hvor byer der har underskrevet før 27.01 opnår synlighed. Det er muligt at underskrive frem til sommeren 2020
Spørgsmål og yderligere info:
Med venlig hilsen Xxxxxx Xxxxxxxx,
Forsker og Centerleder, Aarhus Universitet & Formand for netværket Open & Agile Smart Cities
Xxxx Xxxxx Xxxxxxx,
Direktør, Central Denmark EU Office