ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Indholdsfortegnelse
1. Generelt 3
2. Indgåelse 3
3. Opsigelse 4
4. Priser 4
5. Betalingsbetingelser 5
6. Leveringsbetingelser 5
7. Force majeure 6
8. Reklamations- og undersøgelsespligt 6
9. Misligholdelse 6
10. Ansvarsbegrænsning 7
11. Markedsføringskonti 7
12. Lovvalg og værneting 7
1. Generelt
1.1 Nærværende salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse mellem Green Click Media ApS, CVR- nr. 32 65 13 21 (herefter benævnt ”GCM”) som sælger og kunden (herefter benævnt ”Køber”). GCM og Køber bliver tilsammen benævnt Parterne.
1.2 Enhver aftale om levering med GCM sker på grundlag af nærværende salgs- og leveringsbetingel- ser, der er bindende for alle aftaler mellem parterne og dermed tilsidesætter alle aftaler og sæd- vaner, som er i strid med betingelserne, herunder betingelser udarbejdet og fremsendt af Køber, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af den af GCM fremsendte ordrebekræftelse.
1.3 De til enhver tid gældende betingelser kan findes på xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xx- leveringsbetingelser
2. Indgåelse
2.1 GCM bliver tidligst forpligtet ved sit tilbud, uanset hvorledes disse betegnes, når GCM har afsendt sin ordrebekræftelse. GCM er berettiget til, indtil ordrebekræftelsen er kommet til Købers kund- skab, at tilbagekalde de af GCM fremsendte tilbud.
2.2 Når Køber har modtaget en ordrebekræftelse fra GCM og bekræftet denne, har Køber accepteret de af GCM fremsendte tilbud, medmindre Køber forinden og på anden vis har accepteret tilbuddet.
2.4 I de tilfælde hvor Køber skal vælge et annoncegrupper, gennemgås antallet og valget heraf med en af GCMs konsulenter. Når konsulenten og Køber er enige om antallet, kan Køber ikke på et senere tidspunkt kræve yderligere annoncegrupper tilføjet.
3. Opsigelse
3.1 For samtlige SEO-pakker er der en bindingsperiode på 12 måneder, medmindre Parterne har aftalt en anden bindingsperiode. I bindingsperioden er aftalen af begge Parter uopsigelig, medmindre Køber misligholder nærværende betingelser.
3.2 For samtlige aftaler om Google Adwords er der en bindingsperiode på 6 måneder, medmindre Parterne har aftalt en anden bindingsperiode. I bindingsperioden er aftalen af begge Parter uopsi- gelig, medmindre Køber misligholder nærværende betingelser.
3.3 For andre aftaler med GCM er bindingsperioden anført under de pågældende tilbud. Hvor der er angivet en bindingsperiode, kan ingen af Parterne opsige aftalen i bindingsperioden.
3.4 Såfremt Køber vil opsige aftalen med GCM, skal Køber senest 1 måned før bindingsperiodens udløb telefonisk meddele til GCM, at aftalen opsiges. Har GCM ikke rettidigt modtaget en sådan opsigelse fortsætter aftalen efter bindingsperioden. Herefter kan aftalen opsiges telefonisk med en måneds varsel til udgangen af en måned.
3.5 Såfremt der ikke er angivet en bindingsperiode ved en løbende ydelse, er begge Parter berettiget til at opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
4. Priser
4.1 Alle priser er angivet ekskl. moms.
4.2 GCM er berettiget til at kræve et særskilt honorar for teknisk assistance ved installation af software og øvrig teknisk assistance. Derudover er GCM berettiget til at opkræve oprettelsesgebyr ved afta- lens indgåelse, hvilke gebyrer vil fremgå særskilt i tilbuddet/ordrebekræftelsen.
4.3 Såfremt der i aftaleperioden eller ved aftaleindgåelsen indtræder prisstigninger hos de leverandø- rer, som GCM anvender til opfyldelse af aftalen med Kunden, er GCM berettiget til at regulere pri- sen for sådanne dokumenterede omkostningsstigninger.
4.4 GCM er berettiget til at fakturere Køber straks, medmindre anden aftale er indgået. Betalingsbe- tingelserne forefindes på fakturaen. GCM er tillige berettiget til at kræve et depositum hos Køber ved aftaler med en bindingsperiode, eller ved køb hvor købesummen udgør et beløb større end kr.
10.000 ekskl. moms.
5. Betalingsbetingelser
5.1 Kunden har mulighed for at betale løbende via sit kreditkort. Har Kunden i forbindelse med aftale- indgåelsen oplyst sine kreditkortinformationer, trækker GCM automatisk hver måned kontraktbe- løbet fra kundens kreditkort. Såfremt Kundens kreditkort bliver spærret eller der tilknyttes et an- det, er Kunden forpligtet til straks at give GCM meddelelse herom.
5.2 Ved overskridelse af den på fakturaen angivne forfaldsdag, tillægges fakturabeløbet rente i hen- hold til Renteloven med Nationalbankens officielle udlånsrente + 7% p.a.
5.3 Ved fremsendelse af betalingspåmindelser beregnes et rykkergebyr på kr. 100,00 pr. betalingspå- mindelse ligesom GCM er berettiget til at kræve kompensationsgebyr på kr. 310,00.
Ved betalingsmisligholdelse er GCM berettiget til at kræve GCMs omkostninger til inkasso ved ad- vokat dækket fuldt ud og således ikke kun de ved Renteloven fastsatte maksimumtakster.
6. Leveringsbetingelser
6.1 Medmindre Parterne har aftalt en leveringsdato, sker levering under hensyntagen til leveringstider fra eventuelle underleverandører. Xxxxxx Xxxxx ikke har modtaget det aftalte inden 60 dage efter aftaleindgåelsen, er Køber berettiget til at hæve aftalen, jf. dog pkt. 6.2.
6.2 Ved levering af SEO-produkter og Google Adwords og hvor leveringen sker successivt, kan Køber ikke hæve aftalen ved forsinkelse, medmindre GCM ikke har igangsat det aftalte arbejde inden 30 dage efter at Sælger har modtaget ordrebekræftelsen.
7. Force majeure
7.1 GCM er ikke erstatningspligtig for manglende opfyldelse af GCMs forpligtelser, såfremt GCM kan godtgøre at dette skyldes en hindring uden for GCMs kontrol så som, men ikke begrænset til, krig, krigslignende situationer, brand, strejke, lockout, forsinket eller mangelfuld levering fra underleve- randører, hackerangreb, servernedbrud, nedbrud af elektricitet og nedbrud af internetforbindelse.
7.2 I så fald er GCM berettiget til at forlænge leveringstiden tilsvarende eller til at hæve aftalen. Så snart hindringen er ophørt, er hver af Parterne forpligtet ifølge aftalen. En hindring på mere end 3 måneder berettiger hver af Parterne til at hæve aftalen.
8. Reklamations- og undersøgelsespligt
8.1 Køber er pligtig til at undersøge det leverede straks ved modtagelsen og senest 8 dage efter mod- tagelsen at reklamere over enhver mangel. Overholder Xxxxx ikke de anførte frister, fortaber Kø- ber retten til at gøre manglen gældende.
8.2 Ved løbende ydelser, herunder, men ikke begrænset til SEO og Google Adwords, er Køber afskåret fra at reklamere, medmindre der foreligger åbenbare mangler.
9. Misligholdelse
9.1 Såfremt Køber væsentlig misligholder nærværende salgs- og leveringsbetingelser og misligholdel- sen ikke er afhjulpet inden 10 dage efter at GCM har fremsendt påkravsskrivelse om at afhjælpe misligholdelsen, er GCM berettiget til og uden ugrundet ophold, at hæve aftalen.
9.2 Som væsentlig misligholdelse anses, men ikke udtømmende:
9.2.1 Købers manglende betaling,
9.2.2 Købers ændring af loginoplysninger i aftaleperioden, jf. pkt. 2.3,
9.2.3 Øvrige hindringer, som kan tilregnes Køber og som forhindrer GCM i at opfylde aftalen (købers fordringshavermora).
9.3 Dersom Køber væsentlig misligholder nærværende betingelser, er GCM, foruden at hæve aftalen, berettiget til at fakturere i overensstemmelse med, at aftalen var opfyldt og uden at eventuelle ra-
batter medregnes. For løbende ydelser med en bindingsperiode indebærer dette, at GCM er beret- tiget til at fakturere for hele bindingsperioden, uagtet at bindingsperioden endnu ikke er udløbet.
10. Ansvarsbegrænsning
10.1 GCMs erstatningsansvar er maksimeret til 10 % af fakturaprisen for det mangelfulde, og GCM kan under ingen omstændigheder gøres erstatningsansvarlig for indirekte tab, såsom driftstab, avance- tab, tab af data, tab af goodwill eller øvrige tab.
10.2 Såfremt GCM anvender et søgeord i kundens kampagner eller markedsføringsmateriale, der udgør et forretningskendetegn eller er i strid med markedsføringsloven, eller anvender et søgeord der på anden måde krænker en tredjemands immaterielle rettigheder, kan GCM ikke gøres erstatningsan- svarlig herfor.
10.3 GCM er tillige berettiget til uden videre varsel og uden tilbagebetalingspligt at ændre eller afbryde kampagner, som er i strid med god markedsføringsskik, redelig handlemåde eller tredjemands im- materielle rettigheder.
11. Markedsføringskonti
11.1 I tilfælde af opsigelse eller ophævelse af aftalen, vil GCM lade AdWordskonti og deslige køre uæn- dret videre uden at pause aktiviteterne, medmindre Køber forud for opsigelsen henholdsvis ophæ- velsen har instrueret GCM i andet.
12. Lovvalg og værneting
12.1 Eventuelle tvister, som opstår vedrørende nærværende betingelser skal afgøres efter dansk rets regler og ved byretten i Aalborg.