DFA/Indigo gruppelivsvilkår 2016
DFA/Indigo gruppelivsvilkår 2016
I tilslutning til dansk forsikringsaftalelov m.v.
Indholdsfortegnelse
1. Indtrædelse
2. Udbetaling ved død
3. Medforsikret ægtefælle
4. Ægteskabslignende forhold
5. Skatte- og afgiftsforhold
6. Undtagen risiko
7. Forældelse
8. Forsikringspræmiens opkrævning og betaling
9. Anmeldelse af skade
10. Indeksregulering
11. Opsigelse
12. Uenighed og Ankenævnet for Forsikring
13. Lovgivning
Administration
DFA ForsikringsAgentur ApS
Xxxx Xxxxxxx Vej 23 – 6705 Esbjerg Ø Tlf. 0000 0000 – Fax. 0000 0000
xxxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx
Forsikringen er afdækket i Lloyd's ved Indigo Underwriters Ltd. under UMR B0775RCA11916
Fortrydelsesret
Forsikringsaftaleloven giver dig ret til at fortryde dit køb af private forbrugerforsikringer. Du kan læse mere om fortrydelsesretten i forsikringsaftalelovens § 34e og
§ 34i.
Fortrydelsesfrist
Fortrydelsesfristen er altid 14 dage, men reglerne for hvornår fristen starter afhænger af, hvordan aftalen blev indgået.
a) Du mødte en af vores repræsentanter, da du købte forsikringen.
Så starter fristen på det seneste af følgende 2 tidspunkter:
1. Den dag, hvor du modtager bekræftelse af aftalen
– typisk når du bliver præsenteret for policen og forsikringsvilkårene.
2. Den dag, hvor du får skriftlig besked om fortrydelsesfristen.
b) Du købte forsikringen ved fjernsalg – dvs. indgik aftalen, hvor du alene havde kontakt med os pr. telefon, brev eller e- mail.
Så har du efter forsikringsaftaleloven § 34e krav på at få yderligere en række oplysninger, og det betyder, at fristen ved fjernsalg starter på det seneste af følgende tidspunkter:
1. Den dag, hvor du modtager bekræftelse af aftalen
– typisk når du bliver præsenteret for policen og forsikringsvilkårene.
2. Den dag, hvor du skriftligt får de oplysninger, vi har pligt til at give dig – herunder besked om fortrydelsesfristen.
Sådan beregnes fristen på 14 dage
Hvis du eksempelvis køber en forsikring, der skal gælde fra den 1. april, og du først modtager de krævede oplysninger (typisk police, forsikringsvilkår og oplysning om fortrydelsesfrist) den 4. april, kan du fortryde købet til og med den 18. april.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, er fristen først den følgende hverdag.
Sådan fortryder du
Inden fortrydelsesfristen udløber, skal du give os besked om, at du har fortrudt dit køb. Du kan give os besked ved at sende et brev eller en mail til:
DFA ForsikringsAgentur ApS Xxxx Xxxxxxx Vej 23
6705 Esbjerg Ø xxxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx
Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har overholdt tidsfristen, er det en god ide at sende et anbefalet brev og gemme kvitteringen.
Hvis du fortryder
Hvis du fortryder dit køb af forsikring, bliver købet annulleret, og du skal ikke betale nogen forsikringspræmie til os. Det betyder så også, at skader sket i perioden fra du har købt forsikringen, til du fortryder, ikke er dækket af forsikringen. Hvis du har købt forsikringen ved fjernsalg, bliver købet annulleret fra det tidspunkt, du giver os besked om, at du ønsker aftalen ophævet. Du skal her være opmærksom på, at DFA ForsikringsAgentur ApS kan fastholde kravet på præmien - dog med undtagelse af de første 14 dage, som er den almindelige fortrydelsesfrist.
Præmie, afgifter og gebyrer for denne periode beregner vi
som en forholdsmæssig andel af den årlige pris, som vores oprindelige aftale lød på.
Kære forsikringstager
Dette er forsikringsvilkårene for din privatforsikring. Policen og eventuelle policetillæg danner sammen med disse forsikringsvilkår baggrund for forsikringsaftalen.
Udvidelser og undtagelser
På policen eller policetillæg kan der være anført særlige udvidelser eller undtagelser, som afviger fra bestemmelserne i disse trykte forsikringsvilkår. Policens eller policetillæggets bestemmelser går forud for bestemmelserne i disse trykte forsikringsvilkår.
Tiltaleform
Vi har valgt at skrive i nutidig ”du-form”. Det skal ikke opfattes som mangel på respekt for vores kunder - tværtimod.
Hvad omfatter din forsikring
Dette fremgår af din police og af eventuelle policetillæg.
Du er altid velkommen til at kontakte os
Hos DFA ForsikringsAgentur (efterfølgende benævnt DFA) er vi altid til disposition, hvis du har spørgsmål om forsikringen, ønsker den ændret eller ønsker at få oplysninger om andre forsikringer, ligesom vi er til rådighed med råd og vejledning, hvis skaden skulle ske. Vi hører også gerne fra dig, hvis der er noget, som du måtte være utilfreds med i forbindelse med forsikringen. Derved får vi mulighed for at gøre det endnu bedre i fremtiden.
Definition
Indigo Underwriters Ltd, on behalf of certain Lloyd’s syndicates under binding authority UMR B0775RCA11916 benævnes herefter som selskabet.
Forsikringsaftalen består af gruppelivsaftalen og nedenstående forsikringsbetingelser.
Forsikringsbetingelserne kan være fraveget i gruppelivsaftalens skriftlige bestemmelser.
For forsikringsaftalen gælder lov om forsikringsaftaler, medmindre loven er fraveget ved bestemmelser i forsikringsaftalen. Ved en gruppelivsaftale forstås en overenskomst mellem en virksomhed, en forening eller en organisation - herefter kaldet forsikringstager - og
Indigo Underwriters om gruppelivsforsikring af virksomheders personale eller kundegrupper og foreningers eller organisationers medlemmer, der herefter kaldes gruppemedlemmer.
I hver situation, hvor gruppelivsaftalen og disse forsikringsbetingelser omhandler bestemmelser for ægteskab/ægtefælle, er disse også gældende for registreret partnerskab/registreret partner.
1. Indtrædelse
Optagelse i gruppelivsforsikringen er betinget af, at der gives efter selskabets skøn tilfredsstillende risikooplysninger, herunder oplysning om helbredsforhold.
Dækning under gruppelivsforsikringen indtræder den dag, Indigo Underwriters antager forsikringen, medmindre anden ikrafttrædelsesdato er aftalt.
Der kan kun tegnes én gruppelivsforsikring pr. forsikrede.
Ved ændring af gruppelivsforsikringen gælder samme regler som ved optagelse i gruppelivsforsikringen.
Er der ved tegningen eller senere af forsikringstageren eller gruppemedlemmet givet urigtige eller ufuldstændige oplysninger, er retsvirkningerne som foreskrevet i forsikringsaftalelovens §§ 4-10.
2. Udbetaling ved død
Den forsikringssum, der forfalder ved gruppemedlemmets død, udbetales til gruppemedlemmets "nærmeste pårørende", medmindre andet skriftligt er aftalt mellem medlemmet og selskabet. Er begunstigelsen ”nærmeste pårørende” indsat før den 1. januar 2008, er
den prioriterede rækkefølge:
1. Ægtefælle eller registreret partner
2. Livsarvinger – børn, børnebørn mv.
3. Arvinger ifølge testamente
4. Xxxxxx xxxxxxxx.
Er begunstigelsen ”nærmeste pårørende” indsat fra den 1. januar 2008, er den prioriterede rækkefølge:
1. Ægtefælle eller registreret partner
2. Samlever*
3. Livsarvinger – børn, børnebørn mv.
4. Arvinger ifølge testamente
5. Xxxxxx xxxxxxxx.
* Ved samlever forstås en person, som lever sammen med gruppemedlemmet på fælles bopæl og som
1. venter, har eller har haft et barn sammen med gruppemedlemmet, eller
2. har levet sammen med gruppemedlemmet i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet.
Omfatter gruppelivsforsikringen børnesummer, udbetales disse som bestemt i gruppelivsaftalen. Som børn betragtes foruden livsarvinger også stedbørn og børn i ægteskabslignende forhold - jf. pkt. 4.
Inden udbetaling kan finde sted, må der forevises sådan dokumentation, som Indigo Underwriters finder nødvendig. Gruppelivsaftalen kan indeholde bestemmelse om, at forsikringssummen, der forfalder ved gruppemedlemmets død, udbetales i rater.
3. Medforsikret ægtefælle
Omfatter gruppelivsforsikringen medforsikring af gruppemedlemmets ægtefælle, udbetales den ved ægtefællens død forfaldne forsikringssum til gruppemedlemmet. Hvis gruppemedlemmet er død, sker udbetaling til gruppemedlemmets "nærmeste pårørende" (se pkt. 2).
Forsikringen for ægtefællen ophører ved separation/skilsmisse eller samtidig med, at gruppemedlemmet udtræder af gruppen. Ved gruppemedlemmets død opretholdes ægtefælledækningen dog i 30 dage efter dødsfaldet.
4. Ægteskabslignende forhold
Omfatter gruppelivsforsikringen medforsikring af gruppemedlemmets ægtefælle og/eller ret til børnesummer, sidestilles papirløse samlivsforhold med ægteskab, under følgende betingelser:
Parret skal uafbrudt i de sidste 2 år forud for forsikringsbegivenheden have haft fælles folkeregisternoteret adresse.
Parret skal uafbrudt i de sidste 2 år forud for forsikringsbegivenheden have levet i ægteskabslignende forhold, uden at der i dette tidsrum har foreligget ægteskabshindring efter lovgivningen.
Forsikringssummen ved den medforsikrede samlevers død udbetales til gruppemedlemmet. Hvis gruppemedlemmet er død, sker udbetaling til gruppemedlemmets "nærmeste pårørende" (se pkt. 2).
Ved gruppemedlemmets død opretholdes dækningen for samleveren i 30 dage efter dødsfaldet.
Børnesummer udbetales som bestemt i gruppelivsaftalen.
5. Skatte- og afgiftsforhold
Skatter og afgifter, som det i henhold til lovgivningen påhviler selskabet at tilbageholde, fragår i udbetalingen.
6. Undtagen risiko
Under krigstilstand eller anden fareforøgelse af tilsvarende art på dansk område bortfalder dækningen efter gruppelivsforsikringen. Den minister, der er ansvarlig for livs- og pensionsforsikringsområdet, træffer efter indstilling fra Finanstilsynet bestemmelse om, hvorvidt den omtalte tilstand skal anses for indtrådt og i bekræftende fald om det tidspunkt, hvorfra fareforøgelsens indtræden og ophør skal regnes. Uden for dansk område dækker forsikringen ikke forsikringsbegivenheder, der er en følge af aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende.
7. Forældelse
Krav på udbetaling fra selskabet forældes efter dansk rets regler om forældelse af fordringer, herunder reglerne i forsikringsaftaleloven.
8. Forsikringspræmiens opkrævning og betaling Præmien opkræves med angivelse af sidste rettidige betalingsdag. Sammen med præmien opkræves tillige forsikringsafgift til staten samt andre offentligt fastsatte afgifter.
Betales præmien ikke rettidigt sender DFA en påmindelse om den manglende præmiebetaling.
For hver påmindelse, der udsendes af denne grund, bliver der pålagt et gebyr svarende til selskabets omkostninger derved, jf. den til enhver tid gældende lovgivning herom. I påmindelserne vil konsekvenserne ved fortsat
manglende præmiebetaling være anført.
DFA er berettiget til at opkræve gebyr for udskrivning af dokumenter og øvrige serviceydelser.
9. Anmeldelse af skade
Du skal hurtigst muligt informere os, hvis der sker en skade eller et uheld, der kan medføre erstatning og oplysningerne skal være så fyldestgørende som muligt.
10. Indeksregulering
Præmier, forsikringssummer, selvrisikobeløb og andre beløb, der er nævnt i disse forsikringsvilkår, i policer og tilhørende policetillæg, indeksreguleres en gang årligt. Beløbene reguleres med virkning fra den første hovedforfaldsdag i et kalenderår. Selvrisikobeløb reguleres dog med
virkning fra den 1. januar. Indeksregulering gælder ikke for beløb, hvis der umiddelbart efter beløbet (eller på anden måde) er nævnt, at det ikke indeksreguleres. Basis for reguleringen af indeksregulerede beløb er det
af Danmarks Statistik offentliggjorte indeks. Ophører udgivelsen af det nævnte indeks, er DFA berettiget til at anvende et andet relevant indeks, der offentliggøres af Danmarks Statistik.
11. Opsigelse
Gruppelivsaftalen kan opsiges såvel af forsikringstageren som af selskabet med 3 måneders skriftligt varsel til udgangen af et kalenderår. Såfremt Indigo Underwriters anmelder nyt beregningsgrundlag, som medfører
højere præmie for ordningen, er forsikringstageren berettiget til at opsige gruppelivsaftalen med 30 dages varsel, når opsigelsen finder sted inden 30 dage efter meddelelsen om forhøjelsen.
12. Uenighed og Ankenævnet for Forsikring
Hvis du ikke er enig i en afgørelse, som DFA har truffet i en given sag, anbefales det, at du retter skriftlig henvendelse til vores direktion, som er ansvarlig for behandling af eventuelle klager fra kunder.
Klagen sendes elektronisk til: xxxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx
att.: Direktion – klage.
Giver din henvendelse til vores direktion ikke et tilfredsstillende resultat, kan du vælge, at klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Telefon 0000 0000 på hverdage mellem kl. 10.00 og 13.00.
Klagen skal sendes til Ankenævnet på et særligt klageskema, og der skal betales et mindre gebyr. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i klagen, hvis klagen afvises eller hvis du selv tilbagekalder klagen. Klageskemaet kan ud over hos DFA rekvireres via:
Ankenævnet for Forsikring xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx Forsikringsoplysningen Xxxxxxxxxx 00
1256 København K
Telefon 0000 0000.
Du kan finde yderligere information om din klagemulighed på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Klageprocedure: Hvis du ønsker at klage i anledning af forsikringen, skal du først kontakte selskabet:
Indigo Underwriters Ltd. Xxxxxxxxxxxx 0X
DK-1251 København K Tlf: x00 00 00 00 00
Hvis sagen ikke løses, kan du tage kontakt til: Xxx Xxxxx Xxxxxxxxx
Xxxxx'x generelle repræsentant i Danmark
Langelinie Allé 35
DK-2100 København Ø.
Tlf: x00 00 00 00 00 Fax: x00 00 00 00 00
Email: xxx@xxxxxxxxx.xxx Email: xxx@xxxxxxxxx.xxx
Yderligere information vil modtages undervejs ved hvert trin i klageprocessen. Denne klageprocedure er uden indvirkning på retten til at lægge sag an.
13. Lovgivning
For forsikringen gælder ud over de regler og bestemmelser, som er anført i disse forsikringsvilkår, i policen samt tilhørende policetillæg med videre, blandt andet Forsikringsaftaleloven og Lov om Finansiel virksomhed.