Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdets navn:

Boligsocial indsats på Amager

Aftalens parter: Boligforeningen 3B Boligforeningen VIBO Boligforeningen fsb DFB v. Xxxxx.xx HAB v/DAB

Københavns Kommune

Samarbejdsaftalen gælder fra - til:

1. januar 2022 – 31. december 2025

Underskrifter:

Boligforeningen 3B

Dato Navn

Boligforeningen VIBO

Dato Navn

Boligforeningen fsb

Dato Navn

DFB v. Xxxxx.xx

Dato Navn

HAB v/DAB

Dato Navn

Københavns Kommune

Dato Navn

Aftaledokumenter

Som grundlag for aftaledokumenterne henvises til gældende regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger og fondens vejledning herom.

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder opfølgning på de fastsatte mål.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hver en tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler skal til hver en tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades på sagen i driftsstøttesystemet (xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx). Dokumenterne udarbejdes i de givne skabeloner på sagen.

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder

- Et budget

- En beredskabsplan

- En milepælsplan

Der skal tillige uploades et kommissorium for bestyrelsen (ingen skabelon).

Endvidere skal der udfyldes og uploades et indberetningsskema på sagen i driftsstøttesystemet. Dokumentet udarbejdes i den givne skabelon på sagen.

1. Kort om boligområdet

Den nye helhedsplan på Amager bliver en sammenlægning af to boligsociale helhedsplaner, som har fungeret selvstændigt i områderne i en længere årrække. Dels Amagerbro Helhedsplan, som har en række større og mindre selvstændige afdelinger let spredt på Amagerbro og Holmbladsgade og dels Urbanplanens helhedsplan Partnerskabet, som dækker de store afgrænsede boligområder Urbanplanen og Hørgården, der har en fælles identitet og en fællesbestyrelse.

Geografisk strækker området sig fra den sydlige del af Urbanplanen, hvor Dyvekevænget og Remisevænget Vest ligger, til den nordøstlige del af Amagerbro, hvor Hessensgården er den yderste afdeling. Fra midten af området, hvor de boligsociale sekretariater i dag er placeret, er der ca. 5 min. på cykel ud til afdelingerne. Hørgården, som var på statens ghettoliste 2018 og 2019, men lige akkurat ikke blev udpeget i 2020, ligger midt i det hele.1

Den boligsociale indsats vil omfatte 19 afdelinger, som til sammen tæller 4.135 lejemål og 9.027 beboere.

Boligafdelinger i det fremtidige boligsociale arbejde på Xxxxxx med antal lejemål i parentes:

− Dyvekevænget, 3B (140)

− Remisevænget Vest, 3B (266)

− Remisevænget Nord, 3B (478)

− Remisevænget Øst, 3B (756)

− Hørgården 1 + 2, 3B (748)

− 111 Hjørnevænget, Vibo (111)

− 112 Røgeritoften, Vibo (51)

− 113 Støberigården I+II, Vibo (280)

− 000 Xxxxxxxxxx, Xxxx (72)

− 116 Televænget I, Vibo (114)

− 000 Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxx, Xxxx (161)

− 140 Televænget II & III, Vibo (178)

− 000 Xxxxxxxxxxxx, Xxxx (48)

− 819 Dagøgade, Vibo (31)

− 000 Xxxxxxxxxxxx, Xxxx (55)

− Prags Boulevard, DFB v. Xxxxx.xx (268)

− Hessensgården, fsb (56)

− Portugalsgade, fsb (98)

− Gullandsgården, HAB v. DAB (224)

1 Hørgården slår ud på ghettokriterierne for etnicitet, kriminalitet og uddannelsesniveau i 2018 og 2019. Og i 2020 lå afdelingen lige akkurat under kriminalitetskriteriet med en andel dømte på 2,19 %.

2. Vision for boligområdet

Overordnet: Den boligsociale indsats i København

Den boligsociale helhedsplan skal arbejde indenfor rammerne af Kommuneplan 2019 og Politik for Udsatte Byområder.

Den boligsociale indsats skal bidrage til at løfte Københavns udsatte byområder og medvirke til at opfylde ambitionen om, at alle boligområder i København er levende, trygge og gode rammer om livskvalitet og bidrager til at bryde den negative sociale arv og parallelsamfund. Indsatsen skal understøtte den fysiske og bystrategiske udvikling af områderne samt bidrage til at få de udsatte boligområder af statens ghettolister.

Den boligsociale helhedsplan skal understøtte de fælles ambitioner i Almenboligaftalen mellem BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds og Københavns Kommune under overskrifterne 1) Flere boliger for alle, 2) En by uden udsatte byområder og 3) Husleje, der er til at betale.

Vision for boligsocial indsats på Amager

Den boligsociale helhedsplan skal ved udløbet af de 4 år have lagt spor til blivende samarbejder i boligområderne, som sikrer, at lokale aktører har mulighed for fortsat at samarbejde om de udfordringer og muligheder, der eksisterer.

Der vil i helhedsplanens indsatser lægges særligt fokus på de mest udsatte og marginaliserede beboere, som er svære at nå gennem kernedrift. De primære målgrupper er:

• Unge uden uddannelse eller beskæftigelse (375 i helhedsplanens område). Herunder de særligt udsatte unge, der flere steder betegnes som “restgruppen” eller NEET (Not in Employment, Education or Training), og som ofte er ramt af flere, indgribende sociale problemer, fx ringe eller ingen tilknytning til uddannelse og beskæftigelse, kriminalitet, misbrug, trange boligforhold, social kontrol, dårlige skoleerfaringer og generel oplevelse af at være udenfor. I boligområderne opholder disse unge sig ofte i grupper i det offentlige rum, fx parker, gadehjørner, vaskerier, kældre mv. med stor utryghed for andre beboere til følge. Gennem helhedsplanens arbejde skal de unge have positive alternativer til ophold på gaden samt opnå og fastholde uddannelse og beskæftigelse.

• Kvinder, der over længere tid har været ramt af sammensatte, komplekse problemer som fx begrænset eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, fattigdom, lavt niveau af uddannelse, begrænsede sprogkundskaber, fysisk og psykisk sårbarhed, social kontrol samt manglende netværk og medborgerskab. Det er kvinder, der ofte opsøger helhedsplanen pga. utryghed ved det kommunale system. Gennem helhedsplanens arbejde skal kvinderne styrkes i at navigere i systemet, opnå sproglige færdigheder og kompetencer inden for familieliv, uddannelse og beskæftigelse.

• Børn og unge i folkeskolernes 0. - 9. klasse, der klarer sig dårligere i skolen end gennemsnittet, når det gælder sprog, læsning og/eller matematik. Gennem helhedsplanens arbejde skal børn og unge trives og deltage i skole- og fritidsliv, og blive klar til at tage en ungdomsuddannelse.

3. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune.

Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følgegrupper.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i driftsstøttesystemet.

Overordnet organisering

Helhedsplanen indgår i den ledelsesstruktur for de boligsociale helhedsplaner, som er aftalt mellem Københavns Kommune, BL’s 1. kreds og Landsbyggefonden med de ændringer, der er aftalt mellem parterne med virkning fra 1. september 2020.

Samarbejdsforum

Samarbejdsforum er overordnet ansvarlig for gennemførelsen af boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune og består af Kommunens forvaltninger og de almene boligorganisationer i København. Her kan træffes beslutninger på strategisk niveau og gives anbefalinger til bydelsbestyrelserne om ændringer og justeringer i de boligsociale helhedsplaner. Samarbejdsforum kan endvidere efter behov beslutte at indgå i en nærmere dialog med enkelte eller alle bydelsbestyrelser om den boligsociale indsats.

Samarbejdsforum varetager følgende opgaver, som tidligere har ligget i regi af Boligsocial bestyrelse:

• Følge og drøfte den overordnede boligsociale udvikling i København med udgangspunkt i aktuelle nøgletal en gang årligt

• Drøfte bydækkende boligsociale problemstillinger og tematikker

• Beslutte og/eller følge bydækkende strategiske indsatser i de boligsociale helhedsplaner, der går på tværs af bydelene i København

• Evaluere den boligsociale struktur i København

Bydelsbestyrelsen for Amager og VVVK

Bestyrelsen er én af tre bydelsbestyrelser i Københavns Kommune. Bydelsbestyrelsen skal sikre en effektiv styring og koordinering af den boligsociale helhedsplan på Amager og kan træffe beslutninger på bydelsniveau i forhold til helhedsplanerne, herunder beslutte ændringer i de enkelte helhedsplaner. Derudover kan bydelsbestyrelsen udarbejde anbefalinger til Samarbejdsforum om justeringer af det boligsociale arbejde, som går på tværs af bydele, og som vurderes at være bydækkende.

Bydelsbestyrelsen har bl.a. til opgave at:

• Sikre at de boligsociale helhedsplaner gennemføres målrettet i overensstemmelse med de strategiske samarbejdsaftaler og delaftalerne

• Drøfte udkast til prækvalifikation og strategisk aftale til boligsociale helhedsplaner samt bidrage til at sætte strategiske mål

• Sikre at helhedsplanernes forskellige aktører arbejder mod samme mål, og at indsatserne koordineres

• Følge den boligsociale udvikling i bydelen via løbende monitorering

• Prioritere ressourcer og følge op på økonomi

• Beslutte eventuelle ændringer i de boligsociale helhedsplaners delaftaler, såfremt ændringerne har indvirkning på økonomi eller de strategiske samarbejdsaftaler. Bydelsbestyrelsen skal kun godkende ændringer i delaftaler med en økonomi over

50.000 kr.

• Repræsentere bydelsbestyrelsen ved Landsbyggefondens étårseftersyn af bydelens boligsociale helhedsplaner

Det bydækkende boligsociale sekretariat arbejder pt. på en ny model for, hvordan boligsociale helhedsplaner i København en gang årligt skal afrapportere fremdriften i indsatsen til bydelsbestyrelsen. På baggrund af denne afrapportering udarbejder helhedsplanen et statusnotat, som de enkelte boligorganisationer kan anvende i forhold til deres organisationsbestyrelser og afdelingsbestyrelser.

Lokal organisering

Lokalt vil organiseringen bygge på geografisk afstemte beboerdemokratiske følgegrupper samt deltagelse i faglige følgegrupper.

Tværgående beboerdemokratisk følgegruppe

I respekt for, at udfordringer, ressourcer og fokusområder kan variere i et stort område og blandt afdelinger, der er forskellige, skal der være plads til lokale løsninger.

Zoner:

Den beboerdemokratiske følgegruppe opdeles i 3-4 undergrupper/zoner ud fra et geografisk kriterie. I disse zoner afholdes ca. 2 møder årligt.

Det er kontaktpersonen fra den boligsociale helhedsplan, der indkalder og sammensætter dagsorden i samarbejde med afdelingerne og faciliterer møderne. Der påhviler afdelingerne et ansvar for deltagelse og for at engagere sig i samarbejdet, hvilket kan understøttes af boligorganisationerne.

Deltagere i følgegrupperne er:

− 1-2 valgte fra hver afdelingsbestyrelse

− Ledere fra den lokale ejendomsdrift

− Kontaktperson/leder fra den boligsociale helhedsplan

− De boligsociale konsulenter/koordinatorer/chefer kan deltage efter behov Den geografiske inddeling vil som udgangspunkt være:

Zone 1) Remisevænget Nord, Øst og Vest, Dyvekevænget samt Hørgården.

I alt 2388 lejemål fordelt på fem boligafdelinger. I Zonen ligger bl.a. Københavns

kommunes Remiseparken og Remiseparkens bemandede legepladser, som er rammen for en række aktiviteter for og samarbejder om bl.a. børn og unge. Zonens afdelingerne har allerede en fællesbestyrelse og et fælles beboerblad. Der vil i de kommende år være en række større fysiske projekter i dette område, som helhedsplanen vil understøtte.

Zone 2) Gullandsgården (HAB), Skotlandsgade (VIBO), Røgeritoften (VIBO).

I alt 436 lejemål fordelt på tre boligafdelinger, der alle ligger tæt på krydset Hørhusvej og Tingvej, hvor grupper af utryghedsskabende unge og unge voksne til tider samles og lejlighedsvis også trækker ind i afdelingerne. I samme område ligger multibanen Blå Bane, som helhedsplanen fortsat vil bruge som arena for aktiviteter for især børn og unge.

Zone 3) Televænget I (VIBO), Televænget II+III (VIBO), Lerfosgade (VIBO), Liflandsgade (VIBO), Dagøgade (VIBO), Hjørnevænget (Vibo), Portugalsgade (fsb).

652 lejemål omkring Telemarksgadekvarteret med i alt fem VIBO afdelinger, hvor der er potentiale for at genoptage de fælles beboerarrangementer. Der forventes også et fortsat samarbejde med den bemandede legeplads i Øselsgade. To afdelinger ligger som naboejendomme i Frankrigsgade, begge med tradition for mange beboerarrangementer, men som også i lange perioder er tilholdssted for utryghedsskabende grupper.

Zone 4) Holmbladsgade: Støberigården (VIBO), Prags Boulevard (DFB), Geislersgade (VIBO), Hessensgården (FSB).

659 lejemål omkring Holmbladsgade og Dalslandsgade med i alt fire afdelinger. De to afdelinger med de fleste lejemål på Amagerbro. I området findes Buret, et udendørs aktivitetstilbud for børn og unge, ledet af BUF. Området er tilholdssted for en gruppe unge mænd, som af politiet defineres som en bande, og som skaber en del utryghed hos beboerne.

I alle zoner vil helhedsplanen fortsat have fokus på tryghedsskabende aktiviteter og understøtte samarbejdet mellem bestyrelse, driftskontorer, nærpolitiet og kommunes gadeplansteam.

Visionsseminar:

På tværs af alle afdelinger afholdes 1 fælles visionsseminar årligt. Her mødes afdelingerne til en dag med oplæg, debat, bystrategi, inddragelse, videndeling og socialt samvær. De lokale formænd/forkvinder af afdelingsbestyrelserne er vært ved dette seminar med tæt sekretariatsbistand fra helhedsplanen understøttet af boligorganisationerne. Inviterede vil være alle afd. bestyrelsesmedlemmer, repræsentanter fra organisationsbestyrelserne, ledere i driftsorganisationerne, medarbejdere i den boligsociale helhedsplan og eksterne samarbejdspartnere.

Samspil mellem Bydelsbestyrelse og Følgegruppe:

Den boligsociale leder har ansvar for at bringe input fra følgegruppen til bydelsbestyrelsen og omvendt. Den boligsociale leder får input hertil af de medarbejdere, som er knyttet til zonerne.

Samspil mellem boligsocial indsats og boligorganisationerne:

Det er afgørende for succesfuld lokal og bydækkende effekt af den boligsociale indsats i området, at boligorganisationerne tænker den boligsociale helhedsplan som en del af

organisationen. Boligsociale konsulenter/koordinatorer/chefer samt driftsledere fra de deltagende boligorganisationer har ansvar for at understøtte samarbejdet mellem helhedsplanen, boligorganisationerne og boligafdelingerne.

Efter behov holder den boligsociale leder møder med de boligsociale konsulenter/koordinatorer/chefer fra VIBO, fsb, DFB v/Xxxxx.xx, DAB og KAB med henblik på at sikre det nødvendige samspil med de enkelte boligorganisationer.

Samspillet med den lokale ejendomsdrift

For at sikre et optimalt samspil mellem den boligsociale indsats og den lokale drift faciliterer helhedsplanen mindst en gang årligt et møde med de driftsansvarlige på tværs af de respektive boligorganisationer. Møderne skal sikre et godt samspil mellem helhedsplanen og den lokale ejendomsdrift, skabe gensidig forståelse for hinandens arbejdsvilkår, bidrage til kompetenceudvikling og erfaringsudveksling. Herudover vil der efter behov holdes løbende bilaterale koordineringsmøder med driften i de enkelte boligråder.

Faglige følgegrupper

De to nuværende boligsociale helhedsplaner er velintegreret i flere af de relevante faglige fora, der dækker bydelene, og tænkes ofte naturligt ind i de aktiviteter, projekter og indsatser, der planlægges og implementeres. Denne tilstedeværelse fortsætter og skal endvidere styrkes i den kommende fælles helhedsplan.

De faglige følgegrupper i organiseringen af den boligsociale helhedsplan skal tage afsæt i de eksisterende fora, og der skal kun etableres nye, hvis det vurderes af aktørerne på fagområdet at være nødvendigt.

Af de lokale etablerede faglige netværk, som helhedsplanerne pt. deltager i, skal nævnes:

− Tryghedspartnerskabet v/Sikker By ØKF. Månedlige møder i arbejdsgruppen + samarbejde i undergrupper. (med Politi, SSP, BUF, SOF BBU, KFF, SUF, TMF, BIF).

− SSP lokaludvalg.

− SSP-ledergruppen efter behov.

− Baggrundsgruppen (SOF).

− Ungeledergruppen (med BUF, SOF og KFF)2

− Koordinationsnetværk for 18+ i gaderummet (med BBU Amager v/ Gadeplan og Københavnerteamet, Amager Nærpoliti)

Administrativ lokal organisering

Der etableres ét fælles kontor, som er placeret centralt i området. Dertil oprettes mindre baser i de geografiske zoner. Som ovenfor beskrevet vil det store område med 19

2 Der afsøges i øjeblikket om den nuværende Ungeledergruppe fremover skal orientere sit arbejde mod koordinering af faglige netværksfora med fokus på forskellige livsfaser; børneliv, skoleliv, ungeliv og voksenliv.

boligafdelinger nedbrydes i mindre zoner baseret på geografi. Denne organisering vil understøtte det lokale afsæt for at finde fælles løsninger på fælles problemstillinger.

Helhedsplanen organiserer sig således, at der er:

− En boligsocial leder med det overordnede ansvar for implementering af helhedsplanen, personaleledelse, lokale arbejdsforhold, økonomi, målopfyldelse og rapportering til bydelsbestyrelse og LBF, samspil med ledelser i deltagende organisationer samt videreudvikling af lokale og bydelsdækkende løsninger med interne og eksterne organisationer etc.

− Ca. 9 medarbejdere med en faglighed, der svarer til helhedsplanens indsatsområder.

Heraf vil et antal medarbejdere kobles til zonerne og have et særligt ansvar for at holde god kontakt til og dialog med zonens afdelingsbestyrelser og drift og finde lokale løsninger sammen med dem. Boligorganisationerne understøtter dialogen med afdelingerne. Hver zone har som udgangspunkt ¼ medarbejder med opgaver relateret til zonerne. Herudover har medarbejderne andre opgaver relateret til aktiviteter i delaftalerne, som går på tværs af hele området.

4. Samspil med centrale tiltag og indsatser i boligområdet

Der vil i helhedsplansperioden være en række større fysiske indsatser i boligområdet, som den boligsociale helhedsplan kommer til at understøtte og koble til de sociale aktiviteter i delaftalerne.

Infrastrukturplan i Hørgården:

I 2020 modtog 3B en bevilling fra Landsbyggefondens infrastrukturpulje til implementering af en infrastrukturplan for Hørgården. Som en del af projektet er der ansat en socialfaglig proceskoordinator i den boligsociale helhedsplan, som er bindeleddet mellem bygherre og rådgivere på den ene side og beboere, afdelingsbestyrelse, eksterne samarbejdspartnere på den anden side. Stillingen ophører i november 2022, men processen kører videre og opstart af anlæg er planlagt til slut 2023.

Fortætning i Hørgården:

Hørgården har været 2 år på ghettolisten og blev på en meget lille margen ikke udpeget i 2020. 3B er optaget af, at afdelingen ikke fremover kommer til at hoppe ud og ind af listen, og derfor har man igangsat en dialog med afdelingen om fortætningsbyggeri på matriklen. De processer, der er forbundet med dette, er den boligsociale helhedsplan involveret i.

Forandringsplan for Hørgården 2021-2023

Københavns Kommune opstarter medio 2021 arbejdet med en forandringsplan for Hørgården, som primært vil fokusere på fysiske forandringer, men også tilknyttede institutioner og centrale aktører i området mv. Det gøres i tæt samarbejde med boligorganisationen. Det vil være et helhedsorienteret blik på området, som skal ende ud i at pege på strategiske greb, der på lang sigt skal gøre området mere attraktivt. Det er politisk besluttet, at der skal laves forandringsplaner i alle områder i København, der i 2018 var på ghettolisten, men endnu uden udviklingsplan (hård ghetto). Dette initiativ skal også forebygge, at områderne bliver hårde ghettoer. Forandringsplanen laves i tæt samarbejde med boligorganisationen og lokalområdet og beboere.

Haver i Hørgården:

I 2020 modtog den boligsociale indsats i Urbanplanen en bevilling fra Realdania til opførsel af et selvbygget drivhus og udekøkken i genbrugsmaterialer ifm. beboer- haverne. Det er den boligsociale indsats, der faciliterer processerne omkring dette projekt, som også koordineres med infrastrukturplanen, og det er frivillige fra samarbejdspartneren værkstedsfællesskabet TinkerTank, der bygger. Beboerhaverne i Hørgården udvides og helhedsplanen vil fortsætte med at bruge området som en platform for at danne fællesskaber og skabe integration i boligområdet, både mellem beboere, men også mellem boligområdet og bydelen.

Urban Syd:

I 2021 går Københavns Kommune i gang med en stor udviklingsplan i den sydligste del af Urbanplanen som led i lokalplanen. Planen omfatter frasalg af grunde til opførsel af private boliger og detailhandel, anlæg af nye institutioner, renovering af bibliotek og anlæg af ny central plads.

3B er en tæt samarbejdspartner på projektet, og helhedsplanen har i de seneste 4 år haft en central rolle i at koordinere med diverse aktører og kommunikere om de fysiske udviklingsprojekter i området; herunder renovering af Remiseparken, 3B´s nybyggede familieboliger Store Solvænget og planlægning af opførsel af ungdomsboliger på tidligere solvangcentergrund, LAR projekter efter pålæg fra Københavns Kommune – og Urban Syd projektet.

I 2021 har den nuværende boligsociale helhedsplan i Urbanplanen opført en Alternativ Nærgenbrugsstation i samarbejde med TMF og med 3B´s drift, som er placeret ud til den kommende plads. Genbrugsstationen bliver et omdrejningspunkt for jobskabelse og bæredygtige tiltag i området og vil også indgå i samarbejde med Byggeri København ift. Urban Syd.

Den boligsociale helhedsplan har etableret et pladslaug, som består af de omkringliggende interessenter, og arbejdet i dette pladslaug fortsætter i 2022 og frem til Urban Syd og Urmagerpladsen er afleveret.

Derudover vil den boligsociale helhedsplan arbejde med kommunikation og inddragelse som et bindeled mellem naboer til byggepladserne og bygherre mv.

Områdefornyelse

Urbanplanen er omfattet af den igangværende Områdefornyelse Sundby (2017-2023), og Københavns Kommune har vedtaget endnu en områdefornyelse i Hørgården-kvarteret i 2023-25. Af afdelinger fra helhedsplanen indgår foreløbigt Hørgården, 112 Røgeritoften, Gullandsgården, og 133 Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxx. Områdefornyelsen er tænkt ind i flere aktiviteter i helhedsplanen, bl.a. lommepengejobs, fritidsjobs og voksenbeskæftigelse.

Derudover er der et tryghedspartnerskab i dele af helhedsplansområdet: Amager Partnerskab (Tryghedspartnerskabet)

Urbanplanen og dele af Amagerbro er omfattet af et Amager Partnerskab, også kaldet Tryghedspartnerskabet, som projektledes af Sikker By med deltagelse af alle forvaltninger, SSP, politi og boligselskaber. Tryghedspartnerskabet er centralt ift.

implementering og koordinering af det tryghedsskabende og kriminalpræventive arbejde.

Det stærke samarbejde mellem aktørerne rækker langt udover partnerskabet og også udover den definerede geografi.3 Herigennem er helhedsplanen også involveret i 18+ arbejdet. Tryghedspartnerskabet løber fra 2021-2024. Tryghedspartnerskabet finansierer bl.a. en del af en stilling til en kommunikationsindsats i Urbanplanen. Stillingen et forankret i helhedsplanen (se delaftalen sammenhængskraft og medborgerskab).

5. Overordnede mål og indikatorer for den boligsociale indsats Landsbyggefonden har med afsæt i lovgivningen fastsat indsatsområder, mål og indikatorer som retningsgivende for de boligsociale indsatser, der får støtte inden for rammerne af 2019-26-midlerne og på grundlag af regulativet af 11. december 2019. Der er formuleret faste overordnede mål, som den boligsociale indsats skal arbejde hen imod, samt opsat faste indikatorer i tilknytning hertil. Disse fremgår nedenfor. Der er i sammenhæng hermed fastlagt de indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for (jævnfør afsnit 6 nedenfor). Formålet med de faste overordnede mål og indikatorer er at sætte retning på den boligsociale indsats og følge udviklingen i det område, som modtager en bevilling. Udviklingen i området holdes op mod udviklingen i beliggenhedskommunen. På dette niveau er der opmærksomhed på den langsigtede udvikling, der også er afhængig af øvrige tiltag og den kernedrift, som den boligsociale indsats understøtter. Bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på de faste overordnede mål for den boligsociale indsats. Til dette formål stiller Landsbyggefonden data for boligområdet til rådighed. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at denne opfølgning sker.
Mål	Indikator	Baseline bolig- område	Baseline kommune (evt. andet)	Baseline år	Datakilde
		UP=Urban- planen AB=Amage rbro
Der skal ske et fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate,	Andel 1-5-årige i dagtilbud	89,2 %	88,6 %	2020	Boligsocial e data
	Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasseselever	6	7,4	2020	Boligsocial e data

3 Amager Partnerskab dækker Urbanplanen, Hørgården, Gullandsgården, Skotlandsgade og Røgeritoften.

og flere tager en uddannelse	Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse	23,9 %	7,6 %	2020	Boligsocial e data
Flere bliver tilknyttet arbejdsmarke det	Andel 15-29-årige, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse (restgruppen)	19,3 % (375 unge)	13,5 %	2020	Boligsocial e data
Flere bliver tilknyttet arbejdsmarke det	Andel 18-64-årige, der er uden tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse	29,2 %	10,6 %	2020	Boligsocial e data
Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet, og områderne skal opleves trygge	Andel 15-29-årige, som er sigtet mindst én gang	8,3 %	2,0 %	2020	Boligsocial e data
	Andel beboere over 18 år, der føler sig grundlæggende trygge i boligområdet	72 % (UP) 64 % (AB)	73 % (alle HHP)	2018	Tryghedssu rvey, VIVE
Flere er en del af fællesskabet og deltager aktivt i samfundet	Andel beboere over 18 år, der laver frivilligt arbejde	9 % (UP) 11 % (AB)	12 % (alle HHP)	2018	Tryghedssu rvey, Vive
	Andel stemmeberettigede, der har stemt ved seneste kommunalvalg/ folketingsvalg	70,8 % (Folketing svalg) 44,3 % (kommun alvalg)	84,4 % / 84,6 (Folketings valg KK/ helelandet) 61,9 (Kommunal valg)	2019 2017	Boligsocial e data

6. Indsatsområder

De fastlagte indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for, er Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og medborgerskab.

I dette afsnit skal problemkomplekset for hvert af de indsatsområder, der indgår i den boligsociale indsats, beskrives. Problemkomplekset skal forstås som de centrale kerneudfordringer, den boligsociale indsats skal adressere inden for det enkelte indsatsområde. Beskrivelsen skal være konkret og dataunderbygget.

Bemærk, at den specifikke beskrivelse af indsatsområderne med delmål, aktiviteter og

den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen, fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal pege hen imod de fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale.

Uddannelse og livschancer

Problemkompleks for indsatsområdet

0-15-årige: Data peger på, at for stor en andel af de børn, som bor i afdelingerne, mistrives og har tidlige sociale problemer. Der er høj risiko for, at det kommer til at påvirke deres handlemuligheder og livsbane i ungdomsårene og voksenlivet i en negativ retning og kommer til at stå i vejen for et selvforsørgende liv.

− Der iværksættes mere end 3 gange så mange børnefaglige indsatser (§52 sager) blandt de 0-17-årige i området sammenlignet med resten af København.4

− Ca. hver femte af områdets elever i 0. klasse har behov for en fokuseret eller særlig indsats for at fremme deres sproglige udvikling.5

− Unge fra området har et karaktergennemsnit for dansk og matematik, der ligger 1,4 under gennemsnittet i København.

− Blandt de 10-13-årige er færre indmeldt i kommunale fritidstilbud end i København generelt, og også færre end i flere andre udsatte boligområder i byen.6

Det er børn fra socialt udsatte familier, hvor den eller begge voksne ofte ikke magter at give børnene den nødvendige støtte og omsorg i opvæksten. Erfaringen fra helhedsplanen og BBU’s familierådgivers arbejde er, at forældrene generelt er udsatte på en lang række punkter; de har en svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, de mangler uddannelse, taler dårligt dansk, lever af overførselsindkomster, har dårligt helbred og har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I nogle tilfælde kombineret med alkohol- eller stofmisbrug, psykisk sårbarhed, traumer og kriminalitet.

Ofte har familierne et netværk, men det er til andre beboere, som lever med samme risikofaktorer.

15+ årige:

Børn, der vokser op i området og ikke får den fornødne støtte fra hjemmet, er i høj risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er for de fleste unge nøglen til at få det liv, de drømmer om. Det er adgangsbilletten til arbejdsmarkedet og stabilitet og afgørende for at bryde en negativ social arv. Der er en stor gruppe på ca. 375 unge voksne (15-29-årige), som ikke er i gang med en uddannelse eller med

beskæftigelse. Mange starter en uddannelse, men for få gennemfører.7 De snubler på

4 SOF, BBU data 23. April 2021, KK. 7,05 % (AB) og 4,86 % (UP) mod 1,52% (KK) og 4% i gennemsnit for alle Helhedsplaner i KK.

5 BUF opgørelse 23. april 2021, KK. 19,57 % (UP) og 15 % (AB) mod 17,1% (KK).

6 BUF opgørelse 23. april 2021, KK. 47,57 % (UP) og 44,02 % (AB) mod 59,1% (KK)

7 Andelen af 18-29-årige der frafalder en uddannelse, er dobbelt så høj i området som i Københavns Kommune (boligsociale data).

tærsklen til voksenlivet og nogle ender med at hænge fast i kontanthjælpssystemet, mens enkelte starter eller fortsætter en kriminel løbebane.

− Andelen af 20-24-årige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse (HFU) og som ikke er i gang med en uddannelse, ligger knap 3 gange over niveauet i København.8

− Andelen af 30-34-årige i området med grundskole som HFU og som ikke er i gang med en uddannelse, ligger mere end 4 gange over niveauet i København.9

− Blandt de 30-59-årige har 51-67,4 % på tværs af afdelingerne grundskole som HFU.10

En stor andel af de socialt udsatte unge får for ofte dårligt udbytte af deres år i skolen, de knytter sig i mindre grad til det organiserede fritidsliv, de tabes efter 9. klasse, og nogle lever en gadeorienteret livsstil, som ofte involverer normbrydende adfærd og kriminel aktivitet. Denne kombination er med til at marginalisere unge fra boligområdet yderligere og holde dem fast i en situation uden funktion og perspektiv. Derudover er negativ social kontrol også en stor udfordring i området, både ift. uddannelse og beskæftigelse. Etnisk konsulentteam i Københavns Kommune får et stigende antal henvendelser, hvilket tyder på et udbredt problem, som kræver opmærksomhed også fra helhedsplanen.

Helhedsplanens opgave bliver at hjælpe børn, unge og forældre med en konstruktiv og udbytterig tilknytning til skole, fritidsliv, arbejdsmarked og uddannelsesinstitutioner. Alle boligsociale indsatser integreres i samarbejde med blivende aktører i området, blandt andet med fokus på forankring. Helhedsplanens arbejde med at forebygge barrierer for uddannelse blandt de 15+ unge, vil i særlig grad finde sted i de aktiviteter, der ligger under delaftalen Kriminalitetsforebyggelse.

Beskæftigelse

Problemkompleks for indsatsområdet

Tilknytning til arbejdsmarkedet er en af de væsentligste faktorer, der driver integration i samfundet af borgere, som har en anden etnisk oprindelse end dansk. Arbejdsmarkedet er en indgang til netværk, dansk sprog, kulturforståelse, anerkendelse, økonomisk og familiært overskud og styrket selvopfattelse m.v.

Andelen af beskæftigede i området er i perioden 2016-20 steget fra ca. 53 % til ca. 58

%, mens det i hele København er steget fra ca. 71 % til 74 %.11 Trods den positive udvikling halter helhedsplansområdet fortsat langt bagefter gennemsnittet for København. Hørgården og Støberigården er blandt de 5 afdelinger i helhedsplanen med lavest andel beskæftigede og har kun vist en lille fremgang over de seneste 5 år.12

8 LBF, Boligsociale data. 25,8% (UP) og 31,3% (AB) mod 9,3% (KK)

9 LBF, Boligsociale data. 34,2% (UP) og 31,9% (AB) mod 7,8% (KK)

10 LBF Beboerdata. Ghettokriterier.

11 LBF beboerdata, 2016-2020. beskæftigelse.

12 LBF Beboerdata. Andelen af beskæftigede 18-64-årige er hhv. 54,09 % i 113, Støberigården og 56,23

% i Hørgården mod 74,36 % i KK.

Endelig viser en række data, at ledigheden i helhedsplansområdet ligger væsentligt over gennemsnittet i Københavns Kommune:

− I Urbanplanen og Amagerbro er ungeledigheden blandt de 18-24-årige mere end henholdsvist 3 og 2 gange højere end i København. Blandt de 25-29-årige er andelen mere end 2,5 og 2 gange højere.13

− 19,3 % af de 18-29-årige er hverken i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse.14

− Blandt de 30-64-årige er andelen af offentligt forsørgede fuldtidspersoner mere end 2,5 gange så høj som i hele København.15

− Andel af passive kontanthjælpsmodtagere blandt de 18-64-årige på offentlig forsørgelse er markant højere i området end i København.16

− Ud af 5 københavnske ghettoområder scorer Hørgården lavest på selvopfattet helbred; fysisk såvel som psykisk.17

Arbejdet med beskæftigelse er tæt forbundet til de øvrige indsatsområder, som har fokus på uddannelse og medborgerskab, bl.a. sprogundervisning og netværk, som kan modgå de barrierer, der er for at blive en del af arbejdsmarkedet. I beskæftigelsesindsatsen vil helhedsplanen rette indsatsen mod to grupper:

− Voksne beboere, primært forsørgere, i alderen 18 – 64 år, der har svært ved at opnå adgang til og fodfæste på arbejdsmarkedet.

Unge beboere i alderen 15-25 år, som har behov for fritidsjob med henblik på arbejdsliv og uddannelse, herunder særligt udsatte NEET-unge (Not in Employment, Education or Training), som vi i det boligsociale arbejde typisk møder i grupper i det offentlige rum, og som har svært ved at opnå adgang til og fodfæste på arbejdsmarkedet.

Kriminalitetsforebyggelse

Problemkompleks for indsatsområdet

Børn og unge i området er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken, og de debuterer som kriminelle i en tidlig alder.18 Boligområderne er i forskellig grad udfordret af børn og unge, som hænger ud i det offentlige rum, og afdelingernes tilbagemeldinger til de to helhedsplaner i den indledende proces ifm. ny fælles helhedsplan har samstemmende været, at helhedsplanen skal have fokus på kriminalitetsforebyggelse og tryghedsskabende aktiviteter.

Kriminalitet fylder for meget i området og har en markant negativ betydning for

13 BIF opgørelse, 14/4 2021, KK. Andel unge i helhedsplanen, som har et kontaktforløb i Jobcenter København (ungeledigheden).

14 LBF, Boligsociale data. Se strategiske overordnede mål og indikatorer

15 LBF, Beboerdata: 35,52 % (UP) og 34,18 % (AB) mod 13,57 % (KK) i 2019.

16 LBF, Beboerdata: 43,86 % (UP) og 42,68 % (AB) mod 31,48 % (KK) i 2019.

17 Epinion for KK 2020: Oplevelse af livssituation og nabolag blandt borgere i udsatte boligområder.

18 SSP Amager opgørelse 12/4 2021.

trygheden og for mange andre sociale forhold i familier, i afdelinger og på gaden. Der er stor forskel på adfærden blandt de kriminalitetstruede børn og unge i områderne, særligt fordi de aldersmæssigt spænder fra 7 - ca. 25 år. Flere afdelinger er udfordrede af banderelaterede og voldsparate voksne samt medløbende kriminalitetstruede unge, mens andre afdelinger er udfordrede af mange børn og unge i det offentlige rum med bekymrende og/eller utryghedsskabende adfærd. Der er også set eksempler på, at børn og unge er involveret i salg af euforiserende stoffer.

− Andelen af unge der er sigtet mindst én gang er over 3 gange så højt som gennemsnittet i København.

− Andelen af dømte ligger højt i området, særligt i Hørgården, Remisevænget, 140 Televænget II&III, 133 Skotlandsgade/Tingvej.19

− SSP har registreret 120 og 150 enkeltsager af niveau 1 og 2 (’bekymrende adfærd‘ og ’førstegangskriminalitet’) i hhv. Amager Øst og Amager Vest i 2020. I 2017 lå opgørelsen på 78 og 117 sager.20

− BBU Amager har i 2020 oplevet en markant stigning i underretninger vedr. unge, der antræffes med banderelaterede personer.21

− Idrætsdeltagelsen og fysisk aktivitet falder med lavere socioøkonomisk status.22

− Blandt de 10-13-årige er færre indmeldt i kommunale fritidstilbud end i København generelt, og også færre end i flere andre udsatte boligområder i byen.23

− Ca. 40 % af børnene i området vokser op med en enlig forsørger mod 21,85 % i København generelt.24

Tilsammen har det stor betydning for beboernes oplevelse af utryghed. I området dækket af Tryghedspartnerskabet, er andelen af utrygge københavnere i 2021 over gennemsnittet for både bydelen og hele byen. 25 Helhedsplanens rolle i det kriminalpræventive arbejde bliver at medvirke til det forebyggende arbejde og opbygning af beskyttelsesfaktorer i forhold til kriminalitet i form af fx lommepengejobs, støtte til skole og uddannelse, understøtte sunde fællesskaber og alternativer til gaden samt deltagelse i lokal koordination med Tryghedspartnerskabet, SSP, politi mfl.

Sammenhængskraft og medborgerskab

Problemkompleks for indsatsområdet

Social isolation og meget begrænsede netværk har indflydelse på, om man som udsat

19 LBF, Beboerdata. Xxxxx dømte 2019: 2,35 % (Hørgården), 2,58 %, 3,08 %, 3,95 % (Remisevængerne Nord, Øst og Vest), 3,37 % (116 Televænget II+III) og 2,48% (133 Skotlandsgade/Tingvej) mod 1,07 % i kommunen og 0,8 % i hele landet.

20 SSP Amager opgørelse 12/4 2021.

21 SSP Amager. Underretninger om kriminalitet for alle lokaludvalg på Amager fra 1/1/20-3/11/20.

22 KFF, 2020. Idrætten i København - januar 2020

23 BUF opgørelse 23. April 2021, KK. 47,57 % (UP) og 44,02 % (AB) mod 59,1% (KK)

24 LBF, Beboerdata. Børn.

25 KK, Tryghedsundersøgelsen 2021. Andelen af utrygge københavnere var 17 % i partnerskabsområdet, 8 % for bydelen og 9 % i hele byen.

beboer og familie har adgang til og føler sig som en del af det danske samfund. Trygfonden offentliggjorde i 2017 en undersøgelse om fællesskaber, som viste, at omkring en femtedel af den voksne befolkning i Danmark oplever, at de er på kanten af eller udenfor fællesskabet.26 Det er borgere, der ofte bor i vores boligområder, og som vi også ser er udsatte i forhold til arbejde og uddannelse og samtidig har svært ved at orientere sig i det offentlige system og finde vej til den hjælp og støtte, der findes her.

Det gælder også beboere med anden etnisk herkomst end dansk (andelen af indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 45 % i boligområdet27), som bl.a. kan være udfordrede af manglende sprog samt viden og erfaringer med de logikker, normer og regler, der er styrende på fx et dansk arbejdsmarked og i danske samfundsinstitutioner. Ydermere kan der i nogle tilfælde være problemer med isolation og social kontrol. Endelig er det beboere, der kæmper med ensomhed og kan være utrygge ved at bevæge sig væk fra deres hjem og boligområde.

Data viser en tydelig overrepræsentation i området af beboere, som oplever at være utrygge, og som ikke har tillid til naboskabet.

− 43 % føler sig ikke som del af et fællesskab i Urbanplanen (393 besvarelser).28

− 64 % føler sig trygge i deres boligområde på Amagerbro og 72 % i Urbanplanen. I befolkningen er det 89 %.29

− 54 % i helhedsplansområdet mener, at andre folk i området vil hjælpe naboer. I de 66 helhedsplansområder i DK er det 64 % og i befolkningen er det 74 %.30

Helhedsplanen vil arbejde med at styrke trivsel og tryghed ved at understøtte beboernes adgang til både de større fællesskaber og til lokale fællesskaber i boligområderne. Det vil bl.a. ske gennem arbejdet med naboskab, netværk, brobygning og støtte til at finde vej i det kommunale system ved utryghedsskabende livssituationer omkring bl.a. beskæftigelse og familieliv. Der vil være et særligt fokus på kvindelige forsørgere, som vi fra erfaring ved har stor gavn af den helhedsorienterede støtte og kompetenceudvikling, der involverer både sprog, beskæftigelse, netværk, familie mm. Samtidig er kvinderne centrale for arbejdet med medborgerskab og integration i familierne generelt.

7. Lokal evaluering

Formidling af resultater og historier fra indsatserne til beboerne og samarbejdspartnere er et vigtigt redskab til at sikre opbakning og kendskab til helhedsplanens arbejde, hvilket igen er afgørende for at kunne få adgang til at arbejde og skabe resultater i områderne.

Derfor afsættes der midler i budgettet årligt til, at helhedsplanen hvert år kan sætte fokus på opnåede resultater, samarbejdsflader og aktivitet i indsatsområderne.

26 Trygfonden og SFI, 2017. Fællesskabsmålingen.

27 LBF beboerdata. Andelen af indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande er 53,65 % på Amagerbro og 45,75 % i Urbanplanen.

28 3B, 2017. Fællesskabsundersøgelsen.

29 VIVE. Tryghed og Trivsel – 2018.

30 VIVE. Tryghed og Trivsel - 2018.

8. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og livschancer

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed.

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Boligsocial indsats på Amager

Delaftalen gælder fra - til:

Januar 2022 – 31. december 2025

Delaftalens parter:

Ældresagen v. Xxxxx Xxxx, formand for Ældresagen Xxxxxx xxxxx.xxxx@xxxxxxxxxxx- xxxx.xx

Børne og ungdomsforvaltningen (BUF):

• Sundhedsplejen, v. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx, Teamleder Sundhedsplejen Amager xx0x@xx.xx

• Skoler1:

o Xxxxx Xxxxx Xxxxx v. Skoleleder Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx xxxxxx@xx.xx

o Dyvekeskolen v. skoleleder Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx XX0X@xx.xx

o Amagerfælled Skole v. skoleleder Xxxxxx Xx Xxxxxx Xxxxxx x00x@xx.xx

Socialforvaltningen (SOF) og Borgercenter Børn og Unge (BBU Amager) v. afdelingsleder Xxxxxx Xxxx XX00@xx.xx

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde.

1 Følgende skoler ligger også i helhedsplansområdet, og vil også blive tilbudt samarbejde om delaftalens projekter: Skolen på Amagerbro, Lergravsparkens Skole og Højdevangens Skole

Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline	Baseline år	Datakilde
Flere børn	Elevernes selvoplevede trivsel i folkeskolens 4.-7. klasse (1 er dårligst, 5 er bedst)	UP: 3,39	3,47	2019	Boligsociale data
og unge skal trives		AB: 3,42	(Københavns Kommune)
fagligt og
socialt i
skolen
	Skolefravær i	AB: 8,01 %	6,7 %	Skoleåret	Datablad fra
	grundskolen	UP: 6,41 %	(Københavns Kommune)	2019/20	Teknik- og Miljøforvaltningen,
					Københavns
					Kommune
	Andelen af elever, som	87,2 %	92,4 % (Københavns	2019	Boligsociale data
	består		Kommune)
	grundskolen
	med højere
	end
	karakteren 2
	i dansk og
	matematik
	Skolefravær i	AB: 8,01 %	6,7 %	Skoleåret	Datablad fra
	grundskolen	UP: 6,41 %	(Københavns Kommune)	2019/20	Teknik- og Miljøforvaltningen,
					Københavns
					Kommune

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:

Superkræfter

Sprogundervisning og lektiehjælp

Medarbejderressourcer for indsatsområdet:

1 medarbejder med primært fokus på Superkræfter

1 medarbejder med fokus på sprogundervisning og lektiehjælp (25 %), som også kobler til Springbræt under delaftalen Sammenhængskraft og medborgerskab (75 %)

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

BUF og folkeskolernes kerneopgave og arbejde med at give udsatte børn og unge et liv med skole og uddannelse

BUF’s kerneopgave (sundhedsplejersker, støttepædagoger mfl.) med at give udsatte mødre og småbørn støtte og vejledning

SOF’s kerneopgave med at støtte udsatte børns trivsel og indlæring

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Xxxxx for eventuelle ændringer af delaftalen drøftes mellem parterne og forelægges bydelsbestyrelsen.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Superkræfter

Formål:

Formålet med Superkræfter er at øge børn og unges chancelighed i skole og uddannelse ved at:

• Styrke børn og unges faglige forudsætninger og selvtillid i relation til sprog, læsning og matematik

• Styrke børn og unges tilknytning til og trivsel i skolen

• Give børn og unge adgang til alsidige erfaringer med og viden om verden, der har betydning for et liv med uddannelse, beskæftigelse og medborgerskab

Målgruppe(r):

Børn og unge i folkeskolernes 0. - 9. klasse, der klarer sig dårligere i skolen end gennemsnittet, når det gælder sprog, læsning og/eller matematik, og som samtidig er kendetegnet ved en eller flere af følgende faktorer:

• Begrænset eller ingen adgang til faglig hjælp og støtte i hjemmet

• Begrænset eller ingen adgang til at træne og udvikle det danske sprog i hjemmet

• Udsathed i relation til kammerater og skolens fællesskaber

• Lever ikke et børneliv med mange alsidige erfaringer eller oplevelser, der kan understøtte succes i skolen

Indhold og praksis:

Superkræfter bygger videre på erfaringer:

Superkræfter bygger videre på de sidste 5 års projektsamarbejde mellem helhedsplaner, folkeskoler og frivillige omkring styrket sprog, læsning og læseglæde i indskolingen. På to folkeskoler i Urbanplanen har frivillige voksne og unge læsevenner været matchet med mere end 200 unikke børn i 0.-5. klasse, der har modtaget ugentlig sprog- og læsestøtte fra deres personlige læse- og voksenven gennem et skoleår. De frivillige læsevenner bliver i vid udstrækning rekrutteret gennem samarbejde med ÆldreSagen på Amager og medbringer livshistorier og erfaringer fra mange forskellige faglige og sociale baggrunde. De frivillige bliver løbende kompetenceudviklet på workshops med skolernes læsevejledere, dansk som andetsprogslærere, BUF’s sprogkonsulent og helhedsplan.

Fremadrettet fokus på skalering og udvidelse:

Fremadrettet skal Superkræfter have fokus på:

• Yderligere forankring hos de nuværende partnerskoler: Superkræfter er allerede på vej mod forankring på Dyvekeskolen og Xxxxx Xxxxx Skole, hvor helhedsplanen kan overlade en stor del af projektet til skolerne selv. Skolernes koordinatorer styrer den daglige koordinering med frivillige, lærere, forældre og børn omkring de enkelte forløb mellem et barn og en læseven. På samme måde skal skolerne overtage den løbende kompetenceudvikling af og sparring med de frivillige, men med fortsat støtte fra helhedsplanen gennem de første år af den nye helhedsplansperiode. Rekruttering af frivillige vil helhedsplanen fortsat tage sig af som en del af arbejdet med udbredelsen af projektet, men med fokus på forankring hos bl.a. ÆldreSagen og andre relevante organisationer inden 2025.

• Udbredelse til flere af områdets skoler: Superkræfter er velafprøvet, beskrevet og let tilgængelig og således nemt at skalere til flere skoler i resten af helhedsplansområdet. Samtidig er indhold, organisering og metoder nemme at udvikle og tilpasse nye lokale forhold og behov. Modellen kan fx udvikles til mellemtrin eller udskoling, hvor frivillige matches med unge, der ikke er erklærede uddannelsesparate og understøtte sprog, læsning og matematik i relation til de kompetencer, der kræves i den sidste del af folkeskolen i overgangen til ungdomsuddannelser. Folkeskolerne i helhedsplansområdet (fire udover de to, der allerede kører Superkræfter) bliver tilbudt et samarbejde omkring Superkræfter med udgangspunkt i lokale forhold og interesser.

• Udvidelse med matematik og kulturelle erfaringer: Superkræfter skal udvikles med henblik på at rumme flere elementer, der kan styrke chancelighed for de deltagende børn. Det betyder, at projektet udover sprog, læsning og trivsel skal have fokus på at styrke målgruppens matematiske kompetencer og på at give adgang til kulturelle erfaringer gennem kobling til bl.a. KFF’s aktiviteter, lokale foreninger og NGO’er, Red Barnets oplevelsesklubber samt Københavns kulturinstitutioner (museer, teatre mfl.). Helhedsplanen og skolerne står i fællesskab for kompetenceudvikling af frivillige, herunder udvidelse af metodekatalog, der både har fokus på sprog, læsning og matematik.

• Øget inddragelse af socialfaglige kompetencer: Gennem Superkræfters første 5 år har projektet hovedsageligt udfoldet sig inden for skolens rammer med lærere, dansk som andetsprogslærere, læsevejledere og skolepædagoger som primære samarbejdspartnere. Denne organisering kan med god grund fortsætte, men derudover skal projektet udvides gennem samarbejde med bl.a. skolesocialrådgivere (SOF), opsøgende familiebehandlere (SOF) og skolesundhedsplejersker (BUF) med henblik på rekruttering af børn og unge, der af forskellige årsager kan gå under radaren for fx lærere, men som kan have gavn af kontinuerlig kontakt til og udveksling med en udenforstående, frivillig voksen. Udover at bistå rekruttering kan bl.a. skolesocialrådgiver også inddrages i kompetenceudviklingen af de frivillige og styrke den sociale del af rollen som frivillig.

• Udviklingsforløb: Udover den konkrete indsats med frivillige, der styrker udsatte børn i skolen, kan et samarbejde om Superkræfter på udvalgte skoler også indeholde en udviklingsdel. Denne del vil have fokus på fælles udvikling af initiativer, der forebygger, at de sociale problemer, som rammer udsatte børn og unge, får betydning

i deres skoleliv. Fra både forskning (fx VIVE 2020) og fra helhedsplanens tætte

samarbejde med de mest marginaliserede unge på gaden, ved vi, at dårlige skoleerfaringer er fælles for de unge, der tilbringer det meste af deres ungdomsliv på gaden og er i risiko for permanent at ende uden for uddannelse og beskæftigelse.

Årsagen til de dårlige skoleerfaringer skal sjældent findes i selve skolen, men de komplekse sociale problemer, der rammer de mest marginaliserede børn og unge, spiller alligevel en rolle i deres skole- og uddannelsesliv og påvirker deres faglige udvikling og sociale trivsel negativt. Superkræfters udviklingsforløb skal på den baggrund bidrage til lokal, institutionel forebyggelse af, at den samme andel af unge år efter år ender i NEET-gruppen2. Forløbene skal kombinere skolernes kerneopgave og faglighed med helhedsplanens kompetencer i at arbejde helhedsorienteret, områdebaseret og inddragende med de problemer, der rammer udsatte børn og unge. Medarbejdere, børn og unge selv samt helhedsplanen skal sammen 1) skabe mere viden om, hvordan de forskellige sociale problemer, der rammer udsatte børn og unge konkret gør sig gældende i målgruppens skoleliv. Og 2) på den baggrund udvikle og afprøve metoder og initiativer, der kan sikre skolernes mulighed for at reagere på de sociale problemer, udsatte børn og unge tager med ind i deres skolehverdag.

Forløbene kan finde sted i kortere eller længere forløb, fx i forbindelse med tema- og projektuger på folkeskolerne.

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen:

• Overordnet projektansvar

• Udbredelse og forankring i tæt samarbejde med skoler

• Rekruttering af frivillige i samarbejde med bl.a. ÆldreSagen og andre relevante aktører

• Kompetenceudvikling af frivillige og udvikling af metodekatalog i samarbejde med skoler og relevante fagfolk (fx matematikvejledere, læsevejledere, faglige konsulenter, skolesocialrådgivere)

• Kobling af projektet til relevante aktører med henblik på deltagende børns adgang til kulturelle erfaringer og oplevelser, fx Red Barnets oplevelsesklubber, KFF, lokale foreninger og NGO’er mfl.

• Udvikle fuld forankringsmodel, herunder model for rekruttering og ledelse af frivillige, der kan fortsætte efter 2025

• Facilitering af fælles udviklingsforløb på udvalgte skoler med udvalgte medarbejdere samt børn og unge selv

• Understøtte afprøvning og forankring af initiativer og metoder i lokale institutioner og andre relevante sammenhænge

Skoler:

• Daglig koordinering med frivillige, lærere, børn og forældre

• Rekruttering af børn og unge i målgruppen i samarbejde med lærere, skolesocialrådgivere, sundhedsplejersker mfl.

0Xxxxxxx Xxxxxxxxx 2010, Xxxxxxx 2014, VIVE 2016, 2018, Xxxxxxxxx & Xxxxxxx 2016

• Kompetenceudvikling af frivillige og udvikling af metodekatalog i samarbejde med helhedsplan og andre relevante fagpersoner (fx matematikvejledere, læsevejledere, faglige konsulenter, skolesocialrådgivere)

• Deltage i møder om projektudvikling og forankring ÆldreSagen:

• Rekruttering af frivillige

• Frivilligpleje SOF/BBU Amager:

• Bidrage til rekruttering af børn og unge i målgruppen gennem BBU’s medarbejderressourcer på skolerne (fx skolesocialrådgivere, gadeplan) i samarbejde med lærere, sundhedsplejerske, opsøgende familierådgivere mfl.

• Understøtte projektet samt målgruppen og forældres generelle trivsel, gennem BBU’s medarbejderressourcer på skolerne og gennem deltagelse i netværksfora med fokus på børne- og familieliv i samarbejde med helhedsplanen

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Sprogundervisning og lektiehjælp

Formål:

• At styrke voksne beboeres dansksproglige kompetencer med henblik på uddannelse, arbejdsmarked og mulighed for at handle i eget liv

• At styrke hjemmegående og barslende kvinders dansksproglige kompetencer i kombination med viden om deres småbørns sproglige udvikling og trivsel

• At give børn og unge adgang til lektiehjælp

*Aktiviteterne skal ske i sammenhæng med aktiviteten ‘Springbrættet’, der er nærmere beskrevet i delaftalen om Sammenhængskraft og Medborgerskab, og dermed sikre synergi og sammenhæng mellem arbejdet med sprog, netværk og medborgerskabskompetencer.

Målgruppe(r):

Målgruppe 1 for danskundervisning: Voksne beboere med dansk som fremmedsprog, der har et ønske om at blive bedre til dansk med henblik på bl.a. job og uddannelse.

Målgruppe 2 for Mor og barn - dansk: Barslende og hjemmegående kvinder med småbørn på op til 6 år, der er kendetegnede ved begrænset dansk, manglende netværk og viden om det danske samfund fx sundhedssystem og daginstitutioner. Nogle af kvinderne fravælger daginstitution til deres børn (særligt vuggestue). I forhold til dansk er det typisk kvinder, der enten holder pause pga. barsel, aldrig er kommet i gang med undervisning pga. graviditet og barsel umiddelbart efter familiesammenføring samt kvinder, der har færdiggjort danskundervisning for mange år siden, men efter gentagne graviditeter og et liv som hjemmegående ikke har været på arbejdsmarkedet og i begrænset omfang anvender dansk i deres dagligdag.

Målgruppe 3: Børn af målgruppe 1, der er kendetegnede ved ikke at have adgang til lektiehjælp i hjemmet, fordi deres forældre fx har begrænsede dansksproglige kompetencer og/eller begrænset skolegang.

Indhold og praksis:

“Mor og barn – dansk”:

Mor og barn – dansk bygger videre på samme aktivitet i de nuværende helhedsplaner, hvor helhedsplanen i samarbejde med BUF’s sundhedsplejersker og opsøgende team på ugentlig basis faciliterer en mødregruppe, hvor de deltagende kvinder medbringer deres småbørn til simpel danskundervisning med primært fokus på mundtlighed i kombination med sprog-, sang- og bevægelseslege samt rådgivning om småbørnsrelaterede emner.

BUF’s sundhedsplejersker og opsøgende team deltager månedligt med vejledning om

sprog, kost, søvn, sundhed, motorik, familietrivsel, institutionsliv samt ikke mindst flersprogede familiers behov og udvikling.

Danskundervisning:

Her rekrutteres den brede gruppe af voksne beboere samt målgrupper fra bl.a. Springbrættet og Lokal voksenbeskæftigelse til danskundervisning, der supplerer den lovpligtige danskundervisning, bl.a. FVU. Undervisningen finder sted i lokale faciliteter og skal bidrage til at styrke deltagernes forudsætninger for at komme i uddannelse og job. Helhedsplanen står også for den brede rekruttering til forløbene samt koordinering med udbydere af FVU og anden danskundervisning omkring lokaler mm. På nuværende tidspunkt samarbejder helhedsplanerne med Studieskolen omkring FVU-undervisning, men det kan fremover også være andre udbydere af danskundervisning.

Målgruppen kan også kobles til Springbrættets frivillige, der bl.a. understøtter anvendelse og udvikling af det danske sprog, og/eller fungerer som 1:1 samtalepartner for kvinder med behov for styrket dansk.

Lektiecafé for børn i samarbejde med NGO

Mens forældre går til danskundervisning, modtager børn af deltagerne lektiehjælp i tilstødende lokaler. Det skal foregå i samarbejde med frivillige, bl.a. fra NGO’er som Red Barnet eller Ungdommens Røde Kors, som Amagerbro har mange års erfaring med at samarbejdet med omkring lektiehjælp.

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen:

• Tovholder for aktiviteterne

• Koordinering af samarbejdet med danskudbydere, Ungdommens Røde Kors, BUF og andre samarbejdspartnere

• Værtskab og sikre, at der er danskundervisning samt rådgivning om småbørn ved Mor og barn – dansk i samarbejde med frivillige samt BUF’s sundhedsplejersker og opsøgende team

• Rekruttering og lokaler til danskundervisning

BUF/opsøgende team og sundhedspleje:

• Månedlig deltagelse i Mor og barn - dansk med vejledning og rådgivning omkring sprog, flere sprog i hjemmet, sundhed, kost, søvn, trivsel, institutionsliv, motorik mm

• Rekruttering af målgruppen for Mor og barn – dansk

• Udbredelse af BUF’s aktuelle programmer og viden fra småbørnsfeltet til en målgruppe, der bl.a. kan være kvinder, der fravælger institution og deres børn, der derfor ikke kommer i daginstitution

Studieskolen eller andre udbydere af danskundervisning:

• Danskundervisning i lokale faciliteter i helhedsplansområdet

NGO (Ungdommens Røde Kors, Red Barnet):

• Koordinering og uddannelse af frivillige til lektiehjælp

Delaftale for indsatsområdet Beskæftigelse

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Boligsocial indsats på Amager

Delaftalen gælder fra - til:

1. januar 2022 – 31. december 2025

Delaftalens parter:

JKI, Jobcenter København Lærkevej (BIF) v. Centerchef Xxxxx Xxxxxx Xxxx xx00@xx.xx JKU Ungecentret i Jobcenter København (BIF) v. afdelingschef Xxxxx Xxxxxx x00x@xx.xx

Teknik- og miljøforvaltningen (TMF) ang. Alternativ genbrugsstation v. specialkonsulent Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx XX0X@xx.xx

Socialforvaltningen (SOF) og Borgercenter Børn og Unge (BBU Amager) v. afdelingsleder Xxxxxx Xxxx XX00@xx.xx

Københavns Ungdomsskole v. projektkoordinator Xxxxxxx Xxxxxx XX0X@xx.xx

Kultur- og fritidsforvaltningen (KFF) v. chef for Amager Kultur Xxxxxx Xxx X00X@xx.xx Boligforeningen 3B (Alternativ Nærgenbrugsstation)

Områdefornyelse (TMF) v. specialkonsulent Xxxxx Xxxxxx X00X@xx.xx

‘Perspektiv’ under Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen (BIF), v. Afdelingschef Xxxxx Xxxx Xxxxxxx (x000@xx.xx) og projektkoordinator Xxxxxxx Xxxxxxx. XX00@xx.xx

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområd e/ målgruppe	Evt. anden baselin e	Baselin e år	Datakilde
Flere nærmer	Andelen af offentligt	Urbanplanen	KK:	2019	Beboerdata
sig	forsørgede, der er	:	31,48
arbejdsmarke	passive	43,86 %	%
det	kontanthjælpsmodtag	(384,6
	ere1	fuldtidspers.)
		Amagerbro: 42,68 % (295,8 fuldtidspers.)	Almene boliger: 40,68 %
At flere unge, herunder de særligt udsatte, får adgang til fritidsjob	Antal, der får/fastholder fritidsjob eller studiejob	Baseline udgøres af resultatet i helhedsplane ns første år i 2021		2021	Registreres i helhedsplan en

1 I Beboerdata omfatter denne gruppe: Passive kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælps-modtagere (uden ledighed eller aktivering) samt integrationsydelsesmodtagere (uden ledighed eller aktivering). Herudover samtlige personer i ressourceforløb og jobafklaring (uden aktivering). I helhedsplanen omfatter samarbejdet med Perspektiv dog også selvforsørgende/ægtefælleforsørgede, som ikke indgår i denne registermåling.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:

Lokal voksenbeskæftigelse

Fritidsjob for alle

Medarbejderressourcer for indsatsområdet:

1 medarbejder med primær fokus på lokal voksenbeskæftigelse 1 medarbejder med primær fokus på fritidsjob for alle

De to medarbejdere vil desuden bidrage med 25 % af deres tid til aktiviteter under xxxxxxxxxx Sammenhængskraft og Medborgerskab.

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

JKI/BIF kernedrift og indsats for de mest udsatte borgere i “Flere skal med” - målgruppen

JKU/BIF kernedrift og indsats for de mest udsatte unge borgere

TMF (herunder Områdefornyelsen og Green Teams) ift. miljø, grøn dagsorden, byggeri og affald

BBU Amager (Fritidsjobindsats og Fritidsjob med mentor i Familierådgivningen i Holmbladsgade samt nystartet samarbejdsindsats mellem BBU Amager og JKI med helhedsorienterede forløb for udvalgte, udsatte familier)

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Behov for eventuelle ændringer af delaftalen drøftes mellem parterne og forelægges bydelsbestyrelsen.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Lokal voksenbeskæftigelse

Formål:

At flere ledige voksne beboere nærmer sig arbejdsmarkedet og får adgang til lønnede timer i det lokale erhvervsliv, socialøkonomiske virksomheder, byggeprojekter, boligorganisationernes drift og hos andre samarbejdspartnere.

Målgruppe(r):

Voksne beboere, primært forsørgere, i alderen 18 – 64 år, der har svært ved at opnå adgang til og fodfæste på arbejdsmarkedet. Målgruppen er kendetegnet ved flere af følgende faktorer:

• Har været på kontanthjælp og i beskæftigelsessystemet i mange år. De er oftest kategoriseret som aktivitetsparate, i ressourceforløb og/eller jobafklaring. De kan også være ægtefælleforsørgede.

• Mangler netværk og er ramt af forskellige somatiske og psykiske udfordringer, der kan vise sig som angst, stress, depression, isolation og utryghed og bl.a. være barrierer for mobilitet.

• Begrænset uddannelse, svage danskkundskaber og lever i familiestrukturer, der passer dårligt til et dansk arbejdsmarked.

• Erfaringer med mange praktikker, måske korte vikariater, der ikke fører til job

• Vanskeligheder ved at afkode og navigere i beskæftigelsessystemet samt forstå systemets forventninger og egne rettigheder.

• Xxxxxxx tro på, at de kan lykkes med at blive en del af arbejdsmarkedet og tillid til, at de kommunale, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger kan hjælpe dem videre.

• Også målgruppe for JKI’s indsats ”Flere skal med”, som er alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. “Flere skal med” har fokus på lønnede timer som mål og på virksomhedsrettede indsatser kombineret med håndholdt individuel støtte til udsatte borgere.

På baggrund af nuværende erfaringer ser vi, at vi for ovenstående målgruppe kan gøre den største forskel gennem det helhedsorienterede samarbejde på tværs af kommunal indsats, helhedsplan og civilsamfund og dermed også bedst supplere den brede kommunale beskæftigelsesindsats.

Indhold og praksis:

“Lokal voksenbeskæftigelse” viderefører og udbygger erfaringer:

”Lokal voksenbeskæftigelse” skal udbygge og skalere de senere års udviklingssamarbejde i Urbanplanen mellem JKI Lærkevej, helhedsplanen/boligforeningen 3B og forskellige lokale aktører indenfor beskæftigelse, erhverv og socialøkonomi. Samarbejdet har haft fokus på en fælles indsats mod afklaring af samt lønnede timer til de mest udsatte voksne beboere i lokale aktiviteter indenfor bl.a. byggeri, tekstilproduktion, affaldshåndtering og drift. Ca.

20 beboere har deltaget i pilotindsatsen på et år.

Gennem den fælles, koordinerede indsats er det lykkedes at skabe rammer for at beboere efter mange års ledighed og udsathed overvinder barrierer for at blive en del af arbejdsmarkedet. Det handler fx om øget fysisk og psykisk mobilitet, fordi beboerne får adgang til beskæftigelse og jobmuligheder i deres nærområde i samspil med lokale fællesskaber og netværk. Det er bl.a. foregået i det lokale træværksted og i et beboernetværk, der arbejder med genbrug, jobsøgning og fællesskabende aktiviteter i boligområdet. Begge er aktiviteter, som er startet i samarbejde med helhedsplanen, men nu kører som selvstændige foreninger. Den koordinerede indsats har ligeledes understøttet, at de deltagende beboere genvinder tillid til såvel den kommunale beskæftigelsesindsats som deres egne evner, fordi de bliver en del af en sammenhængende og tilpasset indsats. Og fordi de hele vejen igennem får vedvarende og koordineret støtte fra medarbejdere på tværs af helhedsplan, jobcenter og arbejdspladser.

Et eksempel har været en beboer, ramt af en række sociale problemer, der starter i praktik i det lokale træværksted, herefter får lønnede timer på en lokal byggeplads og efter 2 år bliver afklaret til flexjob og får ansættelse hos en lokal erhvervsdrivende. Et andet eksempel har været en enlig mor med 4 års skolegang, begrænsede danskkundskaber og en stor børneflok, som gennem mange år skiftevis har været på barsel, kontanthjælp og praktikker uden succes eller mulighed for reelt at udvikle og afprøve kompetencer. Hun har været en del af helhedsplanens familienetværk, er blevet koblet til SOF’s opsøgende familiebehandler, der samarbejder tæt med helhedsplanen, og har fået rådgivning om bl.a. opfølgning på en mislykket praktik. Herfra har hun været med i helhedsplanens beboernetværk, hvorefter hun på baggrund af fælles møder med helhedsplan og BIF er startet i et indsatsforløb i det lokale syværksted tæt på hjem og børn. Herefter opnår hun 6 lønnede timer om ugen i rengøring hos en lokal erhvervsdrivende sammen med supplerende kontanthjælp. En situation, der er afgørende for privatøkonomi, familietrivsel og kan bane vejen for erfaring, opkvalificering og på sigt flere timer med varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

I tråd med BIF’s fokus har udviklingsarbejdet i Urbanplanen undervejs flyttet sig fra i starten at være et samarbejde om afklaring hen mod et fokus på lønnede timer og småjobs - ofte i forlængelse af og/eller kombination med afklaring, indsatsforløb og ressourceforløb. “Lokal voksenbeskæftigelse” skal fremadrettet sikre udbygningen, skaleringen og forankringen af samarbejdet om de lønnede timer og småjobs i hele helhedsplansområdet. Det skal ske i sammenhæng med BIF’s indsatsforløb, når det er relevant, og herudover med andre typer af forløb i overensstemmelse med den løbende udvikling i BIF’s metoder og indsatser for målgruppen.

Samarbejdet med BIF vil desuden involvere beskæftigelsesprojektet “Perspektiv”, som har fokus på at hjælpe ægtefælleforsørgede i beskæftigelse. Det er primært kvinder, der ikke modtager offentlige ydelser og ofte er isolerede og ikke har særlig meget kontakt til det

omgivende samfund. Helhedsplanen og “Perspektiv” starter allerede i efteråret 2021 et pilotforløb med samarbejde om undervisningsforløb i helhedsplanens regi/lokaler og rekruttering af ægtefælleforsørgede kvinder fra lokalområdet.

Der skal i helhedsplansperioden endvidere afsøges muligheder for et eventuelt samarbejde med KVINFO om mentorer, som i forløb på 6 – 12 måneder kobles til kvinder i målgruppen, herunder de kvinder, der også er en del af samarbejdet med “Perspektiv”.

BIF, helhedsplanen og KVINFO har været i dialog, men et eventuelt samarbejde afventer erfaringerne fra tilsvarende projekt i Tingbjerg.

“Lokal voksenbeskæftigelse” skal:

• Udvide, konsolidere og forankre et netværk af lokale aktører, der kan sikre lønnede timer til målgruppen, også efter helhedsplanens udløb. Det vil være lokale erhvervsdrivende og institutioner, byggeentreprenører, Områdefornyelse, ejendomsdriften i 3B, VIBO, DFB v. Xxxxx.xx, HAB v. DAB og fsb’s afdelinger, boligselskabernes underleverandører, private boligforeningers drift, Københavns Kommune, socialøkonomiske virksomheder mfl.

• Fortsætte og udvikle det koordinerede samarbejde mellem BIF, helhedsplan, arbejdspladser og andre relevante aktører om sammenhæng mellem jobcentrets indsatsforløb mm og lønnede timer hos lokale aktører

• Understøtte etableringen af flere socialøkonomiske virksomheder, som fx “I tråd med verden”, der kan stå for lønnede timer samt lønnede timer i kombination med indsatsforløb mm.

• Yde helhedsorienteret, social og lokal støtte til målgruppen til at navigere i og begå sig i forhold til arbejdsmarked, lovgivning og beskæftigelsessystem. Dette gøres bl.a. i partnerskab indsatsen “Perspektiv” (BIF) og gennem håndholdt støtte og opfølgning samt kobling til relevante lokale netværk, fællesskaber og peers.

• Inddrage målgruppen og understøtte, at aktiviteter opleves meningsfulde og åbner for kvalifikationer, tillid til egne evner og mod på arbejdsmarkedet.

• Koble målgruppen til andre aktiviteter, der kan styrke adgang til job, modgå generel udsathed samt styrke medborgerskab. Det kan fx være sprogindsatser, netværk, mentorer, SOF’s opsøgende familiebehandlere, BIF’s indsats mod social kontrol2 mm. (se delaftaler om Uddannelse og Livschancer og Sammenhængskraft og Medborgerskab)

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen:

• Projektkoordinering: løbende møder med projektets parter (BIF - JKI Lærkevej og, helhedsplan samt beskæftigelses- og jobaktører) om udvikling og tilpasning af projektet, inddragelse af andre lokale, relevante interessenter, indsamling og udveksling af viden fra arbejdet med målgruppen, om ændringer i lovgivning og praksis på beskæftigelsesområdet mm

• Udvide, konsolidere og forankre netværket af lokale aktører, der kan sikre lønnede timer til målgruppen og lønnede timer i kombination med indsatsforløb mm

(byggeri, drift, lokalt erhvervsliv mfl.).

2 BIF har udviklet et undervisningstilbud i samarbejde med Als Research, som er målrettet kvinder og mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Det er udviklet til afholdelse i bl.a. boligsociale indsatser.

• Strategisk og koordinerende arbejde med henblik på etablering af flere socialøkonomiske aktiviteter, der bl.a. kan sikre beskæftigelsesrettede aktiviteter, lønnede timer og åbne sociale aktiviteter i boligområderne (fx åbent syværksted, åbent værksted med upcycling af elektronik mm)

• Strategisk og koordinerende arbejde med henblik på etablering af beskæftigelsesrettede aktiviteter, der kan kombinere fx indsatsforløb med drift af andre relevante aktiviteter i lokalområderne (fx aktiviteter for børn og familier på de bemandede legepladser og Remiseparken, cykelkurser mm)

• Helhedsorienteret støtte til beboere i forhold til forventninger og rettigheder, facilitering af gruppeforløb og peer to peer, kobling til netværk og fællesskaber, brobygning til andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter fra delaftalerne Uddannelse og Livschancer og Sammenhængskraft og Medborgerskab.

JKI, Jobcenter København Lærkevej:

• Kommunal beskæftigelsesindsats for ”Flere skal med” – målgruppen og kører indsatsforløb, praktikker, afklaring mm, der kan finde sted hos lokale aktører og kobles til lønnede timer hos lokale aktører i netværket (byggeri, drift, lokalt erhvervsliv mfl).

• BIF’s jobkonsulenter for målgruppen deltager løbende i møder med helhedsplanen, og arbejdsgivere i det relevante omfang, om brobygning og sammenhæng i de enkelte borgeres forløb samt om generel kvalificering og udvikling af netværket af lokale arbejdsgivere, dette kan bl.a. indebære samarbejde om lokale jobmesser mm.

• Ledelsesrepræsentanter fra BIF’s afdelinger, der indgår i samarbejdet, deltager i 4 årlige møder med helhedsplanen til koordinering og justering af samarbejdet, bl.a. med udgangspunkt i ny lovgivning og retning i BIF

• Henvisning af kvinder i målgruppen til Perspektiv BBU Amager:

• Er repræsenteret i indsatsen “Flere skal med” under JKI.

Områdefornyelse:

• Samarbejde og udvikling af model med bl.a. sociale klausuler og lokale jobs og/eller praktikpladser i forbindelse med områdefornyelsernes anlægsprojekter, både i den nuværende Områdefornyelse i Sundby frem til 2023 og den kommende omkring Hørgården fra 2023-28.

Indsatser i BIF:

Perspektiv

• Opsøgende indsats gennem tilstedeværelse i boligområderne, virksomhedsrettet indsats, helhedsorienteret vejledning og undervisning i samfundsforståelse i forhold til de kvinder i målgruppen for “Lokal voksenbeskæftigelse”, der er ægtefælleforsørgede

• Deltage i løbende koordinering af samarbejdet med helhedsplanen

Indsats mod social kontrol

• Levere kurser og undervisningstilbud efter behov til fremme af ligestilling og forebyggelse af social kontrol med særlig fokus på beskæftigelse.

Boligforeningen 3B:

• Driver den Alternative Nærgenbrugsstation i et allerede formaliseret projektsamarbejde med TMF (jf. ressourceaffaldsplan RAP 24, KK). Startede i april 2021 med upcycling, reparation og grønne projekter for beboere, fokus på praktik- og indsatsforløb samt etablering af adgang til lønnede timer.

• Samarbejder med den socialøkonomiske virksomhed “I tråd med verden”, der arbejder med design og tekstilproduktion fra KAB-fællesskabets matrikler i Urbanplanen på Amager og Lundtoftegade på Nørrebro og tilbyder lønnede timer, opkvalificering, praktikforløb, afklaring, brobygning til det ordinære arbejdsmarked samt åbne værksteder for beboerne i lokalområderne.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Fritidsjob for alle

Formål:

Aktiviteten skal hjælpe unge i udsatte positioner med at søge, få og fastholde et fritidsjob. Unge, som har haft et fritidsjob, har større sandsynlighed for at være i beskæftigelse eller uddannelse senere i livet end unge, der ikke har. “Fritidsjob for alle” er en del af en samlet indsats for at få de unge godt hjulpet på vej i overgangen fra ungdoms- til voksenliv.

Målgruppe(r):

Målgruppe 1:

Særligt udsatte unge, herunder NEET-unge (Not in Employment, Education or Training)3, som vi i det boligsociale arbejde møder i grupper i det offentlige rum, fx vaskerier, kældre, på gadehjørner i boligområdet mv. Det er typisk unge i alderen 16- 25 år, som er ramt af mange, indgribende sociale problemer; ringe eller ingen tilknytning til uddannelse og beskæftigelse, kriminalitet, misbrug, trange boligforhold, social kontrol, dårlige skoleerfaringer og generel oplevelse af at være udenfor. Det er unge, vi i helhedsplansregi, bl.a. gennem projektet ALL IN4, har arbejdet systematisk med gennem de sidste 6 år. Vi ved derfor, at bl.a. pletter på straffeattesten, dårlige skoleerfaringer, manglende viden om og erfaringer med arbejdslivet samt et liv i generel udsathed rummer mange barrierer for at få og fastholde et fritidsjob. Ikke mindst, når man er fyldt 18 år og ikke tidligere har haft et fritidsjob.

Målgruppe 2:

Den brede gruppe af unge fra helhedsplansområderne i alderen 15 - 25 år, som ikke selv har adgang til hjælp til at finde, søge eller fastholde et fritidsjob. Vi ved fra vores arbejde og tidligere undersøgelser5, at mange af områdernes unge ønsker sig hjælp til fritidsjob, men mangler viden om, hvor og hvornår, de kan få hjælp. Behovet understreges i data, der viser, at 430 unge (15-29 år) i helhedsplansområdet hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse.

Indhold og praksis:

Vejledning og opfølgning:

”Fritidsjob for alle” hviler på helhedsplanernes erfaringer med at hjælpe unge i fritidsjob gennem rådgivning og vejledning til skrivning af ansøgning og CV samt samarbejde med bl.a. JKU, Fritidsjobindsatsen i BIF, BBU Amager og lokale virksomheder. Det er indtil nu

foregået fleksibelt på helhedsplanernes kontor eller gennem undervisning på skoler. Med

3 Unge fra 16 – 24 år, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Se fx VIVE 2019

4 ALL IN er en tværgående boligsocial indsats med fokus på de mest marginaliserede unge i udsatte boligområder i KBH. Indsatsen har eksisteret siden 2014, er administreret af KAB og finansieret af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Med direkte afsæt i unges erfaringer udvikles i indsatsen bæredygtige løsninger, der håndterer sociale forhold og komplekse problemer, der rammer unge. Det sker i samarbejde med de unge selv og aktører i det sociale felt.

5 Spørgeskemaundersøgelse fra 2019 med 350 unge fra Amager, gennemført af helhedsplanen i Urbanplanen

“Fritidsjob for alle” skal helhedsplanernes fritidsjobindsats etableres som et fast, åbent tilbud på ugentlig basis, som skal kendes bredt af alle unge, forældre og lokale samarbejdspartnere og bestå af systematisk opfølgning som en del af vejledningen. De unge skal i fritidsjobvejledningen modtage hjælp fra JKU, fritidsjobindsatsen i Københavns kommune, der vil være til stede i “Fritidsjob for alle” på månedlig basis samt fra frivillige rådgivere til at finde job, skrive ansøgning og cv, viden om arbejdsliv, kurser i hygiejne, førstehjælp mm og ikke mindst støtte til fastholdelse gennem opfølgning.

Fritidsjobvejledningen skal drives af helhedsplanen og foregå som en del af aktiviteten “Ungecafé” fra delaftalen om Kriminalitetsforebyggelse og finde sted på en lokal matrikel (på sigt i Ungecentret i Sundby Idrætspark, der åbner medio 2022). Således bliver arbejdet med fritidsjob også koblet til aktiviteter som ungeråd, uddannelsesvejledning, iværksætteri mm. og tager udgangspunkt i inddragende metoder, hvor unges egne analyser af barrierer for fx tilknytning til arbejdsmarkedet er med til at sikre kvaliteten og bæredygtigheden af indsatsen.

Jobåbninger på lokale institutioner og det lokale erhvervsliv:

"Fritidsjob for alle” består udover vejledning og opfølgning også af netværksorienteret og opsøgende arbejde i forhold til virksomheder og lokale institutioner. Der er allerede etableret et mindre netværk af udvalgte lokale virksomheder og institutioner, herunder lokale brugsuddelere samt plejehjem og daginstitutioner, som har særligt udsatte unge over 18 år fra lokalområderne i fritidsjob gennem samarbejde med JKU’s fritidsjobindsats. Dette netværk skal udvides, og flere virksomheder og institutioner skal klædes på til at have udsatte unge i fritidsjob. Ligeledes skal samarbejdet med lokale virksomheder og JKU om kommunale og private fritidsjob til den brede gruppe af unge videreudvikles og koordineres med SOF’s ”Fritidsjob med mentor” og fritidsjobindsatsen i Familierådgivningen i Holmbladsgade.

Etablering og forankring af blivende fælles fritidsjobindsats på Amager:

I løbet af helhedsplansperioden skal der med udgangspunkt i ”Fritidsjob for alle” og i samarbejde med relevante aktører og unge udvikles og forankres en blivende model for fritidsjob på Amager, som er kendt, enkel og tilgængelig for alle målgrupper af unge og professionelle. Modellen skal tage hånd om de udfordringer, der i øjeblikket eksisterer på Amager med bl.a. manglende fælles koordination, manglende bredt kendskab blandt både unge og relevante professionelle om, hvor man går hen og får hjælp til fritidsjob samt ikke mindst forvirring om, hvilke målgrupper, der kan få adgang til hvilken hjælp og hvilke fritidsjob.

“Fritidsjob for alle” skal på den baggrund forankres som én fælles, velkendt indgang til fritidsjob, som efter helhedsplansperioden for det første kan fortsætte formidlingen af fritidsjob til alle målgrupper af unge, støtte og opfølgning til særligt udsatte unge samt netværk med virksomheder og kommunale parter. Og som for det andet, på baggrund af erfaringer med “Fritidsjob for alle”, kan etableres og forankres som et koordineret samarbejde med bred opbakning mellem ungdomsklubber, væresteder, gadeplan, SSP- lærere, skolepædagoger, Ungdomsskolen, UU-vejledere mfl. om at sikre både særligt udsatte unge samt den brede gruppe af unges adgang til fritidsjob og lommepengejob (Kriminalpræventiv indsats). Der arbejdes på at “Fritidsjob for alle” fx kan etableres og forankres fysisk i forbindelse med det ungecenter, der under KFF åbner ved Sundby Idrætspark i medio 2022.

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen:

• Drift og udvikling af åbent vejledningstilbud i samarbejde med unge og frivillige

• Opsøgende og netværksorienteret arbejde i forhold til institutioner, virksomheder mfl. med henblik på jobåbninger. Herunder klæde aktørerne på til ansættelse af udsatte unge i fritidsjob. Dette skal koordineres med SOF og JKU og deres netværk til virksomheder og institutioner med unge i fritidsjob.

• Koordinere samarbejde med ungdomsklubber, væresteder, gadeplan, Københavnerteamet, SSP-lærere, skolepædagoger, UU-vejledere mfl. om henvisning af målgruppen

• Tovholder for fælles udvikling af den blivende model for fritidsjob

• Ledelse og kompetenceudvikling af frivillige

• Sparring med Foreningen Fisken om fritidsjob, metoder og inddragelse i arbejdet med særligt udsatte unge

Fritidsjobindsatsen i Københavns Kommunes Ungeindsats, JKU (BIF):

• Skabelse og formidling af fritidsjob til den brede gruppe af unge i kommunalt og privat regi, bl.a. gennem netværk af private virksomheder og kommunale institutioner i København og på Amager.

• Administrativ bistand i forbindelse med netværk af udvalgte institutioner og virksomheder med plads til særligt udsatte unge

• Månedlig tilstedeværelse lokalt med vejledning, koordinering omkring virksomhedssamarbejde mm samt brobygning til JKU’s lærerpladsindsats (foregår i regi af aktiviteten “Ung 2300” under delaftalen Kriminalitetsforebyggelse)

SOF BBU:

• Koordinering og samarbejde angående udvikling af “Fritidsjob for Alle”, herunder målgrupper, behov, rekruttering, virksomhedssamarbejde og opfølgning.

• Koordinering og samarbejde omkring Xxxxxxxxxx med mentor, en BBU-indsats for unge på 15-18 år med ressourcer, der stilles til rådighed for det boligsociale netværk mhp. på henvisning af unge. Dertil koordinering omkring indsatsen ‘ung i job, som er fritidsjob uden mentor.

Københavns Ungdomsskole:

• Udbyder opkvalificeringskurser der kan give de unge kompetencer og kvalifikationer i forhold til en række forskellige lommepenge- og fritidsjob, fx hygiejnekurser, førstehjælpskurser, baristakurser, kurser i salg og service, arbejde i daginstitutioner mm.

KFF:

• Lokaler i Ungecenter i Sundby Idrætspark (foreløbigt forventes ungecenteret at stå klar medio 2022.)

Delaftale for indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Boligsocial indsats på Amager

Delaftalen gælder fra - til:

Januar 2022 – 31. december 2025

Delaftalens parter:

FRAK v. adminstrations- og udviklingsleder Xxxxx Xxxxxxx xxxxx@xxxx.xx Områdefornyelsen (TMF) v. Specialkonsulent Xxxxx Xxxxxx X00X@xx.xx

Enheden for Kriminalpræventive indsatser, EKI (Indsatsen varetages af SOF, BBU, UU og SUF) v. xxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxxxxx X00X@xx.xx

Socialforvaltningen (SOF) og Borgercenter Børn og Unge (BBU Amager) v. afdelingsleder Xxxxxx Xxxx XX00@xx.xx

SSP København v. sekretariatschef Xxxx Xxxxx Xxxxx XX0X@xx.xx

Tryghedspartnerskabet v. projektleder Xxxx Xxxxxxx XX0X@xx.xx

Københavnerteamet og Center for Brobygning, Rådgivning og Fleksible indsatser (BBU/SOF) v. leder Xxxx Xx Xxxxx XX00@xx.xx

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) v. afdelingsleder Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx xx0x@xx.xx.

Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) v. xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxx X00X@xx.xx

Københavns Kommunes Ungdomsskole v. projektkoordinator Xxxxxxx Xxxxxx XX0X@xx.xx

Delmål og indikatorer for indsatsområdet Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse. Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline	Baseline år	Datakilde
Flere unge får lomme- pengejob	Xxxxx unge der rekrutteres til lommepengejob via aktiviteten ‘lommepenge- projekt’	70 unge i begge Helhedsplans- områder		2020	Registrering v. helhedsplanen (herunder opdeling i drift/bolig- selskab og andre aktører)
Oplevelsen af utryghed	Andel der oplever utryghed ved børn og unge, der hænger ud (ja, mere utryg)	AB: 37 % UP: 33 %	Alle Helheds- planer: 28 %	2018	VIVE’s tryghed og trivsels- undersøgelse
Flere fastholder deres uddannelse	Andel 18-29- årige, som i løbet af året har afbrudt en uddannelse og ikke påbegyndt en ny uddannelse.	9,8 %	4,9 % (Københavns Kommune)	2019	Boligsociale data

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:

Lommepengeprojekt Ung 2300

“Partnerskaber” - fællesskaber og fritidsliv i og ud af boligområderne

Medarbejderressourcer for indsatsområdet:

1 medarbejder med primær fokus på Ung 2300

1 medarbejder med fokus på lommepengejob (50 %), men bidrager også til Ung 2300 (25 %) og delaftalen Sammenhængskraft og medborgerskab (25 %)

Aktiviteten ”Partnerskaber” dækkes bredt, men der afsættes 25 % medarbejderressource til at have et særligt fokus her. Denne medarbejder er administrativt placeret i delaftalen Sammenhængskraft og medborgerskab.

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

SSP Amager Øst og Amager Vest Tryghedspartnerskabet, Sikker By, ØKF

KFF (FerieCamp, Naturpark for alle, Aktive børn i foreninger)

EKI (arbejder med at nedbringe antallet af nye dømte i Hørgården, er en del af ghettoindsats i Hørgården)

SOF og BBU Amager (Idrætsprojektet, gadeplan, ghettoindsats i Hørgården)

TMF og Områdefornyelsen Sundby og kommende områdefornyelse omkring Hørgården

UU (opsøgende vejledning for unge mellem 15 og 17 år samt unge over 18 år uden ungdomsuddannelse)

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Behov for eventuelle ændringer af delaftalen drøftes mellem parterne og forelægges bydelsbestyrelsen.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Lommepengeprojekt

Formål:

• At give unge deres første kendskab til arbejdsmarkedet og arbejdspladskultur og dermed forberede dem til at varetage og fastholde et fritidsjob.

• At give unge erfaringer, der styrker selvtillid og mod på arbejdsmarkedet.

• At forebygge utryghed ved unge i boligområderne ved at unge arbejder synligt i boligområderne med opgaver til gavn for området og beboerne

• At skabe positive relationer på tværs af ejendomsdrift, unge og beboere

Sideløbende med Lommepengeprojekt skal der arbejdes på at etablere og forankre samarbejdsstrukturer for skabelsen af lommepengejobs, der kan fungere uden helhedsplanen som mellemled og fortsætte efter 2025.

Målgruppe(r):

Unge i alderen 13-15 år. Primært unge, der kommer fra udsatte familier, oplever udfordringer i skolen og har brug for træning for at kunne begå sig i et ordinært fritidsjob.

Indhold og praksis:

Helhedsplanen vil arbejde med at udbrede og opbygge blivende samarbejder om at skabe lommepengejobs til unge, bl.a. med boligorganisationernes ejendomsdrift og i forbindelse med byggeri og anlæg i bl.a. Områdefornyelsen. Gennem lommepengeprojektet bliver de unge introduceret til forskellige erhverv, herunder håndværksmæssige erhverv, som kan bidrage til deres viden om og erfaring med erhvervsuddannelsesrettede jobs.

Indsatsen vil som udgangspunkt bygge på et tæt samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed FRAK. FRAK faciliterer fritidsjob og jobtræningsforløb for unge og har desuden et socialpædagogisk fokus på at give unge viden om og erfaringer med arbejdsfællesskaber, arbejdskultur, privatøkonomi og forskellige praktiske erhverv.

Desuden vil BBU Amagers gadeplansindsats være en tæt samarbejdspartner i projektet, bl.a. omkring rekruttering af målgruppen, støtte til forældre og koordinering i forhold til den brede indsats med målgruppen. BBU Amager har i perioden 2021-24 økonomi til og fokus på lommepengejobs som en del af en koordineret indsats, der skal forebygge at Hørgården kommer på ghettolisten.

Helhedsplanen vil arbejde med to spor:

Flere lommepengejobs via FRAK

Helhedsplanen skal bidrage til at finde opgaver, som kan løses af FRAK i boligselskabernes

drift, virksomheder, byggeri og anlæg, Områdefornyelsen og andre private og kommunale parter. Der er særligt potentiale for at udvide samarbejdet mellem FRAK og driften i boligområderne og finde opgaver, der fuldt og forsvarligt kan købes af driften, eksempelvis vedligehold af (små)grønne områder, male- og byggeopgaver, planlagte omdelinger mm. Nogle steder evt. via en delvis medfinansiering fra helhedsplanen, BBU Amager eller andre aktører med henblik på at sikre det pædagogiske og tryghedsskabende fokus i indsatsen. Ligeledes er der stort potentiale i samarbejdet med Områdefornyelsen og FRAK omkring sociale klausuler i forbindelse med anlægsarbejde i både den nuværende Områdefornyelse i Sundby (frem til 2023) og den kommende i Hørgården (2023-28).

Sikre at udsatte unge får lommepengejob og brobygge til fritidsjob Lommepengejob kan være den træningsbane, der skal til for at udsatte unge får og

fastholder et fritidsjob, når de bliver ældre. Helhedsplanen skal bidrage til at sikre, at de unge, som har et særligt behov, får adgang til lommepengejob og senere til fritidsjob. Det sker via en opsøgende indsats og relevante fagfolk; BBU’s gadeplansindsats, SSP, UU, skolepædagoger, skolesocialrådgivere, de opsøgende familierådgivere, klubber og væresteder. Organiseringen af fagfolkenes samarbejde om målgruppens adgang til lommepengejob har udgangspunkt i aktiviteten “Fritidsjob for alle” (Delaftale for beskæftigelse), hvor et koordineret samarbejde omkring at sikre og forankre unges adgang til lommepengejobs og fritidsjob er et centralt element.

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen:

• Tovholder for samarbejdet med FRAK om bl.a. rekruttering af unge i målgruppen, kobling til aktører med relevante opgaver, herunder boligselskabernes ejendomsdrift, og brobygning videre til fritidsjobs

• Opsøgende arbejde med henblik på at etablere samarbejder og identificere opgaver hos relevante aktører, som kan løses af unge i lommepengejobs, primært i FRAK. Her vil særligt være fokus på at etablere og udvikle samarbejder med ejendomsdriften i 3B, VIBO, DFB v. Xxxxx.xx, HAB v. DAB og fsb’s afdelinger i helhedsplanen samt med Områdefornyelsen.

• Koordinere en bred rekruttering af unge fra målgruppen i samarbejde med FRAK og relevante fagfolk, der kan sikre kontakt til og opfølgning med de unge (SSP, gadeplan, UU, skolepædagoger, skolesocialrådgivere, de opsøgende familierådgivere, klubber og væresteder mfl.)

• Sikre udvikling og forankring af model for samarbejder, der kan fungere uden helhedsplanen som mellemled og fortsætte efter 2026

• Brobygge unge fra lommepengejobs videre i fritidsjob via aktiviteten ‘Fritidsjob for

alle’ (se delaftale for beskæftigelse)

FRAK:

• Ledelse af opgaveløsning i boligområderne sammen med unge i målgruppen.

• Ansættelse af unge i lommepengejobs; kontrakt, lønudbetaling, oprettelse af lønkonto, frikort, forældretilladelse mm.

• Socialpædagogisk indsats i forbindelse med jobtræningen

• Give unge forudsætninger for at have og fastholde et job; “FRAK gør unge gode til at gå på arbejde”

Boligselskabernes ejendomsdrift:

• Anvende FRAK og unge i lommepengejobs til løsningen af relevante opgaver i boligområderne

Gadeplan under SOF/BBU Amager:

• Samarbejde om rekruttering af målgruppen, støtte til forældre, koordinering i forhold til den brede indsats med målgruppen

• Bidrage med økonomi til skabelse af lommepengejobs Områdefornyelse / TMF:

• Samarbejde og udvikling af model med bl.a. sociale klausuler og lommepengejobs til helhedsplanens unge med henblik på lokale jobs og/eller praktikpladser i forbindelse med områdefornyelsernes anlægsprojekter, både i den nuværende Områdefornyelse i Sundby frem til 2023 og den kommende omkring Hørgården fra 2023-28.

Netværk (SSP, UU, skolepædagoger, skolesocialrådgivere, de opsøgende familierådgivere, klubber og væresteder mfl.):

• Rekruttering af og opfølgning med målgruppen Københavns Kommunes Ungdomsskole:

Amager Partnerskab (Tryghedspartnerskabet)

Der er i tryghedsplanen 2021 afsat midler til finansiering af et antal lommepengejobbere.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Ung 2300

Formål:

• At give særligt udsatte unge, primært i alderen 16– 25 år, vejledning og støtte til et trygt ungdomsliv med adgang til uddannelse og beskæftigelse samt en god overgang til voksenlivet.

• At udvikle, afprøve og implementere lokale løsninger til forebyggelse af de sociale problemer, der rammer udsatte unge og er barrierer for et trygt ungdomsliv med adgang til og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse samt en god overgang til voksenlivet.

• At forebygge unges ophold på gaden gennem samarbejdet med de unge selv og relevante aktører om løsninger på sociale problemer.

Målgruppe(r):

Særligt udsatte unge, primært i alderen 16– 25 år. Det er unge, der flere steder betegnes som “restgruppen” eller NEET (Not in Employment, Education or Training)2, og som ofte er ramt af flere, indgribende sociale problemer, fx ringe eller ingen tilknytning til uddannelse og beskæftigelse, kriminalitet, misbrug, trange boligforhold, social kontrol, dårlige skoleerfaringer og generel oplevelse af at være udenfor. I boligområderne opholder disse unge sig ofte i grupper i det offentlige rum, fx parker, gadehjørner, vaskerier, kældre mv. med stor utryghed for andre beboere til følge.

I helhedsplansregi har vi de sidste 6 år arbejdet systematisk med målgruppen gennem projektet ALL IN1. Vi ved fra forskning og erfaring med målgruppen, at:

• Barrierer for et trygt ungdomsliv med fx uddannelse og beskæftigelse handler om bl.a. manglende plads, der fører til et liv på gaden, der kan føre til kriminalitet, hashmisbrug mm.

• At fylde 18 år er en risikofaktor, hvis man er særlig udsat; den kommunale pædagogiske og socialfaglige kerneindsats stopper ved de 18 år. De unge anses som voksne, der forventes at være i uddannelse eller beskæftigelse, men har i praksis brug for støtte, vejledning og steder at være

• Kommunal UU-vejledning og beskæftigelsesindsats, som kun er forpligtede til at være opsøgende overfor unge over 18 år, har vanskeligt ved at få og bevare

kontakten til målgruppen

1 ALL IN er en tværgående boligsocial indsats med fokus på de mest marginaliserede unge i udsatte boligområder i KBH. Indsatsen har eksisteret siden 2014, er administreret af KAB og finansieret af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Med direkte afsæt i unges erfaringer udvikles i indsatsen bæredygtige løsninger, der håndterer sociale forhold og komplekse problemer, der rammer unge. Det sker i samarbejde med de unge selv og aktører i det sociale felt.

• De specialiserede kommunale indsatser, herunder UU-vejledning og beskæftigelsesindsats, er udfordrede i forhold til helheden og kompleksiteten af de problemer, der står i vejen for, at de unge er i uddannelse og beskæftigelse.

• Der mangler viden og samarbejde om, hvordan lokalområde, uddannelsesinstitutioner, uddannelses- og beskæftigelsesindsatser mfl. kan forebygge og nedbryde strukturelle barrierer for et trygt ungdomsliv med bl.a. uddannelse og beskæftigelse

Indhold og praksis:

Indsatsen “Ung 2300” består af to spor:

1. Rådgivning og vejledning: Et fysisk sted på Amager (med opstart i et beboerhus, på sigt i Ungecenter ved Sundby Idrætspark, der åbner medio 2022), der skal være et alternativ til gaden, hvor målgruppen på ugentlig basis har adgang til et helhedsorienteret tilbud med:

• Fritidsjobvejledning og opfølgning jf. “Fritidsjob for alle” under delaftalen om

beskæftigelse

• Brobygning til uddannelsesvejledning i UU og JKU’s lærepladsindsats

• Brobygning til generel vejledning og hjælp til bl.a. beskæftigelse, uddannelse, gæld mm via bl.a. SPP+ og Københavnerteamet

• Studiecafé, hvor der kan læses lektier

• Xxxxxxxxxx mentorer, der både kan hjælpe i forhold til fritidsjob og studier

• Sociale aktiviteter, der bl.a. har fokus på at give unge erfaringer uden for boligområdet

• Kompetenceudviklende aktiviteter, der fx har fokus på erhvervskendskab og iværksætteri i samarbejde med foreninger og organisationer

Der ansættes et antal unge fra målgruppen i fritidsjobs, bl.a. gennem JKU, som bl.a. skal fungere som medhjælpere i tilbuddet og bidrage til at opbygge aktiviteter og et miljø, der er relevant og tiltrækkende for målgruppen.

2. Videns- og udviklingssamarbejde om lokal forebyggelse: Som en del af arbejdet med Ung 2300 faciliterer helhedsplanen samarbejder med professionelle og unge selv om udvikling og afprøvning af lokal forebyggelse. Det gøres gennem udviklingsforløb, hvor unge og fritidsjobbere fra målgruppen med udgangspunkt i eget liv laver analyserne af bl.a. sammenhænge mellem sociale problemer og uddannelse og beskæftigelse, herunder frafald på uddannelser. Herfra inviteres lokale, professionelle samarbejdspartnere, der arbejder med målgruppen til 4 årlige udviklingsworkshop. Sammen med de unge skal de her undersøge og udvikle løsninger med udgangspunkt i de unges analyser. Løsninger, der fx kan bidrage til at kapacitetsopbygge lokale institutioner og indsatser for målgruppen med henblik på at styrke de professionelles mulighed for at reagere på målgruppens sociale problemer og fx understøtte deres fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse. De professionelle samarbejdspartnere vil være repræsentanter fra JKU, EKI, gadeplan SOF, SSP+, Københavnerteamet, områdets ungdomsklubber, uddannelsessteder med mange unge i målgruppen, fx KBH Syd, mfl.

Både opbygningen og den løbende udvikling og drift af Ung 2300 samt forløbene om lokal forebyggelse vil tage udgangspunkt i de metoder for deltagelse, som helhedsplanenerne bl.a. har gode erfaringer med fra Vild Velfærd2 og i projektet ALL IN, der med midler fra KK har kørt i de sidste 6 år i KAB’s afdelinger i Urbanplanen, Folehaven og på Nørrebro. Det er indsatser, der med udgangspunkt i bl.a. aktionsforskning har samarbejdet med de mest marginaliserede unge selv samt fagpersoner om analyser, planlægning og udførelse af forebyggende indsatser. Og som bl.a. har bidraget til øget medborgerskab, demokratiske kompetencer og tryghed blandt de deltagende unge3.

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen:

• Facilitering af de aktiviteter, der indgår Ung 2300 i samarbejde med unge, frivillige,

kommunale samarbejdspartnere, NGO’er mfl.

• Tovholder for samarbejder om udvikling og afprøvning af lokale løsninger til forebyggelse

• Facilitere udviklingsforløb med unge og relevante aktører med henblik på udvikling og implementering af lokale løsninger til forebyggelse

• Understøtte implementering af lokale løsninger til forebyggelse i samarbejde med unge og relevante aktører

• Ledelse og kompetenceudvikling af frivillige EKI, enheden for kriminalpræventive indsatser:

• Koordination og samarbejde omkring tilbud i Ung 2300

• Deltage i Videns- og udviklingssamarbejde om lokal forebyggelse ift. NEET-unge, bl.a. 4 årlige workshops med relevante medarbejdere

SOF/BBU Amager:

• Koordination og samarbejde omkring tilbud i Ung 2300, bl.a. med gadeplansindsatsen og ghettoindsats i Hørgården

• Råd og vejledning til målgruppens forældre

• Deltage i Videns- og udviklingssamarbejde om lokal forebyggelse ift. NEET-unge, bl.a. 4 årlige workshops med relevante medarbejdere

SSP+ Amager under SSP København:

• Samarbejdspartner om vejledning og hjælp til bl.a. vej ud af kriminalitet, beskæftigelse, uddannelse mm.

• Deltage i Videns- og udviklingssamarbejde om lokal forebyggelse ift. NEET-unge, bl.a. 4 årlige workshops med bl.a. relevante lokale medarbejdere

Københavnerteamet under Center BROFI og SOF/BBU København:

• Vejledning omkring beskæftigelse, uddannelse, gæld mm. via samarbejde med bl.a.

“Sammen om cyklen”, “Vejledningsbussen”, lokale pop up aktiviteter mm.

2 Xxxx Xxxxxxx har siden 2019 har været et tværgående samarbejde mellem KAB og Københavns professionshøjskole om at udvikle nye velfærdsindsatser til arbejdet med unge på gaden.

3 Kvantitativ undersøgelse ved KAB 2020 og 2021

• Deltage i Videns- og udviklingssamarbejde om lokal forebyggelse ift. NEET-unge, bl.a. 4 årlige workshops med bl.a. faglig koordinator for Københavnerteamet

UU-København:

• Samarbejdspartner om brobygning

• Ét årligt besøg fra UU i helhedsplanen med fokus på UU’s vejledning af unge, der ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Målgruppen for besøget er de unge og/eller deres forældre.

• Ét årligt møde med helhedsplanernes sekretariatsmedarbejdere og ledere, hvor bl.a. UU og JKU/BIF informerer om kommunens indsatser og aktiviteter for målgruppen af unge bosat i helhedsplanerne. Møderne planlægges og indkaldes af TMF (Teknik- og Miljøforvaltningen)

• UU har i øvrigt medarbejdere tilknyttet EKI, som indgår i samarbejdet om Ungecafé KFF:

• Samarbejdspartner om lokaler i kommende Ungecenter i Sundby Idrætspark (foreløbigt forventes ungecenteret at stå klar medio 2022.).

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

“Partnerskaber” - fællesskaber og fritidsliv i og ud af boligområderne

Formål:

• At understøtte eksisterende samt nye partnerskaber og samarbejder, der giver børn og unge adgang til inkluderende fællesskaber og fritidsaktiviteter såvel indenfor som udenfor boligområderne, fx med NGO’er, foreninger, Kultur- og fritidsforvaltning i KK mfl. Fællesskaber og aktiviteter, der skal forebygge udenforskab og dermed kriminalitet

– og i stedet styrke børn og unges medborgerskab, handlemuligheder og tilhørsforhold

• At understøtte samarbejdspartnere i at inddrage boligområdernes børn og unge i aktiviteter og fællesskaber og sikre tryg, kontinuerlig adgang for de børn, der har særligt behov for det

Målgruppe(r):

Aktiviteten skal understøtte, at alle børn og unge i boligområderne får adgang til fællesskaber og fritidsliv, men vil have særligt fokus på:

• Børn og unge, der ikke deltager i traditionelle forenings- og fritidslivsaktiviteter

• Xxxx og unge, der opholder sig meget i det offentlige rum

• Børn og unge med begrænset netværk

• Børn og unge med begrænsede erfaringer udenfor boligområdet

Indhold og praksis:

Helhedsplanerne har stor erfaring med at understøtte foreninger, NGO’er og organisationers tilstedeværelse og værtskaber i boligområderne samt facilitere partnerskaber med og mellem lokale aktører, der kan sikre aktiviteter og fritidsliv for børn og unge i boligområderne, fx i fritids- og ungdomsklubber, på bemandede legepladser, i skoler mfl. Det drejer sig fx om samarbejder med Idrætsprojektet, Ungdomsskolen, Game, DGI og KFF – aktiviteter som Naturpark for alle, FerieCamp og Fritidsguiderne, Red Barnets familieoplevelsesklubber, foreninger med street- og idrætsaktiviteter ved BUF’s container på “Bevægelsestorvet” mfl.

Helhedsplanen skal i disse samarbejder have fokus på, sammen med de forskellige aktører, at skabe rammerne for, at også de mere “voksensky” børn og unge med mindre kendskab til normer og koder i foreningslivet kan deltage og fastholdes. Ligeledes har helhedsplanen i stigende grad fokus på at etablere partnerskaber, der kan give børn og unge erfaringer udenfor boligområderne og på den måde understøtte børn og unges

medborgerskab også i de mindre nære fællesskaber og arenaer. Mange unge giver netop

udtryk for at manglende erfaringer udenfor boligområderne gennem deres opvækst og ungdom er med til at øge følelsen af generelt udenforskab og utryghed ved at deltage i andre samfundsarenaer, fx i forhold til arbejde og uddannelse.

Aktiviteten “Partnerskaber” bygger videre på disse erfaringer og skal fortsat sikre, at der i

boligområderne drives, etableres, udvikles og forankres aktiviteter og partnerskaber, hvor:

• Foreninger, NGO’er, organisationer mfl. kan gennemføre deres aktiviteter i

boligområderne med kvalitet og høj grad af deltagelse

• Foreninger, NGO’er, organisationer mfl. kan gennemføre aktiviteter, der giver børn og unge erfaringer udenfor boligområderne, bl.a. gennem samarbejde med fritids- og ungdomsklubber samt skoler

• Alle børn og unge har mulighed for at deltage i forskellige former for fritidsaktiviteter i deres nærområder, også de mere udsatte børn og unge

• Aktørerne kan forankre sig selv og deres aktiviteter i boligområderne

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen:

• Opsøgende og understøttende arbejde og partnerskaber med henblik på at foreninger, organisationer og NGO’er kan gennemføre deres aktiviteter i boligområderne - herunder bidrage til udvikling og forankring af partnerskaber. Helhedsplanen har fokus på at dette sker i overensstemmelse med lokal kontekst og beboernes/målgruppernes behov.

• Opsøgende og understøttende arbejde med henblik på aktiviteter, der giver børn og unge erfaringer udenfor boligområderne. Det skal ske i samarbejde på tværs af foreninger, organisationer, NGO’er og lokale institutioner

• Med hensyn til kobling af partnere til målgruppen, understøtter helhedsplanen rekrutteringen af deltagere i opstartsfasen med nye samarbejdspartnere. Det sker ved at trække på helhedsplanens eget netværk til målgruppen og i samarbejde med lokale aktører som fx gadeplan, fritidsinstitutioner m.m.

• Understøtte partnernes arbejde med rekruttering og fastholdelse af målgruppen

• Sammen med beboerdemokratiet og lokale institutioner (fritids- og ungdomsklubber, bemandede legepladser, skoler mfl.) at matche aktiviteter med faciliteter.

• Opsøge nye partnerskaber med udgangspunkt i lokale behov og ønsker

• Evt. Fundraising i partnerskaber omkring festivaler, events mm.

Delaftale for indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Boligsocial indsats på Amager

Delaftalen gælder fra - til:

Januar 2022 – december 2025

Delaftalens parter:

Borgercenter Børn og Unge (BBU Amager) under Socialforvaltningen (SOF) v. afdelingsleder Xxxxxx Xxxx XX00@xx.xx

Bolig- og beskæftigelsesenheden under Borgercenter Voksne, SOF v. Xxxxxxx Xxxx XX00@xx.xx

SSP København v. sekretariatschef Xxxx Xxxxx Xxxxx XX0X@xx.xx Tryghedspartnerskabet på Amager v. projektleder Xxxx Xxxxxxx XX0X@xx.xx

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats.

Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde.

Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Evt. anden baseline	Baseline år	Datakilde
Større tillid til institutioner og	Tillid til Borgerservice, sagsbehandler osv.	UP: 67 % AB: 61 %	Alle helheds- planer: 65 %	2018	VIVE, Trygheds- og trivsels- undersøgelse
myndigheder	Tillid til Borgerservice, sagsbehandler osv.
Fællesskab i boligområdet	Folk villige til at hjælpe naboer (meget enig/enig)	UP: 54 % AB: 55 %	Alle helhedsplaner: 61 %	2018	VIVE, Trygheds- og trivsels- undersøgelse
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale:
Arbejdet med at styrke beboernes mulighed for at handle i eget liv, kunne anvende tilbud og muligheder i velfærdssamfundet samt deltage i både små og store fællesskaber er gennemgående for al helhedsplanens arbejde. Således er medborgerskab og sammenhængskraft en del af alle helhedsplanens delaftaler og aktiviteter, men eksisterer herudover også som to konkrete aktiviteter: • Tryghed og social sammenhængskraft i de lokale afdelinger • Springbrættet
Medarbejderressourcer for indsatsområdet:
1 medarbejder som er ansvarlig for tryghedsindsatsen (75 %), men bidrager også til ”Partnerskaber” (25 %) under delaftalen kriminalitetsforebyggelse. Ca. 2 medarbejdere vil bidrage med ca. 25 % af deres tid til arbejdet i zonerne. Aktiviteten ”Springbræt” vil dækkes af medarbejdere på tværs af de øvrige delaftaler, herunder særligt medarbejderen der er tovholder på undervisning og lektiehjælp under

delaftalen Uddannelse og beskæftigelse og medarbejderen der arbejder med lokal voksenbeskæftigelse under delaftalen beskæftigelse.

Herudover vil der i helhedsplanen være ansat to medarbejdere i partnerskabsstillinger. Den ene i partnerskab med Sikker By Tryghedspartnerskabet samt afdelinger i Urbanplanen om en kommunikationsindsats i Tryghedspartnerskabsområdet og i Urbanplanen og Hørgården. Den anden i partnerskab med Københavns Professionshøjskole og TMF om en grøn projektleder (se den strategiske aftale). Deres opgaver har snitflader til delaftalen aktiviteten Tryghed og social sammenhængskraft i de lokale afdelinger, men også til kriminalitetsforebyggelse.

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

• Bolig- og beskæftigelsesenheden under Borgercenter Voksne, SOF

• BBU/SOF’s Familierådgivning og opsøgende familiebehandler

• Tryghedspartnerskabet

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Behov for eventuelle ændringer af delaftalen drøftes mellem parterne og forelægges bydelsbestyrelsen.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Tryghed og social sammenhængskraft i de lokale afdelinger

Formål:

• At styrke forbindelsen mellem beboere, bestyrelse og ejendomsdrift i de enkelte afdelinger under helhedsplanen og de parter, der arbejder med at løse de utryghedsskabende problematikker, som gør sig gældende i de enkelte afdelinger og områder

• At forebygge forskellige former for utryghed, som opleves af beboerne i boligområderne. Det drejer sig især om utryghed ved grupper af unge, der bl.a. gør beboere utrygge ved at færdes ude i nabolaget, ikke mindst om aftenen

• At styrke den generelle tryghed i områderne ved at forbinde beboere med netværk og mulighed for hjælp gennem kommunale indsatser og helhedsplanens andre aktiviteter

Målgruppe(r):

• Afdelingsbestyrelser i helhedsplanens afdelinger

• Beboere i helhedsplanens afdelinger

Indhold og praksis:

I den strategiske aftale er de områder, helhedsplanen dækker, inddelt i 4 geografiske zoner, som hver vil have et antal boligsociale medarbejdere tilknyttet. De boligsociale zonemedarbejdere vil med jævne mellemrum være til stede i afdelingerne og skal i samarbejde med resten af helhedsplansteamet understøtte tryghed og social sammenhængskraft på følgende måder:

Forbindelse mellem afdelingerne og SSP, politi, Tryghedspartnerskabet mfl.: De boligsociale zonemedarbejdere skal være i dialog med afdelingsbestyrelsen, ejendomsdriften og beboere omkring tryghed og sociale problematikker, der gør sig gældende lokalt. Ligeledes er medarbejderne ansvarlige for løbende at formidle aktuel

information omkring utryghedsskabende hændelser eller tendenser mellem afdelingerne og nærpoliti, gadeplan SOF/BBU, SSP og Tryghedspartnerskabet. Helhedsplanen vil være repræsenteret i de lokale SSP-udvalg på Amager i Nord Øst (Holmbladsgade mfl.), Nord Vest (Sundholmsområdet mfl.) og Syd Vest (Urbanplanen og Hørgården). Den tætte, kontinuerlige dialog skal bidrage til, at de forskellige parter, der arbejder med tryghed og kriminalpræventivt arbejde, er opdaterede og kan reagere på baggrund af aktuel viden om lokale forhold. Ligeledes skal dialogen sikre, at afdelingerne, herunder afdelingsbestyrelserne, kan føle sig trygge ved at viden om lokale hændelser og tendenser kommer det rigtige sted hen.

I tilfælde, hvor en afdeling fx er særlig ramt af meget utryghed ved kriminelle unge og grupperinger af unge kan den boligsociale indsats koordinere lokale pop up-aktiviteter i samarbejde med SSP, gadeplan SOF/BBU, politiets forebyggere og EKI, der arbejder med udgangspunkt i Hørgården. Helhedsplanen er desuden repræsenteret i netværksunderstøttende aktiviteter, og når politiet fx kommer med dialogpavillon mm. ved mere akutte utryghedsskabende hændelser. Se i øvrigt beredskabsplan ang. akutte utryghedsskabende situationer.

Naboskab og netværk:

Helhedsplanen skal understøtte afdelingernes arbejde med naboskabsinitiativer fx opgangsmøder, grønne arbejdsdage eller andre fællesarrangementer, der kan bidrage til godt naboskab og tryghed samt forebygge ensomhed. Fra helhedsplanens tidligere arbejde med tryghed ved vi, at oplevelsen af, at man som naboer kender hinanden, særligt indenfor opgangene, og passer på hinanden er afgørende for, hvordan man har det med at bevæge sig uden for og færdes i sit boligområde. Og dermed også for hvor tryg man er ved at skulle bevæge sig længere væk og deltage i andre fora og fællesskaber udenfor boligområdet, fx om aftenen.

Helhedsplanen skal bistå afdelingerne på forskellige måder, fx med inspiration fra de andre områder, viden om finansiering samt understøtte arbejdet med at inkludere dem, som har særligt behov for at få et større netværk. På samme måde skal zonemedarbejderne med deres lokalkendskab sikre, at viden går på tværs af afdelinger og tilbage til det boligsociale team, der kan bistå med kompetenceudvikling af flere afdelinger eller zoner med samme behov, fx omkring viden om puljer og redskaber til finansiering eller kommunikationsarbejde.

Herudover skal helhedsplanen understøtte frivillige nøglepersoner og netværk i afdelingerne, der vil arbejde aktivt med tryghed og trivsel gennem peer to peer, hvor beboere støtter og formidler viden til hinanden. Her kan trækkes på helhedsplanernes erfaringer med fx Bydelsmødre og fædregruppe i Amagerbro samt Coronaguider, Samfundshjælperne og Mennesket i Centrum i Urbanplanen.

Brobygning mellem beboere, kommunale indsatser og andre helhedsplansaktiviteter:

Helhedsplanen skal understøtte beboernes adgang til hjælp og rådgivning omkring de livssituationer, der kan skabe utryghed, fx angående beskæftigelse, økonomi og sundhed. Zonemedarbejderne skal således brobygge beboere til helhedsplanens andre aktiviteter, fx Lokal Voksenbeskæftigelse, Springbrættet, fritidsjob og lommepengejobs. Og til relevante kommunale samarbejdspartnere, fx sundhedsplejen samt SOF/BBU’s gadeplansindsats, Familierådgivning og opsøgende familiebehandler, Idrætsprojektet, Etnisk Konsulentteam1 mfl.

Helhedsplanen skal i det hele taget understøtte dialog og udveksling af viden mellem kontaktpersoner i ejendomsdriften, boligorganisationernes kernedrift, De blå ressourcer2

og boligrådgivere fra Bolig- og beskæftigelsesenheden/SOF. En del af dette arbejde kan

1 Indsats i Københavns Kommune under Center for Forebyggelse og Rådgivning, som tilbyder mægling, rådgivning, trusselsvurderinger, sparring og undervisning i sager om æresrelaterede problemstillinger.

2 “De blå ressourcer” er navnet på de ejendomsfunktionærer, der er uddannet til at spille en særlig rolle i forhold til at modvirke udsættelser samt i at fremme trivsel og tryghed. De “Blå ressourcer” er et navn, der bruges i afdelingerne i Amagerbro, hvor de i Urbanplanen/Hørgården har heddet kontaktpersoner.

være etablering af eller deltagelse i madpakkemøder, miniseminarer eller lignende i samarbejde med kommunale samarbejdspartnere.

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen:

• Sikrer medarbejderressourcer, der kobles til hver af de fire zoner. Det afsøges om der er mulighed for at zonemedarbejderne kan få arbejdsplads lokalt i et begrænset tidsrum på ugentlig basis. Det kunne fx være i ejendomsdriften eller i et beboerlokale.

• Har løbende dialog med afdelingsbestyrelse og ejendomsdriften.

• Koordinerer og har løbende kontakt til relevante parter: SSP, BCV boligrådgivere, Tryghedspartnerskabet, politi, gadeplan under SOF/BBU og BUF, SOF’s opsøgende familierådgivere m.fl.

• Brobygning af beboere til andre aktiviteter i helhedsplanen og relevante kommunale indsatser.

• Deltager i SSP lokaludvalg i Amager Syd Vest, Nord Vest og Nord Øst SOF/BBU Amager:

• Opsøgende familiebehandlere under Familierådgivningen yder anonym rådgivning til familier og vejledning til de beboere, der brobygges til dem.

• Samarbejde om brobygning af beboere, bl.a. gennem deltagelse i med relevante medarbejderressourcer i netværksfora med fokus på familie og forskellige livsfaser; børneliv, skoleliv, ungeliv og voksenliv i samarbejde med helhedsplanen og andre relevante aktører

SOF og de boligsociale rådgivere under Bolig- og beskæftigelsesenheden:

• Opsøgende kontakt til udsatte beboere

• Infomøder for kontaktpersoner i ejendomsdriften og De blå ressourcer SSP

• Samarbejdspartner om løbende udveksling af viden og information via bl.a. lokaludvalgsmøder

• Samarbejdspartner om ad hoc-indsatser i fx særligt utrygge boligafdelinger

• Inddrage den boligsociale helhedsplan i arbejdet med SSP’s årsplan

Inddrage den boligsociale helhedsplan ved akut opståede sager via SSP-ledergruppen

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Springbrættet

Formål:

At styrke udsatte kvinders mulighed for at handle i eget liv samt adgang til arbejdsmarked, uddannelse og et godt familieliv gennem helhedsorienteret støtte og empowerment.

Dette sker gennem en række aktiviteter med udgangspunkt i én platform, hvilket skal skabe synergi og sammenhæng i arbejdet med at give kvinder viden, værktøjer og handlekompetence til at kunne deltage og navigere i uddannelse, på arbejdsmarkedet, i familieliv og i deres børns institutioner og skole.

Målgruppe(r):

Primære målgruppe:

Kvinder, der over længere tid har været ramt af sammensatte, komplekse problemer som fx begrænset eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, fattigdom, lavt niveau af uddannelse, begrænsede sprogkundskaber, fysisk og psykisk sårbarhed, social kontrol samt manglende netværk og medborgerskab. Det er kvinder, der ofte opsøger helhedsplanen pga. utryghed ved det kommunale system.

Sekundære målgrupper:

1. Kvinder, der midlertidigt eller over en periode kan være ramt af enkelte af ovenstående problemer, fx manglende netværk eller manglende sprogkundskaber.

2. Børn og familier af den primære målgruppe, som bl.a. er kendetegnede ved at opholde sig meget i det offentlige rum og i mindre grad at deltage i det organiserede fritidsliv

På baggrund af mange års erfaringer med bl.a. familieindsatser og kvindenetværk ser vi, at vi gennem det helhedsorienterede samarbejde på tværs af kommunal indsats, helhedsplan og civilsamfund kan gøre den største forskel med den primære, mere udsatte, målgruppe af kvinder. Samtidig er vores erfaring, at aktiviteter, der åbner for, at flere forskellige målgrupper mødes og spejler sig i hinandens mangfoldige levemåder har stor værdi for særligt empowerment og medborgerskab. På den baggrund skal Springbrættet

have primært fokus på at løfte de mest udsatte, men involvere forskellige målgrupper af kvinder.

Indhold og praksis:

Springbrættet består af én fysisk platform, hvor kvinder på ugentlig basis kan deltage i et åbent tilbud med aktiviteter og fællesskaber, der systematisk sætter ind i forhold til de parametre målgruppen er udsat på - sprog, arbejdsmarked, uddannelse og familieliv.

Aktiviteten bygger videre på mange års arbejde med kvindelige forsørgere i både Amagerbro og Urbanplanen, bl.a. gennem helhedsplanernes familiekurser, familienetværk,

mødregrupper, Lær at tackle, Mindspring mm. samt tværgående samarbejder mellem helhedsplan, civilsamfund og kommune - fx SOF’s opsøgende familiebehandlere og skolesocialrådgivere, BUF’s sundhedsplejersker, lokale UU-vejledere, skoler mfl. Endelig bygger Springbrættet på systematisk inddragelse af den primære målgruppe og dermed på de analyser af eget liv og idéer til løsninger på sociale problemer, de har udviklet.

Springbrættet består af følgende aktiviteter:

1. Brobygning:

• til kommunale indsatser og fagpersoner: Springbrættet skal skabe rammer for brobygning og arbejde med at (gen)forbinde målgruppen med de kommunale indsatser. Dels med udgangspunkt i afgrænsede tidsrum, hvor målgruppen kan komme forbi Springbrættet til en kop kaffe med snak, råd og vejledning med medarbejdere, de har tillid til, der kan lede videre til relevante og mere specialiserede kommunale indsatser i fx BIF og SOF - herunder de opsøgende familiebehandlere i SOF’s Familierådgivning. Og dels ved altid at være åben for besøg fra de kommunale samarbejdspartnere. Med udgangspunkt i Springbrættet skal helhedsplanen løbende være i tæt kontakt med relevante kommunale fagpersoner og være opsøgende på viden om og muligheder for skabe forbindelse til aktuelle, relevante indsatser og programmer i bl.a. SUF, BUF og SOF

• til fritidsliv og medborgerskabsaktiviteter for kvinder og familier: Springbrættet skal være udgangspunkt for samarbejdet med samt rekruttering og brobygning til aktiviteter forestået af NGO’er, foreninger, KFF mfl. Aktiviteter, der kan understøtte målgruppernes adgang til fritidsliv og oplevelser i og udenfor boligområderne og dermed bidrage til medborgerskab og erfaringer med det omkringliggende samfund. Det drejer sig fx om Red Barnets familieoplevelsesklub, KFF’s Naturpark for alle, KFF’s FerieCamp, KAB’s ferieophold, Fremad Amager (som udover fodbold i øjeblikket eksperimenterer med folkekøkken med områdets mødre i samarbejde med helhedsplanen), cykelkurser på TMF’s bemandede legepladser mm.

• til Lokal voksenbeskæftigelse *Hører til i delaftalen om Beskæftigelse, hvor den står nærmere beskrevet, men skal være tæt forbundet med Springbrættet: Springbrættets målgruppe skal brobygges til småjobs, lønnede timer og andre lokale beskæftigelsesrettede aktiviteter i Lokal voksenbeskæftigelse. På samme måde kan Lokal voksenbeskæftigelse brobygge voksne til Springbrættets aktiviteter, der kan understøtte deltagelse på arbejdsmarkedet gennem netværk, sprog, vejledning mm.

2. Netværks- og temagrupper sammensat efter behov:

I Springbræt skal helhedsplanen understøtte og facilitere netværk og temaftener om bl.a. familieliv, uddannelse og beskæftigelse. Netværk og temaaftener skal tage udgangspunkt i inddragelse af målgruppen, men kan involvere deltagelse af fx sundhedsplejersker, skole- og institutionsfolk, UU-vejledere, skolesocialrådgivere, CFR’s etnisk konsulentteam, BIF’s indsats til bekæmpelse af social kontrol mfl. om unges uddannelsesvalg, forældreskab, skilsmisse, hvad er et forældremøde i DK mm. Det kunne også dreje sig om forløb med økonomisk rådgivning, digitale kompetencer, kost og sundhed, miljø mm, som alt sammen er noget helhedsplanenerne tidligere har samarbejdet med eksterne parter om.

Det er oplagt at bygge videre på helhedsplanernes eksisterende netværk omkring bl.a. familieliv og beskæftigelse, men samtidig ligger der en vigtig opgave i at sikre

understøttelsen af forskellige og nye relevante netværk, der fortsat er åbne og

tiltrækkende for en bred, mangfoldig gruppe af kvinder, bl.a. med henblik på peer to peer empowerment. Inkluderende og mangfoldige netværk ses som et vigtigt element i arbejdet med bl.a. at modgå negativ social kontrol; adgang til stærke, alternative netværk at spejle sig i kan give perspektiv og opbakning til, at der er mange måder at leve sit liv på, selvom man bor i tæt bebyggede boligområder sammen med naboer, familier og venner med stærke holdninger til, hvad der er rigtigt eller forkert.

3. Samarbejde med frivillige:

Springbræt skal involvere frivillige, herunder frivillige fra målgrupperne og frivillige fra boligområderne og resten af byen, som skal sikre et mangfoldigt miljø med forskellige mennesker at spejle sig. De frivillige kan bl.a.:

• Understøtte anvendelse og træning af det danske sprog i temagrupper eller som sprogmakkere, der kan træne dansk 1:1 eller i mindre grupper, herunder i forbindelse med Mor og barn – dansk

• Fungere som værter, der kan bidrage til et inkluderende, socialt og imødekommende miljø samt facilitere temagrupper

• Fungere som mentorer, der fx kan hjælpe med at læse et brev, skrive en ansøgning eller studieopgave.

4. Sprog: *Hører til i delaftalen om Uddannelse og livschancer, hvor den står nærmere beskrevet, men aktiviteterne er en del af Springbræts helhedsorienterede indsats

• “Mor og barn – dansk”

• Danskundervisning med lektiecafé for de voksne deltageres børn

• Sprogtræning med frivillige

Ansvars- og rollefordeling:

Helhedsplanen:

• Tovholder for aktiviteterne under Springbræt

• Overordnet ansvar for værtskab i samarbejde med frivillige og samarbejdspartnere

– herunder koordinering og kvalitetssikring

• Kompetenceudvikling af frivillige

• Strategisk og koordinerende samarbejde med kommunale og eksterne samarbejdspartnere

• Rekruttering i samarbejde med relevante samarbejdspartnere

• Afsøge muligheder og udvikle strategi for forankring efter 2025

SOF:

• Koordinerende samarbejde omkring SOF’s familierådgivning, de opsøgende

familiebehandlere samt skole og daginstitutioners socialrådgivere

• Rekruttering af målgruppen

NGO’er, foreninger, KFF mfl.:

• Oplevelser, fritidsliv og medborgerskabsaktiviteter

• Rådgivning, fx økonomisk rådgivning med Danske Bank, miljø, sundhed

Budgetark for boligsocial indsats inden for 2019-26-midlerne (OBS: hele tusinde kr. i x.xx.)

Start boligsocial indsats 01-01-2022

Slut boligsocial indsats 31-12-2025

Boligområde/områdenavn Amager

Jnr: 105586

Udgiftsposter	Projektperiode - udgifter					Samlede udgifter	Finansiering
	2021	2022	2023	2024	2025		LBF	Medfinansiering boligorganisation(er)		Medfinansiering kommune		Evt. anden lokal medfinans.
								Kontant	Timer, lokaler	Kontant	Timer, lokaler
Tværgående administrationsudgifter
Udgiftspost	Udgiftstype
Økonomistyring (1)	1. Administrativ bistand fra boligorg.		38	38	38	38	152	152
Projektrådgivning og sparring (2)	4. Konsulentbistand fra boligorg.		88	88	88	88	352	352
Udarbejdelse af helhedsplan (3)	4. Konsulentbistand fra boligorg.		100				100	100
Almindelige kontorholds- og mødeudgifter (4)	5. Lokale adm.udgifter, kontorhold mv.		100	100	100	100	400	400
Personaleadministration af 10 medarbejdere (5)	1. Administrativ bistand fra boligorg.		000	000	000	264	1.056	1.056
Revision	7. Revision		16	16	16	16	64	64
IT (inkl. brugerpakke til 10 medarbejdere) (6)	1. Administrativ bistand fra boligorg.		140	140	140	140	560	560
Administratrion af kort- og deltidsansatte (7)	1. Administrativ bistand fra boligorg.		35	35	35	35	140	140
Kommunal facilitering (1,9 %) (8)	3. Mødedeltagelse fra kommunen		135	134	134	134	537			537
	(Vælg udgiftstype)						0
	(Vælg udgiftstype)						0
	(Vælg udgiftstype)						0
	(Vælg udgiftstype)						0
Sum	0	916	815	815	815	3.361	2.824	0	0	0	537	0
1. Uddannelse og livschancer
Projektleder 25 % Andel af fælleslokaler 25 % (9) Andel af kursusudgifter og supervision 25 % (10)	Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse Andel af løn til lokal administrativ medarbejder		205 50 24	197 50 24	205 50 24	211 50 24	818 200 96 0	418 96	250 100	150 100
Boligsocial medarbejder 1 (11 + 12)		662	635	651	667	2.615	2.015	300		300
Boligsocial medarbejder 2 (13), deltid		535	515	528	541	2.119	1.119	500		500
						0
Aktivitetsmidler (14)		45	45	45	45	180	180
						0
						0
						0
						0
						0
						0
						0
						0
Sum	0	1.521	1.466	1.503	1.538	6.028	3.828	1.150 0		1.050 0		0
2. Beskæftigelse
Projektleder 25 % Andel af fælleslokaler 25 % Andel af kursusudgifter og supervision 25 %	Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse Andel af løn til lokal administrativ medarbejder		205 50 24	197 50 24	205 50 24	211 50 24	818 200 96 0	418 96	250 100	150 100
Boligsocial medarbejder 3 (15)		662	635	651	667	2.615	2.015	300		300
Boligsocial medarbejder 4 (16)		535	515	528	541	2.119	1.119	500		500
						0
Aktivitetsmidler (17)		55	55	55	55	220	220
Fritidsjob (17b)		40	40	40	40	160	160
						0
						0
						0
						0
						0
						0
						0
Sum	0	1.571	1.516	1.553	1.588	6.228	4.028	1.150 0		1.050 0		0

Udgiftsposter		Projektperiode - udgifter					Samlede udgifter	Finansiering
		2021	2022	2023	2024	2025		LBF	Medfinansiering boligorganisation(er)	Medfinansiering kommune	Evt. anden lokal medfinans.
3. Kriminalitetsforebyggelse
Projektleder 25 % Andel af fælleslokaler 25 % Andel af kursusudgifter og supervision 25 %	Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse Andel af løn til lokal administrativ medarbejder		205 50 24	197 50 24	205 50 24	211 50 24	818 200 96 0	418 96	250 100	150 100
Boligsocial medarbejder 5 (18)			662	635	651	667	2.615	2.015	300	300
Boligsocial medarbejder 6 (19), deltid			583	597	651		1.831	1.231	300	300
							0
Aktivitetsmidler (20)			60	60	60	60	240	240
Lommepengejob (20b)			40	40	36	36	152	152
							0
							0
							0
							0
							0
							0
							0
Sum		0	1.624	1.603	1.677	1.048	5.952	4.152	950 0	850 0	0
4. Sammenhængskraft og medborgerskab
Projektleder 25 % Andel af fælleslokaler 25 % Andel af kursusudgifter og supervision 25 %	Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse Andel af løn til lokal administrativ medarbejder		205 50 24	197 50 24	205 50 24	211 50 24	818 200 96 0	418 96	250 100	150 100
Boligsocial medarbejder 7 - Ansvarlig for tryghedsindsats (21)			707	679	696	714	2.796	1.996	400	400
							0
Boligsocial medarbejder 8 - partnerskabsstilling (22)			662	635	651	667	2.615	115	300	300	1.900
Boligsocial medarbejder 9 - partnerskabsstilling (23)			662	635	651	667	2.615	1.083	329	192	1.011
							0
							0
Aktivietsmidler (24)			100	100	100	100	400	400
							0
							0
							0
							0
							0
Sum		0	2.410	2.320	2.377	2.433	9.540	4.108	1.379 0	1.142 0	2.911
Lokal evaluering
							0
Lokal evaluering (25)			15	15	15	15	60	60
							0
							0
							0
I alt		0	15	15	15	15	60	60	0 0	0 0	0

Fordeling af medfinansiering i alt									4.629 0	4.092 537
Total		0	8.057	7.735	7.940	7.437	31.169	19.000	4.629	4.629	2.911

Samlet medfinansiering 12.169

Balance 0

Medfinans. 39 %

Indsatsområde Udgiftstype Beskrivelse

Tværgående_admin.udgifter

(Vælg udgiftstype)

0. Forlodsudbetaling Denne kategori bruges til forlodsudbetaling.

1. Administrativ bistand fra boligorg. Denne kategori bruges til udgifter til en central administration af den boligsociale indsats, såsom administrationsbidrag til boligorganisationen, IT-support, lønadministration mv.

2. Mødedeltagelse fra boligorg. Her anføres boligorganisationens deltagelse i styre- og følgegrupper i den boligsociale indsats, såfremt dette indgår som en del af medfinansieringen.

3. Mødedeltagelse fra kommunen Her anføres kommunens deltagelse i styre- og følgegrupper i den boligsociale indsats, såfremt dette indgår som en del af medfinansieringen.

4. Konsulentbistand fra boligorg. Denne kategori bruges til udgifter til løbende faglig rådgivning fra en boligsocial koordinator i boligorganisationen, herunder også evt. udgifter til koordinatorens bistand ifm. udarbejdelse & implementering af helhedsplanen.

5. Lokale adm.udgifter, kontorhold mv. Denne kategori bruges til den boligsociale indsats' udgifter til lokal administration og kontorhold. Kategorien bruges

dog IKKE til husleje og dertil knyttede udgifter.

6. Lokale anskaffelser

Lokale anskaffelser, eksempelvis pc, skrivebord mv.

7. Revision

8. Temadage/ erfaringsudveksling Denne kategori bruges til udgifter til helhedsplanens afholdelse af overordnede/tværgående temadage eller erfaringsudveksling med ekstern deltagelse.

9. Andet (efter aftale med LBF) Denne kategori kan KUN efter aftale med LBF bruges til særlige omkostninger, som ikke falder ind under de øvrige kategorier.

1) Omfatter, oprettelse af projektet i KAB’s it‐systemer, instruktion til projektansvarlige i forhold omkring økonomistyring, løbende budgetopfølgning og udarbejdelse af regnskab og reguleringskontoopgørelse, hjemtagning af medfinansiering af fra fx kommune, Landsbyggefonden, boligorganisationer eller andre parter. Ydelsen er 37.500 kr. per år jf. KAB's ydelseskatalog og prisblad.

2) Omfatter KAB's løbende projektrådgivning og sparring til projektleder samt KAB's facilitering af faglige netværksmøder for de boligsociale medarbejder og boligsocialt ledelsesnetværk. Ydelsen er 87.500 kr. per år og er sat efter den igangværende revidering i KAB's priskatalog som afventer godkendelse fra repræsentantskabet.

3) Udarbejdelse af helhedsplan.

4) Kontorhold + sammenlægning af sekretariater - og evt. indretning af satelitter

5) Omfatter oprettelse i system, løn- og personaleadministration, og HR- bistand i øvrigt. Ydelsen er 26.463 kr. per medarbejder per år, og indgår i KAB's ydelseskatalog og prisblad.

6) Omfatter til IT og telefoni til 10 medarbejdere; herunder hardware og software samt support

7) Omfatter oprettelse i system, løn- og peosnaadministration og HR-bistand i øvrigt for kort- og deltidsansatte brobyggere. Ydelsen 250 kr. per medarbejder per måned, og er sat efter den igangværende revidering i KAB's priskatalog som afventer godkendelse fra repræsentantskabet.

8) Omfatter udgifter til TMF's facilitering (timer) af de boligsciale helhedsplaner, og er beregnet som 1.9 % af det samlede budget minus kommunens time-medfinansiering

9) Omfatter udgifter til alm. drift af sekretariat, herunder husleje, forsikring, alarm, internet m.v.

10) 8.000 kr./medarbejder/år til kurser/efteruddannelse og deltagelse i konferencer/seminarer etc. + supervision til i alt 16.000 kr/år, hvilket svarer til ca. 2x3 timer og et par sparringer med projektleder.

11) Lønfastsættelsen for helhedsplanens faste medarbejdere sker med udgangspunkt i gældende overenskomst med AC-området.

12) Medarbejderens tid fordeles ca. 75 % på superkræfter, 25 % på sprogundervisning og Lektiehjælp

13) Medarbejderens tid fordeles ca. 25 % på sprogundervisning og lektiehjælp og 75 % på kobling til Springbræt under Sammenhængskraft og medborgerskab

14) Vedrører aktiviteterne Superkræfter og Danskundervisning og lektiehjælp og omfatter udgifter til akitviteter, forplejning, kommunikationsmaterialer m.v.

15) Medarbejderens tid fordeles ca. 75 % på Lokal Voksenbeskæftigelse og 25 % på aktiviteter under delaftalen Sammenhængskraft og Medborgerskab (Springbræt).

16) Medarbejderens tid fordeles ca. 75 % på Fritidsjob for alle og 25 % på aktiviteter under delaftalen Sammenhængskraft og Medborgerskab.

17) Vedrører aktiviteterne lokal voksenbeskæftigelse og fritidsjob for alle og omfatter udgifter til akitviteter, forplejning, kommunikationsmaterialer m.v. 17b) Vedrører aktiviteten fritidsjob for alle og omfatter udgifter til løn og opkvalificering til deltids- og korttidsansatte unge.

18) Medarbejderens ressourcer fordeles 100 % på aktiviteten Ung 2300

19) Medarbejderens ressourcer fordeles ca. 50 % på lommepengejob og 25

% på Ung 2300 og 25 % på aktiviteter under delaftalen Sammenhængskraft og Medborgerskab

20) Vedrører aktiviteterne Ung 2300, lommepengeprojekt og Partnerskaber og omfatter udgifter til akitviteter, forplejning, kommunikationsmaterialer m.v. 20b) Vedrører aktiviteten lommepengeprojekt og omfatter udgifter til løn og opkvalificering til lommepengejobbere.

21) Den tidligere leder fra Amagerbro vil indgå i den ny helhedsplan med særligt ansvar for tryghedsindsatsen. Ressourcerne fordeles ca. 75 % på Tryghed og Social sammenhængskraft i de lokale afdelinger og 25 % på ”Partnerskaber” under Kriminalitetsforebyggelse.

22) Partnerskabsstilling med Sikker By, hvorfra vi får ca. 50 % refusion på løn i 2022+2023+2024. Afdelingerne i Urbanplanen er sat i gang med at finde penge til at finansiere fortsat kommunikationsindsats særskilt i Urbanplanen, herunder 800.000 til løn. Afklares først senere ifm. afdelingsmøderne.

23) 40 % dækkes via 2 partnerskabsstillinger;

Nr.1: med Københavns Professionshøjskole, som i 2022 og 2023 finansierer 4 måneder/år af en medarbejders løn (411.420 kr i alt).

Nr. 2: med TMF som Grøn projektleder ifm. den Alternative Genbrugsstation i Dyveke, hvor TMF giver 200.000 kr/år i 2022, 2023 og 2024. (600.000 kr. ialt)

24) Vedrører aktiviteterne "Springbræt" og "Tryghed og social sammenhængskraft i de lokale afdelinger" og omfatter udgifter til akitviteter, forplejning, kommunikationsmaterialer m.v. (ca. 80.000 årligt). Dertil udgifter til visionsseminar og møder i de lokale følgegrupper (ca. 20.000)

25) Xxxxxx afsat til at man hvert år kan lave formidling af resultater til beboere, til samarbejdspartnere og til Københavnere i øvrigt.

Document Metadata

Table of Contents

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Document Metadata