Bygge- og Anlægsoverenskomst 2024-2026

Tømrer-, bygningssnedker-, tækkemand-, tagdækker-, glarmester-, alubygger-, gulvlægger-, nedrivnings- beton- og jernbetonarbejde, bygge- og anlægsstruktør, anlægsentreprenør, murer- og murerar- bejdsmandsarbejde, brolægger, stillads, chauffører med lille/stort kørekort, stenhuggere, stenteknikkere og specialarbejdere på sten- huggerier, specialarbejdere beskæftiget på stationære arbejdsplad- ser, specialarbejdere beskæftiget med fremstilling af betonproduk- ter, betonelementer og andre bygningsdele af beton, virksomheder der udfører kloak eller slamsugningsarbejde, vedligeholdelse af an- læg og grønne områder samt de i protokollat 3 nævnte områder.

Hovedstadsområdet

3. Når der i efterfølgende paragraffer henvises til Hovedstadsområ- det, er det kommunerne i Region Hovedstaden samt Greve. Se bi- lag P.

Særlige bestemmelser for stenhuggere, stenteknikere og special- arbejdere på stenhuggerier

4. Særlige bestemmelser, se bilag O.

§ 2 Definition af Industri- og Værkstedområdet

Definition af Industri- og Værkstedsområdet

1. Fremstillingsvirksomheder og værksteder for møbel, inventar, byg- ningskomponenter, savværker, trævarer, overfladebehandling, emballage, reparationsarbejdere på værksted, elementfabrikker, stationære materiel pladser og andet lignende arbejde, uanset

materialets art, f.eks. træ, metal, plast, komposit og lignende, hvor- ved medarbejdere er fast beskæftigede samt efterhjælp af egne produkter.

Definition af arbejdspladsen

2. En medarbejder, der i den pågældende virksomhed har været be- skæftiget 75% af sin tid ved værkstedsarbejde, betragtes i alle til- fælde som værkstedsarbejder.

Opgørelse af anvendt tid som værkstedsmedarbejder sker maxi- malt på grundlag af de sidste 12 måneders beskæftigelse.

Medarbejderen betragtes dog som omfattet af bygge- og anlægs- overenskomsten, såfremt medarbejderen de sidste 2 måneder har været beskæftiget ved arbejde uden for værkstederne. En medar- bejder, der i de sidste 2 måneder har været beskæftiget på værk- sted, er omfattet af industri- og værkstedsoverenskomsten. Medar- bejderen bevarer sin samlede anciennitet i virksomheden i forhold til opsigelsesvarsler. Ønsker en værkstedsmedarbejder ikke at på- tage sig relevant anvist arbejde efter bygge- og anlægsoverens- komsten, bortfalder opsigelsesvarslet for begge parter.

Værkstedsarbejde under 2 måneder

3. En medarbejder under denne overenskomst omfattes af industri- og værkstedsoverenskomsten med undtagelse af Kapitel 8 og 14, når de under 2 måneder udfører værkstedsarbejde.

§ 3 Nyoptagne virksomheder

Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Håndværk gælder følgende:

Medlemskab af DA-organisation

1. Såfremt virksomheden hidtil har været dækket af en overenskomst via medlemskab af en DA-organisation, fortsætter denne overens- komst til begyndelsen af nærmeste kvartals start, efter lovlig ud- meldelse har fundet sted og udmeldelsesvarslets udløb samt at for- bundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskab af Dansk Håndværk.

I forbindelse hermed optages der tilpasningsforhandlinger efter al- mindelig fagretlig praksis med henblik på tilpasninger af lokale af- taler i forbindelse med overgang til ny kollektiv overenskomst.

Omfattet af tiltrædelsesoverenskomst

2. Såfremt virksomheden har været omfattet af tiltrædelsesoverens- komst, stilles denne tiltrædelsesoverenskomst i bero, ved indevæ- rende lønperiodes afslutning, efter at forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Håndværk, hvorefter Dansk Håndværks kollektive overenskomster på området bliver gældende, jf. almindelig fagretlig praksis (opsigelser m.m.). I for- bindelse hermed optages der tilpasningsforhandlinger, med henblik på videreførelse af gældende lokale aftaler (tidløn, akkord m.m.)

Ved udmeldelse af Dansk Håndværk aktiveres tiltrædelsesover- enskomsten igen, forudsat at virksomhedens CVR-nr. er uændret fra tiden før medlemskabet med Dansk Håndværk.

Organisationerne kan i særlige tilfælde aftale fravigelse af reglerne.

Garanti for feriepenge og særlig lønopsparing

3. Paragraf 70, stk. 7 og 78 får virkning fra førstkommende kvartals start, efter at forbundet har modtaget skriftlig meddelelse om nyop- tagne i virksomheders medlemskab af Dansk Håndværk.

§ 4 Gensidige forpligtelser

Forbud mod andre bestemmelser

1. Det skal betragtes som brud på denne overenskomst, hvis de kon- traherende parter lader deres medlemmer udføre arbejde eller ar- bejder på andre vilkår end i nærværende overenskomst fastsatte.

Fortrinsbestemmelse for murerarbejde

2. Dansk Håndværks medlemmer forpligter sig til fortrinsvis at be- skæftige murersvende til murerarbejde, som sædvanemæssigt ud- føres af murersvende og lærlinge.

Virksomhedsbestemmelser

3. To eller flere mestre kan kun samarbejde på et stykke arbejde, hvis der foreligger et reelt forretningsforhold.

Såfremt en virksomhed overdrager et arbejde til en anden virksom- hed, kan dette ikke ske med mindre, der herom er truffet skriftlig aftale i henhold til sædvanlige kutymemæssige aftaler for arbejder udført ved underentrepriser, herunder de aftaleretslige forudsæt- ninger.

Herfra dog undtaget arbejde, hvor en underentreprenør eller et spe- cialfirma alene antager medarbejdere, til arbejdets udførelse.

En virksomhed kan ikke som lønarbejder beskæftige en virksom- hed uden ansatte, som opretholder eller driver selvstændig virk- somhed, dog kan 2 organiserede virksomheder samarbejde på timelønsbasis i mindre omfang (74 timer pr. kvt.)

Som organiserede virksomheder forstås virksomheder, der er med- lem af en DA-organisation, Dansk Håndværk eller Kooperationen, eller har tiltrædelsesoverenskomst hertil.

Organisationernes bestemmelser

4. Organisationerne vil modvirke forsøg på at holde medarbejdere uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af et for- retningsforhold.

Undertegnede organisationer forpligter sig gensidigt til ikke at op- tage sådanne medlemmer, der ikke er i stand til at fremlægge en skriftlig erklæring fra den organisation de forlader, om de er lovlig udmeldt og ikke har gæld til organisationen.

Hovedaftalen

5. Undertegnede organisationer er enige om, at hovedaftaler med til- hørende protokollater indgået mellem Landsorganisationen (LO, nuværende FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er gældende for denne overenskomsts parter.

§ 5 Forsøgsordninger ‌‌

Under forudsætning af lokal enighed i virksomheden kan der gen- nemføres forsøg med ændringer, der fraviger overenskomstens bestemmelser.

Forsøgsordningen forudsætter godkendelse af Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund forud for disses ikrafttrædelse.

Forsøgsordningens formål, indhold og tidsramme skal være udfør- ligt beskrevet af de lokale parter i fællesskab.

Organisationerne er indforstået med, at manglende enighed kan gøres til genstand for en drøftelse mellem organisationerne.

§ 6 Vikararbejde

Xxxxxxxxxxxxx medlem af Dansk Håndværk

1. Dansk Håndværk optager som medlemmer virksomheder, der er vikarbureauer.

Ansættelse af vikarer på Dansk Håndværks overenskomstområde er omfattet af gældende overenskomst mellem parterne. Det om- fatter også de for arbejdsfunktionen bestående lokalaftaler og ku- tymer.

Xxxxxxxxxxxxx ikke medlem af Dansk Håndværk

2. Parterne er enige om, at overenskomsten mellem organisationerne er en områdeoverenskomst.

Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for over- enskomstens faglige gyldighedsområde, er omfattet af overens- komsten, hvis det udføres af en ansat eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedernes ledelsesret, f.eks. en vikar i modsætning til en arbejder, der er udsendt af en underentreprenør og undergivet dennes ledelsesret.

Dansk Håndværk tilkendegiver, at overenskomsten finder anven- delse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over.

Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbu- reau, der via medlemskabet af en DA-organisation, er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende ar- bejde.

Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst- og aftaleforhold.

En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom- hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i PensionDan- mark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-medlems- organisation og derigennem er omfattet af en overenskomstmæs- sig pensionsordning.

Øvrige forhold

3. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomstens beskrevne regler.

Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikarmedar- bejdere er medlemmer af den samme faglige organisation, som de øvrige på rekvirentvirksomheden medarbejdere tilsvarende arbej- dere.

Fagligt Fælles Forbund tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæs- sigt, at vikarer, som er organiseret i et FH-forbund, skifter fagfor- ening ved kortvarige vikariater.

Inden en virksomhed anvender vikarer, underrettes vedkommende tillidsrepræsentant herom.

§ 7 Udenlandske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold

Indledning

1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.

Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark skal foregå på overenskomstmæs-

sige vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvil- kår i øvrigt sikres.

Virksomheden skal sikre sig at alt arbejde, der udføres i underen- treprise for virksomheden, er overenskomstdækket, jf. § 4 stk. 5 .

Virksomheden skal endvidere forpligte sine underentreprenører til at sikre sig at alt arbejde, der udføres i underentreprise for disse, er overenskomstdækket, jf. § 4 stk. 5 .

Nærværende bestemmelse indebærer ingen hæftelse for underen- treprenørers manglende overholdelse af overenskomsten.

Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestem- melser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise re- levante FH-forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig mislig- holdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav.

Dansk Håndværks medlemsvirksomheder, der beskæftiger uden- landske arbejdskraft, skal indpasse denne i virksomhedens lønni- veau, ligesom øvrige overenskomstmæssige vilkår skal overhol- des.

Organisationsmøde (48-timersmøde)

2. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk Hånd- værk. Tilsvarende retter Dansk Håndværk omgående henvendelse til forbundet.

Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisations- møde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstpar- terne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mø- det afholdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet af- tales.

Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisations- mødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situa- tion, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overens- komst.

Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet.

Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af bag- grundsoplysninger medarbejderens samtykke.

Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres. Se protokollat 10.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Faglig voldgift

3. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af Arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt, jf. forretningsorden for faglig voldgift efter 48-timers møder, se bilag N.

For virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Håndværk, består udvalget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet.

Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestem- melser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt, et eventuelt efterbe- talingskrav.

Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at over- enskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Håndværk sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med hen- blik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Håndværk orienterer forbundet herom.

Orientering af forbundene

4. Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbun- det for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisati- onsmødet eller den faglige voldgift.

Fortrolighed

5. Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gø- res til genstand for nogen form for offentliggørelse, medmindre sa- gen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten.

Udstationerede arbejdstagere

6. Overenskomstparterne er enige om, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (Direkti- vet), for så vidt angår Direktivets artikel 3, stk. 1, andet led, alene finder anvendelse indenfor de i nærværende bestemmelsesområ- der.

Overenskomstparterne er endvidere enige om:

1. At i den udstrækning overenskomstparternes overenskomst dækker områder, som er omfattet af bilaget, optrykt i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, skal de i overenskomstparternes overens- komst fastsatte regler, samt de på den danske virksomhed, hvor den udstationerede udenlandske medarbejder udfører sit ar- bejde, gældende lokalaftaler og kutymer overholdes i forhold til de arbejdstagere, der udfører arbejde indenfor disse områder i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser.

2. At uoverensstemmelser vedrørende arbejds- og ansættelsesvil- kår for medarbejdere, der er udstationeret i Danmark indenfor de i nærværende bestemmelsesområder, behandles i henhold til nærværende bestemmelses stk. 2 og 3 og overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid.

Kapitel 2 Ansættelsesforhold ‌‌

§ 8 Ansættelsesbevis

I overensstemmelse med den gældende ansættelsesbevislovs regler med ikrafttrædelse 1. juli 2023 gælder følgende:

For medarbejdere ansat før 1. juli 2023

1. Medarbejderne kan bibeholde deres eksisterende ansættelsesbe- vis. Dog kan medarbejderen skriftligt anmode om et opdateret an- sættelsesbevis, hvilket virksomheden skal udlevere senest 8 uger efter anmodning.

For medarbejdere ansat efter 1. juli 2023

2. Hvis ansættelsen af en medarbejder skal vare over 4 sammenhæn- gende uger med mere end gennemsnitligt 3 timer per uge skal medarbejderen have et ansættelsesbevis af virksomheden.

Ansættelsesbeviset udleveres til medarbejderen indenfor 7 kalen- derdage efter ansættelsen.

Organisationerne er enige om at det som bilag A optrykte ansæt- telsesbevis lever op til den gældende ansættelsesbevislovs regler om oplysningspligt og anbefaler at dette ansættelsesbevis anven- des. Dette gælder også for medarbejdere som anmoder om et op- dateret ansættelsesbevis jf. stk. 1.

Ændringer i ansættelsesforholdet

3. Oplysninger om eventuelle ændringer skal gives til medarbejderen hurtigst muligt og senest ved ikrafttrædelsen af de ændrede for- hold.

Manglende overholdelse af oplysningspligten

4. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansæt- telsesforholdet jf. stk. 1 og 2 indenfor tidsfristen, kan spørgsmålet behandles efteroverenskomstens regler om behandling af faglig strid.

Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er modtaget i Dansk Hånd- værk, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der fore-

ligger systematisk brud på aftalen om virksomhedens oplysnings- pligt.

Ved fremsendelse af sag til Dansk Håndværk skal angives præcist, hvilke mangler der er tale om.

Lærlinge

5. Lærlinge skal ikke have udleveret et ansættelsesbevis. For lærlin- geforholdet skal i stedet indgås en uddannelsesaftale.

Udlandsarbejde/udstationering

6. Ved udførelse af midlertidigt arbejde i et andet land end det land medarbejderen er ansat i og varigheden overstiger 4 på hinanden følgende uger udleveres ”Bilag E, Xxxxxx til ansættelsesbevis ved arbejde i udlandet/udstationering”.

Tillægget skal i udfyldt stand være lønmodtageren i hænde inden afrejsen.

7. Ved udstationering af medarbejdere til Danmark benyttes ansæt- telsesbeviset i bilag A og Bilag B, herunder punktet ”Udstationerede medarbejdere til Danmark.

§ 9 Funktionærlignende ansættelsesvilkår

Organisationerne vil anbefale, at de virksomheder, der ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, gør det efter føl- gende retningslinjer:

Spørgsmålet om indførelse eller ophævelse af aftaler om funktio- nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til voldgift.

Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en ansættelsesblanket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår, bilag B. An- sættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organisationer.

Hvor der ikke i denne bestemmelse er angivet vilkår for ansættel- sesforholdet, er overenskomstens øvrige bestemmelser gældende.

Lønvurdering

1. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikatio- ner, ansvar, indsats og dygtighed.

Aftalen forhindrer ikke deltagelse i akkord eller bonusordninger.

En gang om året tages lønnen for den enkelte medarbejder på funktionærlignende vilkår op til vurdering og eventuel regulering. Terminen herfor kan være den samme som for funktionærer ansat på virksomheden.

Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles, men ikke indbringes for voldgiftsretten, dog kan sagen indbringes for voldgiftsretten i tilfælde af misforhold.

Anciennitet

2. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet for den individuelle aftales indgåelse, idet dog eventuelt opsigelsesvarsel opnået ved forudgående ansættelse i virksomhe- den tillægges.

Opsigelse

3. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven.

Opsigelsen skal ske til en måneds udgang.

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomstens opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsi- ges med en måneds varsel til fratrædelse ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppe- båret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyl- digheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til ar- bejdet, efter at opsigelsen er sket.

Arbejdstid

4. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid, til- lige med betalingen herfor, for medarbejdere, der er ansat på funk-

tionærlignende vilkår, fastsættes i henhold til overenskomstens be- stemmelser.

Uddannelse

5. Organisationerne er enige om, at en teknisk og samfundsmæssig udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisatio- nerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den for- nødne frihed hertil. Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens for- anledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusud- gifter som løn. Eventuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.

Ferie

6. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn og ferietillæg eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 16.

Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. overenskomstens § 68, kan af virksomheden varsles til afvikling i opsigelsesperioden.

Søgnehelligdage, fridage og feriefridage

7. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage og ferie- fridage.

Kompensation/feriefridage

8. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medar- bejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til 1 dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.

Særlig lønopsparing

9. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, op- rettes en særlig lønopsparingsordning.

Der indbetales følgende af den ferieberettigede løn:

Pr. 1. marts 2023 7,0%

Pr. 1. marts 2025 8,8%

Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 30. novem-

ber har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensionskonto.

Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.

Sygdom

10. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår betales fuld løn under sygdom og ved tilskadekomst.

Lønningsperiode og lønudbetaling

11. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår udbetales månedsløn på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionæ- rer. Lønnen indsættes på medarbejderens lønkonto.

Ophør af funktionærlignende ansættelser

12. Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionær- lignende ansættelse med en enkelt medarbejder eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for den pågældende medarbejder gældende opsigelsesvarsel i henhold til nærværende aftale.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen/medar- bejderne alene for at være omfattet af overenskomsten, hvorunder arbejdet henhører.

Fagretlig behandling

13. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indi- viduelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid.

§ 10 Ansættelseskodeks

Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydel- ser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansæt- telsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

Kapitel 3 Arbejdstid ‌‌

§ 11 Arbejdstid

Arbejdstidens længde og placering

1. Den normale effektive ugentlige arbejdstid er 37 timer, der fordeles på ugens 5 første hverdage, således at ingen dage er over 8 timer.

Den normale, daglige arbejdstid skal ligge mellem kl. 06.00 - 18.00.

Selvbetalte pauser

2. Spisepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ingen mindre end ½ time. Virksomheden og medarbejderne kan aftale, at der kun afholdes én spisepause.

Medbestemmelse

3. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid og spise- pause skal fordeles, skal medarbejderen høres.

Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter virksomheden arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 10 ar- bejdsdags varsel. Inden for dette tidsrum har medarbejderen påta- leret i henhold til Regler for behandling af faglig Strid, for mang- lende hensyntagen, der ikke er begrundet i virksomhedens tarv.

§ 12 Arbejdstid, 4-dages uge

Der kan lokalt aftales 4 dages arbejdsuge, hvor den ugentlige ar- bejdstid fordeles på 4 dage, de 4 dage skal placeres i sammen- hæng mandag til fredag. En sådan aftale må ikke medføre en læn- gere normal daglig arbejdstid end 10 effektive timer.

Overarbejde på den af ugens første 5 dage, som ikke indgår i en 4- dages uge, betales med et tillæg til timelønnen på 100%, som be- regnes af det sædvanlige beregningsgrundlag.

§ 13 Forskudt arbejdstid ‌

Anmærkning: Ikke gældende for murere og murerarbejdsmænd.

Forskudt arbejdstid

1. Der kan under forudsætning af lokal enighed etableres forskudt ar- bejdstid. En sådan aftale skal i alle tilfælde være truffet senest 2 dage før iværksættelsen. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, for så vidt bestemmelserne i stk. 1 er opfyldt.

Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 06.00 - 18.00.

Der må her henvises til bestemmelserne i § 11, stk. 3, vedrørende varsling af normal arbejdstid.

Forskydes arbejdstiden, således at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales følgende tillæg:

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 pr. time:

Pr. 1. maj 2024 kr. 37,00

Pr. 1. januar 2025 ............................................................ kr. 38,30

Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 pr. time:

Pr. 1. maj 2024 ................................................................ kr. 54,25

Pr. 1. januar 2025 ............................................................ kr. 56,15

Ved arbejde på forskudt tid, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00 pr. time:

Pr. 1. maj 2024 ................................................................ kr. 67,60

Pr. 1. januar 2025 ............................................................ kr. 70,00

Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid

2. Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales

medarbejderen, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst 1 uge, med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.‌

Overarbejde ved forskudt arbejdstid

3. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant arbejde, foruden det i stk. 1, nævnte tillæg for forskudt tid, de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.

§ 14 Varierende ugentlig arbejdstid

Der kan træffes skriftlig lokalaftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er 37 timer som anført i § 11, stk. 1 .

Det er en forudsætning, at den ugentlige arbejdstid beskrives nøje, så medarbejder og virksomhed, forud for aftalens ikrafttræden ved hvor mange timer, der skal arbejdes hver dag og hver uge, og hvor- når medarbejderen har fri. Søgnehelligdage og ferie skal indtæn- kes i den skriftlige aftale.

Perioden kan ikke strækkes ud over 26 uger ekskl. ferie.

En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig ar- bejdstid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge.

§ 15 46-timers arbejdsuge

Anmærkning: Ikke gældende for murere og murerarbejdsmænd.

Der kan træffes skriftlig lokalaftale om, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer mod, at de overskydende timer i forhold til § 11 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 må- neder fra optjeningsperioden.

Der er enighed om, at der ikke samtidig kan arbejdes over i henhold til § 18 .

Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne.

Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.

§ 16 Arbejdsfordeling

Der er mellem nedennævnte parter enighed om, at der kan etableres arbejdsfordeling efter nedenstående retningslinjer:

Aftale om arbejdsfordeling kan ikke indgås for arbejde, der konkret af- lønnes som akkordarbejde.

Aftaler må ikke være i strid med gældende lovgivning.

Midlertidig forkortelse af arbejdstiden (arbejdsfordeling)

1. Midlertidig forkortelse af arbejdstiden kan gennemføres på neden- stående vilkår, når der er truffet skriftlig lokalaftale herom. Lokalaf- talen skal vedlægges til ansøgningen, der fremsendes til godken- delse hos organisationerne. Den fremsendte ansøgning skal inde- holde fødselsdato og navn på de af ansøgningen omfattede ar- bejdstagere.

Arbejdsgiveren er forpligtet til at underrette jobcentret i henhold til gældende regler (senest én uge inden ordningen træder i kraft).

Varsel og omfang

2. Forkortelse af den ugentlige arbejdstid kan finde sted med varsel af mindst én uge, efter lokal enighed og organisationernes godken- delse.

Overarbejde, inden for de seneste 13 uger, skal være afspadseret inden påbegyndelsen af forkortet arbejdstid.

Forkortet arbejdstid kan normalt ikke fastlægges for mere end 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Arbejdsfordelingen kan etableres på følgende måder i henhold til Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge:

- Mindst 2 hele ledighedsdage pr. uge

- 1 uges arbejde fulgt af 1 uges ledighed

- 2 ugers arbejde fulgt af 1 uges ledighed

- 2 ugers arbejde fulgt af 2 ugers ledighed. Forkortelsen lægges med hele dage.

Alle grupper af medarbejdere, herunder tillidsrepræsentanter, sik- kerhedsrepræsentanter, valgte med tillidshverv samt funktionærlig- nende medarbejdere indgår i arbejdsfordelingsordningen.

Hjemsendelsesperiode

3. Den enkelte hjemsendelsesperiode i forbindelse med en arbejds- fordelingsordning kan ikke vare længere end 2 uger.

Ansættelse og frigørelse

4. Forøget arbejdskraft må ikke antages under forkortet arbejdstid. Herfra er dog undtaget de medarbejdere – eller erstatning for disse

– som er fratrådt under den forkortede arbejdstid. Under den for- kortede arbejdstid bortfalder medarbejderens pligt til at afgive opsi- gelsesvarsel ved fratræden. Afskedigelser kan heller ikke finde sted.

Xxxxxxxxx og ophør

5. Arbejdsfordelingsordninger kan kun ændres eller bringes til ophør med mindst det samme varsel, som skal iagttages ved indførelsen (én uge).

Ophør af ordninger skal meddeles skriftligt til organisationerne, forud for ophør.

Ændringer af ordninger skal godkendes af organisationerne efter samme regler, som gælder ved indførelse af ordninger.

Ophør og ændringer af eksisterende ordninger kan ske afdelings- vist, uanset ordningen er etableret for hele virksomheden.

Hasteordre

6. Hvor uventede hasteordrer gør det nødvendigt at overgå til fuld ar- bejdstid, kan dette dog ske med 2 arbejdsdages varsel, og medde- lelse herom skal omgående tilsendes organisationerne.

Overarbejde

7. Den i medfør af en ordning gældende arbejdstid bestemmer den for den enkelte medarbejder normale arbejdstid. Tilsiges en med- arbejder til arbejde ud over det efter ordningen for ham planlagte, betragtes dette som overarbejde og betales som sådant.

Afgrænsning

8. Reduceret ugentlig arbejdstid (arbejdsfordeling) kan med rimelig driftsmæssig begrundelse indføres for én eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berøre arbejdstid m.v. i andre af- delinger af samme virksomhed.

Afgrænsning/overarbejde

9. Arbejdsfordelingsordninger på én eller flere afdelinger af en virk- somhed udelukker ikke nødvendigheden af og pligten til i givet fald at udføre overarbejde i andre afdelinger.

Organisationerne anbefaler, at der ved arbejdsmangel forud for etableringen af arbejdsfordeling gennemføres en dialog om alter- nativt at benytte overenskomstens muligheder for uddannelse.

§ 17 Arbejde på deltid

Uanset bestemmelserne om den normale ugentlige og daglige ar- bejdstid kan medarbejdere beskæftiges ved deltidsarbejde på føl- gende betingelser:

Arbejdstidens længde

1. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal i normale uger være på mindst 8 timer og højest 30 timer. For medarbejdere, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældende hovedaktivi- tet, f.eks. medarbejdere på efterløn og lignende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Arbejdstidens længde og placering

2. Ved en virksomheds etablering af deltidsbeskæftigelse modtager organisationerne i hvert enkelt tilfælde underretning om længden og placering af arbejdstiden.

Ændring af arbejdstiden (længde og placering) kan kun ske med 4 kalenderugers varsel.

Deltidsarbejde kan normalt ikke placeres på lørdage og søndage og ej heller på de øvrige dage efter kl. 22.00.

Aflønning

3. Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindelige gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke ydes de omhandlede medarbejdere nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.

Søgnehelligdage, fridage og feriefridage

4. De i § 73, stk. 2, anførte forskudsbeløb reduceres for de her om- handlede medarbejderes vedkommende i samme forhold, som ar- bejdstiden er reduceret i forhold til den normale ugentlige arbejds- tid.

Overarbejde

5. Arbejdes der ud over det mellem parterne fastsatte antal timer, ydes der herfor overenskomstmæssig overtidsbetaling.

Sikring af fuldtidsbeskæftigede

6. Etablering af deltidsbeskæftigede må ikke indebære en reduktion i antallet af fuldtidsbeskæftigede.

Opsigelsesbestemmelser

7. De i § 94 anførte opsigelsesvarsler er ligeledes gældende for del- tidsmedarbejdere.

Deltidsbeskæftigedes medlemskab

8. Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er medlem af den samme faglige organisation, som de øvrige på virksomheden beskæftigede medarbejdere.

Kapitel 4 Overarbejde ‌‌

§ 18 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde

Overarbejdets påbegyndelse

1. Overarbejde regnes fra arbejdstidens ophør til 3 timer derefter, ind- befattet ½ times spisepause straks efter arbejdstidens ophør.

Spisepausen bortfalder, hvor overarbejdet kun skal strække sig over 1 time.

Natarbejde regnes fra 3 timer efter arbejdstidens ophør til arbejds- tidens begyndelse med ½ times spisepause hver 4. time.

Nødvendigt overarbejde

2. Søn- og helligdagsarbejde samt over- og natarbejde skal medar- bejderne være villige til at udføre, når dette er nødvendigt.

Som nødvendigt regnes:

Udstillingsarbejde, reparation af møller, butiks-, kontor-, værk- steds- og fabrikslokaler, der såfremt arbejdet blev udført i den nor- male arbejdstid, ville hindre andre arbejdere i at kunne arbejde.

Arbejde ved brønd- og kloakanlæg, broer og lignende, der såfremt arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville lægge hindringer i vejen for den almindelige samfærdsel.

Arbejde ved afstivning af bygninger fremkaldt ved udgravning af nabogrunde eller lignende arbejder, der nødvendigvis må udføres for at forhindre ulykkestilfælde samt når særlige forhold foreligger.

Tilsvarende gælder vanskeligheder i forbindelse med overholdelse af forsvarlige fastlagte arbejdsplaner.

Anmærkning: Sidste afsnit kan ikke bringes i anvendelse overfor murere og murerarbejdsmænd.

§ 19 Tillæg for overarbejde ‌

Overarbejdstillæg

1. Beordret overarbejde betales for de første 3 timer pr. dag med et tillæg på 50%. Efterfølgende timer betales med et tillæg af 100%.

Før arbejdstids begyndelse

2. Såfremt arbejdstiden påbegyndes 1 time før normal arbejdstid, be- tales der for denne time et tillæg på 50%. Udføres samme dag over- arbejde, regnes natarbejde fra 2 timer efter normal arbejdstid.

Lørdagsarbejde

3. Overarbejde på lørdage, betales fra normal hverdagsarbejdstids begyndelse med 50% tillæg for de første 3 timer. For de efterføl- gende timer betales med 100%.

Søn- og helligdagstillæg

4. Søn- og helligdagsarbejde samt natarbejde betales med et tillæg på 100%.

Mindst 4 timer

5. For overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage betales for mindst 4 timer.

Personlig timeløn

6. Overarbejdstillægget beregnes af den personlige timeløn.

Spisetid fradrages ikke

7. I betaling for over- og natarbejde samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetid.

Arbejdsfrie hverdage

8. Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse.

Kapitel 5 Lønforhold ‌‌

§ 20 Minimalløn

Minimalløn

1. For medarbejdere over 18 år udgør minimallønnen fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:

Murerarbejdsmænd uanset alder er omfattet af minimallønssatsen: Pr. 1. maj 2024 kr. 139,95

Pr. 1. januar 2025 ........................................................... kr. 144,45

Akkordafsavnstillæg

2. Til medarbejdere over 18 år, betales et akkordafsavnstillæg.

Akkordafsavnstillægget, som tillægges minimallønnen, udgør fra begyndelsen af den lønningsuge hvori:

1. marts 2023, indgår med kr. 24,00 pr. time

Murerarbejdsmænd uanset alder er omfattet af akkordafsavnstil- læg.

Akkordafsavnstillægget betales ikke til følgende medarbejdere:

• Lærlinge

• Ungarbejdere

• Forpraktikanter

• Medarbejdere på deltid

• Medarbejdere med senioraftale

• Medarbejdere som ikke har erhvervserfaring indenfor overens- komstens faglige dækningsområde, er først berettiget til akkord- afsavnstillæg efter én måned anciennitet.

Organisationerne kan i særlige tilfælde aftale fravigelse af reglerne.

Værktøjsgodtgørelse

3. Murersvende:

I værktøjsgodtgørelse ydes følgende timetillæg til såvel akkord som timelønsarbejde fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

Pr. 1. maj 2024 kr. 3,30

Pr. 1. januar 2025 ............................................................... kr. 3,40

Ved akkordarbejde påføres værktøjspengene regnskabet ved af- slutningen som sidste post.

Ved timelønsarbejde betragtes værktøjspenge som indeholdt i timelønnen, medmindre værktøjspengene efter aftale med meste- ren er påført ugesedlen som en særlig post.

Murerarbejdsmænd:

Virksomheden leverer det fornødne værktøj. Værktøjet tilhører virksomheden.

Tagdækning

4. Ved tagdækningsarbejde betales der et tillæg pr.:

1. maj 2024 kr. 15,35 pr. time

1. januar 2025 kr. 15,90 pr. time

Satsen betales også ved akkordarbejde.

Tillægget anses for indeholdt i timelønnen, såfremt der er aftalt en højere timeløn end:

1. maj 2024 .................................................................... kr. 173,85

1. januar 2025 ................................................................ kr. 178,90

Boligtillæg til visse medarbejdergrupper (gældende pr. 1. januar 2025)

1. Der betales et boligtillæg til medarbejdere, som ikke er bosid- dende i Danmark ved ansættelsen eller udstationeringens start. Dette gælder fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. ja- nuar 2025 indgår.

2. Boligtillægget andrager 25,00 kr. pr. arbejdstime, og betales i tillæg til den relevante mindstebetalingssats i den i §§ 20 stk. 1

t.o.m. 4 anførte løn.

3. Boligtillægget bortfalder i den udstrækning, medarbejderens timeløn overstiger mindstebetalingssatsen med tillæg af bolig- tillæg. Virksomheden kan således i boligtillægget modregne den

del af medarbejderens timeløn, som overstiger den i §§ 20 stk. 1 t.o.m. 4 anførte mindstebetalingssats.

4. Boligtillægget bortfalder automatisk efter de første 4 måneders ansættelse/udstationering, hvis virksomheden stiller passende bolig til rådighed under ansættelsen/udstationeringen, eller hvis virksomheden på anden vis dækker omkostning til bolig.

Ved passende bolig forstås eget soverum på hotel, kro, motel, ferielejlighed/lejlighed, sommerhus, vandrehjem eller boligcon- tainer/campingvogn med toilet/bad/køkkenfaciliteter. Dette er under forsætning af, at boligen ligger inden for 50 km fra ar- bejdsstedet. Ved bolig i boligcontainere er det endvidere end forudsætning, at der etableres fælles opholdsområde. Ved bolig på byggepladsen eller på tilstødende arealer til byggepladsen er det en forudsætning, at beboelsesområdet er adskilt fra byg- gepladsen, og at velfærdsforanstaltningerne som beskrevet i § 27 ikke indgår i beboelsesområdet.

5. Boligtillægget bortfalder automatisk og uden yderligere varsel efter 12 måneders ansættelse eller udstationering i Danmark. Beregningen af perioden for ansættelse eller udstationering gælder fra overenskomstdækning.

6. Boligtillægget bortfalder, hvis medarbejderen udfører arbejde i akkord.

7. Parterne opfordrer til, at der inden boligtillæggets bortfald gen- nemføres en lønforhandlings efter overenskomstens regler.

Ungarbejdere og forpraktikanter

6. Anmærkning: Ungarbejder ikke gældende for murere og murerar- bejdsmænd.

Med henblik på at øge interessen for – og tilgangen til bygge- og anlægsbranchen kan der ansættes ungarbejdere. Timelønnen ud- gør 40%, 50% og 70% af minimallønssatsen for voksne medarbej- dere.

Timelønnen til ungarbejdere og forpraktikanter udgør fra begyndel- sen af den lønningsuge hvori 1. maj 2024 indgår:

15 år men ikke 16 år kr. 56,00

16 år men ikke 17 år......................................................... kr. 69,95

17 år men ikke 18 år ........................................................ kr. 97,95

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2025 indgår, udgør timelønnen:

15 år men ikke 16 år kr. 57,80

16 år men ikke 17 år....................................................... kr. 72,20

17 år men ikke 18 år ...................................................... kr. 101,10

Vedrørende forpraktikanter henvises til bilag L.

§ 21 Personlig timeløn

Forhandlingsparterne

1. Timelønnen for de dygtige eller mere betroede medarbejdere for- handles i hvert enkelt tilfælde mellem virksomheden eller dennes repræsentant og medarbejderne uden indblanding fra organisatio- nernes eller deres medlemmers side.

Lønfastsættelse

2. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspred- ning i den enkelte virksomhed.

Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfa- ring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må på- virkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til ak- kord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.

Der kan ved skriftlig lokalaftale forhandles løn kollektivt. Hvis der er valgt en tillidsrepræsentant, forestår tillidsrepræsentanten forhand- lingerne.

3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisatio- nernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisidder ved forhandlingerne.

4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.

Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstår.

Misforhold som helhed

5. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.

Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overho- vedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere end løn- niveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den gene- relle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.

Behandling af uoverensstemmelser

6. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler (med ligefrem bevisbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.

Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes.

Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold

– og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misforhol- det.

Et konstateret misforhold skal på begæring herom efter følgende gøres til genstand for lokal forhandling.

Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

Aflønningsformer

7. Der kan ikke anvendes aflønningsformer, hvori der sker fradrag i forbindelse med lovligt forfald.

Begrænsning

8. Forhandling om timelønsændringer kan højest finde sted 1 gang pr. overenskomstår.

Som forhandling regnes kun aftaler, der udløser lønregulering.

§ 22 Ugesedler

Xxxxxxxxx

1. Lønningsugen følger kalenderugen fra mandag til og med søndag.

Virksomheden kan forlange ugesedlerne afleveret hver fredag ef- termiddag, dog kan dagsedler forlanges afleveret dagligt.

En ugeseddel betragtes som godkendt, hvis virksomheden ikke har

gjort indsigelse, overfor det indberettede senest efterfølgende tors- dag eller senest samtidig med at lønsedlen sendes til medarbejde- ren.

Elektronisk indrapportering

2. Hvis virksomheden kræver, at medarbejderne skal indrapportere eksempelvis timer, ugesedler, dagsedler, eller andre dokumenter elektronisk i relation til ansættelsesforholdet i et lukket miljø, skal medarbejderne have en kopi af indrapporteringen, sendt til e-Boks eller den af medarbejderen sidst anmeldte e-mailadresse.

Den digitale indberetning skal give mulighed for at indberette alle løndele og godtgørelser, herunder men ikke begrænset til overtid, genetillæg, oplysninger om arbejdsart ved fritekstfelter og afkryds- ningsfelter.

Hvis virksomheden ikke har gjort indsigelse på mail, overfor det ind- berettede senest efterfølgende torsdag eller senest samtidig med at lønsedlen sendes til medarbejderen betragtes ugesedlen som godkendt.

Virksomheden stiller det nødvendige udstyr til rådighed for den di- gitale indberetning for medarbejderne. Den enkelte medarbejder har ikke ret til personligt udstyr.

Medarbejderen kan herudover, af virksomheden, rekvirere en kvit- tering, samt evt. kritik, ved fysisk udskrift, fotokopi eller lign.

§ 23 Lønudbetaling

Lønperiode

1. Lønningsperioden er 2 på hinanden følgende kalenderuger. Den normale lønudbetalingsdag er den først følgende torsdag. .

Ved lokal enighed mellem virksomheden og et flertal af medarbej- derne kan det skriftligt aftales, at virksomheden indfører, at udbe- taling af lønnen samt godtgørelser finder sted hver måned.

Ved aftale om månedsløn kan aflønningsperioden tidligst starte den 20. i en måned med udløb den 19. i den efterfølgende måned.

Forudsætningerne for at lønnen udbetales på udbetalingsdagen, er at ugesedlerne er afleveret ifølge virksomhedens skriftlige anvis- ning. Efterleves dette ikke gentagne gange kan lønudbetalingen

udskydes til næste lønudbetaling, dog max. 14 dage.

Lønudbetaling via pengeinstitut

2. Udbetaling sker gennem et af medarbejderen valgt pengeinstitut. Ved lønningsperiode på 2 uger skal samtlige forfaldne lønninger samt godtgørelser være til rådighed om torsdagen i udbetalingsu- gen.

Ved lønningsperiode på 1 måned, udbetales lønnen månedsvis bagud og forfalder til betaling den sidste hverdag i måneden.

Overførsel af løn til en konto fra udlandet eller til udlandet, må ikke påføre den part som har en konto i Danmark en udgift. Hvis begge parter har en udenlandsk bankkonto, må hver part bære de om- kostninger, som egen bank pålægger overførslen.

Lønsedlen

3. Lønsedlen med specifikation af den udbetalte løn, samt meddelelse om lønoverførslen skal senest torsdag udleveres eller sendes til medarbejderen.

Overført løn kan ikke ændres uden medarbejderens skriftlige god- kendelse.

Specifikation skal indeholde følgende oplysninger:

- Virksomhedens CVR-nummer

- Antal af timer ved timeløn

- Antal af timer ved akkordarbejde

- Akkordoverskud

- Xxxxx af overarbejdstimer

- Løn under sygdom

- Ferie- og særlig lønopsparing

- Kørselsgodtgørelse

- ATP

- Pension

- Godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

Løn, feriepenge, særlig lønopsparing, arbejdsgiverpension og medarbejderpension skal være opgjort for perioden og år til dato.

Elektroniske lønsedler

4. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.

Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Lønudbetaling ved fratrædelse

5. Fratrædende medarbejderes tilgodehavende løn udbetales den først følgende normale lønudbetalingsdag.

Ferielukning

6. Når en virksomhed holder kollektiv ferielukning, forlænges samtlige de i overenskomsten fastsatte tidsfrister et tilsvarende antal dage.

Såfremt det formelle lønudbetalingstidspunkt falder i en ferie, fore- tages lønudbetalingen førstkommende normale lønningsdag efter ferien.

Efter ønske kan der udbetales acontobeløb.‌

§ 24 Sikkerhed for løn

Fagligt Fælles Forbund skal i ethvert tvivlsomt tilfælde have ret til hos virksomheden at forlange sikkerhed for arbejdslønnen.

Dersom medarbejderne ikke i rette tid og på rette sted modtager deres uomtvistelige tilgodehavende, har de ingen pligt til at fort- sætte arbejdet.

Hvis medarbejderne vælger at nedlægge arbejdet i anledning af lønnens udeblivelse, skal Dansk Håndværk omgående underrettes af Fagligt Fælles Forbund eller den lokale afdeling, når de får kend- skab hertil.

§ 25 Rejsegodtgørelse

Egen befordring

1. Arbejdsplads i provinsen

For arbejde, der udføres i en afstand fra 10 km til og med 35 km fra medarbejderens bopæl, betales pr. dag, medarbejderen er mødt på arbejdspladsen, i kørselsgodtgørelse pr. påbegyndt km pr. vej (hen- og hjemkørsel).

	2024	2025
Kørselsgodtgørelse	kr. 2,23

Arbejdsplads i Hovedstadsområdet

For arbejde, der udføres i en afstand fra 5 km til og med 35 km fra medarbejderens bopæl, betales pr. dag, medarbejderen er mødt på arbejdspladsen, i kørselsgodtgørelse pr. påbegyndt km pr. vej (hen- og hjemkørsel).

	2024	2025
Kørselsgodtgørelse	kr. 2,23

Ovennævnte godtgørelser reguleres efter statens regler for kørsel over 20.000 km pr. år.

Frizone

For afstande indtil 5 - henholdsvis 10 km, ydes ingen kørselsgodt- gørelse.

Kørsel i virksomhedens transportmiddel

2. I de tilfælde, hvor virksomheden vederlagsfrit stiller transportmiddel til rådighed, ydes ingen kørselsgodtgørelse.

Fælles bestemmelser for stk. 1 og 2.

3. For afstande over 35 km akkorderes jf. gældende bestemmelser.

For afstande indtil 35 km afregnes kørselsgodtgørelse i henhold til stk. 1 og 2.

Afstande regnes ad nærmeste farbare vej.

Under en løbende akkord har medarbejderen ikke krav på forhø- jelse af kørselsgodtgørelse, selv om afstanden øges ved bopæls- forandring.

Ingen kørselsgodtgørelse

4. Anmærkning: Ikke gældende for murer og murerarbejdsmænd.

Kørselsgodtgørelse betales ikke, når medarbejderne er ansat til, eller efter aftale fast beskæftiget på værksted, servicearbejde i en virksomhed eller institution, eller har udgangspunkt fra virksomhe- dens adresse/værksted.

§ 26 Overnatning

Anvendelsesområde

1. Såfremt virksomheden udsender medarbejderen til en arbejds- plads der ligger mere end 110 km fra medarbejderens bopæl, har medarbejderen ret til at få dækket dokumenteret udgifter til kost og logi på et hotel, kro eller lignende af rimelig standard det pågæl- dende sted.

Kost og logi

2. Medarbejdere og virksomheden kan ved skriftlig lokalaftale i stedet for bestemmelsen i stk. 1 aftale at virksomheden udbetaler diæter

efter statens takster og regler vedrørende skattefri godtgørelse, der

p.t. udgør:

	2024	2025
Kost	kr. 430,50
Logi	kr. 246,00

Derved er det medarbejderen der selv sørger for kost og logi.

Medarbejder og virksomheden kan ved skriftlig lokalaftale i stedet for bestemmelsen i stk. 1 og 2 aftale at virksomheden sørger for kost og logi.

Udepenge

3. Virksomheden skal i alle tilfælde, hvor overnatning finder sted, be- tale udepenge til småfornødenheder med den til enhver tid gæl- dende sats efter statens takster og regler vedrørende skattefri godt- gørelse pt. udgør:

	2024	2025
Småfornødenheder	kr. 143,50

Fortolkning af ”eller lignende”

4. Parterne er enige om, at ved begrebet ”eller lignende” forstås:

a. Motel

b. Ferielejlighed/lejlighed

c. Sommerhus

d. Vandrehjem

e. Boligcontainer/campingvogn med toilet/bad/køkken faciliteter. Punkterne 4a til 4e er under forudsætning af:

- At hver enkelt medarbejder overnatter i et soverum for sig selv

- At der i forbindelse med opstilling af boligcontainere etableres fælles opholdsområde

- At ved overnatning på byggepladsen eller på tilstødende arealer til byggepladsen skal beboelsesområdet være adskilt fra

byggepladsen, og velfærdsforanstaltningerne som beskrevet i § 27 kan ikke indgå i beboelsesområdet. At virksomheden betaler for rengøring mindst 1 gang pr. uge.

- At opstillingen foregår under iagttagelse af myndighedernes godkendelse

- At reglerne kan fagretligt behandles.

Transportgodtgørelse ved overnatning

5. Transportgodtgørelsen fra medarbejdernes opholdssted og til ar- bejdspladsen betales i henhold til § 25 .

Medarbejderen har krav på ud- og hjemrejse, en gang ugentligt med betaling af rejsegodtgørelse med satsen i § 25. Der betales for afstanden mellem arbejdspladsen og medarbejdernes bopæl, uden frizone. Transporten gælder til nærmeste grænseovergang.

§ 27 Skurforhold

Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til de til enhver tid gæl- dende bekendtgørelser, som indgår i nærværende overenskomstfor- hold, for tiden:

• ”Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 2107 24. november 2021 om Bygge- og Anlægsarbejdsarbejde. om indretning af bygge- pladser og lignende arbejdssteder med senere ændringer, se bilag G og

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 779 af 28. maj 2020 om ind- retning af skurvogne og lignende, se bilag H.

Rådgivning

1. Ved uenighed om, hvorvidt velfærdsforanstaltningerne er over- holdt, har medarbejderne ret til, gennem deres lokale organisation, at begære et orienteringsmøde afholdt.

Orienteringsmødet afholdes inden for en frist af 5 arbejdsdage, ef- ter begæring herom er modtaget, medmindre andet aftales.

På orienteringsmødet deltager en repræsentant fra virksomheden og en repræsentant fra forbundets lokale afdeling.

På orienteringsmødet gennemgås gældende bekendtgørelse om velfærdsforanstaltninger og evt. mangler, på de anviste velfærds- foranstaltninger føres til referat.

Rådgivningen ikke efterlevet

2. Såfremt velfærdsforanstaltninger ikke er opfyldt efter rådgivnings- periodens udløb, afholdes der mæglingsmøde hurtigst muligt og senest 5 arbejdsdage efter begæring er fremsat til Dansk Hånd- værk.

På mæglingsmødet deltager en repræsentant fra hver organisation samt de medarbejdere, der deltog i orienteringsmødet.

Hvis der på mæglingsmødet ikke opnås enighed, kan sagen vide- reføres efter de fagretslige regler i Kapitel 16.

Erstatning

3. Er velfærdsforanstaltningerne ikke i orden 5 arbejdsdage (rådgiv- ningsperiode) efter, at orienteringsmødet blev afholdt, kan medar- bejderne kræve en erstatning.

Erstatningens størrelse er på kr. 48,00 pr. medarbejder pr. dag, fra det tidspunkt, forholdene skriftligt er påtalt og indtil forholdene er bragt i orden.

Der kan dog kun kræves erstatning, såfremt manglerne medfører en forringelse af betydning for brugsværdien.

Virksomheder der tidligere har modtaget rådgivning

4. Virksomheder der tidligere har modtaget rådgivning, jf. stk. 1, og som inden for 12 måneder efter rådgivningen er givet, igen over- træder bekendtgørelsen om velfærdsforanstaltninger, skal betale erstatning, jf. stk. 3 - uden en ny rådgivningsperiode - fra det tids- punkt, velfærdsforanstaltningerne ikke opfyldte bekendtgørelsen og indtil forholdene er bragt i orden.

§ 28 Sikring af arbejdsmiljøet

1. Hvis der konstateres forhold på en arbejdsplads med overhæn- gende risiko for sikkerhed og sundhed, og hvis tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, medarbejdertalsmand eller den lokale 3F-afdeling, forgæves har forsøgt at få virksomheden til at bringe

forholdene i orden, retter forbundet skriftlig henvendelse til Dansk Håndværk, med angivelse af hvilke forhold der er påtalt.

2. Såfremt forholdene ikke omgående bringes i orden, indkaldes der til organisationsmøde mellem overenskomstparterne. Udover over- enskomstparterne deltager virksomheden, og ved underentreprise, den udførende underentreprenør.

3. Mødet afholdes på byggepladsen indenfor 3 hverdage, medmindre andet aftales.

4. På organisationsmødet redegør virksomheden for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og dokumenterer de tiltag virksomheden har igangsat for udbedring af de påtalte forhold. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvorvidt forholdene er bragt i orden, rettes der henvendelse til Arbejdstilsynet.

5. Medarbejderne har ret til at indstille arbejde, hvor der er overhæn- gende risiko for sikkerhed og sundhed. Der anvises andet arbejde indtil de påtalte forhold er bragt i orden. Medarbejderne kan ikke afslå at udbedre de påtalte forhold, såfremt de besidder de for- nødne kompetencer og virksomheden stiller det fornødne materiel til rådighed. Ovenstående forhold må ikke medføre et økonomisk tab for medarbejderne, medmindre virksomheden kan dokumen- tere, at arbejdsstandsningen har været åbenbart grundløs.

§ 29 Smudstillæg

Ved særligt tilsmudset arbejde ved gamle tage, - skorsten, - kæl- dere, - fabrikslokaler, og ved tjære- og karbolineumsarbejde, ryd- ning af brandtomt, brandskader samt imprægnering eller andet i til- svarende grad tilsmudsende arbejde, betales et tillæg pr. time:

Pr. 1. maj 2024 kr. 15,35

Pr. 1. januar 2025 ............................................................ kr. 15,90

Satserne betales også ved akkordarbejde.

§ 30 Betaling for ventetid ‌

Materialemangel

Anmærkning: Ikke gældende for murere og murerarbejdsmænd.

1. Må en medarbejder vente på materialer, beslag eller lignende, skal virksomheden, dersom intet andet arbejde anvises medarbejderen, betales ventetiden med minimallønssatsen jf. § 20, stk. 1 .

Dog skal medarbejderen skriftligt give virksomheden 24 timers frist (lør-, søn- og helligdags timer medregnes ikke i tidsfristen) til at skaffe de manglende materialer til veje. Ventetiden skal opgøres hver uge. Sker dette ikke, er fordringen bortfaldet. Betalingen for ventetiden udbetales førstkommende lønudbetalingsdag.

Vejrligsstop

2. I tilfælde, hvor arbejdet på grund af vejrliget må indstilles eller ikke kan påbegyndes ved normal arbejdstids begyndelse, er medarbej- derne forpligtet til at forblive på arbejdsstedet, medmindre andet aftales.

Medarbejderne skal i forbindelse med vejrligstop, kontakte virk- somheden.

Anvisning af andet arbejde

2.1. I perioden, indtil vejret bedres, kan virksomheden anvise andet ar- bejde, og medarbejderne må ikke vægre sig med at udføre et så- dant arbejde, indtil det afbrudte arbejde kan genoptages.

Ventepenge

2.2. Såfremt det ikke er muligt at anvise andet arbejde, betales venteti- den med minimallønssatsen jf. § 20, stk. 1 .

Anmærkning: Murerarbejdsmænd i Hovedstadsområdet, bibehol- der retten til den aftalte timeløn jf. gældende praksis for betaling af ventetid.

Hjemsendelse

2.3. Xxx andet arbejde ikke anvises, har virksomheden ret til at hjem- sende medarbejdere, der ikke kan beskæftiges.

§ 31 Værktøj ‌

Brand- og tyveriforsikring

1. Virksomheden dækker ved brand eller tyveri af medarbejderens, på arbejdspladsen eller i firmabil opbevaret værktøj, dog max. 6.000,00 kr., såfremt værktøjet er opbevaret i aflåst rum, container eller lignende.

Der dækkes kun såfremt, der er synligt tegn på indbrud og indgivet politianmeldelse.

Ved dækning fra forsikring kan der ikke forekomme dobbelt dæk- ning.

Fællesværktøj

2. Hvor fællesværktøj eller el- eller luftværktøj benyttes, kan virksom- heden, når værktøjet udleveres, forlange en underskrift af medar- bejderen/medarbejderne for det udleverede værktøj og medarbej- deren/medarbejderne har pligt til efter endt brug eller ved arbejds- tids ophør, at anbringe dette på et af virksomheden anvist sted.

Ansvar

3. For bevislig skødesløs behandling af udleveret værktøj, kan ved- kommende medarbejder gøres ansvarlig.

Afstand til opbevaringssted

4. Afstanden mellem benyttelsesstedet og opbevaringsstedet må af nærmeste gangbare vej højst udgøre 100 meter.

Kapitel 6 Akkord ‌‌

Kapitel 6 omhandler Xxxxxx- og Snedkerarbejde, Kapitel 6 A omhandler Murer- og Murerarbejdsmandsarbejde og Kapitel 6 B omhandler Bygge- og Anlægsarbejde.

Ved fællesakkord skal der ved lokal enighed aftales hvilken akkordregel, der er gældende for akkordaftaler.

De tilhørende prislister skal respekteres inden for forskellige fagområ- der.

For akkordarbejde betales i overensstemmelse med de bilag I, til enhver tid gældende prislister, samt tilhørende bestemmelser, herunder æn- dringer og tilføjelser som efterfølgende aftales.

Tømrer- og Snedkerarbejde (§ 32 til § 40)

§ 32 Akkordgrundlag

Akkordarbejde

1. Såfremt en af parterne ønsker det, udføres alt nyt arbejde i akkord og betales efter de til enhver tid mellem DIO III og Fagligt Fælles Forbund gældende prislister samt tilhørende bestemmelser.

Glarmesterarbejde

2. Den mellem Glarmesterlauget i Danmark og Fagligt Fælles For- bund aftalte prisliste med tillæg anvendes for udførsel af glarme- sterarbejde.

Alt nyt bygningsarbejde, hvor akkordprisen inkl. alle tillæg oversti- ger 400,00 kr., udføres i akkord og betales efter prislisten.

Undtaget fra prislisten er inventararbejde (forretningslokaler, ban- ker o. lign.) samt møbelarbejde og industrielt værkstedsarbejde.

I sådanne forhold samt i alle øvrige forhold er overenskomsten mel- lem Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund gældende.

Gulvlæggerarbejde

3. Den mellem DIO III og Fagligt Fælles Forbund gældende priskurant med tilhørende bestemmelser for udførelse af gulvlæggerarbejde anvendes.

Undtaget fra priskuranten er gulvlæggerarbejde som er omfattet af prislisten mellem DIO III og Fagligt Fælles Forbund.

I alle øvrige forhold er overenskomsten mellem Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund gældende.

§ 33 Indgåelse af akkord

Tildeling

1. Akkordens omfang fastlægges skriftligt, og underskrives af begge parter, før arbejdet påbegyndes, såfremt en af parterne ønsker dette. På tildelingen henvises, så vidt muligt til daterede udleverede tegninger og beskrivelser.

En eventuel uenighed om en tildeling, kan fagretlig behandles, men påvirker ikke parternes ret til at arbejde på akkord.

Møder pålagt

2. Sikkerhedsarbejde og deltagelse i byggemøder, pålagt af virksom- heden betales med akkordfortjenesten.

Opmålte akkordregnskaber

3. Det er parternes ret løbende under arbejdets gang, eller ved arbej- dets afslutning at lade den samlede mængde af arbejde opmåle efter gældende prislister.

Akkordregnskabet skal indeholde oplysninger om prislistens positi- onsnumre, mængde og pris.

Afleverede akkordregnskaber skal være underskrevet og forsynet med afleveringsdato.

Modtageren skal kvittere for modtagelsen af regnskaberne.

Hvis der mellem parterne er udvekslet regnskaber baseret på or- ganisationernes prislister, eller kritik heraf, betragtes arbejdet som værende udført i akkord.

Akkordaftaler som bygger på standardpriser eller slumpakkorder m.v.

4. Såfremt en af parterne ønsker at indgå en akkordaftale som bygger på standardpriser eller en slumpakkord, fremsættes forslag hertil - baseret på akkordregnskaber udarbejdet med baggrund i organisa- tionernes prislister og/eller akkorderingsforslag - skriftligt til mod- parten, inden halvdelen af arbejdet, der forhandles om, er udført. Hvis parterne inden halvdelen af arbejdet er udført, ikke har fremsat forslag til standardpris eller slumpakkord udføres arbejdet ikke i ak- kord efter indholdet i stk. 3. Modparten kvitterer for modtagelsen og skal i løbet af 10 arbejdsdage svare skriftligt på forslaget.

Modtagelsesdagen regnes ikke med i ovennævnte tidsfrist.

Herefter forhandles forslag og svar mellem parterne. Svares der ikke inden for den nævnte frist, er forslaget gældende.

Akkordaftale om en standardpris eller slumpakkord skal for at være gældende, være skriftligt, og underskrevet af begge parter.

Opnås der ikke enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.

Hvis der mellem virksomheden og medarbejderne opstår uenighed, når parterne har udvekslet akkordforslag, som bygger på standard- priser eller slumpakkorder m.v. skal der ved mægling mellem par- terne fremlægges et regnskab baseret på prislisterne, udarbejdet af medarbejdersiden og virksomhedens beregningsgrundlag, som lægges til grund for løsning af striden.

Akkordering

5. Hvis en af parterne ønsker det, kan der for akkordarbejde, som ikke kan udledes af de mellem organisationerne aftalte prislister, indgås akkorderingsaftale.

Forslag herom fremsættes skriftligt til modparten, under arbejdets gang, der i løbet af 5 arbejdsdage skal svare skriftligt på forslaget, hvorefter forslag og svar forhandles mellem parterne. Parterne er pligtige til at kvittere for modtagelsen. Svares der ikke inden for de nævnte 5 arbejdsdage, betragtes forslaget som godkendt. Modta- gelsesdagen regnes ikke med i ovennævnte tidsfrist.

Opnås der ikke enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.

Begæring herom skal ske inden 2 måneder efter, at modparten har modtaget kravet.

Hvis der mellem parterne er udvekslet akkorderingssedler, eller kri- tik heraf, betragtes arbejdet som værende udført i akkord.

Lokalaftaler

6. Ved akkordarbejde kan der, for arbejde der helt eller delvist ikke kan udledes af de mellem organisationerne aftalte prislister, indgås en lokalaftale mellem virksomheden og medarbejderne.

En lokalaftale skal for at være gældende, være skriftlig, og under- skrevet af begge parter.

Parterne som har indgået aftalen kan gensidigt opsige lokalaftalen med et varsel på 3 måneder.

Skriftlige meddelelser

7. Når en besked til et arbejdshold vedrørende arbejdsforholdene er givet skriftligt til tillidsrepræsentanten/medarbejderens repræsen- tant, betragtes den dermed som værende bragt til arbejdsholdets kundskab. Tillidsrepræsentanten/medarbejderens repræsentant er forpligtet til at give beskeden videre til arbejdsholdet.

Reparationsarbejder

8. Det er en forudsætning, at adgang til akkord ikke lægger hindringer i vejen for reparationsarbejders udførelse på sædvanlig måde, og medarbejdere, der arbejder i akkord, kan ikke vægre sig ved at af- bryde akkorden for at udføre reparationsarbejde.

Man bør dog tage rimelige hensyn til, at det ikke altid bliver de samme medarbejdere, der tages ud af akkorden.

Lønsystemer

9. Produktivitetsfremmende lønsystemer kan gennemføres, når virk- somheden og medarbejderne er enige herom, og dette er godkendt af organisationerne.

Ikke præstationsafhængig løn

10. Der kan mellem en virksomhed og medarbejder indgås en aftale om at arbejdet udføres på en ikke præstationsafhængig løn.

Særligt for tømrer- og snedkerarbejde Prislistetillæg til Tømrer- og Snedkerprislisten

11. Prislistetillæg udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ind- går:

1. maj 2023 tillægges 4,0%

1. januar 2024 tillægges 3,9%

Zonetillæg

12. Zonetillæg er gældende i Hovedstadsområdet. Zonetillægget ud- gør 3%.

Der betales zonetillæg til:

Afsnit 1, 2, 5, 7, 8 og 10.

Der betales ikke zonetillæg til:

Afsnit 3, 4, 6, 9 og 10 gruppe 5 og 6.

Når der benyttes punkter i afsnit 10, til arbejde efter afsnit 3, 4, 6, 9 og 10 gruppe 5 og 6, tilkommer disse punkter ikke zonetillæg.

Andre forudsætninger end prislisten

13. Hvor der ved akkordarbejde fremstilles væg-, og/eller tagkassetter eller lignende konstruktioner under andre forudsætninger end be- skrevet i prislisternes generelle bestemmelser og særlige bestem- melser, aftaler de lokale parter, forud for arbejdets begyndelse fra- dragets størrelse i hvert enkelt tilfælde efter besigtigelse af forhol- dene på arbejdspladsen.

En forudsætning for at der skal ydes fradrag er, at der stilles hjæl- pemidler til rådighed, som er anderledes end de hjælpemidler der stilles til rådighed på en byggeplads.

§ 34 Akkordforhold

Bindende aftaler

1. En akkord mellem virksomheden og medarbejderne er gensidigt bindende.

Afskedigelse af medarbejder i akkord

2. En virksomhed kan ikke uden påviselig grund afskedige medarbej- derne, før arbejdet er fuldført. Sker dette, skal medarbejderne have akkordbeløbet fuldt udbetalt.

Bortgang i akkord

3. Såfremt en medarbejder forlader en akkord, hvor 2 eller flere del- tager, vil et eventuelt overskud, udover det udbetalte, tilfalde den eller de øvrige deltagere i akkorden.

Kritik af arbejdet ved bortgang i akkord

4. For det arbejde der ved bortgangen i akkorden, ikke overtages af tilbageværende medarbejder i akkorden, og som ikke er kritiseret efter § 38, stk. 1, 2 og 3 , har virksomheden ret til at kritisere efter bestemmelsen i § 38, stk. 4.

Akkord i underskud

5. Virksomheden har ret til at afregne akkorden, såfremt virksomhe- den har dokumenteret, at på opgørelsestidspunktet er medarbej- dernes indtjening pr. time mindre end minimallønnen. Herefter er parterne frigjort.

Akkordens afslutning

6. Såfremt ikke andet aftales, ophører ansættelsesforholdet, uden op- sigelsesvarsel, når akkorden er afsluttet.

Op- og nedmanding af akkord

7. Virksomheden eller dennes repræsentant kan, når det skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt, forøge eller reducere antallet af øvrige i akkorden beskæftigede medarbejdere.

Tillidsrepræsentanten/medarbejderens repræsentant kan ikke selvstændigt antage eller afskedige, men har påtaleret, hvis han mener, at der sættes for mange eller for få medarbejdere på akkor- den.

Hvis enighed ikke opnås, kan spørgsmålet fagretlig behandles ved mæglingsmøde afholdt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæring.

§ 35 Akkordudbetaling og -forskud ‌‌

Akkordudbetaling

1. Under forudsætning af at beløbet er tjent, fastsættes udbetalingen i akkord til pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ind- går:

1. maj 2024 kr. 158,50

1. januar 2025................................................................. kr. 163,00

Forskud

2. Medarbejderne er berettiget til hver lønningsdag at få indtil 85% af det bevisligt fortjente akkordoverskud udbetalt.

Begæring om forskud på akkorden må være fremsendt 5 arbejds- dage før lønningsdagen.

Der udbetales ikke forskud på akkorder, hvis varighed er mindre end 3 uger.

§ 36 Opgørelse af akkorder

Akkordopgørelse

1 Akkordopgørelser skal indeholde den aftalte akkordsum, opgørelse over akkorderinger, opgørelse over timeforbrug og udbetalte acon- tobeløb samt være forsynet med fordeling pr. medarbejder.

Akkordopgørelsen underskrives og dateres med indleveringsdato af den medarbejder, der har deltaget i akkorden. Underskrift og ind- levering kan dog ved fuldmagt overdrages til anden person.

Akkordopgørelser skal være virksomheden i hænde senest 15 ar- bejdsdage, efter akkorden er afsluttet. Overholdes indleveringsfri- sten ikke, er krav om akkordafregning for sent fremsendt.

Kritik af regnskaber/Akkordopgørelser

2. Kritik af indleveret akkordregnskab/akkordopgørelser, skal være af- leveret senest 10 arbejdsdage efter akkordregnskabets/akkordop- gørelsens modtagelse.

Kritikken skal være skriftlig og indeholde en specifikation over de posteringer, der kritiseres, og skal udvise det beløb, der er til udbe-

taling. Kritikken rettes til akkordholderen, der har underskrevet ak- kordregnskabet/akkordopgørelsen.

Kritikfristerne er også gældende for akkordregnskaber/akkordop- gørelser udarbejdet af virksomheden.

Udbetaling af akkordoverskud hvorom der er enighed

3. Udbetaling af overskud, hvorom der er enighed, skal finde sted førstkommende lønudbetalingsdag efter den uge, hvori kritikfristen udløber.

Akkordoverskud hvorom der er uenighed

4. Er der uoverensstemmelse om akkordregnskabets/akkordopgørel- sens rigtighed henvises de omstridte poster til afgørelse efter Ka- pitel 16. Skriftlig begæring herom skal ske inden 2 måneder efter, at akkordregnskabet/akkordopgørelsen blev afleveret.

Overholdes fristen ikke, er akkordregnskabet/akkordopgørelsen betalbart efter virksomhedens kritik.

§ 37 Anbefalet brev/afleveringsattest eller elektronisk aflevering

Anbefalet skrivelse/afleveringsattest

1. Kan et forslag til akkordregnskab, en akkordaftale, en akkorde- ringsseddel, eller en akkordopgørelse eller kritik af disse ikke afle- veres personligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse/afleveringsat- test, afsendt indenfor de ovennævnte frister.

Poststemplets dato er gældende.

Overholdes kritikfristen ikke, er kravet betalbart efter pålydende.

Elektronisk aflevering, e-mail, sms eller lignende

2. Ved fremsendelse af elektroniske oplysninger, betragtes disse som modtaget, når modtageren har fremsendt elektronisk kvittering til afsenderen.

Såfremt at denne kvittering ikke modtages, skal oplysningerne fremsendes efter stk. 1 for at kritikfristerne er gældende.

§ 38 Kritik af arbejdet i akkord ‌‌

1. Virksomheden kan kritisere arbejdet under arbejdets gang.

2. Såfremt medarbejderen under igangværende akkord skriftligt afle- verer hele eller dele af den tildelte akkord til virksomheden, skal virksomheden senest 10 arbejdsdage herefter kritisere arbejdet.

3. Såfremt der ikke er aftalt at ansættelsesforholdet fortsætter, skal medarbejderen senest 2 arbejdsdage forud for akkordens afslut- ning, advisere virksomheden om tidspunkt for akkordens afslut- ning, så parterne kan aftale tidspunkt for kritik/gennemgang af det udførte arbejde. Virksomhedens mulighed for kritik af akkordarbej- det ophører derved når ansættelsesforholdet er ophørt.

4. Hvis ikke akkordarbejdet er kritiseret af virksomheden efter stk. 1, 2 eller 3, skal virksomheden senest 10 dage efter aflevering af uge- sedlerne hvori de sidste akkordtimer indgår, aflevere kritik af arbej- det.

5. I alle tilfælde skal virksomhedens kritik være skriftlig, og afleveres til akkordholderen/tillidsrepræsentanten.

§ 39 Lærlinges deltagelse i akkord

Akkordopgørelse

1. Ved akkordopgørelse fradrages den faktiske akkordudbetaling inkl. evt. forskuds- og acontoudbetaling.

Lærlinges deltagelse

2. Når lærlinge deltager i medarbejdernes akkord fradrages, i medar- bejdernes akkordopgørelse, lærlingens timeløn samt følgende be- løb pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2024:

1. lønperiode, variabel	kr.	2,00, i alt pr. time	kr. 78,05
2. lønperiode, 52 uger	kr.	6,00, i alt pr. time	kr. 97,90
3. lønperiode, 52 uger	kr.	11,00, i alt pr. time	kr. 115,65
4. lønperiode, 52 uger	kr.	18,00, i alt pr. time	kr. 144,35

1. januar 2025:
1. lønperiode, variabel	kr.	2,00, i alt pr. time	kr.
2. lønperiode, 52 uger	kr.	6,00, i alt pr. time	kr.
3. lønperiode, 52 uger	kr.	11,00, i alt pr. time	kr.
4. lønperiode, 52 uger	kr.	18,00, i alt pr. time	kr.

Voksenlærlinge deltagelse

3. Hvor voksenlærlinge deltager i medarbejdernes akkorder, træffes lokalt aftale om deres udbetalingers modregning, der dog maksi- malt kan udgøre fagets minimalløn.

Akkord

4. Lærlinge har ikke en selvstændig akkordret.

Tillæg af akkordoverskud

5. Når øvrige medarbejdere yder lærlinge og voksenlærlinge akkord- overskud, tillægger virksomheden den til beløbet svarende ferie- godtgørelse og særlig lønopsparing samt pension, forudsat at lær- lingen opfylder ancienniteten.

§ 40 Nye materialer

1. Til fastsættelse af priser for nye materialer, der fremkommer, eller materialer, der søges anvendt som erstatningsmaterialer i bygge- sektoren, eller ved ændring af de hidtil anvendte konstruktioner el- ler arbejdsformer, nedsættes et paritetisk sammensat udvalg af Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund.

2. Udvalget skal, når en af parterne fremsætter ønske herom, optage forhandling til fastsættelse af priser for nævnte materialer.

Udvalgets afgørelse indføres i prisfortegnelsen, såfremt organisa- tionerne er enige herom.

Hvis organisationerne er enige derom, kan udvalget i øvrigt even- tuelt optage forhandling om ændring af bestående prisfortegnelses- priser.

Sådanne eventuelle ændringer skal, for at kunne få gyldighed, god- kendes af organisationernes kompetente forsamlinger.

Kapitel 6 A Akkord ‌‌

Murer- og murerarbejdsmandsarbejde (§ 41 til § 51)

§ 41 Akkordforhold

Akkord

1. Alt nyt arbejde udføres i akkord og betales i henhold til de mellem parterne gældende priskuranter samt de i overenskomsten fast- satte bestemmelser.

Hvis ombygnings- og reparationsarbejde har et så stort omfang, at arbejdet kan udføres i akkord, kan dette ske i henhold til priskuran- ten, hvis der er enighed mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

De i priskuranten anførte priser er for veludført arbejde.

Det er en forudsætning, at der leveres velegnede materialer.

Før arbejdet begynder, skal arbejdsgiveren eller dennes repræsen- tant, hvor det er muligt, konferere med akkordindehaveren om ar- bejdspladsens indretning, arbejdets tilrettelæggelse samt beta- lingsformen.

I Hovedstadsområdet (se § 1) er den bestående Priskurant mellem Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund Murer- og Murerar- bejdsmands gruppe gældende.

Virksomheden kan – når det skønnes nødvendigt eller hensigts- mæssigt – foretage op- eller nedmanding i akkord.

Op- eller nedmanding bør forinden konfereres med akkordholde- ren.

På svendeområdet gælder henholdsvis Priskurant for murerar- bejde i København og Nordsjælland zone 1 og zone 2 samt Prisku- rant for murerarbejde i provinsen.

For murerarbejdsmænd i hele landet gælder Priskurant for murer- arbejdsmandsarbejde 2006 med undtagelse af København og Fre- deriksberg kommuner.

Arbejdstimer

2. Akkordindehaveren skal føre en skurbog for medarbejderens dag- løns- og akkordtimer. Forekommende daglønsarbejde skal specifi- ceres på ugesedler, respektive i skurbogen, og der kvitteres for modtagelsen, hvis det kræves.

Ret og pligt

3. Når en medarbejder er antaget til en akkord, har denne ret og pligt til at fuldføre akkorden.

Akkordomfang

4. Før begyndelsen af en akkord skal dennes omfang skriftlig aftales, såfremt en af parterne forlanger det. Tilsvarende bestemmelse er gældende ved ændringer i akkorden.

Priskurantens afsnit eller delafsnit ved opførelse af f.eks. store byg- ninger eller et planlagt og påbegyndt større antal parcelhuse er som udgangspunkt en samlet akkord, medmindre andet er aftalt. Ved en samlet akkord forstås det arbejde, der er omfattet af det tilsva- rende afsnit eller delafsnit.

Fællesakkord

5. Arbejdet udføres i fællesakkord, når arbejdsgiver, murersvende og murerarbejdsmænd er enige herom.

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende fællesakkorder afgø- res ved fagretlig behandling, hvor arbejdstagersiden er repræsen- teret ved Fagligt Fælles Forbund Murer- og Murerarbejdsmands- gruppen.

§ 42 Akkordforskud

Når der arbejdes i akkord, er virksomheden kun forpligtet til at ud- betale den efter akkordpriserne indtjente løn, men skal dog i til- fælde, hvor det formodes, at den fulde udbetaling ikke er tjent, straks foretage opmåling og opgørelse af arbejdet, og denne skal foreligge på lønningsdagen.

Hos virksomheder, hvor der er indført 2-ugers lønningsperiode, kan medarbejderne kræve udbetalt forskud for udført arbejde hver

lønningsdag på op til 85% af akkordsummen, når begæring herom er fremsat som nedenfor nævnt.‌

Ved akkorder af længere varighed kan arbejderne hver 6. uge kræve udbetalt et forskud der inkl. udbetalingen i alt andrager 90% af akkordsummen for det udførte arbejde.

Begæring om forskud må dog være fremsat 5 arbejdsdage før ud- betalingen, der forfalder på en lønningsdag.

§ 43 Underskud i akkorden

Ved akkordarbejde er medarbejderne kun berettiget til den løn, der er tjent, og virksomheden kan efter fornøden dokumentation tilba- geholde den del af udbetalingen, der ikke er dækning for.

Såfremt der ved udarbejdelse af et akkordregnskab er sandsynlig- gjort, at medarbejderne har arbejdet sig i underskud i forhold til den samlede akkordsum, har virksomheden ret til at afregne akkorden.

§ 44 Afbrydelse af akkord/reparationsarbejde

Afbrydelse af arbejdet

1. Hvis et akkordarbejde afbrydes, og virksomheden anviser medar- bejderne et andet arbejde under standsningen, har medarbejderne ikke krav på erstatning.

Medarbejderne må ikke vægre sig mod at udføre andet arbejde, indtil det afbrudte akkordarbejde kan fortsættes.

Afviser medarbejderne at modtage andet anvist arbejde, tilkommer der dem ingen erstatning for tabt arbejdstid.

Hvis arbejdsgiveren ikke anviser andet arbejde, og medarbejderne kræver erstatning for den tabte arbejdstid, har medarbejderne ret til at kræve sagen fagretligt behandlet, jf. Kapitel 16.

Når Hovedaftalens § 4, stk. 2 finder anvendelse, kan en medarbej- der, der har påbegyndt en akkord, ikke nægte at afbryde denne for at udføre presserende reparationsarbejde. Der skal dog tages ri- meligt hensyn til, at det ikke altid bliver de samme medarbejdere, der tages ud af akkorden.

Hovedstadsområdet

2. Medarbejderne må ikke vægre sig mod at udføre andet arbejde, indtil det afbrudte akkordarbejde kan fortsættes, såfremt andet ar- bejde ligger inden for en yderligere afstand af 20 km fra vedkom- mende medarbejders bopæl.

Provinsen - Ventetid

3. Tilkendt erstatning for ventetid er den for reparationsarbejde til en- hver tid gældende minimale timeløn.

Er arbejdsgiveren bevisligt uden skyld i afbrydelse af et akkordar- bejde og ikke i stand til at anvise svendene andet arbejde, er han ikke pligtig at yde erstatning. Medarbejderne har ret til at kræve ar- bejdet opmålt og afregnet, medmindre afbrydelsen skyldes vejrlig.

Murerarbejdsmændene i Hovedstadsområdet (se § 1) beholder ef- ter gældende praksis retten til den aftalte timeløn.

Krav om erstatning

4. Eventuelle krav om erstatning må fremsættes over for arbejdsgive- ren senest 5 arbejdsdage efter, at standsningen er indtrådt.

Standsninger af arbejdet på grund af ulovlige arbejdsnedlæggelser, strejker eller lockout, medfører ikke erstatningspligt for virksomhe- den.

§ 45 Udbetaling af akkord

Ved akkordopgørelser fradrages acontoudbetalinger og andre forskuds- betalinger.

Forskudsudbetaling

1. Forskudsudbetalingen på akkordarbejde aftales særskilt mellem medarbejder og virksomheden, dog udbetales mindst minimalløns- satsen tillagt akkordafsavnstillæg.

1. maj 2024 kr. 163,70

1. januar 2025................................................................. kr. 168,20

Møder pålagt

2. Sikkerhedsarbejde og deltagelse i byggemøder, pålagt af virksom- heden betales med akkordfortjenesten.

§ 46 Akkorderingskrav ‌

Alle akkorderinger over arbejder, hvis priser ikke indeholdes i pris- kuranten, eller om priser der vel findes i priskuranten, men hvor særlige forhold kan betinge et tillæg til priserne, skal normalt aftales skriftlig senest under arbejdets udførelse.

Når der afleveres et skriftligt, underskrevet og dateret krav/bud, kvitterer modtageren eller dennes repræsentant for modtagelsen med sin underskrift.

For medarbejdernes vedkommende skal akkorderingsaftalen un- derskrives af akkordindehaveren, og - hvis det er muligt - af en af deltagerne i den omhandlede akkord. Underskrifterne er bindende for alle de i akkorden deltagende medarbejdere, uanset om de har deltaget i arbejdet fra akkorderings-/akkordaftalen er indgået eller fra et senere tidspunkt.

Virksomheden og medarbejderne kan tilstræbe, at også ombyg- nings- og reparationsarbejde i så stor udstrækning som muligt ud- føres i akkord til en mellem parterne akkorderet betaling med pris- kuranten som retningsgivende.

Har en medarbejder – ud fra en rimelig forudsætning om, at ved- kommende arbejde henhørte under priskurantens priser – undladt at stille krav om særlig akkordering under udførelsen af arbejdet, og viser det sig, at arbejdet alligevel ikke kan henføres under pris- kurantens priser, skal han / de ikke herved være afskåret fra ad sædvanlig fagretlig vej at rejse krav om særlig akkordering.

Når medarbejderne over for arbejdsgiveren eller dennes repræsen- tant fremsætter et akkorderingskrav, skal arbejdsgiveren svare skriftligt herpå inden for et tidsrum af 8 arbejdsdage.

Sker dette ikke, betragtes medarbejdernes krav som godkendt.

Senest 12 arbejdsdage efter arbejdsgiverens svar er afgivet, skal akkorderingsaftalen være i orden og forsynet med parternes under- skrift, - eventuelt, hvis enighed er ikke opnået afgivet til mægling.

Sker dette ikke, betragtes arbejdsgiverens tilbud som godkendt.

I ovennævnte tidsfrister medregnes søn- og helligdage, lørdage i forbindelse med 5-dages uge, samt afleveringsdagen ikke.

Hvis et firma har bekendtgjort samlet ferielukning, forlænges tids- fristerne med feriens længde.‌

§ 47 Opmåling

Virksomheden skal underrettes om, når opmåling skal finde sted. Seneste tidspunkt for underretning er 48 timer, før opmålingen fo- retages, således at der gives virksomheden eller dennes repræ- sentant mulighed for at komme til stede. Anmærkning: Gælder kun for provinsen.

Tegninger og beskrivelser udleveres til den lokale 3F-afdeling på forlangende.

§ 48 Regnskab over akkordarbejde

Regnskab over akkordarbejde skal dateret og underskrevet være afle- veret til virksomheden eller dennes repræsentant senest 25 arbejds- dage efter, at akkorden er fuldført.

Murerarbejdsmænd

1. For procentarbejders vedkommende er fristen dog 15 arbejdsdage efter, at svendenes regnskab foreligger.

Kritikfrister

2. Hvis regnskabet ikke godkendes, skal arbejdsgiveren afgive skrift- lig kritik over de poster på regnskabet, der ikke kan godkendes, senest ved normal arbejdstids ophør på den 8. arbejdsdag efter regnskabets aflevering.

Eventuelt overskud eller den del deraf, hvorom der ikke er uenig- hed, skal udbetales senest den påfølgende lønningsdag.

For så vidt det kritiserede regnskab ikke kan afleveres til akkordin- dehaveren inden ovennævnte frist, anses kritikfristen dog som overholdt, når kritikken er afgivet til postbesørgelse senest på den

8. arbejdsdag. Såfremt akkordindehaverens adresse er virksomhe- den ubekendt, kan kritikken fremsendes til den lokale 3F-afdeling inden for ovennævnte frist.

Hvis arbejdsgiverens kritik ikke kan anerkendes, skal uoverens- stemmelserne være afleveret til mægling senest 12 arbejdsdage efter, at arbejdsgiverens kritik er afgivet. Sker dette ikke, betragtes arbejdsgiverens kritik som godkendt.

Eventuelle uoverensstemmelser omkring mængder der udestår ef- ter det lokale mæglingsmøde, har været afholdt, afklares mæg- lingsudvalget imellem, senest 10 arbejdsdage efter mæglingsmø- det. Når uoverensstemmelsen er færdigbehandlet underskriver parterne et referat. Såfremt der ikke opnås enighed inden for fri- sten, kan sagen videreføres i henhold til de fagretlige regler.

For endelige regnskaber, der indleveres til arbejdsgiveren, før ak- korden er afsluttet, løber ovennævnte frister først fra den dag, ar- bejdet er fuldført, medmindre parterne skriftlig har truffet anden af- tale.

Midlertidige regnskaber eller opgørelser for forskudsudbetalinger samt kritik af sådanne binder ingen af parterne ved den endelige opgørelse.

Såfremt arbejdsgiveren i henhold til feriereglerne etablerer samlet ferie, forlænges ovennævnte kritikfrist med feriedagenes antal, hvis regnskabet ikke afleveres senest 5 dage før første feriedag.

Når der fradrages i svendenes akkordsum for dårligt udført arbejde og disse må rettes, foretages intet fradrag i murerarbejdsmænd- enes tilgodehavende, medmindre murerarbejdsmændene selv (bl.a. ved tilberedning af materialerne) er medansvarlige for arbej- dets dårlige udførelse.

I ovennævnte tidsfrister medregnes søn- og helligdage, lørdage i forbindelse med 5-dages uge, samt afleveringsdagen ikke.

Hvis en virksomhed har bekendtgjort samlet ferielukning, forlæn- ges kritikfristen med feriens længde.

§ 49 Udlevering af faglige voldgiftskendelser

Hvis en eventuel mæglings- eller voldgiftsafgørelse vedrørende et svenderegnskab har indflydelse på et murerarbejdsmandsregn- skab, skal Dansk Håndværk udlevere en kopi af afgørelsen, når den lokale 3F-afdeling anmoder derom.

§ 50 Arbejdsgiverens deltagelse i akkord ‌‌

Når arbejdsgiveren arbejder med i svendenes akkord, beregnes samme timeløn for ham som for en svend. Arbejdsgiverens timer konfereres dagligt med akkordindehaveren, og han er pligtig til at deltage i betalingen af opmålingsomkostningerne.

§ 51 Lærlinges deltagelse i akkord

Lærlinges deltagelse i akkord

1. Når lærlinge deltager i svendenes akkord, skal der ved akkordop- gørelser fradrages det beløb pr. lærlingetime, der er fastsat i den til enhver tid gældende overenskomst mellem Dansk Håndværk og Fagligt Fælles Forbund, Murer- og Murerarbejdsmandsgruppen om lærlingelønninger m.v.:

Murer

1. januar 2024:

1. lønperiode, variabel 2. lønperiode, 52 uger 3. lønperiode, 52 uger 4. lønperiode, 52 uger	kr. 1,00, i alt pr. time kr. 4,00, i alt pr. time kr. 6,00, i alt pr. time kr. 8,00, i alt pr. time	kr. 84,05 kr. 104,95 kr. 119,10 kr. 141,30
1. marts 2025: 1. lønperiode, variabel	kr. 1,00, i alt pr. time	kr.
2. lønperiode, 52 uger	kr. 4,00, i alt pr. time	kr.
3. lønperiode, 52 uger	kr. 6,00, i alt pr. time	kr.
4. lønperiode, 52 uger	kr. 8,00, i alt pr. time	kr.
Tillæg af akkordoverskud

2. Når øvrige medarbejdere yder lærlinge og voksenlærlinge akkord- overskud, tillægger virksomheden den til beløbet svarende ferie- godtgørelse og særlig lønopsparing samt pension, forudsat at lær- lingen opfylder ancienniteten.

Kapitel 6 B Akkord ‌‌

Bygge- og Anlægsarbejde (§ 52 til § 58)

§ 52 Regler for akkordarbejde

Prislister og prisfortegnelser

1. Arbejder, som er omfattet af priskuranter, der udføres i akkord be- tales efter de i disse fastsatte priser, eller der træffes anden aftale mellem virksomheden og de pågældende medarbejdere.

2. Timelønnen, jf. § 21 er ikke garanteret for det arbejde, der udføres i akkord.

Tilfældigt arbejde

3. Deltagerne i akkordhold må ikke nægte at udføre tilfældigt arbejde til overenskomstmæssig betaling, der står i direkte forbindelse med pågældende akkordarbejder på samme arbejdsplads, ligesom de ikke må nægte at udføre enkelte, tilfældige mindre arbejder, når der ikke er andre medarbejdere til stede.

Aflæsning af materialer

4. Medarbejderne er pligtige til mod ekstrabetaling at afgive hjælp til aflæsning af materialerne.

Underskud

5. Virksomheden har under ansvar ret til at afregne akkorden, såfremt denne har sandsynliggjort, at medarbejderne har arbejdet sig i un- derskud. Alternativt kan der indgås anden aftale mellem parterne. Medarbejderne betragtes som værende i underskud, når deres ind- tjening i gennemsnit er under mindstebetalingssatsen, jf. § 20.

Besked til arbejdsholdet

6. Hvis en besked til et arbejdshold om arbejdsforholdene gives til medarbejdernes repræsentant, er denne forpligtet til at meddele dette til arbejdsholdet. Beskeden betragtes dermed som bragt til arbejdsholdets kundskab.

§ 53 Én forhandling pr. overenskomstår ‌‌‌

Der kan højst ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. over- enskomstår ved akkorder, bonusordninger, produktionstillægsord- ninger og produktivitetsfremmende lønsystemer.

§ 54 Lærlinges deltagelse i akkord

1. Voksne medarbejdere må ikke nægte lærlinges deltagelse i akkor- den.

2. Hvor lærlinge deltager i voksne arbejderes akkorder, træffes der lokalt aftale mellem virksomheden og de voksne medarbejdere om, med hvilket beløb lærlingen indgår i disse akkorder.

§ 55 Andre akkorder

1. Organisationerne tilstræber at arbejde, som egner sig for akkord, og som ligger uden for priskuranterne udføres i akkord.

2. Priskuranterne skal her være vejledende ved aftalen om akkordvil- kårene, som aftales mellem virksomheden og de pågældende medarbejdere.

3. Ved indgåelse af en akkord, der ligger uden for priskuranterne, skal alle aftaler og særlige betingelser for at udføre arbejdet forud skri- ves ned og forsynes med parternes eller deres repræsentanters underskrift og kan ikke omstødes af senere i arbejdet kommende medarbejdere.

4. Såfremt der ikke opnås enighed om akkordvilkårene udføres arbej- det i timeløn i henhold til tidlønsbestemmelserne.

5. Uoverensstemmelser om akkordvilkårene kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid, dog ikke ved faglig voldgift medmindre organisationerne er enige herom.

6. Uenighed om arbejdets udførelse i akkord må ikke give anledning til arbejdsstandsning.

§ 56 Akkordforskud ‌‌

Ved akkordarbejde

1. Ved akkordarbejde udbetales forskudsvis mindstebetalingssatsen, jf. § 21 .

2. På arbejde af længere varighed kan medarbejderne hver 4. uge kræve udbetalt et forskud, der inklusiv udbetaling udgør 90 % af akkordsummen for det udførte arbejde.

3. Forlanger virksomheden under arbejdets gang et endeligt akkord- regnskab for en del af en akkord, skal dette regnskab kritiseres ef- ter bestemmelserne i § 58, hvorefter der udbetales forskud indtil 90

§ 57 Akkorderingskrav

1. Krav om betaling for ydelser, der ikke er indbefattet i akkordpriserne eller indeholdt i priskuranterne, skal fremsættes snarest muligt un- der arbejdets gang.

2. Når en repræsentant for medarbejderne over for virksomheden el- ler dennes repræsentant skriftligt fremsætter akkorderingskrav, skal virksomheden svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.

3. Når virksomheden har afgivet sit tilbud, jf. stk. 2, skal medarbej- derne svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.

4. Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister.

5. Såfremt de i stk. 2 og stk. 3 anførte frister ikke overholdes, betrag- tes de fremsatte krav, respektive tilbud, som godkendt.

6. Fristerne anses for overholdt, såfremt krav, respektive tilbud, er af- givet til anbefalet postbesørgelse inden for de angivne tidsfrister eller bevisligt er kommet modparten i hænde inden de angivne fri- ster.

7. Uenighed mellem virksomheden og repræsentanter for medarbej- derne om de fremsatte krav, respektive tilbud, kan behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.

§ 58 Akkordopgørelse ‌

Opmåling

1. Virksomheden og medarbejderne måler arbejdet op i fællesskab, når arbejdet er fuldført. Begge parter kan lade en fuldmægtig møde for sig.

Indlevering af regnskab

2. Akkordregnskabet skal være virksomheden i hænde senest 4 uger efter, at det tydeligt er meddelt medarbejderne, at den pågældende akkord er afsluttet.

3. I modsat fald er medarbejdernes krav på eventuelt overskud bort- faldet.

Regnskabsførelse

4. Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til under- skrift for en holdformand eller en anden repræsentant for medar- bejderne. I modsat fald lægges den af medarbejderne førte skur- bog til grund for udbetalingerne - dog kun såfremt det ikke skyldes repræsentanten for medarbejderne, at underskriften mangler.

5. Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for med- arbejderne om ugesedlernes indhold, skal repræsentanten for medarbejderne underskrive disse - men med forbehold.

6. Medmindre andet aftales, betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest ugedagen efter udbetalingen er gjort indsigelse imod dem.

Kritik af regnskab

7. Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af virksomheden tilstilles medarbejderne skriftligt inden 6 arbejdsdage efter regnskabet er modtaget, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdet er afsluttet.

Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister

8. Lørdage medregnes ikke i en 5-dages arbejdsuge.

9. Kritikfristen anses for overholdt, såfremt kritikken er afgivet til an- befalet postbesørgelse inden for de anførte frister.

10. I tilfælde hvor regnskabet bevisligt er fremsendt af den stedlige op- målervirksomhed, kan kritikken tilstilles denne i stedet for medar- bejderne.

11. Kritikken skal angive de punkter og beløb, der ikke kan godkendes.

Såfremt de anførte kritikfrister ikke overholdes, betragtes regnska- bet som godkendt.

12. Hvis en virksomhed eller arbejdstager har bekendtgjort samlet fe- rie, forlænges fristerne med feriens længde.

Behandling af uoverensstemmelser

13. Senest 2 uger efter virksomhedens kritikfrist er udløbet, optages der forhandling mellem medarbejderne og virksomheden om even- tuelt omstridte beløb.

14. Opnås der ikke herved enighed kan uoverensstemmelsen behand- les efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.

15. Skriftlig begæring om mægling skal dog være fremsat inden 6 uger efter kritikfristens udløb. I modsat fald er den omstridte del af for- dringen bortfaldet.

Særlige bestemmelser Holdformand

16. Hvis en af virksomheden antaget holdformand arbejder med i ak- korden, medregnes hans eventuelle tillæg til den almindelige time- løn ikke som udbetalt timeløn, når akkorden skal gøres op.

17. Hvis virksomheden pålægger holdformanden ekstraarbejde ud over ledelsen af akkordholdet og det i akkorden fastsatte arbejde, skal virksomheden holde akkordholdet skadesløs.

Arbejdsstandsning

18. Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbejderne be- rettiget til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter.

19. Tillæg til timelønnen for overarbejde, natarbejde, søn- og hellig- dagsarbejde medregnes ikke som udbetalt timeløn ved opgørelse af akkorden.

Kapitel 7 Pensionsforhold ‌‌

§ 59 Pension og sundhedsordning

Personkreds

1. Virksomheden indbetaler pension til PensionDanmark til voksne medarbejdere, der er fyldt 18 år.

Forudsætning for indbetaling af pension:

- 6 måneders anciennitet på overenskomstområdet, eller

- medarbejderen har været omfattet af en arbejdsmarkedspensi- onsordning fra et tidligere ansættelsesforhold, eller

- i tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.

Der må ikke stilles helbredskrav ved indtræden i pensionsordnin- gen.

Pensionsbidrag

2a. Pensionsbidraget udgør:

Virksomheder omfattet af sundhedsordning jf. stk. 6 hos Pensi- onDanmark udgør pensionsbidraget:

	Virksomhed	Medarbejder	I alt
1. marts 2021	8,55%	4,20%	12,75%
1. juni 2024	10,55%	2,20%	12,75%

Virksomheder der har en af organisationernes godkendte sund- hedsordning:

	Virksomhed	Medarbejder	I alt
1. marts 2021	8,40%	4,20%	12,60%
1. juni 2024	10,40%	2,20%	12,60%

Virksomhedsandelen udgør 5/6, medarbejderandelen 1/6.

Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst, eksempelvis akkordoverskud, virksomhedsbetalte sygedagpenge,

andre skattepligtige tillæg (f.eks. skattepligtige kørepenge), SH-be- taling samt feriepenge skal medregnes i den pensionsgivende løn.

Modsat skal skattefrie kørepenge og andre skattefrie tillæg (f.eks. diæter) samt godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ikke medreg- nes, ligesom sygedagpenge, barselsdagpenge og øvrige dag- penge, der udbetales fra kommunen, ikke indgå i beregningen af pensionsbidrag.

Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til pension, jf. stk. 1. Pension af feriegodtgørelse omfattet af en feriegarantiordning beregnes i takt med at feriegodtgørelse optjenes. Det er således uden betydning, at feriegodtgørelsen først beskattes, når den udbetales til medarbejderen.

Ferietillæg til medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår indgå i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag.

Lærlinges pensionsforhold

2b. Lærlinge følger pensionssatserne og reguleringsdatoer i de til en- hver tid gældende kollektive hovedoverenskomster på de relevante uddannelsesområder.

Lærlinge der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil være omfattet af forsikringsordningen i Kapitel 19, § 11 indtil de er pensionsberettigede. Lærlinge der er over 18 år, og som har udstået læretiden, har ved fortsat ansættelse i virksomheden opsparet den fornødne anciennitet til at være omfattet af pensions- ordningen.

Indbetaling af pensionsbidrag

3. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbejder- nes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark.

Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, lønperiodens/optjeningsperiodens afslutning.

Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behand- les i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 6. august 2019.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

4. Med virkning fra 1. juni 2024 gælder følgende:

Under de 10 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbi- drag til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måneders anciennitet inden for de seneste 18 måneder.

Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time/kr. pr. måned . kr. 18,45 / 2.957,00 Arbejdstagerbidrag kr. pr. time/kr. pr. måned kr. 3,69 / 592,00 Samlet bidrag kr. pr. time/kr. pr. måned ........ kr. 22,14 / 3.549,00 Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.”

Udlandsarbejde

5. Der er endvidere enighed om, at medarbejdere, der er udsendt til arbejde i udlandet, også er omfattet af den mellem nedenstående parters aftale om arbejdsmarkedspension.

Sundhedsordning

6. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

Bidraget udgør 0,15% af den ferieberettigede løn plus ferie- og søg- nehelligdagsbetaling og betales af arbejdsgiveren sammen med pensionsbidraget.

Virksomhederne kan – efter forud indhentet godkendelse af par- terne – frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der til enhver tid mindst svarer til PensionDan- marks Sundhedsordning.

Kapitel 8 ‌‌

Sygdom, tilskadekomst og barsel

Dagpenge ved sygdom, ulykke og fødsel ydes i henhold til gældende lov med tilhørende bekendtgørelser.

§ 60 Løn ved sygdom og tilskadekomst

Periode og betaling

1. Ved fravær på grund af sygdom eller tilskadekomst, som er rettidigt anmeldt og dokumenteret, betaler virksomheden under ansættel- sesforholdet et beløb svarende til den fulde løn inkl. alle tillæg (ge- netillæg, akkord, bonus, m.v.), dog maksimalt i timen:

Pr. 1. maj 2024 kr. 165,65

Pr. 1. januar 2025 .......................................................... kr. 171,45

Der skal endvidere betales ferie-, og særlig lønopsparing, samt pension af beløbet.

Ved sygdom betales der sygeløn i indtil 20 arbejdsdage. Såfremt en medarbejder må forlade arbejdspladsen på grund af sygdom, betaler virksomheden sygeløn for de resterende timer indenfor den normale arbejdstid den pågældende dag.

Ved tilskadekomst betales der sygeløn i indtil 8 uger. Hvis en ulykke indtræffer under arbejdets gang, som bevirker, at den tilskade- komne må søge lægebehandling, sker der dog ingen afkortning i lønnen for den dag, da ulykken indtraf, samt de 4 følgende arbejds- dage.

Anciennitet

2. Det er en forudsætning for udbetaling af sygeløn, at de pågæl- dende medarbejdere har 3 måneders anciennitet i virksomheden.

Den pågældende anciennitet opgøres inden for en tidsramme af 18 måneder.

Dette gælder dog ikke ved tilskadekomst under arbejdets udfø- relse, samt fravær på grund af graviditetsundersøgelser.

Lærlinge har optjent 3 måneders anciennitet, hvis de, efter endt ud- dannelse, fortsætter i samme virksomhed.

Graviditetsundersøgelse

3. Den i stk. 2 nævnte bestemmelse om anciennitet er ikke gældende ved fravær på grund af graviditetsundersøgelser.

Hvis graviditetsundersøgelse ikke kan finde sted, uden for den gra- vide medarbejders normale arbejdstid, skal der udbetales sygeløn med den i overenskomsten fastsatte takst for det antal timer med- arbejderen er fraværende.

Tilbagefald

4. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom eller tilskadekomst in- den for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den fore- gående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalings- periode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.

Sygedagpengelovens regler

5. Betaling af fravær på grund af sygdom eller tilskadekomst indehol- der gældende betaling i henhold til sygedagpengelovens regler.

Det er endvidere en forudsætning for udbetaling af sygeløn, at den pågældende medarbejder under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til sygedagpengelovens regler.

Speciallæger m.v.

6. Ved medarbejderens lægeordineret fravær til speciallæge, special- konsultation og forebyggende undersøgelse betales i henhold til stk. 1 under forudsætning af den af virksomheden krævede doku- mentation i form af tro- og loveerklæring, friattest eller muligheds- erklæring foreligger. Fravær i forbindelse hermed bør fortrinsvis placeres i starten eller slutningen af arbejdstiden.

§ 56-aftaler

7. Medarbejdere, der har indgået en godkendt aftale i henhold til dag- pengelovens § 56 (kronisk syge), er undtaget fra sygelønsordnin- gen, for så vidt angår den sygdom, aftalen vedrører.”

Begrænsninger

8. Ovennævnte bestemmelser kan ikke lægges til grund ved en even- tuel retsforfølgelse af en virksomhed, hvori fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indgår.

§ 61 Barsel ‌

For børn født eller modtaget 1. juli 2024 eller senere gælder føl- gende:

Graviditetsorlov/barselsorlov

1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 må- neders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler virk- somheden løn under fravær på grund af graviditet fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 10 uger efter fødslen (før: gra- viditetsorlov/barselsorlov).

2. Til adoptanter betales løn under orlov i op til 10 uger fra barnets modtagelse.

Fædreorlov/medmødreorlov

3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 ugers løn under fæd- reorlov/medmødreorlov (før fædre/medmødreorlov.

Forældreorlov

4. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 24 uger. Af disse 24 uger har den forælder, der af- holder barselsorloven efter stk. 1, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 10 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bort- falder betalingen, og de resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder eller deles mellem dem.

De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.

Medmindre andet aftales skal orlov med løn efter stk. 1, 2, 3 og 4 varsles med 3 uger. Hvis barsels-lovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved ud- løbet af de angivne frister regnet fra varslingens afgivelse, medmin- dre andet aftales.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.

Betaling under orlov

5. Virksomheden betaler fuld løn under de i stk. 1 t.o.m. 4 nævnte orlovsperioder.

6. For opgørelsen af fuld løn i orlovsperioderne se forståelsesproto- kollatet i protokollat 5

Refusion

7. Det er en forudsætning for betaling, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til maksimale dagpengesats. Såfremt refusio- nen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Virksomheden søger om refusion på xxxx.xx på sæd- vanlig vis.

Refusion fra Håndværkets Udviklingsfond (efter 1 juli 2021)

8. Med baggrund i protokollat 4, kan der ved betaling af løn under de nævnte orlovsperioder, ansøges om refusion i Håndværkets Udvik- lingsfond.

Løn under barsel på søgnehelligdage

9. Ved barsel på søgnehelligdage i perioder hvor virksomheden mod- tager refusion fra det offentlige, udbetales der ikke særlig lønop- sparingsforskud, hvis medarbejderen opfylder anciennitetskravet og dermed har ret til løn under barsel.

Feriepenge, særlig lønopsparing og pension

10. Ved barsel på søgnehelligdage i perioder hvor virksomheden mod- tager refusion fra det offentlige, udbetales der ikke særlig lønop- sparingsforskud, hvis medarbejderen opfylder anciennitetskravet og dermed har ret til løn under barsel.

11. Hvis barselslovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angivne fri- ster regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet aftales.

§ 62 Barns første sygedag og ved børns hospitalsindlæggelse

Hjemmeværende barn/børn

1. Til alle medarbejdere herunder lærlinge indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejdernes syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.

Som dokumentation kan kræves tro- og loveerklæring.

Friheden omfatter

2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og barnets

1. hele sygedag. Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen af den grund må forlade arbejdet betales der for de tabte timer den pågældende arbejdsdag, derud- over betales for barnets efterfølgende hele sygedag.

Se § 63 for barns 2. sygedag.

Børns hospitalsindlæggelse

3. Til alle medarbejdere herunder lærlinge indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herun- der når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen ved- rører børn under 14 år. Ved kritisk sygdom forhøjes alderen fra 14 år til det fyldte 18 år.

Ved kritisk sygdom henvises til PensionDanmarks til enhver tid ud- arbejdede liste herom.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndig- heden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

Betaling

4. Der ydes betaling som ved løn under sygdom under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumentation foreligger.

Beløbet udgør pr. time:

Pr. 1. maj 2024 kr. 165,65

Pr. 1. januar 2025 ........................................................... kr. 171,45

§ 63 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg

Børneomsorgsdage

1. Alle medarbejdere herunder lærlinge , der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Medar- bejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår, uan- set hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn

under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbej- deren under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Barns 2. sygedag

2. Hvis barnet fortsat er sygt efter den første hele sygedag, har med- arbejdere og ansatte under uddannelse ret til yderligere en fridag.

Lægebesøg

3. Alle medarbejdere herunder lærlinge med 1 måneds anciennitet i virksomheden har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sam- men med barnet. Medarbejdere der ønsker at holde fri til lægebe- søg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som mu- ligt.

Udbetaling fra særlig lønopsparing

4. Dagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbetalt et forskudsbeløb fra særlig lønopsparing, forudsat der er dækning på kontoen.

§ 64 Omsorgsdage

Ved nære pårørende og samlevers sygdom, tilskadekomst samt sygeligt forløbende graviditet, har medarbejderne ret til frihed uden betaling.

Kapitel 9 ‌‌‌

Ferie- og feriegodtgørelse

Idet ferieloven, med dertil hørende administrative bestemmelser i øvrigt er gældende, er parterne enige om, at nedenstående regler træder i ste- det for ferielovens bestemmelser.

§ 65 Optjening af ferie

Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dages ferie for hver må- neds ansættelse i ferieåret (1. september til 31. august).

Ved ansættelse i kortere tid end én måned, sker optjeningen for- holdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansæt- telse, dog maks. 2,08 dage.

Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden beta- ler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efter- uddannelse, overenskomstmæssige fridage og barns første syge- dag og børns hospitalsindlæggelse.

Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær- meste hele antal dage.

Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med feriegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af feriedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.

§ 66 Afholdelse af ferie

Ferieåret

1. Ferie holdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret (1. september til 31. august), hvori ferien optjenes og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udløb til kalenderårets udløb, dvs. fra 1. september til 31. december i det følgende kalenderår.

Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den første fe- riedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejds- tids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

Hovedferie

2. Medarbejderen har ret til at holde mindst 15 dages optjent betalt ferie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (xxxxxxx- xxxxxxxxxxx).

Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie. Det kan i en aktuel, konkret situation aftales, at hovedferien afvikles udenfor ferieperioden.

Mindst 10 dage skal dog kunne holdes i sammenhæng.

Restferie

3. Medarbejderen har ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 hverdage. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor drifts- mæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.

Hvis ferien holdes i umiddelbar tilknytning til påske eller jul eller den omfatter mindre end 5 dage, bortfalder bestemmelsen om, at ferien skal holdes som en hel kalenderuge.

Ferien anses ikke for afbrudt af mellemliggende søgnehelligdage.

Lægning af ferie

4. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.

Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imø- dekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbej- derens barns skolesommerferie.

Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne med- delelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien vars- les senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Flytning af ferie

5. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.

Kollektiv ferielukning

6. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en medarbejder, der ikke er berettiget til optjent betalt ferie i alle de dage, virksom- heden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod virksom- heden.

Virksomheden skal i videst muligt omfang sikre, at lønmodtageren har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, virksomheden holder lukket. Gør virksomheden ikke dette, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før virksomhedslukningen.

Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en medarbejder, som har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virk- somhedslukningen, ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, virk- somheden holder lukket, skal virksomheden give feriebetalingen på forskud, mod at virksomheden kan modregne i den efterfølgende optjening af betalt ferie.

§ 67 Sygdom og ferie

Sygemelding før feriens begyndelse

1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejde- ren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes.

Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.

Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medar- bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke øn- sker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.

Sygemelding efter feriens begyndelse

2. En medarbejder, som bliver syg efter feriens begyndelse, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage i fe- rieåret (1. september til 31. august).

En medarbejder, som ikke har været ansat i virksomheden i hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medar- bejderen har sygemeldt sig på normal vis overfor virksomheden.

Raskmelding under kollektiv lukning

3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, rask- melder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medarbejde- ren arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tids- punkt.

Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio- den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldin- gen, medmindre andet aftales.

Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.

§ 68 Overførsel af ferie

Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage, overføres til afholdelse i den følgende ferieafholdel- sesperiode. I givet fald afholdes overført ferie først.

Der kan højst overføres 10 feriedage og senest i den 2. ferieafhol- delsesperiode efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.

Aftalen skal indgås skriftligt senest den 31. december i ferieafhol- delsesperioden og kan ikke omfatte flere dage end medarbejderen har optjent i virksomheden.

Organisationerne anbefaler, at den mellem parterne udarbejdede aftaleblanket anvendes. Der henvises til bilag D.

Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andre feriehindringer efter bekendtgørelsen om fe- riehindringer er afskåret fra at holde ferie overføres op til 20 dages

årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Den overførte ferie holdes før anden ferie.

Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges af- viklet i en opsigelsesperiode, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.

§ 69 Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse

1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i ferie- året (1. september til 31. august).

Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskat- tepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrøm- mes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under an- sættelsen.

Sygeferiegodtgørelse

2. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i ferielovens § 20 fra anden sygefraværsdag af de perioder, hvor medarbejderen var fraværende på grund af sygdom eller tilskade- komst i ferieåret.

Beregning af sygeferiegodtgørelse

3. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½ % af den overenskomstmæs- sige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret.

Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO. Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.

Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2024 følgende pr. arbejdsdag:

	Region Hovedstaden	Øvrige regioner
Faglærte	kr. 207,90	kr. 195,90
Ikke-faglærte	kr. 184,45	kr. 186,45

Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2025 følgende pr. arbejdsdag:

Region Hovedstaden Øvrige regioner

Faglærte Ikke-faglærte

De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.

Pension og sygeferiegodtgørelse

4. Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til overenskomstmæssig pension. Arbejdsgiverens og medarbejderens bidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen og indbetales til PensionDanmark.

Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren udover sygefe- riegodtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sygeferiegodt- gørelsen inden endelig afregning af denne.

Beregningsgrundlag ved § 56-aftaler

5. Sygeferiegodtgørelsen beregnes på grundlag af medarbejderens løn de sidste 2 lønperioder á 2 uger før fraværet.

Beregningsgrundlag ved deltid (§ 17)

6. Sygeferiegodtgørelse til medarbejdere ansat på deltid, beregnes som forholdet mellem den aftalte ugentlige arbejdstid og 37 timer.

§ 70 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse

Indberetning og udbetaling

1. Virksomheden indberetter løbende feriegodtgørelse E-indkomst. Medarbejderen kan se den optjente feriegodtgørelse på www.bor- xxx.xx/xxxxxxxxxx .

Samme sted skal medarbejderen anmode om udbetaling af ferie- godtgørelse.

Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales til medar- bejderen senest ved første lønkørsel efter anmodningen, dog

tidligst en måned før ferien begynder. Forudsat medarbejderen i tide har anmodet om udbetaling af feriegodtgørelsen.

Fejl i optjente feriedage

2. Hvis der er fejl i udregningen af antal feriedage i forhold til ansæt- telsesperioden, er det virksomhedens pligt at tilpasse dagene i for- hold til ansættelsesperioden i optjeningsåret.

Udbetaling af feriegodtgørelse uden ferie afholdes

3. a. Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet:

Feriegodtgørelse for tidligere og løbende ferieår udbetales til med- arbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af al- ders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fra- træder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister.

b. Dødsfald:

Ved medarbejderens død udbetales feriegodtgørelse til boet. c. Feriegodtgørelse svarende til den 5. ferieuge:

Hvis en medarbejder, der har overført ferie fratræder, inden alt overført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for resterende overførte feriedage.

Ved ferieårets udløb (31. august) kan det lokalt aftales, at optjent feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 20 dage, som ikke er afholdt eller aftalt overført, udbetales før ferieafholdelsespe- riodens udløb (31. december). Medarbejderen skal skriftligt er- klære, at feriegodtgørelsen vedrører ferie udover 20 dage.

Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie udover 20 dage, som ikke er afholdt, aftalt overført eller udbetalt før ferie- afholdelsesperiodens udløb, udbetales af virksomheden efter ferie- afholdelsesperiodens udløb, hvis medarbejderen har været ansat på fuld tid i samme virksomhed i hele ferieafholdelsesperioden.

Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens ud- løb (31. december)

4. Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere:

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieafholdelsesperioden og som er optjent i et ansættelses- forhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieafholdelses-

perioden, udbetales af virksomheden efter anmodning fra medar- bejderen.

Udbetaling af feriegodtgørelse ved sygdom og barsel:

Hvis en medarbejder er afskåret fra at holde ferie på grund af egen sygdom, orlov efter barselsloven, og består feriehindringen fortsat frem til udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, kan feriegodtgørelsen udbetales til medarbejderen.

§ 71 Særlige bestemmelser

Uoverdragelighed

1. Retten til ferie og feriebetaling kan ikke gyldigt overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning (§ 28 i ferieloven).

Forældelse af feriegodtgørelse

2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 5 år efter udløbet af det ferieår, i hvilken ferien er holdt eller kan udbetales, forældes og til- falder Byggegruppens Feriefond af 2005, medmindre medarbejde- ren søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, po- litianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re- kruttering.

Afkald på ferie

3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse eller løn under ferie.

Modregning og tilbageholdelse

4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, hvis medarbejderen har begået, et retsstridigt forhold under ansættelsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumenteret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forhol- det er fastslået ved en retsafgørelse.

Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, ind- ledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.

Arbejde i ferien

5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan FerieKonto kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien indbetalt til Ferie- Konto.

Uoverensstemmelser

6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.

Feriepengegaranti

7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn og i mangel af ydelse af feriegodtgø- relse eller forgæves påkrav, garanterer Dansk Håndværk for ferie- beløbets betaling.

Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor Dansk Håndværk meddeler forbundet, at medlemsfor- holdet er ophørt eller konkurs indtrådt.

Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Håndværk fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldne krav – dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner herefter med sit/sine medlem(mer).

I tilfælde, hvor Dansk Håndværk udreder feriebetaling, er Fagligt Fælles Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne at transpor- tere den pågældende fordring til Dansk Håndværk.

Indbetaling til 3F’s Feriekasse eller Feriekonto

8. Dansk Håndværks medlemsvirksomheder kan benytte 3F’s Ferie- kasse eller Feriekonto, hvis de ønsker det, men de frigøre sig ikke af feriegarantiordningen mellem Fagligt Fælles Forbund og Dansk Håndværk i stk. 7, i tilfælde af manglende betaling.

Med ovennævnte valgmulighed mellem feriegarantiordningen om anvendelse af 3F’s Feriekasse eller Feriekonto er parterne enige om, at der ikke er tilsigtet nogen ændrede konsekvenser for indbe- talinger af uhævede feriepenge til Byggegruppens Feriefond af 2005 i overenskomstens § 72 .

Hvis en virksomhed ønsker at benytte 3F’s Feriekasse eller Ferie- konto, skal virksomheden skriftligt orientere medarbejderne herom, forud for overgangen til 3F’s Feriekasse eller Feriekonto

Ved virksomhedens konkurs

9. Hvis lønmodtagerkrav i forbindelse med en virksomheds konkurs indeholder både løn, feriepenge og særlig lønopsparing, rejses det samlede krav overfor LG. Hvis lønmodtagerkrav kun indeholder fe- riepenge og/eller særlig lønopsparing, rejses kravet overfor ferie- pengegarantien.

Udlandsarbejde

10. Udsendte medarbejdere følger feriereglerne i overenskomsten, ved arbejde i udlandet.

§ 72 Byggegruppens Feriefond af 2005

Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold, har organisationerne stiftet Bygge- gruppens Feriefond.

Til finansiering af feriefondene benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt.

Dansk Håndværks medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Hånd- værk.

Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning forlanges kontrolleret stikprøvevis ved revisor. Såfremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afregne uhævet ferie- godtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgiften til revision.

Senest 15. november overfører Dansk Håndværk det indbetalte be- løb til Byggegruppens Feriefond.

Kapitel 10 ‌‌

Søgnehelligdage, fridage og feriefridage

§ 73 Særlig lønopsparing

Særlig lønopsparing

1. Virksomheden indbetaler på medarbejderens særlige lønopsparing (tidligere søgnehelligdags- og feriefridagskonto)

Pr. 1. marts 2023 13,50%

Pr. 1. marts 2025 15,30%

af medarbejderens ferieberettigede løn, herunder den overens- komstmæssige sygeløn.

Feriegodtgørelse af den særlige lønopsparing er indeholdt i belø- bet.

Udbetaling fra særlig lønopsparing

2. Det opsparede beløb udbetales som et forskudsbeløb i forbindelse med:

- Søgnehelligdage

- Overenskomstmæssige fridage

- Feriefridage

Efter medarbejderens anmodning kan der endvidere udbetales fra særlig lønopsparing ved:

- Børneomsorgsdage

- Seniorfridage

- Barns 2. sygedag

- Lægebesøg

Forskudsbeløb udgør pr. dag for voksne over 18 år:

Pr. 1. maj 2021 ........................................................... kr 1.350,00

Pr. 1. maj 2025 ........................................................... kr 1.550,00

Forskudsbeløb udgør pr. dag for ungarbejdere og forpraktikanter: Pr. 1. maj 2021 kr. 675,00

Pr. 1. maj 2025 .............................................................. kr. 875,00

Ved lokalaftale på den enkelte virksomhed kan der aftales en hø- jere eller lavere forskudsbetaling i henhold til indtjeningen på den enkelte virksomhed.

For deltidsmedarbejdere beregnes betalingen forholdsmæssigt i forhold til ovennævnte betaling.

For lærlinge udbetales fuld løn.

Udbetalingstidspunkt

3. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori SH-dagen falder. I tilfælde, hvor ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tidspunkt, finder udbe- taling sted på nærmest følgende lønudbetalingsdag.

Ret til forskudsbetaling

4. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til forskudsbetaling på søgnehelligdage og fridage, idet der dog forudsættes at være dækning for modregning i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.

Se dog § 78, stk. 1 om feriefridage med proportionel afholdelse.

Restudbetaling

5. Det i henhold til stk. 1 for hver medarbejder opsparede beløb op- gøres hvert år sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for

52. lønningsuge og samtidig med skatteopgørelsen.

Et overskud på særlig lønopsparing udbetales senest den første lønudbetalingsdag i januar, medmindre medarbejderen inden den

30. november har anmodet om, at beløbet indbetales på den på- gældende pensionskonto. Eller der skriftligt er indgået en lokalaf- tale eller en individuel aftale om, at et en del af overskuddet på særlig lønopsparing er udbetalt sammen med lønnen i juli måned.

Forskudsbeløb for 1. januar er i alle tilfælde at henregne til særlig lønopsparing for det foregående kalenderår.

Et eventuelt underskud på særlig lønopsparing er gæld til virksom- heden, der kan modregnes i evt. tilgodehavende løn.

Fratrædelse

6. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved afgangen fra virk- somheden afregnet eventuelt over-/underskud på lønopsparingen.

Dødsfald

7. I tilfælde af dødsfald tilfalder særlig lønopsparing afdødes bo.

§ 74 Seniorordning ‌

Optjening

1. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på folke- pension, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at medarbejderen kan afholde seniorfridage, herunder antallet af se- niorfridage, eller indgå aftale om reducering af den ugentlige ar- bejdstid.

Placering

2. Placering af seniorfridage eller ændring af den ugentlige arbejdstid sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.

Betaling

3. Friheden afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbetalt et forskudsbeløb fra særlig lønopsparing, forudsat der er dækning på kontoen.

Seniorordning fra 2018-overenskomsten

4. Medarbejdere der har indgået aftale om seniorordning, efter be- stemmelsen i 2018-overenskomsten, før 1. marts 2021, kan frit vælge om de ønsker at fortsætte i den eller opsige den.

§ 75 Medarbejdere på folkepension

For at give medarbejdere, som er på folkepension, mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset omfang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig indivi- duel aftale mellem virksomheden og medarbejderen om denne an- sættelsesvilkår, herunder om følgende:

Nedsættelse af arbejdstiden ‌‌

Medarbejderen kan træffe valg om at undlade indbetaling til pen- sion, således at virksomhedens bidrag i stedet løbende udbetales som løn.

§ 76 Søgnehelligdage

Helligdage

1. Som ”helligdag” regnes: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, 1. og 2. juledag.

Forskudsbeløbene ydes på søgnehelligdage, der falder på f.eks. lørdage eller hverdagsfridage, men ydes ikke, når de falder på søn- dage.

Betaling for søgnehelligdage ydes i henhold til § 73 .

Arbejde på søgnehelligdage

2. Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen foruden overenskomstmæssig betaling på en sådan dag, krav på forskudsbeløb.

§ 77 Fridage

Grundlovsdag og 1. maj er fridage for hele dagens vedkommende. Arbejde 1. maj forudsætter dispensation fra organisationerne.

Medarbejderne har ret til frihed fredagen efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxx- dag. Der kan lokalt træffes aftale om anden placering af fridagen.

Betalingen for de nævnte fridage sker i henhold til § 73. Alle lærlinge omfattes af ovennævnte dage.

§ 78 Feriefridage

Feriefridage

1. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. Alle lærlinge omfattes af ovennævnte dage.

Såfremt medarbejderne har optjent ret til feriefridage i tidligere an- sættelsesforhold, kan disse dage afholdes efter aftale i det nye an- sættelsesforhold.

Retten til afholdelse af feriefridagene beregnes proportionelt i for- hold til ansættelsesperioden i kalenderåret.

Feriefridagene placeres efter aftale mellem virksomheden og den enkelte medarbejder.

Medarbejderens ønske bør imødekommes, medmindre hensynet til virksomhedens drift hindrer dette.

Kan virksomheden og medarbejderen ikke blive enig om placering af feriefridagene placeres feriefridagene efter samme regler som placering af restferie.

Betaling af feriepenge sker i henhold til § 73 .

Sygdom på feriefridage

2. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har med- arbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen og kan udskyde afhol- delsen heraf. Sygdommen skal anmeldes til virksomheden på nor- mal vis.

§ 79 Garanti for særlig lønopsparing

Dansk Håndværk garanterer for deres medlemmers udbetaling af særlig lønopsparing. I tilfælde af manglende betalingsevne betaler Dansk Håndværk forlods den skyldige særlig lønopsparing mod transport i medarbejdernes dokumenterede krav mod virksomhe- den eller dennes konkursbo.

Kapitel 11 Samarbejde ‌‌

§ 80 Tillidsrepræsentantbestemmelser

Hvor vælges tillidsrepræsentant

1. På hver af virksomhedens produktionsenheder og/eller byggeplad- ser med mindst 5 medarbejdere vælger de beskæftigede medar- bejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsrepræsen- tant over for virksomheden eller dennes repræsentant.

Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, ned til 5 eller derunder, ophører tillidsrepræsentanthvervet, med- mindre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 5 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.

En medarbejder kan kun deltage i valg af én tillidsrepræsentant på samme arbejdssted eller virksomhed og medregnes ikke i grundla- get for valg af mere end én tillidsrepræsentant. Valgperioden for en tillidsrepræsentant er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.

Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant

2. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere.

Valg af tillidsrepræsentant

3. Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virk- somheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget. Parterne er enige om at valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden. Sted og tidspunkt aftales lokalt.

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af Fagligt Fælles Forbund og skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget.

Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund, har stemmeret.

Document Metadata

Table of Contents

Free Standard Templates

Bygge- og Anlægsoverenskomst 2024-2026

Document Metadata