Kulturstedet Lindegaardens betingelser ved leje af SALEN
Kulturstedet Lindegaardens betingelser ved leje af SALEN
Ved lejemålets oprettelse indgås en aftale pr. email mellem lejer og Kulturstedet Lindegaarden, som bekræftes ved at lejer accepterer vores lejebetingelser pr. email.
Lokalerne udlejes til personer over 25 år.
• Depositum betales normalt som anført på fakturaen. I modsat fald bortfalder aftalen, og udlejer kan frit udleje lokalerne til anden side.
• Den fulde leje skal være betalt som anført på fakturaen og er betingelsen for adgang til lokalerne.
• Betaling af depositum og lokaleleje skal udelukkende ske efter modtagelse af faktura.
• Ved aftenarrangementer i SALEN og STUERNE vil der være et depositum på 2.500 kr. Såfremt lejebetingelserne ikke bliver overholdt (Læs: Specielt forholdene vedr. musik), vil depositum ikke blive tilbagebetalt.
• Til og med 90 dage før arrangementet kan reservationen frit afbestilles.
• Sker afbestilling efter 90 dage og til og med tre uger før arrangementet, faktureres 50 % af det aftalte beløb.
• Annulleres reservationen senere end tre uger før aftalte dato, faktureres 100% af det aftalte beløb.
• Lejerne kan ikke påregne adgang til de lejede lokaler før eller efter de tidspunkter, der er angivet på fakturaen.
• Lejer kan få udleveret nøgle ved henvendelse på kontoret, dog max. en uge før arrangementets afholdelse. Nøgle afhentes i Kulturstedet Lindegaards kontortid og afleveres i postkassen i indkørslen, når området forlades efter arrangementet og døre og port er låst.
• Afleveres nøglen ikke, beregner vi et gebyr på 250 kr.
• Ved heldags arrangementer er det ofte muligt at få adgang aftenen før, f.eks. fra kl. 19, mod betaling af 500 kr.
• Det er ofte muligt at udsætte oprydningen efter arrangementet til den efterfølgende formiddag kl. 10 mod betaling af 500 kr.
• Lokaler, elforbrug, borde, stole, service og anretterkøkken. Håndklæder, viskestykker, klude og toiletpapir forefindes. Kaffe er gratis.
• Slutrengøring er inkluderet i lejemålet, men oprydning, som beskrevet i afsnittet
Oprydning og aflevering, er ikke inkluderet.
• Lejer har det fulde ansvar for lokalerne i det lejede tidsrum, herunder at sørge for at lukke vinduer og låse døre og port forsvarligt, når området forlades.
• Ved leje af lokalerne er lejer selv ansvarlig for eventuelle myndighedsgodkendelser, forsikringer og andet, som knytter sig til arrangementet. Udgifter herved er udlejer uvedkommende.
• Xxxxx har det fulde ansvar for arrangementets forløb, herunder at vinduer og døre holdes lukkede, når der spilles musik. Der må kun spilles dæmpet musik frem til kl. 22 af hensyn til de omkringboende, og overtrædelse vil medføre helt eller delvist inddragelse af depositum. Efter kl. 22 er musik IKKE tilladt. Ved overskridelse kan arrangementet uden varsel blive lukket. Der er opsat lydkontrol, som vil advare når det tilladte lydniveau overskrides. Ignoreres advarslen, afbrydes strømmen til lydanlægget midlertidigt. Det er ikke tilladt at tage sit eget anlæg med.
• Porten skal så vidt muligt holdes lukket efter kl. 23.
Forbud:
• Tobaksrygning er forbudt i alle Kulturstedet Lindegaarden lokaler. Tobaksrygning er tilladt udendørs, på gårdsplads, porte, indkørsel og havearealer på betingelse af, at skod ikke henkastes på området.
• Der må ikke affyres nogen form for fyrværkeri, hverken fra Lindegaardens område eller fra de omkringliggende områder (Bondebyen).
• Der må ikke anvendes nogen form for åben ild på gårdpladsen eller omkring bygningerne. Anvendelse af gasgrill kan i visse tilfælde accepteres efter særligt aftalte betingelser.
• Kun dæmpet musik til kl. 22. Efter kl 22 er musik IKKE tilladt. Se forrige afsnit.
• Ophold i indkørslen og havearealerne foran ejendommen er ikke tilladt efter kl. 23.
• Der må ikke parkeres på gårdspladsen eller i indkørslen. Af- og pålæsning er tilladt. Invalideparkering tættest muligt muren på Nordre Længe er dog tilladt.
• Begge sale skal afleveres ryddede og gulve skal fejes.
• I spisesalen skal borde anbringes som vist på tegningen. Bordene skal aftørres og stolene skal anbringes på bordene med benene i vejret.
• Er der anvendt ekstra borde og stole, skal disse sættes på plads og anbringes som anvist på skiltene herunder samt på festsalens bagvæg.
• Stolene anbringes med 8 stole i hver stak med stoleryggene ud mod salen, 6 stakke i bredden og 2 stakke i dybden.
• Bordplader og bordben anbringes skiftevis som vit på billedet herunder.
• Er der spildt på gulvene, skal det fjernes. Dette gælder også toiletter, køkken, hall og garderobe.
• Køkkenet skal ligeledes være ryddet og bordene aftørrede. Opvaskemaskinen skal være tømt og filteret renset.
• Al service og termokander rengøres og stilles på plads som ved modtagelsen.
• Alt affald skal være fjernet. Der er er affaldscontainere ved indkørslen til gården. Hvis der af en eller anden grund ikke skulle være plads i Lindegaardens affaldscontainere er det lejers ansvar selv at borskaffe eventuelt affald. Tomme flasker må ikke anbringes i disse containere, men de kan afleveres i flaskecontainerne i Nørregade.
• Beskadigede glas og anden service erstattes af lejeren med kr. 30 per enhed.
• Andre skader betales af lejren til prisen for genetablering /reparation af det beskadigede.
• Overholdes ovennævnte ikke vil det medføre hel eller delvis inddragelse af depositum.
Stole 8 stole i hver stak – 12 stakke
Stoleryggene skal vende ud mod salen
6 stakke i bredden, 2 stakke i dybden, i alt 96 stole
Bordplader og bordben
Lægges skiftevis som viste herunder.
Husk aftørring af hensyn til næste bruger
Flygel og El-klaver
Placeres langs væggen, så der bliver mest mulig gulvplads
Opstilling i Spisesalen
20 Borde – hver med 4 stole – i alt 80 pladser
Efter endt brug aftørres bordene og stolene placeres på Bordene med benene i vejret