Salgs- og leveringsbetingelser for BM Byggeindustri A/S - Badekabiner
Salgs- og leveringsbetingelser for BM Byggeindustri A/S - Badekabiner
1. Sælgers tilbud:
1.1 For tilbuddet gælder AB92. Eventuelle fravigelser gælder kun når det klart og tydeligt fremgår i tilbuddet, eller i det omfang disse regler er fraveget i nærværende skrivelse.
1.2 Ydelser ud over de i tilbudsgrundlaget specificerede, er kun medregnet i det omfang de fremgår af tilbudsbrevet.
1.3 Sælger vedstår medmindre andet fremgår af tilbuddet, dette i 30 dage at regne fra tilbuddets datering.
2. Produktionsplanlægning:
2.1 Før produktionsplanlægning begynder skal der foreligge en kabineoptælling af alle typer i ret- og spejlvendt, samt nødvendige specifikationer for de enkelte kabiner samt leveringsrækkefølge og leveringstidspunkt for alle kabiner.
3. Leveringssted, ansvar for udvendige skader:
3.1 Levering finder sted på købers forretningssted eller efter nærmere aftale på angivet byggeplads.
3.2 Levering regnes ved vognkant i hele læs.
3.3 Det er købers ansvar, at kravene til byggepladsvej og leveringssted er opfyldt.
3.4 Sælger skal have besked om leveringstidspunktet senest 5 arbejdsdage før levering finder sted.
3.5 Vente- og aflæsningstid er fastsat til 60 min. Omkostninger ved evt. overskridelse faktureres køber.
3.6 I umiddelbar forbindelse med levering er køber forpligtiget til at kontrollere for udvendige skader herunder at indpakningen er intakt., samt at det korrekte antal enheder er leveret og give skriftlig meddelelse på følgeseddel om evt. afvigelser herunder skader.
3.7 Såfremt køber ikke gør indsigelser i umiddelbar forbindelse med leveringen, kan han ikke senere reklamere over udvendige skader eller at det aftalte antal ikke er leveret.
3.8 Når modtagelse har fundet sted, overtager køber ansvaret for at kabinerne forbliver uåbnet og uskadte.
4. Leveringsudskydelse:
4.1 Sælger afgiver ejendomserklæring på betalte ikke leverede kabiner.
4.2 Køber er forpligtiget til at betale sælger lagerleje for hver påbegyndt måned ift. den aftalte leveringsplan. Lagerlejen udgør kr. ekskl. moms 150,00 pr. kabine pr. påbegyndt måned.
5. Betaling:
5.1 Betaling iht. AB92 §22 stk. 3 & 5, erlægges iht. månedlig a conto faktura for den løbende kabineproduktion, jf. produktionsplan.
5.2 Senest 2 uger efter ordreafgivelse betales 20% af kontraktsummen. Beløbet modregnes i takt med betaling for færdigproducerede kabiner jf. produktionsplanen.
5.3 Udover den faste pris skal der ydes leverandøren godtgørelse for udgiftsforøgelse forårsaget af pålæg fra staten jf. byggestyrelsen cirkulære af 10. Oktober 1991 om pris & tid § 8 og §9.
5.4 Såfremt køber ikke overholder betalingsbetingelserne, skal der svares renter fra forfaldsdagen med rentelovens rente-sats,
medmindre der i tilbuddet er angivet en højere rentesats.
5.5 Sælger er berettiget til at tilbageholde en leverance, sæfremt køber er i misligholdelse med sine betalingsforpligtigelser vedrørende en eller forudgående leverancer.
5.6 Hvis købers betalingsevne efter sælgers egen bedømmelse ikke er tilfredsstillende ved ordreafgivelse eller senere, er sælger berettiget til for ordrens udførelse eller færdiggørelse at kræve forudbetaling eller sikkerhedsstillelse for købesummen.
6. Ansvar for indvendige mangler:
6.1 Formel aflevering sker, når kabinerne af en repræsentant fra sælger og køber åbnes på pladsen.
6.2 Såfremt der er konstateret mangler/skader ved kabinerne, der er blevet åbnet efter, at ansvaret ved modtagelse er overgået til køber, men før formel aflevering til køber har fundet sted, påhviler ansvaret for sådanne mangler/skader i det hele køber.
6.3 Efter formel aflevering mellem sælger og køber, overgår ethvert ansvar for de leverede kabiner til køber.
6.4 Sælger er herefter ikke forpligtet til at deltage i en evt. senere mellem køber og bygherre afholdt afleverings-forretning.
6.5 Såfremt en leverance viser sig mangelfuld, kan køber alene gøre følgende misligholdelsesbeføjelser gældende:
6.6 Køber kan kræve manglerne udbedret uden udgift for sig.
6.7 Såfremt udbedring ikke kan ske, kan køber i stedet kræve omlevering
6.8 Såfremt sælger ikke foretager udbedringen eller om- levering indenfor rimelig tid, kan køber i stedet hæve handelen for den del af leverancen der er mangelfuld.
6.9 Sælger hæfter ikke for hærværk og tyveri på byggepladsen.
7. Force Majeure:
7.1 Sælger hæfter ikke for hel eller delvis forsinkelse eller manglende opfyldelse som følge af force majeure, herunder krig, oprør, strejke, locjout, blokade, eksport-, og importforbud, beslaglæggelse, valutarestriktioner, almindelig vareknaphed, mangel på arbejdskraft og transportmidler, mangler ved leverancer fra underleverandører eller forsinkelser med sådanne, brand, naturkatastrofe eller lignende omstændigheder, som sælger ikke har kunnet undgå og hvis følger ikke sælger, har kunnet afværge.
8. Erstatningsbegrænsning:
8.1 Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab indtrådt hos køber eller tredje mand og uden hensyn til, hvorvidt et ansvar skyldes forsinkelse, mangels- eller produktansvar.
9. Produktansvar:
9.1 I tilfælde af personskade forårsaget af det leverede og i tilfælde af skade på ting, hvor den pågældende beskadigede genstand efter sin art sædvanligvis er bestemt til ikke-erhvervsmæssig benyttelse, er sælger ansvarlig i overensstemmelse med produktansvarslovens regler herom.
9.2 Sælger er ikke ansvarlig for skader, der ikke er omfattet af produktansvarslovens regler, og sælger er således ikke ansvarlig for skader på købers faste ejendom eller erhvervsmæssige løsøre eller på produkter, hvori sælgers leverance indgår som en integreret del.
9.3 I den udstrækning at sælger måtte blive pålagt produktansvar overfor tredje mand, er køber forpligtet til at holde sælger skadeløs i samme omfang, som sælgers ansvar er begrænset iht. nærværende bestemmelser, idet sælgers ansvar dog i intet tilfælde kan overstige DKK 10.000.000,00 for tingskade.
10. Garanti:
10.1 Dersom der i udbudsmaterialet for foreskrevne materialer af bestemte fabrikater er stillet krav om garanti efter afklaring, er sælger alene forpligtet heraf i det omfang, garantiforpligtelsen kan videreføres til underleverandør.
11. Sælgers sikkerhedsstillelse:
11.1 Sælger stiller ikke sikkerhed ud over forudbetalingsgaranti.