VEDTÆGT
VEDTÆGT
for
Jyllinge Kirkegård, Roskilde Provsti, Roskilde Stift, Roskilde Kommune
1
A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold
§ 1
Kirkegården ejes af Jyllinge kirke og bestyres af Jyllinge menighedsråd.
§ 2.
Kirkegårdens drift forestås af det af menighedsrådet nedsatte Stående udvalg.
Stk. 2. Tilsynet med driften påhviler kirkeværgen i overensstemmelse med reglerne i Vedtægt for kirkeværgen.
Stk. 3. Kirkegårdens daglige drift varetages af den ved kirken ansatte graver under ansvar overfor menighedsrådet i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler samt bestemmelserne i denne vedtægt.
Stk. 4. Klager vedrørende kirkegårdens drift rettes til menighedsrådet.
§ 3.
Graveren og kirkeværgen opbevarer hver et kirkegårdskort.
Kirkekontoret fører i samarbejde med graveren, under opsyn af kirkeværgen, kirkegårdsprotokollen på EDB Brandsoft system i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser.
Der tages løbende, hvert døgn, sikkerhedskopi af kirkegårdsprotokollen og der foretages udskrifter af tilførsler til denne.
Der foretages hvert halve år en fuldstændig udskrift af kirkegårdsprotokollen, der sammen med den daglige sikkerhedskopi, og de løbende udskrifter af tilførslerne til denne, opbevares et andet sted end der, hvor EDB systemet er placeret.
Stk. 2. Mindst en gang årligt skal gravpladserne på kirkegården sammenholdes med begge eksemplarer af kort og protokoller, og eventuelle uoverensstemmelser berigtiges. Kort og protokoller skal forevises ved syn over kirkegården.
B. Gravsteder.
§ 4.
Den gamle kirkelige tradition med kistens anbringelse i retningen øst-vest bevares så vidt muligt.
Erhvervelse og fornyelse.
§ 5.
Henvendelse om erhvervelse af brugsret til gravsteder - gravstedsret - og om nedsættelse af kister eller askeurner såvel i nye som i bestående gravsteder sker til kirkeværgen / kordegnen eller graveren.
§ 6.
I forbindelse med udlæggelse af gravsted til begravelse eller urnenedsættelse udfærdiger kirkekontoret et gravstedsbrev eller en obligatorisk vedligeholdsaftale.
Stk. 2. Ved senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet foretages påtegning herom på gravstedsbrevet eller ved forlængelse af den obligatoriske vedligeholdsaftale.
§ 7.
Begæring om erhvervelse af gravstedsret skal imødekommes til begravelse af en person som:
1. havde bopæl i sognet og tilhørte folkekirken
2. havde ægtefælle, forældre eller børn begravet på kirkegården, eller på særlig måde var knyttet til sognet. I tvivlstilfælde tilfalder den endelige afgørelse Provstiudvalget.
3. havde bopæl i sognet uden at tilhøre folkekirken, såfremt der ikke i sognet er en kommunal kirkegård eller en kirkegård for det trossamfund, afdøde tilhørte. .
Stk. 2. Der kan tillige erhverves gravstedsret til begravelse af andre efter menighedsrådets nærmere bestemmelse.
Stk. 3. Når der udlægges gravplads til en gift person, skal der på begæring samtidig udlægges en gravplads til den efterlevende ægtefælle umiddelbart ved siden af den anviste gravplads. Ægtefællen bevarer retten hertil, uanset hvor han eller hun ved sin død har bopæl.
Stk. 4. Der skal altid være adgang for ubemidlede, som opfylder betingelserne i stk. 1., til at få en sømmelig gravplads udlagt uden vederlag.
Stk. 5. Gravsteder kan udlægges med indtil 4 gravpladser. Ønskes større gravsteder udlagt; kan dette alene ske med menighedsrådets godkendelse.
Stk. 6. Ønske om fornyelse af gravstedsretten efter brugsperiodens udløb skal imødekommes, med mindre en godkendt reguleringsplan for kirkegården er til hinder for det.
Stk. 7. Ønske om erhvervelse eller fornyelse af gravstedsretten for et åremål, som overstiger fredningsperioden kan dog kun ske med menighedsrådets godkendelse. Denne godkendelse vil kunne gøres betinget af, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb, hvis størrelse skal godkendes af Provstiudvalget.
Stk. 8. Erhvervelse eller fornyelse af gravstedsret på en gang for et åremål, som overstiger det dobbelte af fredningstiden kan kun ske med Stiftsøvrighedens godkendelse. Denne godkendelse vil kunne gøres betinget af, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb.
Stk. 9. Ønske om erhvervelse af et gravsted, med op til 4 gravpladser, til senere anvendelse, kan kun ske ved menighedsrådets godkendelse.
Denne godkendelse gøres betinget af, at gravstedet er ledigt, og at gravstedets vedligehold sikres, ved indbetaling til kirkens midler, af et kapitalbeløb, hvis størrelse godkendes af Stiftsøvrigheden.
Gravstedet skal, for ejers regning, beplantes efter retningslinjer udleveret af kirkegårdens graver.
§ 8.
Ved begravelse eller urnenedsættelse i et bestående gravsted skal gravstedsretten om nødvendigt forlænges for det tidsrum, hvormed fredningstiden overstiger den løbende brugsperiode.
§ 9.
Den periode, for hvilken gravstedsretten er erhvervet eller fornyet, regnes fra den efter erhvervelsen eller fornyelsen førstkommende 1. januar.
§ 10.
Gravstedsretten kan kun overdrages med menighedsrådets samtykke.
§ 11.
Kirkekontoret skal, i god tid før den løbende brugsperiode ophører, rette henvendelse til indehaveren for at forhøre sig om gravstedsretten ønskes fornyet.
Stk. 2. Besvares sådan henvendelse ikke, sender kirkeværgen eventuelt ved anbefalet brev den pågældende en påmindelse om fornyelsen. Medfører det heller ikke fremsættelse af ønske om fornyelse af gravstedsretten, hjemfalder gravstedet og hvad der findes derpå til kirkegården.
Stk. 3. Indehaveren af gravstedsretten kan dog inden 4 uger efter brugstidens udløb fjerne planter m.m. samt gravminder. I så fald skal eventuelle fundamenter samtidig fjernes, og gravstedet afleveres i planeret stand. Orientering herom skal gives i den foran omhandlede påmindelse.
Nedlæggelse og regulering
§ 12.
Erhvervelse eller fornyelse af gravstedset for en periode, som overstiger fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse, kan ikke hindre kirkegårdens eventuelle nedlæggelse.
§ 13.
Hel eller delvis nedlæggelse af gravsteder eller ændring af bestående gravstedsanlæg i øvrigt kan kun ske efter udløbet af fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse og kun som et led i en godkendt regulering af kirkegården.
Gravstedernes indhegning.
§ 14.
Gravstederne må ikke, uden menighedsrådets samtykke, hegnes med andet end levende hegn. Undtagelse kan kun gøres, hvor den stedlige tradition tilsiger det.
Stk. 2. Alle levende hække plantes, vedligeholdes og klippes ved menighedsrådets foranstaltning, og sådanne hække er kirkegårdens ejendom.
Stk. 3. Gravstedsindhegninger af træ eller jerngitterværk, murværk, stensætning eller lignende skal holdes sømmeligt ved lige på foranstaltning af ejeren af gravstedsretten. Gravgitre og lignende, som på grund af manglende vedligeholdelse virker skæmmende på kirkegården, kan efter menighedsrådets beslutning og med provstiudvalgets forudgående godkendelse forlanges fjernet.
Gravstedernes beplantning og udsmykning.
§ 15.
Beplantningens højde og udbredelse skal afstemmes efter forholdene, og må ikke være generende for beplantninger i omgivelserne herunder hækkene om gravstederne.
Hvis bestående beplantninger på gravstederne ved deres højde eller udbredelse skønnes at være til ulempe, kan menighedsrådet forlange dem beskåret eller fjernet.
Stk. 2.Bestående beplantninger, herunder træer, må ikke uden menighedsrådets forudgående godkendelse beskæres eller fjernes, uanset hvor på kirkegårdsarealet de står, og uanset af hvem beplantningen er bekostet. Tvistigheder herom kan ankes til Provstiudvalget.
Stk. 3. Det er tilladt at sætte lygter på gravstederne. Der må som hovedregel kun anvendes lygter med plexiglas. Ikke almindeligt glas af hensyn til sikkerheden. På graverkontoret kan eksempler på egnede
lygter beses og købes.
Solcellelamper er tilladt, men det skal være uden ledning.
Eventuel udsmykning skal være placeret så langt fra hækkene, at disse kan beskæres uden problemer. Beplantning som går ud, eller er forvoksede, udskiftes kun på legatgravsteder, og i det omfang disse er indkøbt og etableret af kirkegården.
Gravminder.
§ 16.
Gravmindernes opstilling må indordnes den lokale tradition, hvis en sådan findes, f.eks. en ensartet vendt opstilling med gravmindets forside mod øst.
Stk. 2. Menighedsrådet påser, at der ikke anbringes gravminder, som ved deres størrelse eller form vil virke skæmmende for kirken eller kirkegården, eller hvis indskrift og udstyr må anses for upassende. Er sådanne gravminder trods alt blevet anbragt, kan de, hvis de ikke er registrerede som bevaringsværdige, af provstiudvalget forlanges fjernet fra kirkegården. Provstiudvalgets afgørelse kan indankes for Kirkeministeriet gennem Stiftsøvrigheden.
Stk. 3. Fundament til gravminder skal udføres så forsvarligt, at der ikke kan opstå fare ved at gravsætte i et tilstødende gravsted.
Stk. 4. Menighedsrådet må ikke fjerne registrerede gravminder fra kirkegården. Ved registrerede gravminder forstås gravminder, der er registreret i henhold til bestemmelserne i lov nr. 268 af 22. maj 1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde kapitel IV. Menighedsrådet sørger for, at indehaverne af gravstedsretten, så vidt dette er muligt, gøres bekendt med registreringen.
Stk. 5. På menighedsrådets begæring har indehaverne af gravstedsretten pligt til at afhjælpe indtrufne beskadigelser på gravminder.
Stk. 6. Vedligeholdelse og istandsættelse af registrerede gravminder, der er hjemfaldet til kirkegården, påhviler menighedsrådet.
Gravstedernes vedligeholdelse.
§ 17.
Indehaveren af gravstedsretten har pligt til at drage omsorg for gravstedets sømmelige vedligeholdelse. Den pågældende har ansvaret for, at bestemmelserne i nærværende vedtægt overholdes.
Stk. 2. Det påhviler graveren og kirkeværgen at påse og afgøre, om gravstederne på kirkegården vedligeholdes sømmeligt og i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelse.
Stk. 3. Hvis indehaveren af gravstedsretten forsømmer sin pligt med hensyn til vedligeholdelse, skal kirkeværgen tilbyde, at kirkegården overtager vedligeholdelsen mod betaling af den i nærværende vedtægt fastsatte takst.
Stk. 4. Hvis vedligeholdelsen ikke overlades til kirkegården, eller den fastsatte betaling herfor ikke erlægges, skal graveren eller kirkeværgen eventuelt ved anbefalet brev til indehaveren af gravstedsretten pålægge denne at opfylde sine forpligtelser vedrørende gravstedet inden en frist på 4 uger.
Stk. 5. Har gravstedet tidligere været vedligeholdt af gravstedsejer, og ønskes det, at kirkegårds- personalet fremadrettet skal stå for pleje og vedligeholdelse, skal gravstedet bringes i oprindelig stand ved indgåelse af aftale. Dette kan eventuelt udføres mod betaling og aftales nærmere med kirkegårdspersonalet.
Stk. 6. Hvis der ved fristens udløb fortsat ikke er draget omsorg for gravstedets vedligeholdelse, kan menighedsrådet lade det sløjfe som anlagt gravsted og tilplante eller gruslægge. Gravpladserne i gravstedet må ikke på ny anvendes til begravelse før udløbet af den periode, for hvilken gravstedsretten er erhvervet, men kan på ny anvendes til begravelse, når fredningstiden fra den senest foretagne begravelse eller urnenedsættelse er udløbet. Nedlægges et gravsted, og det overgår til kirkegården, kan kirkegårdsbestyrelsen beslutte at evt. gravsatte urner kan flyttes til en fællesgrav, således at gravstedet kan anvendes på ny.
Stk. 7. På kistegravpladser kan nedsættes flere urner med tilbørlig hensynstagen til afstanden i mellem urnerne.
§ 18.
Kirkegården har intet ansvar for skader på gravminder, beplantning eller andet på gravstederne, forårsaget af naturbegivenheder, hærværk eller vold.
§ 19.
Kirkegården renholder gravsteder mod betaling til kirkekassen efter reglerne i det særskilte takstregulativ, taksterne reguleres årligt den 1. oktober i henhold til § 12 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Stk. 2. Ved oprettelse af blomsteraftale, bliver der på gravstedet etableret en blomsterkasse hvori der udplantes forårs- eller sommerblomster. Blomsterkassen følger aftalen og fjernes derfor igen ved aftalens ophør.
Stk. 3. Aftale om vedligeholdelse af et gravsted, indebærer ikke andre ydelser end renholdelse for ukrudt. Heller ikke aftagning af granpålægning, såfremt det ikke er kirkegården der har lagt det på. Det påhviler derfor gravstedsejeren at sørge for, at dette er fjernet inden vedligeholdelsesarbejdet påbegyndes i det tidlige forår afhængig af vejret. Typisk omkring Påske.
Stk. 4. Gravsteder der vedligeholdes af kirkegården, skal have et dække af alm. perlesten. Dette perlestenslag er inkluderet i vedligeholdelsesprisen og etableres derfor også af kirkegården. Perlestenlaget suppleres/fornyes i hele aftaleperioden.
Stk. 5. Pligten til vedligeholdelse af et gravsted kan overdrages til kirkegården mod indbetaling til kirkens kapitaler en gang for alle af et beløb, som er fastsat i det særskilte takstregulativ, for vedligeholdelse i et tidsrum svarende til fredningstiden for gravstedet.
Stk. 6. Engangsbeløb for længere tid end en fredningsperiode fastsættes ved aftale, som skal godkendes af Provstiudvalget.
Stk. 7. Det er ikke tilladt menighedsrådsmedlemmer, kirkeværgen, graveren eller andre ved kirken eller kirkegården ansatte personer at medvirke ved gravsteders vedligeholdelse mod at oppebære eller forvalte renter og / eller hovedstol af en til dette formål i et pengeinstitut indsat kapital.
Særlige bestemmelser for kistegrave.
§ 20.
Fredningstiden, den tid, hvori en grav skal henligge urørt, er for kistegrave 20 år.
§ 21.
En gravplads for en voksen skal være 2,6 x 1,2 m. Graven skal være så dyb, at der bliver mindst l m jord over kistelåget.
Stk. 2. Kister med dødfødte eller spæde børn kan med kirkeværgens samtykke nedsættes i en allerede benyttet grav.
§ 22.
Anvendes jern-, zink-, eller egetræskister, skal gravstedsretten være erhvervet eller fornyet for et tidsrum svarende til mindst det dobbelte af fredningstiden.
Stk. 2. Murede grave kan kun tillades indrettet med menighedsrådets samtykke og provstiudvalgets godkendelse af såvel planerne som vilkårene for indretningen.
§ 23.
Flytning af gravsatte kister må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra Kirkemi- nisteriet.
Særlige bestemmelser for urnegrave.
§ 24.
Fredningstiden, den tid, hvori en grav skal henligge urørt, er for en urnegrav 10 år.
§ 25.
Et urnegravsted skal mindst være 1,0 x 1,0 m. beregnet til 2 urner, graven skal være så dyb, at der bliver mindst 0,5 m jord over urnen.
Stk. 2. Askeurner kan nedsættes i almindelige gravsteder, uanset om der tidligere er nedsat kister heri. Det er dog en forudsætning, at urnen nedsættes således, at den forbliver urørt i hele fredningsperioden, og ikke hindrer senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet.
Urnegravsteder på ny kirkegård Nord Øst, kaldes UNØ. Urnegravsteder på gamle kirkegård, kaldes UGL, og eftersom de er større kan de rumme op til 4 urner.
§ 26.
Anvendes en askeurne af materiale, som må antages ikke at gå til grunde i løbet af fredningstiden, skal den godkendes af kirkeværgen, der i sådanne tilfælde kan fastsætte en fredningstid, som er længere end den normale og en forhøjelse af taksten i forhold hertil.
§ 27.
Flytning af gravsatte urner må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra menighedsrådet efter de derom gældende bestemmelser. Eller ved tilfælde som i §17, stk.6
Øvrige bestemmelser.
§ 28.
Såfremt der på kirkegården findes eller anlægges særlige afsnit til kiste- eller urnebegravelser, skal de nærmere regler for anlæg, indhegning, beplantning og anvendelse af gravminder fastsættes i et særligt tillæg til denne vedtægt. Sådanne tillæg, skal godkendes af provstiudvalget.
Takster for de særlige afsnit på kirkegården, fremgår at takstregulativet.
Stk. 2. Tillæg om unehaven, urnegravsteder, urnegrave og kistegrave i plæne med sten og anonyme urnegrave og kistegrave i plæne se side 8, 9, 10 og 11 i denne vedtægt.
§ 29.
Begravelser og urnenedsættelser på kirkegården kan finde sted på alle dage, undtaget er lørdage, søndage og helligdage.
C. Ordensbestemmelser.
§ 30.
1. Kirkegården er åben dagligt, og der er personale tilstede hverdage i normal arbejdstid.
2. Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred.
3. Erhvervsmæssigt arbejde på kirkegården og dens gravsteder må kun udføres inden for normal arbejdstid.
4. Intet arbejde må udføres på kirkegården og dens gravsteder i gudstjenestetiden.
5. Kirkegården tilhørende redskaber, som benyttes af gravstedsbrugere, skal efter endt brug straks sættes tilbage på deres plads.
6. Kirkegårdens dige eller hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennembrydes.
7. Kirkegårdens låger skal holdes lukkede.
8. Færdsel uden for kirkegårdens gange er ikke tilladt.
9. Cykling på kirkegården er ikke tilladt.
10. Kørsel med motorkøretøj på kirkegården må kun foregå i kirkens eller kirkegårdens ærinde eller med menighedsrådets særskilte tilladelse.
11. Nummerpæle på gravstederne er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fjernes.
12. Ukrudtsbekæmpende kemiske midler må ikke anvendes på kirkegården.
13. Der må ikke anvendes filterdug, plastic eller lignende materialer som underlag for ralbelægning på gravsteder eller andre arealer.
14. Bænke må kun opstilles på gravstederne med menighedsrådets samtykke.
15. Hunde på kirkegården skal holdes i kort snor.
16. Genstande eller materialer der er fremmedartede for kirkegårdens helhedsindtryk kan, efter beslutning i menighedsrådet, kræves fjernet.
17. På gravsteder, der vedligeholdes af kirkegårdens personale, anvendes som stenmateriale kun alm. perlesten. Overtages vedligeholdelsen af et gravsted med granitskærver el.lign. skal stenmaterialet udskiftes for gravstedsejers regning.
18. Alle materialer af glas, er ikke tilladt af hensyn til sikkerheden.
19. Lamper med levende lys, skal grundet brandfare være lukkede og stå fast, som eks. granitlamper eller engangs mindelys. Elektriske lamper med ledning er ikke tilladt.
Stk. 2. Afbrydning af grene, beskadigelser af hegn og plantninger, fjernelse af blomster eller
planter fra kirkegården eller andres gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende kan medføre erstatningsansvar og eventuelt tillige strafansvar.
Stk. 3. Graveren er regulativmæssigt forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred og til at indberette krænkelser af nærværende ordensbestemmelser til menighedsrådet.
Urnehaven.
Urnehaven er anlagt i 1987 og rummer 57 gravfelter, som alle er indrammet af brostenskanter. Alle felter er opdelt i 4 individuelle gravsteder, hvor der i hvert gravsted er plads til 2 urner i 2 lag.
Felterne er beplantet med bunddække planter/stauder, som vedligeholdes og udskiftes af kirkegården.
Gravstenen.
Alle gravsten skal være flade natursten i formatet 40 x 40 cm. Stenarten må være efter ønske. Overfladen skal være plan. Alle kanter og hjørner affases. Da nedsættelser her sker i to lag, skal begge inskriptioner være på samme sten og skal udføres ved gravering eller forsænket skrift eventuelt påmalet eller ætset.
Er der græsklædte felter skal gravstenen ligge vandret og i plan med omgivende jordoverflade. Gravstenene betales af gravstedsejeren, og stenene skal være placeret på samme måde i alle gravsteder. Ved nyerhvervelse af gravsted, nedsættes den første urne altid i dobbelt dybde.
Vedligeholdelse.
Fredningstiden for urner er 10 år, og det er en obligatorisk betingelse for brug af urnehaven, at der oprettes en vedligeholdelsesaftale for denne periode.
Aftalen indebærer, at gravstedet vil blive tilplantet efter ganske bestemte regler og vedligeholdes af kirkegårdens personale.
Det er ikke tilladt gravstedsejerne at foretage nogen form for udplantning på gravene. Takster for vedligeholdelse fremgår at takstregulativet.
Blomster på graven.
I forbindelse med nyerhvervelse af et gravsted i urnehaven, bliver der, uden beregning, nedsat en vase i metal foran gravstenen.
Der må kun nedsættes, en af menighedsrådet tilhørende og godkendt, vase i hvert gravsted.
Der må kun lægges afskårne blomster på gravstenen eller sættes i vaserne. Puder eller kranse i forbindelse med højtider sidestilles med afskårne blomster, der fjernes efter behov. Derudover er det tilladt at sætte eengangsmindelys i plast på graven, som ligeledes fjernes efter brug.
Al anden udsmykning er ikke tilladt og vil derfor blive fjernet af personalet.
Urnegravsteder Nord Øst
På kirkegården i afdeling Nord Øst er der urnegravsteder, som på de 3 sider er indrammet af taks- og buksbom hække. Som forkant sættes en kantsten langs græskanten. Fremtidige pladser etableres med kantsten på de 3 af siderne og takshæk som baghæk.
Hvert felt er udformet som et gravsted på ca. 1,0 x 1,0 m, og der er plads til 2 urner i hver. Den første urne skal altid nedsættes i den nordlige side.
Urnegravstederne kan tages i brug successivt, og kan for gravstedsejerens regning beplantes med lavtvoksende planter efter ønske med tilbørligt hensyn til gravstedets størrelse. Uegnet beplantning eller udsmykning kan forlanges fjernet af graver eller kirkeværge.
Gravstenen.
Der må kun sættes et gravminde på hvert gravsted og det henstilles til gravstedsejeren at gravmindet ikke er højere end den bageste hæk og ikke bredere end 50 cm, samt at begge begravedes navne kan anføres på stenen ved gravering af forsænket eller med hævet skrift.
Vedligeholdelse.
Indehaveren af gravstedsretten har pligt til at drage omsorg for gravstedets sømmelige vedligeholdelse. Den pågældende har tillige ansvaret for, at bestemmelserne i nærværende vedtægt overholdes.
Fredningstiden for urnegrave er 10 år, og der kan oprettes en vedligeholdelsesaftale for denne periode. Aftalen indebærer, at gravstedet vedligeholdes af kirkegårdens personale, ligesom der kan udføres granpyntning om vinteren og udplantning af forårs – og sommerblomster om sommeren.
Takster for vedligeholdelse fremgår af takstregulativet.
Urnegravsteder i Græsplæne Nord Øst
På kirkegården i afdeling Nord Øst er der urnegravsteder i plænen øst for den gamle kirkegårdsmur, der tages i brug successivt.
Gravstenen.
Ved plænebegravelse skal der lægges en flad natursten i formatet 40 x 40 cm. Stenarten er valgfri, men overfladen skal være plan og alle hjørner og kanter affases. Inskriptionen på stenen skal udføres ved gravering eller forsænket skrift. Figurer eller motiver påsat stenens overflade er ikke tilladt. Stenen skal lægges fladt i plan med græsplænens niveau.
Vedligeholdelse.
Der skal oprettes legat med obligatorisk vedligeholdsaftale for 10 år ved ibrugtagning. Der kan desuden mod oprettelse af legat reserveres plads til fremtidig ibrugtagning af et gravsted.
Der kan i hvert gravsted nedsættes 2 urner, såfremt alle inskriptioner kan påføres samme gravsten. Ved nedsættelse af flere urner skal vedligeholdsaftalen for gravstedet forlænges med fredningstiden for den senest nedsatte urne.
Blomster på graven.
I forbindelse med nyerhvervelse og ved ibrugtagning af gravstedet i græsplænen, bliver der uden beregning, etableret en af menighedsrådet godkendt granitvase ved gravstenen.
Der må kun lægges eller sættes afskårne blomster i vaserne. Puder, kranse og et mindelys i plast i forbindelse med højtider sidestilles med afskårne blomster, der fjernes efter behov.
Al anden udsmykning er ikke tilladt, og vil derfor uden yderligere henvendelse blive fjernet af kirkegårdspersonalet.
Takster for vedligeholdelse fremgår af takstregulativet.
Kistebegravelser i Græsplæne Nord Øst
På kirkegården i afdeling Nord Øst er der kistegravsteder i plænen der tages i brug successivt og efter samme bestemmelser som i § 20 til 23, med gravminde i form af en flad sten i plan med plænen.
Gravstenen.
Ved plænebegravelse skal der lægges en flad natursten i formatet 40 x 40 cm. Stenarten er valgfri, men overfladen skal være plan og alle hjørner og kanter affases. Inskriptionen på stenen skal udføres ved gravering eller forsænket skrift. Figurer eller motiver påsat stenens overflade er ikke tilladt. Stenen skal lægges fladt i plan med græsplænens niveau.
Vedligeholdelse.
Der skal oprettes obligatorisk vedligeholdsaftale for 20 år ved ibrugtagning. Der kan desuden mod oprettelse af legat reserveres plads til fremtidig ibrugtagning.
Ovenpå en tidligere gravsat kiste, kan der nedsættes én urne, såfremt begge inskriptioner påføres samme gravsten. Vedligeholdsaftalen for gravstedet skal forlænges med fredningstiden for urnen, såfremt den overskrider fredningstiden for kisten.
Blomster på graven.
I forbindelse med nyerhvervelse og ved ibrugtagning af gravstedet i græsplænen, bliver der uden beregning, etableret en af menighedsrådet godkendt granitvase ved gravstenen.
Der må kun lægges eller sættes afskårne blomster i vaserne. Puder, kranse og et mindelys i plast i forbindelse med højtider sidestilles med afskårne blomster, der fjernes efter behov.
Al anden udsmykning er ikke tilladt, og vil derfor uden yderligere henvendelse blive fjernet af kirkegårdspersonalet.
Takster for vedligeholdelse fremgår af takstregulativet.
Anonyme Kiste- og Nye urnegrave i Plæne
På kirkegården i afdeling Nord Øst er der kiste- og urnegravsteder i plænen der tages i brug successivt og efter samme bestemmelser som i § 20 til 23.
Der kan nedsættes kister eller urner i græsplænen uden mindesten, men med fælles gravminde.
Vedligeholdelse.
Der skal oprettes obligatorisk vedligeholdsaftale i fredningstiden på 20 år for kister og 10 år for urner ved ibrugtagning.
Ovenpå en tidligere gravsat kiste, kan der nedsættes én urne.
Vedligeholdsaftalen for gravstedet skal forlænges med fredningstiden for urnen, såfremt den overskrider fredningstiden for kisten.
Blomster på graven.
Der må lægges afskårne blomster på den fælles blomsterplads, eller blomster må sættes i vaserne foran det fælles gravminde. Kranse og puder til højtider placeres ligeledes på blomsterpladsen eller foran det fælles gravminde. Derudover må der også sættes eengangsmindelys i plast på blomsterpladsen. Mindelysene fjernes af kirkegårdspersonalet efter brug. Alle andre former for udsmykninger er ikke tilladt.
Ved jordfæstelse af kister, er det de pårørendes eget ansvar at sænke kisten. Ved urnenedsættelser er deltagelse ikke mulig. Kirkegårdspersonalet underretter anmelder, når urnen er nedsat.
Takster for vedligeholdelse fremgår af takstregulativet.
Anonyme Urnegrave Gamle afdeling i Plæne
På kirkegården i den gamle afdeling er der anonyme urnegravsteder i plænen ved den store bøg. Der nedsættes urner i græsplænen uden mindesten, men med fælles gravminde.
Det er kun muligt at få nedsat en urne her, såfremt afdøde har en ægtefælle/samlever eller andet familiemedlem begravet her i forvejen; ellers foretages nedsættelsen på den Nye Urnefællesgrav.
Pårørendes deltagelse i urnenedsættelse i anonym fællesgrav, er ikke mulig, men anmelderen til dødsfaldet får oplysning om, at urnen er nedsat.
.
Vedligeholdelse.
Der skal oprettes obligatorisk vedligeholdsaftale i fredningstiden på 10 år ved ibrugtagning.
Blomster på graven.
Der må lægges afskårne blomster, foran det fælles gravminde. Kranse og puder til højtider placeres ligeledes foran gravmindet. Alle andre former for udsmykninger er ikke tilladt.
Takster for vedligeholdelse fremgår af takstregulativet.
Ydelser ved benyttelsen af kirke og kapel omfatter:
1. Modtagelse af kiste mandag-fredag kl. 8.00-15.00. 4. Varme og lys.
2. Ordning af blomster og kranse i kirken/kapel. 5. Betjening og rengøring.
3. Lys i stager og ringning.
Jordbegravelser kan ikke ske på helligdage og i weekends. Bisættelser kan kun undtagelsesvis ske i weekends. Seneste tidspunkt for en begravelse på kirkegården er kl. 13.00. I perioden 1/11 - 1/4 dog kl.12.00.
Foregår begravelseshandlingen uden for kirkegården er seneste ankomsttidspunkt til kirke- gården kl. 13.00. Fra 1/11 - 1/4 dog kl. 12.00. Seneste tidspunkt for en bisættelse er kl. 13.00.
Vedtaget af Jyllinge Menighedsråd, den
Godkendt af Roskilde Provstiudvalg, den
Xxxxxx Xxxxxxx
Menighedsrådets formand
Xxxx X. Xxxxxx
Domprovst