Udførelse af analyseopgaver
Bilag A. Kontraktudkast
Udførelse af analyseopgaver
Kontrakt
Mellem
…………………
………………..
……………….. CVR .............
(Tilbudsgiver)
og
I/S AffaldPlus Ved Fjorden 20
4700 Næstved
CVR 65278316
(AffaldPlus)
indgås hermed aftale om
* Udførelse af analyseopgaver
Leverancen udføres og afregnes i henhold til følgende dokumenter:
1. Tilføjelser og rettelser til udbudsdokumentet som angivet i ”Rettelsesblad” offentliggjort på udbudsportalen den 2018.
2. Udbudsdokumentet, ”I/S AffaldPlus. Udbud. Udførelse af pulpanalyser. Generelle betingelser og beskrivelser for udbud. November 2018”.
3. Bilag B – Analyseprogram
4. Tilbudsgivers tilbud
Bestemmelser og vilkår fastlagt i dokument 1 sætter de tilsvarende bestemmelser og vilkår i dokument 2 ud af kraft.
De nævnte dokumenter er alle vedlagt som bilag til denne kontrakt.
Kontraktperioden er fra 1. januar 2019 til 31. december 2021, hvor aftalen udløber uden yderligere opsigelse. AffaldPlus er berettiget til at forlænge kontrakten i 2 x 1 år. Såfremt AffaldPlus ønsker at benytte denne option, skal AffaldPlus senest 2 måneder før kontraktophør give skriftlig meddelelse herom til Tilbudsgiver.
1. Kontrakt
Endelig aftale er først indgået, når en skriftlig kontrakt er underskrevet af begge parter.
Grundlaget for kontrakten er udbudsmaterialet med evt. rettelser samt Tilbudsgivers tilbud.
Analyseopgaven kan ikke overdrages til andre uden samtykke fra AffaldPlus.
Tilbudsgiver kan kun give transport på sit tilgodehavende til bank, sparekasse eller andet anerkendt pengeinstitut. AffaldPlus accepterer kun én transport.
2. Forsikring og erstatningsansvar
Tilbudsgiver skal holde anvendt materiel samt mandskab behørigt forsikret. Udgifter til forsikring afholdes af Tilbudsgiver. Tilbudsgiver skal på anmodning dokumentere, at forsikringen er i kraft.
Tilbudsgiver er erstatningspligtig efter dansk rets almindelige regler for alle skader, som han selv eller hans mandskab måtte forvolde på personer og materiel samt privat eller offentlig ejendom under arbejdets udførelse. AffaldPlus kan ikke drages økonomisk eller på anden måde til ansvar for person- eller tingskade i forbindelse med Tilbudsgivers udførelse af leverancen.
Uden at Tilbudsgivers ansvar og forpligtelser derved begrænses, skal Tilbudsgiver tegne en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen skal dække det erstatningsansvar, som forsikringstageren pådrager sig ved beskadigelse af ting eller personer i forbindelse med leverancen. Forsikringssummen skal andrage mindst 10 mio. DKK for personskade og 5 mio. DKK for tingsskade. Police for ansvarsforsikringen skal forelægges AffaldPlus inden kontraktindgåelse.
Ved skader på AffaldPlus’ ejendom (såvel fast ejendom som materiel) skal AffaldPlus orienteres omgående. AffaldPlus skal ligeledes orienteres om alle skader, som Tilbudsgiver og dennes mandskab påfører anden part under udførelse af leverancen for AffaldPlus. Tilbudsgiver er forpligtet til af egen drift at afklare evt. skader påført 3. mand eller 3. mands ejendom direkte med den skadesramte og uden AffaldPlus’ medvirken.
3. Opgavens udførelse
3.1 Analyseopgaver
Analyseopgaven skal udføres i overensstemmelse med kontrakten, herunder de nærmere krav fastsat i udbudsmaterialet. Det forudsættes, at Tilbudsgivers tilbud hvad angår tjenesteydelser produceret eller leveret i Danmark er baseret på overenskomster og vilkår gældende for det danske arbejdsmarked.
Tilbudsgiver skal indhente AffaldPlus’ afgørelse, hvis kontrakten og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig vejledning til udførelse af arbejdet.
Tilbudsgiver skal uden særskilt betaling levere alle fornødne ydelser til gennemførelse af analyseopgaven, herunder indhentning af eventuelle tilladelser, attester og syn.
Det er Tilbudsgivers ansvar at overholde den til enhver tid gældende lovgivning og holde sig orienteret om krav, anbefalinger, henstillinger og lignende fra relevante myndigheder. Tilbudsgiver afholder selv evt. omkostninger herved.
Tilbudsgiver skal snarest muligt underrette AffaldPlus, hvis der opstår forhold, der hindrer eller vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at AffaldPlus påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar overfor tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente anvisninger fra AffaldPlus, skal Tilbudsgiver bedst muligt træffe foranstaltninger for at undgå, at AffaldPlus lider tab og hurtigst muligt efterfølgende orientere AffaldPlus.
3.2 Ændringer
AffaldPlus er berettiget til at kræve ændringer i ydelserne.
Tilbudsgiver er forpligtet til at gennemføre en ønsket ændring, medmindre Tilbudsgiver kan dokumentere, at ændringen medfører væsentlig teknisk eller administrativ ulempe for Tilbudsgivers almindelige drift.
Såfremt et af AffaldPlus fremsat ændringsønske ændrer leverancen med mere end plus/minus 25 % i forhold til den forventede leverance, jf. tilbudslisten, er Tilbudsgiver berettiget til at nægte at gennemføre ændringen, medmindre der ydes en rimelig kompensation herfor, svarende til de dokumenterede ekstraomkostninger, som Tilbudsgiver påføres ud over den normale afregning i henhold til tilbudslistens priser.
3.3 Arbejdsledelse
I forbindelse med arbejdets overdragelse til Tilbudsgiver meddeler denne AffaldPlus, hvem der på hans vegne leder arbejdet og som er forbindelsesleddet mellem Tilbudsgiver og AffaldPlus.
Tilbudsgiver skal sørge for, at det benyttede mandskab har den fornødne og tilstrækkelige uddannelse, har indgående kendskab til relevante arbejdsmiljø-, miljø-, og kvalitetsforhold samt indgående kendskab til opgavens vilkår.
4. Betaling
Fakturering sker månedsvis og faktura fremsendes umiddelbart efter et månedsskifte til det af AffaldPlus anviste EAN-nummer, 5798 007304 591 inden den 10. i måneden.
Faktura forfalder til betaling sidste bankdag i den måned, hvor fakturaen er fremsendt.
Der fremsendes specificeret faktura med angivelse af hvor mange analyser og hvilke analyser der er gennemført.
Efter kontraktens udløb sender Tilbudsgiver senest 20 arbejdsdage efter kontraktudløb en endelig og fuldstændig opgørelse. Efter at AffaldPlus har modtaget denne slutopgørelse, kan Tilbudsgiver ikke fremsætte yderligere krav - bortset fra sådanne, der er taget specificeret forbehold for i slutopgørelsen.
Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til AffaldPlus inden 20 arbejdsdage efter kontraktperiodens ophør, kan AffaldPlus skriftligt kræve opgørelsen fremsendt inden 10 arbejdsdage. Fremsendes opgørelsen herefter ikke til AffaldPlus, inden udløbet af denne frist, fortaber Tilbudsgiver sine evt. krav.
Tilbudsgivers tilgodehavende i forbindelse med kontraktophør forrentes ikke. Betalingsfristen er 20 arbejdsdage fra modtagelse af anmodningen.
5. Prisregulering
Prisen reguleres 1 gang årligt på baggrund af udviklingen i Danmarks Statistiks Nettoprisindeks (00 Nettoprisindeks i alt).
Prisreguleringen baseres på følgende formel: r = t x Indeks2 / Indeks1, hvor
r = den regulerede pris t = den tilbudte pris
Indeks2 = november indeks senest forud for reguleringsdagen Indeks1 = november indeks 2018.
Regulering sker første gang pr. 1. januar 2020 efter følgende formel: r = t x indeks november 2019/indeks november 2018.
6. Tidsfrister
Tidsfristerne/varslerne beskrevet i udbudsmaterialet skal overholdes.
Er Tilbudsgiver forhindret i at udføre sit arbejde grundet vejrlig eller andre årsager, skal denne underrette AffaldPlus øjeblikkeligt og orientere om problemet.
Tilbudsgiver har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af force majeure, herunder f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker og lock-out’er ved udløb af overenskomster eller hærværk.
Tilbudsgiver skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Arbejdsnedlæggelser hos Tilbudsgivers eget personale, uanset at disse kendes overenskomststridige, medfører ikke ret til tidsfristforlængelser.
Anser Tilbudsgiver sig berettiget til forlængelse af en frist, skal AffaldPlus snarest muligt underrettes. Tilbudsgiver skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.
7. Kvalitetssikring og bod
Evaluering af kvalitetsniveauet foretages løbende.
En række parametre har i særlig grad indflydelse på den opfattede kvalitet i den leverede ydelse. AffaldPlus ønsker derfor at anvende disse forhold som måleparametre for kvalitetsniveauet.
Ved manglende opfyldelse af kvalitetsniveauet fastlagt ved denne kontrakt har AffaldPlus ret til at opkræve en bod. Boden vil blive faktureret månedligt af AffaldPlus og vil blive modregnet i Tilbudsgivers betaling.
Beregning af eventuel bod foretages primært i følgende tilfælde:
• Klager over mandskab
Omfatter bl.a. manglende overholdelse af sikkerheds- og ordensforskrifter
• Væsentlige fejl i forbindelse med leverance
Omfatter bl.a. manglende overholdelse af plan for prøveudtagning, udeblivelse fra koordineringsmøder samt for sen rapportering.
Hver berettiget klage over mandskabet medfører en bod på 500 kr. Andre væsentlige fejl medfører en bod på 1.000 kr. for hver kalenderdag, den finder sted eller for hver hændelse.
Generelt vil alle afvigelser fra det i kontrakten anførte kunne udløse en bod. Dette afgøres i det enkelte tilfælde af AffaldPlus efter forhandling med Tilbudsgiver. I givet
fald betragtes disse afvigelser som væsentlige fejl i forbindelse med leverance.
Ved opstart af leverancen betragtes de første 3 måneder som en indkøringsperiode, hvor bodsystemet ikke vil være gældende.
8. Ophævelse
AffaldPlus har ret til at ophæve kontrakten, hvis:
a) Tilbudsgiver væsentligt misligholder sine kontraktlige forpligtelser.
Ved væsentlig misligholdelse forstås en situation, hvor Xxxxxxxxxxxx trods påtale fortsat overtræder kontraktens vilkår, eller hvor overtrædelsens karakter er så grov, at AffaldPlus ikke kan have tillid til Tilbudsgiver. Ikke udtømmende eksempler på misligeholdelse, manglende overholdelse af detektionsgrænser, mistet akkreditering.
b) Tilbudsgiver erklæres konkurs eller træder i likvidation.
I en sådan situation kan AffaldPlus ophæve kontrakten uden varsel ved skriftlig meddelelse til boet, henholdsvis likvidator i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder herfor. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i medfør af konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel inden for en frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde i kontrakten. I modsat fald er AffaldPlus berettiget til at indgå kontrakt til anden side.
c) Tilbudsgiver går i betalingsstandsning, der åbnes forhandling om tvangsakkord, eller Tilbudsgivers økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at Tilbudsgiver må antages at være ude af stand til at opfylde kontrakten. Hæveretten er dog betinget af, at Tilbudsgiver ikke har stillet - eller på AffaldPlus’ opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for opfyldelse af kontrakten.
d) Tilbudsgiver er et aktie- eller anpartsselskab og selskabet kræves opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis Tilbudsgiver inden 10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra AffaldPlus dokumenterer, at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til stede, eller hvis Tilbudsgiver stiller fuldstændig sikkerhed for opfyldelse af kontrakten.
9. Kontrol og indsigt
AffaldPlus har ret til at føre tilsyn med og udøve kontrol med alle led i opgavens udførelse.
Tilbudsgiver er forpligtet til at stille alle oplysninger til rådighed, der er nødvendige for at udføre denne kontrol.
AffaldPlus’ kontrol fritager på ingen måde Tilbudsgiver for dennes forpligtelser i henhold til opgavens udførelse i henhold til den indgåede kontrakt.
10. Force majeure
Parterne er ikke bundne af aftalen i tilfælde af force majeure. Force majeure er en situation, hvor en af parterne pga. forhold, som denne ikke selv er skyld i, ikke er i stand til at opfylde sine kontraktlige forpligtigelser. Sådanne forhold er f.eks. naturkatastrofer, oprør, strejker, lovændringer og andre omstændigheder, hvis indtræden den pågældende part uden undtagelse selv ved iagttagelse af god købmandsskik ikke kan forhindre.
Hvis der i forbindelse med væsentlige ændringer i forudsætningerne for vilkår i kontrakten, f.eks. nye eller ændrede krav til analysemetoder og analyseparametre, som er af væsentligt omfang, og hvor der ikke kan opnås enighed mellem Tilbudsgiver og AffaldPlus, kan kontrakten af begge parter opsiges med 3 måneder varsel.
Det betragtes ligeledes som force-majeure, hvis AffaldPlus i kontraktperioden - som følge af strukturændringer, ændringer i den danske lovgivning o. lign. - må lukke et eller flere anlæg i kontraktperioden. Ved sådanne lukninger kan der ikke rejses krav mod AffaldPlus om økonomisk kompensation som følge af ændrede analyseprogrammer, herunder ophør af konkrete analyseopgaver.
11. Voldgift
Parterne forpligter sig til at søge uenigheder løst ved forhandling.
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet Danish Arbitration efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom for forenklet voldgift, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen, se
xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx-xxxxxxx/xxxxxxx/0000/00/xxxxxx-xxx-xxxxxxxxx- voldgift-2013.pdf .
En efter disse regler nedsat voldgiftsret skal have hjemsted i København, og voldgiftsdommeren skal være af dansk nationalitet, ligesom voldgiftsrettens sprog er dansk.
Nærværende punkt skal dog ikke være til hinder for, at en af parterne anvender foreløbige retsmidler såsom indlevering af begæring om fogedforbud eller bevissikring.
11. Underleverandører
Tilbudsgiver må ikke i kontraktperioden anvende andre underleverandører/- entreprenører end de i tilbuddet foreslåede, uden at AffaldPlus orienteres skriftligt herom inden skiftet.
Tilbudsgiver kan skifte underleverandør/-entreprenør, idet det forudsættes, at Tilbudsgiver fremsender alle krævede dokumenter og dokumentation i henhold til udbudsmaterialet til AffaldPlus’ godkendelse inden underleverandør/-entreprenør skiftes. Ved skift af underleverandør/-entreprenør skal denne som minimum opfylde de kvalitetskrav, der har ligget til grund for den oprindelige tildeling.
12. Tredjemands rettigheder
Tilbudsgiver indestår overfor AffaldPlus for, at Tilbudsgivers ydelser i henhold til denne kontrakt ikke krænker andres rettigheder, herunder patenter eller ophavsrettigheder.
Rejses der sag mod AffaldPlus med påstand om retskrænkelse, giver AffaldPlus Tilbudsgiver skriftlig meddelelse herom, og AffaldPlus kan forpligte Tilbudsgiver til at overtage sagens førelse. Tilbudsgiver skal dog under alle omstændigheder afholde samtlige omkostninger, der påføres AffaldPlus som følge af retskrænkelsen.
Tilbudsgiver forpligter sig til at holde AffaldPlus skadesløs for ethvert krav, der rejses af tredjemand mod AffaldPlus for Tilbudsgivers tilsidesættelse af tredjemands rettigheder efter Tilbudsgivers leverancestart til AffaldPlus, herunder blandt andet erstatningsbeløb, godtgørelse og sagsomkostninger. Tilbudsgiver skal tillige erstatte AffaldPlus’ eventuelle advokatomkostninger, som AffaldPlus med rimelighed har afholdt med henblik på varetagelse af sine interesser.
13. Forhold ved ophør
Ved ophævelse eller anden form for ophør, uanset årsag, skal Tilbudsgiver straks på opfordring fra AffaldPlus vederlagsfrit udlevere alt materiale og materiel tilhørende AffaldPlus, som måtte være stillet til rådighed for Tilbudsgiver.
Tilbudsgiver er ikke – af hensyn til AffaldPlus’ mulighed for at udføre ydelserne – berettiget til at udøve tilbageholdsret i AffaldPlus materiale og materiel til sikkerhed for krav, Tilbudsgiver måtte have i anledning af kontraktens gennemførelse eller ophør.
14. Aftaleeksemplarer og fortrolighed
Aftalen er udarbejdet i 2 enslydende eksemplarer, som begge underskrives, og hver part har et eksemplar. Aftalen og dens indhold er fortrolig og må ikke videregives til tredjemand.
15. Underskrifter
For (Tilbudsgiver) Dato og underskrift:
For I/S AffaldPlus Dato og underskrift: