BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT
Business as usual og tiltagsscenarie for
Faxe Kommune
Rapport: | Business as usual- og tiltagsscenarie for Faxe Kommune |
Dato: | 23-09-2022 |
Version: | 1.0 |
Udarbejdet for: | Faxe Kommune |
VIEGAND MAAGØE A/S SJÆLLAND
Hovedkontor
Nr. Xxxxxxxxxxxx 00
1364 København K Danmark
T 33 34 90 00
xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx
CVR: 29688834 JYLLAND
Xxxxxxxx 00
8382 Hinnerup
Indholdsfortegnelse
3
3
7
8
11
14
16
Bilag A: Antagelser for business as usual
17
Bilag B: Antagelser til tiltagsscenarie
27
Bilag C: Metode til tilbageskrivning af kommunens udledning til 1990
29
1 Indledning
Dette notat beskriver den forventede udvikling i CO2-udledningen fra 2019 til 2050 i Faxe Kommune, som geografisk område uden nye nationale og kommunale initiativer (business-as-usual scenariet) og med kommunale tiltag (tiltagsscenariet).
Notatet præsenterer indledningsvis de overordnede resultater af fremskrivningen af CO2-udledningen fra 2019 til 2050 holdt op imod kommunens målsætninger for reduktion af CO2-udledningen. Herefter følger et kort metodeafsnit, der beskriver de overordnede antagelser for fremskrivningen af CO2-udledningen. For hver sektor er der udarbejdet et afsnit, der detaljeret beskriver udviklingen i CO2-udledningen i busi- ness-as-usual (BAU) og tiltagsscenariet. I bilag fremgår baggrundstabeller for fremskrivningen.
Der er en mindre afvigelse i udledningerne i baseline året 2019 i nærværende notat, i forhold til tidligere baseline notat. Dette skyldes mindre justeringer i en række parametre i KF22, som ikke er opdateret i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab, som baseline notatet er baseret på. Justeringerne er sket på energiforbrugsfaktoren/brændselsintensiteten (MJ/km) for køretøjer, som påvirker elforbruget til transport samt den lokale emissionsfaktor fra elektricitet. Derudover er der en mindre justering i nettabet fra el- nettet.
2 Resume af resultater
Faxe Kommunes overordnede mål er, at kommunen skal være CO2-neutral i 2050 og reducere udlednin- gen med 70% i 2030 i forhold til 1990. For at kortlægge hvor langt Faxe Kommune er fra disse mål, er der udarbejdet en fremskrivning af udledningen i Faxe Kommune, såfremt kommunen ikke implemente- rer nye tiltag til at reducere CO2-udledningen frem mod 2050 (BAU-scenariet). BAU indeholder således udelukkende allerede besluttede nationale og kommunale tiltag frem til 2050. Derefter er der udarbejdet et tiltagsscenarie, hvor alle kommunale tiltag og målsætninger, som er udarbejdet i DK2020 projektperio- den indgår.
I Figur 1 ses fremskrivningen af CO2-udledningen for Faxe Kommune i BAU- og tiltagsscenariet samt målsætningslinjen, som illustrerer, hvor meget CO2-udledningen skal reduceres for at opnå kommunens fastsatte målsætninger om 70% reduktion i 2030 ift. 1990 samt CO2-neutralitet i 2050. Figur 1 viser, at kommunen med de nationale og kommunale tiltag (tiltagsscenariet) reducerer udledningen med 63% i 2030 og 79% i 2050 ift. 1990. Der er dermed en manko i forhold til målsætningerne for 2030 og 2050. Det skal bemærkes, at der ikke findes detaljerede opgørelser over CO2-udledningen i Faxe Kommune fra 1990. For at fastsætte målet for 2030 i forhold til 1990, er der udarbejdet en tilbageskrivning fra 2019, hvor den nationale reduktion i perioden 1990-2019 er benyttet. Målsætningen for 2030 er derfor behæf- tet med en betydelig usikkerhed1.
1 Se bilag for forudsætninger og kilder anvendt til tilbageskrivningen.
Figur 1 Udviklingen i CO2-udledningen for Faxe Kommune i BAU og tiltagsscenarie samt mållinje fra 2019 til 2050
300
70% målsætning
i 2030 i fht. 1990
CO2-neutral
i 2050
250
1.000 ton CO2
200
150
100
50
2050
2049
2048
2047
2046
2045
2044
2043
2042
2041
2040
2039
2038
2037
2036
2035
2034
2033
2032
2031
2030
2029
2028
2027
2026
2025
2024
2023
2022
2021
2020
2019
-
Mål linje Business as usual Tiltag scenarie
Tabel 1 CO2-udledning i ton i BAU- og tiltagsscenarie holdt op mod målsætningerne
BAU | Tiltagsscenarie | Mål | Manko (tiltagsscenarie) | |
2030 | 223.178 | 163.712 | 132.033 | 31.680 |
2050 | 161.455 | 92.088 | 0 | 92.088 |
De følgende figurer og tabeller viser udviklingen i CO2-udledningen for Faxe Kommune fra 2019 frem mod 2050 i BAU- og tiltagsscenariet på sektorniveau. Figuren og tabellerne viser, at udledningen pri- mært kommer fra transport, landbrug og energi.
Det er særligt i udledningen i energisektoren, der driver reduktionen i udledningen frem mod 2030 med et fald på 100% i tiltagsscenariet. Dette skyldes, at udledningen fra el frem mod 2030 forventes at falde markant, idet elproduktionen på nationalt niveau omstilles til vedvarende energi. Endvidere antages det, at nationale og kommunale initiativer vil medvirke til at olie- og naturgasfyr omstilles til fjernvarme eller varmepumper.
Fra 2030 til 2050 drives faldet primært af en faldende udledning i transportsektoren, idet den falder med 22% frem mod 2030, og i alt 73% mellem 2019 og 2050. Dette skyldes primært en national antagelse om øget elektrificering af persontransporten frem mod 2050, samt en kommunal forventning om at flere vil anvende tog eller cykel fremfor bil. Udledningen fra landbruget falder med 18% frem mod 2030, og med i alt 39% mellem 2019 og 2050. Dette fald skyldes landbrugsaftalen, som blandt andet sætter re- duktionsmålsætninger for kvæg og svin samt udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning.
Figur 2 Fremskrivning af CO2-udledning fordelt på sektorer i BAU og tiltagsscenarie fra 2019 til 2050
300
250
1.000 ton CO2
200
150
100
50
-
Energi Transport Landbrug Kemisk processer Affaldsdeponi Spildevand
Tabel 2 CO2-udledning i ton CO2 fordelt på sektorer i BAU fra 2019 til 2050
Sektor | 2019 | 2025 | 2030 | 2050 |
Energi | 77.866 | 62.362 | 48.152 | 47.438 |
Transport | 102.695 | 96.568 | 84.107 | 30.636 |
Landbrug | 80.300 | 75.600 | 73.518 | 67.871 |
Kemiske processer | 16.242 | 15.440 | 14.799 | 14.018 |
Affaldsdeponi | 3.360 | 2.800 | 2.296 | 1.170 |
Spildevand | 295 | 302 | 307 | 323 |
Samlet | 280.758 | 253.072 | 223.178 | 161.455 |
Tabel 3 CO2-udledning i ton CO2 fordelt på sektorer i tiltagsscenarie fra 2019 til 2050
Sektor | 2019 | 2025 | 2030 | 2050 |
Energi | 77.866 | 49.087 | 0 | 0 |
Transport | 102.695 | 94.651 | 80.172 | 27.419 |
Landbrug | 80.300 | 72.833 | 66.139 | 49.159 |
Kemiske processer | 16.242 | 15.440 | 14.799 | 14.018 |
Affaldsdeponi | 3.360 | 2.800 | 2.296 | 1.170 |
Spildevand | 295 | 302 | 307 | 323 |
Samlet | 280.758 | 235.112 | 163.712 | 92.088 |
Tabel 4 Reduktion i CO2-udledningen i 2025, 2030 og 2050 sammenlignet med 2019 i BAU
Sektor | 2019-2025 | 2019-2030 | 2019-2050 |
Energi | -20% | -38% | -39% |
Transport | -6% | -18% | -70% |
Landbrug | -6% | -8% | -15% |
Kemiske processer | -5% | -9% | -14% |
Affaldsdeponi | -17% | -32% | -65% |
Spildevand | 2% | 4% | 9% |
Samlet | -10% | -21% | -42% |
Tabel 5 Reduktion i CO2-udledningen i 2025, 2030 og 2050 sammenlignet med 2019 i tiltagsscenarie
Sektor | 2019-2025 | 2019-2030 | 2019-2050 |
Energi | -37% | -100% | -100% |
Transport | -8% | -22% | -73% |
Landbrug | -9% | -18% | -39% |
Kemiske processer | -5% | -9% | -14% |
Affaldsdeponi | -17% | -32% | -65% |
Spildevand | 2% | 4% | 9% |
Samlet | -16% | -42% | -67% |
3 Metode
Udgangspunktet for BAU er CO2-opgørelsen for 2019 for Faxe Kommune, som tager udgangspunkt i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab. Den er dog blevet justeret med supplerende datakilder for en række sektorer. En detaljeret beskrivelse af CO2-opgørelsen for 2019 kan findes i notatet Energi og CO2-opgørelse for Faxe Kommune som geografisk område.
Fremskrivningen af BAU bygger hovedsageligt på antagelserne fra Energistyrelsens Klimastatus- og fremskrivning 2022 (KF22), som er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan energiforbrug og energipro- duktion samt udledning af drivhusgasser i Danmark vil udvikle sig i perioden frem mod 2035 under for- udsætning af, at der ikke besluttes andre tiltag på klima- og energiområdet end dem, som Folketinget har besluttet ved 1. januar 2021 (et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie).
KF22 omfatter således:
◼ Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (af 16. juni 2020)
◼ Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 (af 22. juni 2020)
◼ Aftale om grøn omstilling af vejtransporten (af 4. december 2020)
◼ Finansloven for 2021 (af 6. december 2020)
◼ Aftale om grøn skattereform (af 8. december 2020)
◼ Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (af. 4. oktober 2021)
Energiøerne indgår ikke, da etablering af øerne er betinget af endnu ikke besluttede tiltag, fx ift. udlands- forbindelser.
Der er desuden medregnet Faxe Kommunes befolkningsfremskrivning.
Det skal bemærkes, at i Faxe kommunes BAU-scenarie er emissionsfaktoren for gasforbrug fastholdt. Mens det i KF22 forventes, at andelen af biogas eller anden grøn gas i 2030 vil udgøre ca. 70% af gas- sen i nettet i Danmark. Stigning til de 70% forventes at ske fordi, der sker markant reduktion i gasforbru- get, særligt at husholdningerne omstiller deres gasfyr, og fordi produktionen af biogas eller anden grøn gas øges. Grunden til at emissionsfaktoren fastholdes for Faxe kommune er, at det gør det muligt at se en effekt af tiltag i kommunen i forhold til etablering af biogasanlæg samt omstilling af naturgasfyr til CO2-neutrale brændsler.
Efter 2035 og frem til 2050 er udviklingen meget usikker, da der ikke er nationale opgørelser, der dæk- ker denne periode. Udviklingen efter 2035 er derfor som udgangspunkt baseret på en videreførelse af den gennemsnitlige udvikling mellem 2020 til 2035.
I bilag fremgår de konkrete antagelser for BAU fremskrivningen.
Tiltagsscenariet sammenfatter målsætninger og tiltag i de enkelte sektorer, som det har været muligt at kvantificere. I bilag er specificeret, hvilke forudsætninger og kilder effekterne er estimeret på baggrund af.
4 Energisektoren
Udledningen fra energisektoren udgør i 2019 omkring 28% af udledningen i hele kommunen, mens den forventes at udgøre omkring 22% af udledningen i 2030 i BAU-scenariet.
Baseret på CO2-opgørelsen for energisektoren i 2019 er der udarbejdet en fremskrivning af CO2-udled- ningen med allerede besluttede nationale tiltag frem til 2050, som fremgår af
Figur 3 Fremskrivning af CO2-udledningen fra energisektoren fra 2019-2050 i BAU
90
80
1.000 ton CO2
70
60
50
40
30
20
10
0
2019 2025 2030 2050
Fjernvarme Naturgas Olie Elvarme Varmepumper El (u. opvarmning) Andet
Fra 2019 og frem mod 2030 falder udledningen med 38% (ca. 29.700 ton CO2), hvorefter udledningen frem mod 2050 er næsten uændret. Den uændrede udledning fra 2030 til 2050 skyldes primært, at der ikke er antaget en yderligere omstilling af energisektoren efter 2030. Faldet i udledningen fra 2019 til 2030 er primært drevet af:
◼ Den grønne omstilling af elproduktionen, som betyder at udledningen fra elforbrug forventes at være tæt på 0 i 2030, jf. KF22. I KF22 påpeges dog, at der er stor usikkerhed forbundet med denne fremskrivning, idet der usikkerhed forbundet med idriftsættelse af kommende havvindmølleparker og solcelleprojekter samt udviklingen i elforbruget fra store datacentre.
◼ 83% af oliefyrene i husholdningerne og 78% af oliefyrene i erhverv forventes omstillet til varmepum- per, jf. KF22.
◼ 10% af naturgasfyrene i husholdninger forventes omstillet til varmepumper i 2030. Dette er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor nuværende ejere af naturgasfyr i Faxe Kommune er blevet spurgt om deres villighed til at udskifte deres naturgasfyr til fjernvarme eller varmepumper. Spørge- skemaundersøgelsen er udarbejdet af EVIDA.
◼ Selve energiforbruget til rumvarme forventes at være relativ konstant frem mod 2030. Dette mod- svares dog af, at en andel af varmeforbruget omlægges til andres opvarmningsformer, som er mere energieffektive samt energirenovering af bygninger. I KF22 forventes også energieffektiviseringer fra energirenoveringer. Disse er dog ikke medtaget i BAU.
◼ Elforbruget i husholdninger forventes at falde med 0,7 % om året frem mod 2030. Mens elforbruget i det offentlige og erhvervssektorens elforbrug (ekskl. elforbrug til proces) forventes at stige 0,7 % om året frem mod 2030. Det skyldes en øget effektivitet på apparaterne i husholdninger, men øget el- forbrug til belysning og apparater i erhvervssektoren, jf. KF22. Dette har dog en begrænset effekt på udledningen, da elproduktion som nævnt er grøn i 2030.
◼ Erhvervssektorens elforbrug til proces forventes at stige 1 % om året frem mod 2030 bl.a. pga. elek- trificering.
Baseret på CO2-opgørelsen for energisektoren i 2019 og BAU-scenariet er der udarbejdet en fremskriv- ning af CO2-udledningen i energisektoren med nye tiltag og målsætninger frem mod 2050.
Udledningen fra energisektoren forventes at falde med 38% fra 2019 frem mod 2030 ifølge BAU, mens energisektoren forventes at være CO2-neutral i 2030 i tiltagsscenariet.
Figur 4 Fremskrivning af CO2-udledningen fra energisektoren fra 2019-2050 i tiltagsscenarie
90
80
70
1.000 ton CO2
60
50
40
30
20
10
0
2019 2025 2030 2050
Fjernvarme Naturgas Olie Elvarme Varmepumper El (u. opvarmning) Andet
Den CO2-neutrale energisektor i 2030 skyldes flere større tiltag, som er blevet kvantificeret, så de indgår i tiltagsscenariet:
Indsatsområde: Fossilfri varmeforsyning i 2030
◼ Omstilling til CO2-neutral fjernvarme: 90% af Faxe kommunes fjernvarme er i dag baseret på CO2-neutrale brændsler. Udledningen fra fjernvarme er derfor allerede lav. Frem mod 2030 skal fjernvarmen blive 100% CO2-neutral, hvilket kræver at naturgassen, der anvendes i dag erstattes af
CO2-neutrale brændsler, som f.eks. varmepumper. For at implementere tiltaget vil kommunen indgå et samarbejde med de relevante fjernvarmeselskaber.
◼ Omstilling af naturgas i husholdninger, offentlige bygninger og erhverv: Dette skal dels ske ved at forbrugere i gasforsynede områder skifter til varmepumpe, når deres naturgasfyr skal udskif- tes, dels ved omlægning af gasområder til fjernvarme. Kommunen vil bidrage til denne indsats ved at sikre, at der udarbejdes en varmeplan samt ved at gennemføre borgerrettede kampagner. Det skønnes for nuværende, at 50% af de nuværende naturgasfyr er omstillet til fjernvarme og 50% til varmepumper i 2030.
◼ Omstilling af olie til varmepumper i alle sektorer: Kampagner for udskiftning af oliefyr med var- mepumper skal sikre at alle oliefyr er omstillet til CO2-neutrale brændsler i 2030. Det forventes at alle oliefyr i kommunen er udskiftet til varmepumper eller fjernvarme i 2030.
◼ Omstilling af kul og koks i energi til proces: Det er antaget, at forbruget af kul og koks vil være omstillet til CO2-neutrale brændsler senest i 2030.
◼ Udbygning af vedvarende energi kapacitet: I 2030 forventes el at være næsten CO2-neutral, men kommunen spiller en vigtig rolle i forhold til at denne udvikling reelt sker. I takt med at energi- og transportsektoren elektrificeres forventes også et øget elforbrug. Det betyder, at der løbende bliver behov for en større elproduktion. Faxe kommune producerede i 2019 ca. 77.400 MWh fra solceller og landvindmøller. Frem mod 2030 forventes produktionen fra solceller at blive øget med 255.000 MWh.
Indsatsområde: Energibesparelser
Selvom el og varme bliver grønnere er der stadig god økonomi i at gennemføre energieffektiviseringer. En mere effektiv brug af energien kan medføre CO2-reduktioner for den del af energiforbruget, som sta- dig er fossilt samt spare på forbruget af den fossilfrie energi. Samtidig kan effektiv brug af energien redu- cere behovet for at udbygge med vedvarende energi-infrastruktur i form af for eksempel vindmøller, sol- celler og forstærkninger af elnettet.
Kommunen kan understøtte energibesparelser og -effektiviseringer i boliger og virksomheder gennem inspiration og vejledning - bl.a. som opfølgning på Energistyrelsens landsdækkende kampagner - til gavn for både klima, komfort og helbred.
Kommunen kan sætte fokus på bygningsejernes energimærkningsrapporter. I rapporterne er der forslag til energiforbedringer, der kan betale sig at gennemføre, hvilket er et praktisk værktøj for bygningsejeren, energirådgiveren, håndværkeren og långiveren.
Energibesparelser i boliger: Målet kan være at opgradere de lavest rangerende energimærker (F og G på energimærkningsskalaen) til E eller højere senest i 2035. Dette skal sikres gennem kampagner mål- rettet husholdninger med energimærke F og G, som bl.a. skal informeres om tilskudsmulighederne. Hvis boligejere hæver alle boliger med energimærke F og G til energimærke E i deres parcel- og rækkehuse, vil det give en anslået varmebesparelse på 15.300 MWh/år, hvilket svarer til en reduktion på ca. 10% i forhold til 2019. Denne indfases lineært frem mod 2035.
Energibesparelser i kommunale bygninger: Energimærkning skal regelmæssigt ske for kommunens bygninger (for nuværende hvis bygningens samlede etageareal er på over 250 m2). For energimærke A- C er der et bygningsareal på knap 117.000 m2 og for D-G et bygningsareal på 54.000 m2. Frem mod 2030 vil kommunen gennemføre de forslag til energibesparende foranstaltninger, som der er økonomisk grundlag for.
5 Transportsektoren
Udledningen fra transportsektoren udgør i 2019 37% af udledningen i hele kommunen, mens den for- ventes at udgøre omkring 38% af udledningen i 2030 i BAU-scenariet.
Baseret på CO2-opgørelsen for transportsektoren i 2019 er der udarbejdet en fremskrivning af CO2-ud- ledningen i transportsektoren med allerede besluttede nationale tiltag frem til 2050, som fremgår af Figur 5.
Figur 5 Fremskrivning af CO2-udledningen fra transportsektoren fra 2019-2050 i BAU
120
100
1.000 ton CO2
80
60
40
20
0
2019 2025 2030 2050
Personbil Lastbil Varebil Knallert Motorcykel Bus Tog Indenrigsfly Nonroad
Fra 2019 og frem mod 2030 falder udledningen fra transportsektoren med omkring 18% (18.600 ton CO2). Fra 2019 til 2050 falder den med 70% (72.000 ton CO2). Udviklingen i udledningen fra 2019 til 2050 er primært drevet af:
◼ Stigende kørsel i person- og varebiler som øger udledningen fra transport baseret på KF22.
◼ Omstillingen af personbiler fra benzin/diesel til el- og hybridbiler reducerer udledningen. I KF22 for- ventes at ca. 31% af bestanden af personbiler er el-og hybridbiler i 2030, svarende til omkring 1 mio. biler nationalt. Mens det forventes at 15% af bestanden af varebiler er el- eller hybridbiler i 2030. I 2050 forventes 92% af bilbestanden at være elbiler baseret på Vejdirektoratets fremskrivnin- ger. Omstillingen fra benzin/diesel biler til el- og hybridbiler afhænger af en lang række forhold, her- under prisen på elbiler, rækkevidden elbiler kan køre samt udbygning af offentlige ladere. Udviklin- gen i omstillingen til elbiler er forbundet med stor usikkerhed. I KF22 er der udarbejdet en følsom- hedsanalyse, der angiver alternative indfasningsforløb, hvor de alternative forløb i 2030 giver anled- ning til en salgsandel for det forsinkede forløb og det fremrykkede forløb for elbiler på mellem 43% og 83% og for plug-in hybridbiler mellem 12% og 1%2.
2 obs. for plug-in hybridbiler er salgsandelen lavest i det fremrykkede [KF22]
◼ Ligeledes forventes det, at person- og varebiler, der kører på benzin eller diesel vil blive mere ener- gieffektive, hvilket også reducerer udledningen. Se de konkrete antagelser i bilag.
◼ Lastbilerne, der kører på diesel forventes tilsvarende at blive mere energieffektive og der forventes en mindre omstilling til grønnere drivmidler i 2030, idet KF22 antager at der sker en begrænset elek- trificering af lastbiltransporten. I 2030 forventes 5,5% af lastbilbestanden at være el-baseret og 2% baserer på gas. Frem mod 2050 forventer Vejdirektoratet en større omstilling til el, således at ande- len af lastbiler, der kører el på udgør 68% i 2050 og andelen der kører på gas udgør 2,6%.
◼ Udledningen fra non-road (dvs. maskiner i landbruget, fiskeriet og byggesektoren mm.) forventes at følge den nationale udvikling og dermed falde omkring 1% årligt i gennemsnit.
◼ Udledningen fra indenrigsfly forventes at følge den nationale udvikling, som forventes at stige med omkring 1% om året i gennemsnit.
Baseret på CO2-opgørelsen for transportsektoren i 2019 og BAU-scenariet er der udarbejdet en frem- skrivning af CO2-udledningen fra transportsektoren med nye tiltag og målsætninger frem mod 2050.
Udledningen fra transportsektoren forventes at falde med 18% fra 2019 frem mod 2030 ifølge BAU, mens den forventes at falde med 22% i tiltagsscenariet. Frem mod 2050 forventes udledningen at falde med 70% ifølge XXX og 73% ifølge tiltagsscenariet i forhold til 2019.
Figur 6 Fremskrivning af CO2-udledningen fra transportsektoren fra 2019-2050 i tiltagsscenarie
120
100
1.000 ton CO2
80
60
40
20
0
2019 2025 2030 2050
Personbil Lastbil Varebil Knallert Motorcykel Bus Tog Cykel Indenrigsfly Nonroad
Kommunens handlemuligheder er begrænset særligt for vejtrafikken, da det primært er drevet af natio- nale tiltag, herunder særligt afgiftsændringer. Kommunen spiller dog en central rolle for den kollektive transport og kan også understøtte omstillingen til elbiler samt gøre det mere attraktivt at vælge cyklen ved en række tiltag. Nedenfor er oplistet en række målsætninger og tiltag som er kvantificeret og indgår i tiltagsscenariet:
Indsatsområde: Omstilling til grønne drivmidler
◼ Elektrificering af bustransporten: Kommunen vil arbejde for at få omstillet alle rutebusserne til el eller andre CO2-neutrale drivmidler. Konkret vil kommunen stille krav om, at busserne skal være eldrevne i udbud af busruter. Dette understøttes af Movia, som har sat et mål om, at alle busser skal drives uden fossile drivmidler senest i 2030. Der forventes først at ske en omstilling af turistbusser efter 2030, dog forventes alle turistbusser at være CO2-neutrale i 2050.
◼ Lokalbanen omstilles fra diesel til batteridrift: Fra 2026 forventes det, at Lokaltog i Region Sjæl- land begynder at implementere batteridrevne tog, dette indbefatter også lokalbanen i Faxe kom- mune.
◼ Understøtte omstilling til elbiler (personbiler): Kommunen understøtter omstillingen til elbiler ved at opstille ladestandere ved offentlige bygninger og udarbejde en ladeinfrastrukturplan. Faxe Kom- mune har allerede fremstillet forslag til strategi for ladeinfrastrukturen, hvori målsætningen er lokalt at understøtte den lokale ladeinfrastruktur med flere offentlig tilgængelige ladestandere.
◼ Alle nye køretøjer, som kommunen køber eller leaser, er elektriske, eller drevet af andre grønne drivmidler: Faxe Kommunes strategi er, at deres personbiler udskiftes til elbiler. Leasede personbiler udskiftes som udgangspunkt til elbiler, når leasingkontrakterne udløber. Ejede personbi- ler udskiftes til elbiler, når de nuværende fossile biler skal udskiftes. Effekten fra den kommunale omstilling af biler er ikke medregnet i tiltagsscenariet, da denne omstilling forventes at understøtte den omstilling, der sker af fossile biler i BAU.
Overflytning af personbiler til cykel og kollektiv transport
◼ Udbygning af cykelstier og fremme attraktiv kollektiv transport: Faxe Kommune vil arbejde for at udvikle den kollektive transport, og stationsområderne. Fx antallet af togafgange, adgang til lade- standere på stationerne, gode cykelparkeringer, også for ladcykler mv. Med elcykler er der et stort potentiale for at elcykler kan erstatte kørsel i bil på kortere ture/under 5 km. Kommunen har det overordnede ansvar for infrastrukturplanlægningen i kommunen. Dermed har kommunen indflydelse på sikre en infrastruktur der tilgodeser den kollektive transport samt transport med cykel. Ifølge en analyse foretaget af konsulenthuse Moe udgør bilturene i dag omkring 88% af trafikarbejdet i kørte km, ture i kollektiv transport omkring 10% og cykel- og gangture ca. 2% af trafikarbejdet i kommu- nen.[1] Ambitionen er, at 5 % af alle personbilture i kørte km i benzin- og dieselbiler i forhold til 2019 overgår til cykel- og gangture og kollektiv transport i 2030.
[1] Analyse af muligheder for omstilling til klimavenlig persontransport i de sjællandske kommuner, 2022, Moe
6 Landbrug
Udledningen fra landbruget udgør ca. 29% af udledningen i hele kommunen i 2019 og 33% i 2030 i BAU-scenariet.
Baseret på CO2-opgørelsen for landbrugssektoren i 2019 er der udarbejdet en fremskrivning af CO2- udledningen i landbrugssektoren med allerede besluttede nationale tiltag frem til 2050, som fremgår af Figur 7.
Figur 7 Fremskrivning af CO2-udledningen fra landbrugssektoren fra 2019-2050 i BAU
90
80
1.000 ton CO2
70
60
50
40
30
20
10
0
2019 2025 2030 2050
Fordøjelse Gødningslagre Landbrugsjorde Organisk jord Øvrige
Fra 2019 og frem mod 2050 falder udledningen fra landbrugssektoren med 15% (ca. 12.400 ton CO2). Faldet i udledningen frem mod 2050 skyldes landbrugsaftalen, som blandt andet sætter reduktionsmål- sætninger for kvæg og svin, jf. KF22.
Baseret på CO2-opgørelsen for landbrugssektoren i 2019 og BAU-scenariet er der udarbejdet en frem- skrivning af CO2-udledningen fra landbrugssektoren med nye tiltag og målsætninger frem mod 2050.
Udledningen fra landbrugssektoren forventes at falde med 8% fra 2019 frem mod 2030 ifølge BAU, mens den forventes at falde med 18% i tiltagsscenariet. Frem mod 2050 forventes udledningen at falde med 15% ifølge XXX og 39% ifølge tiltagsscenariet i forhold til 2019.
Figur 8 Fremskrivning af CO2-udledningen fra landbrugssektoren fra 2019-2050 i tiltagsscenarie
90
80
70
1.000 ton CO2
60
50
40
30
20
10
0
-10
2019 2025 2030 2050
Fordøjelse Gødningslagre Landbrugsjorde Organisk jord Øvrige Gylle til biogas Skovrejsning
Kommunens handlemuligheder for at påvirke udledningen fra landbruget er relativt begrænsede. Kom- munen kan dog arbejde for at lavbundsjorde udtages og der rejses skov i kommunen. De konkrete mål- sætninger for dette er uddybet nedenfor:
◼ Understøtte udtagning af lavbundsjorde: Ifølge folketingets aftale om grøn omstilling af dansk landbrug er ambitionen at 100.000 ha organisk jord udtages på landsplan inden 2030. Dette svarer til 58 % af alle lavbundsjorde i Danmark. Ifølge Klima-lavbundsordningen skal det samlede udtagne område være på mindst 10 ha for at kunne få støtte fra Klima-lavbundsordningen. Faxe Kommune har en ambition om at udtage 100-200 ha lavbundsjord senest i 2030. Frem mod 2050 er ambitio- nen at udtage 300 ha mere.
◼ Skovrejsning: I Faxe kommune udgør skovarealet i dag ca. 18,4%.3 I 2030 har kommunen en am- bition om, at skovarealet skal være øget til 19% af det samlede areal i kommunen. Dette svarer til ca. 230 ha skov – der hovedsageligt skal rejses ved privat foranstaltning. Frem mod 2050 er ambiti- onen at der skal rejses yderligere 300 ha skov.
◼ Samarbejde med landbruget: Generelt er det erhvervets eget valg, hvordan jorden dyrkes og af- hænger i høj grad af økonomiske faktorer. Valg af dyrkningsmetoder og afgrøder samt foder til hus- dyr har stor betydning for udledningen fra landbrugssektoren. Der arbejdes løbende på udvikling af nye metoder og ny viden. Faxe Kommune vil understøtte landbrugets grønne udvikling hvor muligt og vil med de lokale landboforeninger årligt drøfte samarbejdet.
3 Danmarks statistikbank, tabel AREALDK
7 Øvrige sektorer
Udledningen fra øvrige sektorer (Kemiske processer, Affaldsdeponi og Spildevand) udgør ca. 7-8% af udledningen i hele kommunen både i 2019 og i 2030 i BAU-scenariet.
Baseret på CO2-opgørelsen for de øvrige sektorer i 2019 er der udarbejdet en fremskrivning af CO2-ud- ledningen i de øvrige sektorer med allerede besluttede nationale tiltag frem til 2050, som fremgår af Fi- gur 9.
Figur 9 Fremskrivning af CO2-udledningen fra øvrige sektorer fra 2019-2050 i BAU
25
20
1.000 ton CO2
15
10
5
0
2019 2025 2030 2050
Kemisk processer Affaldsdeponi Spildevand
Fra 2019 til 2030 falder udledningen fra de øvrige sektorer med ca. 13% (2.500 ton CO2) og i 2050 er udledningen faldet med 22% (4.400 ton CO2) i forhold til 2019. Dette skyldes primært en faldende udled- ning fra kemiske processer og affaldsdeponi. Disse fald er drevet af den nationale udvikling for sekto- rerne, jf. KF22. Udledningen fra spildevand stiger en smule, idet den er fremskrevet med den kommu- nale befolkningsvækst. I 2019 kom mere end 80% af udledningen fra øvrige sektorer fra kemiske pro- cesser og i 2030 forventes denne andel at være steget til 85%.
Der er ikke kvantificeret nogen effekter for tiltag, der påvirker udledningen fra affaldsdeponi, kemiske processer og spildevand. Kommunens handlemuligheder for at reducere udledningen fra kemiske pro- cesser er begrænset af at kemiske processer primært forgår i det private erhvervsliv. Nedenstående til- tag vil kommunen arbejde med:
◼ Dialog med spildevandsforsyningen: Kommunen kan i dialog med spildevandsforsyningen i Faxe Kommune sammen finde reduktionspotentialer og identificere reduktionstiltag.
◼ Kemiske processer: Gå i dialog med relevante virksomheder om deres udledning
Bilag A: Antagelser for business as usual
Bilaget indeholder de konkrete antagelser og forudsætninger der anvendt i BAU for de enkelte sektorer
Efter 2035 og frem til 2050 er udviklingen meget usikker, da der ikke er nationale opgørelser, der dæk- ker denne periode. Udviklingen efter 2035 er derfor som udgangspunkt baseret på en videreførelse af udviklingen fra 2020 til 2035.
A.1 Energisektoren
Udviklingen i CO2-udledningen frem mod 2050 fra energisektoren afhænger overordnet af:
◼ Udvikling i energiforbrug (husholdninger, offentlig og erhverv), herunder forbrug fra nye bygninger og virksomheder
◼ Udvikling i anvendelse af brændsler – omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energikilder
◼ Udviklingen i emissionsfaktorer
A.1.1 Udvikling i energiforbrug
Elforbruget til apparater og belysning for hver sektor fremskrives med faktorerne vist i tabellen nedenfor. Bemærk, at energiforbruget til opvarmning i nuværende bygninger er fastholdt.
Tabel 6 Vækstfaktorer til at fremskrives elforbruget til apparater for 2020-2050 i BAU, Kilde: Energisty- relsens KF22 figur 3A.7, 5A.3 og 6A.6 4
År | Husholdning | Erhverv | Offentlig |
2020 | 6,9 % | 1,0 % | 1,0 % |
2021 | -8,2 % | 1,0 % | 1,0 % |
2022 | -1,2 % | 0,1 % | 0,1 % |
2023 | -1,3 % | 0,1 % | 0,1 % |
2024 | -1,2 % | 0,1 % | 0,1 % |
2025 | -1,3 % | 0,1 % | 0,1 % |
2026 | -0,2 % | 1,0 % | 1,0 % |
2027 | -0,2 % | 1,0 % | 1,0 % |
2028 | -0,2 % | 1,0 % | 1,0 % |
2029 | -0,2 % | 1,0 % | 1,0 % |
2030 | -0,2 % | 1,0 % | 1,0 % |
2031 | -0,4 % | 0,9 % | 0,9 % |
2032 | -0,4 % | 0,9 % | 0,9 % |
2033 | -0,4 % | 0,9 % | 0,9 % |
2034 | -0,5 % | 0,9 % | 0,9 % |
4 Efter 2035 og frem til 2050 er udviklingen meget usikker, da der ikke er nationale opgørelser, der dækker denne periode. Udviklin- gen efter 2035 er derfor som udgangspunkt baseret på en videreførelse af den gennemsnitlige udvikling mellem 2020 til 2035.
2035 | -0,4 % | 0,9 % | 0,9 % |
2036-2050 | -0,6 % | 0,7 % | 0,7 % |
Tabel 7 Standard varme-og elforbrug i nye boliger (kilde: Vurdering på baggrund af tal fra elmodelbolig og Bygningsreglementet BR20)
Energiforbrug (MWh) | Parcelhus | Lejlighed |
Varmeforbrug per bolig | 5,5 | 3,6 |
Elforbrug per bolig | 4,0 | 2,5 |
A.1.2 Udvikling i anvendelse af brændsler
Tabel 8 Andel af oliefyr, der omlægges i BAU
Xxxxxx | Xxxxx til fremskrivning | Antagelse |
Husholdninger | KF22 | 83 % omlagt til varmepumper i 2030 i fht. 2019 og 100 % i 2050. |
Erhverv | KF22 | 78 % omlagt til varmepumper i 2030 i fht. 2019 og 100 % i 2050. |
Offentlig | KF22 | 78 % omlagt til varmepumper i 2030 i fht. 2019 og 100 % i 2050. |
Tabel 9 Andel af naturgasfyr, der omlægges i BAU
Xxxxxx | Xxxxx til fremskrivning | Antagelse |
Husholdninger | EVIDA spørgeskemaundersøgelse 2020: 47 % angiver de vil vælge varmepumpe, 16 % skal skifte inden for de næste to år | 10 % omlagt til varmepumper i 2030 fht. 2019 og derefter fastholdes andelen. |
Erhverv | - | Fastholdes |
Offentlig | - | Fastholdes |
A.1.3 Udvikling i emissionsfaktorer
Tabel 10 Fremskrivning af emissionsfaktorer i BAU
Brændsel | Kilde til fremskrivning | Fremskrivning |
Olie | Energi- og CO2-regnskabet | Fastholdes |
Naturgas | Energi- og CO2-regnskabet | Fastholdes- der antages ikke nogen om- lægning til biogas |
El | Energi- og CO2-regnskabet | Residualfaktoren for el, dvs. den el kom- munen importeres antages at være 0 i 2030. |
Fjernvarme | Energi- og CO2-regnskabet | Fastholdes. |
A.2 Transportsektoren
Udviklingen frem mod 2050 i CO2-udledningen fra vejtransport, bus og tog afhænger overordnet af:
◼ Transportarbejdet, dvs. antallet af kørte km
◼ Brændstoføkonomi, dvs. MJ/km
◼ Belægningsgrader i transportmidler
◼ Andelen af kørte km, der omlægges fra fossile drivmidler til ikke-fossile drivmidler For non-road og fly tages udgangspunkt i udviklingen i den nationale udledning.
I det følgende beskrives de anvendte antagelser til at fremskrive udledninger for hver køretøjstype.
A.2.1 Vejtrafik (ikke bus)
Tabel 11 Fremskrivning af udledning fra vejtrafik i BAU
Parameter | Kilde til fremskrivning | Antagelse |
Transportarbejdet | Væksten i kørte km er baseret på kom- mune specifikke faktorer fra Vejdirekto- ratet. | • 2019-2025: 1,18 % per år • 2026-2030: 1,02 % per år • 2031-2035: 0,61 % per år • 2036-2050: 0,45 % per år |
Brændstoføkonomi | Fremskrives ud fra DCE’s data for den historiske udvikling fra 2015-2020 sam- menholdt med KF22 data for fremtidig iblanding af biobrændstoffer i fossile brændstoffer. | |
Belægningsgrader | DTU Transportvaneundersøgelse 2020 | Belægningsgrader fastholdes over perioden: • Personbil: 1,3 person/køretøj • Varebil: 1,1 person/køretøj • Lastbil: 1,0 person/køretøj • Knallert: 1,1 person/køretøj • Motorcykel: 1,1 person/køretøj |
Andelen af kørte km, der omlægges fra fossile drivmid- ler til ikke-fossile drivmidler | Personbiler, varebiler og lastbiler: Ba- seret på KF 22 fra 2019-2035 og Vejdi- rektoratets fremskrivning (2036-2050) | Se tabel med antagelser nedenfor. Motorcykler og knallerter: Fastholdes |
Tabel 12 Andel af elpersonbiler i BAU
År | Andel af elbiler | Andel af hybridbiler |
2020 | 1,2 % | 1,1 % |
2025 | 9,1 % | 7,0 % |
2030 | 22,6 % | 8,3 % |
2040 | 61,9 % | 5,2 % |
2050 | 89,7 % | 2,2 % |
Tabel 13 Andel af el- og hybridvarebiler i BAU
År | Andel af elvarebiler | Andel af hybridvarebiler |
2020 | 0,35 % | 0,11 % |
2025 | 4,24 % | 0,64 % |
2030 | 13,4 % | 1,9 % |
2040 | 38 % | 2% |
2050 | 56 % | 0% |
Tabel 14 Omlægning af brændsel til lastbilstransport i BAU
År | Andel af ellastbiler | Andel af gasdrevne lastbiler |
2020 | 0,07 % | 0,55 % |
2025 | 0,7 % | 1,2 % |
2030 | 5,5 % | 2,0 % |
2040 | 29 % | 2,6 % |
2050 | 68 % | 2,6 % |
A.2.2 Bus
Tabel 15 Fremskrivning af udledning fra bustransport i BAU
Parameter | Kilde til fremskrivning | Antagelse |
Transportarbejdet | Kørte km fremskrives med den gen- nemsnitlige befolkningsvækst, som er baseret på Energi- og CO2-regn- skabet for 2019-2021, Faxe Kom- munes befolkningsfremskrivning for 2022-2032 og derefter holdes be- folkningstallet konstant frem mod 2050. | Ca. 0,4 % per år. |
Brændstoføkonomi | Fremskrives ud fra DCE’s data for den historiske udvikling fra 2015- 2020 sammenholdt med KF22 data for fremtidig iblanding af biobrænd- stoffer i fossile brændstoffer. | |
Belægningsgrader | TEMA2015 (Transportministeriet) xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx- ner/2015/tema-2015/ | Belægningsgrader fastholdes over perioden: Maksimal kapacitet: 45 perso- ner/køretøj Nuværende belægningsgrad: 18 % |
Andelen af kørte km der omlægges fra fossile drivmidler til ikke-fossile drivmidler | Faxe Kommune | Det antages at ingen busser omstil- les inden 2030. |
A.2.3 Tog
Tabel 16 Fremskrivning af udledning fra togtransport I BAU
Parameter | Kilde til fremskrivning | Antagelse |
Transportarbejdet | Kørte km fremskrives med den gennemsnitlige befolknings- vækst, som er baseret på Energi- og CO2-regnskabet for 2019-2021, Faxe Kommunes befolkningsfremskrivning for 2022-2026 og fortsættelse af tendens frem mod 2050. | Ca. 0,4% per år |
Brændstoføkonomi | - | Fastholdes |
Belægningsgrader | TEMA2015 (Transportministeriet) xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx- ner/2015/tema-2015/ | Belægningsgrader fastholdes over perioden: Maksimal kapacitet per tog: Lokalbane: 151 pers/tog |
Andelen af kørte km der om- lægges fra fossile drivmidler til ikke-fossile drivmidler | KF22 | Togtrafikken forventes at blive fuldt elektrifice- ret frem mod 2031 baseret på DSB’s og Ba- nedanmarks planer Dog ikke lokalbanen, hvor der ikke forventes- nogen ændring. |
A.2.4 Non-road
CO2-udledningen fra non-road er fremskrevet frem til 2030 baseret på den nationale tendens i KF21. Efter 2030 fremskrives udledningen med den gennemsnitlige årlige ændring fra 2025 til 2030.
Tabel 17 Fremskrivningsfaktorer for non-road i BAU 2020-2050 (% per år) Kilde: Energistyrelsens KF22 (CRF tabeller)5.
År | Byggeri | Øvrig erhverv | Have/park | Landbrug/skov- brug |
2020 | 0 % | 0% | 0 % | 0 % |
2021 | 0 % | 0% | 0 % | 0 % |
2022 | 2,3 % | 0% | 0 % | -1,0 % |
2023 | 0 % | 0% | 0 % | -1,0 % |
2024 | 2,2 % | 0% | 0 % | -2,0 % |
2025 | 0 % | 0% | 0 % | -2,1 % |
2026 | -2,2 % | 0% | 0 % | -2,1 % |
2027 | -2,2 % | 0% | 0 % | -1,1 % |
2028 | -2,3 % | 0% | 0 % | -2,2 % |
2029 | 0 % | 0% | 0 % | -2,2 % |
2030 | -4,7 % | 0 % | 0 % | -2,3 % |
2031 | 0 % | 0 % | 0 % | -1,2 % |
2032 | -2,4 % | 0 % | 0 % | -2,4 % |
2033 | -2,5 % | 0 % | 0 % | -1,2 % |
2034 | 0 % | 0 % | 0 % | -1,2 % |
2035-2050 | -0,9 % | 0 % | 0 % | -1,4 % |
A.2.5 Fly
CO2-udledningen fra fly er fremskrevet baseret på den nationale tendens i KF22. Efter 2030 fremskrives udledningen med den gennemsnitlige årlige ændring fra 2025 til 2030.
Tabel 18 Fremskrivningsfaktorer for indenrigsfly i BAU 2020-2050 (% per år) Kilde: Energistyrelsens KF22 CRF-tabeller (række 1A3a)6
År | Indenrigsfly |
2020 | -47 % |
2021 | 88 % |
2022 | 1 % |
2023 | 1 % |
2024 | 1 % |
2025 | 1 % |
2026 | 1 % |
2027 | 1 % |
2028 | 1 % |
2029 | 1 % |
2030 | 1% |
2031-2050 | 1% pr. år |
5, 3 Efter 2035 og frem til 2050 er udviklingen meget usikker, da der ikke er nationale opgørelser, der dækker denne periode. Udvik- lingen efter 2035 er derfor som udgangspunkt baseret på en videreførelse af den gennemsnitlige udvikling mellem 2020 til 2035.
A.3 Landbrug
CO2-udledningen fra husdyrs fordøjelse, husdyrgødning landbrugsjord samt øvrige kategorien er frem- skrevet frem til 2035 baseret på KF22. KF22 medregner de forventede resultater af Landbrugsaftalen af 2021.
I KF22 forventes en stigning i udledningen fra husdyrs fordøjelse og husdyrgødning. Denne stigning for- ventes primært at komme fra køer og svin og udviklingen er derfor kun lagt ind for disse to kategorier specifikt. De resterende husdyrstyper er samlet under ”Øvrige” Udledning fra organisk jord mindskes som følge af landbrugsaftalen.
Tabel 19 Fremskrivningsfaktorer for landbrug 2020-2050 (% per år), Kilde: Energistyrelsens KF22, CRF- tabeller (række 3A-3I)
År | Husdyrs fordø- jelse - kvæg | Husdyrs fordø- jelse - svin | Husdyrs fordø- jelse - øvrige | Husdyrgød- ning - kvæg | Husdyrgød- ning - svin | Husdyrgød- ning - øvrige |
2020 | -1,1% | 5,4% | 6,3% | 0,0% | 3,6% | 0,0% |
2021 | 1,1% | 5,1% | 0,0% | -7,9% | 0,7% | -30,4% |
2022 | 1,4% | -2,4% | 0,0% | -0,8% | -5,5% | 0,0% |
2023 | 0,8% | 0,0% | 0,0% | -2,4% | -22,5% | 0,0% |
2024 | 0,8% | -2,5% | 0,0% | -2,4% | -5,6% | 0,0% |
2025 | -0,5% | 0,0% | 0,0% | -0,8% | -5,0% | 0,0% |
2026 | 0,5% | -2,6% | 0,0% | -1,7% | -3,1% | 0,0% |
2027 | 1,3% | 0,0% | 0,0% | -2,5% | -2,2% | 0,0% |
2028 | 0,8% | -2,6% | 0,0% | -0,9% | -5,5% | 0,0% |
2029 | 1,1% | 0,0% | 0,0% | -1,8% | -2,3% | -6,3% |
2030 | 1,0% | -2,7% | 0,0% | -2,7% | -3,6% | 0,0% |
2031 | 0,3% | -2,8% | 0,0% | 0,0% | -3,7% | 0,0% |
2032 | -0,3% | -2,9% | 0,0% | 0,9% | -1,3% | 0,0% |
2033 | -0,5% | 0,0% | 0,0% | 1,8% | -2,6% | 0,0% |
2034 | 0,0% | -2,9% | 0,0% | -0,9% | -1,3% | 0,0% |
2035 | -0,5% | -3,0% | 0,0% | 0,0% | -2,7% | -6,7% |
2036- 2050 | 0,4% | -0,9% | 0,4% | -1,4% | -3,9% | -2,7% |
Tabel 20: Fremskrivningsfaktorer for landbrug 2020-2050 (% per år), Kilde: Energistyrelsens KF22, CRF-tabeller (række 3A-3I)
År | Landbrugs- jorde | Organisk jord | Afgrøde rester | Kalkning | Urea | Kulstofholdig gødning |
2020 | -0,3 % | 0 % | 0,0 % | 38,9 % | 0,0% | 0,0% |
2021 | -4,5 % | 0 % | 0,0% | -12,0 % | 0,0% | 0,0% |
2022 | -0,3 % | 0% | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2023 | -2,4 % | 0 % | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2024 | -0,3 % | 0 % | 0,0% | -4,5 % | 0,0% | 0,0% |
2025 | -0,8 % | 0 % | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2026 | -0,5 % | 0 % | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2027 | -0,6 % | 0 % | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2028 | 0,0 % | 0 % | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2029 | -1,1 % | 0 % | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2030 | -0,8 % | 0 % | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2031 | 0,0 % | 0 % | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2032 | -0,3 % | 0 % | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2033 | 0,0 % | 0 % | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2034 | 0,0 % | 0 % | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2035 | 0,0 % | 0 % | 0,0% | 0,0 % | 0,0% | 0,0% |
2036- 2050 | -0,7 % | 0 % | 0,0 % | 1,4 % | 0,0 % | 0,0% |
A.4 Kemiske processer
CO2-udledningen fra køle- og opløsningsmidler er fremskrevet frem til 2030 baseret på den nationale tendens i KF22. Efter 2030 fremskrives udledningen med den gennemsnitlige årlige ændring fra 2025 til 2030 for kølemidler, mens udledningen fra opløsningsmidler fastholdes på 2030 niveau.
Tabel 21 Fremskrivningsfaktorer for kemiske processer 2020-2050 (% per år), Kilde: Energistyrelsens KF22, CRF-tabeller (række 2F og 2D)7
År | Kølemidler | Opløsningsmidler |
2020 | 0,0 % | 0,0 % |
2021 | -21,9 % | 0,0 % |
2022 | -8,0 % | 0,0 % |
2023 | -8,7 % | 0,0 % |
2024 | 4,8 % | 0,0 % |
2025 | 0,0 % | 0,0 % |
2026 | -4,5 % | 0,0 % |
2027 | -4,8 % | 0,0 % |
2028 | -5,0 % | 0,0 % |
2029 | -15,8 % | 0,0 % |
2030 | -12,5 % | 0,0 % |
2031 | -7,1 % | 0,0 % |
2032 | 0,0 % | 0,0 % |
2033 | 0,0 % | 0,0 % |
2034 | -7,7 % | 0,0 % |
2035-2050 | -5,7 % | 0,0 % |
A.5 Affaldsdeponi
CO2-udledningen fra affaldsdeponi er fremskrevet frem til 2030 baseret på den nationale tendens i KF22 (CRF tabel: 5A). Efter 2030 fremskrives udledningen med den gennemsnitlige årlige ændring fra 2025 til 2030.
Tabel 22 Fremskrivningsfaktorer for affaldsdeponi 2020-2050 (% per år), Kilde: Energistyrelsens KF22, CRF-tabeller (række 5A)
År | Affaldsdeponi |
2020 | 0,0 % |
2021 | -3,3 % |
2022 | -3,4 % |
2023 | -3,6 % |
2024 | -3,7% |
2025 | -3,8 % |
2026 | -4,0 % |
2027 | -4,2 % |
2028 | -4,3 % |
2029 | -2,3 % |
2030 | -4,7 % |
2031 | -2,4 % |
2032 | -2,5 % |
7 Efter 2035 og frem til 2050 er udviklingen meget usikker, da der ikke er nationale opgørelser, der dækker denne periode. Udviklin- gen efter 2035 er derfor som udgangspunkt baseret på en videreførelse af den gennemsnitlige udvikling mellem 2020 til 2035.
2033 | 5,1 % |
2034 | 2,4 % |
2035-2050 | -3,3 % |
A.6 Spildevand
Udledning fra spildevandssektoren er fremskrevet baseret på den kommunale udvikling i indbyggertal, som er baseret på Energi- og CO2-regnskabet for 2019-2021, Faxe Kommunes befolknings-fremskriv- ning for 2020-2025 og derefter ekstrapoleres frem til Danmarks statistiks fremskrivning for 2045 herefter holdes befolkningstallet konstant frem til 2050.
Bilag B: Antagelser til tiltagsscenarie
Bilaget indeholder de konkrete antagelser og forudsætninger der er omfattet af tiltagsscenariet for de enkelte sektorer. Bemærk at effekterne i de enkelte indsatser ikke summerer op til den samlede reduk- tion. Dette skyldes, at når alle indsatser implementeres samtidig, så opstår der synergieffekter, hvor de influerer på hinanden.
Tabel 23 Energisektoren: Antagelser for tiltagsscenarie
NR. | Indsats | Modelantagelse | Ton CO2 i 2030 | Ton CO2 i 2050 |
Indsatsområde: Fossilfri varmeforsyning i 2030 | ||||
1 | Omstilling af olie- og na- turgasfyr | 50% af naturgasfyr og 100% oliefyr omstilles til varmepum- per og de resterende 50% af naturgasfyr omstilles til fjern- varme | 34.960 | 34.270 |
2 | Omlægning af fjernvarme- produktion til CO2-neutrale brændsler | Naturgasforbruget i fjernvarmen omstilles til CO2-neutrale brændsler. | 1.780 | 1.760 |
3 | Omstilling af kul og koks i energi til proces | Det antages, at forbruget af kul og koks i erhvervssektoren omstilles til CO2-neutrale brændsler senest i 2030. | 11.400 | 11.400 |
4 | VE-elproduktion | Det antages, at der vil blive bygget solcelleanlæg på 340 ha i kommunen frem mod 2030. Det svarer ca. til 255.000 MWh. Dette giver ikke en CO2-effekt i 2030eller 2050, da elproduk- tionen antages at være 100% baseret på VE fra 2030. | 0 | 0 |
Indsatsområde: Energibesparelser | ||||
5 | Energiforbruget i offentlige bygninger reduceres med 1% årligt frem mod 2035 | Effekten på CO2 er isoleret, såfremt alt varmen og elektrici- teten er omstillet til CO2-neutrale brændsler vil energibespa- relser ikke have en CO2 effekt. | 150 | 230 |
6 | Varmeforbruget i bolig- massen reduceres med 1% årligt frem mod 2035 | Effekten på CO2 er isoleret, såfremt alt varmen er omstillet til CO2-neutrale brændsler vil energibesparelser ikke have en CO2 effekt. | 940 | 1.440 |
Effekt af alle tiltag for energisektoren | -48.150 | -47.440 | ||
Tabel 24 Transportsektoren: Antagelser for tiltagsscenarie
NR. | Indsats | Modelantagelse | Ton CO2 i 2030 | Ton CO2 i 2050 |
Indsatsområde: Omstilling til grønne drivmidler | ||||
7 | Elektrificering af bustrans- port | Al offentlig bustransport er elektrificeret i 2030 og alle turist- busser er i 2050. 45% af udledningen fra bustrafik kom i 2019 fra rutebusser | 710 | 1.680 |
8 | Lokalbanen omstilles til batteridrift | Antaget i modellen at lokalbanen er omstillet til batteridrift i 2026 (ren regneteknisk er det antaget, at den er omstillet til el) | 860 | 900 |
9 | Understøtte omstilling til elbiler (personbiler) | Værdisættes ikke | - | - |
10 | Alle nye køretøjer som kommunen køber eller lea- ser er elektriske, eller dre- vet af andre grønne driv- midler | Jf. Faxe Kommunes klimaregnskab for 2019, udledes 834 ton CO2 fra hhv. brændstof samt tjenestekørsel. Denne effekt er dog ikke medtaget i modellen, da tiltaget forventes at under- støtte den generelle omstilling til elbiler i BAU-scenariet. | - | - |
Indsatsområde: Overflytning fra personbiler til alternative transportmidler | ||||
11 | 5% af antallet af personki- lometer overflyttes til kol- lektiv transport. | Det antaget, at 5% af personkilometerne i bil flyttes til kol- lektiv transport | 2.240 | 335 |
Effekt af alle tiltag for transportsektoren | 3.800 | 2.920 | ||
Tabel 25 Landbrugssektoren: Antagelser for tiltagsscenarie
NR. | Indsats | Modelantagelse | Ton CO2 i 2030 | Ton CO2 i 2050 |
12 | Understøtte udtagning af lavbundsjorde: | Det antages at 200 ha lavbundsjorde udtages. Dette er lige- ligt fordelt på de fire typer af lavbundsjorde. Det antages at frem mod 2050 udtages yderligere 300 ha. | 6.250 | 16.110 |
13 | Skovrejsning | Det antages, at der rejses skov på 230 ha frem mod 2030. Frem mod 2050 antages det at der rejses yderligere 300 ha. | 1.130 | 2.600 |
14 | Samarbejde med landbru- get | Ikke kvantificeret | - | - |
Effekt af alle tiltag for landbrugssektoren | 7.380 | 18.710 | ||
Bilag C: Metode til tilbageskrivning af kommunens udledning til 1990
For at kunne opgøre hvor langt Faxe Kommune er fra at reducere udledningen med 70% i 2030, er der udarbejdet en tilbageskrivning af CO2-udledningen fra 2019 til 1990 baseret på den nationale udvikling. Figur 10 viser udledningen i Faxe kommune i 1990 og 2019 samt hvad udledningen i 2030 bør være for at opfylde 70% målsætningen.
Figur 10 CO2-udledningen i 1990 og 2019 samt 70 %-målsætningen for 2030
500
450
400
1.000 ton CO2
350
300
250
200
150
100
50
0
440
281 | ||||||
132 | ||||||
1990 2019 2030-mål
Selve tilbageskrivningen er udarbejdet på sektorniveau. Tilbageskrivningen på sektorniveau er baseret på den nationale udledning fordelt på sektorer. Sektorinddelingen i den nationale opgørelse, som frem- går af Tabel 26 er lidt forskellig fra sektorinddelingen i Energi- og CO2-regnskabet. For at kunne udar- bejde tilbageskrivningen er sektorinddelingen i den nationale opgørelse derfor justeret, jf. Tabel 27.
Tabel 26 Nationale CO2-emissioner, kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2020
Kategori i national opgørelse | 1990 (1.000 ton CO2) | 2019 (1.000 ton CO2) | Ændring (%) |
Energi- og konverteringssektor | 26.252 | 8.652 | -67% |
Transport (inkl. militær) | 10.921 | 13.334 | 22% |
Industri | 5.428 | 3.738 | -31% |
Handels- og serviceerhverv, husholdnin- ger, landbrug mm. | 9.263 | 3.967 | -57% |
Flygtige udledninger og flaring | 517 | 305 | -41% |
Industrielle processer | 2.344 | 1.840 | -21% |
Dyrenes fordøjelse | 4.040 | 3.719 | -8% |
Husdyrgødning | 2.832 | 2.778 | -2% |
Landbrugsjorde | 5.668 | 4.211 | -26% |
Øvrige (kalkning af jorde mm.) | 621 | 190 | -69% |
Deponi af affald | 1.536 | 534 | -65% |
Spildevandsrensning | 150 | 196 | 30% |
Andet affald (bioforgasning mm.) | 75 | 508 | 575% |
Skov 5) | -543 | -2.558 | 372% |
Arealanvendelse 5) | 6.999 | 4.970 | -29% |
Indirekte CO2-emissioner | 1.133 | 270 | -76% |
Faktiske nettoemissioner i alt 4) | 77.236 | 46.654 | -40% |
Kilde: Energistatistik 2020
Tabel 27 Justeret kategorisering af kategorier i den nationale opgørelse
Kategori | 1990 (1.000 ton CO2) | 2019 (1.000 ton CO2) | Ændring (%) |
Energi inkl. nonroad | 40.942 | 16.357 | 150% |
Transport ekskl. non-road | 10.921 | 13.334 | -18% |
Kemiske processer | 2.860 | 2.145 | 33% |
Dyrenes fordøjelse | 4.040 | 3.719 | 9% |
Husdyrgødning | 2.832 | 2.778 | 2% |
Landbrugsjorde og lavbundsjorde | 5.668 | 4.211 | 35% |
Øvrige (kalkning af jorde mm.) | 621 | 190 | 227% |
Affald | 1.000 | 000 | 000% |
Spildevandsrensning | 150 | 196 | -23% |
Samlet | 69.571 | 43.464 | 60% |
Baseret på procentændringerne for hver sektor som vist i Tabel 27 tilbageskrives CO2-udledningen i Faxe Kommune fra 2019 til 1990, som vist i Tabel 28.
Tabel 28 Tilbageskrivning af CO2-udledning i Faxe Kommune
Kategori | 1990 (ton CO2) | 2019 (ton CO2) | Ændring (%) |
Energi inkl. Nonroad | 230.287 | 92.004 | -60% |
Transport ekskl. non-road | 72.531 | 88.557 | 22% |
Kemiske processer | 21.657 | 16.242 | -25% |
Dyrenes fordøjelse | 11.898 | 10.954 | -8% |
Husdyrgødning | 9.443 | 9.262 | -2% |
Landbrugsjorde og lavbundsjorde | 78.402 | 58.251 | -26% |
Øvrige (kalkning af jorde mm.) | 5.998 | 1.834 | -69% |
Affald | 9.666 | 3.360 | -65% |
Spildevandsrensning | 226 | 295 | 30% |
Samlet | 440.109 | 280.758 | -36% |