ANFORDRINGSGARANTI
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 52
Offentligt
Bilag 1.1 – dansk version
ANFORDRINGSGARANTI
[navn på finansiel institution, nationalt registreringsnummer, adresse]
[sted og dato]
Energistyrelsen Xxxxxxxxxx 00
1256 København K
Reference: Kontrakt nr. [indsæt nummer], af [indsæt dato], med eventuelle senere ændringer, Kontrakt om pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg
ARTIKEL 1 – GARANTIERKLÆRING, GARANTIBELØB OG FORMÅL
På foranledning og for regning af [navn, nationalt registrerings nummer/nationalt identifikationsnummer og adresse på den vindende tilbudsgiver], (herefter benævnt “Støttemodtager(en)”) stiller undertegnede [navn på finansiel institution, nationalt registreringsnummer og adresse] (herefter benævnt "Garantistiller(s)") herved over for Energistyrelsen, (herefter benævnt "ENS") en ubetinget og uigenkaldelig anfordringsgaranti på et beløb stort:
DKK [i tal: indsæt beløb svarende til 180 DKK per kW] (I ord: […] DKK) (herefter benævnt ”Garanti(en)”).
Garantien skal tjene til sikkerhed for betaling af en fastholdelsesbod som Støttemodtageren måtte ifalde i medfør af kontrakt nr. [indsæt nummer], af [indsæt dato], med eventuelle senere ændringer, “Kontrakt om pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg” (herefter benævnt "Kontrakt(en)") indgået mellem ENS og Støttemodtageren.
ARTIKEL 2 – UDBETALING I MEDFØR AF GARANTIEN
1. Garantien udbetales til ENS ved ENS’ første skriftlige påkrav til Garantistiller med tilkendegivelse om, at det krævede beløb i DKK tilkommer ENS efter Kontrakten (herefter benævnt ”Betalingspåkrav”).
Krav i medfør af Xxxxxxxxx skal udbetales til ENS på anfordring og uden nogen prøvelse eller øvrig dokumentation for kravets berettigelse, til en af ENS anvist bankkonto.
Krav i medfør af Xxxxxxxxx udbetales til ENS senest 5 arbejdsdage efter ENS har afgivet Betalingspåkrav tilsendt via anbefalet brev eller bud med bekræftelse om modtagelse. Så snart betalingen er sket skal Garantistiller meddele ENS skriftligt om dette.
2. Såfremt Betalingspåkrav ikke efterkommes uanset grund, er Garantistiller forpligtet til at betale morarenter 20 dage efter tidspunktet for Betalingspåkravets fremsættelse til betaling sker. Morarentens størrelse fastsættes i overensstemmelse med rentelovens § 5.
ARTIKEL 3 – GARANTISTILLERS FORPLIGTELSER
1. Garantistiller giver afkald på enhver ret til at anmode om mangelsafhjælpning over for Støttemodtageren, enhver ret til tilbageholdelse af ydelse(r), enhver tilbageholdelsesret, enhver ret til ophævelse, enhver ret til modregning, og retten til at fremsætte ethvert andet krav som Støttemodtageren måtte have mod ENS i medfør af Kontrakten i forbindelse med Kontrakten eller som måtte støttes på ethvert andet grundlag.
2. Garantistillers forpligtelser i medfør af denne Garanti vil ikke blive berørt af nogen foranstaltninger eller aftaler indgået mellem ENS og Støttemodtageren som måtte vedrøre Støttemodtagerens forpligtelser i medfør af Kontrakten, herunder men ikke begrænset til, at ENS giver Støttemodtageren henstand med opfyldelse af dennes forpligtelser efter Kontrakten.
3. Garantistiller skal straks skriftligt underrette ENS via anbefalet brev eller bud med bekræftelse om modtagelse, i tilfælde af ændringer i Garantistillers juridiske status, ejerskabsstruktur eller adresse.
ARTIKEL 4 – IKRAFTTRÆDEN
Garantien er gældende fra datoen for dens underskrift.
ARTIKEL 5 – OPHØR OG BETINGELSER FOR FRIGIVELSE
1. Garantien henstår indtil den frigives af ENS.
2. Garantistiller frigives kun fra Garantien med ENS' skriftlige meddelelse herom. Ved delvis frigivelse forbliver Garantien i kraft for det ikke frigivne beløb.
3. Garantien ophører ved ENS' aflevering af den originale Garanti til Garantistiller til Garantistillers kontor via anbefalet brev eller bud med bekræftelse om modtagelse.
4. Aflevering af Garantien jf. denne artikels punkt 3 skal ske senest 1 måned efter, at Støttemodtageren har dokumenteret, at have opnået nettilslutning af 95 % af den installerede effekt omfattet af Kontrakten. Såfremt ENS har udbedt sig yderligere dokumentation for at 95 % af den installerede effekt omfattet af Kontrakten er nettilsluttet, er ENS dog først forpligtet til at frigive Garantien senest 1 måned efter, at denne yderligere dokumentation er modtaget.
ARTIKEL 6 – OVERDRAGELSE
1. Garantistiller accepterer den ret, som tilkommer ENS i henhold til Kontrakten, til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Kontrakten til en anden offentlig institution, eller enhver institution eller privat enhed, der i sidste instans kontrolleres ("kontrol" defineres som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27) fra International Accounting Standards Board (IASB)) af den danske stat eller af en anden dansk offentlig myndighed eller primært finansieres af offentlige midler, hvis de offentlige opgaver hidtil udført af ENS, eller hvis de
offentlige opgaver, som er omfattet af Kontrakten, helt eller delvist overdrages til nogen af de nævnte parter.
2. ENS kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne Garanti til en anden offentlig institution, eller enhver institution eller privat enhed, der i sidste instans kontrolleres ("kontrol" defineres som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27) fra International Accounting Standards Board (IASB)) af den danske stat eller af en anden dansk offentlig myndighed eller primært finansieres af offentlige midler, hvis de offentlige opgaver hidtil udført af ENS, eller hvis de offentlige opgaver, som er omfattet af Garantien, helt eller delvist overdrages til nogen af de nævnte parter.
ARTIKEL 7 - LOVVALG
Nærværende Garanti og enhver konflikt i medfør heraf er undergivet dansk ret, uden hensyntagen til internationale privatretlige regler.
ARTIKEL 8 - VÆRNETING
Enhver konflikt i medfør af eller i tilknytning til nærværende Garanti, herunder konflikter om Garantiens eksistens, gyldighed eller opsigelse eller det juridiske forhold etableret ved Garantien, er undergivet de ordinære domstole i København, Danmark som værneting.
ARTIKEL 9 – EKSIGIBILITET AF DANSKE RETSAFGØRELSER
Garantistiller erklærer hermed, at danske retsafgørelser har direkte eksigibel virkning over for Garantistiller for så vidt angår alle forhold, der relaterer sig til nærværende Garanti.
Dato ……………………………..
Underskrift……………………………………………
[indsæt navn på finansiel institution]
Navn: Titel: