UDKAST

UDKAST

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdets navn:

Helsingør Syd

Aftalens parter:

Boliggården Helsingør Kommune

Samarbejdsaftalen gælder fra 1. januar 2018 til 31. december 2021 Underskrifter:

Boligorganisation

Dato Navn

Kommune

Dato Navn

Aftaledokumenter

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder formulering og opfyldelse af fælles mål for indsatsen.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hver en tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades på xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx:

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder udarbejdet i skabelonerne fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

- Et budget udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

- Et organisationsdiagram

- Et kommissorium for bestyrelsen

- Et bilag med Boligsociale Data for boligområdet på tilsagnstidspunktet hentet fra xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxx/

- En beredskabsplan jf. regulativets § 6 udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

- En milepælsplan

- Aktivitetsskemaer udarbejdet i xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

1. Formål med og rammer for den boligsociale indsats

Nøjsomhed og Vapnagaard er boligområder beliggende i den sydlige del af Helsingør by. Boligområderne er karakteriseret ved at rumme en lang række styrker og ressourcer, og ved at være udfordret på en række områder. Udfordringerne skyldes primært beboersammensætningen kombineret med sociale problemer. Samtidig er beboerne boligområdernes vigtigste ressource og boligområderne er karakteriseret ved et stærkt beboerdemokrati.

Der er mange års erfaringer med det boligsociale arbejde i begge boligområder, og det betyder naturligvis, at der er gode erfaringer med en lang række aktiviteter. Denne

aftale indeholder derfor både nye og ’gamle’ aktiviteter, hvor sidstnævnte vil blive videreudviklet sammen med relevante samarbejdspartnere, så aktiviteterne spiller sammen med det aktuelle problemkompleks og den tilhørende statistik.

I forbindelse med udarbejdelsen af den boligsociale helhedsplan er der blevet gennemført en omfattende inddragelsesproces for at få input og skabe ejerskab til helhedsplanen. Der har været fokus på inddragelse af beboere og relevante samarbejdspartnere fra Helsingør Kommune og Nordsjællands Politi samt forenings-, fritids- og kulturlivet. Der er bl.a. gennemført et stormøde og en kampagneuge i begge boligområder.

Formål og vision

Formålet med den boligsociale helhedsplan for Helsingør Syd er kapacitetsopbygning af beboerne og dermed af boligområderne. Der er fokus på ressourcer, kompetencer og empowerment i forhold til den enkelte beboer. I forlængelse heraf er fokus også, at Nøjsomhed og Vapnagaard skal være trygge steder at bo med stærke fællesskaber på

tværs. Vi vil bygge bro til de kommunale samarbejdspartnere og det øvrige

lokalsamfund, så vi i fællesskab kan støtte beboerne og boligområdet i at blive en integreret del af både det omkringliggende lokalsamfund og af Helsingør by.

Visionen for den boligsociale helhedsplan for Helsingør Syd er, at vi vil bryde den negative sociale arv. Derfor vil parterne bag helhedsplanen fokusere på:

- At medvirke til at understøtte beboernes mulighed for at præge udviklingen af eget liv og boligområde således at trivslen, trygheden og sammenhængskraften øges

- At medvirke til at opbygge positive fællesskaber for de unge som alternativ til de kriminelle miljøer

- At medvirke til at øge uddannelsesparatheden, uddannelsesniveauet og den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning særligt blandt unge beboere

- At medvirke til at styrke sårbare familiers forældreevne så de bliver bedre i stand til at støtte deres børn, og der bliver arbejdet med kapacitetsopbygning af hele familien

Således vil den boligsociale indsats fortsat være orienteret mod udsatte beboere med et særligt fokus på børn, unge og deres familier.

Hvordan understøtter helhedsplanen politikker og strategier i kommunen og i boligorganisationen?

Helsingør Kommune har en række politikker og strategier, som helhedsplanen for Helsingør Syd skal understøtte. Det drejer sig primært om:

• Deltagelse for alle – sammenhængende børne- og ungepolitik 0-18 år

• Idræts- og fritidspolitik

• Kulturpolitik

• Medborgerskabspolitik

• Lev godt og længe – sundhedspolitik i Helsingør Kommune 2017-2022

Den tradition for et tæt og forpligtende samarbejde, der er mellem Helsingør Kommune og Boliggården vedrørende løsning af udfordringer i de udsatte boligområder, gennemsyrer også Helhedsplanen for Helsingør Syd. En række af de aktiviteter, der indgår i Helhedsplanen, afspejler således den praksis, som Helsingør Kommune har udviklet i forlængelse af ”Deltagelse for alle - sammenhængende børne- og ungepolitik 0-18 år”.

Samarbejdet mellem kommune og boligorganisation involverer også mange lokale netværk og samarbejdsrelationer mellem professionelle og civile aktører. Det er både bredden og dybden af dette samarbejde, der har bidraget til en positiv udvikling i boligområderne og til et fortsat fokus på nødvendige boligsociale tiltag.

Boliggården har en overordnet vision om, at boligområder skal være gode og trygge steder at bo. I samarbejde med beboere, afdelingsbestyrelse og kommune ønsker Boliggården at medvirke til en løbende udvikling af byens boligområder.

Boligorganisationen ønsker at fastholde et stærkt beboerdemokrati og vil arbejde for udvikling af demokratiets muligheder og for at gøre deltagelse i

beboerarbejdet attraktivt for beboerne.

2. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2.

Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) følgegrupper.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives i kommissoriet, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå.

Den Boligsociale Bestyrelse

Bestyrelsen består af følgende medlemmer:

• Direktør, Boliggården

• Formand for organisationsbestyrelsen i Boliggården

• Repræsentant fra Boliggården

• Direktør, Helsingør Kommune

• Boligkoordinator, Helsingør Kommune

• Repræsentant fra ”Råd For Xxxxxx Xxxxxxx”, Helsingør Kommune

• Inddragelse af fagchefer ad hoc efter behov

Helsingør Kommune etablerede i forbindelse med styringsdialogreformen i 2009 Rådet for almene boliger. Rådet består af fire byrådsmedlemmer og formændene for boligorganisationerne Boliggården og Nordkysten. I helhedsplanperioden 2014-2017 har de fire byrådspolitikere hver især været medlemmer af en af de fire styregrupper i helhedsplanerne i Helsingør Kommune.

Parterne er enige om, at det har skabt et øget fokus og et stærkt fællesskab, at byrådet er involveret i styringen af de boligsociale aktiviteter. Denne praksis forudsættes opretholdt således, at formanden for Rådet for almene boliger sammen med formanden for Boliggården indgår i den nye bestyrelse for Helhedsplanen i Helsingør Syd. Derudover vil både Boliggården og Helsingør Kommune være repræsenteret med en direktør i den nye bestyrelse. Der tilstræbes konsensus på møderne. Herudover har hver organisation 1 stemme.

Der er i dag allerede etableret et velfungerende samarbejde på ledelsesniveau mellem Boliggården, Helsingør Kommune og politiet. Samarbejdet vil blive videreført i sin nuværende form. Derfor indgår politiet ikke i den boligsociale bestyrelse, men der sikres koordinering gennem Beredskabsgruppen. Se bilag Beredskabsplan.

Sekretariatsbetjening

Den boligsociale bestyrelse mødes to gange årligt og sekretariatsbetjenes af sekretariatslederen for den boligsociale helhedsplan. Der er herudover mulighed for at indkalde til yderligere to møder pr. år. Bestyrelsesmøderne afvikles i samarbejde med Helsingør Kommunes boligkoordinator.

Kompetencer og mandat

Bestyrelsen har ansvaret for helhedsplanens fremdrift og skal sikre en effektiv koordinering og styring af de boligsociale indsatser på strategisk og økonomisk niveau. Bestyrelsen skal desuden bidrage med faglig sparring til sekretariatslederen.

Bestyrelsen kan enten selv påpege forhold i delaftalerne, der med fordel kan ændres, eller bestyrelsen kan blive gjort bekendt hermed af de lokale følgegrupper eller faglige arbejdsgrupper (se nedenfor). Ved behov for større ændringer, der rækker ind i den strategiske samarbejdsaftale, skal den reviderede strategiske samarbejdsaftale altid godkendes af LBF.

Inddragelse af ressourcepersoner ad hoc

Der kan indgå ad hoc drøftelser af aktuelle temaer med inddragelse af eksterne ressourcepersoner (fagchefer) fra fx skole, SSP, daginstitution, politi. Udvalgte ressourcepersoner sidder samtidig med i de lokale følgegrupper og faglige arbejdsgrupper, hvor de kan følge implementeringen af delaftalerne og foreslå justeringer heraf.

Lokale følgegrupper

For at sikre den lokale forankring vil der blive nedsat to følgegrupper: Én for Nøjsomhed og én for Vapnagaard. Følgegruppernes primære fokus vil være på delaftalen ’Tryghed og Trivsel’, hvor de vil have indflydelse på aktiviteterne. I forhold til de tre andre delaftaler, vil følgegrupperne blive informeret herom, da følgegruppernes medlemmer erfaringsmæssigt har en interesse i de samlede aktiviteter i den boligsociale helhedsplan.

De lokale følgegruppers primære formål er, at sikre ejerskabet til den boligsociale helhedsplan hos både beboerdemokratiet og de øvrige beboere. I begge boligområder er der en lang tradition for et stærkt og engageret beboerdemokrati, og derfor er deres opbakning til og anerkendelse af det boligsociale arbejde afgørende for helhedsplanens gennemførelse og succes.

Følgegruppe Nøjsomhed:

• Formand for afdelingsbestyrelsen, Nøjsomhed

• Næstformand for afdelingsbestyrelsen, Nøjsomhed

• Leder af ETB-enheden for trygge boligområder, politiet

• Boligkoordinator, Helsingør Kommune

• Sekretariatsleder, Helsingør Syd

• Inddragelse af fagpersoner ad hoc efter behov

Følgegruppe Vapnagaard:

• Formand for Fællesbestyrelsen, Vapnagaard

• Næstformand for Fællesbestyrelsen, Vapnagaard

• Leder af ETB-enheden for trygge boligområder, politiet

• Boligkoordinator, Helsingør Kommune

• Sekretariatsleder, Helsingør Syd.

• Inddragelse af fagpersoner ad hoc efter behov

Sekretariatsbetjening

Følgegrupperne mødes to gange årligt og sekretariatsbetjenes af projektlederen for det pågældende boligområde. Der vil blive afholdt følgegruppemøder forud for hvert bestyrelsesmøde. Der er herudover mulighed for at indkalde til yderligere følgegruppemøder efter behov.

Kompetencer og mandat

Følgegrupperne får præsenteret status for den samlede helhedsplan, og der følges op på delaftalen ´Tryghed og Trivsel’ på lokalt niveau. Følgegruppen kan påpege forhold i delaftalen, der med fordel kan ændres, og den kan bringe forslag til justeringer af delaftalen videre til bestyrelsen. Dette sker ved, at sekretariatslederen og/eller projektlederen udarbejder indstilling til bestyrelsen herom. Såfremt der er uenighed mellem følgegrupperne, er det sekretariatslederen der træffer den endelige beslutning i samråd med den boligsociale bestyrelse. Ved behov for større ændringer, der rækker ind i selve den strategiske samarbejdsaftale, skal den reviderede strategiske samarbejdsaftale altid godkendes af både den boligsociale bestyrelse og LBF.

Inddragelse af ressourcepersoner ad hoc

Følgegrupperne kan invitere fagpersoner ad hoc i forhold til udvalgte temaer fx fra skolerne, Cube, Tetriz eller Helsingør Teater. Formålet er at skabe fælles viden og ’fodslag’ om udvalgte temaer og herigennem kvalificere arbejdet med de enkelte delaftaler, med særligt fokus på delaftalen om ’Tryghed og Xxxxxxx’.

Forskellen mellem de lokale følgegrupper og de faglige arbejdsgrupper, der omtales nedenfor, er at:

• De lokale følgegrupper har til formål at sikre den politiske opbakning og forankring af helhedsplanen hos beboerdemokrati og beboere i boligområderne og har primært fokus på delaftalen om ’Tryghed og Trivsel’ mens

• De faglige arbejdsgrupper har til formål at sikre et højt fagligt niveau i gennemførelsen af aktiviteterne.

Herudover har de lokale følgegrupper til formål at sikre gennemførsel af aktiviteterne i delaftalen ’Tryghed og Trivsel’.

Faglige arbejdsgrupper

Der vil blive nedsat faglige arbejdsgrupper på tværs af boligområderne omkring de enkelte aktiviteter, og relevante parter vil blive inviteret til at deltage. Arbejdsgrupperne vil være knyttet til aktiviteter under de fire indsatsområder; 1) Tryghed og trivsel, 2) Kriminalpræventiv indsats 3) Uddannelse og beskæftigelse og 4) Forebyggelse og forældreansvar.

De faglige arbejdsgruppers primære formål er at sikre et højt fagligt niveau i gennemførelsen af aktiviteterne.

Sekretariatsbetjening

Det er primært projektlederne for de to boligområder, der er ansvarlige for at danne og efterfølgende sekretariatsbetjene de enkelte arbejdsgrupper (fx udsende dagsordener, referater). Mødefrekvensen vil være forskellig for de enkelte arbejdsgrupper og afhænge af den enkelte aktivitets indhold.

Kompetencer og mandat

Arbejdsgrupperne har til opgave at følge op på, udvikle og justere de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i arbejdsgruppernes fagligheder. Arbejdsgrupperne kan komme med forslag til justeringer i delaftalerne, som herefter skal godkendes af bestyrelsen. Ved behov for større ændringer, der rækker ind i selve den strategiske samarbejdsaftale, skal den reviderede strategiske samarbejdsaftale altid godkendes af både den boligsociale bestyrelse og LBF.

Sammensætning

Der deltager en repræsentant fra ’Helsingør Syd’ i alle faglige arbejdsgrupper. 1) Tryghed og trivsel

Hverdagsrådgivning – vi hjælper jer videre:

• Arbejdsgruppe tilknyttet ad hoc

Helt frivillig:

• Beboere fra Nøjsomhed og Vapnagaard

• Frivillighedscenter

• Ungdomsskolen

Kulturelle arrangementer:

• Beboere fra Nøjsomhed og Vapnagaard

• Helsingør Teater

• Billedskolen

• Kulturhus Syd

Beboerpanel med politi:

• (ingen arbejdsgruppe tilknyttet)

2) Kriminalpræventiv indsats Ung til Ung – et mentorforløb:

• (arbejdsgruppe nedsat under Uddannelse og beskæftigelse/Det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og Job- og UU-vejledning mm))

Foreningsmentorer:

• (arbejdsgruppe nedsat under Uddannelse og beskæftigelse/Det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og Job- og UU-vejledning mm))

3) Uddannelse og beskæftigelse

Det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og Job- og UU-vejledning mm):

• SSP, Tetriz og Cube

• UU-Øresund

• Ungdomsskolen

• Villa Fem

• Foreningen Nydansker

• Det lokale erhvervsliv

Familien i centrum

• Jobcentret

• Skoler (Nordvestskolen, Borupgårdsskolen og skolen ved Rønnebær Allé),

• Daginstitutioner (Troldehøj, Villa Kulla)

• SSP

• Familierådgivningen

• Andre relevante aktører afhængig af den enkelte families udfordringer

Step-in (Kompetenceløft af ikke-uddannelsesparate 7./8. klasses elever):

• Ungdomsskolen

• UU-vejleder

• Lærere fra de omkringliggende skoler

4) Forebyggelse og forældreansvar Familiekursus – tidlig indsats:

• Sundhedsplejerske(r)

• Daginstitutioner fra Nøjsomhed og Vapnagaard

• Lærere fra de omkringliggende skoler

• Sprogstøttekorpset

Udvidet skole-hjem samarbejde:

• Villa Fem

• Lærere fra de omkringliggende skoler

Familielab:

• Sundhedsplejerske(r)

• To daginstitutionsledere fra Nøjsomhed og Vapnagaard

Tetriz

• SSP

• Tetriz

3. Samspil med øvrige tiltag og indsatser i lokalområdet

Øvrige indsatser i lokalområdet

Der er en række øvrige tiltag, der bidrager til det samlede løft af Helsingør Syd og som alle planlægges at indgå i et samarbejde med den boligsociale helhedsplan. Det drejer sig om:

Grøn Helhedsplan i Nøjsomhed

Afdelingsbestyrelsen i Nøjsomhed er i gang med at undersøge hvilke muligheder, der er for at udvikle de grønne områder i Nøjsomhed. Formålet er at skabe attraktive udeområder, der gør det muligt for naboer at mødes på tværs af opgange, blokke og netværk. Det vil være en proces, hvor beboere, Afdelingsbestyrelsen i Nøjsomhed,

ejendomsfunktionærerne, Boliggården og Helhedsplanen indgår. I slutningen af 2016

arrangerede Helhedsplanen eksempelvis i samarbejde med Afdelingsbestyrelsen en inspirationstur til Valbyparken samt til Superkilen på Nørrebro.

Kulturhus Syd

Kulturhus Syd er beliggende i Servicecenteret i Vapnagaard. Lokalerne ejes af afdeling 24

– Vapnagaard under Boliggården, men kommunen lejer sig ind. Frem til januar 2017 var der bibliotek i lokalerne. Kulturhuset kan rumme op til 150 personer, og hensigten er, at Kulturhuset skal benyttes af mange aktører. Kulturhuset kan lånes til kulturelle og foreningsmæssige arrangementer og aktiviteter. Formålet er at skabe et livligt og mangfoldigt samlingspunkt på Vapnagaard såvel for beboerne som for de øvrige borgere i Helsingør Kommune. Foreninger, beboere og helhedsplanen arbejder sammen om aktiviteter i Kulturhus Syd, og målet er sammen at få skabt en nyt og spændende samlingspunkt.

Koordineringsgruppe

Koordinationsgruppen er en møderække, hvor deltagerne er Nordsjællands Politi, Helhedsplanen, Kommunen og Boliggården. Endvidere samarbejder koordinationsgruppen med forskellige foreninger og grupperinger i Vapnagaard, Nøjsomhed samt i lokalsamfundet. Formålet med møderne er koordination af eksisterende tryghedsskabende initiativer – primært på Vapnagaard. Koordinationsgruppen fokuserer blandt andet på at forbedre samarbejdet på tværs af organisationer og styrke den eksisterende indsats for at øge trygheden – også primært på Vapnagaard.

Klub Oliven i Nøjsomhed og Fædregruppe på Vapnagaard

Klub Oliven er en familieklub beliggende i et mindre skovområde bag Nøjsomhed. Klubben fungerer som et familiecenter, som ledes af frivillige og arrangerer bl.a. aktiviteter for områdets børn og unge samt arrangementer i samarbejde med blandt andre Helhedsplanen og SSP.

Fædregruppen på Vapnagaard er en forening, som består af fædre fra Vapnagaard. Fædregruppen har et kælderlokale, som af strategiske årsager har udsigt til pladsen foran Kulturhus Syd og Servicecenteret, som ofte bliver brugt som opholdssted af unge med en gadeorienteret livsstil. Formålet med fædregruppen er at skabe tryghed og tillid mellem de unge og øvrige beboere. Fædregruppen er med til at gøre Vapnagaard til et sted, hvor unge og ældre kan leve fredeligt sammen, og der er et tæt samarbejde med Helhedsplanen og SSP, der gensidigt støtter op om aktiviteter i området.

4. Boligsociale Data – Tværgående målinger (centralt genererede målinger)

Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række målinger på relevante indikatorer for hvert enkelt boligområde. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxx/.

Der er tale om registerbaserede målinger, der går på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, som modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne.

Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området og således et redskab til den løbende monitorering.

Målingerne kan evt. indarbejdes i den strategiske samarbejdsaftale og dermed få status af resultatmål for indsatsen.

Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig.

5. Indsatsområder

I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats.

Under hvert indsatsområde skal problemkomplekset for indsatsområdet, det overordnede formål samt de konkrete mål for indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke succeskriterier (lokalt opstillede målinger) parterne i fællesskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber.

Mål og succeskriterier skal primært vedrøre forandringer for boligområdet/udvalgte målgrupper, men kan også inkludere fx styrket samarbejde og metodeudvikling.

Succeskriterier kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art.

Bestyrelsen har ansvar for at følge op på mål og succeskriterier inden for de valgte indsatsområder samt de Boligsociale Data. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på dette (jf. vejledningen side 7, ad.1).

Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen.

5.1 Tryghed og trivsel

Problemkompleks for indsatsområdet

Utrygge beboere

Tryghed og trivsel er nøgleord i de udsatte boligområder også i Helsingør Syd.

Ifølge rapporten ”Politiets Tryghedsindeks” fra 2016 har begge boligområder en forholdsvis lav andel af trygge beboere. Vapnagaard og Nøjsomhed har hhv. fjerde og tredjepladsen i antal færrest trygge beboere i forhold til de af Rigspolitiets udpegede udsatte boligområder i Danmark. Dvs. 71,9% for Vapnagaard og 77,6% for Nøjsomhed. Samlet set er Midt- og Vestsjælland politikreds, der hvor borgerne har mindst tillid til politiet.

I både Nøjsomhed og Vapnagaard er der en tydelig opdeling af beboerne i ’Os’ og ’Dem’ og en heraf manglende sammenhængskraft på tværs af alder, etnicitet og sociale skel.

Opdelingen i ’Os’ og ’Dem’ rækker også ud over boligområdet og gælder for Helsingør Xxx kontra den øvrige by. Opdelingen har negativ indflydelse på både trygheden og trivslen i boligområderne.

Oplevelsen af tryghed og trivsel har indflydelse på den personlige mestring af hverdagen, som bliver sværere jo mere utryg man er, og jo mindre man trives. Dette gælder også for beboerne i Helsingør Syd.

Som det ofte er kendetegnende for de udsatte boligområder, er der også i Nøjsomhed og på Vapnagaard en række udfordringer med unge, som lever en gadeorienteret livsstil.

Herudover har nogle unge også relationer ind i bandemiljøet. I Nøjsomhed og på Vapnagaard er det primært drenge/mænd i alderen 12-29 år, og udfordringerne er fordelt på unge/mænd under og over 18 år.

Endelig har boligområdernes image udadtil og mediernes ofte negative omtale af områderne betydning for både trygheden og trivslen.

Samlet set er årsagerne til utrygheden og trivslen i boligområderne således en kombination af forskellige forhold:

a) Blandet beboersammensætning med manglende kendskab til og netværk med hinanden.

b) Beboeres udfordringer med mestring af hverdagen

c) Den gadeorienterede livsstil og banderelationer blandt unge

d) Image og mediers negative omtaler af boligområderne

Det frivillige arbejde

Det opleves, at det er en bred gruppe af beboere, der føler sig utrygge, og derfor er der behov for en række brede trygheds- og trivselsskabende aktiviteter i form af kulturelle og sociale arrangementer. Fokus vil være på at understøtte de mange forskellige frivillige beboere, da lige præcis denne måde at arbejde på skal ses som forebyggende i forhold til trygheden. Det frivillige arbejde med synlige aktiviteter i boligområdet og med tilstedeværelsen af kompetente voksne kan nemlig være med til at understøtte både den oplevede tryghed, fællesskabsfølelsen samt med at skabe positivt liv og aktivitet i boligområderne.

Nedenstående udvalgte statistiske data illustrerer problemkomplekset:

a)Blandet beboersammensætning med manglende kendskab til og netværk med hinanden

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx analyse (”Jagten på forandringskraften”, januar 2017) og opsamlingen fra beboerinddragelsesprocessen1 i boligområderne viser, at der fortsat er store skel og opsplitning af beboerne i forhold til etnicitet, generationer og sociale- og kulturelle skel i både Nøjsomhed og på Vapnagaard. Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx analyse viste, at netop fordi beboerne på Vapnagaard ikke deler kulturelle og sociale værdier, så mindskes sammenhængskraften og trygheden. Det kom frem, at det var et stort ønske fra beboerne, at der i helhedsplanen bliver sat fokus på sociale aktiviteter og heraf integration mellem de forskellige beboergrupper. Tesen er, at uvidenhed om hinanden fremmer utryghed, fordomme og angst. Dette afspejler sig i antallet af beboerklager primært på Vapnagaard:

Tallene viser, at der i 2016 er en større andel af beboerne, der klager over hinanden i Vapnagaard end i Nøjsomhed og i Boliggården som helhed. Dette billede ser ud til at fortsætte i 2017, hvor der pr. 1. juli var 6 (1,3%) beboerklager i Nøjsomhed og 31 (1,8%) i Vapnagaard.

Det er primært danskere, der klager og henholder sig til ordensreglerne. Klagerne handler om bl.a. hunde der gør, høj musik, uro i kældre m.m. Forskellen i andelen af klager mellem de to boligområder kan skyldes, at forskelligheden blandt beboergrupperne i Vapnagaard er langt større end i Nøjsomhed. Altså er beboergruppen i Nøjsomhed langt mere homogen (danskere og palæstinensere) end i Vapnagaard. Samtidig har vi en formodning om, at klagesystemet i Vapnagaard er mere kendt blandt beboerne end i Nøjsomhed.

Samtidig viser resultaterne fra en trivselsspørgeskemaundersøgelse gennemført i efteråret 2015 i Vapnagaard, at beboerne er optaget af, at få et endnu bedre naboskab og fællesskab. Fx svarer 22 %, at de ønsker sig mere kontakt med andre beboere på Vapnagaard2.

b)Beboernes mestring af hverdagen

I begge boligområder oplever de etablerede rådgivninger et øget antal henvendelser fra beboere om stort som småt. Det kan fx være økonomi, børns skolegang og fritidsliv, forståelse af henvendelser fra kommunen, digitalisering, sundhed, sygdom. Fælles for boligområderne er, at der er en overvægt af beboere uden for arbejdsmarkedet, en stor

andel af offentlig forsørgede og et lavt indkomstniveau sammenlignet med Helsingør Kommune som helhed3:

Andel klager	2016	Xxxxx lejemål i alt
Nøjsomhed	7 (1,5%)	464
Vapnagaard	105 (6%)	1741
Boliggården	216 (3,7%)	5852

1 I forbindelse med udarbejdelsen af den boligsociale helhedsplan er der blevet gennemført en omfattende inddragelsesproces for at få input til og skabe ejerskab til helhedsplanen. Der har været fokus på inddragelse af såvel beboere som relevante samarbejdspartnere.

2 ”Resultater fra Trivselsspørgeskemaundersøgelsen”, januar 2016, Internt notat, Xxxxxxx – liv i og mellem husene.

3 KÅS-tal fra Danmarks Statistik

- Beboere uden for arbejdsmarkedet udgjorde 48,8% og 40,8% i hhv. Nøjsomhed og på Vapnagaard i 2016. Tallet for kommunen som helhed var 22,6%.

- Beboere på offentlig forsørgelse på 30-64 år udgjorde 55,5% og 46,0% i hhv.

Nøjsomhed og på Vapnagaard i 2016. Tallet for kommunen som helhed var 16,9%.

- Den gennemsnitlige husstandsindkomst var i 2016 hhv. 331.964 kr. og 379.339 kr. i Nøjsomhed og på Vapnagaard. Tallet for kommunen som helhed var 598.176 kr.

c)Den gadeorienterede livsstil og bander

De unge under 18 år kommer regelmæssigt i de socialpædagogiske tilbud Tetriz og Cube, som ligger i henholdsvis Nøjsomhed og Vapnagaard. Alligevel hænger de unge også ud i boligområdet uden at have noget at tage sig til – særligt de dage, hvor Tetriz og Cube har lukket. Dette fører til uhensigtsmæssig adfærd til gene for andre beboere, og gør de unge potentielt sårbare overfor negativ påvirkning fra de ældre unge over 18 år i eller omkring bandemiljøet. De unge bruger boligområdet som opholdssted, hvilket medfører udfordringer, når det foregår på uhensigtsmæssige tidspunkter og på steder, der ikke er ment som opholdsrum herunder opgange, kældre og specifikt bag Laden på Vapnagaard og parkeringspladsen på Nordvej i Nøjsomhed mv. Det skaber utryghed blandt boligområdets øvrige beboere, ligesom flere beboere giver udtryk for, at larmende ophold sent om aftenen er et problem i perioder.

Af de 18-29 årige i begge boligområder er en større del ikke i gang med uddannelse eller job. Det er en udfordring at få kontakt med dem og derved at tilbyde dem hjælp og støtte i forhold til at komme videre med deres liv. Også i Nøjsomhed og på Vapnagaard er den generelle oprustning på bandeområdet tydelig, og der er ekstra opmærksomhed på det forebyggende arbejde, blandt myndighederne (politi og kommune), da der er dokumenteret bandeaktiviteter i begge boligområder. Dette følges tæt af de forskellige koordineringsgrupper mellem den boligsociale indsats, politiet og Helsingør Kommune samt på de ugentlige ’Tirsdagsmøder’ (§115 SSP-møde)4.

d)Image og mediers negative omtaler af boligområderne

Det er en udtalt problemstilling og bekymring blandt beboerne, at den øvrige by opfatter boligområderne som ”en skraldespand” og som et sted, man ikke har lyst til at bo eller færdes i. Det blev bl.a. italesat af beboerne igennem hele inddragelsesprocessen i forbindelse med forberedelserne til helhedsplanen og fremgår fx af wox-pop foretaget blandt byens borgere som forberedelse til inddragelsesprocessen samt opsamlingsmaterialet fra inddragelsesprocessen. Ofte nævnes fx de lokale medier som medvirken til denne stigmatisering af boligområderne via deres (ofte) negative omtaler af boligområderne.

Udover ovenstående problemkompleks og de dertil hørende statistiske data følges også udviklingen på nedenstående områder, for at sikre at udviklingen fortsat bevæger sig i positiv retning:

Restancer og udsættelser

Tidligere har både beboere i restance og udsættelse af beboere været en udfordring i begge boligområder. I dag er både restancer og udsættelser faldende. Udviklingen i restanceskrivelser er gået fra 189 og 609 i hhv. Nøjsomhed og Vapnagaard i 2015 til 182

4 Det er et forebyggende møde mellem kommunen og politiet. Formålet er forebyggelse og ugentlig koordinering af det kriminalitetsforebyggende arbejde.

og 577 i 2016. Det betyder, at der er blevet sendt ca. 4% færre påkravsskrivelser i Nøjsomhed og ca. 5,5% færre i Vapnagaard. Det samme gælder udviklingen i udsættelser, som er gået fra 2 og 8 i hhv. Nøjsomhed og Vapnagaard i 2014 til 1 og 0 i 2016. Dette skyldes bl.a. et udvidet samarbejde mellem kommune og boligorganisation, hvor kommunen har ansat en medarbejder, som samarbejder tæt med Boliggården omkring beboere i restance. Samarbejdet betyder, at der allerede tidligt i processen (ved udsendelse af rykkerbreve) sættes ind overfor beboerne med hjælp fra kommunen i form af opdatering til realistiske budgetter og almindelig økonomisk gennemsyn hos beboerne. Erfaringen viser, at der fremadrettet som oftest kommer mere styr på beboernes økonomi via et mere realistisk budget.
Formål og mål
Formålet med indsatsen er at øge trygheden og trivslen blandt beboerne. Målene for indsatsen er: 1. At flere beboere kommer til at kende hinanden, at naboskabet styrkes, og at flere beboere har følelsen af at tilhøre positive fællesskaber på tværs af etnicitet, generationer og sociale- og kulturelle skel. 2. At styrke boligområdernes image således at områderne og deres beboere opfattes som en integreret del af den øvrige by. 3. At styrke beboernes tillid til offentlige myndigheder
Succeskriterier (lokalt opstillede målinger):	Datakilde:
1. Naboskab og fællesskab Naboskabet og oplevelsen af fællesskaber på tværs blandt beboerne forbedres i boligafdelingerne fra 2018-2021 Baseline etableres i 2018.	Koordineres med den landsdækkende evaluering fra LBF.
2. Trygge beboere Andelen af trygge beboere i hhv. Nøjsomhed og Vapnagaard stiger fra 59,2% og 59,9% i 2016 til 65% eller derover i 2021	Politiets Tryghedsindeks
3.Tillid til politiet Andelen af beboere i hhv. Nøjsomhed og Vapnagaard, der har tillid til politiet, skal bibeholdes på niveauet for 2016 på 77,6% og 71,9% eller stige.	Politiets Tryghedsindeks
4.Image og pressedækning	Boliggårdens Informationskontor

Andelen af positive omtaler i de lokale medier skal udgøre 60% eller derover af de samlede omtaler af boligområderne/helhedsplanens aktiviteter

5.2 Kriminalpræventiv indsats

Problemkompleks for indsatsområdet

Den gadeorienterede livsstil

Flere af boligområdernes børn og unge bliver sigtet for overtrædelser af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer end landsgennemsnittet for hele den almene boligsektor og for Helsingør Kommune som helhed. Det gælder både unge under og over 18 år.

Der er igennem de seneste år opstået en gadeorienteret livsstil blandt en gruppe af børn og unge. Den gadeorienterede livsstil er fortsat en udfordring og et opmærksomhedspunkt i begge boligområder. Flere har også en højlydt og truende adfærd, og flere er også direkte involveret i kriminalitet. Dette skaber utryghed i boligområderne. Fælles for de ovenstående unge er, at de har store udfordringer med at få deres liv og hverdag til at hænge sammen, og som konsekvens heraf har de udviklet en uhensigtsmæssig og gadeorientret adfærd, der på sigt kan føre dem ud i en kriminel løbebane. Samtidig kan vi konstatere at det fortsat er en stigende udfordring med banderelateret kriminalitet i boligområderne. Aktuelt kan vi desuden konstatere, at situationen ligner den man ser i Odense, Århus og København.

De socialpædagogiske tilbud Cube og Tetriz er etableret af Helsingør Kommune netop for at støtte børn og unge, som har udfordringer, og derfor skaber utryghed i boligområderne. Som beskrevet under 5.1 Tryghed og Trivsel er det primært drenge/mænd i alderen 12-29 år det drejer sig om, og udfordringerne er fordelt på unge/mænd henholdsvis under og over 18 år.

Unge under 18 år

Udfordringen med de unge under 18 år er ofte, at de mangler det fornødne netværk af forskellige kompetente voksne omkring sig. Som konsekvens heraf klarer de sig dårligt i skolen, har svært ved at fastholde tilknytningen til det etablerede fritids-og foreningsliv, og endeligt har de svært ved selv at få et fritidsjob. Det er både fordi, de selv mangler kendskab til jobmarkedet, og fordi det omkringliggende samfund/jobmarked kan være skeptiske i forhold til ansættelse af unge fra boligområderne. Derfor ’lokker’ kriminalitetens hurtige penge og måske fællesskabet med ligesindede unge i og omkring bandelivet.

Unge over 18 år

Udfordringen med de unge over 18 år er ofte, at den negative udvikling fra grundskolen forfølger dem videre ind i voksenlivet. Samtidig er det samme udfordringer i forhold til kriminalitet og bandemiljø, som med de unge under 18 år. Af samme årsag har kommunen siden 2016 haft en ”Exit koordinator” ansat, der udelukkende beskæftiger sig med at få de unge ud af bandemiljøet og i beskæftigelse.

Se evt. også ’5.3 Uddannelse og beskæftigelse’ for tal omkring uddannelsesniveau, offentlig forsørgede og beskæftigelsesgrad.

SSP, Cube og Tetriz Der er en fortsat stor efterspørgsel efter disse socialpædagogiske tilbud, og de benyttes fortsat regelmæssigt af mange børn og unge, som ikke kan fungere i kommunens ’almindelige’ fritidstilbud. Samtidig er der, som tidligere nævnt, en tydelig tendens til, at på de dage, hvor tilbuddene er lukkede, ’hænger’ flere børn og unge i boligområderne og har en utryghedsskabende adfærd. Bemærk – Tetriz er en selvstændig aktivitet under delaftalen Forebyggelse og forældreansvar. Dette gør sig ikke gældende for Cube, som dels ikke på samme måde er beliggende inde i boligområdet og dels løser en anden socialpædagogisk opgave med en anden målgruppe. Villa Fem og Multiparken Fritidsklubben Villa Fem ligger mellem de to boligområder og har også en stor Multipark. I Multiparken kan der køres på skateboard, løbehjul, spilles fodbold, udøves parkour, teater, BMX etc. Multiparken er et samlingspunkt for mange unge fra boligområderne og måske også for dem, som ikke har lyst til at være i foreningslivet. I Multiparken er der udlejning af diverse redskaber. Multiparken benyttes også som opholdssted for unge, som ikke foretager sig andet end at ’hænge ud’, hvorfor parken også for nogle kan opleves som et utrygt sted at være – særligt når det pædagogiske personale har fri. For både Cube, Tetriz og Villa Fem er målgruppen unge under 18 år. Ovenstående indikerer, at Vapnagaard og Nøjsomhed er boligområder med behov for en kriminalpræventiv indsats med fokus på de børn og unge, som er i farezonen for at udvikle eller allerede praktiserer en uhensigtsmæssig og i nogle tilfælde kriminel adfærd. Pt. er det de unge over 18 år, der udgør den aktuelle og mest presserende udfordring. Som tidligere nævnt, er en af udfordringerne, at det kan være svært overhovedet at få kontakt med denne gruppe og derved at tilbyde dem hjælp og støtte i forhold til at komme videre med deres liv. Udvalgte statistiske data der illustrerer problemkomplekset:
		Nøjsomhed	Vapnagaard	Helsingør Kommune
	UNGE UNDER 18 ÅR
	Andel børn og unge under 18 år (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik)	24,3%	23,6%	20,1%
	Andel sigtede 10-17 årige*) (2015) (Boligsociale Nøgletal fra LBF’s portal)	3,2%	2,1%	1,1%
	UNGE OVER 18 ÅR
	Andel unge 18-29 årige (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik)	23,8%	17,5%	12,0%
	UNGE FRA 15 ÅR
	Antal sigtede pr. 1000 beboere i bestemte kategorier (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik)	30,3	20,9	9,4
	Antal kriminalretslige afgørelser pr. 1000 beboere i bestemte kategorier (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik)	48,5	26,6	9,3

	CUBE og TETRIZ
	Daglige brugere (Egen registrering)	Tetriz 50-60	Cube 40- 50
*) 10-17 årige som er blevet sigtet mindst en gang for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. BL-tabel 2015 Hærværk Hærværk har tidligere været en udfordring i begge boligområder, men er det ikke længere. Dette skyldes bl.a. det gode og tætte samarbejde mellem driften, de boligsociale medarbejdere, kommunen og politiet. Samtidig er der i begge boligområder opsat overvågningskameraer strategisk udvalgte steder. Fra 2018 vil hærværksudgifter blive registreret selvstændigt af teknisk afdeling (driften) i Boliggården.
Formål og mål
Det overordnede formål med den kriminalpræventive indsats er at støtte boligområdernes børn og unge i at undgå en gadeorienteret livsstil. Målene for indsatsen er: 1. At færre børn og unge har en gadeorienteret livsstil 2. At understøtte at færre børn og unge bliver sigtet og dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer 3. At øge tilknytningen til eksisterende kommunale indsatser som fx klub-, fritids-, og foreningsliv Se i øvrigt delaftalen for indsatsområdet ’Uddannelse og beskæftigelse’/Lommepenge, mentor og fritidsjob.
Succeskriterier (lokalt opstillede målinger):			Datakilde:
1.Sigtede børn og unge Andelen af 10-17 årige som er blevet sigtet mindst én gang i perioden 2017-2021 skal nedbringes til gennemsnittet for den almene boligsektor i 2021 eller derunder. Baseline 2015 Nøjsomhed: 3,2% Vapnagaard: 2,1% Almen boligsektor: 2,0%5			Boligsociale nøgletal fra LBFs portal.

5 Det drejer sig om overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller euforiserende stoffer. Pr. 100 beboere i aldersklassen

Baseline 2012-2016 (gns) Helsingør Syd: 4,4% Almen boligsektor: 2,2%
2. Hærværk Der udarbejdes baseline i 2018, hvor hærværksudgifter vil blive registreret selvstændigt, og herefter vil der blive opstillet succeskriterier for de følgende år.	Teknisk afdeling (driften) i Boliggården registrerer hærværksudgifter

5.3 Uddannelse og beskæftigelse
Problemkompleks for indsatsområdet
Lavt uddannelsesniveau og langvarig arbejdsløshed Det er kendetegnende for både Nøjsomhed og Vapnagaard, at beboerne i gennemsnit har en lavere uddannelse sammenlignet med både Helsingør Kommune som helhed og med resten af landet. Fx er der en stor andel af beboerne, der alene har 9.klasse som højeste gennemførte uddannelse. Der er samtidig en tendens til, at boligområdernes børn og unge klarer sig dårligere i skole og uddannelse end børn fra det øvrige Helsingør, hvilket bl.a. kommer til udtryk, når vi ser nærmere på børn og unges karakterer i folkeskolen, hvor de ligger under gennemsnittet for kommunen som helhed. Samtidig er der også langt flere arbejdsløse i de to boligområder end i resten af kommunen og landet. Det lave uddannelsesniveau og den lave beskæftigelsesgrad afspejler sig i et lavt indkomstniveau i begge boligområder. Forældrenes sociale og økonomiske formåen har stor betydning for det miljø, som børn og unge vokser op i. Samtidig peger flere undersøgelser på, at langvarig arbejdsløshed kan være sundhedsskadeligt for både krop og sjæl og har indflydelse på den negative sociale arv (CFBU, ”20 løsninger til udsatte boligområder”). I begge boligområder er det en udfordring, at en betydelig del af områdernes børn og unge vokser op i socialt udfordrede familier med lavt uddannelsesniveau og med forældre, som i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det betyder, at børnene vokser op i et miljø, hvor det er normen ikke at gå på arbejde. Af samme årsag har disse forældre ikke mulighed for at tilbyde kompetent hjælp og støtte i forbindelse med børnenes skole og uddannelse. Disse unge fra uddannelses-fremmede-hjem er en udfordring, da uddannelse og job er vigtige faktorer i forhold til at bryde den negative sociale arv. Udvalgte statistiske data der illustrerer problemkomplekset: Uddannelsesniveau og offentlig forsørgede
	2015/2016	Nøjsomhed	Vapnagaard	Helsingør Kommune
	UDDANNELSE

	Karaktergennemsnit for 9. klasser i dansk og matematik (2015)6	3,9	5,1	5,6
	Andel 18-29 årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik)	33,7%	28,1%	19,6%
	OFFENTLIG FORSØRGELSE
	Andel offentlig forsørgede fultidspersoner (18-29 årige) (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik)	23,0%	18,4%	11,7%
	Andel offentlig forsørgede fultidspersoner (30-64 årige) (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik)	55,5%	46,0%	16,9%
	BESKÆFTIGELSE
	Andel beskæftigede (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik)	43,8%	53,6%	74,4%
	Andel uden for arbejdsmarkedet (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik)	48,8%	40,8%	22,6%
	Indkomstniveau – gennemsnitlig husstandsindkomst (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik)	331.964 kr.	379.339 kr.	598.176 kr.
Formål og mål

6 Fremadrettet findes kun et samlet tal for begge boligområder tilsammen pga. ændringer i LBFs database.

Det overordnede formål med uddannelses- og beskæftigelses indsatsen er at understøtte, at den negative sociale arv brydes ved at sikre, at børn og unge får kvalificeret støtte til skolegang og uddannelse. Dette for at øge chancen for at gennemføre en uddannelse og blive selvforsørgende og således på sigt styrke arbejdsmarkedstilknytningen blandt alle beboerne i boligområderne. Målene for indsatsen er: 1. At flere unge bliver uddannelsesparate 2. At flere unge fastholdes i og gennemfører en ungdomsuddannelse
Succeskriterier (lokalt opstillede målinger):	Datakilde:
1. Uddannelsesparathed Der udarbejdes baseline før sommerferien 2018 for de ikke uddannelsesparate kommende 8.klasser. Herefter udarbejdes succeskriterier for de følgende år.	Skoler og UU-vejledningen
2. Uddannelsesniveau Andelen af 18-29 årige som har en grundskole som højeste uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, skal være nedbragt på niveau med Helsingør Kommune i 2021. Baseline 2016 I 2016 var tallene 33,7% for Nøjsomhed, 28,1% for Vapnagaard og 19,6% for Helsingør Kommune.	KÅS-tal fra Danmarks Statistik
3. Offentlig forsørgede unge Andelen af unge 18-29 årige, som er offentlig forsørgede, skal være nedbragt til niveau for gennemsnittet for den almene boligsektor i Helsingør 2021. Baseline 2016 I 2016 var tallene 23,0% for Nøjsomhed, 18,4% for Vapnagaard og 11,7% for Helsingør kommune.	KÅS-tal fra Danmarks Statistik

5.4 Forebyggelse og forældreansvar

Problemkompleks for indsatsområdet

Sårbare og udsatte børnefamilier

Der er mange børnefamilier i begge boligområder, og der er en større andel af børn og unge her end i Helsingør Kommune som helhed. En række børn og unge i både Nøjsomhed og på Vapnagaard er udfordret på en række parametre, som relaterer sig til, at deres forældre er udsatte i form af fx manglende arbejdsmarkedstilknytning, lav indkomst, fysisk og psykisk sygdom. Derudover har en del forældre en anden etnisk baggrund end dansk, hvorfor de kan have begrænset viden og forståelse for de krav, som stilles til forældre i det danske samfund. Forældrenes forskellige udfordringer medfører i mange tilfælde et manglende overskud til at tage aktiv del i deres børns liv, selv om de egentlig ønsker at være en del heraf. Udfordringerne kommer særligt til udtryk hos enlige forældre med flere børn i husstanden og med få sociale, økonomiske og mentale ressourcer til rådighed. I begge boligområder er der netop også en større andel af enlige med børn end i kommunen som helhed.

Der er brug for, at forældrekompetencerne hos de sårbare familier bliver styrket, således at forældrene bedre kan navigere i det danske samfund, herunder i de kommunale institutioner. De boligsociale medarbejdere, driften i boligområderne og beboerne beretter jævnligt om en del små børn (indskoling- og førskole-børn), som færdes uden voksenkontakt i boligområdet – også på tidspunkter, hvor det er uhensigtsmæssigt, at de opholder sig uden for hjemmet uden voksne. Udover for lidt søvn kan det gå ud over børnenes daginstitutionsliv, skolegang og generelle trivsel, og herudover skaber det også ofte problemer i boligområderne med larm og gener for de øvrige beboere. I forlængelse heraf giver en del forældre selv udtryk for et ønske om vejledning i forhold til det, der relaterer sig til opdragelse, børns sundhed, trivsel samt aktivt forældreskab i daginstitution og skole.

Forældre som primært fokusområde

Børn og unge har gennem mange år været et primært fokusområde i det boligsociale arbejde. Udfordringernes karakter tegner et billede af, at der fortsat er behov for at uddanne og engagere forældre fra udsatte familier i at blive gode rollemodeller for deres børn samt at tage større ansvar for deres børns trivsel, sundhed og læring.

Samlet set er de udsatte og sårbare børnefamilier i boligområderne, ifølge både de boligsociale nøgletal, lederne af daginstitutionerne og lederne af skolerne, karakteriseret ved:

a) at familierne enten slet ikke benytter dagtilbuddene, eller at børnene kommer meget uregelmæssigt

b) at børnene har ringe danskkundskaber

c) at forældrenes uddannelsesbaggrund samt arbejdsmarkedstilknytning er relativ lav

d) at familierne på mange måder lever ”usundt” (det ses i madpakker, søvnmønster, motion, tandpleje etc.)

e) at forældrene har et begrænset netværk - særligt med andre forældre uden for boligområderne.

Udvalgte statistiske data der illustrerer problemkomplekset:

a)Tilknytning til dagtilbud

For begge boligområder gælder, at der er relativ stor tilknytning til daginstitutionstilbuddene når man ser på de officielle tal:

For de 1-2 årige var tallene 57,7% i Nøjsomhed og 66,7% i Vapnagaard i 2015 For de 3-5 årige var tallene 100% i Nøjsomhed og 92,4% i Vapnagaard i 2015

Men ifølge daginstitutionslederne er fremmødet langt lavere end antallet der er meldt ind dvs. end tilknytningstallene viser.

For de 10-14 årige ser billedet anderledes ud. Her er tilknytningen 23,3% i Nøjsomhed, 46,8% i Vapnagaard og 47,5% i Helsingør Kommune. Det skyldes formentlig at Helsingør Kommune har et socialt pædagogisk værested beliggende i Nøjsomhed (Tetriz), hvor områdets børn og unge primært er tilknyttet.

Det opleves desuden, at der er en generel manglende opbakning fra sårbare og udsatte forældre i forhold til deltagelse ved arrangementer i daginstitutioner og skoler og også ved helhedsplanens aktiviteter.

b)Sprogscreeninger

Der udarbejdes en baseline for behovet for sprogstøtte i de to boligområder i institutionerne Villa Kulla 1 og 2 samt Troldehøj. Sprogstøtten kan differentieres i nyankomne, der er berettiget til basisdansk, suppleret danskstøtte og særlige tilbud.

c)Uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedstilknytning

(Se evt. også ’5.3 Uddannelse og beskæftigelse’ for tal omkring uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning)

d)Børns sundhed og trivsel

Sundhedsplejens målinger viser, at der er flere overvægtige børn i boligområderne end blandt de øvrige elever på skolerne. Dette på trods af, at der gennem mange år i både Nøjsomhed og Vapnagaard har været et tæt samarbejde med kommunens sundhedskonsulenter samt LOF om forskellige motionsforløb og temaaftener. Fælles for begge aktiviteter er, at de i høj grad efterspørges og er velbesøgte. Forældrene udtrykker samtidig et ønske om mere viden om sund kost for børn og resten af familien. Det indikerer, at der stadig er et behov for at sætte yderligere fokus på kost, motion og sund levevis for derigennem at forebygge livsstilsygdomme senere i livet, og dette vidner også om, at vi måske skal til at arbejde på en anden måde?

e)Forældrenetværk

Erfaringerne fra x.xx. ’Bydelsmødre’, ’Hverdagsrådgivningen’, ’Middag for kvinder’ og daginstitutionerne i boligområderne viser, at en række sårbare familier ofte bevæger sig i de samme begrænsede og snævre netværk, som ofte lukker sig om sig selv. I forlængelse heraf er social kontrol også en udfordring i begge områder.

Der er allerede etableret flere sociale netværk (både frivillige og professionelle), men disse netværk skal i højere grad professionaliseres og målrettes i samarbejde med forældre, kommunale instanser og boligsociale medarbejdere, således at vi får arbejdet intensivt med de udsatte familier, som for alvor har brug for et kompetenceløft.

Andel børn og enlige med børn

Der er hhv. 24,3% og 23,6% børn og unge under 18 år i Nøjsomhed og på Vapnagaard imod 20,1% for Helsingør Kommune som helhed (2017). Der er samtidig hhv. 7,8% og 13,8% enlige med børn i Nøjsomhed og Vapnagaard imod 7,0% i hele Helsingør Kommune (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik).

Formål og mål

Det overordnede formål med indsatsområdet er at styrke boligområdernes udsatte og sårbare forældre i at spille en aktiv rolle i forbindelse med deres børns trivsel, sundhed og positive udvikling for derigennem at bidrage til, at den negative sociale arv brydes. Målene for indsatsen er: 1. At forældrekompetencerne styrkes, herunder at forældrene bliver bedre til at kunne navigere og handle i både kommunens eksisterende tilbud specifikt og i det danske samfund generelt. 2. At øge trivslen, sproglige kompetencer og sundheden blandt førskole-børn og børn i indskolingen. 3. At skabe og understøtte eksisterende netværk på tværs af forældres forskellige etnicitet og socialøkonomisk position.
Succeskriterier (lokalt opstillede målinger):	Datakilde:
1.1-2 årige i dagtilbud Andelen af børn på 1-2 år som er i dagtilbud skal frem mod 2021 stige til 60% eller derover i Nøjsomhed og fastholdes på 2015-niveau eller øges på Vapnagaard. Baseline 2015 Andelen af børn på 1-2 år som er i dagtilbud var 57,7% i Nøjsomhed og 66,7% på Vapnagaard i 2015. Tallet var 70% i Helsingør Kommune.	KÅS-tal fra Danmarks Statistik Udviklingen følges årligt.
2.Småbørns sproglige udvikling Der udarbejdes en baseline for behovet for sprogstøtte i de to boligområder i institutionerne Villa Kulla 1 og 2 samt Troldehøj i 2018. Herefter udarbejdes succeskriterier for de følgende år.	Sprogstøttekorpset – Helsingør Kommunes dagtilbudscenter
3. Deltagelse ved forældremøder Andelen af forældre, som deltager ved forældremøder i dagtilbud øges med 10% i 2021. Baseline i 2016: Troldehøj (Nøjsomhed): 17 deltagere Villa Kulla 1 og 2 (Vapnagaard): 50 deltagere	Måles af de lokale dagtilbud Udviklingen følges årligt.

6. Lokal evaluering og løbende opfølgning

Der vil løbende blive fulgt op på fremdrift, proces og konkrete resultater med udgangspunkt i de opstillede succeskriterier og datakilder. Sekretariatslederen er i løbende og tæt kontakt med alle de boligsociale medarbejdere, de faglige arbejdsgrupper og de to lokale følgegrupper herom. Én gang årligt vil der blive udarbejdet en detaljeret status for fremdriften i ’Helsingør Syd’ til brug for den boligsociale bestyrelse på baggrund af LBFs monitoreringssystem (aktivitetsskema i driftsstøtte portalen). Således kan målopfyldelsen på de strategiske mål fastsat i nærværende strategiske aftale følges tæt af bestyrelsen.

Den årlige status kan også anvendes af det politiske niveau i Helsingør Kommune og/eller i Boliggårdens bestyrelse.

I de lokale følgegrupper (delaftale om tryghed og trivsel) og i de faglige arbejdsgrupper (delaftaler om kriminalpræventiv indsats, uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar) vil der løbende blive taget stilling til, om der er fremdrift i aktiviteterne. Hvis og såfremt der skal foretages afgørende ændringer, så skal dette bringes op dels i følgegrupperne dels i bestyrelsen, og afslutningsvis skal denne ændring godkendes af LBF.

Der vil løbende blive foretaget mindre evalueringer/opsamlinger på de forskellige gennemførte aktiviteter ud fra en fælles skabelon og med udgangspunkt i succeskriterierne i delaftalerne. Evalueringerne/opsamlingerne anvendes til løbende at justere aktiviteternes indhold og betragtes som et internt arbejdsredskab for helhedsplanen.

Der arbejdes samtidig på at inddrage Helsingør Gymnasium i udviklingen af en ’Trivselsspørgeskemaundersøgelse’, som kan foretages 1.kvartal 2018 og igen i 4. Kvartal 2021.

LBFs krav omkring indrapportering og evaluering af resultater vil naturligvis blive overholdt.

7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats.
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden
Lokal medfinansiering
Samlet budget for den boligsociale indsats

9. Underretning

Den boligsociale bestyrelse indgår i et tæt og forpligtende samarbejde om at løfte og udvikle Nøjsomhed og Vapnagaard. Det er et fælles ansvar, at bestyrelsesmedlemmerne indgår i et konstruktivt samarbejde og hermed sikrer helhedsplanens fremdrift.

Bestyrelsesmedlemmerne forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige ændringer og forhold, der kan have betydning for det videre samarbejde og for helhedsplanens øvrige fremdrift og gennemførsel. Dette gør sig også gældende for følgegrupper og arbejdsgrupper, da alle parter er forpligtet til at sikre målopfyldelsen for ’Helsingør Syd’. Såfremt parterne vurderer, at der er behov for en specifik underretning, skal denne tilgå sekretariatslederen, som indbringer den til bestyrelsen. Bestyrelsen vil i fællesskab behandle underretningen.

10. Konflikthåndtering

Bestyrelsen er forpligtet til at indgå i dialog om eventuelle konflikter, som vedrører gennemførslen af den boligsociale helhedsplan. Konflikter, der vedrører eller påvirker det overordnede samarbejde i helhedsplanen, rejses og drøftes i bestyrelsen eller ved møder mellem kommune og boligorganisation. Det er alle parters ansvar at gøre opmærksom på forhold, som har betydning for gennemførsel af helhedsplanen.

Derudover henvises der til beredskabsplanen for den boligsociale indsats. Interne konflikter i kommunen eller i / mellem boligområderne Nøjsomhed og

Vapnagaard samt afklaring af løsningsmuligheder håndteres i de respektive parters

egne fora.

11. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden