Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger

Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger

Regeringen og alle Folketingets partier har d. 18. april 2020 indgået Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i Danmark i forbindelse med den gradvise åbning af Danmark, og herunder en kompensationsordning for faste omkostninger. Med aftalen kan virksomheder, som er udsat for stor omsæt- ningsnedgang, blive kompenseret for en andel af deres faste omkostninger. Virk- somheder, som er midlertidigt forpligtet til at holde sine lokaler fuldt lukket for offentligheden for at inddæmme smittespredning, jf. bekendtgørelse nr. 224 af

17. marts 2020, bekendtgørelse nr. 251 af 22. marts 2020, samt efterfølgende ændringsbekendtgørelser, kompenseres med 100 pct. af virksomhedens faste omkostninger (’forbud mod at holde åbent’).

Kompensationen ydes efter bekendtgørelse nr. 574 af 5/5-2020 med efterføl- gende ændringsbekendtgørelser om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 (’bekendtgørelsen’). Virksomheden kan søge om kompensation for perioden fra og med d. 9. marts 2020 til og med d. 8. juni 2020 eller for perioden fra og med d. 9. marts 2020 til og med d. 8. juli 2020.

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

1) Omsætning: Virksomhedens forventede omsætning i kompensationspe- rioden samt den realiserede omsætning i den referenceperiode, hvor virksomhedens nedgang i omsætning beregnes i forhold til.

2) Faste omkostninger: Virksomhedens realiserede omkostninger i de fore- gående tre måneder samt virksomhedens forventede faste omkostninger for kompensationsperioden.

3) Seneste resultat: Virksomhedens realiserede seneste resultat for en peri- ode på 12 måneder, såfremt dette er negativt.

a. Såfremt seneste resultat (underskuddet) udgør mere end 50 pct. af de faste omkostninger, skal virksomheden efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen indsende forventet resultat og variable omkostninger for kompensationsperioden.

27. juli 2020

ERHVERVSSTYRELSEN

Dahlerups Pakhus Xxxxxxxxxx Xxxx 00

2100 København Ø

Tlf. 00 00 00 00

CVR-nr 10 15 08 17

E-post xxxx@xxxx.xx xxx.xxxx.xx

ERHVERVSMINISTERIET

b. Virksomheder, som grundet ekstraordinære omstændigheder har haft underskud i 2019, kan anvende en anden referencepe- riode.

4) Forbud mod at holde åbent: En erklæring fra virksomheden, hvis virk-

somheden har forbud mod at holde åbent.

5) Revisorpåtegning: Virksomhedens ansøgning om kompensation skal ledsages af en erklæring fra en uafhængig godkendt revisor.

I henhold til bekendtgørelsens § 8, stk. 3 skal virksomheder, der ansøger om kompensation på mere end 60 mio. kr., indsende en erklæring om, at virksom- heden ikke uddeler af selskabets midler til kapitalejerne gennem kapitalafgang, herunder udbetaling af udbytte eller udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabskapitalen, eller foretager aktietilbagekøb, for regnskabsår med balance- dag i 2020 og 2021. Virksomheden kan senere frigøre sig fra denne begrænsning ved at tilbagebetale udbetalt kompensation på mere end 60 mio. kr.

Virksomheder, som inden d. 29. april 2020 har truffet beslutning om at have kapitalafgang, herunder udbetale udbytte, eller foretage aktietilbagekøb, kan fastholde dette og stadig modtage mere end 60 mio. kr. i kompensation. Virk- somheden skal stadig erklære, at den ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte, eller foretager aktietilbagekøb for regnskabsåret med balancedag i 2021. Virksomheden må endvidere foretage aktietilbagekøb, som sker som følge af in- dividuel aftale med medarbejdere i virksomheden eller virksomhedens dattersel- skab eller virksomhedens bestyrelsesmedlemmer indgået før 9. marts 2020. Dette indbefatter også aktieoptioner til medarbejdere.

Hvis virksomheden ifm. med efterreguleringen, jf. bilag 5, modtager et samlet kompensationsbeløb på mere end 60 mio. kr., skal den indsende en erklæring om ikke at have kapitalafgang, herunder udbetale udbytte, eller foretage aktietilba- gekøb for regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021. Hvis virksomheden al- lerede har haft kapitalafgang, herunder udbetalt udbytte, eller foretaget aktietil- bagekøb for regnskabsåret med balancedag i 2020 – dog ikke, hvor virksomhe- den inden d. 29. april 2020 har truffet beslutning om kapitalafgang eller foretage aktietilbagekøb – eller 2021, kan den ikke modtage en samlet kompensation på mere end 60 mio. kr.

Virksomheder, der ansøger om kompensation for en periode på tre måneder, kan maksimalt modtage 60 mio. kr. ved den første ansøgning. Hvis virksomhedens beregnede kompensation for perioden på tre måneder er mere end 60 mio. kr., kan virksomheden ansøge om yderlige kompensation, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 5. litra a, og få udbetalt differencen mellem de 60 mio. kr. og den beregnede kompensation for perioden. Den beregnede kompensation kan maksimalt udgøre 82,5 mio. kr. Virksomheder, der søger om kompensation for en periode på fire måneder, kan modtage op til 110 mio. kr. ved den første ansøgning.

I henhold til bekendtgørelsens § 8 stk. 4 skal virksomheden på tro og love er- klære, at de ovennævnte oplysninger er afgivet korrekt. Virksomhedens oplys- ninger er centrale for kompensationsbeløbet, og derfor skal virksomheden tilse, at oplysningerne er velbegrundede og veldokumenterede. I den nuværende situ- ation er skøn underlagt ekstra usikkerhed, derfor vil bagatelagtige fejl og mang- ler samt uvæsentlige forhold ikke føre til bortfald af kompensationen. Hvis virk- somheden pga. et forkert skøn har fået udbetalt for meget i kompensation, sker der efter perioden en efterregulering, hvor virksomheden skal tilbagebetale en del af den modtagne kompensation. Tilsvarende vil virksomheden få udbetalt yderligere kompensation, hvis virksomhedens skøn har medført, at virksomhe- den har fået udbetalt for lidt i kompensation.

Virksomheden skal senest d. 8. december 2020 sende oplysninger om virksom- hedens faktiske omsætning samt virksomhedens faktiske omkostninger. Virk- somheder, som har haft underskud i 2019, skal yderligere sende oplysninger om virksomhedens faktiske underskud i kompensationsperioden. Oplysningerne an- vendes til at foretage en korrekt beregning af virksomhedens kompensation ifm. efterreguleringen. Efterreguleringen betyder, at alle virksomheder med under- skud får den højest mulige kompensation – uden dog at blive stillet bedre efter COVID-19 alene pga. den statslige kompensation.

Hvis virksomheden ved ansøgningen bevidst undlader relevante oplysninger, fx ordrer, kan det føre til bortfald af kompensation.

1. Omsætning

Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1-2, § 8, stk. 2 samt § 9, stk. 1, at en ansøgning om kompensation skal vedlægges:

1) En opgørelse over virksomhedens forventede omsætning for én af de to føl- gende kompensationsperioder:

a. Fra og med d. 9. marts 2020 til og med d. 8. juni 2020

b. Fra og med d. 9. marts 2020 til og med d. 8. juli 2020

2) En opgørelse over virksomhedens realiserede omsætning for referenceperi- oden. Virksomheden skal oplyse om omsætning for referenceperioden som specificeret nedenfor, uanset om der søges kompensation for tre eller fire måneder. Erhvervsstyrelsen omregner omsætning for referenceperioden, så det modsvarer længden for kompensationsperioden. Hvis referenceperioden fx er tre måneder og kompensationsperioden er fire måneder gøres det ved at gange omsætningen for referenceperioden med fire tredjedele.

a. Referenceperioden er perioden fra og med d. 1. april til og med d. 30. juni 2019.

b. Virksomheder, der ikke har haft omsætning i perioden fra og med d. 1. april til og med d. 30. juni 2019, skal anvende perioden fra og med d.

1. december 2019 til og med d. 29. februar 2020 som referenceperiode.

c. Virksomheder, der ikke har omsætning i hele perioden, jf. a. og b., skal anvende perioden fra virksomhedens stiftelsestidspunkt frem til ansøg- ningstidspunkt som referenceperiode. Referenceperioden skal mini- mum være en måned for at kompensation kan opnås.

3) En begrundelse for, hvorfor virksomheden forventer en omsætningsned- gang, som skyldes udbruddet af COVID-19.

4) En erklæring over virksomhedens realiserede omsætning, jf. pkt. 2., udar- bejdet af en uafhængig godkendt revisor.

Virksomhedens omsætning kan opgøres med udgangspunkt i tabellen nedenfor.

Tabel: Omsætning (DKK)

Kategori	Realiseret omsætning	Forventet omsætning
Momspligtig
Momsfritaget
Eksport
Omsætning i alt

Se bilag 1 for en uddybning af opgørelsen over virksomhedens omsætning.

2. Faste omkostninger

Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 3-4, samt § 9, stk. 1, at en ansøg- ning om kompensation skal vedlægges:

1) En opgørelse over virksomhedens realiserede faste omkostninger for perio- den fra og med d. 1. december 2019 til og med d. 29. februar 2020.

a. Hvis virksomheden er stiftet efter d. 1. december 2019, skal virksom- heden angive virksomhedens realiserede faste omkostninger fra stiftel- sesdatoen til og med d. 8. marts 2020.

2) En opgørelse over virksomhedens forventede faste omkostninger for den periode, hvor virksomheden ansøger om kompensation for en andel af virk- somhedens faste omkostninger.

a. Virksomheden skal søge om kompensation for enten perioden fra og med d. 9. marts 2020 til og med d. 8. juni 2020 eller perioden fra og med d. 9. marts 2020 til og med d. 8. juli 2020.

b. Virksomheder, som har forbud mod at holde åbent, kan desuden søge om kompensation for den særskilte periode, hvor virksomheden har forbud mod at holde åbent.

3) En begrundelse, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger, jf. pkt. 2, afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste om- kostninger, jf. pkt. 1.

4) En erklæring over virksomhedens realiserede faste omkostninger, jf. pkt. 1., udarbejdet af en uafhængig godkendt revisor.

Virksomhedens faste omkostninger opgøres med udgangspunkt i tabellen neden- for.

Tabel: Oversigt over faste omkostninger (DKK)

Omkostningskategori	Realiserede fa- ste omkostnin- ger	Forventede fa- ste omkostnin- ger
Andre faste driftsomkostninger, herun- der
- Husleje
- Leje- og leasingomkostninger
- Nødvendig vedligeholdelse på ma- terielle anlægsaktiver og lejede/lea- sede aktiver
- Omkostninger til el og opvarmning
- Nødvendig løbende rengøring
- Ejendomsskatter
- Licenser på anvendelse af software m.v.
- Abonnementer (herunder forsikrin- ger)
- Øvrige faste omkostninger
Afskrivninger på materielle og immate- rielle anlægsaktiver
Renteomkostninger og gebyrer
Nedskrivninger på letfordærvelige va- rer.
Nedskrivninger på ferskt kød der ned- fryses (gælder kun slagterier)
Nødbemanding til zoologiske anlæg
Foder, veterinærmedicin mv. til ildere, chinchillaer eller mink

I alt

Se bilag 2 for en uddybning af opgørelsen af faste omkostninger samt bilag 3 for en uddybning af variable omkostninger og øvrige forhold.

3. Seneste resultat

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4 stk. 2-3, § 8, stk. 1, nr. 5, samt § 9, stk. 1, at en ansøgning om kompensation skal vedlægges:

1) Virksomhedens seneste resultat for en periode på 12 måneder.

2) Virksomhedens forventede underskud og variable omkostninger for kompensationsperioden, såfremt seneste resultat (underskuddet) udgør mere end 50 pct. af de faste omkostninger. Virksomheden modtager ifm. med ansøgningsprocessen en anmodning fra Erhvervsstyrelsen herom.

3) En erklæring over virksomhedens seneste resultat, jf. pkt. 1., udarbej- det af en uafhængig godkendt revisor.

Kun virksomheder, som har underskud på det seneste resultat, skal i forbin- delse med ansøgningen oplyse ovenstående til Erhvervsstyrelsen, jf. bilag 4.

4. Forbud mod at holde åbent

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3 stk. 3, virksomheder, som har forbud mod at holde åbent, kompenseres med 100 pct. af virksomhedens faste omkostninger, i det tidsrum forbuddet er gældende, hvis virksomheden ikke har haft omsætning i denne periode.

For at opnå kompensation for 100 pct. af virksomhedens faste omkostninger, skal virksomheden erklære, at den, jf. bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020, bekendtgørelse nr. 251 af 22. marts 2020 samt efterfølgende ændringsbekendt- gørelser, er omfattet af det midlertidige forbud mod at holde visse lokaler åbent for offentligheden.

Der henvises til vejledningen herom.

5. Revisorpåtegning

Det fremgår af bekendtgørelsens § 9, at ansøgning om kompensation skal påteg- nes af revisor, hvilket sker ved en erklæring med høj grad af sikkerhed udarbejdet af en uafhængig godkendt revisor. Krav til revisors arbejdshandlinger fremgår af ISA 805.

Betegnelsen “godkendt revisor” dækker over statsautoriserede revisorer og regi- strerede revisorer. Revisor skal være uafhængig af virksomheden og må ikke være involveret i beslutningstagningen. Revisor er ikke uafhængig, hvis der fx

er en direkte eller indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-, ansættel- sesmæssigt eller andet forhold mellem revisor og virksomheden.

Revisor skal udarbejde en erklæring, som skal vedlægges sammen med virksom- hedens ansøgning om kompensation. Revisor skal bl.a. erklære sig om virksom- hedens opgørelse over realiserede faste omkostninger i perioden fra og med d. 1. december 2019 til og med d. 29. februar 2020. For virksomheder, der er stiftet efter d. 1. december 2019, skal revisor erklære sig om virksomhedens opgørelse over realiserede faste omkostninger fra stiftelsesdatoen til og med d. 9. marts 2020. Revisor skal anvende den standarderklæring, som Erhvervsstyrelsen har udarbejdet.

Der ydes, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 5, godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til revisors erklæring, hvis virksomhedens ansøgning udløser kompensation. Godt- gørelsen til erklæringen kan maksimalt udgøre 16.000 kr. For at få godtgørelse for udgifterne til revisors erklæring, skal virksomheden vedlægge dokumenta- tion for afholdte udgifter sammen med ansøgningen, fx kopi af fakturaen fra re- visor.

Få hjælp til at finde en oversigt over alle godkendte revisionsvirksomheder på Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.

6. Skattemæssige forhold

Kompensationen er skattepligtig, uanset om de omkostninger, der kompenseres, er fradragsberettigede eller ej.

Der vil ikke blive trukket kildeskat i forbindelse med udbetalingen.

Selskaber skal medregne kompensationen som almindelig skattepligtig ind- komst.

Personer, der anvender virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskatteloven, skal medregne kompensationen som erhvervsindkomst i virksomhedsordningen.

Personer, der ikke anvender virksomhedsordningen, skal som udgangspunkt medregne kompensationen til den personlige indkomst og til grundlaget for ar- bejdsmarkedsbidrag, da der er tale om erhvervsindkomst eller arbejdsindkomst.

For sidstnævnte personer gælder, at den del af kompensationen, der dækker om- kostninger, der fratrækkes som kapitalindkomst (fx fordi personen får dækket en renteomkostning), dog skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, og der skal i dette tilfælde ikke svares arbejdsmarkedsbidrag. Den samlede kom- pensation fordeles forholdsmæssigt på de enkelte omkostninger.

Bilag 1: Opgørelse over virksomhedens omsætning

Omsætning er i bekendtgørelse nr. 350 af 2. april 2020 om midlertidig kompen- sationsordning for virksomheders faste omkostninger defineret ved:

Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisned- slag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbelø- bet. Virksomheden skal opgøre omsætningen ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab.

Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, skal virksomhe- den opgøre omsætningen i overensstemmelse med den for virksomheden gæl- dende regnskabslovgivning. Virksomheden kan alene medtage omsætning for den del af virksomheden, som er lokaliseret i Danmark, og for produktion i Danmark. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan medtages i opgørelsen.

Nettoomsætning er i henhold til årsregnskabslovens Bilag 1, C, nr. 13, defineret som:

Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet.

Virksomheden skal opgøre omsætningen ud fra de samme principper, som i virk- somhedens seneste godkendte og offentliggjorte årsrapport senest d. 9. marts 2020.

Nystartede virksomheder, som ikke har udarbejdet en årsrapport, skal til brug for ansøgningen om kompensation definere en regnskabspraksis inden for årsregn- skabslovens rammer. Det samme gælder virksomheder, som udarbejder et års- regnskab efter regnskabsklasse A, og som ikke tidligere har udarbejdet en års- rapport.

Virksomheder, som ikke er omfattet af årsregnskabsloven, skal opgøre deres om- sætning på baggrund af den lovgivning, hvorefter virksomheden aflægger års- regnskab.

Virksomheder, som anvender de internationale regnskabsstandarder IFRS, skal anvende definitionen heri.

Det er således ikke muligt at ændre regnskabspraksis med henblik på at påvirke kompensationens størrelse.

Korrekt periodisering

Virksomheden skal oplyse realiseret omsætning for referenceperioden samt en forventet omsætning for kompensationsperioden, jf. ovenfor.

Virksomheden skal sikre sig, at der sker korrekt periodisering af både den reali- serede omsætning i referenceperioden og den forventede omsætning i kompen- sationsperioden. Det betyder, at virksomheden skal medtage alt varesalg, hvor forventet leveringen af varen finder sted i kompensationsperioden i opgørelsen over den forventede omsætning.

Virksomheden må ikke udskyde levering af ordrer til efter 8. juni 2020 med hen- blik på at påvirke kompensationens størrelse.

Omsætning fra Danmark

Virksomheden kan alene medtage omsætning, der er skattepligtig i Danmark. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan medtages i opgø- relsen.

Med tjenesteydelser og varer produceret i Danmark skal forstås alle produkter og tjenesteydelser mv., som er solgt fra den danske virksomhed, således at om- sætningen kan henføres til virksomhedens danske CVR-nummer. Dette omfatter alt, der faktureres fra Danmark, uanset om produktet er produceret helt eller del- vist i udlandet.

Det er uden betydning, om virksomheden producerer til det danske marked el- ler til eksport.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 6, gælder, at "Virksomheden kan alene medtage omsætning, der er skattepligtig i Danmark, for den del af virksomhe- den, som er lokaliseret i Danmark, og for produktion i Danmark. Med tjeneste- ydelser og varer produceret i Danmark skal forstås alle produkter og tjeneste- ydelser mv., som er solgt fra den danske virksomhed, således at omsætningen kan henføres til virksomhedens danske CVR-nummer. Dette omfatter alt, der faktureres fra Danmark, uanset om produktet er produceret helt eller delvist i udlandet. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan medta- ges i opgørelsen."

Dette skal fortolkes på følgende måde:

1) Den kompensationssøgende virksomhed er et selvstændigt skattesubjekt, dvs. et selskab, en fond, en forening mv. (et "selskab" mv.)

Al omsætning ved selskabets mv. salg af varer og tjenesteydelser mv. skal medtages, bortset fra følgende:

a) Omsætning, der hidrører fra selskabets mv. skattemæssige faste driftssteder i udlandet og fra selskabets faste ejendomme beliggende i udlandet, jf. selskabs- skattelovens § 8, stk. 2. Dette gælder også, selvom selskabet mv. er omfattet af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.

b) Omsætning, der efter en anden skatteretlig bestemmelse ikke er skattepligtig i Danmark.

2) Den kompensationssøgende virksomhed er ikke et selvstændigt skattesubjekt (fx en personligt ejet virksomhed, et I/S, et K/S, et P/S mv.)

Al omsætning ved virksomhedens salg af varer og tjenesteydelser mv. skal medtages, bortset fra følgende:

a) Omsætning, der hidrører fra virksomhedens skattemæssige faste driftssteder i udlandet og fra virksomhedens faste ejendomme beliggende i udlandet, jf. sel- skabsskattelovens § 8, stk. 2. Dette gælder uanset, om skattesubjektet for virk- somhedens indkomst er fysiske personer og/eller selvstændige skattesubjekter, herunder uanset, om et selvstændigt skattesubjekt er omfattet af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.

b) Omsætning, der efter en anden skatteretlig bestemmelse ikke er skattepligtig i Danmark.

3) Den kompensationssøgende virksomhed er et udenlandsk selskab med en dansk filial, dvs. danske filialer af udenlandske selskaber, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister

Al omsætning ved virksomhedens salg af varer og tjenesteydelser mv., der kan henføres til den danske filial efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b, skal medtages, bortset fra følgende:

a) Omsætning, der efter en anden skatteretlig bestemmelse ikke er skattepligtig i Danmark eller hvor beskatningsretten er tildelt det andet land efter en dobbelt- beskatningsoverenskomst.

Bilag 2: Opgørelse af faste omkostninger

Faste omkostninger er i bekendtgørelse nr. 350 af 2. april 2020 om midlertidig kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger defineret ved:

Dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virk- somheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode, herunder typisk afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteom- kostninger.

Virksomheden skal opgøre de faste omkostninger ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, skal virksomheden opgøre de faste om- kostninger i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regn- skabslovgivning.

Det vil sige, at faste omkostninger er uafhængige af virksomhedens salg, distri- bution eller produktion, da virksomheden fortsat skal afholde disse omkostnin- ger, selvom virksomheden ikke har omsætning i perioden.

Det påhviler virksomheden at handle økonomisk ansvarligt og begrænse om- kostningerne i kompensationsperioden. Virksomheden må i kompensationspe- rioden ikke påbegynde nye vedligeholdelsesopgaver, som ikke er strengt nød- vendige, og indregne det i omkostningerne som kompenseres.

Definitionen oven for indebærer desuden, at:

1) Virksomheden må ikke ændre skøn for blandt andet afskrivningsperioder, restbeløb m.v. ift. seneste aflagte årsregnskab.

2) Virksomheden må ikke omgøre et tidligere aflagt årsregnskab med henblik på at anvende en anden praksis ved ansøgning om kompensation for en an- del af virksomhedens faste omkostninger.

3) Nyopstartede virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse A, der ikke tidligere har aflagt et årsregnskab, skal vælge en regnskabspraksis i over- ensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser.

4) Virksomheder, der har aflagt det seneste årsregnskab efter IFRS, skal op- gøre faste omkostninger i overensstemmelse med IFRS efter valgt regn- skabspraksis og skøn i senest aflagte årsregnskab.

5) Virksomheder, som ikke er omfattet af årsregnskabslovens bestemmelser, skal tilsvarende anvende de for virksomheden gældende regler for udarbej- delse af årsregnskab og må ligeledes ikke foretage ændringer i regnskabs- praksis og skøn i forhold til senest aflagte årsregnskab.

Ved ”senest aflagte årsregnskab” forstås i denne vejledning det årsregnskab, som senest er offentliggjort på xxx.xx senest d. 9. marts 2020.

Virksomheder, som ikke er forpligtet til at offentliggøre en årsrapport på xxx.xx, skal tage udgangspunkt i den senest godkendte årsrapport senest d. 9. marts 2020.

Virksomheden skal følge de almindelige regler i årsregnskabsloven m.v., herun- der at virksomhedens omkostninger skal periodiseres – både for referenceperio- den og for kompensationsperioden. Hvis virksomheden har indgået aftaler om henstand med fx betaling af husleje, skal omkostningerne stadig indgå som faste omkostninger i perioden.

Det er således omkostninger og ikke betalinger, som kompenseres. Virksomheden skal tage udgangspunkt i følgende liste over faste omkostninger:

1) Ejendomme, fx omkostninger til leje af ejendom, ejendomsskatter, el og opvarmning, nødvendig løbende rengøring.

2) Afskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver, fx omkost- ninger (afskrivninger) på materielle anlægsaktiver (maskiner, ejen- domme, fly m.fl.) og på immaterielle anlægsaktiver (goodwill, varemær- ker, licenser m.fl.)

3) Nødvendig vedligeholdelse på materielle anlægsaktiver og lejede/lea- sede aktiver, fx omkostninger til nødvendig løbende vedligeholdelse af ejendomme, biler og fabrikker.

4) Løbende serviceaftaler (herunder forsikringer), fx leasingaftaler, om- kostninger til aviser, fastpris telefoni og internet, lovmæssigt pålagt re- vision og bogholderi, selskabets forsikringer (ansvar, driftstab, bygnin- ger, biler, driftsmateriel m.v.), kontingenter og licenser på anvendelse af software.

5) Renteomkostninger og gebyrer, fx renter, gebyrer, bidrag m.v. til virk- somhedens banklån, realkreditlån og øvrige lån, dog ikke afdrag på disse lån.

Virksomheden skal dokumentere sine faste omkostninger. Virksomheden kan søge kompensation for andre typer faste omkostninger end nævnt i listen oven- for. I så fald skal virksomheden dokumentere, hvorfor der i dette særlige til- fælde er tale om en fast omkostning i virksomheden. Den uafhængige god- kendte revisor skal erklære sig herpå.

Omkostninger til eksempelvis husleje, leje af driftsmidler, der betales til nært- stående og/eller koncernforbundne virksomheder, indgår på lige fod med øv- rige faste omkostninger. Disse omkostninger skal dog følge tidligere praksis og aftaler for virksomheden og kan ikke ændres til brug for opgørelse af kompen- sation.

Afskrivninger indgår generelt, dog vil afskrivninger på tidligere opskrivninger ikke kunne indgå, da der her ikke er tale om omkostninger som oprindelig er baseret på betalinger fra virksomheden.

Nedskrivninger på varelager

I udgangspunktet kan virksomheden ikke få kompensation for nedskrivninger på varelager, jf. bilag 3, dog med følgende undtagelser:

1) Virksomheden kan i opgørelsen af faste omkostninger medtage ned- skrivninger på letfordærvelige varer, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3. Ved let fordærvelige varer forstås i denne sammenhæng varer med mindre end én måned mellem produktionsdatoen og udløbsdatoen, og som er værdiløse, når udløbsdatoen er overskredet.

a. Virksomheden må ikke medtage nedskrivninger på varer, hvor holdbarheden kan forlænges gennem nedfrysning, dog jf. pkt. 2.

b. Hvis virksomheden nedskriver en letfordærvelig vare, skal virk- somheden dokumentere, at varen ikke egner sig til nedfrysning, herunder fx at virksomheden ikke tidligere har nedfrosset lig- nende varer, eller at dette er en vare, som branchen aldrig fryser ned.

c. Virksomheden skal beregne nedskrivningen som forskellen i va- rens købspris/produktionsomkostning og salgspris. Hvis varen destrueres, er salgsprisen 0.

2) Virksomheder, der slagter og slagtemæssigt behandler dyr, hvis kød er bestemt til konsum1, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4, og som må nedfryse mere af sit ferske kød til videresalg, kan få kompensation for nedskriv- ningen.

a. Virksomheden skal beregne nedskrivningen som forskellen i va- rens købspris/produktionsomkostning og salgspris efter ned- frysning.

Virksomheden skal forsøge at begrænse tabet, fx omsætning via andre kanaler end de sædvanlige kanaler, samt redegøre nærmere herfor.

Virksomheden skal opgøre evt. nedskrivninger separat fra andre faste omkost- ninger.

Købsmoms

Virksomheden kan, jf. bekendtgørelsens § 5, ikke få kompensation for omkost- ninger, som virksomheden for godtgjort på anden vis, herunder offentlige refu- sioner.

Virksomheder, som er helt eller delvist momsfritaget, må medregne en andel af virksomhedens købsmoms i de faste omkostninger, der ydes kompensation for. Købsmomsen skal være relateret til de omkostningskategorier, som virksomhe- den, jf. ovenfor, kan dokumentere som værende faste (’fast moms’).

1 Efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.

1) Virksomheder, der er fuldt momsfritaget, må medregne hele den faste moms.

2) Virksomheder, der er delvist momsfritaget, må medregne en andel af den faste moms, der modsvarer virksomhedens andel af momsfri omsætning ud af virksomhedens samlede omsætning.

a. Hvis momsfri ydelser fx udgør 30 pct. af virksomhedens sam- lede omsætning (eksklusive moms), må virksomheden med- regne 30 pct. af den faste moms.

Lønsumsafgift

Virksomheden kan ikke få kompensation for lønsumsafgift, da der er tale om en afgift, der betales af den, jf. vejledningen, variable omkostning ’Løn til medar- bejdere i produktionen’. Dog med følgende undtagelser:

1) Virksomheder, der har hjemsendt medarbejdere, og, jf. Lønkompensati- onsordningen, fortsat betaler medarbejdernes løn. Virksomhedens løn til de hjemsendte medarbejdere er i denne særlige situation en fast omkost- ning, og den dertilhørende lønsumsafgift vil også være en fast omkost- ning, som virksomheden kan ansøge om kompensation for.

2) Zoologiske anlæg, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, hvis disse betaler løn- sumsafgift.

Omkostninger anvendt og afholdt i udlandet

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at der kun kan ydes kompensation for faste omkostninger, som virksomheden har anvendt og afholdt i Danmark.

Der kan ikke ydes kompensation for omkostninger i udlandet, fx udenlandske filialer.

Hvis virksomheden fx køber it-løsninger i udlandet til at understøtte virksomhe- dens danske drift (f.eks. serverplads), kan der ydes kompensation til disse om- kostninger, da de er anvendt i Danmark.

Hvis den ansøgende virksomhed foretager køb af services m.v. hos udenlandske koncernforbundne virksomheder eller anden udenlandsk virksomhed, hvor der er sammenfald i ejerkredsen, kan den ansøgende virksomhed kun blive kompen- seret for de omkostninger som relaterer sig hertil, hvis der foreligger en entydig skriftlig dokumentation og aftale, der er rimelig og til klar fordel for den ansø- gende virksomhed.

Omkostninger, som godtgøres af andre

Virksomheden kan ikke få kompensation for omkostninger, der dækkes af an- dre. Fx kan en virksomhed, der har fremlejet en del af sit lejemål, alene få kom- pensation for nettolejen, dvs. den leje, virksomheden betaler fratrukket mod- tagne lejeindtægter.

Særligt for lønomkostninger

Der ydes ikke kompensation for lønomkostninger, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1., dog jf. § 4, stk. 2 om zoologiske anlæg.

Særligt om omkostninger til besætninger af ildere, chinchillaer eller mink Virksomheder kan, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, få kompensation for foder, veterinærmedicin mv. til besætninger af ildere, chinchillaer eller mink, der består af 20 dyr eller derover, jf. § 2, nr. 7, i bekendtgørelse om registrering af besæt- ninger i CHR, når det er nødvendigt for at opretholde dyrenes ve og vel. Besæt- ninger efter 1. pkt. skal være registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).

Sammensatte omkostninger

Sammensatte omkostninger er omkostninger, der skal opdeles i en fast del og en variabel del. Dette er fx omkostninger til el, hvor en produktionsvirksomhed bru- ger el i både produktionen og administrationen.

Virksomheden skal foretage et skøn, hvis det ikke kan ses direkte ud af bogfø- ringen, hvor stor en del af en omkostning, som er fast, og hvor stor en del, som er variabel. Virksomheden skal begrunde og dokumentere dette skøn.

Se bilag 3 for en uddybning af variable omkostninger og øvrige forhold.

Bilag 3: Variable omkostninger og øvrige forhold

Variable omkostninger

Variable omkostninger defineres i denne vejledning som:

De omkostninger, der varierer i takt med virksomhedens produktion, distribu- tion og salg.

Det vil sige, at variable omkostninger varierer med virksomhedens salg, distri- bution eller produktion, da omkostningerne stiger eller falder, hvis virksomhe- dens omsætninger stiger eller falder.

Neden for er der oplistet variable omkostninger:

1. Vareforbrug, jf. dog bilag 2.

2. Løn til medarbejdere i produktionen, jf. dog bilag 2.

3. Salgs- og marketingomkostninger

4. Fragtomkostninger

Det skal understreges, at der ikke er tale om en udtømmende liste, ligesom der kan være virksomheder, hvor ovenstående ikke i alle tilfælde vil være variable omkostninger. Dette skal altid bero på en konkret vurdering.

Øvrige forhold

Virksomheden kan ikke søge kompensation for omkostninger, der hverken anses som faste omkostninger eller variable omkostninger. Oplistet nedenfor:

1. Nedskrivninger, herunder på

a. immaterielle anlægsaktiver som goodwill

b. materielle anlægsaktiver som bygninger og maskiner

x. xxxxxxxxx, dog jf. bilag 2.

2. Tab på debitorer

3. Hensatte forpligtelser

4. Omkostninger til igangværende retssager og retssager, der starter op i kompensationsperioden. Herunder hører såvel advokatomkostninger som eventuelle erstatningsbeløb

5. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser (realiserede og urealiserede)

6. Omkostninger i forbindelse med fremskaffelse af egenkapital

7. Indkomstskatter

Det skal understreges, at der ikke er tale om en udtømmende liste. Dette skal altid bero på en konkret vurdering.

Xxxxxxxxxx, som ikke dækkes

Virksomheden kan have betalinger, som ikke indregnes i resultatopgørelsen. Disse betalinger har en negativ indvirkning på virksomhedens likviditet, men der

er ikke tale om omkostninger – og dermed heller ikke om faste omkostninger –

og der kan derfor ikke ydes kompensation herfor.

Neden for er der oplistet betalinger, der ikke kan anses som omkostninger:

1. Afdrag på gæld

2. Køb af anlægsaktiver

3. Større renoveringer og forbedringer af anlægsaktiver (fx nyt tag på et hus), da dette skal indgå i aktivets kostpris og ikke indregnes direkte i resultatopgørelsen

Det skal understreges, at der ikke er tale om en udtømmende liste. Dette skal altid bero på en konkret vurdering.

Bilag 4: Opgørelse af virksomhedens seneste resultat

Seneste resultat er i bekendtgørelsen, § 2, stk. 10, defineret ved:

a) Hvis virksomheden senest d. 8. marts 2020 har aflagt årsregnskab med ba- lancedag d. 28. februar 2019 eller senere, anvendes årets resultat i dette års- regnskab, jf. dog litra b-d.

b) Hvis virksomheden ikke kan opgøre seneste resultat efter litra a, og virksom- heden senest d. 8. marts 2020 har aflagt halvårsregnskab med balance d. 31. august 2019 eller senere, anvendes periodens resultat i dette halvårsregnskab multipliceret med to, jf. dog litra c-d.

c) Hvis virksomheden ikke kan opgøre seneste resultat efter litra a eller b, og virksomheden senest d. 8. marts 2020 har aflagt kvartalsregnskab med ba- lance d. 30. november 2019 eller senere, anvendes periodens resultat i dette kvartalsregnskab multipliceret med fire, jf. dog litra d.

d) Hvis virksomheden ikke kan opgøre seneste resultat efter litra a, b eller c, skal virksomheden opgøre årets resultat for kalenderåret 2019.

En virksomhed som f.eks. har balancedag 30. juni, og som har aflagt et årsregn- skab for perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019, skal anvende dette årsregnskab som grundlag, jf. litra a ovenfor.

Virksomheder, der er omfattet af litra d ovenfor, men ikke har eksisteret i 12 måneder, skal udarbejde regnskab for perioden fra stiftelsen og indtil d. 8. marts 2020. Virksomheden skal derefter omregne seneste resultat, så det modsvarer 12 måneder. Hvis virksomheden fx har eksisteret i fire måneder, skal periodens re- sultat multipliceres med tre.

Virksomheden skal beregne det seneste resultat ud fra den regnskabsregulering, virksomheden er omfattet af, og i overensstemmelse med virksomhedens hidtil valgte regnskabspraksis. Det vil sige:

1) Virksomheder, som senest har aflagt årsregnskab efter årsregnskabslo- ven, skal opgøre resultatet i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser.

2) Nyopstartede virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse A, der ikke tidligere har aflagt et årsregnskab, skal vælge en regnskabspraksis i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser.

3) Virksomheder, der har aflagt det seneste årsregnskab efter IFRS, skal opgøre resultatet i overensstemmelse med IFRS.

4) Virksomheder, som ikke er omfattet af årsregnskabslovens bestemmel- ser, skal anvende de for virksomheden gældende regler for udarbejdelse af årsregnskab.

”Seneste resultat” skal forstås som ”Årets resultat” i årsregnskabsloven, dvs. den sidste linje i virksomhedens resultatopgørelse. Det er således virksomhedens re- sultat efter skat. For virksomheder som anvender IFRS, er ”seneste resultat” årets resultat før anden totalindkomst.

Bilag 5: Oversigt over kompensationsmodeller

Virksomheden kan få udbetalt kompensation efter en af fire følgende modeller:

1. Virksomheder med overskud i 2019

Virksomheden modtager kompensation beregnet som en andel (baseret på om- sætningsnedgang) af faste omkostninger.

Virksomheden skal oplyse omsætning i referenceperioden, realiserede faste om- kostninger for perioden december 2019 til februar 2020, forventet omsætning i kompensationsperioden samt forventede faste omkostninger for kompensations- perioden.

2. Virksomheder med underskud i 2019

Virksomheden modtager kompensationen beregnet som en andel (baseret på om- sætningsnedgang) af faste omkostninger, nedjusteret med en andel (baseret på omsætningsnedgang) af virksomhedens underskud.

Virksomheden skal oplyse omsætning i referenceperioden, realiserede faste om- kostninger for perioden december 2019 til februar 2020, forventet omsætning i kompensationsperioden, forventede faste omkostninger for kompensationsperi- oden samt virksomhedens faktiske underskud for 2019.

3. Virksomheder med stort underskud i 2019

Virksomheden modtager kompensationen beregnet som en andel (baseret på om- sætningsnedgang) af faste omkostninger, nedjusteret med 50 pct. Et stort under- skud defineres som et underskud, der udgør mere end 50 pct. af virksomhedens faste omkostninger.

Virksomheden skal oplyse omsætning i referenceperioden, realiserede faste om- kostninger for perioden december 2019 til februar 2020, forventet omsætning i kompensationsperioden, forventede faste omkostninger for kompensationsperi- oden samt virksomhedens faktiske underskud for 2019.

Virksomheden skal endvidere oplyse om forventet underskud og variable om- kostninger for kompensationsperioden.

4. Virksomheder, der grundet ekstraordinære omstændigheder har under- skud i 2019

Virksomheden skal redegøre for, at underskuddet i 2019 skyldtes én eller flere af de ekstraordinære omstændigheder, jf. bilag 6.

Virksomhedens redegørelse skal ske med bistand fra en uafhængig godkendt re- visor. Dette er nærmere specificeret i revisorerklæring og vejledning til revisors erklæring.

Virksomheden skal dokumentere én af følgende to:

1. Et samlet overskud for de tre regnskabsår med balancedag i 2017, 2018 og 2019. Virksomheden skal i så fald anvende de tre regnskabsår med

balancedag i 2017, 2018 og 2019 som referenceperioden for omsætnin- gen.

2. Et overskud i hvert af de tre regnskabsår med balancedag i 2016, 2017 og 2018. Virksomheden skal i så fald anvende de tre regnskabsår med balancedag i 2016, 2017 og 2018 som referenceperioden for omsætnin- gen.

Virksomheden skal ansøge om kompensation under samme vilkår som virksom- heder med overskud i 2019.

Efterregulering

Virksomheden skal senest d. 8. december 2020 sende oplysninger om virksom- hedens faktiske omsætning samt virksomhedens faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden. Efterreguleringen betyder, at alle virksomheder med underskud får den højest mulige kompensation – uden dog at blive stillet bedre efter COVID-19 alene pga. den statslige kompensation.

Virksomheder, som har haft underskud i 2019, skal yderligere sende oplysninger om virksomhedens faktiske underskud i kompensationsperioden.

Bilag 6: Dokumentation af ekstraordinære omstændigheder

Virksomheder kan jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, litra b dokumentere, at det seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder. Ekstra- ordinære omstændigheder forstås her som:

a) Klimainvesteringer

b) Investeringer i energioptimering

c) Investeringer i automatisering og digitalisering

d) Omstruktureringsomkostninger, som lever op til IAS 37 definitio- ner/krav eller lignende i årsregnskabsloven

e) Ekstraordinære vækstinvesteringer baseret på formaliserede planer. Disse skal være vedtaget og igangsat, dvs. der er afholdt omkostninger hertil.

f) Ekstraordinære strukturelle omkostninger eller hensættelser, fx fejl på en hel model-serie, som gør, at der skal foretages garantireparationer.

g) Ekstraordinære omkostninger eller hensættelser sfa. fx IT-kriminalitet, svindel begået af medarbejdere eller tabte retssager.

h) Ekstraordinære omstændigheder som følge af sygdom, brand, storm el- ler lignende hændelser, som resulterer i midlertidige tab.