Hostingbetingelser
Hostingbetingelser
Disse hostingbetingelser gælder for alle de af Scalar Media I/S kunder, der har serverabonnement hos Scalar Media I/S.
1. Definition af hosting
1.1 Hostingen omfatter følgende elementer:
• Adgang til at lagre en af abonnementet bestemt mængde data og datafiler vedrørende kundens produkt på serveren.
• Adgang til at tilgå ovennævnte data fra Internettet via anerkendte browserteknologier.
• Mulighed for at få statistik over aktiviteten på kundens domæne.
1.2 Kunden foretager selv tilmelding til søgemaskiner (f.eks. Google, Jubii og AltaVista), hvis dette ønskes, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af parternes skriftlige aftale.
1.3 Ved flytning af et domæne til serveren medflyttes den eksisterende hjemmesides indhold samt e- mailadresser ikke, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af aftalen med Scalar Media I/S
1.4 Betalingsgateway er ikke inkluderet.
1.5 Løsninger opsat i Scalarmedia CMS har rådighed over 200 MB serverplads, samt et trafikforbrug på 1 GB pr. måned. Webshop og auktionsløsninger har rådighed over 1 GB serverplads, samt 10 GB trafik pr. måned.
2. Aftaleindgåelse og tavshedspligt
2.1 Ved indgåelsen af aftalen om hosting forpligter kunden sig til at opgive korrekt navn, adresse, postnummer, telefonnummer samt e-mail adresse, hvis en sådan haves. Derudover skal opgives CVR- nummer, såfremt der er tale om en virksomhed.
2.2 Såfremt kunden flytter, eller de oprindeligt opgivne oplysninger af anden grund ændres, skal kunden straks give Scalar Media I/S skriftlig besked herom.
2.3 I de situationer, hvor der efter disse hostingbetingelser skal gives (skriftlig) meddelelse, eller kunden skal varsles, kan dette ske via e-mail til den e-mail adresse, kunden har oplyst ved bestillingen af abonnementet.
2.4 Eventuelle særaftaler og andre specielle forhold skal altid aftales skriftligt med Scalar Media I/S.
2.5 Scalar Media I/S forpligter sig til at behandle alle oplysninger om kunden fortroligt, dog er Scalar Media I/S berettiget til at udlevere kundens navn, adresse og telefonnummer til et af IT- Brancheforeningen nedsat organ vedrørende misbrug af Internettet.
2.6 Scalar Media I/S forbeholder sig ret til at bruge abonnementsoplysningerne til udarbejdelse af generelle statistikker.
2.7 Scalar Media I/S er berettiget til at videregive krævede oplysninger til officielle navnemyndigheder, f.eks. DK Hostmaster, InterNIC og RIPE.
3. Opsigelse
3.1 Aftalen med Scalar Media I/S er uopsigelig det første år. Herefter løber aftalen et år ad gangen, men kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af kalenderåret.
3.2 Flyttes domænet til en anden udbyder, ophører alle services tilknyttet domænet.
4. Kundens forpligtelser og garantier
4.1 Kunden indestår for, at hjemmesiden ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder at kunden er berettiget til at overlade det programmel og andet materiale, der er genstand for hosting, til Scalar Media I/S med henblik på dennes driftsafvikling af hjemmesiden.
4.2 Scalar Media I/S forbeholder sig ret til uden varsel at slette materiale (herunder billeder, filmklip, musik eller hyperlinks til sådant materiale), som Scalar Media I/S måtte finde ulovligt, anstødeligt (herunder racistisk eller pornografisk) eller på anden måde uforeneligt med den moralske standard, som Scalar Media I/S ønsker at opretholde. Scalar Media I/S vil give meddelelse til kunden om sletningen.
4.3 Kunden er ansvarlig for, at aktiviteterne og informationerne på hjemmesiden er i overensstemmelse med de retsregler, det være sig danske eller udenlandske, der måtte finde anvendelse herpå. Det gælder bl.a. regler om behandling af personoplysninger, om markedsføring, om forbrugerbeskyttelse og om immaterielle rettigheder.
4.4 Kunden indestår for, at hjemmesidens indhold ikke er ærekrænkende eller i strid med straffe- eller særlovgivningen.
4.5 Hvis kunden har kendskab til eller mistanke om ulovlig aktivitet eller information på hjemmesiden, skal kunden straks skriftligt underrette Scalar Media I/S herom. Det samme gælder for så vidt angår forhold eller omstændigheder, der kan føre til erstatningskrav fra tredjemand.
4.6 Rejses der fra tredjemand krav mod Scalar Media I/S med påstand om retskrænkelse, herunder krav om erstatning og/eller godtgørelse, som kunden bærer risikoen for, giver Scalar Media I/S meddelelse til kunden, hvorefter kunden overtager sagen og samtlige hermed forbundne omkostninger. Kunden er uden beløbsbegrænsning pligtig i enhver henseende at skadesløsholde Scalar Media I/S for enhver omkostning i forbindelse med sagen, herunder erstatningsbeløb og
godtgørelser, omkostninger til advokat m.v. samt sagsomkostninger, som måtte blive tillagt vedkommende sagsøger.
4.7 Scalar Media I/S er berettiget til uden forudgående varsel at spærre abonnementet, herunder blokere adgangen til serverne, såfremt Scalar Media I/S får konkret kendskab til, (a) at hjemmesiden eller anvendelsen heraf indebærer en ulovlig aktivitet (herunder spam) eller anden uetisk opførsel på Internettet, eller (b) forhold eller omstændigheder, der kan begrunde et erstatningskrav mod Scalar Media I/S. I sådanne tilfælde vil genåbning først finde sted, hvis Scalar Media I/S bliver overbevist om, at gentagelser ikke vil ske. I modsat fald vil abonnementet uden varsel blive ophævet, og forudbetalte abonnementer refunderes ikke. Kunden kan i sådanne tilfælde ikke rejse krav om erstatning eller anden godtgørelse overfor Scalar Media I/S.
5. Kundens erstatningsansvar
5.1 Kunden er erstatningsansvar overfor Scalar Media I/S efter dansk rets almindelige regler herom.
6. Ansvarsfraskrivelse
6.1 Scalar Media I/S er ikke forpligtet til at foretage backup af kundens data, og er således under ingen omstændigheder ansvarlig for tab eller beskadigelse af data, software el. lign.
6.2 Der henvises i øvrigt til Scalar Media I/S's almindelige leveringsbetingelser.
7. Ændringer
7.1 Scalar Media I/S er berettiget til uden varsel at foretage ændringer af sine systemer, der ikke har nogen væsentlig indvirkning på Scalar Media I/S's opfyldelse af aftalen med kunden.
7.2 Ændringer i Scalar Media I/S's systemer, som har væsentlig indvirkning på aftalen med kunden, kan alene ske med 1 måneds forudgående varsel.
7.3 Scalar Media I/S kan ændre aftalen med kunden med 1 måneds forudgående varsel. 7.4 I de i pkt.
7.2 og 7.3 nævnte tilfælde kan kunden skriftligt opsige aftalen med virkning fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af de nye vilkår. Kundens opsigelse skal i så fald være afgivet senest 14 dage før ikrafttrædelsen af de nye vilkår.
7.5 Scalar Media I/S kan overdrage driften af hostingydelsen til tredjemand, såfremt dette kan ske på uændrede vilkår for kunden.
8. Scalar Media I/S's udstyr og database
8.1 Scalar Media I/S stiller server og database til rådighed for kunden.
8.2 Disse ydelser må alene anvendes i forbindelse med kundens hosting hos Scalar Media I/S og skal ske med mindst muligt CPU-forbrug på Scalar Media I/S's servere. Scalar Media I/S forbeholder sig ret til at standse igangværende processer, når dette er krævet af hensyn til sikkerheden og driften af Scalar Media I/S’s servere.
8.3 Scalar Media I/S henstiller, at behandlingen af store datamængder sker offline hos kunden. Benytter kunden gentagne gange uforholdsmæssigt meget CPU-tid, forbeholder Scalar Media I/S sig ret til efter nærmere vurdering at lukke for kundens databaseadgang. Scalar Media I/S vil i hvert tilfælde først rette henvendelse til kunden med anmodning om begrænsning af CPU-forbrug.
8.4 Scalar Media I/S yder support i henhold til den individuelle kundeaftale.
9. Priser og betalingsbetingelser
9.1 Hosting forudbetales løbende for ½ år ad gangen.
9.2 Scalar Media I/S forbeholder sig ret til at opkræve vederlag i forbindelse med ydelse af ekstraordinære services, herunder f.eks. ændring af adgangskode i tilfælde, hvor kunden har glemt denne.
9.3 Overskrides den i abonnementet bestemte serverplads, betales der i henhold til gældende priser.
9.4 Overskrides den i abonnementet bestemte trafik, betales der i henhold til gældende priser for trafik.
9.5 Betaling fra kunden til Scalar Media I/S skal ske senest 8 (otte) dage efter modtagelse af faktura fra Scalar Media I/S.
Såfremt kunden ikke senest 8 (otte) dage fra modtagelse af faktura har foretaget betaling, påløber der rente med 2 % pr. måned fra forfaldstidspunktet, til betaling sker.
9.6 Kundens adgang til Scalar Media I/S's servere vil automatisk blive lukket, såfremt betaling ikke er Scalar Media I/S i hænde senest 1 måned efter fakturaens forfaldsdato.
9.7 Lukkes kundens adgang til Scalar Media I/S's servere pga. manglende betaling, fakturerer Scalar Media I/S kunden for genåbning (kroner 1000; eksklusive moms)
10. Tvister
10.1 I tilfælde af tvister, der udspringer af den individuelle aftale med kunden eller disse leveringsbetingelser, er parterne forpligtet til i fællesskab via anvendelse af mediation eller mægling at søge at finde en mindelig løsning på de opståede tvister forinden iværksættelse af retslige skridt.
10.2 Er det ikke muligt at nå til enighed, kan enhver af parterne indbringe tvisten for Sø- og Handelsretten. Scalar Media I/S er endvidere berettiget til at anlægge sag ved retten i den retskreds, hvor Scalar Media I/S’s forretningssted er beliggende eller at lade tvisten afgøre ved voldgift i henhold til "Regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut (Danish Arbitration).
10.3 Dansk ret skal finde anvendelse på tvister mellem parterne.