Contract
1. januar 2020
GENERELLE BETINGELSER
FOR OVERFLADEBEHANDLING
1 GENERELT
1.1 Nærværende betingelser og DanGard A/S´ (herefter benævnt Sælger) tilbud er gældende for alle aftaler om overfladebehandling, medmindre andet er skriftligt aftalt.
1.2 Den der rekvirerer ydelser hos Sælger betegnes i nærværende betingelser som Køber.
1.3 Sælger forbeholder sig ret til at ændre betingelserne, og de til enhver tid gældende betingelser kan findes på xxx.XxxXxxx.xx
2 TILBUD
2.1 Sælgers tilbud er bindende i 4 uger. Accepteres tilbuddet ikke inden udløbet af denne frist bortfalder tilbuddet i sin helhed. Uanset dette er leveringstiden angivet i tilbud dog kun bindende, såfremt accept modtages senest den 5. arbejdsdag efter tilbuddets afgivelse. Sælger forbeholder sig ret til at ændre tilbuddet som følge af ændringer i told, skatter og afgifter.
2.2 Levering sker ab Sælgers virksomhed, medmindre andet er skriftligt aftalt.
3 LEVERING AF XXXXX TIL BEHANDLING OG ANSVAR FOR DISSE EMNER
3.1 Emner til behandling forudsættes af Køber leveret på den aftalte lokation hos Sælger. Tidspunktet for levering af Købers emner til Sælger - og Sælgers levering til Køber - aftales endeligt ved aftaleindgåelsen.
3.2 Det er Købers ansvar, at emner, som modtages til behandling hos Sælger, er forsikret for brand, tyveri og vandskade, mens de er i Sælgers varetægt.
3.3 Køber er indforstået med at evt. erstatningskrav for skader, forvoldt af Sælger, på emner, der er i Sælgers varetægt, aldrig kan overstige den konkrete ordreværdi for det konkret beskadigede emne, hvorfor økonomiske krav herudover bæres af Køber.
3.4 Kan Køber ikke rettidigt levere emnerne til Sælgers adresse, er Køber forpligtet til straks at underrette Sælger herom. Køber godtgør Sælger dennes merudgifter, herunder ventetid som følge af forsinkelsen.
3.5 Såfremt Køber undlader at modtage leverancen på den aftalte dag, opbevares de aftalte emner på Sælgers virksomhed/lager for Købers regning og risiko. Dette forhold frigør dog ikke Køber for betaling af købesummen til den aftalte tid.
3.6 Såfremt Sælger undtagelsesvist påtager sig at hente Købers emner, og bringe dem hen til Sælgers lokation, er Køber ansvarlig for skader på emner (hel eller delvis undergang) under transporten. Sælger kan kun gøres ansvarlig for sådanne skader, såfremt skader, hel eller delvis undergang er forårsaget af Sælgers grove uagtsomhed eller forsæt.
3.7 Overfladebehandling sker som udgangspunkt i hverdage i tidsrummet 7.00 – 16.00. Arbejde uden for almindelig arbejdstid, skal særskilt aftales.
4 BEHANDLING AF EMNER HOS KØBER
4.1 Emner, som skal behandles hos Køber, skal være klargjort og placeret i omgivelser, så Sælger kan udføre sit arbejde uforstyrret. Kan Sælger ikke rettidigt udføre overfladebehandlingen på Købers adresse, som følge af Købers forhold, godtgør Køber dennes merudgifter, herunder ventetid som følge af forsinkelsen.
5 BETALING
5.1 Betalingsbetingelser er netto kontant + 8 dage.
5.2 I tilfælde af for sen betaling beregner Sælger rente 2 % pr. påbegyndt måned.
5.3 Sælger beregner endvidere rykkergebyr, som pt. udgør mindst kr. 100,00 pr. fremsendt rykker. Endvidere opkræves et gebyr på mindst kr. 250,00, såfremt Sælger overdrager sagen til advokat med anmodning om, at tilgodehavende sendes til inkasso.
5.4 Eventuelle uoverensstemmelser/tvister mellem Køber og Sælger eller eventuelle modkrav fra Købers side berettiger ikke Køber til modregning.
6 KVALITETSKRAV
6.1 Køber skal opfylde følgende krav til klargøring af emnet inden behandling:
6.2 Det er Købers ansvar at oplyse korrosionsklasse, og hvor emnet skal anvendes.
6.3 Såfremt kvalitetskrav ikke på forhånd er aftalt ved henvisning til referenceemne eller beskrivelse, forudsætter Sælger, at emner er egnet til den aftalte behandling - herunder at et tilfredsstillende resultat er muligt at opnå.
6.4 Såfremt Sælgers undersøgelser viser, at resultatet af aftalt behandling er usikkert, kan Sælger annullere aftalen eller kræve, at Køber skriftligt erklærer sig indforstået med ikke at gøre mangelskrav gældende mod Sælger, såfremt Køber alligevel ønsker emnerne behandlet som aftalt.
6.5 Såfremt der i aftalegrundlaget er angivet såvel udfaldskrav som behandlingsmetode, har behandlingsmetoden forrang ved uoverensstemmelser. Hvis intet andet er anført, udføres kvalitetskontrol i henhold til Sælgers kvalitetssikringsprogram.
Med mindre andet er aftalt, er tilbuddet baseret på, at overfladen er klargjort til den aftalte overfladebehandling, herunder:
• at kanter er bearbejdet (afrundet, affaset)
• at alle svejsninger optræder uden afbrydelser og uden porehuller
• at der ved svejsninger ikke er væsentlige indebrændinger (sidekærv)
• at alle slagger, svejsesprøjt, skærespåner og glødeskaller er fjernet.
• at alle lukkede rør og konstruktioner er forsynet med drænhuller
• at emnerne er fri for ridser og er klar til maling
Overfladebehandlingen er, hvis ikke andet er aftalt, udført svarende til korrosionskategori C2 – og er under alle omstændigheder betinget af, at konstruktionen er udført iht. DS/ISO 12944-3.
6.6 Sælger kan ikke gøres ansvarlig for fejl og skader ved overfladen, som skyldes manglende klargøring, herunder på overflader, som i forvejen er overfladebehandlet, og hvor behandlingens kvalitet er afhængig af den eksisterende klargjorte overfladebehandling.
7 GARANTI
7.1 Sælger garanterer, at overfladebehandlede stålflader 1 år efter levering ikke er ringere end rustgrad Ri 2 i henhold til DS/ISO 4628/3.
7.2 Garantien omfatter skader relateret til det udførte arbejde, men ikke glanstab, farvetab, afblegning eller lignende, men alene rustangreb.
8 FORSINKELSE OG TIDSFRISTFORLÆNGELSE
8.1 Sælger er berettiget til tidsfristforlængelse, ved (i) ændringer i arbejdets art og omfang som kræves af Køber, (ii) Sælgers forhold eller 3. mands forsinkelse eller mangelfulde leverance, (iii) force majeure i henhold til punkt 9, der opstår uden Sælgers skyld, og over hvilke Sælger ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk, samt når: Nedbør, lav temperatur, vind eller andet vejrlig forhindrer eller forsinker arbejdet, og hvis arbejdet standses eller sinkes af offentlige påbud eller forbud fra Arbejdstilsynet. I intet tilfælde er Sælgeren ansvarlig for dagbøder, driftstab, tabt fortjeneste, eller andre økonomiske konsekvenstab, indirekte tab og følge omkostninger. Købers erstatningskrav mod Sælger kan maksimalt udgøre fakturaværdien eksklusiv moms af det udførte arbejde.
9 FORCE MAJEURE
9.1 Sælger er ikke ansvarlig for forsinkelser, der skyldes forsinkelse ved Købers levering af emnerne til Sælger samt i tilfælde af force majeure hos Sælger, hvorved bl.a. forstås forhold, der opstår uden Sælgers skyld, og over hvilke Sælger ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk, samt når Nedbør, lav temperatur, vind eller andet vejrlig forhindrer eller forsinker arbejdet, og hvis arbejdet standses eller sinkes af offentlige påbud eller forbud fra Arbejdstilsynet eller tilsvarende hos Sælgers underleverandører.
10 PRODUKTANSVAR
10.1 Sælger er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af Sælgers arbejde:
a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens leverancen er i Køberens besiddelse
b) på produkter, der er fremstillet af Køberen, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af elementet forårsager.
10.2 I intet tilfælde er Sælgeren ansvarlig for dagbøder, driftstab, tabt fortjeneste, andre økonomiske konsekvenstab, indirekte tab og følge omkostninger. De nævnte begrænsninger i Sælgerens ansvar gælder ikke, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
10.3 Køber skal holde Sælger skadesløs i den udstrækning Sælger pålægges ansvar over for tredjemand for sådan skade og sådant tab, som Sælgeren efter 10.1 og 10.2 ikke er ansvarlig over for Køberen.
10.4 Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. Køber er forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod Sælger.
11 ANVAR FOR MANGLER OG ANSVARSBEGRÆNSNING
11.1 Køber er forpligtet til straks og senest 5 dage efter produktets modtagelse/arbejdets udførelse at reklamere over synlige mangler. Reklamation over skjulte mangler skal ske snarest muligt. Sælger har ret og pligt til at afhjælpe mangler snarest muligt.
11.2 Sælger afgør om mangelsafhjælpning vil ske på stedet eller ved fornyet behandling af nye emner leveret til Sælger. Omkostningerne til demontage af emner - genmontage af emner samt transport til Sælgers hjemsted dækkes ikke af Sælger. Såfremt Køber har reklameret over en mangel, og det viser sig, at der ikke foreligger nogen mangel, som Sælger bærer ansvaret for, har Sælger ret til godtgørelse for det arbejde og de omkostninger, reklamationen har påført Sælger.
11.3 I intet tilfælde er Sælgeren ansvarlig for dagbøder, driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab, indirekte tab og følge omkostninger.
11.4 Købers erstatningskrav mod Sælger kan maksimalt udgøre fakturaværdien eksklusiv moms af det udførte arbejde.
12 VÆRNETING
12.1 Enhver tvist skal afgøres efter dansk ret og værneting er Retten i Esbjerg.
Januar 2020