Tilsynsrapport Kompasset
Tilsynsrapport Kompasset
Dato for tilsynsbesøg: 07.12.2022
Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Hovedstaden
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Aftale om tilsyn indgået med: Københavns Kommune
Navn(e) på tilsynskonsulenter: Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx og Xxxxxx Xxxx
Læsevejledning |
Tilsynsrapportens indhold |
Socialtilsynet vurderer den generelle kvalitet af private og kommunale dagbehandlingstilbud der er omfattet af den kontrakt, som Københavns Kommune og Socialtilsyn Hovedstaden har indgået om tilsyn i en række konkrete tilbud. Bedømmelsen af kvaliteten sker på baggrund af opstillede kriterier og temaer for de dagbehandlingstilbud der er omfattet af aftalen. Kvaliteten af dette tilbud er derfor blevet vurderet ud fra følgende temaer; - Uddannelse og skole - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne tager udgangspunkt i de konkrete mål for indsatsen i tilbuddet. Den faglige vurdering af de 7 temaer afspejles i en samlede vurderingen af tilbuddets kvalitet. Vurderingen af kriteriernes opfyldelse er udtrykt i en bedømmelse (talværdi) ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Derudover ledsages bedømmelsen af kriterierne af en tekst, hvor begrundelsen for scoren er angivet. |
Stamoplysninger om tilbuddet | |
Tilbuddets navn | Behandlingsskolerne Kompasset |
Hovedadresse | Linde Alle´00, 0000 Xxxxxxx |
Kontaktoplysninger | Tlf.: 00000000 E-mail: : xxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Hjemmeside: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx |
Xxxxxxxxxxxx | Xxxxxx Xxxx Xxxxxx |
CVR nr. | 29814600 |
Virksomhedstype | Dagbehandlingsskole |
Pladser i alt | 60 |
Målgrupper | Kompasset henvender sig særligt til elever, som: • • viser manglende opmærksomhedsregulering / koncentrationsbesvær med eller uden hyperaktiv adfærd (ADHD, ADD) • • har angst eller PTSD • • har nedsatte eksekutive funktioner • • har nedsat forståelse af social praksis eller adfærdsforstyrrelse • • har nedsat impulskontrol eller aggressionsforvaltning • • udviser oppositionel og kravafvisende adfærd • • er psykisk sårbare og har særlige behov • • har emotionelle vanskeligheder eller reguleringsvanskeligheder • • har indlæringsvanskeligheder |
Ansatte i alt | 38 |
Øvrige oplysninger om tilbuddet | |
Værdigrundlag | Kompasset er en skole, hvor nærvær, relationer, anerkendelse og tryghed er i fokus. Vi tror på, at der gennem nærværende relationer og anerkendelse af den enkeltes elevs styrker og udfordringer skabes den tryghed, der skal til for at skabe udvikling – både som elev og som menneske. Struktur, forudsigelighed og tydelighed er nøgleord for rammerne på Kompasset. For netop disse rammer giver den nødvendige tryghed og ro til, at eleverne kan vokse og få mulighed for at udnytte deres potentiale, så vel i skolen og videre i et meningsfyldt voksenliv. |
Faglig metode og tilgang | Kompasset tilrettelægger undervisningen i forhold til den enkeltes behov, og tilsvarende arbejdes der behandlingsmæssigt med den enkelte elevs personlige og sociale udfordringer. Undervisning og behandling foregår i en struktureret hverdag i forudsigelige rammer, der skaber de bedste forudsætninger for den enkelte elev. Eleven bliver mødt i vores miljøterapeutiske ramme, hvor personalets rollebevidsthed, strukturen og de fysiske rammer sammen virker opbyggende og udviklende. Den miljøterapeutiske behandling er defineret ved, at børnegruppen befinder sig i et miljø, der er særligt tilrettelagt dels ud fra børnegruppens generelle behov og det enkelte barns særlige behov. Der anvendes diverse specialdidaktiske virkemidler i undervisningen herunder f.eks. timetimer, visuelt dagsprogram, taktile ”dimse-ting” med henblik på at øge koncentration og fastholde opmærksomhed. Vores rammer og kontakt skal vise eleven, at vi kan og vil hjælpe. Skoledagen er organiseret på en |
måde, så eleven kun i begrænset grad skal bruge kognitive ressourcer på at overskue de enkelte undervisningselementer. Ved at automatisere en betydelig del af skoledagens indhold frigøres i så vid udstrækning som muligt kognitivt overskud til indlæring af skolefaglige og sociale kompetencer i undervisningssessionerne. I den miljøterapeutiske indsats kan der også arbejdes med belønningssystemer og/eller strukturerede feedback systemer, som skal støtte eleven og motivere til at udvikle nye færdigheder. Udover den miljøterapeutiske indsats omkring eleverne tilbydes en samtaleterapeutisk behandlingsmæssig indsats, som består af to månedlige kontakter med en psykolog. Kompassets psykologer foretager løbende observation i klasserne, samt under de miljøterapeutiske aktiviteter. Psykologerne varetager også gruppeforløb for eleverne, som i perioder kan stå i stedet for de individuelle samtaler. Alle lærere, pædagoger og miljøterapeutiske medarbejdere modtager fast supervision fra skolens psykologer i forhold til behandling og indsats omkring den enkelte elev. Psykologerne er i det daglige tilgængelige og tilbyder vejledning og rådgivning i forhold til håndtering af den enkelte elev, samt håndtering af aktuelle episoder. Psykologen indgår i forældresamarbejdet og varetager familierådgivningen. Ligeledes tilbyder psykologerne, i samarbejde med øvrigt personale, løbende gruppeforløb til forældrene med diverse relevante tematikker. Psykologerne samarbejder derudover med børne- og ungdomspsykiater og det sundhedsfaglige personale i Behandlingscentret på Behandlingsskolerne for at sikre en holistisk behandlingsmæssig indsats omkring hver enkelt elev. | |
Andet? |
Fakta om tilsynets gennemførelse | |
Tilsynet er gennemført: | 7. December 2022 |
Faktuel høring: | 23. januar 2023 |
Dato for endelig rapport: |
Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. | |
Dokumenter | Kompassets hjemmeside Kompassets ABC Kompetence udviklingsstrategi Medarbejdernes sygefraværs liste Behandlingsrapporter fra tre elever Handleplan fra tre elever De tre sidste referater fra elevrådet De tre sidste referater fra personalemøderne Liste over elever der er udskrevet til andet tilbud Beredskabsplan for vold og overgreb i tilbuddet Oversigt over magtanvendelser Liste over episoder med trusler rettet mod andre elever Opgavefordeling - introduktion af nye medarbejdere Introduktion ved ny ansættelser Liste over medarbejdere med specialfunktion Liste over ledelsen – CV over ledelsen Supervision Trivsel og arbejdsglæde på Kompasset |
Observation | Observation af undervisning i indskolingen Observation af undervisning på mellemtrinet Observation af undervisning i udskolingen Observation af frokost Observation af samspillet mellem elever og lærer under rundvisningen. |
Interview og samtale | Interview af ledelsen Interview af 5 medarbejdere – pædagoger, lærer og psykologer |
Andet |
Konklusion fra tilsynsbesøget
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet: |
Socialtilsyn Hovedstaden har foretaget anmeldt tilsyn af dagbehandlingsskolen Kompasset den 7. december 2022. Socialtilsynets bedømmelser og vurderinger tager udgangspunkt i socialtilsynets kvalitetsmodel, tilpasset Københavns Kommunes kravspecifikationer, og særlige ønsker til dagbehandlingstilbud. I forbindelse med tilsynet, har socialtilsynet foretaget samtaler med skolens ledelse, repræsentanter fra medarbejdergruppen samt elever. Socialtilsynet har ligeledes foretaget egne observationer i forbindelse med tilsynsbesøget. Endvidere har socialtilsynet modtaget skiftelig materiale, som socialtilsynet har foretaget analyse af og som indgår i den samlede triangulering af data. Kompassets målgruppe er elever i alderen 6-17 år, der har lettere til moderate psykiske udfordringer og/ eller socioemotionelle vanskeligheder. Flere elever har diagnoser indenfor det adfærds- og følelsesmæssige spektrum, tilknytningsforstyrrelser eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Flere af eleverne har en vanskelig skolegang bag sig, og skolen har derfor et større fokus på at sikre elevernes trivsel, således at de på sigt vil kunne udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang og uddannelse. Endvidere vurderer socialtilsynet, at skolen arbejder målrettet med, at inkludere de enkelte elever i undervisningen, men at elevernes aktuelle potentiale er meget forskelligt, idet at nogle af eleverne kan gennemføre fuldt skema, hvorimod andre har nedsat skema. Det er socialtilsynets vurdering, at ledelsen på Kompasset, har relevante kompetencer i forhold til drift og udvikling. Medarbejdergruppen, der er sammensat af lærere og pædagoger med relevant uddannelse og erfaring konkret i forhold til målgruppen, fremstår kompetente og velreflekterende og opleves af eleverne som imødekommende og hjælpsomme. Socialtilsynet har vurderet, at Kompasset arbejder systematisk med udgangspunkt i elevens behandlingsplan, der har til formål at gøre eleverne undervisningsparate. Behandlingsplanerne er udarbejdet med udgangspunkt i elevernes kommunale handleplaner. Endvidere er det socialtilsynets vurdering, at Kompasset løbende inddrager eleverne og deres forældre i skolens hverdag såvel som i evaluering og justering af elevernes mål. Det er socialtilsynets vurdering, at skoledagen fremstår struktureret og genkendelig for eleverne. Skoledagens aktiviteter er tilrettelagt i korte intervaller, og alle aktiviteter har til formål at understøtte elevernes selvstændighed og sociale kompetencer. Socialtilsynet har endvidere vurderet, at skolen arbejder med relevante faglige tilgange og metoder. Kompasset har en respektfuld og anerkendende tilgang til eleverne og deres forældre, og det er socialtilsynet vurdering, at eleverne generelt kommer i trivsel, når de har været indskrevet, i skolen, i en periode og har oplevet den ro, struktur, omsorg og opmærksomhed, der er på skolen. Endelig har socialtilsynet vurderet, at skolens fysiske rammer imødekommer elevernes behov, idet beliggenheden og indretningen giver mulighed for, at eleverne dels kan skærmes, såvel indenfor som udenfor, når de har det svært og dels at rammerne kan understøtte fællesundervisning og forskellige sociale aktiviteter. Ligeledes har skoleleder fået skabt en ”pas-på -tingene” kultur på skolen der gør, at de fysiske rammer ser indbydende og rare ud. |
Opfølgning på udviklingspunkter fra seneste tilsynsbesøg |
Tema 1 | |
Uddannelse og skole Et centralt mål med den sociale indsats er, at eleverne i videst muligt omfang inkluderes i skole og uddannelse. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte elever og under hensyn til elevernes behov og forudsætninger stimulerer elevernes udvikling og læring ned henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for skole og uddannelse, herunder at tilbuddet understøtter, at eleverne får en god skolegang socialt og fagligt. Det er derfor væsentligt, at indsatsen tager udgangspunkt i de pædagogiske- behandlingsmæssige mål der er for de enkelte elever. |
Vurdering af tema |
Socialtilsynet vurderer på baggrund af tilsynsbesøget den 7. december 2022, at Kompasset inkluderer eleverne i skolen. Socialtilsynet vurderer, at Kompasset tilbyder eleverne individuelt tilrettelagt undervisning, som planlægges af psykologer og lærere. Undervisningen foregår i mindre klasseværelser med højst 9 elever og med mulighed for, at eleven kan arbejde individuelt, afskærmet ved sin egen plads med computer, samt med mulighed for fællesundervisning ved et fællesbord. Skolen opstiller mål i samarbejde med forældre og kommunen og i det omfang det er muligt også eleven, hvor der tages forbehold for elevens alder og modenhed. Socialtilsynet vurderer endvidere, at skolen samarbejder med relevante aktører i forhold til at understøtte elevernes skolegang, uddannelse og beskæftigelse. Socialtilsynet vurderer i meget høj grad, at Kompasset søger at etablere et positivt samarbejde med elevernes forældre, ligesom der i regi af Behandlingsskolerne er rig muligheder for tværgående samarbejde med læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og psykiatere, som ligeledes har til formål at understøtte, at målene for undervisningen/behandlingen opnås. Det er ligeledes socialtilsynets vurdering, at behandlingsindsatserne og rammerne på Kompasset understøtter, at eleverne opnår en god skolegang såvel fagligt som socialt. De elever som socialtilsynet har observeret og talt med, opleves overordnet som værende i trivsel, ligesom de udtrykker at de er glade for at gå på Kompasset. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet støtter eleverne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang og fortsatte uddannelse, gennem en individuelt tilrettelagt behandlingsindsats |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen er der lagt vægt på interview med medarbejdere og ledelse, samt det analyseret materiale der er indsendt forud for tilsynsbesøget. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at Kompasset i meget høj grad støtter eleverne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til deres skolegang, gennem en individuel tilrettelagt behandlingsindsats. Socialtilsynet lægger vægt på, at skolen tilbyder individuel tilrettelagt undervisning og behandling, og at undervisningen foregår i mindre klasseværelser med højst 8 elever, og med en personalenormering på ca.1 voksen pr. 2 elever. Skolernes elever har deres egne arbejdspladser i klasserne til fordybelse, mens eleverne samtidig modtager undervisning i fællesskab med andre, hvilket socialtilsynet observerede under tilsynsbesøget. Socialtilsynet lægger ydermere vægt på, at eleverne giver udtryk for at de trives i skolen, hvilket også fremgår af behandlingsplanerne, hvor det beskrives at en elev trives i de meget faste, forudsigelige og struktureret rammer skolen tilbyder. Ligeledes ses det i behandlingsplanerne, at eleverne modtager individuelle tilrettelagte behandlingsindsatser, der alle munder ud i mål og delmål, der nøje er beskrevet og evalueret. |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddet inddrager elevens forældre og relevante eksterne aktører med henblik på at understøtte, at behandlingsmålene for elevernes skolegang opnås |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen er der lagt vægt på interview med medarbejdere samt det analyseret materiale, der er fremsendt forinden tilsynsbesøget. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at Kompasset i meget høj grad inddrager elevernes forældre og relevante eksterne aktører med henblik på at understøtte, at behandlingsmålene for elevernes skolegang opnås. Dette ses blandt andet i behandlingsrapporterne, hvor det fremgår hvorledes forældrene inddrages for at understøtte elevens behandlingsmål. Der tilbydes forældresamtaler en gang om måneden med en psykolog samt telefonsamtaler med pædagogerne for at støtte op om eleverne. I bedømmelsen er der ydermere lagt vægt på, at Kompasset samarbejder med både almen praktiserende læger, tandlæger og psykiatrien, så indsatsen til barnet i videst muligt omfang varetages i det offentlige og kan fortsætte der, efter behov, når barnet ikke længere er tilknyttet skolen. Skolen ønsker en god dialog, hvor de fagprofessionelle og elevens netværk sammen kan blive klogere på barnet og dets behov. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 2 | |
Selvstændighed og relationer Et mål med den sociale indsats er at understøtte, at eleverne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at eleverne opnår de sociale kompetencer, som der er relevante for at indgå i aktiviteter og sociale relationer. Det er væsentligt, at tilbuddets indsatser og aktiviteter er rettet imod dette mål, og at det afspejle sig i tilbuddets aktiviteter, personalets adfærd samt faglige tilgange og metoder, at tilbuddet inddrager det omkringliggende lokal- og civilsamfund i indsatserne. |
Vurdering af tema |
Socialtilsynet vurderer, at Kompassets pædagogiske indsatser og aktiviteter i meget høj grad, styrker eleverne i at indgå i sociale relationer og deltage i sociale aktiviteter i den omgivne samfund. Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne arbejder meget målrettet i forhold til at understøtte elevernes selvstændighed. Medarbejderne er meget støttende i indslusningsfasen, hvorefter de stille og roligt, i elevens tempo, giver mere slip, således at eleven oplever succes ved at kunne klare tingene mere selvstændigt. Tilbuddets daglige struktur er bygget op med en række aktiviteter, der bidrager til træning af elevernes selvstændighed og sociale kompetencer. Skolen arbejder endvidere målrettet med behandlingsplaner, hvor der opstilles individuelle mål og beskrevet pædagogiske indsatser, som skal understøtte eleven i at opnå målet. Målene i behandlingsplanerne vedrører typisk elevernes kompetencer i forhold til at kunne begå sig selvstændigt og deltage i sociale sammenhænge. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet understøtter elevernes selvstændighed og selvhjulpenhed med udgangspunkt i elevernes behandlingsplaner |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på interview med medarbejdere, ledelse og det fremsendte materiale. Socialtilsynet lægger i bedømmelsen vægt på, at Kompasset understøtter elevernes selvstændighed og selvhjulpenhed med udgangspunkt i elevernes behandlingsplaner. Dette ses bl.a. ved, at medarbejderne arbejder tæt omkring eleven i indslusningsfasen, hvorefter de langsomt giver mere slip i takt med, at eleven bliver mere og mere tryg i egen selvstændighedsproces. En medarbejder beskriver det således: Vi bygger et stillads op om dem når de kommer, og så piller vi det langsomt ned igen.” Medarbejderne kan eksempelvis hjælpe en elev med at komme med forslag til, hvad vedkommende skal lave i frikvarteret, hvor eleven vælger en aktivitet. Eleven starter med at være med i aktiviteten på sidelinjen, for til sidst selvstændigt, at finde på aktivitet og udførelsen af denne, uden støtte. Socialtilsynet lægger særlig vægt på, at der i en af behandlingsplanerne blandt andet ses et eksempel på, hvorledes en elev har som mål, selvstændigt at kunne tage kontakt til sine venner i skolen i forhold til at lege sammen. Herunder ses både delmål og interventioner, for at gøre målet til en succes for eleven. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddets indsatser understøtter og styrker elevernes sociale kompetencer i forhold til at etablere og opretholde netværk og i forhold til at deltage i sociale aktiviteter i det omgivende samfund, herunder fritidsaktiviteter, venskaber og fritidsjob i overensstemmelse med elevens behandlingsplan |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på det fremsendte materiale, samt interview med medarbejderne. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på, at Kompassets indsatser understøtter og styrker elevernes sociale kompetencer i forhold til at etablere og opretholde netværk og i forhold til at deltage i sociale aktiviteter i det omgivne samfund. Socialtilsynet lægger ydermere vægt på, at der hver tirsdag er ture med fokus på relationen. Her kommer eleverne på forskellige ture ud af huset, med henblik på at støtte dem bedst muligt socialt. Stort set alle elever har sociale mål i deres behandlingsplan, hvilket disse ture er med til at understøtte. Kompasset bruger her det omkringliggende samfund ved at tage på ture til idrætsfaciliteter, besøg på museer eller til Behandlingsskolernes egen besøgsgård ved Holbæk. Turene giver gode oplevelser og mulighed for træning af sociale færdigheder i det offentlige rum. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 3 | |
Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med dagbehandlingsindsatsen og indsatsen i familien, og at tilbuddets faglige tilgange og metoder understøtter elevernes trivsel og udvikling. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de mål, som i samarbejde med eleverne og forældrene er sat for de enkelte elevers udvikling og trivsel. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at Kompasset har et klart formål med dagbehandlingsindsatsen og indsatsen i familien, og at tilbuddets faglige tilgange og metoder understøtter elevernes trivsel og udvikling. Socialtilsynet har i vurderingen lagt særlig vægt på, at ledelsen såvel som medarbejderne i høj grad kunne redegøre for skolens målgruppe samt anvendte tilgange og metoder, og hvorledes indsatsen blev etableret på baggrund af den kommunale handleplan. Endvidere kunne det udledes af skolens dokumentation, at der arbejdes med udgangspunkt i den enkelte elevs individuelle mål, der løbende justeres med henblik på at indsatsen opnår en forventet og positiv effekt. Det er ligeledes socialtilsynets vurdering, at der udarbejdes relevante behandlingsplaner, hvori der redegøres for både behandlingsmål og status. Behandlingsmålene evalueres og skaleres på delmålsniveau med udgangspunkt i en skala fra 1 til 10. Derudover opstilles mål ind i familieindsatsen, hvis det vurderes nødvendigt. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet udarbejder mål i forhold til indslusning, stabilisering og udslusningsfasen, med fokus på, at få eleven tilbage til mindre indgribende skoletilbud, i så fald dette findes realistisk. Det er socialtilsynets vurdering, at Kompasset samarbejder med visiterende kommuner, i forhold til at følge op på behandlingsmålene, således at målene jævnligt bliver tilpasset i forhold til elevens udvikling. Socialtilsynet vurderer fortsat, at samspillet mellem undervisning, den pædagogiske tilgang og psykologiske behandling medvirker til at øge elevernes muligheder for at indgå i skolerammen og modtage undervisning, og det er socialtilsynets vurdering, at skolerne opnår positive resultater i deres indsats til eleverne. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målgruppe og de individuelle behandlingsindsatser der skal understøtte elevens udvikling i de forskellige faser, hvor der arbejdes med indslusning, stabilisering og udslusning |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på den fremsendte dokumentation forinden tilsynsbesøget, samt interview med medarbejdere. Der er i bedømmelsen lagt særlig vægt på dokumentationen vedrørende eleverne, herunder behandlingsplaner samt statusbeskrivelser. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på, at Kompasset anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til målgruppen. |
Det fremgår således både i dokumentationen, tilbuddets hjemmeside samt dialogen med medarbejderne, at Kompasset anvender faglige tilgange og metoder, der er tilpasset den enkelte elev. Det ses i dokumentationen vedrørende eleverne, at der er opstillet forskellige tilgange, der fungerer godt for den enkelte elev. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at behandlingsplanerne og statusbeskrivelserne i meget høj grad afspejler en indsats, der har fokus på elevens personlige kompetencer og udvikling konkret i forhold til at gøre eleven undervisningsparat, og i forhold til at understøtte elevens udvikling gennem indslusnings- og stabiliseringsfaserne, med henblik på, at eleven på sigt kan udsluses til et mindre indgribende skoletilbud. I behandlingsplanerne ses der eksempler på en elev i udslusningsfasen, hvor der er lavet behandlingsmål i forhold til, hvorledes eleven bedst muligt vil kunne gennemføre 9.klasse og tilhørende afgangseksamen, samt vredeshåndtering således at vedkommende vil have bedre mulighed for at gennemfører undervisningen. Der ses ligeledes mål omkring transporttræning, for at øge elevens selvstændighed med henblik på, at eleven i udslusningsperioden og fremadrettet i andet uddannelsesforløb, selvstændigt vil være i stand til at komme til og fra skole. Ligeledes ses der eksempel i det fremsendte materiale, på en elev hvor der arbejdes med stabilisering, og hvor der på nuværende tidspunkt ikke kan laves en udslusningsplan, idet eleven har et stort behandlingsmæssigt behov og brug for 1:1 støtte. Kompasset vurderer derfor, at vedkommende ikke vil lykkes i et mindre indgribende tilbud, da eleven endnu ikke kan indgå i sociale - eller undervisningssituationer uden tæt voksenstøtte, i et mindre og forudsigeligt miljø. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddet sikrer, at der er sammenhæng mellem handleplan, behandlingsplan og statusvurderinger for eleverne samt indsatsen i familien. Tilbuddet følger, i samarbejde med visiterende myndighed, løbende op på indsatserne og elevens udvikling med henblik på at justere mål og behandlingsindsatser |
Bedømmelse af kriteriet | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på det fremsendte materiale forud for tilsynsbesøget, samt interview med medarbejdere. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på, at der i meget høj grad, ses en sammenhæng mellem elevernes handleplaner, behandlingsplaner og statusvurderinger, samt indsatsen i familien. Der ses ligeledes et samarbejde med visiterende kommune, hvor der løbende følges op på indsatser og elevernes udvikling med henblik på, at få justeret mål og behandlingsindsatser. Socialtilsynet ligger ydermere vægt på, at der i den fremsendte dokumentation, fremgår mål omkring en elevs selv- transport der skal tages op til næste netværksmøde. Ligeledes ses der i en elevs handleplan, en beskrivelse fra visiterende kommune, omkring elevens fremgang de sidste to år på Kompasset, og at der ikke skal røres ved de eksisterende mål, idet de endnu ikke er helt opfyldt. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 3 | Tilbuddet arbejder systematisk med individuelle indsatser i familien med udgangspunkt i målene fra behandlingsplanen |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt særlig vægt på dokumentationen vedrørende eleverne, herunder behandlingsplaner samt statusbeskrivelser. Derudover er der lagt vægt på interview med medarbejdere herunder også den behandlingssansvarlige psykolog. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at Kompasset arbejder systematisk med individuelle indsatser i familien med udgangspunkt i målene fra behandlingsplanen. Dette ses blandt andet i behandlingsrapporterne, hvor |
der blandt andet ses eksempel på familieindsatser, hvor en forælder får psykoedukation af skolens psykolog, for at bedre at kunne forstå og støtte sit barn i de udfordringer barnet har. ” I løbet af det seneste halve år har der været indlagt forældrevejledningssamtaler ved XXX behandlingsansvarlige psykolog hver 14. dag. Fokus i samtalerne har været at vejlede YYY i, hvordan han bedst kan håndtere XXX hyperaktivitet og impulsivitet samt støtte op om XXX udvikling hjemme.” På Kompassets hjemmeside beskrives det således: Elevens udvikling og trivsel er afhængig af et velfungerende samarbejde mellem hjemmet og skolen. Det er vigtigt, at forældre eller andre omsorgspersoner indgår i det behandlingsarbejde, som er nødvendigt for at imødekomme barnets behov. Derfor arbejder vi tæt sammen med vores elevers familier. Via psykoedukation og løbende vejledning af forældrene sikrer vi en fælles forståelse af de psykologiske aspekter i forhold til barnets diagnoser og problematikker. Socialtilsynet lægger ydermere vægt på, hvorledes at medarbejderne beskriver en systematisk tilgang til behandlingen, hvori at familien inddrages, således at de kan støtte deres barn bedst muligt. Dette kan både gøres via forældresamtaler med en psykolog, samt tæt kontakt i form af telefonsamtaler med de pædagogiske medarbejdere. Afhængig af målene i behandlingsplan, laves der en individuel indsats, således at både forældre og eleven, får den bedst mulige støtte til at udvikle sig i forhold til de givne mål. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 4 | |
Sundhed og trivsel Det er afgørende for kvaliteten i indsatsen, at tilbuddet understøtter elevernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer elevernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer medinddragelse samt selv- og medbestemmelse for eleverne og deres forældre vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. |
Vurdering af tema |
Det er Socialtilsyn Hovedstadens vurdering, at Kompasset i meget høj grad har fokus på at understøtte elevernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Skolen serverer dagligt frokost til eleverne, og har fysisk aktivitet som en integreret del af undervisningen. Skolen har endvidere en respektfuld og anerkendende tilgang til eleverne med fokus på, at inddrage eleverne og deres forældre i forhold til behandlingsplanen, hvor der både er samtaler mellem eleven og medarbejderne, og løbende samtaler mellem medarbejderne og forældrene med henblik på at sikre, at eleven og forældrene kan tage ejerskab i målene, og de indsatser som er beskrevet i behandlingsplanen. Ligeledes er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddet har et relevant fokus på at drage læring af foretaget magtanvendelser, for derigennem at kunne forebygge fremtidige magtanvendelser. Skolen har således et stort fokus på at håndtere, dokumentere, indberette og følge op på magtanvendelser, der trods medarbejdernes anerkendende og respektfulde tilgang til eleverne, har fundet sted. Endelig har socialtilsynet vurderet, at skolen i høj grad har fokus på, at forebygge og håndtere eventuelle overgreb og trusler, dels gennem synlige og tilgængelige voksne, der fører opsyn og arbejder pædagogisk med eleverne, og dels gennem et beredskab, der skal understøtte skolen i at opspore og håndtere, hvis en elev har været udsat for vold eller overgreb. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet understøtter elevernes og forældrenes medinddragelse og indflydelse både i forhold til individuelle mål og indsatser, samt i forhold til hverdagen i tilbuddet |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på det fremsendte materiale forud for tilsynsbesøget, samt interview med medarbejdere og ledelsen. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at Kompasset understøtter eleverne og forældrenes medinddragelse og indflydelse både i forhold til individuelle mål og indsatser, samt i forhold til hverdagen på skolen. Dette ses blandt andet ved, at der afholdes kontinuerlige forældresamtaler, hvor forældrene bliver støttet og hjulpet i forståelsen i deres barns udfordringer. Ligeledes modtager forældrene redskaber til at støtte op omkring deres barns mål og udvikling, så barnet bliver hjulpet bedst muligt i både skoleregi og hjemmeregi, for at opnår bedst mulige resultater. |
Socialtilsynet har ydermere lagt vægt på, at skolen har et velfungerende elevråd, hvor eleverne har mulighed for at komme med ønsker i forhold til ture ud af huset, nyt inventar, forslag til madplanen i kantinen m.m. Der er ligeledes lagt vægt på, at leder oplyser, at de medinddrager eleverne så meget som muligt, også når det handler om indretningen på skolen. Medarbejderne giver af og til eleverne indflydelse på indretningen, hvilket giver eleverne en ansvarsfølelse overfor de fysiske rammer, således at der passes bedre på inventar og samtidig giver det eleverne en lyst til at bidrage til f.eks. at hjælpe med at male væggene m.m. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Eleverne trives i tilbuddet og oplever sig hørt, respekteret og anerkendt |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på elevernes udtalelser, socialtilsynets egne observationer på tilsynsbesøget, samt det fremsendte materiale. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på, at eleverne trives i tilbuddet og oplever sig hørt, respekteret og anerkendt. Dette bekræftes af samtale med eleverne, som under rundvisningen fortæller, at de er glade for gå i skole på Kompasset, da medarbejderne er gode til at lytte og hjælpe dem. Socialtilsynet har ydermere lagt vægt på, at der i behandlingsplanerne flere steder er skrevet, at eleverne trives og udvikler sig i positiv retning. Socialtilsynet lægger særligt vægt på egne observationer ved tilsynsbesøget, hvor eleverne umiddelbart fremstod som værende i trivsel og indgik i et godt samspil med medarbejderne. Særligt kom det til udtryk i en observation i indskolingen, hvor en elev havde det rigtigt svært pga. drilleri fra nogle andre elever. Her fandt eleven stor tryghed i medarbejderen, der tydeligt både hørte, respekteret og anerkendte eleven i dennes frustrationer. Eleven ønskede, at blive krammet af medarbejderen adskillige gange, for at få ro i sit nervesystem, hvilket medarbejderen var god til at rumme og anerkende eleven for. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 3 | Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på forhold, der har betydning for elevernes fysiske og mentale sundhed |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på det fremsendte materiale forud for tilsynsbesøget samt interview med medarbejderne. Der er ligeledes lagt vægt på, at Kompasset i sin pædagogiske indsats har fokus på forhold, der har betydning for elevernes fysiske og mentale sundhed. Dette beskrives blandt andet på tilbuddets egen hjemmeside: Kost og bevægelse er et særligt fokus på Kompasset. Vi spiser varm og sund frokost hver dag, og vi er opmærksomme på den enkelte elevs ernæring. Vi har fokus på at gøre måltidet til en god fællesoplevelse. Bevægelse er en integreret del af dagen. Vi går ture ved den nærliggende Damhussø, spiller fodboldkampe og anvender jævnligt skolens svømmehal. Der er ligeledes i bedømmelsen lagt vægt på, at Kompasset generelt har stort fokus på, at oplyse eleverne i hvorledes at sunde vaner, såsom sund kost, motion, søvn og tandbørstning har betydning for både deres fysiske og mentale sundhed. Medarbejderne oplyser, hvorledes de har haft et forløb med en elev, der var ret påvirket i sin trivsel pga. manglende søvn, usunde kostvaner samt manglende bad og tandbørstning. Medarbejderne har haft et langt forløb med eleven og forældrene, således at eleven kunne få bedre vilkår for at komme i trivsel. Medarbejderne oplyser ligeledes, at de også har dem tilknyttet sundhedsplejerske til at holde foredrag i uge 41 som er sundhedsugen, hvor hele skolen har stort fokus på mentalt og fysisk sundhed. |
Socialtilsynet har ydermere lagt vægt på den måde indsatsen på skolen er organiseret, hvor undervisning, den pædagogiske tilgang og psykologiske behandling er kombineret. Psykologerne er behandlingsansvarlige for alle elever på skolerne, hvilket både omfatter ansvar for tilrettelæggelse af, opfølgning på og dokumentation af den behandlingsmæssige indsats. Derudover fremgår det, at skolen har særligt fokus på elevernes mentale sundhed, idet de elever, der indskrives på Kompasset typisk er udfordret på deres trivsel og selvværd. Skolen faciliterer derfor samtaler, aktiviteter og omsorg, der hjælper eleverne med at komme i trivsel og opnå selvindsigt og selvværd. Socialtilsynet har vurderet, at tilbuddets socialpædagogiske behandlingsindsatser i meget høj grad har til formål at understøtte elevernes mentale trivsel. Der er til sidst lagt vægt på, at skolen har en sundhedsplejerske tilknyttet skolen. Sundhedsplejersken er tilknyttet tre af behandlingsskolerne. Eleverne tilbydes alm. Sundhedsplejerske konsultationer, massage, eller bare komme forbi og f.eks. få plaster på, hvis eleven har slået sig. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 4 | Tilbuddet har, i sin faglige og metodiske tilgang, fokus på at forebygge og håndtere magtanvendelser, nødværgehandlinger og utilsigtede hændelser. Tilbuddet formår endvidere at dokumentere og følge op på sådanne episoder med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på det fremsendte materiale, sidste års tilsynsrapport, samt interview med ledelsen og medarbejderne. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på, at Kompasset har en procedure hvori, at nye medarbejdere får udleveret Københavns Kommunes cirkulære vedrørende magtanvendelser, og at lovgivningen vedrørende magtanvendelser gennemgås med nye medarbejdere ved ansættelse. Medarbejderen skal ligeledes deltage i et introforløb, hvor konflikthåndtering, magtanvendelser og etik er et fokus, ligesom at det er et krav, at alle nye medarbejdere ser en video om magtanvendelse og konflikthåndtering. Formålet med indsatsen er at give medarbejderne redskaber til at analysere adfærd og tilpasse den pædagogiske indsats til det enkelte barn. I bedømmelsen er der ydermere lagt vægt på, at Kompasset i høj grad forebygger og håndterer magtanvendelser, samt dokumenterer og følger op på sådanne episoder med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. Socialtilsynet lægger vægt på ledelsens og medarbejdernes beskrivelser af, at der udarbejdes individuelle afværgekort med henblik på at forebygge konflikter og magtanvendelser, samt en fælles bevidsthed omkring, at forudsigelighed, kontinuitet og struktur for eleverne, medvirker til at forebygge magtanvendelser. Hver gang medarbejderne har oplevet, at en elev har været udadreagerende eller i et uhensigtsmæssigt højt affektniveau, udarbejder teamet omkring eleven et afværgekort i supervisionen. Her nedskrives forskellige triggere og strategier, så man får noteret hvilke situationer, der er svære for eleven, og hvilke gode strategier man kan anvende til at hjælpe eleven til ro igen. Afværgekortene opdateres løbende I bedømmelsen er der særlig lagt vægt på, at der i det fremsendte materiale, ses en indberetning på 48 magtanvendelser på 6 måneder. Fra marts til november 2022. Dette udgør et gennemsnit på 8 magtanvendelser pr. måned, hvilket ligger en anelse højere end sammenlignelige tilbud. Samtidig er det næsten en fordobling i forhold 2020/21, hvor der var 27 magtanvendelser. Leder oplyser, at stigningen af magtanvendelser er et billede af, at Kompasset har haft to meget udadreagerende elever og at ca. halvdelen af magtanvendelserne er deraf. Leder oplyser samtidig, at de efterfølgende har skabt en mindre klasse til den ene elev, hvilket har resulteret i at der ikke har været magtanvendelser på eleven siden. Socialtilsynet anerkender, at skolerne bl.a. retter sig mod elever med udadreagerende adfærd, og at magtanvendelserne således må forstås i sammenhæng med tilbuddets målgruppe. Der kan med fordel stadig være et yderligere fokus og en understøttelse af de allerede meget udmærkede forebyggende tiltag skolerne benytter således at antallet af magtanvendelser, kan nedbringes. |
Bedømmelse af kriteriet | 4 |
Kriterium 5 | Tilbuddets viden og pædagogiske indsatser understøtter, at der ikke forekommer fysiske eller psykiske overgreb i tilbuddet |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på det fremsendte materiale forud for tilsynsbesøget, samt interview med ledelsen. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at medarbejdernes viden og pædagogiske indsatser understøtter, at der ikke forekommer fysiske eller psykiske overgreb i tilbuddet. Dette ses ved at Kompasset generelt har fokus på, at styrke medarbejdernes professionalisme og kompetencer til at håndtere konflikter og magtanvendelser, hvilket kan medvirke til at understøtte, at der ikke forekommer fysiske eller psykiske overgreb i tilbuddet. Der er ligeledes lagt vægt på tilbuddets beredskab i forhold til forebyggelse af overgreb: På Behandlingsskolerne gør vi en stor indsats for at forebygge overgreb. Vi har internt Behandlingscenter med sundhedsfagligt personale (syge- og sundhedsplejersker, børnelæge, børne- og unge psykiater, samt specialpsykologer). 4 ud af vores syge/sundhedsplejersker i Behandlingscenteret har færdiggjort 1,5-årig seksualvejlederuddannelse. Vores seksualvejledere står for: • At klæde vores elever godt på ift. undervisning omkring pubertet, seksualitet, herunder grænser, normer, værdier, menneskesyn, samt deres seksuelle rettigheder m.m. • Undervisning og supervision af vores personale ift. observationer og tegn på overgreb, herunder de tidlige tegn. • Afholdelse af forældregruppeforløb omkring krop, udvikling og seksualitet i samspil med psykiatriske vanskeligheder. • At have forløb med de elever (enten som individuelt forløb eller forløb i lille gruppe) der har grænseoverskridende seksuel adfærd. • Ved mistanke om evt. grænseoverskride seksuel adfærd – både udefrakommende eller mellem vores elever - bliver seksualvejlederne altid inddraget ift. vurdering af alvorlighedsgrad og efterfølgende plan for (be)handlinger. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 5 | |
Organisation og ledelse Det er en væsentlig forudsætning for kvaliteten i sociale tilbud, at der er en organisering fra en kompetent og ansvarlig ledelse. En ledelse, der driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, og som både sætter rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetager den daglige ledelse. |
Vurdering af tema |
Socialtilsynet har vurderet, at Kompasset er organiseret med en kompetent og ansvarlig ledelse, der driver skolen fagligt forsvarligt, og sætter rammerne for skolens strategiske udvikling og varetager den daglige ledelse. Ledelsen er organiseret med en skoleleder, en souschef samt ledende psykolog. Alle tre ledere har relevante uddannelser og erfaring med tilbudstypen og målgruppen fra tidligere ansættelser. Kompassets ledelse understøttes af stab og ledelse fra Behandlingsskolernes koncern i forhold til drift, administration, ledelse og udvikling af skolen. Socialtilsynet har endvidere lagt vægt på, at ledelsen samlet set har ansat medarbejdere med relevante uddannelses- og erfaringsmæssige kompetencer i forhold til at yde undervisning og behandling til målgruppen. Derudover er det vægtet, at eleverne oplever, at medarbejderne er tilgængelige og besidder den nødvendige tålmodighed i forhold til at kunne rumme elevernes udfordringer og støttebehov. Medarbejderne indgår i faglig sparring, supervision og undervisningsforløb i forskellige kontekster, blandt andet i koncernens regi, hvor der jævnligt udbydes temadage og kurser. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddets organisering og indsatser afspejler, at ledelsen har relevante og faglige kompetencer i forhold til at sikre en systematisk tværfaglig indsats |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at Kompassets organisering og indsatser afspejler, at ledelsen har relevante og faglige kompetencer i forhold til at sikre en systematisk tværfaglig indsats. Skoleleder er udannet lærer og har været skoleleder i ca. 1,5 år på Kompasset. Tidligere var hun ansat som lærer på en af de andre behandlingsskoler. Skoleleder har taget relevante kurser og har en skolelederuddannelse fra Københavns kommune af. Skoleleder har mange års erfaring som skolelærer bag sig og ser det som en kompetence, at alle i ledelsen har prøvet at være på gulvet tidlig. Souschef er udannet pædagog og har været ansat i Kompasset siden 2015. Har de sidste 5 år været ansat som souschef. Souschef har erfaring med målgruppen fra tidligere ansættelse. Ledende psykolog har været ansat i Kompasset i 3,5 år, hvoraf hun i maj 2022 overgår til stillingen som ledende psykolog. Ledende psykolog har adskillige relevante kurser bag sig. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at medarbejdere beskriver en lydhør ledelse, samt at socialtilsynet ved observationer ser en ledelse, der er nærværende og bl.a. spiser frokost med børnene, og at ledelsen altid er tilgængelig for eleverne og medarbejderne. |
Endelig har socialtilsynet lagt vægt på, at Kompasser indgår som en af flere skoler under Behandlingsskolerne, og at koncernen har en række ledelses- og administrationsunderstøttende instanser som sikrer kontinuitet i tilbuddet. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddet benytter sig af faglig sparring og ekstern supervision. Ledelsen sikrer, at medarbejdernes opdaterede viden og kompetencer implementeres i behandlingsindsatserne |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen har socialtilsynet lagt vægt på interview med medarbejdere og ledelsen, samt den fremsendte dokumentation. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at Kompasset benytter sig af både faglig sparring og supervision. Kompasset benytter sig kun af ekstern supervision til den ene psykolog, forbindelse med opnåelse af autorisation. Hvor den anden psykolog modtager supervision af ledende psykolog på stedet og chefpsykolog. Medarbejderne modtager intern sagssupervision af skolens egne psykologer. Psykologerne supervisere de team hvor deres elever er i, således at det er teamet omkring det enkelte barn, der superviseres sammen. Dette forekommer hver 2.uge. I efteråret er der startet supervision op for medarbejderne på tværs af klasserne, hvor supervisionen handler om medarbejdernes trivsel og udfordringer. Denne supervision varetages ligeledes af skolens interne psykologer. Der kan også tilbydes individuelt supervision til en medarbejder, hvis der er behov for dette. Socialtilsynet ser positivt på, den nye form for medarbejder-supervision og ser det som en fin udvikling for medarbejderne. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 3 | Eleverne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale der har indsigt i deres individuelle behandlingsmål og de pædagogiske indsatser der er tilrettelagt for den enkelte elev. |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på det fremsendte materiale forud for tilsynet, samt interview med medarbejderne og udtalelser fra eleverne. I bedømmelsen er der yderligere lagt vægt på, at eleverne i forhold til deres behov, i meget høj grad har tilstrækkelig kontakt til medarbejdere, der har indsigt i deres individuelle behandlingsmål og de pædagogiske indsatser, der er tilrettelagt for den enkelte elev. Dette ses blandt andet ved, at der stort set i alle klasser er 1 medarbejder til 2 elever. Under tilsynsbesøget observerede socialtilsynet ligeledes en elev der havde 1:1. Det udgør ofte en klassenormering på ca. 3 medarbejdere til 4-6 elever. Det er altid de samme medarbejdere der er tilknyttet hver enkelt klasse, således at der skabes en tryghed og forudsigelighed for eleverne, samt at medarbejderne kender elevernes individuelle behandlingsmål og kan arbejde ud fra dem i hverdagen. Der er ligeledes lagt vægt på, at skolen har fokus på at skabe stabilitet omkring eleverne, hvilket opnås ved, at der er en gennemgående pædagog i hver klasse, mens at lærerne kan skifte afhængig af fag og kompetencer, dog er de som tidligere nævnt ofte tilknyttet samme klasse så meget som muligt. Socialtilsynet observerer, at der er en rolig og venlig atmosfære i klasserne, og at der ses voksne omkring eleverne, således at alle elever kan være eller komme i kontakt med en medarbejder hele tiden. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 4 | Personalegennemstrømningen og sygefraværet på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen ændres fra 5 til 4. Der er i bedømmelsen lagt vægt på det fremsendte materiale samt interview med ledelsen. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at personalegennemstrømningen er været væsentlig højere end tidligere med en personalegennemstrømning på 20 %. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder oplyser, at da vedkommende blev ansat i lederstillingen, blev der af naturlige grunde kigget på medarbejdersammensætningen, hvor det viste sig at der var ansat en for høj normering af lærer, hvilket resulteret i, at der skulle nedlægges 5 lærerstillinger. De involverede lærer blev dog omplaceret på andre skoler, med afskediget fra Kompasset. Leder oplyser, at der var et mindre antal af medarbejdere, der opsagde deres stilling pga. lederskiftet og de konsekvenser det fik. Socialtilsynet har i bedømmelsen lagt vægt på, at der nu er stabilitet i medarbejdergruppen, og at medarbejderne giver udtryk for, at de oplever medarbejdergruppen som stabil. Tilbuddets sygefravær ligger på 7,5 %, hvilket ikke er på højere niveau end sammenlignende arbejdspladser. | |
Bedømmelse af kriteriet | 4 |
Tema 6 | |
Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de rette kompetencer, og det vil sige uddannelse, erfaring og viden, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender samt elevernes aktuelle behov. Kompetencerne skal afspejle sig både i forhold til de faste medarbejdere og de timeansatte medarbejdere. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har et strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering, at den samlede medarbejdergruppe besidder de fornødne kompetencer og fremstår velreflekteret i forhold til skolens målgruppe. Medarbejdergruppen er primært sammensat af lærer, pædagoger, og psykologer, alle med faglige relevante efteruddannelser og erfaringer. Flere af de ikke fastansatte medarbejdere har forskellige baggrunde bag sig, flere af dem er miljøterapeuter. Det er socialtilsynets vurdering, at medarbejderne på Kompasset har relevante uddannelser, erfaringer og viden og møder eleverne med forståelse for deres situation og behov. Socialtilsynet vurderer, at Kompasset formål om at arbejde helhedsorienteret med hver enkelt elev, understøttes af, at der er ansat lærere, psykologer og pædagoger, og at eleverne har adgang til psykiater, børnelæge, sygeplejersker og sundhedsplejersker internt i Behandlingsskolernes regi. Socialtilsynet vurderer, at der i meget høj grad er fokus på at opdatere medarbejdernes viden og kompetencer på tværs af skolerne i Behandlingsskolernes regi. Derudover er det socialtilsynets vurdering, at skolens ledelse kontinuerlig iværksætter kompetenceudvikling inden for relevante temaer, der relaterer sig til den daglige indsats, rettet mod målgruppen. Socialtilsynet ser således en skole, der hele tiden er i udvikling for at sikre en skole og en indsats, af faglig høj kvalitet, der er tilpasset skolen målgruppe og dennes behov. Det ses ligeledes, at medarbejderne forholder sig respektfuldt, professionelt og anerkendende til elevernes ressourcer såvel som støttebehov. Socialtilsynet vurderer, at Kompassets medarbejdere har relevante uddannelsesmæssige forudsætninger for at arbejde med skolens målgruppe, tilgange og metoder. Endeligt vurderer Socialtilsynet, at medarbejderne på skolen forholder sig respektfuldt, professionelt og anerkendende til elevernes ressourcer såvel som støttebehov, ligesom det høres i interviews med medarbejderne, at de har stort fokus på deres faglige indsigt og i deres mulighed for at erhverve sig ny og mere viden om behandlingsopgaven. Ved sidste tilsyn blev der givet et udviklingspunkt der lød således: På Behandlingsskolernes liste over kurser og temadage, der fungerer som er et ”kursuskatalog”, er oplæg/foredrag og undervisning primært af intern karakter og afholdes ved interne ressourcer/kompetencer. Adspurgt siger ledelsen, at der har været 1 eksternt kursus, men ellers er tilbuddene på listen alle interne. Socialtilsynet opfordrer Behandlingsskolerne til også at benytte ekstern faglig inspiration i den ellers relevante række at tilbud til medarbejderne om faglige løft mv. Ifølge leder er dette effektueret og der ses derfor flere eksterne foredragsholdere ude og ikke kun interne foredragsholdere. Udviklingspunktet ses derfor opfyldt og fjernes af denne årsag. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddets medarbejdere besidder relevante faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Tilbuddet sikrer løbende systematisk |
opkvalificering af medarbejderne konkret i forhold til målgruppens behov og tilbuddets faglige tilgange og metoder. | |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen er der lagt vægt på interview med medarbejdere og ledelsen. Derudover er der lagt vægt på oversigten over medarbejderne, hvoraf deres uddannelsesbaggrund fremgår. Endvidere er der lagt vægt på skolens kompetenceudviklingsplan. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at medarbejderne besidder relevante faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov og skolen metoder. I det fremsendte materiale, dokumenteres det at størstedelen af medarbejderne enten er uddannet pædagoger eller lærer. Det fremgår at både pædagoger, lærer og psykologer alle har relevante kurser og efteruddannelser med sig. I bedømmelsen er der særlig lagt vægt på, at Kompasset har en kompetenceudviklings strategi, hvori der meget konkret beskrives, at for at gøre medarbejderne så kompetente som muligt, så de kan håndtere og udvikle børnene på bedst mulig vis, tilbydes de flere forskellige former for kompetenceudvikling. Her kan bl.a. nævnes: • Sagssupervision hver 14 dag. • Uddannelsesdag - fælles for alle skolerne, hvor interne og eksterne foredragsholder inviteres. • Torsdagsoplæg - Medarbejderne har mulighed for et ekstra kompetenceløft ved undervisning i forskellige diagnoser. Hertil undervises også i forskellige praksiseksempler, hvor der kobles teori til. • Sommeruniversitet - Universitetet forløber over to dage, og som medarbejder deltager man enten i starten eller i slutningen af sommerferien. Her udbydes en bred vifte af oplæg og kan indeholde emner indenfor de forskellige diagnosebilleder, social skills, digitalisering, den gode undervisningstime, selvskadende adfærd m.m. I bedømmelsen er der ydermere lagt vægt på det fokus, som Kompasset har i at få nyansatte bedst muligt med fra start, således at de bliver klædt bedst muligt på til den faglige arbejdsopgave. Der er udarbejdet en systematik hvorledes at medarbejderne læres op, der bliver bl.a. tildelt en mentorordning. Oplæringen foregår via psykologerne. Xxxxxxxxx har ledelsen besluttet, at flere af de faglige oplæg, der tidligere var frivilligt at deltage i, nu er obligatorisk, da ledelsen stræber efter vigtigheden i en fælles forståelse. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med eleverne, at medarbejderne har relevante og faglige kompetencer |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen fastholdes. I bedømmelsen er der lagt vægt på socialtilsynets egne observationer i forbindelse med tilsynsbesøget den 7 december 2022. Socialtilsynet har deltaget i tre forskellige undervisningstimer i henholdsvis indskolingen, mellemtrinet og udskolingen. Fælles for alle tre observationer er, at medarbejderne udviser relevante og faglige kompetencer i samspil med eleverne. Under observationen i indskolingen opstår der en konfliktoptrappende episode mellem nogle af eleverne, hvor lærerne må gribe ind. Det resulterer, i at den ene medarbejder er alene med 4 elever, hvoraf konflikten stadig fortsætter. Medarbejderen udviser kontrol over situationen og bruger sine faglige kompetencer i samspil med stor empati over for eleverne, til at skabe ro i klassen igen. Medarbejderen var rolig under hele situationen, og det var tydeligt at hun anvendte relevante faglige metoder, til både at løse konflikten og empatisk at tage hånd om en elev, der tydelig var påvirket af situationen. Ligeledes observerede socialtilsynet i de andre klasser, at medarbejderne havde et fint samspil med eleverne. Der blev både udvist faglige kompetencer samt en respektfuld og omsorgsfuld måde at møde eleverne på. Socialtilsynet lægger således vægt på i bedømmelsen, at medarbejderne fremstår med relevante og faglige kompetencer i samspillet med eleverne, hvor de afstemmer og møder eleverne på deres præmisser. Socialtilsynet har ved tilsynsbesøget observeret, at medarbejderne har et godt kendskab til den enkelte elev og kan se, hvornår denne bliver urolig eller oplever at noget er svært, hvor medarbejderen ved hvordan vedkommende skal møde eleven i det. |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 7 | |
Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, som ramme om elevernes skolegang og behandlingstilbud. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe samt understøtter indsatsens formål og indhold. Det er vigtigt, at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser elevernes interesser og behov for at sikre elevernes trivsel, behov for afskærmning, udfoldelsesmuligheder og mulighed for at indgå i sociale aktiviteter. |
Vurdering af tema |
Det er socialtilsynets vurdering at de fysiske rammer i meget høj grad imødekommer eleverne særlige behov og tilbuddets formål. Kompasset har lagt vægt på, at skolen skal fremstå pæn og imødekommende, hvilket de er lykkes godt med. Skolen har taget højde for elevernes behov, ved at alle eleverne har individuelle borde hvor de kan afskærmes. Når de har brug for ro og færre stimuli, samt fællesbord til fælles klasseundervisning. Kompasset er centralt beliggende i Vanløse, hvilket medvirker til, at eleverne har let adgang til offentlige transportmidler, indkøb og grønne områder. Beliggenheden bevirker ligeledes, at eleverne har adgang til Behandlingsskolernes fælles faglokaler, hvor undervisning i idræt, fysik og biologi foregår. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | De fysiske rammer og faciliteter imødekommer elevernes særlige behov og tilbuddets formål. Indretningen afspejler at tilbuddet har en relevant viden om målgruppens behov for særlig indretning med mulighed for afskærmning, individuel og fælles undervisning, pauserum, aktivitetsrum og mulighed for fysisk aktivitet inde såvel som udendørs. |
Bedømmelse af kriterium | |
Bedømmelsen ændres fra 4 til 5 I bedømmelsen er der lagt vægt på de observationer socialtilsynet har gjort sig ved tilsynsbesøget, samt interview med både medarbejdere og ledelsen. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at de fysiske rammer på Kompasset understøtter elevernes udvikling og trivsel i meget høj grad. Socialtilsynet lægger vægt på, at de fysiske rammer er pæne og imødekommende. Selvom skolen undertiden oplever, at eleverne i nogle situationer ødelægger ting i affekt, har skolen hele tiden et stort fokus på, at få repareret tingene, når dette sker. I bedømmelsen er der ydermere lagt vægt på, at fællesarealerne er funktionelle og rolige. Socialtilsynet har særligt lagt vægt på, at klasselokalerne imødekommer elevernes behov. Der er både mulighed for fælles undervisning og individuel fordybelse. Dette ses blandt andet ved, at alle har en afskærmet plads, og samtidig kan der være fælles undervisning i de fleste klasser ved et bord i midten af klasselokalet. Klasselokalerne er indrettet hyggeligt og med både læring og trivsel i fokus. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Eleverne trives i de fysiske rammer |
Bedømmelse af kriterium |
Bedømmelsen ændres fra 4 til 5. I bedømmelsen er der lagt vægt på socialtilsynets egne observationer, samt elevernes og lederes udtalelser under tilsynsbesøget. I bedømmelsen er der ydermere lagt vægt på, at leder fortæller, at de har fået skabt en god ”passe-på” mentalitet hos eleverne, således at der er færre ting, der bliver ødelagt i affekt. Eleverne har medindflydelse på hvorledes skolens fysiske rammer ser ud, hvilket gør at de passer bedre på tingene. Xxxxx fortæller om et par elever, der havde rykket leder for at komme i gang med at male et af rummene på skolen, da rummet trængte til en kærlig hånd. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at eleverne fortæller, at de trives i de fysiske rammer og at en elev nævner særligt, at det nye gamerrum og kanin-gården er gode alternativer når man trænger til at trække sig. Socialtilsynet observeret på tilsynsbesøget, hvorledes en af elev lå og sov på en sofa i klassen, da han var blevet syg og ventede på at blive hentet af sine forældre. Socialtilsynet observeret en vis form for tryghed i at eleven stadig kunne blive i klassen og at det heller ej påvirket de andre, at en elev lå og sov. Samtidig gav de fysiske rammer mulighed for, at eleven kunne trække sig over på sofaen og stadig bevare trygheden i er velkendt klasselokale, elever og medarbejdere, i stedet for at skulle vente på sine forældre i et fælleslokale eller på kontoret. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |