KØBSAFTALE
Ejerlav: Paderup By, Kristrup
Matr. nr.: Del af 4dt
Beliggende: Paderup Mosevej
KØBSAFTALE
(tilbudsformular indtil underskrevet af sælger)
§ 5 – Anvendelsesbegrænsninger og forpligtelser 3
§ 8 – Arkæologiske interesser 4
§ 9 – Betingelser for handlen 4
§ 12 – Beløb, navn på køber (tilbudsformular). 5
§ 1 - Parterne
Randers Kommune Laksetorvet 1
8900 Randers C
cvr. nr. 29189668
sælger og endelig overdrager herved til køber i henhold til aftalens §11
§ 2 – Det solgte
stk. 1. del af matr. nr. 4dt, Paderup By, Kristrup, med et areal på ca. 2.345 m2.
stk. 2. Det solgte areal er beliggende ved Paderup Mosevej. Se kortbilag. Kortbilaget angiver alene det omtrentlige areal der sælges, idet arealet ikke er opmålt ved landinspektør.
stk. 3. Arealet sælges, som det er og forefindes, med træer, beplantninger, bevoksninger mv.
Stk. 4. Sælger påtager sig intet ansvar for jordbundsforholdene og køber kan ikke gøre krav gældende af nogen art som følge af jordbundsforholdene, herunder for udgifter til ekstrafundering eller pilotering.
stk. 5. Arealet sælges endvidere med de rettigheder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger. Med hensyn til de på grunden hvilende servitutter og andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen.
stk. 6. Arealet er ikke selvstændigt matrikuleret. Køber skal ved udstykning eller arealoverførsel sørge for, at arealet fraskilles den øvrige del af matr. nr. 4dt Paderup By Kristrup. Køber skal indsende ansøgning herom senest 30 dage efter købet er godkendt af Randers Byråd. Udstykning skal ske i overensstemmelse med lokalplanen. Køber afholder alle udgifter til den matrikulære berigtigelse.
Stk. 7. Randers Kommune skal godkende den endelige udstykningsplan, herunder det antal m2 der fraskilles den oprindelige matrikel.
Stk. 8. Arealet er ikke byggemodnet. Køber afholder alle udgifter til byggemodning og køber afklarer tilslutningsmulighederne med de enkelte forsyningsselskaber. Randers Kommune påtager sig intet ansvar for mulighederne for tilslutning til forsyninger.
§ 3 – Købesummen
stk. 1. Købesum fremgår af nærværende aftales § 11. Arealet udbydes med en mindste pris på
600.000 kr.
Stk. 2. Tilbudssummen anføres af køber på nærværende aftales § 11, og er at regne som et tilbud, indtil sælger har accepteret tilbuddet og påført underskrift på aftalen. Købesummen skal tillægges moms i henhold til gældende lovgivning og skal betales af køber ud over købesummen.
stk. 3. Køber skal afgive sit bud senest den 1. juni 2019.
stk. 4. Det solgte areal er ikke særskilt vurderet. Værdien af det solgte areal på anmeldelsestidspunktet svarer efter parternes bedste skøn til købesummen.
stk. 5. Senest 14 dage efter sælgers accept af handlen, erlægges købesummen i henhold til § 11.
Beløbet bedes overført til kommunens konto i Nordea 2211-5908764988 under henvisning til sagsnr. 82.02.00-Ø54-24-18.
§ 4 – Overtagelsesdag
stk. 1. Arealet overtages af køber 7 dage efter Randers Byråds godkendelse, med hvilken dag som skæringsdag, der skal udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse.
§ 5 – Anvendelsesbegrænsninger og forpligtelser, herunder bebyggelsespligt
stk. 1. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 677, hvortil der henvises.
Stk. 2. Arealet skal vejbetjenes fra Paderup Mosevej. Kommunen kan pålægge køber at afholde omkostninger til forbedringer af Paderup Mosevej, ligesom Kommunen har mulighed for at pålægge ejeren af arealet at deltage i den fremtidige vedligeholdelse af Paderup Mosevej.
stk. 3. Der skal anlægges stier som anført i lokalplanen.
stk. 4. Bebyggelsesprocenten for delområde 1, som arealet er beliggende indenfor er 35% gældende for området under ét. Dog må det ubebyggede areal på den enkelte grund ikke være mindre en 1½ gange det bebyggede areal.
stk. 5. Arealet er omfattet af landbrugspligt. Landbrugspligten skal ophæves efter § 6 eller § 7 i lov om landbrugsejendomme, inden arealet kan udstykkes og overgå til den i lokalplanen planlagte anvendelse. Køber forestår og afholder alle udgifter til ophævelse af landbrugspligten.
stk. 6.. Grunden må ikke videresælges i ubebygget stand.
stk. 7. Køber er forpligtet til senest tre år efter overtagelsesdagen at påbegynde bebyggelse af grunden og fuldføre byggeriet inden for rimelig tid efter påbegyndelsen. Ved rimelig tid forstås den frist, som fastsættes i henhold til byggetilladelsen. Såfremt byggeriet ikke er færdiggjort og køber har fået afslag eller undladt at søge om en forlængelse af fristen i henhold til byggetilladelsen, anses nærværende frist uden videre for overskreden.
stk. 8. Fælles for såvel videresalgsforbuddet som byggepligten gælder det endvidere, at byggeriet skal være af en sådan karakter og størrelse i forhold til grunden, at der ikke må antages at foreligge omgåelse. Bevisbyrden herfor påhviler køberen.
stk. 9. Sælger har tilbagekøbsret – men ikke pligt - til grunden eller det areal, der sælges, for et beløb svarende til købesummen efter nærværende skøde uden tillæg af renter eller andet og
med fradrag af de af sælger afholdte tinglysningsafgifter vedrørende såvel nærværende handel som tilbagekøb, dersom bebyggelsen ikke påbegyndes og fuldføres som angivet straks ovenfor. De nødvendige handlinger til brug for den praktiske gennemførelse af tilbagekøbet kan gennemtvinges via Fogedretten, uden der forinden foreligger en anerkendelsesdom og uden sikkerhedsstillelse.
§ 6 – Omkostninger
stk. 1. De med denne overdragelse forbundne udgifter til tinglysning af skøde afholdes af sælger under forudsætning af, at berigtigelsen varetages af sælger. Tinglysningsafgiften betales af parterne med en halvdel til hver.
Stk. 2. Alle omkostninger ved udskillelse af arealet fra matr. nr. 4dt, Paderup By, Kristrup påhviler køber.
§ 7 - Grundejerforening
Stk. 1. Der skal for området samlet oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere indenfor lokalplanens delområde 1, som skal forestå drift og vedligeholdelse af lokalplanområdets fælles arealer og anlæg. Der skal tinglyses servitut om pligt til medlemspligt på de enkelte ejendomme.
§ 8 – Arkæologiske interesser
Stk. 1. Museum Østjylland oplyser, at der er registreret fortidsminder i umiddelbar nærhed af arealet, se lokalplanens s. 20 ”Arkæologiske interesser”. Der er derfor en sandsynlighed for, at der også på arealet vil findes fortidsminder.
Stk. 2. Der er ikke foretaget forundersøgelser for fortidsminder på arealet. Museum Østjylland anbefaler, at der laves forundersøgelser inden anlægsarbejdet igangsættes.
Stk. 3. Findes der under jordarbejdet på arealet spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, idet omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Østjylland jf. museumslovens § 27, stk. 2. Køber kan ikke overfor sælger gøre krav gældende hverken i form af ophævelse af aftalen, erstatning eller forholdsmæssigt afslag for forsinkelser, omkostninger eller begrænsninger i anvendelsen af arealet som følge af arkæologiske forhold.
§ 9 – Betingelser for handlen
stk. 1. Nærværende købsaftale er betinget af købesummens betaling og den matrikulære udskillelse af arealet. Når betingelserne er opfyldt, er sælger pligtig at udstede endeligt skøde.
Stk. 2. Køber erklærer ved sin underskrift at være bekendt med købsaftalens bestemmelser.
Stk. 3. Handlen er betinget af Randers Byråds godkendelse.
Stk. 4. Randers Byråd forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne tilbud, jf. bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme § 6.
§ 10 – Bilag
stk. 1. Arealet sælges efter offentligt udbud og aftalegrundlaget består udover nærværende købsaftale af:
• Kort over matriklen med omtrentlig angivelse af arealet
• Udbudsmaterialet inkl. udbudsannoncer
• Lokalplan nr. 677
stk. 2. Køber erklærer ved sin underskrift af have modtaget kopi af udbudsmaterialet inkl. bilag.
stk. 3. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem udbudsmaterialet og nærværende købsaftale, har sidstnævnte forrang.
§ 11 - Ejendomsvurdering
Stk. 1. Ejendommen er ikke selvstændigt vurderet. Køber skal umiddelbart efter udskillelse af arealet fra matr. 4dt, ansøge om at få matriklen selvstændigt vurderet. Køber overtager forpligtelsen for betaling af grundskyld og ejendomsværdiskat fra overtagelsesdagen svarende til en forholdsmæssig andel af matr. nr. 4dt Paderup By, Xxxxxxxx.
§ 12 – Beløb, navn på køber (tilbudsformular).
Undertegnede køber/tilbudsgiver:
Navn:
Cvr. nr./Cpr. nr. E-mail:
køber en grund som nærmere specificeret i § 2 til følgende pris:
kr.
(Tilbuddet skal tillægges moms iht. Gældende lovgivning)
Indtil aftalen er underskrevet af sælger, er den at betragte som et tilbud til sælger.
Tilbuddet er bindende for tilbudsgiver/køber til og med d. 12. september 2019.
Underskrifter:
Som tilbudsgiver/køber: Sted:
den
navn og stilling bedes tillige angivet medblokbogstaver
Som sælger:
RANDERS BYRÅD, den
Xxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx
Borgmester Direktør, Udvikling, miljø og teknik