E - B O G S A F T A L E Mellem XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX (herefter kaldt forfatteren) og FORLAGET
E - B O G S A F T A L E
Mellem
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
(herefter kaldt forfatteren)
og
FORLAGET
1. Værket og udgivelse
1.1 Forfatteren overdrager hermed på de i denne aftale indeholdte vilkår forlaget eneret til at lade nedennævnte værk fremstille som e-bog på dansk til download og streaming samt til at forestå salg og distribution af samme, herunder også gennem salg af dele af værket og ved
særlige salgs- og distributionsformer bl.a. via bibliotekernes e-bogsudlån.
Den samme e-bog kan udbydes i flere tekniske formater på én gang.
Titel: XXXXXXXX - ISBN: XXXXXXX
Udgivelse som e-bog betyder, at værket udgives på et digitalt medium, hvis indhold kun kan
tilegnes af slutbrugeren ved hjælp af digital teknologi. Digital udgivelse omfatter fremstilling af
fysiske digitale medier (cd-rom, dvd m.v.). Desuden omfattes trådbunden eller trådløs digital
tilrådighedsstillelse af værket for offentligheden på en sådan måde, at denne kan få adgang til
det på et individuelt valgt sted og tidspunkt, herunder via internet og lign.
1.2 Alle andre rettigheder tilhører forfatteren, medmindre der er indgået anden skriftlig aftale.
1.3 Forlaget forpligter sig til at udgive e-bogen inden 12 måneder fra aftalens indgåelse eller, hvis værket ikke er udgivet, fra udgivelse af værket i anden form. Forlaget skal sørge for, at værket markedsføres på en måde, der svarer til værkets karakter, afsætningsmuligheder og øvrige
omstændigheder, og kan herunder som led i markedsføringen uden udbetaling af honorar lade
korte uddrag af værket gengive trykt og digitalt. Udgivelsestidspunktet er foreløbig fastsat til
XX.XX.20XX.
1.4 Forlaget forpligter sig til at forsyne e-bogen med passende, tidssvarende og effektiv
kopibeskyttelse
2. Forlæg
2.1 Som grundlag for e-bogen anvendes endeligt manus eller, hvis værket allerede er udgivet, nyeste udgave. Har værket ikke tidligere været udgivet, skal forlaget give forfatteren adgang til at foretage ændringer i forhold til det til grund liggende manus, som ikke volder
uforholdsmæssige omkostninger eller forandrer værkets karakter.
2.2 Såfremt det til grund liggende trykte værk udkommer i ny ændret udgave, har forfatteren ret til at kræve, at distribution af den ikke reviderede e-bog indstilles senest 2 måneder efter udgivelse af den ændrede, trykte udgave, medmindre forlaget genudgiver e-bogen i revideret
form.
3. Honorar
3.1 Forfatteren modtager for udnyttelse af e-bogen følgende honorar af nettoprisen eksl. moms (pris til forhandler, bibliotek eller anden distributør eller slutbruger ekskl. rabatter og distributionsgebyr1) for solgte eksemplarer:
De fleste forlag:
-
Xxxxx solgte eksemplarer (stk.)
Royalty af nettoprisen
1 – 1.000
25 %
1.001 - 2.000
27 %
2.001 - 3.500
28 %
3.501 -
30 %
Xxxxxxxxx & Ringhof:
-
Xxxxx solgte eksemplarer (stk.)
Royalty af nettoprisen
1 – 1.5000
25 %
1.5001-3000
27 %
3001-
50 %
3.2 Sælges e-bogen via abonnementsordning eller anden særlig distribution, hvor brugeren f.eks. får en begrænset adgang til udnyttelse af e-bogen (tilgængeliggørelse i en afgrænset periode (”udlån”) eller andre begrænsninger), skal forlaget sikre registrering af styksalget hos slutkunde eller detailhandler. Distribueres e-bogen i dele, f.eks. ved salg af et kapitel, tæller hvert delsalg for 0,25 solgt eksemplar.
3.3 Honoraret afregnes efter salg to gange om året efter opgørelse af salget i det umiddelbart
foregående halvår pr. 31. december, henholdsvis 30. juni. Udbetalingen skal foretages senest
ultimo juni, henholdsvis medio december, i det følgende halvår.
3.4 Forlaget kan lave samarbejdsaftaler og aftale faste rabatter med udvalgte forhandlere, samt føre kampagner med e-bogen. Der skal dog indgås særlig honoraraftale ved salg af e-bogen som særudgave.
4. Frieksemplarer
4.1 Forfatteren modtager et frieksemplar af den færdige e-bog. Forfatteren kan rekvirere op til 5 yderligere frieksemplarer ved henvendelse til forlaget.
4.2 Forlaget kan i forbindelse med markedsføring af e-bogen give anmeldere og andre adgang til e-bogen uden betaling af honorar op til i alt [120] gange.
5. Tilbagegang af rettigheder
5.1 Såfremt forlaget ikke har udgivet e-bogen inden den i pkt. 1. 3 fastsatte frist, går de ved denne aftale overdragne rettigheder til udgivelse af e-bogen tilbage til rettighedshaveren, der herefter frit kan udnytte disse, medmindre forsinket udgivelse skyldes udgivelseshindringer, der er uden for forlagets råden, herunder hindringer der skyldes forfatterens forhold.
5.2 Er e-bogen mindst 2 år efter udgivelse som e-bog udsolgt, går de ved denne aftale overdragne rettigheder ligeledes tilbage til forfatteren, hvis forlaget ikke senest 1 måned efter at have modtaget skriftlig begæring har bundet sig til at gøre e-bogen tilgængelig, jf. pkt. 5.3, og/eller præsteret et salg som angivet i pkt. 5.3 senest 6 måneder fra acceptens dato.
5.3 E-bogen anses for udsolgt, hvis den i digital form ikke længere er tilgængelig for salg på samme måde og i samme omfang som forlagets lignende digitale udgivelser, og/eller hvis det årlige salg er under [20] eksemplarer eller hvad der svarer hertil.
5.4 Hver part kan forlange aftalen genforhandlet 2 år efter, at værket første gang er gjort tilgængelig som e-bog. Kan parterne ikke nå til enighed, går e-bogsrettighederne tilbage til
forfatteren.
6. Tredjemands krænkelse
6.1 I tilfælde af tredjemands krænkelse af ophavsretten til værket skal forlaget i rimeligt omfang søge at bringe krænkelsen til ophør og rejse eventuelt erstatningskrav mod tredjemand,
såfremt en mindelig ordning ikke kan opnås. Forfatteren skal bakke forlaget op i denne proces.
7. Overdragelse af rettigheder
7.1 Den forlaget ifølge denne aftale tilkommende ret kan kun overdrages til andre ved
overdragelse af hele forlagsvirksomheden eller særlige områder deraf.
Dato: Dato:
_________________________________ _______________________________
Forfatter Forlaget
__________________________________ ________________________________
CPR nr./CVR nr.: Ansvarshavende redaktør
Tilgodehavender bedes indsat i mit pengeinstitut:
Xxx.xx. (4 cifre): _ _ _ _
Kontonr. (10 cifre): _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
1 Forlaget indestår for, at distributionsgebyret ikke overstiger 6 % af nettoprisen. Distributionsgebyret kan ved kampagner og tidsbegrænsede rabataftaler procentvis være højere.