DATABEHANDLERAFTALE MELLEM
DATABEHANDLERAFTALE MELLEM
(herefter ”Kunden”)
&
Conventus A/S
Sinding Xxxxxxxxx 0
7400 Herning
CVR‐nr.: 32885675
(herefter ”Conventus”)
Conventus A/S • Sinding Xxxxxxxxx 0 • DK‐7400 Herning • Tlf. x00 0000 0000 • CVR.: 32885675 • xxx.xxxxxxxxx.xx Revision udgivet 12. september 2018
1 Indhold
2 Baggrund for databehandleraftalen 3
3 Den dataansvarliges forpligtelser og rettigheder 4
4 Databehandleren handler efter instruks 4
5 Fortrolighed 4
6 Behandlingssikkerhed 5
7 Anvendelse af underdatabehandlere 5
8 Overførsel af oplysninger til tredjelande eller internationale organisationer 7
9 Bistand til den dataansvarlige 7
10 Underretning om brud på persondatasikkerheden 8
11 Sletning og tilbagelevering af oplysninger 9
12 Tilsyn og revision 9
13 Parternes aftaler om andre forhold 10
14 Ikrafttræden og ophør 10
Bilag A ‐ Sikkerhed 11
Bilag B – Oplysninger om lokationer. 13
Bilag C ‐ Instruks 14
Bilag D – Parternes eventuelle regulering 15
2 Baggrund for databehandleraftalen
1. Denne aftale fastsætter de rettigheder og forpligtelser, som finder anvendelse, når databe‐ handleren foretager behandling af personoplysninger på vegne af den dataansvarlige.
2. Aftalen er udformet med henblik på parternes efterlevelse af artikel 28, stk. 3, i Europa‐ Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysi‐ ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så‐ danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (Databeskyttelsesforordningen), som stiller specifikke krav til indholdet af en databehandleraftale.
3. Databehandlerens behandling af personoplysninger sker med henblik på opfyldelse af parternes ”hovedaftale”.
4. Databehandleraftalen og ”hovedaftalen” er indbyrdes afhængige, og kan ikke opsiges sær‐ skilt. Databehandleraftalen kan dog – uden at opsige ”hovedaftalen” – erstattes af en an‐ den gyldig databehandleraftale.
5. Denne databehandleraftale har forrang i forhold til eventuelle tilsvarende bestemmelser i andre aftaler mellem parterne, herunder i ”hovedaftalen”.
6. Til denne aftale hører fire bilag. Bilagene fungerer som en integreret del af databehandler‐ aftalen.
7. Databehandleraftalens bilag A indeholder nærmere beskrivelse af de tekniske og organisa‐ toriske sikkerhedsforanstaltninger, som Conventus har ansvar for at gennemføre.
8. Databehandleraftalens bilag B indeholder den dataansvarliges betingelser for, at databe‐ handleren kan gøre brug af eventuelle underdatabehandlere, samt en liste over de eventu‐ elle underdatabehandlere, som den dataansvarlige har godkendt.
9. Databehandleraftalens bilag C indeholder en nærmere instruks om, hvilken behandling da‐ tabehandleren skal foretage på vegne af den dataansvarlige (behandlingens genstand), hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der som minimum skal iagttages, samt hvordan der føres tilsyn med databehandleren og eventuelle underdatabehandlere.
10. Databehandleraftalens Bilag D indeholder parternes eventuelle regulering af forhold, som ikke ellers fremgår af databehandleraftalen eller parternes ”hovedaftale”.
11. Databehandleraftalen med tilhørende bilag opbevares skriftligt, herunder elektronisk af begge parter.
12. Denne databehandleraftale frigør ikke databehandleren for forpligtelser, som efter data‐ beskyttelsesforordningen eller enhver anden lovgivning direkte er pålagt databehandleren.
3 Den dataansvarliges forpligtelser og rettigheder
1. Den dataansvarlige har overfor omverdenen (herunder den registrerede) som udgangs‐ punkt ansvaret for, at behandlingen af personoplysninger sker indenfor rammerne af data‐ beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
2. Den dataansvarlige har derfor både rettighederne og forpligtelserne til at træffe beslutnin‐ ger om, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling.
3. Den dataansvarlige er blandt andet ansvarlig for, at der foreligger hjemmel til den behand‐ ling, som databehandleren instrueres i at foretage.
4 Databehandleren handler efter instruks
1. Databehandleren må kun behandle personoplysninger efter dokumenteret instruks fra den dataansvarlige, medmindre det kræves i henhold til EU‐ret eller medlemsstaternes natio‐ nale ret, som databehandleren er underlagt; i så fald underretter databehandleren den da‐ taansvarlige om dette retlige krav inden behandling, medmindre den pågældende ret for‐ byder en sådan underretning af hensyn til vigtige samfundsmæssige interesser, jf. art 28, stk. 3, litra a.
2. Databehandleren underretter omgående den dataansvarlige, hvis en instruks efter databe‐ handlerens mening er i strid med databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesbe‐ stemmelser i anden EU‐ret eller medlemsstaternes nationale ret.
5 Fortrolighed
1. Databehandleren sikrer, at kun de personer, der aktuelt er autoriseret hertil, har adgang til de personoplysninger, der behandles på vegne af den dataansvarlige. Adgangen til oplys‐ ningerne skal derfor straks lukkes ned, hvis autorisationen fratages eller udløber.
2. Der må alene autoriseres personer, for hvem det er nødvendigt at have adgang til person‐ oplysningerne for at kunne opfylde databehandlerens forpligtelser overfor den dataansvar‐ lige.
3. Databehandleren sikrer, at de personer, der er autoriseret til at behandle personoplysnin‐ ger på vegne af den dataansvarlige, har forpligtet sig til fortrolighed eller er underlagt en passende lovbestemt tavshedspligt.
4. Databehandleren skal efter anmodning fra den dataansvarlige kunne påvise, at de rele‐ vante medarbejdere er underlagt ovennævnte tavshedspligt.
6 Behandlingssikkerhed
1. Databehandleren iværksætter alle foranstaltninger, som kræves i henhold til databeskyt‐ telsesforordningens artikel 32, hvoraf det bl.a. fremgår, at der under hensyntagen til det aktuelle niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karak‐ ter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder skal gennemføres passende tekni‐ ske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici.
2. Ovenstående forpligtelse indebærer, at databehandleren skal foretage en risikovurdering, og herefter gennemføre foranstaltninger for at imødegå identificerede risici. Der kan her‐ under bl.a., alt efter hvad der er relevant, være tale om følgende foranstaltninger:
a. Pseudonymisering og kryptering af personoplysninger
b. Evne til at sikre vedvarende fortrolighed, integritet, tilgængelighed og robusthed af behandlingssystemer og – tjenester
c. Evne til rettidigt at genoprette tilgængeligheden af og adgangen til personoplysnin‐ ger i tilfælde af en fysisk eller teknisk hændelse
d. En procedure for regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af behandlingssikker‐ hed
3. Databehandleren skal i forbindelse med ovenstående – i alle tilfælde – som minimum iværksætte det sikkerhedsniveau og de foranstaltninger, som er specificeret nærmere i denne aftales Bilag C.
4. Parternes eventuelle regulering/aftale om vederlæggelse eller lign. i forbindelse med den dataansvarliges eller databehandlerens efterfølgende krav om etablering af yderligere sik‐ kerhedsforanstaltninger vil fremgå af parternes ”hovedaftale” eller af denne aftales bilag D.
7 Anvendelse af underdatabehandlere
1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord‐ ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe‐ handler).
2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe‐ handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige.
3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataansvar‐ lige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre da‐ tabehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod så‐ danne ændringer.
4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under‐ databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B.
5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B.
6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en underda‐ tabehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme da‐ tabeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraftale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU‐retten eller medlemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at underdatabehandle‐ ren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordningen.
Databehandleren er således ansvarlig for – igennem indgåelsen af en underdatabehandler‐ aftale – at pålægge en eventuel underdatabehandler mindst de forpligtelser, som databe‐ handleren selv er underlagt efter databeskyttelsesreglerne og denne databehandleraftale med tilhørende bilag.
7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da‐ taansvarliges anmodning herom ‐ i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig‐ hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda‐ tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da‐ taansvarlige.
8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data‐ ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger.
9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver da‐ tabehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underdatabe‐ handlerens forpligtelser.
8 Overførsel af oplysninger til tredjelande eller internationale organisa‐ tioner
1. Databehandleren må kun behandle personoplysninger efter dokumenteret instruks fra den dataansvarlige, herunder for så vidt angår overførsel (overladelse, videregivelse samt in‐ tern anvendelse) af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer, medmindre det kræves i henhold til EU‐ret eller medlemsstaternes nationale ret, som da‐ tabehandleren er underlagt; i så fald underretter databehandleren den dataansvarlige om dette retlige krav inden behandling, medmindre den pågældende ret forbyder en sådan underretning af hensyn til vigtige samfundsmæssige interesser, jf. art 28, stk. 3, litra a.
2. Uden den dataansvarliges instruks eller godkendelse kan databehandleren – indenfor ram‐ merne af databehandleraftalen ‐ derfor bl.a. ikke;
a. videregive personoplysningerne til en dataansvarlig i et tredjeland eller i en inter‐ national organisation,
b. overlade behandlingen af personoplysninger til en underdatabehandler i et tredje‐ land,
c. lade oplysningerne behandle i en anden af databehandlerens afdelinger, som er placeret i et tredjeland.
3. Den dataansvarliges eventuelle instruks eller godkendelse af, at der foretages overførsel af personoplysninger til et tredjeland, vil fremgå af denne aftales Bilag C.
9 Bistand til den dataansvarlige
1. Databehandleren bistår, under hensyntagen til behandlingens karakter, så vidt muligt den dataansvarlige ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, med op‐ fyldelse af den dataansvarliges forpligtelse til at besvare anmodninger om udøvelsen af de registreredes rettigheder som fastlagt i databeskyttelsesforordningens kapitel 3.
Dette indebærer, at databehandleren så vidt muligt skal bistå den dataansvarlige i forbin‐ delse med, at den dataansvarlige skal sikre overholdelsen af:
a. oplysningspligten ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede
b. oplysningspligten, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede
c. den registreredes indsigtsret
d. retten til berigtigelse
e. retten til sletning (»retten til at blive glemt«)
f. retten til begrænsning af behandling
g. underretningspligt i forbindelse med berigtigelse eller sletning af personoplysnin‐ ger eller begrænsning af behandling
h. retten til dataportabilitet
i. retten til indsigelse
j. retten til at gøre indsigelse mod resultatet af automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering
2. Databehandleren bistår den dataansvarlige med at sikre overholdelse af den dataansvarli‐ ges forpligtelser i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 32‐36 under hensynta‐ gen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for databehandleren, jf. art 28, stk. 3, litra f.
Dette indebærer, at databehandleren under hensyntagen til behandlingens karakter skal bistå den dataansvarlige i forbindelse med, at den dataansvarlige skal sikre overholdelsen af:
a. forpligtelsen til at gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltnin‐ ger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der er forbundet med behandlingen
b. forpligtelsen til at anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndigheden (Datatilsynet) uden unødig forsinkelse og om muligt senest 72 timer, efter at den dataansvarlige er blevet bekendt med bruddet, medmindre at det er usandsynligt, at bruddet på persondatasikkerheden indebærer en risiko for fysiske personers ret‐ tigheder eller frihedsrettigheder.
c. forpligtelsen til – uden unødig forsinkelse – at underrette den/de registrerede om brud på persondatasikkerheden, når et sådant brud sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder
d. forpligtelsen til at gennemføre en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse, hvis en type behandling sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske perso‐ ners rettigheder og frihedsrettigheder
e. forpligtelsen til at høre tilsynsmyndigheden (Datatilsynet) inden behandling, så‐ fremt en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse viser, at behandlingen vil føre til høj risiko i mangel af foranstaltninger truffet af den dataansvarlige for at begrænse risikoen
3. Parternes eventuelle regulering/aftale om vederlæggelse eller lignende i forbindelse med databehandlerens bistand til den dataansvarlige vil fremgå af parternes ”hovedaftale” eller af denne aftales bilag D.
10 Underretning om brud på persondatasikkerheden
1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler.
Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed
for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.
2. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 10.2., litra b, skal databehandleren ‐ under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – bistå den dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden:
a. Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, ka‐ tegorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger
b. Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden
c. Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at be‐ grænse dets mulige skadevirkninger
11 Sletning og tilbagelevering af oplysninger
1. Ved ophør af tjenesterne vedrørende behandling forpligtes databehandleren til, efter den dataansvarliges valg, at slette eller tilbagelevere alle personoplysninger til den dataansvar‐ lige, samt at slette eksisterende kopier, medmindre EU‐retten eller national ret foreskriver opbevaring af personoplysningerne.
12 Tilsyn og revision
1. Databehandleren stiller alle oplysninger, der er nødvendige for at påvise databehandlerens overholdelse af databeskyttelsesforordningens artikel 28 og denne aftale, til rådighed for den dataansvarlige og giver mulighed for og bidrager til revisioner, herunder inspektioner, der foretages af den dataansvarlige eller en anden revisor, som er bemyndiget af den da‐ taansvarlige.
2. Den nærmere procedure for den dataansvarliges tilsyn med databehandleren fremgår af denne aftales Bilag A.
3. Den dataansvarliges tilsyn med eventuelle underdatabehandlere sker som udgangspunkt gennem databehandleren. Den nærmere procedure herfor fremgår af denne aftales Bilag A.
4. Databehandleren er forpligtet til at give myndigheder, der efter den til enhver tid gældende lovgivning har adgang til den dataansvarliges og databehandlerens faciliteter, eller repræ‐ sentanter, der optræder på myndighedens vegne, adgang til databehandlerens fysiske fa‐ ciliteter mod behørig legitimation.
13 Parternes aftaler om andre forhold
1. En eventuel regulering af konsekvenserne af parternes misligholdelse af databehandleraf‐ talen vil fremgå af Bilag D.
14 Ikrafttræden og ophør
1. Denne aftale træder i kraft ved hovedaftalens indgåelse.
2. Aftalen kan af begge parter kræves genforhandlet, hvis lovændringer eller uhensigtsmæs‐ sigheder i aftalen giver anledning hertil.
3. Parternes eventuelle regulering/aftale om vederlæggelse, betingelser eller lignende i for‐ bindelse med ændringer af denne aftale vil fremgå af parternes ”hovedaftale” eller af denne aftales bilag D.
4. Opsigelse af databehandleraftalen kan ske i henhold til de opsigelsesvilkår, inkl. opsigelses‐ varsel, som fremgår af ”hovedaftalen”.
5. Aftalen er gældende, så længe behandlingen består. Uanset ”hovedaftalens” og/eller data‐ behandleraftalens opsigelse, vil databehandleraftalen forblive i kraft frem til behandlingens ophør og oplysningernes sletning hos databehandleren og eventuelle underdatabehand‐ lere.
6. Underskrift
For Conventus A/S For den dataansvarlige
Xxxxx Xxxxxxxx
Herning, den 12. september 2018 D.
Bilag A ‐ Sikkerhed
1. Dette bilag indeholder en beskrivelse af de tekniske og organisatoriske sikkerhedsfor‐ anstaltninger, som Leverandøren i medfør af Aftalen har ansvar for at gennemføre, overholde og sikre overholdelse af hos dennes underdatabehandlere, som er angivet i bilag B.
2. Leverandøren redegør herunder for, hvordan Leverandøren gennemfører de nødven- dige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at sikre et sikker- hedsniveau, der passer til de aftalte behandlinger, jf. Instruks (bilag 3), og som dermed opfylder Databeskyttelsesforordningens artikel 32.
3. Foranstaltningerne fastlægges ud fra overvejelser om:
1. Hvad der kan lade sig gøre rent teknisk
2. Implementeringsomkostningerne
3. Den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål, jf. In‐ struksen (bilag C)
4. Konsekvenserne for de registrerede ved et sikkerhedsbrud
5. Den risiko, der er forbundet med behandlingerne, herunder risikoen for:
a) tilintetgørelse af oplysningerne
b) tab af oplysningerne
c) ændring af oplysningerne
d) uautoriseret videregivelse af oplysningerne
e) uautoriseret adgang til oplysningerne
4. Leverandørens gennemførte sikkerhedsforanstaltninger på aftaleindgåelsestids- punktet:
Leverandøren kan løbende foretage ændringer i de gennemførte sikkerhedsforan- staltninger, dog skal det tilstræbes, at ændringerne overordnet set ikke føre til en forringelse af sikkerhedsniveauet. Ændringer meddeles Kunden ved fremsendelse af en opdateret version af dette bilag A eller ved meddelelse gennem Conventus.
5. Databehandler har foretaget følgende sikkerhedsforanstaltninger: Alle data i demo og udviklingsmiljøer er psesudonymiseret.
Alle medarbejdere har indgået en udvidet tavshedserklæring.
Alle medarbejdere har gennemgået sikkerheds instrukser og uddannelse i forbin- delse med hjemmearbejdspladser.
Indført dobbelt sign-on på administrationssystemet.
Alle instrukser fra dataansvarlig om ændringer i data kan kun foregå ved forud
skriftlig log bar handling, hvilket betyder henvendelse gennem Conventus Support- system.
Indført øget overvågning af hacker angreb.
6. Opbevaringsperiode / sletterutine
Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret. Der er værktøjer i systemet til at hjælpe den dataansvarlige til at slette personoplysninger efter angivne frister.
7. Procedurer for den dataansvarliges tilsyn med behandling hos databehandleren
Databehandleren skal én gang om året indhente en revisionserklæring fra en uafhængig tredjepart angående databehandlerens overholdelse af denne databehandleraftale med tilhørende bilag.
Der er mellem parterne enighed om, at der kan anvendes følgende typer af revisionser‐ klæringer: ISAE 3402.
Revisionserklæringen vil være tilgængelig via af den dataansvarliges adgang til Conventus.
Den dataansvarlige eller en repræsentant for den dataansvarlige har herudover adgang til at føre tilsyn, herunder fysisk tilsyn, hos databehandleren, når der efter den dataansvarli‐ ges vurdering opstår et behov herfor.
Den dataansvarliges eventuelle udgifter i forbindelse med et fysisk tilsyn afholdes af den dataansvarlige selv. Databehandleren skal afregnes for forbrugt tid i forbindelse med tilsy‐ net.
”Den dataansvarlige kan – hvis det findes nødvendigt – vælge at initiere og deltage på en fysisk inspektion hos underdatabehandleren. Dette kan blive aktuelt, såfremt den dataan‐ svarlige vurderer, at databehandlerens tilsyn med underdatabehandleren ikke har givet den dataansvarlige tilstrækkelig sikkerhed for, at behandlingen hos underdatabehandle‐ ren sker i overensstemmelse med denne databehandleraftale.
Den dataansvarliges eventuelle deltagelse i et tilsyn hos underdatabehandleren ændrer ikke ved, at databehandleren også herefter har det fulde ansvar for underdatabehandle‐ rens overholdelse af databeskyttelseslovgivningen og denne databehandleraftale.”
Bilag B – Oplysninger om lokationer.
1. Betingelser for databehandlerens brug af eventuelle underdatabehandlere
Databehandleren har den dataansvarliges generelle godkendelse til at gøre brug af under‐ databehandlere. Databehandleren skal dog underrette den dataansvarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. En sådan underretning skal være den dataansvarlige i hænde minimum 3 måneder før an‐ vendelsen eller ændringen skal træde i kraft. Såfremt den dataansvarlige har indsigelser mod ændringerne, skal den dataansvarlige give meddelelse herom til databehandleren inden 2 uger efter modtagelsen af underretningen. Den dataansvarlige kan alene gøre indsigelse, såfremt den dataansvarlige har rimelige, konkrete årsager hertil.
2. Godkendte underdatabehandlere
Den dataansvarlige har ved databehandleraftalens ikrafttræden godkendt anvendelsen af følgende underdatabehandlere:
Navn | CVR‐nr | Adresse | Beskrivelse af behandling |
DLX A/S | 28692986 | Xxxxxxxxxxxxx 00 X 0000 Xxxxxxx | Hostingcenter for hele driften af Conventus |
Compaya A/S | 31375428 | Palægade 4 1261 KBH | SMS Gateway |
Quickpay ApS | 21822434 | Østergade 25, 0.xx. 8000 Århus C | Betalingsgateway |
Den dataansvarlige har ved databehandleraftalens ikrafttræden specifikt godkendt an‐ vendelsen af ovennævnte underdatabehandlere til netop den behandling, som er be‐ skrevet ud for parten. Databehandleren kan ikke – uden den dataansvarliges specifikke og skriftlige godkendelse – anvende den enkelte underdatabehandler til en ”anden” be‐ handling and aftalt eller lade en anden underdatabehandler foretage den beskrevne be‐ handling.
Bilag C ‐ Instruks
1. Instruks
Kunden instruerer hermed Leverandøren om at foretage behandling af Kundens oplysnin‐ ger til brug for den daglige drift af foreninger og faciliteter jf. Hovedaftale ”Samarbejdsaf‐ tale mellem Conventus A/S og Kunden”.
Overlader Leverandøren behandling af Kundens oplysninger til underdatabehandlere, er Leverandøren ansvarlig for at indgå skriftlige (under)databehandleraftaler med disse, jf. Af‐ talens pkt. 5.4. Leverandøren er ansvarlig for, at Kundens instruks fremsendes til eventuelle underdatabehandlere.
2. Behandlingens formål
Behandling af Kundens oplysninger sker i henhold til formålet i Hovedaftalen. Conventus må ikke anvende oplysningerne til andre formål.
Oplysningerne må ikke behandles efter instruks fra andre end Xxxxxx.
3. Generel beskrivelse af behandlingen
Databehandlerens behandling af personoplysninger på vegne af den dataansvarlige kan på‐ beråbes efter denne aftales ikrafttræden. Behandlingen er ikke tidsbegrænset og varer ind‐ til Leverandøren sletter Kundens oplysninger efter instruks under aftalens løbetid eller ef‐ ter aftalens ophør og eventuel udlevering af oplysninger til Xxxxxx.
4. Behandlingen omfatter følgende typer af personoplysninger om de registrerede:
Navn, e‐mailadresse, mobilnummer, adresse, medlemsnummer, type af medlemskab, fremmøde og tilmelding til konkrete aktiviteter, kontaktoplysninger på formand og kasse‐ rer.
Databehandleren stiller Conventus til rådighed for den dataansvarlige og herigennem op‐ bevarer personoplysninger om de registrerede nævnt i pkt. 1.4. på virksomhedens servere.
5. Typen af personoplysninger
Behandlingerne indeholder kun almindelige personoplysninger (jf. Databeskyttelsesforord‐ ningens artikel 6)
6. Kategorier af registrerede
Der behandles oplysninger om følgende kategorier af registrerede (f.eks. borgere, elever, kontanthjælpsmodtagere m.m.):
A) Foreningsmedlemmer/kunder
B) Tidligere foreningsmedlemmer/kunder
C) Deltagere i arrangementer
D) Foreningsrepræsentanter
E) Bestyrelsesmedlemmer
F) Instruktører og trænere
7. Tredjelande (ikke EU‐medlemslande)
Conventus overfører ikke personoplysninger til tredjelande.
Bilag D – Parternes eventuelle regulering
Der er ingen reguleringer angivet.