Contract
A. Standardbestemmelsernes gyldighed
Standardbestemmelserne finder anvendelse på alle aftaler der indgås med BA Service.
Såfremt parterne er enige om, at standardbestemmelserne skal fraviges, skal dette fremgå utvetydigt af en skriftlig aftale.
B. Arbejdets udførelse
BA Service er forpligtet til at udføre serviceydelser i overensstemmelse med aftale, herunder sikre, at det til stadighed er kvalificeret og veluddannet personale, der udfører de aftalte serviceydelser.
Oplæring af medarbejdere bekostes af BA Service. BA Service er forpligtet til at udføre kvalitetskontrol med det udførte arbejde.
BA Service forpligter sig endvidere til, i det omfang arbejdets tilrettelæggelse muliggør det, at overholde alle relevante sikkerhedsbestemmelser, såvel de ved lov fastsatte samt specifikke foranstaltninger, som anvises skriftligt at kunden. Kunden forpligter sig til, i udleverede vagtplaner, at oplyse hvornår den enkelte medarbejder har pause.
C. Vederlaget
Vederlaget dækker alle udgifter, der er forbundet med levering af den aftalte serviceydelse.
Kunden stiller vederlagsfrit faciliteter til rådighed for arbejdets udførelse herunder redskaber og materialer.
Endvidere stiller kunden vederlagsfrit koldt og varmt vand samt el til rådighed for arbejdets udførelse.
Ekstra serviceydelser, udover de der er aftalt, samt eventuelle udlæg, faktureres særskilt.
D. Regulering af vederlaget
Såfremt der som følge af lov eller kollektiv overenskomst sker forhøjelse af lønudgifterne, eller såfremt der i øvrigt forekommer omkostningsstigninger, reguleres vederlaget med den procent, hvormed BA Service’ samlede omkostninger derved er blevet forøget. I mangel af anden dokumentation anvendes stigningen i nettoprisindekset. Reguleringen har virkning for arbejde udført efter den varslede prisstigning. Priserne reguleres hver 1. april hvert år.
E. Betaling
Betalingsbetingelserne fremgår af faktura. Er betaling ikke BA Service i hænde senest på forfaldsdatoen, forbeholder BA Service sig retten til at beregne 2 % i rente pr. måned, fra forfaldstidspunktet og indtil betaling finder sted. Derudover vil der blive opkrævet et administrationsgebyr på 100 kr. pr. rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse.
Ved betalingsmisligholdelse forbeholder BA Service sig endvidere retten til omgående at ophøre med at udføre arbejde for kunden, ligesom BA Service, efter forgæves skriftligt påkrav, straks kan ophæve serviceaftalen uden varsel og udøve tilbageholdsret i kundens eventuelle aktiver.
F. Serviceaftalens opsigelse
Enhver af parterne kan skriftligt opsige aftalen med 3 måneders varsel til udløbet af en måned.
G. Reklamationer
Kunden skal skriftligt reklamere over mangler ved arbejdets udførelse, og BA Service er i så fald forpligtet til hurtigst muligt at genoprette det forsømte, eller foretage andre udbedrende foranstaltninger.
BA Service er berettiget til skriftligt at reklamere over lokalemæssige forhold og lignende, som vanskeliggør arbejdet, og kunden er i så fald forpligtet til hurtigst muligt at bringe forholdene i aftalemæssig stand, eller sørge for at BA Service i øvrigt kan udføre det aftalte arbejde.
Opfylder en af parterne ikke efter gentagne skriftlige reklamationer sin pligt til at normalisere forholdene, og er manglerne af væsentlig
betydning, kan den anden part opsige serviceaftalen med 2 måneds varsel til udgangen af en måned.
H. BA Service ansvar
BA Service har til opgave at tegne lovpligtig erhvervsansvarsforsikring, der dækker såvel person- som tingskade efter dansk rets almindeligt gældende regler.
BA Service påtager sig endvidere ansvaret for tab lidt af kunden, der er en direkte følge af BA Service manglende overholdelse af serviceaftalen. Den samlede erstatning for sådanne tab kan dog ikke overstige et beløb svarende til 1 måneds vederlagi henhold til serviceaftalen.
Det er kun den direkte forvoldte skade der erstattes. BA Service er ikke ansvarlig for indirekte tab såsom driftstab, avancetab og lignende.
Eventuelle krav mod BA Service skal fremsættes straks efter, at skaden er konstateret.
Kundens eventuelle skadeforsikringer dækker forud for BA Service forsikringer, hvorfor anmeldelse i givet fald skal ske til kundens forsikringsselskab.
BA Service er ikke ansvarlig for fejl og mangler som opstår i forbindelse med servicepersonalets udførelse af arbejde under kundens instruktion og kontrol.
I. Nøgler
Det for arbejdets udførelse nødvendige antal nøgler / kort udleveres af kunden til BA Service mod kvittering. BA Service erstatter alene bortkomne nøgler / kort, men påtager sig ikke et videregående ansvar som f.eks. omstilling af låse.
J. Force majeure
I tilfælde af force majeure bortfalder parternes forpligtelser, indtil det relevante forhold ikke længere umuliggør en parts levering af den aftalte ydelse.
Såfremt parterne rammes af strejke eller inddrages i lockout, suspenderes parternes forpligtelser, så længe strejken eller lockouten opretholdes.
K. Servicepersonalet
Alle servicemedarbejdere hos BA Service har tavshedspligt vedrørende forhold hos kunden, som de måtte blive bekendt med under arbejdets udførelse.
L. Medarbejderoverdragelse
Kunden må ikke, så længe aftalen løber, ved aftalens udløb eller 3 måneder derefter, direkte lade arbejde udføre af personer, der indenfor de seneste 3 måneder har været ansat i BA Service.
Ved overtrædelse heraf er kunden forpligtet til at betale enkonventionalbod svarende til 3 måneders fuldtidsløn (160 t/mdr.) for den/de pågældende medarbejder(e) til BA Service.
Ved overtrædelse indrømmes det kunden, 5 arbejdsdage til at bringe overtrædelsen til ophør, uden at betale en konventionalbod.
Betaling af konventionalbod bringer ikke jobklausulen til ophør.
M. Ændringer
Ændringer i aftalen er alene gyldige, såfremt de er aftalt skriftligt mellem parterne.
Ændringer skal aftales med BA Service ledelse og kan således ikke aftales med den enkelte medarbejder.
N. Evaluering
Der afholdes løbende evalueringsmøder, hvor ledelsen fra BA Service og kunden er forpligtet til at deltage.
O. Tvister
Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen af serviceaftalen og/eller disse standardbestemmelser afgøres under anvendelse af dansk ret ved de almindelige domstole.
