NÆSTE SKRIDT I REGULERINGEN
NÆSTE SKRIDT I REGULERINGEN
af de forbrugerejede
drikkevandsselskaber med en debiteret vandmængde mellem
200.000 og 800.000 m3
Danske Vandværker
1. oktober 2018
Xxxxxx Xxxx-Xxxxxxx Partner og Director of Economics
Denne rapport omhandler næste skridt i reguleringen af de forbrugerejede drikkevandsselskaber med en debiteret vandmængde mellem 200.000 og 800.000 m3 og argumenterer for en mere aftalebaseret regulering baseret på asset management og benchmarking.
God læselyst!
Indholdsfortegnelse
0 | Sammenfatning |
1 | Sektoren og reguleringen i dag |
2 | Hovedproblemer i reguleringen |
3 | Forslag til ny regulering |
4 | Beskrivelse af asset management og benchmarking |
5 | Anbefalinger |
Hovedsvagheder i den nuværende regulering
I vores analyse har vi diagnosticeret, at den nuværende rammeregulering af de små selskaber har to hovedsvagheder.
Reguleringen mangler et fremadrettet perspektiv og baserer sig i for høj grad på historiske forhold (fx afholdte investeringer) til at bestemme den fremtidige økonomiske ramme. Det tilgodeser velkendte tekniske løsninger, ikke mindst fysiske investeringer, i en sektor under stærk forandring. Det gør vandforsyningen mindre effektiv og dermed dyrere end nødvendigt, og bremser samtidig innovationen i sektoren.
Reguleringen er one-size-fits-all og mangler fokus på kundebehov, eksterne rammebetingelser etc. Hertil giver reguleringen ikke selskaberne incitament til at tilgodese kundernes differentierede behov. Selskaber, som gør det alligevel, skal holde omkostningerne inden for den eksisterende ramme.
Den nuværende regulering
Den danske vandsektor reguleres i dag med rammeregulering og effektiviseringskrav. Vandselskaber med en debiteret vandmængde mellem 200.000 og
800.000 m3 får udmøntet et generelt effektiviseringskrav. Selskaber over 800.000-grænsen får både et generelt og et individuelt effektiviseringskrav baseret på benchmarking.
Det generelle krav til de små vandselskaber (<800.000 m3) er baseret på forventninger om hele sektorens muligheder for effektivisering. Imidlertid tager kravet ikke hensyn til kundebehov, eksterne forhold eller andre rammebetingelser og er fastsat til 1,7 procent.
Sammenfatning
Fokus i denne rapport
Denne rapport fokuserer på Danske Vandværkers medlemmer, som er omfattet af vandsektorloven. De har typisk en vandmængde mellem 200.000 og 800.000 m3. Disse selskaber bliver i denne rapport omtalt som de små vandselskaber, da de størrelsesmæssigt ligger i den lave ende af de regulerede selskaber. Blandt Danske Vandværkers medlemmer er de dog de største.
Vandsektoren er under forandring og regulering bør moderniseres
Vandsektoren og de små drikkevandsselskaber er under forandring, hvilket stiller krav til den økonomiske regulering. Fx ser sektoren ind i en fremtid, hvor selskaberne skal håndtere:
• Et højere investeringsniveau end pt.
• Øget forbrugerkrav vedrørende kvalitet, service og individuelle løsninger
Omvendt ser vi også, at fremtiden byder på nye muligheder gennem digitalisering, innovation, samarbejder, asset management, benchmarking etc. Det kræver imidlertid, at reguleringen følger med den teknologiske udvikling. Det er vores indtryk, at de respektive ressortmyndigheder gennem de seneste analyser af vandsektoren også har identificeret de fremtidige udfordringer for sektoren, og hertil ser et behov for en moderniseret vandsektorlov.
I forbindelse med den næste revision af vandsektorloven (Vandsektorlov 3.0) forventes den økonomiske benchmarking forstærket, fx med inddragelse af kvalitetsparametre som service, kvalitet og forsyningssikkerhed. Desuden forventes forbedrede incitamenter til at foretage efficiente investerings- beslutninger på lang sigt.
De små selskaber har udviklet sig
Danske Vandværkers medlemmer har også udviklet sig de seneste år. Fx var fritagelsen fra den økonomiske benchmarking af de mindste selskaber i 2015 baseret på hensyn til administrative omkostninger, som på daværende tidspunkt blev vurderet prohibitiv høje i forhold til gevinsterne.
I dag vurderes det imidlertid, at omkostninger til indhentning af data, samt bearbejdning heraf, fremadrettet kan bringes ned på et niveau, som gør brug af benchmarking i de små selskaber attraktivt, særligt ved inddragelse af flere kvalitetsparametre. Reduktionen af de administrative omkostninger knyttes ikke mindst til digitalisering af databehandling, hertil at sektoren selv arbejder for at optimere egen drift og dermed alligevel indsamler mange af disse data med eller uden krav om benchmarking.
Det centrale spørgsmål er:
Kan reguleringen af de små forbrugerejede vandselskaber forbedres til gavn for forbrugerne gennem lavere priser samt højere kvalitet, service og forsyningssikkerhed?
Det enkle svar er:
JA
BP
BP
BP
Sammenfatning
Model til dialog mellem vandselskaberne og Forsyningssekretariatet
Kunder
inddrages efter behov
Vandselskabet
kommer til dialogen med asset management
Forsyningssekretariatet
kommer til dialogen med
benchmarking
Konsensus gennem flere iterationer
Reguleringskontrakt
Uden konsensus: fall- back
=
effektiviseringskrav baseret på benchmarking
Kilde: Copenhagen Economics
RK
Vores forslag til en moderniseret vandsektorlov
Vi foreslår, at reguleringen af vandselskaberne bygger videre på de seneste års tiltag og analyser. Først og fremmest skal en ny regulering af de små vandselskaber i stigende grad tage udgangspunkt i en kvalificeret dialog med Forsyningssekretariatet om tilladte priser, kvalitet, investeringsaktiviteter etc.
Vores forslag til en model, der illustrerer vores tilgang har fået navnet ”aftalebaseret regulering”. Modellen starter med en dialog mellem vandselskabet og Forsyningssekretariatet.
Dialogen skal give en fælles forståelse af, hvad det er for nogle ydelser, som kunderne forventes at efterspørge og er villige til at betale for.
Konkret finder vi, at det vil være hensigtsmæssigt for både Forsyningssekretariatet og de mindste selskaber, at dialogen i første omgang kun vedrører:
• Investeringer (CAPEX-løsninger)
• Almindelige driftsomkostninger (OPEX-løsninger)
Dialogen skal baseres på benchmarking af de små selskaber foretaget af Forsyningssekretariatet og investeringsplaner udarbejdet af selskaberne på baggrund af asset management.
Dialogen skal munde ud i en aftale for næste reguleringsperiode vedrørende tilladte investeringer og driftsomkostninger. Aftalen fastsætter også hvilke målparametre, som selskabet vil blive målt på efter reguleringsperiodens udløb, og giver metodefrihed til selskabet i opnåelsen af målene.
Sammenfatning
Bedre investeringsbeslutninger gavner forbrugerne
Aftalebaseret regulering
medfører
Bedre investeringsbeslutninger, som medfører:
Lavere priser
Højere service, kvalitet og forsyningssikkerhed
Kilde: Copenhagen Economics
Gevinsterne ved en aftalebaseret regulering
Inddragelse af benchmarking i den økonomiske regulering af de små selskaber vil indebære to fordele for sektoren og dermed også forbrugerne, herunder for selskaber som hidtil har været fritaget.
• For det første vil effektiviseringskrav komme til bedre at afspejle de faktiske omkostninger ved at drive en effektiv forsyning i selskaber med forskellige eksterne forhold mv.
• For det andet kan en centralt drevet og branchemæssigt understøttet benchmarking hjælpe sektoren til at udvikle sig ved at etablere forskellige typer af samarbejde, udveksle good practice og måske i nogle tilfælde også sammenlægning af værker eller delfunktioner
Herudover vil inddragelse af asset management i dialogen med Forsyningssekretariatet vedrørende fremtidige investerings- og driftsløsninger medføre to fordele:
• For det første en mere langsigtet investeringsplanlægning baseret på kvantitative analyser, hvad-hvis-scenarier og risiko
• For det andet bedre analyser af tradeoff’et
mellem OPEX- og CAPEX-løsninger
Med denne model får de små vandselskaber en ny regulering, som både sikrer, at krav til de enkelte værker bedre reflekterer forskellige vilkår, og at hele sektoren – også vandselskaber mellem
200.000 og 800.000 m3 – får tilskyndelser til at udvikle sektoren baseret på de fremadrettede udfordringer, som branchen står overfor. Resultatet af modellen bliver på sigt lavere priser og højere kvalitet.
Indholdsfortegnelse
0 | Sammenfatning |
1 | Sektoren og reguleringen i dag |
2 | Hovedproblemer i reguleringen |
3 | Forslag til ny regulering |
4 | Beskrivelse af asset management og benchmarking |
5 | Anbefalinger |
Sektoren er heterogen i størrelse og ejerskab
To tredjedele af vandselskaberne er små (selskaber under 800.000 m3)
• Et vandselskab (fællesbetegnelse for et drikke- og/eller spildevandsselskab) er omfattet af vandsektorloven, hvis selskabet har en debiteret vandmængde på minimum 200.000 m3 eller er kommunalt ejet, jf. figuren.1
• Vandsektorloven regulerer i dag 221 drikkevandsselskaber og 111 spildevandsselskaber.
• Denne rapport fokuserer på Danske Vandværkers
•
medlemmer, som fortrinsvist er de mindste drikkevandsselskaber. Det vil sige forbrugerejede selskaber med en debiteret vandmængde under
800.000 m3.
Der er 146 drikkevandsselskaber, som har en debiteret vandmængde under 800.000 m3, hvoraf 125 af dem er forbrugerejede.
•
• Figuren viser også, at 11 selskaber har en debiteret •
vandmængde under 200.000 m3 i 2015. Grunden til, at de er omfattet af reguleringen skyldes, at de
enten er kommunalt ejede eller normalt ligger over
200.000 m3.
Figuren viser også, at der er en vis variation i vandprisen fra selskab til selskab, hvilket afspejler de forskellige omkostningsniveauer, som afhænger af interne forhold, lokale forhold og eksterne rammebetingelser.
Det vil sige, at denne rapport indeholder en analyse og anbefalinger, som vedrører 125 drikkevandsselskaber.
Ejerform, størrelse og pris i vandsektoren
Pris per m3 [Kr.]
60
2 selskaber ligger
under 50.000 m3
200.000
800.000
selskab
135
er
Aktieselskab
Forbrugerejet
40
20
Debiteret vandmængde [m3]
- 50,000
500,000
5,000,000
50,000,000
Note: Nogle forbrugerejede selskaber ligger under 200.000 m3. De er dog fortsat omfattet af reguleringen, da de gennemsnitligt er over 200.000 m3 over en længere periode.
Kilde: Forsyningssekretariatet. Afgørelserne for de økonomiske rammer i 2017.
1: §2 i LOV nr 469 af 12/06/2009: Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Vandsektorloven)
I dag indgår de små selskaber ikke i benchmarkingen og er ”kun”
Forskel i reguleringen mellem små og store vandselskaber
Ikke-påvirkelige omkostninger
Påvirkelige omkostninger
Pålægges et generelt fast krav
Regnskabsmæssig
kontrolramme
Ikke-påvirkelige omkostninger
Påvirkelige omkostninger
Pålægges et generelt krav OG et benchmarking-baseret individuelt krav
Indtægtsramme
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (Udmøntning
af vandsektorforliget)
Reguleringen i dag
Alle vand- og spildevandsselskaber med en årlig vandmængde på over 200.000 m3 får fastsat en økonomisk ramme af Forsyningssekretariatet. Selskaber med en vandmængde på højest 800.000 m3 får en regnskabsmæssig kontrolramme, og selskaber med en årlige vandmængde på over 800.000 m3 får en indtægtsramme.
De selskaber, som har en regnskabsmæssig kontrolramme, får et effektiviseringskrav på hele den regnskabsmæssige kontrolramme minus ikke-påvirkelige omkostninger, jf. figuren.1 Kravet består af:
• Et generelt fast effektiviseringskrav på 1,7 pct.2
De selskaber, som har en indtægtsramme, får et samlet effektiviseringskrav på hele indtægtsrammen minus ikke- påvirkelige omkostninger, jf. figuren.1 Kravet består af:
• Et generelt fast effektiviseringskrav på 2 pct. af driftsomkostningerne i selskabets økonomiske grundlag.3
• Et generelt effektiviseringskrav på 1,77 pct. (for 2018) af anlægsomkostningerne i selskabets økonomiske grundlag.3 Dette krav følger udviklingen i et produktivitetsindeks.4
• Et individuelt effektiviseringskrav mellem 0 og 2 pct. på hele indtægtsrammen fratrukket ikke-påvirkelige omkostninger.5
underlagt et generelt effektiviseringskrav
Undtagelse af benchmarking
I 2015 blev de små vandselskaber taget ud af benchmarkingen. Siden da har man anvendt et generelt effektiviseringskrav for alle små virksomheder på 1,7 procent. Imidlertid tager dette krav ikke højde for lokale forhold etc., hvorfor det er sandsynligt, at det er for højt for nogle selskaber, og for lavt for andre. Argumentet for undtagelsen var, at de administrative byrder ved at samle data etc. var for høje og oversteg nytten af benchmarkingen. Imidlertid har verden ændret sig, og der er i dag gode argumenter for, at de små vandselskaber også skal benchmarkes. Dette uddybes i næste kapitel.
1: Forsyningssekretariatet (Oktober 2016): Nyt økonomisk grundlag for vandselskaber – Metodenotat side 5 // 2: § 9, stk. 3: BEK: nr. 1235 af 10/10/2016: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (Udmøntning af vandsektorforliget) // 3: § 9, stk. 1: BEK: nr. 1235 af 10/10/2016: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (Udmøntning af vandsektorforliget) // 4: § 10, stk. 2: BEK: nr. 1235 af 10/10/2016: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (Udmøntning af vandsektorforliget) // 5: § 9, stk. 6: BEK: nr. 1235 af 10/10/2016: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (Udmøntning af vandsektorforliget)
Indholdsfortegnelse
0 | Sammenfatning |
1 | Sektoren og reguleringen i dag |
2 | Hovedproblemer i reguleringen |
3 | Forslag til ny regulering |
4 | Beskrivelse af asset management og benchmarking |
5 | Anbefalinger |
Afgørelser mangler individualitet
Den nuværende one-size-fits-all-regulering tager ikke højde for selskabernes forskellige rammebetingelser etc. Det betyder, at nogle selskaber får for lave krav, og andre for høje. Det er samfundsøkonomisk inefficient.
Xxxxxxx fokus på kunder
Reguleringen er one-size-fits-all og mangler fokus på kundebehov, eksterne rammebetingelser etc. Hertil giver reguleringen ikke selskaberne incitament til at tilgodese kundernes differentierede behov. Selskaber, som gør det alligevel, skal afholde omkostningerne inden for den eksisterende ramme.
Øget investeringspres
Hertil vil der fremadrettet være et øget pres på at træffe bedre investeringsbeslutninger, da de økonomiske rammer er en faldende størrelse og ikke korrigeres med fremadrettede investeringsbehov.
Historiske forhold
Reguleringen baserer sig i for høj grad på historiske forhold (fx afholdte investeringer) til at bestemme den fremtidige økonomiske ramme.
Det tilgodeser velkendte tekniske løsninger, ikke mindst
fysiske investeringer, i en sektor under stærk forandring.
God timing for ny regulering
• Lige nu står vandsektoren over for en revision af vandsektorloven, hvorfor Danske Vandværker gerne vil give sit bidrag til en velfungerende regulering af deres medlemmer.
• Timingen er af den kommende Vandsektorlov 3.0 er god for Danske Vandværkers medlemmer, da selskaberne står over for en række nye udfordringer og muligheder.
• Fx er det vigtigt for Danske Vandværkers medlemmer at bevare nærheden til sine kunder. Det er og bliver kun vigtigere i en fremtid, som byder på deleøkonomi, digitalisering, urbanisering etc.
• Danske Vandværker mener, at det er vigtigt, at Vandsektorlov 3.0 kommer til at omfavne fremtidens muligheder og øger vandselskabernes fleksibilitet i løsninger og metodevalg. Alt sammen med det formål at sikre billigt drikkevand, der er sundt og leveres med høj forsyningssikkerhed, forudsigelighed og kundetilfredshed.
Hovedproblemer
Reguleringen af de små selskaber i dag er ikke fremtidssikret
Indholdsfortegnelse
0 | Sammenfatning |
1 | Sektoren og reguleringen i dag |
2 | Hovedproblemer i reguleringen |
3 | Forslag til ny regulering |
4 | Beskrivelse af asset management og benchmarking |
5 | Anbefalinger |
Bedre investeringsbeslutninger gavner forbrugerne
Aftalebaseret regulering
medfører
Bedre investeringsbeslutninger, som medfører:
Lavere priser
Højere service, kvalitet og forsyningssikkerhed
Kilde: Copenhagen Economics
Svar:
Formålet er at tillade vandselskaberne at tage bedre investeringsbeslutninger til gavn for forbrugere gennem lavere priser og bedre kvalitet. Tilladelsen skal ske gennem kvalitative analyser og dialog.
?
Hvad er formålet med aftalebaseret regulering?
Formålet med aftalebaseret regulering Formålet med vores forslag til en aftalebaseret regulering er, at vores
medlemmers forbrugere (som også er ejerne)
får billigt drikkevand, der er sundt og leveres med høj forsyningssikkerhed, forudsigelighed og kundetilfredshed.
For at sikre alle disse formål på samme tid er det nødvendigt, at reguleringen
1. bliver fremadskuende i forhold til fremtidige behov, som er under hastig forandring
2. bliver mere kundeorienteret i forhold til differentierede præferencer og behov
3. giver selskaberne større metodefrihed til at vælge de mest effektive løsninger med de laveste omkostninger for kunder og samfund
Formålet med en ny regulering er billigere og bedre løsninger til gavn for forbrugerne
BP
BP
BP
Illustration af aftalebaseret reguleringsmodel
Model til dialog mellem vandselskaberne og Forsyningssekretariatet
Kunder
inddrages efter behov
Vandselskabet
kommer til dialogen med asset management
Forsyningssekretariatet
kommer til dialogen med
benchmarking
Konsensus gennem flere iterationer
Reguleringskontrakt
Uden konsensus: fall- back
=
effektiviseringskrav baseret på benchmarking
Kilde: Copenhagen Economics
RK
• Selskaberne og Forsyningssekretariatet skal indgå i en drøftelse om de fremadrettede økonomiske rammer baseret på et solidt informationsgrundlag, med henblik på at træffe gode investeringsbeslutninger og minimere informationsasymmetrien mellem selskab og Forsyningssekretariatet om optimale løsninger.
• Selskaberne og regulator indgår i en dialog om, hvad indtægtsrammen skal være i næste periode.
• I første omgang mener vi, at aftalebaseret regulering kun skal omhandle selskabernes investeringer (CAPEX) og tilhørende driftsomkostninger (OPEX). Det skyldes, at det vil være for komplekst at ”forhandle” om alle de elementer, der i dag er i vandselskabernes afgørelser.
• Efterhånden som denne model bliver implementeret og bliver velkendt hos selskaberne og Forsyningssekretariatet kan man udvide forhandlingerne til også at omhandle andre parametre som service, kvalitet, forsyningssikkerhed etc.
Aftalebaseret regulering og reguleringen i dag
Aftale- baseret regulering
Med konsensus:
Aftale, reguleringskontrakt med effektivisering, der er højere end i fall-back. Det betyder:
I dag
•
Uden konsensus:
Fall back = Generelt effektiviseringskrav og individuelt effektiviseringskrav baseret på benchmarking
• Bedre hensyntagen til særlige forhold som for eksempel lokale forhold
• Generelt krav på 1,7 pct.
• Individuelt krav mellem 0-
0,5 pct.
•
•
•
Generelt effektiviseringskrav, som er ens for alle og fastsat uden hensyn til
• Lokale forhold
• Kundernes præferencer
• Generelt krav på 1,7 pct.
Hensyntagen til særlige forhold som for eksempel lokale forhold
Generelt krav på 1,7 pct.
Individuelt krav på mere end 0,5 pct. (aftales med Forsyningssekretariatet)
Lavere priser ved samme kvalitet, service etc. eller højere kvalitet, service etc. ved samme priser
Kilde: Copenhagen Economics
Svar:
De rette incitamenter understøttes gennem benchmarking, asset management og metodefrihed.
?
Hvordan sikres de rette incitamenter under aftalebaseret regulering, så der fastholdes et pres for effektivisering?
Svar:
Vores model bliver et ”add-on” til den nuværende regulering og bør implementeres med Vandsektorlov 3.0.
nuværende regulering?
regulering implementeres i samspil med d?en
Hvordan og hvornår kan aftalebaseret
• Vores reguleringsforslag vil resultere i større effektiviseringer gennem bedre investeringsbeslutninger, end den nuværende regulering kan levere. Det er også i tilfælde af, at selskaberne og Forsyningssekretariatet bliver nødt til at anvende fall back-optionen ved forlist drøftelse.
• Modellen er sådan opbygget, at en aftale mellem Forsyningssekretariatet og selskaberne leverer de højeste samfundsøkonomiske gevinster.
• Hertil at hvis en aftale ikke kan indgås, så leverer modellens fall-back-option et bedre resultat end den nuværende regulering, da de små selskaber nu indgår i benchmarkingen igen.
En aftalebaseret regulering er bedre end den nuværende regulering – også i tilfælde af, at fall back anvendes
BP
BP
BP
BP
BP
BP
Det interessante spørgsmål er: Hvorfor starte netop med asset management og benchmarking?
Asset management og benchmarking i aftalebaseret regulering
Kundernes præferencer er en kombination af pris, service, forsyningssikkerhed etc.
Vandselskabet kommer til dialogen med asset management
Forsyningssekretariatet kommer til dialogen med benchmarking
Kilde: Copenhagen Economics
BM
AM
Svar:
Vi opfordrer til, at selskaberne og regulatoren over tid arbejder på at inddrage kundebehov og deres præferencer i både asset management- og benchmarking-øvelsen.
?
Hvordan bliver kundernes interesser bedst inddraget?
Dialogen mellem selskab og Forsyningssekretariatet skal baseres på asset management og benchmarking
• Vi foreslår, at alle selskaber omfattet af vandsektorloven bør omfattes af den økonomiske benchmarking. Forsyningssekretariatet skal stå for benchmarkingen i en separat model for selskaber under 800.000 m3.
• Vi foreslår også, at Forsyningssekretariatet, • I næste kapitel beskrives mere detaljeret, i de tilfælde hvor selskaberne udarbejder en hvordan vi forestiller os, at selskaberne
investeringsplan fx baseret på asset
arbejder med asset management, hertil
management, skal være forpligtet til at
hvordan Forsyningssekretariatet bør
inddrage informationerne i dialogen omkring benchmarke de små selskaber. fastsættelsen af næste reguleringsperiodes
Benchmarkingmodellen skal udbygges med tilladte CAPEX- og OPEX-niveauer. costdrivere og underliggende forhold for
service, kvalitet, forsyningssikkerhed osv.
Derfor netop asset management og benchmarking
Gevinster ved benchmarking og asset management
• Kunstig konkurrence
• Hensyntagen til lokale og eksterne rammebetingelser i forbindelse med realiseringen af produktivitetsforbedringer
• Identificering af best practice, som andre selskaber kan lære af
• Identificering af samarbejdsmuligheder etc.
• Læring omkring ægte omkostningsfunktion etc.
Benchmarking
• Langsigtet investeringsplanlægning, hvor der kan
inddrages flere kvalitetsparametre
• Analyse af implikationer for pris, kvalitet, forsyningssikkerhed etc. baseret på hvad-hvis-scenarier for forskellige investeringsscenarier
• Databaseret analyse af bedste tradeoff mellem OPEX-
og CAPEX-løsninger
• Databaseret analyse af udskiftning af gamle anlægsaktiver
• Inddragelse af nye teknologier i fremtidige investeringsplaner
Asset management
Kilde: Copenhagen Economics
Omkostninger og gevinster ved mere kompleks regulering
Administrative omkostninger
Fuld aftalebaseret regulering
Aftalebaseret regulering
baseret på asset management og benchmarking
Fall-back
Reguleringen i dag
Gevinster ved øget efficiens
Kilde: Copenhagen Economics
• …
• …
• …
• Investeringer og drift
• …
Reguleringskontrakt
• Gør man reguleringen mere kompleks, så er det forbundet med både administrative omkostninger og gevinster som øger præcisionen.
• Reguleringen skal afveje disse gevinster og omkostninger, og må ikke være for simpel eller for kompleks. Vi finder, at vores forslag har et fornuftigt niveau.
• Fra reguleringen i dag til fall-back og videre til aftalebaseret regulering baseret på asset management og benchmarking er gevinsterne større end de administrative omkostninger.
• Går man videre til en fuld aftalebaseret regulering, der omhandler alle punkter af reguleringskontrakten, forventer vi, at de (marginale) omkostninger ved denne øgede kompleksitet er større end gevinsterne, i hvert fald på nuværende tidspunkt (se figuren til højre).
• Vi foreslår derfor, at Vandsektorlov 3.0 i første omgang fokuserer på investerings- og driftsomkostninger.
Vores reguleringsforslag afvejer gevinster og omkostninger
Indholdsfortegnelse
0 | Sammenfatning |
1 | Sektoren og reguleringen i dag |
2 | Hovedproblemer i reguleringen |
3 | Forslag til ny regulering |
4 | Beskrivelse af asset management og benchmarking |
5 | Anbefalinger |
Omkostninger og gevinster ved benchmarking
Kr. per m3
Omkostninger
Gevinster
Kilde: Copenhagen Economics
Hertil har den øgede digitalisering også været med til at mindske arbejdsbyrden ved at indsamle og indsende disse oplysninger til Forsyningssekretariatet.
Årsagen til, at de administrative omkostninger er mindre i dag er, at selskaber nu helt automatisk indhenter en lang række af de samme oplysninger, som anvendes i benchmarkingen.
Derfor er Danske Vandværkers medlemmer klar til at blive benchmarket igen
De administrative byrder er i dag mindre end i 2015, hvor vandselskaber under 800.000 m3 blev fritaget for benchmarking og individuelle effektiviseringskrav.
Effektiviseringer | ||||
Administrative byrder | < | |||
Den forvaltningsretlige proces
• Laver benchmarkingmodeller; 3 forskellige modeller, se figur.
• Laver cost-drivere-analyse etc.
• Offentliggør dialog omkring resultater vedrørende benchmarking, cost-drivere, underliggende forhold, særlige forhold, kundeforhold etc. med selskaberne
Fælles Benchmarkingmodel på tværs af alle selskaber til brug for læring og procesorienteret benchmarking på tværs af størrelse. Forskningssekretariatet skal hertil
3
sikre, at data og resultater er anvendelige.
ca. 210 selskaber
Benchmarkingmodel for selskaber mellem 200.000 m3 og
1
Benchmarkingmodel for selskaber over
2
80v0.000 m3 til bestemmelse af det individuelle
800.000 m3 til bestemmelse af det
individuelle effekvtiviseringskrav
ca. 135 selskaber
effektiviseringskrav
v
ca. 75 selskaber
• Indsender de nødvendige oplysninger til Forsyningssekretariatet vedrørende benchmarking
• Indgår i dialogen med Forsyningssekretariatet omkring resultater, forudsætninger, særlige forhold etc., hvilket kvalificeres med analyser fra selskabernes asset management
Selskaber
Forsyningssekretariatet
Beskrivelse af, hvordan de små selskaber skal benchmarkes
• Vi mener, at de individuelle effektiviseringskrav skal bestemmes baseret på to adskilte benchmarkingmodeller: en for de små og en for de store vandselskaber (nr. og til højre). Grunden til dette er størrelsesforskellene, hertil at det er svært at tage tilstrækkelig hensyn til skalafordele i Forsyningssekretariatets benchmarkingmodel.
• Vi foreslår derfor, at der udarbejdes en separat TOTEX-benchmarkingmodel af vandselskaber under 800.000 m3 (nr. til højre). Denne model bør også indeholde costdrivere for kvalitet, service og forsyningssikkerhed, da disse parametre også er omkostningsstyrende og vigtige for forbrugerne, og samtidig skabe en bedre sammenhæng til selskabernes fremtidige asset management-arbejde.
• Yderligere foreslår vi, at der køres en fælles benchmarkingmodel på tværs af alle selskaber til brug for læring (nr. til højre) blandt store og små selskaber.
Hvilken rolle skal regulatoren have?
Svar:
Regulatoren skal stå for den økonomiske benchmarking af de små selskaber, hertil facilitere drøftelserne med selskaberne, fx gennem høringsrunder af benchmarkingmodellens delresultater inden den endelige høring af afgørelsen.
Beskrivelse af, hvordan selskaberne skal/kan arbejde med asset management
Asset management model
Ansvar
Arbejdsopgaver
Asset Ejer
Samlet performance er i fokus
• Udarbejdelse af strategi
• Udarbejdelse af økonomisk plan
• Fastsættelse af risikomål
• Fastsættelse af performancemål
•
Portfolio Manager
Samlet aktiv- portefølje og Xxxxx Xxxxxxx mål er i fokus
Strategisk asset management-plan på tværs af alle aktivklasser (fx vandværk, ledninger, pumper, etc.)
• Livscyklus
• Re- og nyinvesteringer
De enkelte aktivers livscyklus og Portfolio Managers mål er i fokus
•
Asset Manager
Aktivplan for hver aktivklasse
• Reinvesteringsplan
• Principper for design, drift, vedligeholdelse
• Risikovurdering
Eksekvering af aktivplaner
•
•
Operatør
Tekniske procedurer og processer Arbejdsplaner for investeringerne og vedligeholdelse
• Kontrol af overholdelse af mål
• Drift og kontrol af afvigelser fra risikomål
• Indsamling af data
Kilde: Copenhagen Economics (2018): Næste skridt i reguleringen af forsyningssektoren – En mere fremadskuende og
kundeorienteret regulering med øget fokus på effektive løsninger (Dokumentationsrapport) side 23
• Asset management bliver et nødvendigt redskab/arbejdstilgang i fremtiden. Figuren beskriver en systematiseret tilgang til arbejdet med asset management, hvor der er tydeligt definerede opgaver forskellige steder i organisationen.
• Vi bemærker, at asset management- arbejdet skal udvikles og tilpasses hvert selskabs behov og forhold.
• I den sammenhæng vil det være helt naturligt, at vandselskaberne anvender investeringsplaner og andre analyser fra selskabernes asset management-arbejde i dialogen med Forsyningssekretariatet om næste reguleringsperioden hensigtsmæssige CAPEX- og OPEX- niveauer.
• Asset management i selskaberne vil være med til at reducere den asymmetriske information, der eksisterer mellem selskab og Forsyningssekretariatet, og dermed skabe grobund for bedre beslutninger. Det kræver dog, at Forsyningssekretariatet har sine egne værktøjer til at teste selskabets investeringsplan med. Her skal Forsyningssekretariatet bruge sin benchmarkingmodel.
• For at læse mere om asset management blandt Danske Vandværkers medlemmer se da separat rapport ”Asset management i de forbrugerejede vandselskaber”.
Indholdsfortegnelse
0 | Sammenfatning |
1 | Sektoren og reguleringen i dag |
2 | Hovedproblemer i reguleringen |
3 | Forslag til ny regulering |
4 | Beskrivelse af asset management og benchmarking |
5 | Anbefalinger |
Vi foreslår, at følgende anbefalinger indarbejdes i den kommende Vandsektorlov 3.0
Vores konkrete add-on-anbefalinger til den eksisterende regulering er stilet mod de af Danske Vandværkers medlemmer, som er omfattet af vandsektorloven. Vores anbefalinger er:
En aftalebaseret regulering, som bygger på benchmarking (Forsyningssekretariatets ansvar) og asset management (selskabernes ansvar). Med dette menes, at selskaberne (evt. gennem Danske Vandværker) skal kunne være i dialog omkring deres næste økonomiske ramme og effektiviseringskrav med Forsyningssekretariatet. Hertil skal Forsyningssekretariatet være forpligtet til at indgå i en drøftelse med de små selskaber omkring det individuelle kravs størrelse, hvis selskaberne indsender en asset management-baseret investeringsplan.
2
Derfor skal Forsyningssekretariatet genoptage benchmarkingen af de små selskaber i en separat TOTEX-model for disse. Ved konsensus i aftalemodellen er det individuelle effektiviseringskrav på 0,5 procent eller mere (aftales med Forsyningssekretariatet).
Forsyningssekretariatet skal derudover lave en fælles benchmarkingmodel på tværs af alle selskaber (store og små) til brug for læring og procesorienteret benchmarking på tværs af størrelse.
Fall-back-optionen ved en forlist aftale/dialog mellem selskab og Forsyningssekretariat er benchmarking og udmøntning af et individuelt effektiviseringskrav mellem 0 og 0,5 procent.
CONTACT
Xxxxx Xxxxxxx Xxxx xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx
Copenhagen Economics
Xxxxxxxxxxxx 0
DK-1411 Copenhagen K