Undervisningsassistenter ansat ved SKT
Cirkulære om organisationsaftale for
Undervisningsassistenter ansat ved SKT
2002
Cirkulære af 25. november 2004 Perst. nr. 066-04
XXXX xx. 029 X.xx. 01-333/21-12
Cirkulære om organisationsaftale for undervisningsassistenter ansat ved SKT
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II har indgået vedlagte organisationsaftale for undervisningsassistenter ansat ved SKT. Organi- sationsaftalen udgør sammen med CO II-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.
2. Det henstilles, at undervisningsassistenter, hvis gennemsnitlige ugentlige ar- bejdstid udgør 8 timer eller derunder, modtager et ansættelsesbrev med angivelse af tjenestested og beskæftigelsesgrad.
Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser
3. Til § 5 om tillæg
Tillæggene i det nye lønsystem består af:
Centralt aftalte tillæg, stk. 1
Disse tillæg, der fremgår af bilag A, er aftalt mellem Finansministeriet og Statstje- nestemændenes Centralorganisation II.
Decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, stk. 2
Disse tillæg, der fremgår af bilag B, træder i stedet for en række tidligere cen- tralt aftalte tillæg.
Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner, stk. 3-4
Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den enkelte undervisningsassistents sær- lige funktioner eller den enkeltes kvalifikationer eller en nærmere afgrænset grup- pe af medarbejdere.
Det er ikke et formål med lønreformen, at denne skal medføre besparelser i løn- summen. Formålet er at opnå en fortsat målrettet og hensigtsmæssig anvendelse
af lønsumsmidlerne.
I det nye lønsystem erstattes de hidtil centralt fastlagte lønforløb i et vist omfang af en lokal løndannelse, Det er dog parternes hensigt, at medarbejdernes løn som hidtil udvikles i takt med den enkeltes faglige udvikling. Det er således forudsat, at basislønnen suppleres med en lokal tillægsdannelse.
Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan også, hvis forholdene taler herfor, aftales som midlertidige tillæg.
Hvis der lokalt indgås aftale om, at et tillæg ydes til ansatte, der har gennemgået et givent kursus eller en given efteruddannelse, bør alle i den pågældende personale- gruppe, for hvem kurset/efteruddannelsen er relevant, have adgang til at gen- nemgå kurset/efteruddannelsen.
Engangsvederlag vil typisk være relevante, hvis der er tale om efterfølgende ho- norering af en særlig indsats.
Resultatløn, stk. 7
Resultatløn skal som alle andre lønelementer afholdes inden for givne budget- mæssige rammer.
4. Til § 6 om forhandlinger og indgåelse af aftaler m.v.
Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at den lo- kale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en for- udsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau. På denne baggrund delegerer organisationsaftalens parter kompetencen efter ne- denstående retningslinier:
Finansministeriet bemyndiger herved Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende institution m.v., kan indgås af den lokale ledelse.
Statstjenestemændenes Centralorganisation II og den tilsluttede organisation de- legerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen ved den pågældende institution m.v., kan
indgås af den lokale tillidsrepræsentant. I de tilfælde, hvor der for en personale- gruppe ikke er valgt en tillidsrepræsentant, indgås de lokale aftaler
med vedkommende organisations lokale afdeling eller direkte med organisatio- nen. Hvis der lokalt er tvivl om aftalerettens placering, anbefales det, at denne præciseres i et protokollat eller lignende.
Det er parternes overordnede hensigt, at forhandlingerne skal finde sted og afta- lerne indgås på parallelle niveauer. Parterne er således enige om, at ved forhand- linger på den enkelte arbejdsplads bør aftaler indgås mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.
Den lokale ledelse og tillidsrepræsentanterne kan i forbindelse med de lokale for- handlinger lade sig bistå af repræsentanter fra Ministeriet for Videnskab, Tekno- logi og Udvikling henholdsvis den forhandlingsberettigede organisation.
5. Til § 8 om opsigelse af lokale aftaler
Ved opsigelse af aftale om kvalifikationstillæg, bevarer den enkelte ansatte tillæg- get som en personlig ordning, medmindre andet aftales.
Ved opsigelse af aftale om funktionstillæg, gives der skriftlig meddelelse til den enkelte ansatte om aftalens opsigelse, og at tillægget bortfalder med et varsel sva- rende til den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel, medmindre andet aftales.
Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættel- sesforholdet.
Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.
6. Til § 12 om pension
Undervisningsassistenter, for hvem ansættelsesmyndigheden indbetaler pensi- onsbidrag til pensionsordningen for tandplejere, kan vælge at få overført deres pensionsordning til Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs pensions- ordning i PFA Pension.
7. Ikrafttræden m.v.
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2002.
Samtidig ophæves cirkulære af 15. februar 2001 om organisationsaftale for un- dervisningsassistenter ved SKT (Xxxxx.xx. 013-01).
Finansministeriet, Personalestyrelsen
Den 25. november 2004 P.M.V.
E.B.
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx
Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ansat ved SKT
Organisationsaftalens bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverens- komsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II.
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Aftalen omfatter undervisningsassistenter ansat ved skolerne for klinikassistenter og tandplejere tilknyttet universiteterne i København og Aarhus.
§ 2. Ansættelse
Første ansættelse som undervisningsassistent sker på prøve.
Stk. 2. Prøvetiden fastsættes til 12 måneder. Ved ansættelse ud over prøvetiden medregnes denne i lønancienniteten.
§ 3 Løn
Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funkti- onstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn.
§ 4. Basisløn
De ansatte aflønnes på basisløntrin 1-7 i nedenstående basislønforløb i forhold til anciennitet, jf. § 11. Basislønnen udgør følgende årlige grundbeløb (pr. 1. oktober 1997):
Basisløntrin | Basisløn |
1 | 200.600 kr. |
2 | 207.300 kr. |
3 | 213.100 kr. |
4 | 220.700 kr. |
5 | 227.300 kr. |
6 | 234.000 kr. |
7 | 241.100 kr. |
Basisløntrin 1-6 er et-årige.
§ 5. Tillæg1
Der kan mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af undervisningsassistenter. De ved organisationsaftalens indgåelse aftalte tillæg fremgår af bilag A.
Stk. 2. Der kan mellem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Statstjenestemændenes Centralorganisation II eller den forhandlingsberettigede organisation, der fra Statstjenestemændenes Centralorganisation II har fået dele- geret aftaleretten, indgås aftale om kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af undervisningsassistenter.
Stk. 3. Der kan lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner.
Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikatio- ner m.v., d.v.s. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompeten- ceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stil- linger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales i form af varige eller midlertidige tillæg. Kvalifikationstillæg er som hovedregel varige. Tillæggene angives i årligt grundbe- løb (pr. 1. oktober 1997).
Stk. 6. Der kan herudover lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats.
Stk. 7. Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er op- nået.
1 Der henvises til bilag B om lokalt aftalte tillæg.
§ 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler m.v.
Centrale aftaler forhandles og indgås mellem Finansministeriet og Statstjeneste- mændenes Centralorganisation II.
Stk. 2. Decentrale og lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil. Ved forhandlingerne på den enkelte arbejdsplads indgås aftaler mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.
Stk. 3. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.
Stk. 4. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandlinger skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det. Løn- ændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom.
§ 7. Uenighed
Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, så- fremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra vedkommende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 må- ned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 2. Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, så- fremt en af parterne begærer det, videreføres mellem organisationsaftalens parter. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af for- handlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 3. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem organisationsaf- talens parter, kan sagen ikke videreføres.
Stk. 4. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fag- retlige regler.
§ 8. Opsigelse af lokale aftaler
Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter.
Stk. 2. Funktionstillæg bortfalder, når den funktion, tillægget knytter sig til, bort- falder.
§ 9. Overgangsordning
Undervisningsassistenterne indplaceres i basislønsystemet på grundlag af den hid- tidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem efter § 5, stk. 1 og 2, men inkl. klassificeringstillæg. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønforløbet inkl. tillæg i henhold til bi- lag A.
Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter § 5, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 5, stk. 3 og 4.
Midlertidige tillæg bevares uændret.
Stk. 2. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønforløbet, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 5, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Tillægget er pensionsgivende.
Stk. 3. En undervisningsassistent, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 1, vil ved genindtræden i en stil- ling, der er omfattet af organisationsaftalen, blive indplaceret på det anciennitets- trin i basislønforløbet, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil kan lægges yderligere ancienni- tet for relevant beskæftigelse i den mellemliggende periode, jf. § 11, stk. 2.
Stk. 4. En undervisningsassistent, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i en stilling, der er omfattet af organi- sationsaftalen, blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønforløbet, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin ét år efter genansættelsen, jf. § 4. Hertil kan lægges yderligere anciennitet for rele- vant beskæftigelse i den mellemliggende periode.
§ 10. Lønregulering
Basislønnen og funktionstillæg og kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 1-3, samt eventuelle tillæg efter § 9, stk. 2, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 4, medmindre an- det aftales.
§ 11. Lønanciennitet
Ved ansættelsen indplaceres undervisningsassistenten på 1. trin i basislønforløbet. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten ved nyansættelse. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer m.v. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Undervisningsassistenter med mindre end 5 års forudgående beskæftigelse som tandplejer indplaceres dog altid på basisløntrin 1.
Stk. 3. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet. Hvis en undervisningsassistent har mere end én del- tidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.
§ 12. Pension
Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af:
1) basisløn efter § 4,
2) varige tillæg efter § 5,
3) midlertidige tillæg efter § 5 og
4) tillæg efter § 9, stk. 2.
Den ansattes andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til PFA Pension. For undervisningsassistenter, der ansættes pr. 1. april 2004 og senere, indbetales pensionsbidragene til Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs pensions- ordning i PFA Pension.
§ 13. Normal arbejdstid
Arbejdstiden er 1924 timer årlig.
Stk. 2. Arbejdstiden i den enkelte uge kan højst skemalægges med 25,9 instrukti- onstime pr. uge.
Stk. 3. Der kan herudover pålægges undervisningsassistenter – ud over at tilrette- lægge, forberede og gennemføre instruktion – at varetage en række opgaver uden direkte forbindelse med instruktionsarbejdet, herunder evaluering, bistand ved gennemførelse af eksamen, medvirken ved administrative funktioner og fagkoor- dinering med lærere ved andre fagområder, gensidig faglig/pædagogisk vejled- ning, planlægning af projekter, patientbehandling, efteruddannelse, videreuddan- nelse og fremstilling af undervisningsmateriale mv.
Stk. 4. Før der sker ansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæf- tigelsesgrad.
§ 14. Overarbejde
Såfremt overarbejde af nødvendige årsager beordres, skal det enten kompenseres ved afspadsering (fritimer) på undervisningsfri dage eller ved betaling. Godtgøres overarbejdet med fritid, skal godtgørelsen være af samme varighed som det præ- sterede overarbejde med tillæg af 50 pct., afrundet opad til hele timer. Afspadse- ring skal være afviklet inden udløbet af det efterfølgende skoleår.
Stk. 2. Godtgøres overarbejdet med betaling, udgør godtgørelsen pr. times over- arbejde årslønnen divideret med 1924 med tillæg på 50 pct.
Stk. 3. Ved beregningen af antallet af overtimer regnes hver ugentlig instruktions- time ud over 25,9 som 1 time og 25 minutter.
§ 15. Udgiftsdækkende ydelser
Der ydes befordringsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler.
Stk. 2. Undervisningsassistenter ydes fri kittel eller buksedragt.
§ 16. Ikrafttræden m.v.
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2002.
Stk. 2. Samtidig ophæves organisationsaftale af 15. februar 2001 for undervis- ningsassistenter ansat ved SKT.
Stk. 3. Organisationsaftalen kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2005.
København, den 25. november 2004
Statstjenestemændenes Finansministeriet
Centralorganisation II P.M.V.
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx E.B.
Dansk Teknisk Lærerforbund Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxx
Bilag A
Protokollat om tillæg m.v., der i henhold til § 5, stk. 1, er aftalt mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II
§ 1. Til basisløntrin 1-4 ydes et tillæg på 7.200 kr. og til basisløntrin 5-7 ydes et tillæg på 11.800 kr. i årligt grundbeløb (pr. 1. oktober 1997).
Med virkning fra den 1. april 2003 erstattes bestemmelsen af følgende:
Til basisløntrin 1-7 ydes et tillæg på 12.900 kr. i årligt grundbeløb (pr. 1. oktober 1997).
§ 2. Til den undervisningsassistent ved SKT, der varetager opgaver vedrørende overordnet studieplanlægning m.v., ydes et tillæg på 5.000 kr., med virkning fra den 1. april 2003 dog på 6.000 kr. i årligt grundbeløb (pr. 1. oktober 1997).
Tillægget betales fuldt ud til deltidsansatte, såfremt opgaverne udføres fuldt ud.
§ 3. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag af det i § 1 anførte tillæg efter § 12 i organisationsaftalen.
Med virkning fra den 1. april 2003 indbetaler ansættelsesmyndigheden endvidere pensionsbidrag af det i § 2 anførte tillæg efter § 12 i organisationsaftalen.
§ 4. Protokollatet har virkning fra den 1. april 2002. København, den 25. november 2004
Statstjenestemændenes Finansministeriet
Centralorganisation II P.M.V.
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx E.B.
Dansk Teknisk Lærerforbund Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxx
Bilag B
Lokalt aftalte tillæg
Lokale tillæg
Med lokale tillæg får skolerne mulighed for at bruge lønnen til at understøtte sko- lens mål. Det er derfor vigtigt, at lønpolitikken bliver en del af skolens personale- politik, der skal sikre medarbejderne gode arbejdsvilkår, herunder at der løbende sker en udvikling af personalets kvalifikationer i overensstemmelse med udviklin- gen i skolens mål.
Det er således vigtigt, at tillægsformen, kriterierne for tillæg samt tillæggenes stør- relse og varighed er tæt knyttet til skolens mål, så de løbende kan tilpasses udvik- lingen i skolens mål.
Da skolernes kerneydelse er undervisning og omfatter samtlige læreropgaver, der skal til for at gennemføre skolens uddannelser, er det endvidere vigtigt, at funkti- ons- og kvalifikationstillæg samt resultatløn aftales ud fra overvejelser over hvilke pædagogiske tiltag, der ønskes fremmet, samt hvilke opgaver, der ønskes løftet.
Funktionstillæg
I forbindelse med et bestemt mål kan det være hensigtsmæssigt at lade en eller flere undervisningsassistenter udføre en bestemt funktion og i tilknytning hertil aftale, at der gives tillæg for funktionen.
For eksempel:
• skolen har et stort indtag af fremmedsprogede elever, og der skal gøres en ekstra indsats for at få dem integreret, hvorfor det aftales, at der gives et funk- tionstillæg til undervisningsassistenter, der løfter denne opgave.
• skolen ønsker at styrke udviklingsarbejdet på skolen, hvorfor der aftales et tillæg til undervisningsassistenter, der påtager sig at koordinere udviklingsar- bejdet/tage initiativ til udviklingsopgaver
• skolen ønsker at lade undervisningen på en bestemt uddannelse/fag overgå til lærerteams, hvorfor der aftales tillæg til den undervisningsassistent, der har opgaven som teamkoordinator
• skolen mangler undervisningsassistenter til at undervise i et bestemt fag, hvor- for der aftales tillæg til undervisningsassistenter, der påtager sig en ekstraordi- nær undervisningsindsats med henblik på at afhjælpe problemet.
Kvalifikationstillæg
Den løbende udvikling i skolens mål gør, at det er nødvendigt at sikre, at under- visningsassistenternes faglige og personlige kvalifikationer hele tiden vedligehol- des og udbygges gennem efter- og videreuddannelse samt kompetenceudvikling i bredere forstand. I forbindelse med et bestemt mål, som kræver særlige kvalifika- tioner, kan det være hensigtsmæssigt at aftale kvalifikationstillæg for at sikre, at målet nås.
For eksempel:
• skolen beslutter at gennemføre en ny uddannelse, som på enkelte områder kræver andre kvalifikationer end de, lærerkollegiet er i besiddelse af. Der afta- les derfor et kvalifikationstillæg til den/de undervisningsassistenter, der efter aftale tilegner sig de krævede kvalifikationer.
• skolen ønsker at styrke forholdet til det erhvervsliv, som der uddannes til, hvorfor det aftales, at der kan gives kvalifikationstillæg til undervisningsassi- stenter, der efter aftale under orlov fra skolen, har tilegnet sig relevant er- hvervserfaring.
• skolen gennemfører en uddannelse, som kræver kvalifikationer, der er stor efterspørgsel på, hvorfor der aftales kvalifikationstillæg med henblik på enten at fastholde eller rekruttere undervisningsassistenter til uddannelsen.
Resultatløn
Med henblik på gennemførelse af konkrete opgaver kan det være hensigtsmæssigt at aftale tillæg baseret på opnåelse af på forhånd aftalte resultater.
For eksempel:
• skolen (og undervisningsudvalget) ønsker en revision af en bestemt uddan- nelse, hvorfor det aftales, at der kan udbetales tillæg til en undervisningsassi- stent, hvis der inden en fastsat dato foreligger en ny uddannelsesplan.
• skolen ønsker at styrke aktiviteten i henhold til lov om åben uddannelse (be- hov for efter- og videreuddannelse i lokalområdet), hvorfor der aftales et til- læg til en undervisningsassistent, hvis der inden for et fast tidsrum foreligger en plan for aktiviteten.
• frafaldet på en bestemt uddannelse er for stort, hvorfor der aftales et tillæg til uddannelsens undervisningsassistenter, hvis der udarbejdes en plan for, hvor- dan frafaldet nedbringes, og det inden en fastsat dato er lykkedes at nedbringe frafaldet.