Egtved Varmeværk Amba
Egtved Varmeværk Amba
1. oktober 2023
Egtved Varmeværk Amba Xxxxxxxxxx 0
6040 Egtved
Xxxx@xxxxxxxxxxx.xx CVR: 14909516
FORORD
Denne ”Vejledning til Leveringsbestemmelser for fjernvarme” er en sammenskrivning og opdatering af Egtved Varmeværk AMBA tidligere Almindelige Bestemmelser for fjernvarmelevering og Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering.
Målet med sammenskrivningen har været at fjerne gentagelser i de to tidligere sæt leveringsbestemmelser, samle de aftalemæssige bestemmelser mellem fjernvarmeselskabet og kunden i ét dokument samt sikre præcist og nutidigt sprogbrug.
Herudover er bestemmelserne opdateret iht. nyeste lovgivning samt rets- og tilsynspraksis, herunder Energioplysningsbekendtgørelsen fra december 2020. I stedet for de tidligere Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering henviser leveringsbestemmelserne nu til ” Installationsvejledningen”, der kan betragtes som et bilag til leveringsbestemmelserne. Formålet med Installationsvejledningen er, at den alene beskriver tekniske krav og anbefalinger til kundens tilslutningsarrangement mm. Den henvender sig derfor primært til kundens VVSinstallatør, men er stadig en del af aftaleforholdet, som kunden skal overholde.
INDHOLD
1.1. Aftaleparter definitioner 5
2. AFTALEGRUNDLAG OG GENERELLE BESTEMMELSER 6
2.1 Gyldighed og ikrafttræden 6
2.3 Digital kommunikation mellem EGTVED VARMEVÆRK AMBA OG KUNDEN 7
2.5 Ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) 8
2.6 EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S adgang til EJENDOMMEN 8
2.7 Pligt til at underrette og kontrollere 8
2.8 Ændringer og varslingspligt 8
3. ETABLERING AF FJERNVARMEFORSYNINGEN 9
3.1 Anmodning og aftale om tilslutning til fjernvarmeforsyningen 9
3.3 Direkte kundeforhold i udlejningsejendomme 9
3.4 Pris for tilslutning til fjernvarmeforsyningen 9
3.5 Dimensionering og etablering af stikledning og hovedhaner 10
3.7 EJERENS oplysningspligt ifm. etablering af stikledning 10
3.8 Retablering efter etablering og øvrigt arbejde på stikledning 11
3.9 Etablering af måle- og aflæsningsudstyr 11
3.10 Plombering på måleudstyr 11
3.11 Krav til udførelse af EJERENS tekniske installationer 11
3.12 Tilslutningsarrangement ved større varmeanlæg 12
3.13 Trykprøvning af de tekniske installationer inden ibrugtagning 12
4.1 Meddelelse om ejerskifte 12
4.2 Forpligtelser ved ejerskifte 12
4.3 Meddelelse om lejerskifte ved direkte kundeforhold 13
4.4 Forpligtelser ved lejerskifte med direkte kundeforhold 13
5.1 Fjernvarmens fremløbstemperatur 13
5.2 Afkøling og returtemperatur 13
5.5 Leveringspunktet for fjernvarme 14
5.7 Ændring af fjernvarmeleveringen 15
5.8 Videresalg af fjernvarme 15
6. TAKSTER FOR FJERNVARMELEVERING 15
6.2 Takster for fjernvarmelevering 15
6.6 Supplerende investeringsbidrag 16
6.9 Rabat til bygninger med lavt energiforbrug 16
6.10 Returtemperatur- eller afkølingsbidrag 16
7. BETALING FOR FJERNVARMELEVERING 17
7.3 Årsafregning og flytteafregning 17
7.5 Rykker for manglende betaling 17
7.8 Afbrydelse af varmeforsyningen 18
7.9 Genoptagelse af varmeforsyning 18
8. Måling af fjernvarme 18
8.2 Afregningsmålerens maksimale afvigelse 18
8.3 Verificering af målenøjagtighed 19
8.4 Bimålere eller fordelingsmålere 19
8.5 Fjernaflæsning af afregningsmåleren 19
8.7 KUNDENS selvaflæsning til brug for afregning 19
8.8 EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S kontrolaflæsning af afregningsmåleren 19
8.9 Manglende aflæsning af afregningsmåler 19
8.10 Melding af fejl ved afregningsmåleren 19
8.11 Fejl på afregningsmåleren og kontrol af denne 19
9. Din Stikledning 19
9.1 Stikledning og hovedhaner 20
9.2 Byggeri, beplantning og terrænændringer over stikledningen 20
9.3 Ændringer eller flytning af måleudstyr 20
9.4 Fast strømforsyning og elforbrug til måleudstyr 21
10. betingelser for driften 20
10.2 Aftapning, påfyldning og gennemskyldning af installationer 21
10.3 Tilslutningsarrangement samt varme- og brugsvandsinstallationer 21
10.6 Væsentlige ombygninger 22
11.1Varsel 22
11.2 EJERENS pligter ved udtræden efter opsigelse 22
11.4 Fælles stikledning eller distributionsledning 23
11.5 EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S opsigelse af aftale om fjernvarmelevering 23
11.7 Adgang til at opsige status som andelshaver 23
12.0 Klagemuligheder 24
12.1 Ankenævnet på Energiområdet 23
1. Definitioner
Ved ”EGTVED VARMEVÆRK AMBA” forstås det fjernvarmeselskab, der leverer fjernvarme til kunderne i EGTVED VARMEVÆRK Amba forsyningsområde.
Ved ”EJEREN” forstås ejeren af en særskilt matrikuleret ejendom og/eller ejeren af en ejerlejlighed/andelsbolig eller bygning på lejet grund, der forsynes med fjernvarme fra EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
Ved ”EJENDOMMEN” forstås EJERENS ejendom, der forsynes med fjernvarme. EJENDOMMEN udgør den matrikulære enhed i henhold til udstykningsloven, dog ikke samnoterede ejendomme.
Ved ”LEJER” forstås en fysisk eller juridisk person, der har brugsret i henhold til lejeaftale med EJEREN af en ejendom, der forsynes med fjernvarme fra EGTVED VARMEVÆRK AMBA, og som har et direkte kundeforhold til EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
Ved ”direkte kundeforhold” forstås, at en lejer af en bolig- eller erhvervsenhed har en selvstændig afregningsmåler ejet af EGTVED VARMEVÆRK AMBA og afregner varmeforbruget direkte med EGTVED VARMEVÆRK AMBA. Lejeren har tilmed overtaget betalingsforpligtelsen for forbrug og faste bidrag fra EJEREN. EJEREN er fortsat aftalepart i forhold til EGTVED VARMEVÆRK AMBA, selvom EJENDOMMEN er udlejet til en LEJER med direkte kundeforhold. Dette er beskrevet yderligere i pkt. 3.3.
Ved ”KUNDEN” forstås en fysisk eller juridisk person, som har et direkte kundeforhold (betalingsforpligtelse) til EGTVED VARMEVÆRK AMBA. KUNDEN er altså som udgangspunkt EJEREN på nær i udlejningsejendomme med direkte kundeforhold, hvor LEJEREN er KUNDEN.
Distributionsnettet: EGTVED VARMEVÆRK AMBA-fjernvarmenet til distribution af fjernvarme i området.
Distributionsledning: Et fjernvarmerør som er en del af distributionsnettet.
Stikledning: Det fjernvarmerør som går ude fra distributionsnettet og ind til EJENDOMMENS hovedhaner.
Hovedhaner: De to ventiler/lukkehaner der sidder på stikledningens fremløbs- og returløbsrør, og som kan lukke for fjernvarmeforsyningen til EJENDOMMEN. Er typisk placeret umiddelbart efter stikledningens indføring i bygningen eller i et skab uden for bygningen.
Fremløbs- og returløbsrør: De to rør i stikledningen med hhv. varmt og afkølet fjernvarmevand.
Leveringspunkt: Det punkt, hvor EGTVED VARMEVÆRK AMBA leverer varme til EJENDOMMEN, er som udgangspunkt ved hovedhanerne.
Tilslutningsarrangement: De tekniske installationer i overgangen fra stikledningen til EJENDOMMENS varme- og brugsvandsinstallationer. Tilslutningsarrangementet består grundlæggende af en varmeveksler eller en direkte tilslutning til opvarmning samt en varmeveksler eller varmtvandsbeholder til brugsvand. Herudover omfatter tilslutningsarrangementet reguleringsventiler og andre tekniske komponenter. Alt dette er i nyere installationer ofte samlet i en ”fjernvarmeunit”, som er en isoleret boks på væggen.
Varme- og brugsvandsinstallationer: EJENDOMMENS installationer til distribution af hhv. varme og varmt brugsvand (rørføring, radiatorer, gulvvarme, mv.).
Direkte tilslutning: Når fjernvarmevandet fra EGTVED VARMEVÆRK AMBA-distributionsnet løber direkte rundt i EJENDOMMENS radiatorer/gulvvarme.
Afregningsmåler: Den fjernvarmemåler, som fjernvarmen afregnes efter mellem EGTVED VARMEVÆRK AMBA og KUNDEN. Sidder typisk umiddelbart efter hovedhanerne.
Måleudstyr: Samlebetegnelse for EGTVED VARMEVÆRK AMBA afregningsmåler og alt tilknyttet udstyr til f.eks. lækageovervågning, kontinuerlig driftsovervågning samt fjernaflæsning inkl. nødvendige antenneanlæg.
De tekniske installationer: Samlebetegnelse for hele varmeanlægget i EJENDOMMEN, dvs. både tilslutningsarrangement, måleudstyr og varme- og brugsvandsinstallationerne.
VVS-installatøren: Den person, der i henhold til bestemmelserne i 3.11 er berettiget til at udføre arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement samt på varmeinstallationer med direkte tilslutning.
2. AFTALEGRUNDLAG OG GENERELLE BESTEMMELSER
Leveringsbestemmelser for fjernvarme er gældende for leveringsforholdet mellem:
EGTVED VARMEVÆRK Amba,
Xxxxxxxxxx 0,
6040 Egtved
og EJEREN af EJENDOMMEN, der efter eget ønske eller ved tilslutningspligt er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, samt for LEJERE, hvor der i henhold til pkt. 3.3 har aftalt et direkte kundeforhold.
Leveringsbestemmelser for fjernvarme er vedtaget af EGTVED VARMEVÆRK AMBA`s bestyrelse og anmeldt til Forsyningstilsynet. Dato for hhv. vedtagelse og ikrafttrædelse af Leveringsbestemmelser for fjernvarme fremgår af forsiden på leveringsbestemmelserne.
Det retlige forhold mellem EGTVED VARMEVÆRK AMBA og EJEREN er fastlagt i:
• Leveringsbestemmelser for fjernvarme
• Takstblad (prisoversigt)
• Installationsvejledning
• Aftale om fjernvarmelevering
• Velkomstbrev
• EGTVED VARMEVÆRK Amba vedtægter
• Andre aftaler, herunder individuelle aftaler, indgået mellem EGTVED VARMEVÆRK AMBA og EJEREN f.eks. abonnementsordning på fjernvarmeunit.
En LEJER (lejer med direkte kundeforhold) indtræder i bestemte forpligtelser i ovenstående aftalegrundlag. Disse forpligtelser er angivet i leveringsbestemmelserne ved brugen af betegnelserne KUNDE eller LEJER jf. pkt. 1.1.
Gældende Leveringsbestemmelser for fjernvarme, Installationsvejledningen, Vedtægter og Takstblad kan findes på EGTVED VARMEVÆRK Amba hjemmeside eller rekvireres ved henvendelse til EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
Levering til erhverv kan afvige fra nærværende Leveringsbestemmelser for fjernvarme, hvis der mellem EGTVED VARMEVÆRK AMBA og EJEREN er indgået skriftlig aftale om dette, eller det fremgår af f.eks. EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S takstblad.
2.3 Digital kommunikation mellem EGTVED VARMEVÆRK AMBA OG KUNDEN KUNDEN er, medmindre KUNDEN er undtaget fra krav om digital kommunikation, forpligtet til at sikre, at EGTVED VARMEVÆRK AMBA under hele aftaleforløbet er underrettet om en gyldig mailadresse og et gyldigt telefonnummer som kan anvendes til al nødvendig kommunikation mellem EGTVED VARMEVÆRK AMBA og KUNDEN. KUNDEN er forpligtet til straks at ajourføre mailadresse og telefonnummer overfor EGTVED VARMEVÆRK Amba eller EGTVED VARMEVÆRK Amba repræsentant, hvis disse ændres.
Nødvendig kommunikation mellem EGTVED VARMEVÆRK Amba og KUNDE er al kommunikation, der vedrører aftalen om levering af fjernvarme og evt. andelshaverskab i EGTVED VARMEVÆRK AMBA, herunder fremsendelse af oplysninger om driftsforhold, aftaler, faktureringsoplysninger, faktura, årsopgørelser, gebyrer, lukkevarsler, indkaldelse til generalforsamling, fjernvarmens dag m.m.
Gyldig mailadresse og gyldigt mobilnummer på KUNDEN kan også benyttes, hvis der er behov for kommunikation via sikker mail, hvis reglerne om f.eks. GDPR kræver dette.
KUNDEN er forpligtet til at tilslutte sig en digital postkasse f.eks. e-Boks, hvis EGTVED VARMEVÆRK AMBA benytter sig af en digital postudbyder.
KUNDEN er forpligtet til at gøre EGTVED VARMEVÆRK AMBA opmærksom på, hvis KUNDEN er undtaget for digital kommunikation.
EJEREN / LEJEREN er ansvarlig for beskadigelser af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S ejendom (stikledning, måleudstyr, mm.) efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
EJEREN / LEJEREN har til enhver tid ansvar for at begrænse omfanget af en opstået skade hurtigst muligt, herunder at lukke for hovedhanerne ved lækager.
Hvis EJEREN ikke udbedrer opståede skader eller mangler ved installationen, og skader/manglerne ved installationen er til ulempe for EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S drift eller sikkerhed, kan EGTVED VARMEVÆRK AMBA udbedre skader/mangler for EJERENS regning.
EJEREN / LEJEREN skal meddele enhver form for skade på EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S stikledning, hovedhaner eller måleudstyr til EGTVED VARMEVÆRK AMBA, så snart EJEREN / LEJEREN har kendskab til det.
EJEREN er ansvarlig for skader på EJENDOMMEN fra soklen og ind, samt skal anmelde eventuelle skader til eget forsikringsselskab.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA er ansvarligt efter dansk rets almindelige regler om erstatning. EGTVED VARMEVÆRK AMBA er dog under almindelige forhold ikke ansvarlig for:
• frostsprængninger eller andre skader i EJERENS tekniske installationer, der opstår under en svigtende levering eller afbrydelser af forsyningen,
• lækager eller skader som følge af lækage, også selvom EGTVED VARMEVÆRK Ambes udfører lækageovervågning,
• indirekte tab, herunder ansvar for følgeskader, driftstab, avancetab, tidstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image m.v.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA er ikke ansvarlig for skader eller følgevirkninger af svigtende levering opstået ved naturkatastrofer, epidemier, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter eller andre forhold, som er
uden for EGTVED VARMEVÆRK Ambes kontrol (force majeure). EGTVED VARMEVÆRK AMBA fritages i disse situationer for leveringsforpligtelsen, så længe hindringen består.
Alle EJERE bør være dækket af en rørskadeforsikring. Alle EJERE og LEJERE bør være dækket af en indboforsikring. Erhvervsdrivende opfordres til at tegne driftstabsforsikring.
2.5 Ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)
EJEREN er i henhold til BBR-loven ansvarlig for at holde BBR opdateret med korrekte oplysninger om EJENDOMMEN.
Hvis oplysningerne i BBR anvendes af EGTVED VARMEVÆRK AMBA som grundlag for opkrævning af effektbidrag, mv., og EGTVED VARMEVÆRK AMBA bliver bekendt med, at de registrerede oplysninger ikke er eller tidligere ikke har været korrekte, forbeholder EGTVED VARMEVÆRK AMBA sig ret til:
• at opkræve manglende betaling for effektbidrag, investeringsbidrag eller andre udgifter, som på grund af de forkerte oplysninger har været for lave.
• ikke at tilbagebetale for meget opkrævet betaling, der skyldes ejerens manglende ajourføring af BBR.
2.6 EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S adgang til EJENDOMMEN
EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S personale skal ved tilslutning og så længe EJENDOMMEN er tilsluttet fjernvarmeforsyningen efter nærmere aftale med KUNDEN og mod behørig legitimation til enhver tid have adgang til EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S stikledning, hovedhaner, måleudstyr, mv. på EJENDOMMEN for eftersyn, trykprøvning, måleraflæsning, udskiftning af måleudstyr, afbrydelse ifm. restancer, vedligehold, reparation m.m.
Gives der ikke adgang efter henvendelse, kan EGTVED VARMEVÆRK AMBA rekvirere bistand fra fogedretten og opnå adgang med hjælp fra en låsesmed. KUNDEN afholder udgifter forbundet med bistand fra fogedretten, låsesmed, EGTVED VARMEVÆRK AMBA egne omkostninger m.m.
2.7 Pligt til at underrette og kontrollere
EJEREN er forpligtet til straks at meddele enhver ændring af betydning for aftaleforholdet med EGTVED VARMEVÆRK AMBA, herunder til- og fraflytning, ændringer af areal der opvarmes – herunder BBR-oplysninger, ændring i forbrug, m.m.
Ændringer der nedsætter betalingsgrundlaget, f.eks. nedlæggelse af tidligere opvarmet areal, træder først i kraft ved EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S modtagelse af skriftlig underretning om ændringerne.
KUNDEN er forpligtet til at kontrollere, at alle afregningsoplysninger, herunder forbrug og antal kvadratmeter, på fakturaer er korrekte.
2.8 Ændringer og varslingspligt
Ændringer i aftaleforholdet
EGTVED VARMEVÆRK AMBA er til enhver tid berettiget til at ændre i Leveringsbestemmelser for fjernvarme og i priser.
Væsentlige ændringer
EGTVED VARMEVÆRK AMBA bør varsle EJERNE og LEJERNE individuelt med mindst 3 måneders varsel ved væsentlige ændringer i vilkår eller priser.
Ikke væsentlige ændringer
Ikke væsentlige ændringer varsles ikke, men der orienteres herom på EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S hjemmeside senest ved ændringernes ikrafttræden.
3. ETABLERING AF FJERNVARMEFORSYNINGEN
3.1 Anmodning og aftale om tilslutning til fjernvarmeforsyningen
Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skriftligt til EGTVED VARMEVÆRK AMBA af EJEREN af EJENDOMMEN, der ønskes tilsluttet.
Anmodningen skal indeholde oplysninger om EJENDOMMENS beliggenhed, størrelse, årligt varmebehov og maksimalt varmeeffektbehov samt en oversigtstegning, der viser den ønskede stikledningsindføring i ejendommen inkl. placering af hovedhaner.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA afgør i det enkelte tilfælde, om tilslutning til fjernvarmeforsyning kan finde sted.
Hvis EGTVED VARMEVÆRK AMBA kan imødekomme EJERENS anmodning om tilslutning, sender EGTVED VARMEVÆRK AMBA en Aftale om fjernvarmelevering som EJEREN underskriver og returnerer til EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
3.2 Tilslutning af specielle anlæg – svømmebade, procesvarmeanlæg, mv.
Tilslutning af specielle anlæg, f.eks. svømmebade, procesvarmeanlæg, gartnerier, institutioner, større beboelsesejendomme samt virksomheder med et særligt stort behov for varme og/eller varmt brugsvand, skal i hvert enkelt tilfælde aftales nærmere med EGTVED VARMEVÆRK AMBA af hensyn til blandt andet kapaciteten i EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S ledningsnet.
3.3 Direkte kundeforhold i udlejningsejendomme
Hvor det er teknisk gennemførligt, dvs. hvor der til den enkelte LEJER findes et selvstændigt stik med mulighed for aflukning samt en selvstændig afregningsmåler, der ejes af EGTVED VARMEVÆRK AMBA, skal betaling for varme
– på EJERENS anmodning – ske i et direkte kundeforhold mellem EGTVED VARMEVÆRK AMBA og LEJEREN.
I et direkte kundeforhold overtager LEJEREN betalingsforpligtigelsen for alle faste og variable bidrag, indtil LEJEREN eller EJEREN opsiger LEJERENS direkte kundeforhold med EGTVED VARMEVÆRK AMBA, hvilket kan gøres med 8 dages varsel.
Er en bolig- eller erhvervsenhed ikke udlejet, har EJEREN betalingsforpligtigelsen for alle faste og variable bidrag, indtil en LEJER indtræder i et direkte kundeforhold med EGTVED VARMEVÆRK AMBA og overtager betalingsforpligtigelsen.
I udlejningsejendomme med direkte kundeforhold har EGTVED VARMEVÆRK AMBA fortsat ret til at opsætte en hovedmåler ved stikindføringen til EJENDOMMEN og på baggrund af denne opkræve EJEREN betaling for forbrug og varmetab mellem hovedmåleren og de individuelle målere til bolig- eller erhvervsenhederne.
Lukker EGTVED VARMEVÆRK AMBA for varmen til en LEJER med direkte kundeforhold på grund af manglende betaling/usikkert betalingsmønster samt manglende sikkerhedsstillelse, overgår betalingsforpligtigelsen for alle faste og variable bidrag til EJEREN fra lukkevarselstidspunktet (dato for første lukkebesøg angivet i lukkebrev).
EGTVED VARMEVÆRK AMBA kan kræve sikkerhedsstillelse af EJEREN inden levering til LEJEREN, hvis EJEREN gentagne gange har udlejet til LEJERE med direkte kundeforhold, som ikke overholder betalingsforpligtelserne overfor EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
Øvrige leveringsforhold – herunder lejeaftalen – mellem en EJER og en LEJER er EGTVED VARMEVÆRK AMBA- uvedkommende.
3.4 Pris for tilslutning til fjernvarmeforsyningen
Priserne for tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremgår af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S gældende Takstblad (prisoversigt) og består typisk af et investeringsbidrag og et stikledningsbidrag. Hvad disse og øvrige bidrag dækker fremgår af kapitel 6.
3.5 Dimensionering og etablering af stikledning og hovedhaner
EGTVED VARMEVÆRK AMBA fastsætter stikledningens og hovedhanernes placering efter drøftelse med EJEREN og under hensyntagen til de tekniske forhold i distributionsnettet og på EJENDOMMEN herunder andre ledninger mv. Stikledningen placeres som udgangspunkt efter den kortest mulige føringsvej.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA ejer stikledningen frem til hovedhanerne. Hovedhanerne placeres udvendigt i stikindføringsskab eller umiddelbart inden for ydervæggen/soklen i EJENDOMMENS bryggers/teknikrum eller andet lettilgængeligt rum.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA forbeholder sig ret til at stille krav om, at hovedhanerne placeres i udvendigt stikindføringsskab.
Dimensioneringen af stikledningen udføres af EGTVED VARMEVÆRK AMBA under hensyntagen til EJENDOMMENS effektbehov på tilslutningstidspunktet.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA kan alt efter forhold og omfang være behjælpelig med at fjerne/flytte beplantning uden beregning. EGTVED VARMEVÆRK AMBA tager intet ansvar for, om beplantning overlever evt. flytning.
Et område på 1 meter på hver side af stikledningen skal holdes frit iht. bestemmelserne i pkt. 9.2. Ønsker EJEREN ikke dette, kan EJEREN høre EGTVED VARMEVÆRK AMBA, om det er muligt at lægge stikledningen i et foringsrør, så den kan udskiftes uden opgravning af hele længden. Ekstraomkostninger i denne forbindelse afholdes af EJEREN.
3.6 Etablering af fælles stikledning eller distributionsledning
EGTVED VARMEVÆRK AMBA kan etablere en fælles stikledning eller udnytte en allerede eksisterende stikledning til forsyning af flere ejendomme med selvstændige afregningsmålere, hvis EGTVED VARMEVÆRK AMBA finder det hensigtsmæssigt.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA kan efter aftale med EJEREN føre en fælles stikledning eller en distributionsledning gennem EJERENS ejendom. Ved EJERENS udtræden af EGTVED VARMEVÆRK AMBA gælder pkt. 11.4. mht. ledningens forbliven på EJENDOMMEN.
Hvis der træffes særlige aftaler af teknisk eller økonomisk karakter, kan der tinglyses en deklaration, hvis en af parterne ønsker dette. EGTVED VARMEVÆRK AMBA foranlediger og betaler dette.
3.7 EJERENS oplysningspligt ifm. etablering af stikledning
I forbindelse med fastsættelse af stikledningens placering har EJEREN pligt til at oplyse om placeringen af eventuelle ledninger eller andre nedgravede genstande på grunden inden gravearbejdet påbegyndes samt at oplyse om eventuelle skjulte installationer i bygningen, inden gennemboring af sokkel/gulv/væg foretages.
Ved ny tilslutning af byggeri skal EJEREN fremsende målsat tegning over kloak, vand, kabler mv. på grunden til EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
Hvis det er nødvendigt at ændre ledninger, installationer eller andet på EJENDOMMENS område, for at stikledningen kan etableres, skal dette ske på EJERENS foranledning, og omkostningerne hertil påhviler EJEREN.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA påtager sig ikke erstatningspligt i forbindelse med eventuelle beskadigelser på ledninger, installationer eller andet, der ikke er oplyst om.
EJEREN kan ifalde ansvar og erstatningspligt, hvis der ikke er givet de korrekte oplysninger, og det medfører øgede omkostninger for EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
3.8 Retablering efter etablering og øvrigt arbejde på stikledning
Efter EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S etablering af stikledningen til EJENDOMMEN samt efter udskiftning eller andet vedligeholdelses- og reparationsarbejde på denne udført af EGTVED VARMEVÆRK AMBA, er EGTVED VARMEVÆRK AMBA ansvarlig for følgende retablering:
• En tilmuring og efterpudsning af grundhullet i muren/gulvet/soklen. Reparationen udføres på en ordentlig måde efter god byggeskik, men det må ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor. Efter retableringen overgår almindelig vedligeholdelse af stikledningsindføringen (tætheden af gennemføringen i sokkel/gulv) til EJEREN.
• En tilfyldning af det opgravede areal samt nedlægning af optagne fliser eller gensåning af græs.
EJEREN er selv ansvarlig for udførelse af og omkostninger til øvrig udvendig retablering, herunder plantning af træer og buske eller retablering af andre former for haveanlæg, som er etableret inden for 1 meter på hver side af dennes placering.
3.9 Etablering af måle- og aflæsningsudstyr
Tilslutningsarrangementet må ikke idriftsættes før EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S afregningsmåler er monteret. Afregningsmåleren ejes og vedligeholdes af EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA etablerer eller udleverer (til VVS-installatøren) det nødvendige måle- og aflæsningsudstyr.
EJEREN eller VVS-installatøren skal senest 3 arbejdsdage før afregningsmåleren ønskes monteret/udleveret anmode EGTVED VARMEVÆRK Amba om dette.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA bestemmer antal, størrelse, type og placering af måleudstyret. Måleudstyret består som udgangspunkt af afregningsmåleren, der kan være suppleret af f.eks. sensorer til lækageovervågning og kontinuerlig driftsovervågning samt af udstyr til fjernaflæsning inkl. nødvendige antenneanlæg.
Måleudstyret skal altid monteres i overensstemmelse med målerproducentens anvisninger samt efter EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S anvisninger, som angivet i INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN.
EJEREN stiller den nødvendige plads til rådighed for måleudstyret som angivet i INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN.
Måleudstyret er plomberet. De ved afregningsmåleren anbragte plomber må kun brydes af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S personale eller efter aftale med EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
Uautoriseret opbrydning af plomberinger er strafbart. Foretages der indgreb mod måler eller plomber, og dette medfører tvivl om målerens korrekthed, afregnes der i stedet efter et af EGTVED VARMEVÆRK AMBA beregnet forbrug. Indgreb medfører, at der indgives politianmeldelse.
3.11 Krav til udførelse af EJERENS tekniske installationer
Etablering af og arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement samt på varmeinstallationer med direkte tilslutning skal udføres af en autoriseret VVS-installatør.
Tilslutningsarrangement samt varme- og brugsvandsinstallationer skal være udført i overensstemmelse med gældende lovgivning, forholdene for EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S fjernvarmelevering som angivet i kapitel 5 (tryk, temperatur, mv.) samt efter EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S anvisninger som beskrevet i INSTALLATIONS- VEJLEDNINGEN.
Det er EJERENS ansvar, at disse krav overholdes. EJEREN skal sikre, at VVS-installatøren har fået udleveret og udfører installationerne iht. INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN. Er kravene ikke efterlevet, kan EGTVED VARMEVÆRK AMBA af sikkerheds- og/eller driftsmæssige grunde kræve installationen ændret for EJERENS regning, inden tilslutningen kan finde sted.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA er ligeledes berettiget til efter tilslutningen at opkræve ekstraomkostninger, der opstår i forbindelse med EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S afregningsmåler, hovedhaner, mv., hvis disse ikke er udført efter EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S anvisninger, og dette besværliggør arbejdet med komponenterne. Opmærksomheden henledes her især på pladsforhold omkring afregningsmåler og hovedhaner.
Hvis der installeres komponenter, som kræver andre tryk eller temperaturforhold end angivet i kapitel 6, er EGTVED VARMEVÆRK AMBA ikke forpligtet til at ændre sine driftsforhold.
3.12 Tilslutningsarrangement ved større varmeanlæg
Ved større anlæg, med en varmeeffekt over 30 kW eller en brugsvandseffekt over 40 kW, skal projektet for tilslutningsarrangementet fremsendes til EGTVED VARMEVÆRK AMBA for godkendelse før det opsættes og tilsluttes.
Ved godkendelse af et projekt påtager EGTVED VARMEVÆRK AMBA sig i øvrigt intet ansvar for tilslutningsarrangementet.
3.13 Trykprøvning af de tekniske installationer inden ibrugtagning
Nytilslutninger eller ændringer på tilslutningsarrangementet samt varmeinstallationer med direkte tilslutning skal trykprøves som beskrevet i INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN inden ibrugtagning, og inden nye samlinger på rør tildækkes (isoleres/indmures).
3.14 Idriftsætning af fjernvarmeforsyningen
EJEREN har ansvar for, at EGTVED VARMEVÆRK AMBA bliver underrettet, når afregningsmåleren er installeret, og der åbnes for fjernvarmeforsyningen til EJENDOMMEN. Meddelelsen skal gives hurtigst muligt og senest 24 timer efter idriftsætning.
4. EJER OG LEJERSKIFTE
Ejerskifte skal meddeles skriftligt til EGTVED VARMEVÆRK AMBA. I forbindelse med ejerskiftet skal afregningsmåleren aflæses med henblik på udarbejdelse af en slutopgørelse. Anmodning herom skal meddeles EGTVED VARMEVÆRK AMBA af EJEREN senest 8 dage før ejerskifte. Aflæsningen foretages af EGTVED VARMEVÆRK AMBA ved fjernaflæsning på dagen for ejerskiftet eller efter nærmere aftale.
Eventuelt gebyr for flytteopgørelse fremgår af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S til enhver tid gældende Takstblad.
4.2 Forpligtelser ved ejerskifte
Ved ejerskifte af EJENDOMMEN hæfter den hidtidige EJER eller dennes bo for alle krav i forbindelse med fjernvarmeleveringen indtil EJENDOMMEN overgår til den nye ejer. EJEREN skal oplyse den kommende nye EJER om at vedkommende indtræder i EJERENS forpligtelser over for EGTVED VARMEVÆRK AMBA med de rettigheder og pligter, der følger af aftalegrundlaget jf. pkt. 2.2.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA fremsender et ”Velkomstbrev” til den nye EJER, der indtræder i aftaleforholdet ved overtagelsen af EJENDOMMEN. Indtræder den nye EJER ikke i aftaleforholdet med EGTVED VARMEVÆRK AMBA hæfter den hidtidige EJER overfor EGTVED VARMEVÆRK AMBA i henhold til nærværende leveringsbestemmelser.
4.3 Meddelelse om lejerskifte ved direkte kundeforhold
Hvor der er etableret et direkte kundeforhold, jf. pkt. 3.3 skal fraflytning skriftligt meddeles EGTVED VARMEVÆRK AMBA af LEJEREN eller EJEREN. I forbindelse med LEJERENS fraflytning skal afregningsmåleren aflæses med henblik på udarbejdelse af en slutopgørelse.
Anmodning herom skal af LEJEREN eller EJEREN meddeles EGTVED VARMEVÆRK AMBA senest 8 dage før aflæsning ønskes foretaget. Meddeler LEJEREN eller EJEREN først EGTVED VARMEVÆRK AMBA om sin fraflytning senere end 8 dage før fraflytningen, har EGTVED VARMEVÆRK AMBA- ret til at opkræve LEJEREN for hhv. fast bidrag og forbrug registreret på afregningsmåleren indtil 8 dage efter datoen for modtagelse af LEJERENS meddelelse om flytning.
Aflæsningen foretages af EGTVED VARMEVÆRK AMBA ved fjernaflæsning på dagen for lejerskiftet eller efter nærmere aftale. Eventuelt gebyr for flytteopgørelse fremgår af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S til enhver tid gældende Takstblad.
4.4 Forpligtelser ved lejerskifte med direkte kundeforhold
Den hidtidige LEJER eller dennes bo hæfter for alle krav i forbindelse med fjernvarmeleveringen, herunder faste og variable bidrag, indtil slutaflæsning er foretaget i forbindelse med fraflytningen.
Modtager EGTVED VARMEVÆRK AMBA ikke efterfølgende meddelelse fra EJEREN eller ny LEJER om, at en ny LEJER indtræder i det direkte kundeforhold, hæfter EJEREN eller dennes bo for alle krav i forbindelse med fjernvarmeleveringen, indtil EGTVED VARMEVÆRK AMBA har modtaget meddelelse fra EJEREN om en ny LEJER. EJEREN modtager underretning fra EGTVED VARMEVÆRK AMBA om, at EJEREN overtager betalingsforpligtigelsen fra tidspunktet, hvor LEJEREN er fraflyttet.
Når EGTVED VARMEVÆRK AMBA modtager underretning om ny LEJER fremsendes velkomstbrev til ny LEJER.
5. FJERNVARMELEVERINGEN
5.1 Fjernvarmens fremløbstemperatur
Varmeenergien leveres af EGTVED VARMEVÆRK AMBA som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand) med en fremløbstemperatur, der af EGTVED VARMEVÆRK AMBA kan reguleres efter driftsforhold (typisk udetemperatur) såvel med årstiderne som inden for døgnet.
Varmeenergien leveres som cirkulerende opvarmet vand (fjernvarmevand) med en fremløbstemperatur, der af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A reguleres efter klimatiske forhold, f.eks. udetemperatur, solindstråling og vindstyrke, typisk varierende mellem 70 °C og 78 °C i hovedledningsnettet. Fremløbstemperaturen ved en EJENDOMMENS hovedhaner kan være betydeligt lavere end ovennævnte temperaturer pga. varmetabet i stikledningen, når vandgennemstrømningen i stikledningen ved lavt forbrug er begrænset.
Bakteriebekæmpelse - Termisk desinfektion
Fjernvarmen kan ikke forventes at have en tilstrækkelige høj temperatur til, at den kan anvendes til af udføre termisk desinfektion af varmtvandsinstallationen i forbindelse med bakterievækst, herunder vækst af Legionella. Bakteriebekæmpelse i varmtvandsinstallationen er EJERENS ansvar, og ved problemer bør EJEREN kontakte VVS- installatøren for at få undersøgt årsagen.
5.2 Afkøling og returtemperatur
Fjernvarmevandet skal afkøles således, at gennemsnitsafkølingen over et forbrugs år, er i henhold til nedenstående skema. Modellen tager højde for hvilken fremløbstemperatur, der er til din bolig.
Skemaet skal forstås således: Er din fremløbstemperatur 56 grader, skal du ”returnere” fjernvarmevandet med maksimum 41 grader, og således have en afkøling på minimum 15 grader. Er din fremløbstemperatur 74 grader skal du ”returnere” fjernvarmevandet med maksimum 35 grader, og således have en afkøling på minimum 39 grader. Hvis denne afkøling eller returtemperatur ikke opnås, er VÆRKET berettiget til at opkræve betaling for sine ekstraomkostninger, jf. det til enhver tid gældende takstblad.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA har ret til at installere en flowbegrænser ved KUNDEN umiddelbart efter hovedhanerne, hvis dette findes nødvendigt. Gennemstrømningen af fjernvarmevand kan begrænses, så det svarer til effekten jf. pkt. 5.3 ved ovenstående afkøling.
EGTVED VARMEVÆRK Amba kan anvende (eller senere indføre) et returtemperatur- eller afkølingsbidrag (beskrevet i pkt. 6.10).
5.3 Maksimal varmeeffekt
Medmindre andet er aftalt med EGTVED VARMEVÆRK AMBA i den skriftlige Aftale om fjernvarmelevering, har EJEREN ret til at trække en varmeeffekt på maksimalt 40 kW til EJENDOMMEN. Der må ikke forekomme overskridelser af denne effektgrænse i perioder på mere end 1 minut.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA har ret til at installere en effektbegrænser, hvis dette findes nødvendigt
EGTVED VARMEVÆRK AMBA leverer et differenstryk på minimum 0,3 bar og maksimum 6 bar ved hovedhanerne.
Det er en forudsætning for dette differenstryk, at EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S krav til afkøling/returtemperatur er overholdt (fremgår af pkt. 5.2) samt at effekten ikke er større end aftalt (fremgår af pkt. 5.3).
Trykket i fremløbsledningen ved hovedhanen vil maksimalt være 6 bar. EGTVED VARMEVÆRK anbefaler ikke anvendelsen af veksler i kundens installation
5.5 Leveringspunktet for fjernvarme
Leveringspunktet for fjernvarmen er ved hovedhanerne på stikledningen, medmindre der foreligger en anden aftale med EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
Leveringspunktet er det punkt, hvor EGTVED VARMEVÆRK AMBA er forpligtet til at levere varme til EJENDOMMEN jf. aftale om fjernvarmelevering. Leveringspunktet definerer afgrænsningen af ejerskabet mellem EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S og EJERENS tekniske installationer, dog med undtagelse af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S måleudstyr.
I ejendomme med flere bolig- eller erhvervsenheder er leveringspunktet ved hovedhanerne på stikledningen til hele EJENDOMMEN og ikke ved de enkelte bolig- eller erhvervsenheder.
5.6 Opretholdelse af fjernvarmeleveringen
EGTVED VARMEVÆRK AMBA har pligt til at opretholde en regelmæssig forsyning med fjernvarme til rumopvarmning og fremstilling af varmt brugsvand jf. pkt. 5.1-5.5.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA forbeholder sig retten til, så vidt muligt med forudgående varsel, at afbryde forsyningen, når dette er nødvendigt f.eks. i forbindelse med havari, ny tilslutninger, ledningsændringer og vedligehold.
Større ledningsarbejder med afbrydelser vil så vidt muligt blive udført uden for den egentlige opvarmningssæson.
5.7 Ændring af fjernvarmeleveringen
EGTVED VARMEVÆRK AMBA er til enhver tid berettiget til at ændre fjernvarmeleveringen, f.eks. tryk og temperatur, så længe dette ikke medfører urimelige forhold for EJEREN. EGTVED VARMEVÆRK AMBA er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer som myndighederne foreskriver eller anbefaler.
Hvis en ændring af fjernvarmeleveringen kræver tilpasning af EJERENS tilslutningsarrangement eller varme- og brugsvandsinstallationer, påhviler udgifterne hertil EJEREN.
EJEREN må ikke videresælge varme til tredjemand uden forudgående tilladelse fra EGTVED VARMEVÆRK AMBA. Videresalg til tredjemand omfatter ikke levering af varme fra EJEREN til dennes LEJERE i EJENDOMMEN.
Fjernvarmevandet kan være tilsat et farvestof (typisk grønt), som afslører utætheder mellem i tilslutningsarrangementet, så der kommer fjernvarmevand over i det varme brugsvand. Fjernvarmevandet eller farvestoffet er ikke farligt, men kan være meget farvegivende i brugsvandet. Ved farvet brugsvand skal EGTVED VARMEVÆRK AMBA kontaktes hurtigst muligt.
6. TAKSTER FOR FJERNVARMELEVERING
Afregning finder sted efter de til enhver tid gældende takster, som fremgår af EGTVED VARMEVÆRK AMBA takstblad (prisoversigt).
EGTVED VARMEVÆRK AMBA gældende takstblad er anmeldt til Forsyningstilsynet, og er offentligt tilgængeligt på EGTVED VARMEVÆRK AMBA hjemmeside eller kan rekvireres ved henvendelse til EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
6.2 Takster for fjernvarmelevering
Taksterne for fjernvarmelevering består af følgende elementer, der tager udgangspunkt i de nævnte omkostningstyper, men ikke nødvendigvis modsvarer disse én til én:
Tilslutningsbidrag (betales kun ved tilslutning eller udvidelse)
• Investeringsbidrag: Betaling for andel af fælles produktionsapparat og distributionsnet.
• Stikledningsbidrag: Betaling for etablering af stikledning.
Løbende bidrag
• Abonnementsbidrag: Betaling for administration og måleromkostninger.
• Effektbidrag: Betaling for de faste driftsomkostninger f.eks. afdrag på lån, vedligehold af anlæg og varmetab i distributionsnettet.
• Forbrugsbidrag: Betaling for den brugte fjernvarmemængde (målt i kWh energi eller m3 vandmængde).
• Returtemperaturbidrag / afkølingsbidrag: Ekstra betaling for utilstrækkelig afkøling af fjernvarmevandet (se pkt. 6.10).
Gældende gebyrer og deres størrelse fremgår af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S til enhver tid gældende takstblad.
EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN. Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres. Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.
Beregning af investeringsbidragets størrelse foretages af EGTVED VARMEVÆRK AMBA. På EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S foranledning skal EJEREN meddele de nødvendige oplysninger til brug for beregning af bidraget.
Investeringsbidraget dækker en del af EJERENS forholdsmæssige andel af de omkostninger som EGTVED VARMEVÆRK AMBA har anvendt til etablering af fjernvarmeledninger og produktionsanlæg mv. i forsyningsområdet. Den resterende del af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S etableringsomkostninger afskrives over de løbende betalinger (effektbidrag og forbrugsbidrag).
6.6 Supplerende investeringsbidrag
Foretages der efterfølgende udvidelser eller andre ændringer af EJENDOMMEN, der medfører et udvidet effekt- og/eller varmebehov, har EGTVED VARMEVÆRK AMBA - ret til at opkræve supplerende investeringsbidrag. EJEREN har pligt til at meddele EGTVED VARMEVÆRK AMBA om sådanne ændringer skriftligt og senest umiddelbart efter, at ændringen er gennemført.
Ved opførelse af en ny bygning på EJENDOMMEN har EGTVED VARMEVÆRK AMBA - ret til at opkræve fuldt investeringsbidrag for denne.
Stikledningsbidraget dækker omkostninger til etableringen af stikledningen på EJENDOMMEN og betales ud fra den på takstbladet gældende metode og takst.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA kan beslutte, at der skal opkræves byggemodningsbidrag i forbindelse med nye udstykningsområder.
Byggemodningsbidragets størrelse afhænger af de konkrete forhold i forbindelse med den enkelte byggemodning, men kan maksimalt udgøre EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S faktiske omkostninger til etablering af distributionsnettet i udstykningsområdet.
Eventuel opkrævning af byggemodningsbidrag vil fremgå af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S takstblad og skal betales af udstykkeren inden etablering af distributionsnettet.
6.9 Rabat til bygninger med lavt energiforbrug
Eventuelle rabatter, samt hvilke bygninger, der vil kunne opnå rabatterne, vil fremgå af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S gældende takstblad.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA har ret til at vælge kun at give rabatterne til bygninger, hvis faktiske målte fjernvarmeforbrug, ikke overstiger det fastsatte maksimale forbrug eller de maksimale forbrug for de angivne bygningsklasser jf. Bygningsreglementets energirammer.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA har ret til at ændre eller helt ophæve gældende rabatter på effektbidraget for bygninger, hvis disse ikke længere kan anses for at udgøre en relativt lav belastning af fjernvarmesystemet sammenlignet med den gennemsnitlige bygning.
6.10 Returtemperatur- eller afkølingsbidrag
EGTVED VARMEVÆRK Amba kan anvende (eller senere indføre) et returtemperatur- eller afkølingsbidrag, der vil fremgå af gældende Takstblad. Dette kan resultere i et tillæg eller evt. et fradrag i den variable fjernvarmepris alt efter KUNDENS returtemperatur/afkøling. Det vil fremgå af Takstbladet, hvordan bidraget beregnes ud fra returtemperaturen eller afkølingen.
7. BETALING FOR FJERNVARMELEVERING
Der er betalingspligt for alle ydelser leveret af EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
Betaling af forbrugsbidraget sker efter det målte forbrug på afregningsmåleren. Aflæsning af fjernvarmemåleren til brug for afregning sker som angivet i pkt. 8.5.
Enhver betaling til EGTVED VARMEVÆRK AMBA er et afdrag på den ældste gæld til EGTVED VARMEVÆRK AMBA. En stillet sikkerhedsstillelse, anses først som afdrag på gæld, når sikkerhedsstillelsen aktiveres i forbindelse med en opgørelse til KUNDEN.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA kan udskrive aconto-rater. Antallet af aconto-rater fastsættes af EGTVED VARMEVÆRK AMBA. Hvis KUNDENS forbrug ændrer sig i forhold til aconto-fastsættelsen, kan EGTVED VARMEVÆRK AMBA tilpasse de efterfølgende aconto-rater efter forudgående henvendelse til KUNDEN.
7.3 Årsafregning og flytteafregning
Endelig afregning af forbruget finder sted senest 3 måneder efter årsaflæsningen jf. pkt. 8.5 og senest 3 måneder efter flytteaflæsningen ved fraflytning af EJENDOMMEN/lejemålet jf. pkt. 4.1 og 4.3.
Antallet af aconto-rater og raternes forfaldsdato fremgår af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S takstblad.
Ved opkrævning for varmeforbrug tildeles KUNDEN en betalingsfrist på 14 dage fra forfaldsdagen (løbedage). Ved betalingen inden for betalingsfristen beregnes ikke rente. Ved manglende betaling efter udløbet af betalingsfristen, beregnes rente fra forfaldsdagen.
7.5 Rykker for manglende betaling
Når det konstateres, at en regning ikke er betalt rettidigt, udsendes et rykkerbrev indeholdende oplysning om følgende:
• At betalingsfristen er overskredet.
• At der ved udsendelse af rykkerbrevet er påløbet et rykkergebyr, som vil blive opkrævet ved næste aconto-rate eller ved årsopgørelsen.
• At såfremt regningsbeløbet ikke er indbetalt senest 10 dage efter rykkerbrevets betalingsdato, vil sagen overgå til inkasso ved advokat eller den forenklede inkassoprocedure.
• KUNDEN vil være forpligtet til at betale et inkassogebyr (EGTVED VARMEVÆRK AMBA egne omkostninger ved behandling af restancen).
• At der kan lukkes for varmen efter 10 dages fristen for betaling af rykkeren, er udløbet.
Hvis KUNDEN ikke inden for den i rykkerbrevet anførte frist har betalt det skyldige beløb eller truffet aftale med EGTVED VARMEVÆRK AMBA om sikkerhedsstillelse (eller betalingsordning og denne aftale er misligholdt), fremsender EGTVED VARMEVÆRK AMBA en inkassomeddelelse, hvoraf følgende fremgår:
At den forlængede betalingsfrist er overskredet, og at der derfor vil blive opkrævet det varslede inkassogebyr,
samt
• At restancen herefter overgår til inkasso ved advokat (eller den forenklede inkassoproces).
• At forsyningen kan afbrydes, hvis EGTVED VARMEVÆRK AMBA frygter for fremtidigt tab, og KUNDEN ikke betaler eller ikke stiller sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug ved bankgaranti, kautionsforsikring, depositum eller anden tilfredsstillende garanti, eller
• (At der træffes aftale om en betalingsordning, hvilket dog ikke kan indrømmes, hvis inkassomeddelelsen er
foranlediget af misligholdelse af en tidligere aftalt betalingsordning).
Omkostningerne i forbindelse med evt. (betalingsordning), inkassobesøg, afbrydelse og retablering af forsyning vil blive pålignet KUNDEN.
Hvis der er etableret et direkte kundeforhold med en LEJER, informerer EGTVED VARMEVÆRK AMBA samtidig EJEREN om, at forsyningen kan blive afbrudt.
KUNDEN kan undgå, at der lukkes for varmen, hvis KUNDEN overholder betalingsfristen for inkassoskrivelsen, eller indgår en betalingsaftale (hvis EGTVED VARMEVÆRK AMBA tilbyder mulighed for betalingsaftale), eller
stiller sikkerhed for fremtidigt forbrug.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA kan stille krav om sikkerhed for fremtidig levering i tilfælde, hvor der er nærliggende risiko for, at EGTVED VARMEVÆRK AMBA uden denne sikkerhed vil lide tab ved fortsat levering til KUNDEN.
7.8 Afbrydelse af varmeforsyningen
Opfylder KUNDEN ikke de i pkt. 7.6 eller pkt. 7.7 anførte betingelser, er EGTVED VARMEVÆRK AMBA berettiget til ved lukkebesøg hos KUNDEN eller via fjernlukning at afbryde forsyningen.
Har EGTVED VARMEVÆRK AMBA ikke adgang til at lukke for varmeforsyningen på EJENDOMMEN, kan EGTVED VARMEVÆRK AMBA afbryde varmeforsyningen ved opgravning og lukning for forsyningen i vejen.
Åbner KUNDEN for varmen efter at EGTVED VARMEVÆRK AMBA har afbrudt forsyningen, kan EGTVED VARMEVÆRK AMBA politianmelde KUNDEN for tyveri.
7.9 Genoptagelse af varmeforsyning
Forsyningen genoptages, når:
• Restancen med påløbne gebyrer, omkostninger vedrørende afbrydelsen og genoplukningen samt eventuelle renter og omkostninger ved restancens inddrivelse er betalt, eller
• Der er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug, jf. pkt. 7.5, eller
• Der indgås en betalingsordning, hvilket dog kun kan indrømmes, hvis tidligere indgået betalingsordning ikke er misligholdt.
8. MÅLING AF FJERNVARMEFORBRUG
Ved fjernaflæsning og eventuel lækageovervågning påtager EGTVED VARMEVÆRK AMBA sig ikke ansvar for lækager eller skader som følge af lækage. Det er EJEREN, der er forpligtet til at betale for eventuelle skader forårsaget ved lækage indenfor soklen.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA har ikke ansvar for at opdage og oplyse EJEREN eller LEJEREN om lækager, selvom EGTVED VARMEVÆRK AMBA eventuelt har installeret og foretager lækageovervågning. Lækageovervågningen er udelukkende en ekstra funktion, som giver EGTVED VARMEVÆRK AMBA en bedre mulighed for at opdage lækager.
EJER/LEJER skal underrettet EGTVED VARMEVÆRK AMBA straks ved mistanke om lækage såvel udenfor som indenfor sokkel.
8.2 Afregningsmålerens maksimale afvigelse
Afregningsmåleren anses for at måle rigtigt, når denne ved afprøvning med metrologisk sporbart måleudstyr har en maksimal afvigelse, som ikke overskrider den til enhver tid gældende lovgivning.
8.3 Verificering af målenøjagtighed
EGTVED VARMEVÆRK AMBA gennemfører en egenkontrol af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S afregningsmålere iht. gældende lovgivning. Egenkontrollen udføres typisk ved stikprøvekontrol. EGTVED VARMEVÆRK AMBA har i denne forbindelse ret til at udskifte og kontrollere afregningsmåleren installeret på EJENDOMMEN, hvis denne udtrækkes til kontrol.
8.4 Bimålere eller fordelingsmålere
Hvis KUNDEN opsætter bimålere eller fordelingsmålere for intern opgørelse eller fordeling af varmeforbruget, er dette SELSKAB uvedkommende.
8.5 Fjernaflæsning af afregningsmåleren
Med henblik på afregning af fjernvarmeforbruget foretages periodiske fjernaflæsninger af afregningsmåleren (trådløs overførsel af data fra afregningsmåleren). Fjernaflæsningen der afregnes efter foretages normalvis efter følgende principper:
• For årsafregnede KUNDER foretages aflæsningen sidste hverdag i december måned +/- 1 døgn.
EGTVED VARMEVÆRK AMBA kan ud over til afregningsformål løbende hjemtage data med høj opløsning (f.eks. minutværdier) fra afregningsmåleren ved fjernaflæsninger. Al målerdata håndteres og anvendes iht. lovgivningen som beskrevet i pkt. 8.6.
8.6 Anvendelse og håndtering af målerdata
Dataopsamling og håndtering af data sker elektronisk og efter den til enhver tid gældende lovgivning og retningslinjer fra Datatilsynet.
Den hjemtagne data fra afregningsmåleren anvendes til afregning, samt til at levere forbrugsinformationer til KUNDEN iht. lovgivningens krav. Herudover anvendes den hjemtagne data udelukkende til analyser, driftsoptimering og kundeservice internt i EGTVED VARMEVÆRK AMBA samt kan videregives til tredjepart i anonymiseret form.
8.7 KUNDENS selvaflæsning til brug for afregning
På EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S anmodning skal KUNDEN foretage selvaflæsning af afregningsmåleren (aflæsning af forbruget angivet i målerens display) og indsende aflæsningen på den af EGTVED VARMEVÆRK Amba angivne måde inden for et af EGTVED VARMEVÆRK AMBA fastsat tidsrum.
8.8 EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S kontrolaflæsning af afregningsmåleren
EGTVED VARMEVÆRK AMBA har altid ret til at få adgang til måleren for at foretage en kontrolaflæsning (aflæsning af forbruget angivet i målerens display).
8.9 Manglende aflæsning af afregningsmåler
Hvis EGTVED VARMEVÆRK AMBA ikke kan hjemtage aflæsning via fjernaflæsning og efter henvendelse ikke modtager KUNDENS selvaflæsning, kan der udstedes regning baseret på et af EGTVED VARMEVÆRK AMBA beregnet forbrug, som er gældende indtil en korrekt aflæsning, er foretaget. Ved manglende selvaflæsning har EGTVED VARMEVÆRK AMBA - ret til at foretage en kontrolaflæsning jf. pkt. 8.8. for KUNDENS regning.
8.10 Melding af fejl ved afregningsmåleren
Hvis EJEREN eller LEJEREN har en formodning om, at afregningsmåleren er beskadiget, registrerer forkert eller står stille, er denne forpligtet til omgående at underrette EGTVED VARMEVÆRK AMBA herom.
8.11 Fejl på afregningsmåleren og kontrol af denne
EGTVED VARMEVÆRK AMBA er til enhver tid berettiget til for egen regning at udføre en målerkontrol af afregningsmåleren. Ligeledes kan KUNDEN ved skriftlig henvendelse og mod betaling til EGTVED VARMEVÆRK AMBA forlange at få afregningsmåleren kontrolleret. Konstateres det, at måleren er defekt eller at målenøjagtigheden ikke lever op til lovgivningens krav, afholdes samtlige omkostninger til målerkontrol, ny måler og udskiftning af
EGTVED VARMEVÆRK AMBA. Skyldes en konstateret fejl, at afregningsmåleren har været udsat for hærværk eller et uberettiget indgreb, skal EJEREN dække samtlige omkostninger til målerkontrol, ny måler og målerskifte. Har måleren været ude af drift, f.eks. ved defekt eller afbrydelse af strømforsyningen, fastsættes forbruget i perioden af EGTVED VARMEVÆRK AMBA ved beregning, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed.
Såfremt KUNDEN kan dokumentere, at forbruget har været atypisk i afregningsperioden, tages der hensyn til dette i beregningen af forbruget.
9. DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF STIKLEDNING, HOVED- HANER OG MÅLEUDSTYR
EGTVED VARMEVÆRK AMBA ejer stikledningen og hovedhanerne, og har til enhver tid ret til at vedligeholde, reparere eller udskifte disse. Kræver EJERENS ændring af EJENDOMMEN eller dens anvendelse (forøget varmebehov, mm.), at stikledningen skal ændres eller omlægges, foretages dette af EGTVED VARMEVÆRK AMBA efter aftale med EJEREN og for EJERENS regning.
Hvis EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S forhold medfører behov for ændring af stikledningen, foretages ændringen og omlægningen af SELKABET efter aftale med EJEREN og for EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S regning. I forbindelse med arbejde på stikledningen skal EJEREN sikre, at EGTVED VARMEVÆRK AMBA har fri og uhindret adgang til stikledningens placering på EJENDOMMEN med gravemaskine.
9.2 Xxxxxxx, beplantning og terrænændringer over stikledningen
Det er ikke tilladt EJEREN at bygge (omfatter også terrasser, træskure, mv.), ændre terræn i væsentligt omfang eller plante træer og buske (undtagen en krydsende hæk) inden for 1 meter på hver side af stikledningen uden aftale med EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
Vælger EJEREN at foretage sådanne ændringer uden aftale med EGTVED VARMEVÆRK AMBA, kan EGTVED VARMEVÆRK AMBA kræve området inden for 1 meter på hver side af stikledningen frilagt igen og/eller pålægge EJEREN de ekstraomkostninger, der følger i forbindelse med senere arbejde på stikledningen.
Alternativt kan EGTVED VARMEVÆRK AMBA beslutte, at der skal etableres hovedhaner og afregningsmåler i et skab ved skel for EJERENS regning. Stikledningen efter de nye hovedhaner betragtes herefter som en del af EJENDOMMENS tilslutningsarrangement, hvilket betyder at ejerskab og vedligeholdelsespligt overgår til EJEREN.
9.3 Ændringer eller flytning af måleudstyr
EGTVED VARMEVÆRK AMBA har ret til at udskifte, flytte eller ændre måleudstyret, hvis det anses for nødvendigt. Omkostningerne afholdes af EGTVED VARMEVÆRK AMBA, medmindre den påkrævede ændring skyldes EJERENS forhold, f.eks. at måleudstyret får en uhensigtsmæssig placering ifm. en ombygning. Ønsker EJEREN måleudstyret flyttet eller ændret, skal dette godkendes af EGTVED VARMEVÆRK AMBA, og omkostningerne betales af EJEREN.
Hvis det er nødvendigt for EJERENS VVS-installatør at afmontere afregningsmåleren ifm. arbejde på tilslutningsarrangementet (installations-plomberingen bliver brudt), skal EJEREN aftale dette med EGTVED VARMEVÆRK AMBA, evt. via VVS-installatøren. Afregningsmåleren skal behandles og opbevares forsvarligt under arbejdet. Omkostninger til reparation eller udskiftning af måleren, som skyldes skader opstået i forbindelse med arbejdet, afholdes af EJEREN.
Krav mod VVS-installatøren er EGTVED VARMEVÆRK AMBA - uvedkommende. Efter montering og idriftsættelse af afregningsmåleren skal EJEREN sikre, at der bestilles en ny målerplombering ved EGTVED VARMEVÆRK AMBA jf. gældende takstblad.
9.4 Fast strømforsyning og elforbrug til måleudstyr
Ved måleudstyr, der skal tilsluttes bygningens 230V-net, betaler EJEREN for tilslutningen. Tilslutningen skal ske før de øvrige sikringer i eltavlen og skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Elforbruget til drift af måleudstyret betales af KUNDEN.
Batteridrevet måleudstyr
Ved batteridrevet måleudstyr udfører og betaler EGTVED VARMEVÆRK AMBA for udskiftning af batteriet. EGTVED VARMEVÆRK AMBA har ret til at komme ind i ejerens ejendom og skifte batteri og tilse installationer.
10. DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF EJERENS TEKNISKE INSTALLATIONER
Arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement samt på varmeinstallationer med direkte tilslutning skal udføres af en autoriseret VVS-installatør.
10.2 Aftapning, påfyldning og gennemskyldning af installationer
Ved reparation og vedligeholdelse af de tekniske installationer må aftapning af fjernvarmevand kun foretages af VVS- installatøren efter aftale med EGTVED VARMEVÆRK AMBA. Inden idriftsættelse og efter reparationsarbejder skal de tekniske installationer gennemskylles grundigt med brugsvand.
Ved direkte tilslutning bør påfyldning og idriftsættelse af varmeinstallationen normalt ske med fjernvarmevand gennem fremløbsledningen.
10.3 Tilslutningsarrangement samt varme- og brugsvandsinstallationer
EJEREN vedligeholder tilslutningsarrangementet samt varme- og brugsvandsinstallationerne. Dette omfatter alt efter hovedhanerne på nær måleudstyret, der jf. pkt. 3.8 ejes og vedligeholdes af EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
EJEREN er ansvarlig for, at tilslutningsarrangementet samt varme- og brugsvandsinstallationerne holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift, regulering, risiko for lækager, afkøling, bakteriebekæmpelse, mv. Dette omfatter bl.a., at installationerne ikke er tilkalkede og at temperatur-reguleringen fungerer, så der kan opnås en tilfredsstillende afkøling jf. kravet i pkt. 5.2. For varmeinstallationer med direkte tilslutning omfatter det ligeledes, at EJERENS interne varmesystem (radiatorer, gulvvarme, rør, mv.) altid er i en tilstand, så det med sikkerhed minimum kan holde til det højest forekommende tryk, som er angivet i pkt. 5.4.
Hvis EJEREN udviser uagtsomhed ved drift, vedligeholdelse eller manglende tilsyn af tilslutningsarrangementet eller varme- og brugsvandsinstallationerne, så der derved påføres EGTVED VARMEVÆRK AMBA tab eller ulemper, er EJEREN erstatningsansvarlig overfor EGTVED VARMEVÆRK AMBA. Konstateres der lækager i EJERENS varme- og brugsvandsinstallationer, f.eks. som følge af frostsprængninger, og kan EGTVED VARMEVÆRK AMBA ikke få kontakt til EJEREN med henblik på at få lukket hovedhanerne, er EGTVED VARMEVÆRK AMBA berettiget til at rekvirere låsesmed og få lukket hovedhanerne for EJERENS regning.
Er der opstået skade på EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S ejendom (måler og stikledning efter indføring til og med hovedhaner) pga. slukket varmeanlæg og manglende frostsikring af rummet, er EGTVED VARMEVÆRK AMBA ligeledes berettiget til at udbedre disse skader for EJERENS regning. EJEREN er altid erstatningsansvarlig for spild af fjernvarmevand og varmeenergi ifm. lækager i de tekniske installationer.
KUNDEN bør via. aflæsning på afregningsmålerens display eller via forbrugsdata på webportal, hvis EGTVED VARMEVÆRK AMBA har dette, føre løbende kontrol med forbruget af hhv. energi og vandmængde, så lækager eller målerfejl kan opdages hurtigst muligt. Retter EJEREN ikke forhold ved de tekniske installationer efter henstilling fra
EGTVED VARMEVÆRK AMBA, er EGTVED VARMEVÆRK AMBA berettiget til at afbryde fjernvarmeforsyningen indtil forholdene er bragt i orden, såfremt sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor.
EJERENS betjening af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S hovedhaner
EJEREN kan betjene EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S hovedhaner i forbindelse med arbejde på de tekniske installationer. Hovedhanerne skal altid være enten helt åbne eller helt lukkede.
Driftsforstyrrelser i de tekniske installationer, herunder tilstopning af snavssamleren, afhjælpes af EJERENS VVS- installatør for EJERENS regning.
Forceret drift betyder, at bygningen planlagt opvarmes hurtigt over en kort periode, hvilket typisk forekommer efter såkaldt natsænkning. For høj returtemperatur iht. pkt. 5.2 som følge af forceret drift må ikke forekomme.
Ved udetemperatur under 0 °C må forceret drift ikke forekomme.
Ved væsentlige ombygninger skal de tekniske installationer opfylde EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S på ombygningstidspunktet gældende Leveringsbestemmelser for fjernvarme.
11. OPSIGELSE AF AFTALE OM FJERNVARMELEVERING
11.1 Opsigelse og opsigelsesvarsel
Hvis der er tilslutningspligt/forblivelsespligt på EJENDOMMEN, skal denne respekteres. Dette betyder, at EJEREN ikke kan udtræde og er forpligtet til at betale faste bidrag til EGTVED VARMEVÆRK AMBA, også selvom der ikke aftages fjernvarme.
Hvis der ikke er tilslutningspligt/forblivelsespligt på EJENDOMMEN, har EJEREN ret til at opsige leveringsforholdet med et varsel på 18 måneder til et regnskabsårs udløb. Udtrædelsestidspunktet er ved opsigelsesfristens udløb. Hvis EJEREN, der ikke er omfattet af tilslutningspligt/forblivelsespligt, ikke er interesseret i at deltage i større investeringer herunder etablering af nye produktionsanlæg, som EGTVED VARMEVÆRK AMBA har besluttet, kan EJEREN udtræde med 18 måneders varsel til et regnskabsårs udløb.
Den udtrædende EJERS forhold føres tilbage til de vilkår, der var gældende umiddelbart før opsigelsestidspunktet. EJEREN har pligt til at give meddelelse til EGTVED VARMEVÆRK AMBA om udtrædelse senest 1 måned efter at beslutningen om investeringen er truffet af EGTVED VARMEVÆRK AMBA og meddelt til andelshaverne via EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S hjemmeside el.lign.
11.2 EJERENS pligter ved udtræden efter opsigelse
På udtrædelsestidspunktet har EJEREN pligt til at betale:
a) Skyldige beløb i henhold til årsopgørelsen.
b) Eventuelt skyldige bidrag.
c) Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen fra distributionsnettet, fjernelse af stikledningen fra distributionsnettet frem til EJENDOMMENS skel samt nedtagning af måler og andet udstyr tilhørende EGTVED VARMEVÆRK AMBA.
d) Omkostninger til eventuel fjernelse af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S stikledning på EJENDOMMEN.
e) Evt. andel af underdækning opgjort på udtrædelsestidspunktet. Hvis EGTVED VARMEVÆRK AMBA på tidspunktet for opsigelsen ikke har aftaler om levering af tilsvarende varmekapacitet til nye KUNDER, kan EGTVED VARMEVÆRK AMBA desuden opkræve en godtgørelse af EJEREN for udtræden:
f) En godtgørelse for udtrædelse, der svarer til EJERENS andel af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S samlede anlægsudgifter som opgjort i den seneste anmeldte priseftervisning til Forsyningstilsynet på udtrædelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne frem til
udtrædelsestidspunktet. EJERENS forholdsmæssige andel beregnes på baggrund af opvarmet areal iht. BBR i regnskabsåret inden opsigelsen.
11.3 EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S pligter og rettigheder ved EJERENS udtræden EGTVED VARMEVÆRK AMBA har ret og pligt til at afkoble og fjerne EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S stikledning, hovedhaner, måleudstyr, mv. på EJENDOMMEN for EJERENS regning.
Hvis EJEREN og EGTVED VARMEVÆRK AMBA indgår aftale herom, kan EGTVED VARMEVÆRK AMBA dog lade stikledningen på EJENDOMMEN blive liggende i jorden efter afkobling, hvorefter ejerskabet af stikledningen og alle forhold omkring denne overgår til EJEREN. I så fald skal EJEREN ikke betale for fjernelsen af stikledningen. Aftalen mellem EJEREN og EGTVED VARMEVÆRK AMBA tinglyses for EJERENS regning.
11.4 Fælles stikledning eller distributionsledning
EGTVED VARMEVÆRK AMBA har efter aftale med EJEREN ret til at lade fælles stikledninger eller distributionsledninger på EJENDOMMEN ligge, selvom EJEREN ophører med at aftage fjernvarme.
Ledningerne vil forsat være omfattet af Leveringsbetingelser for fjernvarme (EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S adgangsret, forbud mod at bygge ovenpå, mv.). Ledningerne har fortsat tilstedeværelsesret på EJENDOMMEN og gæsteprincippet er fraveget. EGTVED VARMEVÆRK AMBA betaler for tinglysning af deklaration på ejendommen. Kan der ikke indgås en aftale med EJEREN kan ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven § 16 stk. 1 finde anvendelse.
11.5 EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S opsigelse af aftale om fjernvarmelevering
For ejendomme hvor EGTVED VARMEVÆRK AMBA ikke har forsyningspligt, kan EGTVED VARMEVÆRK AMBA opsige leveringsaftalen med et skriftligt varsel på minimum 24 måneder. Ved opsigelse fra EGTVED
VARMEVÆRK AMBA´S side, skal EJEREN ikke betale udtrædelsesgodtgørelse og øvrige afbrydningsomkostninger ud over skyldige beløb.
En udtrædende EJER har ikke krav på nogen andel af EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S formue i forbindelse med udtrædelsen.
11.7 Adgang til at opsige status som andelshaver
Hvis en EJER opfylder betingelserne i EGTVED VARMEVÆRK AMBA - vedtægter til at have status som andelshaver opføres EJEREN som andelshaver. Som andelshaver har EJEREN ret til at møde på EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S generalforsamling og stemme i henhold til vedtægterne. EJEREN kan til enhver tid meddele EGTVED VARMEVÆRK AMBA, at der ønskes status som ikke-andelshaver, selvom EJEREN fortsat ønsker levering af fjernvarme.
12. TILSYNS – OG KLAGEMYNDIGHED MV.
12.1 Ankenævnet på Energiområdet
Ankenævnet på Energiområdet Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35
2500 Valby
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbrugerklager, som f.eks. klager over målt forbrug, restanceinddrivelse, forsyningsafbrydelse, flytteafregning, ejerskifte, udtrædelsesgodtgørelse mv. Klagen skal typisk angå et økonomisk krav mod EGTVED VARMEVÆRK Amba, f.eks. et krav om at få tilbagebetalt et beløb, fordi det faktiske forbrug ikke svarer til det målte forbrug.
12.2 Forsyningstilsynet Forsyningstilsynet Xxxxxxxxx 00,
3300 Frederiksværk
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet) behandler klager over generelle forhold efter Varmeforsyningsloven og regler udstedt i medfør af loven, f.eks. klager over priser og generelle leveringsbestemmelser.
Energiklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden 2
8800 Viborg Tlf.: 00 00 00 00
xxxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xxx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx/ xx@xxxxxxxxxxxx.xx
Når Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse, kan EJER/LEJER anke afgørelsen ved at sende en klage Energiklagenævnet. EJER/LEJER kan ikke anke til Energiklagenævnet over afgørelser fra Ankenævnet på Energiområdet.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives på xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx Ved indgivelse af klage skal EGTVED VARMEVÆRK AMBA´S e-mailadresse angives.