Lovbekendtgørelse 2013-07-02 nr. 948 om finansiel virksomhed
Lovbekendtgørelse 2013-07-02 nr. 948 om finansiel virksomhed
Fremtidige lovændringer: L 2008-06-17 nr. 512, L 2011-05-18 nr. 456, L 2013-06-12 nr. 598, L 2013-06-12 nr. 599, L 2013-06-12 nr.
615, L 2013-06-12 nr. 617, L 2013-06-12 nr. 639 og L 2013-12-10 nr. 1367
Afsnit I. Generelle bestemmelser
Kap. 1. Anvendelsesområde
Generelle regler om anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse på finansielle virksomheder, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 1, samt virksomhed omfattet af stk. 2-12.
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a og 6
b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 9, og stk. 2, §
75, §§ 77 a-77 d, § 117, § 124, stk. 2, nr. 1, § 125, stk. 2, nr. 1, ka-
pitel 13, §§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, § 368,
stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og 370 anvendelse. Stk. 3. Loven finder anvendelse på filialer her i landet af kreditin- stitutter, investeringsselskaber, administrationsselskaber og forsik- ringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Eu- ropæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, med de afvigelser, som filialforholdet nødven- diggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder an- vendelse på de i 1. pkt. nævnte filialer.
Stk. 4. For filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unio- nen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43, 44, 47, 48, 50-60, 344 og 345, § 347,
5, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4 og 6, samt §§ 348 og 354 a anvendelse.
Stk. 5. For tjenesteydelser her i landet ydet af kreditinstitutter, ad- ministrationsselskaber og forsikringsselskaber, der er meddelt tilla- delse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 31, 36, 43, 44 og 46-60, § 347, stk. 1, og § 348, stk. 1, anvendelse. For tjenesteydelser her i landet ydet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et andet land inden for Den Europæ- iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 31, § 347, stk. 1, og § 348, stk. 1, anvendelse.
Stk. 6. For tjenesteydelser med værdipapirhandel ydet her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 33 og 43, § 347, stk. 1, og § 348 anvendelse.
Stk. 7. For tjenesteydelser ydet her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 6, 6 a, 6 b og 37 anvendelse.
Stk. 8. Andelskasser, der er medlemmer af Sammenslutningen af Danske Andelskasser, kan i fællesskab opfylde lovens krav. Sam- menslutningen anses for ét pengeinstitut i relation til bestemmelser- ne i denne lov.
Stk. 9. For tilsluttede andelskasser finder §§ 5, 6, 6 a og 6 b, § 7,
stk. 1-6, § 12, § 15, stk. 2 og 4, §§ 16, 17, 24-26, 43, 45-48, 50-52,
64-67, 69, 73, 74, 76-80, 85-88 og 92, § 151, stk. 2, §§ 176 og 177,
§ 178, stk. 1, §§ 183-198, § 199, stk. 2-4, 8 og 11, §§ 203 og 204,
§ 231, stk. 1, og §§ 232, 235 og 241-244, 344-357 og 372, jf. §§
373-374, anvendelse.
Stk. 10. Kapitel 20 finder anvendelse på sparevirksomheder.
Stk. 11. Kapitel 20 a finder anvendelse på investeringsrådgivere. Stk. 12. Kapitel 20 b finder anvendelse på kreditvurderingsbureauer. Stk. 13. Kapitel 20 c finder anvendelse på fælles datacentraler.
Stk. 14. Kapitel 20 d finder anvendelse på danske kreditinstitutter, der bidrager som xxxxxxxx til fastsættelse af danske og udenlandske referencerenter.
Stk. 15. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i § 5, stk. 1, nr. 7, § 76, § 77, stk. 1 og 3, § 78, stk. 1, § 90, stk. 2, §
98, § 108, stk. 2 og 3, § 115, § 144, stk. 1, § 199, stk. 9 og 10, og
§§ 203, 209, 247 og 299 skal i SE-selskaber med et tostrenget le- delsessystem alene finde anvendelse på tilsynsorganet eller med- lemmer heraf med de fornødne tilpasninger.
Stk. 16. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf og bestemmelser om ledelsen i § 14, stk. 1, nr. 2, §§ 64, 65, 73-75,
80, 110 og 117, § 124, stk. 1 og 4, § 125, stk. 1 og 7, § 179, nr. 2,
§ 180, nr. 2, §§ 184, 185 og 233, § 289, stk. 1, § 299, § 346, stk. 2
og 3, § 349, stk. 2, nr. 2, § 351, § 355, stk. 2, nr. 9, og stk. 3, og §§ 356 og 373-374 finder i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessy- stem ud over ledelsesorganet og medlemmerne heraf også anven- delse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.
Stk. 17. For leverandører og underleverandører til outsourcingvirk- somheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 24 og 25, finder §§ 6, 6 a, 6 b og § 347,
stk. 1 og 5, anvendelse.
Særlige regler om anvendelsesområde for investeringsfor- valtningsselskaber
§ 1 a. §§ 38 og 39 finder ikke anvendelse på investeringsforvalt- ningsselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de i bilag 6, nr. 2-6, nævnte aktiviteter.
Særlige regler om anvendelsesområde for forsikringssel- skaber
§ 2. §§ 61, 61 a-c, 62 og 170-178 finder ikke anvendelse på tvær- gående pensionskasser og de af loven omfattede gensidige forsik- ringsselskaber.
§ 3. For genforsikringsvirksomhed og coassurancevirksomhed kan Finanstilsynet fastsætte særlige regler eller afvigelser.
§ 4. Denne lovs regler om koncerner finder anvendelse, når moder- virksomheden er et forsikringsselskab.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at denne lovs eller lov om aktie- og anpartsselskabers (selskabslovens) regler om koncerner, bortset fra § 141 i selskabsloven, ligeledes finder helt eller delvis anvendelse på grupper af forsikringsselskaber, der ikke udgør en koncern i henhold til § 5, stk. 1, nr. 9, men som dog har en sådan indbyrdes tilknytning, at anvendelse af de nævnte regler må anses for påkrævet. De pågældende selskaber udpeger et af § 12, 3. pkt., omfattet og her i landet hjemmehørende selskab, der skal anses som modervirksomhed. Sker dette ikke, udpeger Finanstilsynet selskabet.
Kap. 2. Definitioner
§ 5. I denne lov forstås ved:
1) Finansielle virksomheder:
a) Pengeinstitutter.
b) Realkreditinstitutter.
c) Fondsmæglerselskaber.
d) Investeringsforvaltningsselskaber.
e) Forsikringsselskaber.
2) Kreditinstitut:
a) En virksomhed, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal til- bagebetales, samt i at yde lån for egen regning.
3) Investeringsselskab:
En juridisk eller fysisk person, hvis virksomhed består i at yde investeringsservice.
4) Investeringsservice:
De i bilag 4, afsnit A, nr. 1-8, anførte aktiviteter i forbindelse med de i bilag 5, nr. 1-10, anførte instrumenter.
5) Administrationsselskab: Et selskab, hvis almindelige virksom- hed er administration af UCITS, jf. nr. 26.
6) Finansieringsinstitut:
En virksomhed, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirk- somhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af de i bilag 2, nr. 2-12 og 15, angivne aktiviteter.
7) Modervirksomhed:
En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder.
8) Dattervirksomhed:
En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.
9) Koncern:
En modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. § 5 a.
10) Finansiel holdingvirksomhed:
a) En modervirksomhed, der ikke er en finansiel virksom- hed, i en koncern, hvor mindst én af dattervirksomheder- ne i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor, jf. dog stk. 7, eller
b) en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksom- heder, der er finansielle virksomheder eller finansierings- institutter, og hvor mindst én dattervirksomhed er en fi- nansiel virksomhed.
11) Pengeinstitutholdingvirksomhed:
En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder,
der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive pengeinstitutvirksom- hed.
12) Realkreditholdingvirksomhed:
En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive realkreditinstitutvirk- somhed.
13) Fondsmæglerholdingvirksomhed:
En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive fondsmæglervirksom- hed.
14) Investeringsforvaltningsholdingvirksomhed:
En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive investeringsforvalt- ningsvirksomhed.
15) Associeret virksomhed:
En virksomhed, i hvilken en finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en bety- delig indflydelse på dens driftsmæssige og finansielle ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af den finansielle virk- somhed. En finansiel virksomhed og dennes dattervirksomhe- der formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis de tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.
16) Engagement: Summen af alle mellemværender med en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden, og kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. For så vidt angår bestemmelser om engagementer i
§§ 78, 145, 148 og 182, undtages følgende mellemværender:
a) Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på 48 timer efter at betaling har fundet sted.
b) Ved køb eller salg af værdipapirer: Mellemværender, der er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et tidsrum på 5 arbejdsdage efter at betaling har fundet sted eller værdipapirerne er leveret, afhængigt af hvilken dato der ligger først.
c) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af be- talingsordrer, clearing og afvikling af værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller til- bud om clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter til kunder: Mellemværender vedrørende forsinket modtagelse af finansiering og andre mellemvæ- render, der opstår som følge af kundeaktiviteten, og som ikke varer længere end den følgende arbejdsdag.
d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af be- talingsordrer, clearing og afvikling af værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank: Intradag- mellemværender med institutter, der yder disse tjenester.
17) Snævre forbindelser:
a) direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 9 angivne art,
b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemme- rettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.
18) Zone A-lande:
Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneove- renskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenland- ske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.
19) Filial:
En afdeling, som retligt udgør en ikkeselvstændig del af et kreditinstitut, investeringsselskab, administrationsselskab eller forsikringsselskab, og som udøver virksomhed af den art, som virksomheden har tilladelse til.
20) Multilateral handelsfacilitet:
Et multilateralt handelssystem (med undtagelse af regulerede markeder) der inden for systemet og efter dettes ufravigelige regler sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af de i bilag 5, nr. 1-10, nævnte instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en aftale om overdragelse.
21) Captivegenforsikringsselskab: Et forsikringsselskab, hvis virksomhed er begrænset til at genforsikre forsikringsrisici i den koncern, som selskabet er en del af, når koncernen ikke indeholder andre forsikringsselskaber.
22) Outsourcing:
En virksomheds henlæggelse af væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør.
23) Outsourcingvirksomhed:
En finansiel virksomhed, der outsourcer aktiviteter til en leve- randør.
24) Leverandør:
En virksomhed, som varetager outsourcede opgaver for out- sourcingvirksomheden.
25) Videreoutsourcing:
En leverandørs outsourcing af opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med outsourcingvirksomheden, til en underleverandør og underleverandørens eventuelle videreout- sourcing af opgaverne til næste led i kæden af underleveran- dører samt eventuel videreoutsourcing til andre led i kæden af underleverandører.
26) UCITS:
Et investeringsinstitut, der har tilladelse i henhold til regler, der gennemfører UCITS-direktivet, og som i medfør af artikel 1, stk. 3, kan oprettes
a) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af investeringsforvaltningsselskaber eller administrations- selskaber (i Danmark: værdipapirfonde),
b) som trusts (unit trusts) eller
c) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (i Danmark: investeringsforeninger og selskaber for inve- stering med kapital, der er variabel, (SIKAV'er)).
27) Kompetente myndigheder:
De nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at udøve tilsyn med virksomhedstyper om- fattet af denne lov.
28) Referencerente:
En offentliggjort rente, der beregnes ved anvendelse af en formel på baggrund af en række uafhængige stilleres individu- elle indberetninger i henhold til aftale eller regler herom, og som har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsæt-
telse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og disses kunder.
Stk. 2. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.
Stk. 3. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besid- delse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed eller den finansielle hol- dingvirksomhed.
Stk. 4. Ved kapitalandele forstås andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital. Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel modervirksomheden som dennes dattervirksomheder.
Stk. 6. I denne lov forstås:
1) Solvenskrav, minimumskapitalkrav og solvensbehov i over- ensstemmelse med §§ 124, 125 og 126.
2) Kapitalkrav i overensstemmelse med § 127.
3) Basiskapital i overensstemmelse med § 128.
4) Kernekapital i overensstemmelse med § 128.
5) Supplerende kapital i overensstemmelse med § 128.
6) Hybrid kernekapital i overensstemmelse med § 128.
7) Ansvarlig lånekapital i overensstemmelse med § 128.
8) Særlige bonushensættelser i overensstemmelse med § 128.
9) Medlemskonti i overensstemmelse med § 128.
10) Risikovægtede poster i overensstemmelse med § 142.
Stk. 7. En modervirksomhed, der har været omfattet af stk. 1, nr. 10, litra a, anses fortsat som en finansiel holdingvirksomhed, hvis mindst 35 pct. af den samlede balancesum for koncernen og moder- virksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis den samlede balan- cesum nævnt i 1. pkt. har været under 40 pct. 3 år i træk.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 16, litra c og d, nævnte mellemværender.
Koncerner
§ 5 a. En modervirksomhed udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne i § 5 b, er det alene den virksomhed, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økono- miske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moder- virksomhed.
§ 5 b. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en datter- virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.
Stk. 2. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettigheder- ne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan på- vises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Stk. 3. Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har
1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,
2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,
3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestem- mende indflydelse på virksomheden eller
4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalfor- samlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.
Stk. 4. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som ak- tuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har bestemmende indflydelse. Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksom- heder.
Kap. 2 a. Kommunikation
§ 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet, erhvervs- og vækstministeren og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 6 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og de øvrige myndigheder, jf. § 6, stk. 1, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.
§ 6 b. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en myndighed, jf. § 6, stk. 1, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifika- tion af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Afsnit II. Tilladelse, eneret, virksomhedsområde og udenlandske institutter
Kap. 3. Tilladelse, eneret m.v.
Tilladelse til pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber
§ 7. Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i fra offent- ligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebeta- les samt i at yde lån for egen regning, dog ikke på grundlag af ud- stedelse af realkreditobligationer, jf. § 8, stk. 3, skal have tilladelse
som pengeinstitut. Pengeinstitutter må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 1 samt virksomhed efter §§ 24-26.
Stk. 2. Pengeinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 8, nævnte aktiviteter.
Stk. 3. Pengeinstitutter, staten, Danmarks Nationalbank, udenland- ske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, udstedere af elektroniske penge samt sparevirksomheder har eneret til fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Realkreditinstitutter, Danmarks Skibskre- ditfond og KommuneKredit kan dog modtage andre midler, der skal tilbagebetales. Virksomheder, der ikke modtager indlån fra offentligheden, kan modtage andre midler, der skal tilbagebetales, såfremt denne virksomhed eller udlånsvirksomhed ikke er en væ- sentlig del af virksomhedens drift.
Stk. 4. Pengeinstitutter, staten og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån.
Stk. 5. Pengeinstitutter har eneret til at benytte henholdsvis beteg- nelsen »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse« i deres navn. Andre virksomheder, bortset fra banker, der er oprettet ved lov, må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er pengeinstitutter. Et pengeinstitut må ikke betegne sin virksomhed på en måde, der er egnet at fremkalde det indtryk, at det er landets nationalbank.
Stk. 6. Pengeinstitutter skal benytte henholdsvis betegnelsen »bank«,
»sparekasse« eller »andelskasse« i deres navn, jf. dog stk. 7. Sel- skabslovens § 2, stk. 2-4, og §§ 3 og 347 finder tilsvarende anven- delse på sparekasser og andelskasser.
Stk. 7. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i §§ 207-213 overtager en andelskasse, en sammenslutning af andelskasser eller en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som andelskasse hen- holdsvis sparekasse, idet dog ordet »aktieselskab« eller deraf dan- nede forkortelser skal tilføjes navnet.
Stk. 8. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 8 mio. euro.
§ 8. Virksomheder, der yder lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, skal have tilla- delse som realkreditinstitut. Realkreditinstitutter må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 3 samt virksomhed efter §§ 24-26. Stk. 2. Realkreditinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, for så vidt angår realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter samt i bilag 4, afsnit A, nr. 5, når investeringsrådgivningen sker i tilknytning til og som forudsætning for udførelse af kunders opta- gelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom. Stk. 3. Realkreditinstitutter og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne herfor i lov om realkreditlån og realkreditob- ligationer m.v., har eneret til at udstede realkreditobligationer.
Stk. 4. Andre værdipapirer end realkreditobligationer må ikke bære denne betegnelse eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er realkreditobligationer.
Stk. 5. Realkreditinstitutter har eneret til at benytte betegnelser som
»realkreditinstitut«, »realkreditaktieselskab«, »kreditforening« eller
»realkreditfond« i deres navn. KommuneKredit kan dog fortsat benytte betegnelsen Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er realkreditinstitutter.
Stk. 6. Realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, og som hidtil har benyttet betegnelser som »kreditforening«, »realkre-
ditfond« eller »reallånefond« i deres navn, skal tilføje ordet »aktie- selskab« eller deraf dannede forkortelser efter navnet.
Stk. 7. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 8 mio. euro.
§ 9. Virksomheder, der for tredjemand udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, er værdipapirhandlere og skal have tilla- delse som værdipapirhandlere, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1. Værdipapirhandlere kan desuden udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter. Tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter kan kun meddeles i til- knytning til tilladelse til de i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter.
Stk. 2. Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, er fondsmæglerselskaber. Fonds- mæglerselskaber må kun udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4. Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank, Økonomisty- relsen samt udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33, har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instrumenter (værdipapirer) og med de i lov om værdipapirhandel m.v. § 2, stk. 2, nævnte værdipapirer på erhvervs- mæssigt grundlag for tredjemand, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1. Værdipapirhandlere samt udenlandske kreditinstitutter og investe- ringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3, og opfylder betingel- serne i §§ 30, 31 eller 33, har endvidere eneret til at formidle og udføre valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på, at investorerne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på en virksom- heds udførelse af handler med og formidling af værdipapirer, som virksomheden selv udsteder.
Stk. 5. Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, har eneret til at benytte betegnelsen
Stk. 6. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af et reguleret marked, har eneret til at benytte betegnelsen »børsmæglerselskab« og kan i deres navn anvende denne betegnelse i stedet for »fonds- mæglerselskab«. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er børsmæglerselskaber.
Stk. 7. Fondsmæglerselskaber skal benytte betegnelsen »fondsmæg- lerselskab« eller »børsmæglerselskab« i deres navn.
Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter stk. 1, og som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro, såfremt fondsmæglerselskabet ønsker at blive medlem af et reguleret marked, en værdipapircentral eller en clearingscentral, hvor selska- bet deltager i clearing og afvikling, eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelser. Andre selskaber, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 0,3 mio. euro.
Stk. 9. Værdipapirhandlere, der ønsker at drive en multilateral handelsfacilitet som en alternativ markedsplads, skal give meddel- else herom til Finanstilsynet inden påbegyndelsen af driften af den alternative markedsplads. Multilaterale handelsfaciliteter, der har været i drift inden en sådan meddelelse, kan ikke efterfølgende drives som alternative markedspladser.
Stk. 10. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke fysiske og juridiske personer udover de af stk. 2 og 3 omfattede der kan tilbyde tjenesteydelser omfattet af bilag 4.
§ 10. Virksomheder, der udøver aktiviteter som nævnt i bilag 6, er investeringsforvaltningsselskaber og skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskaber.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, nævnte akti- viteter og de i afsnit B, nr. 4, nævnte aktiviteter. De i bilag 4, afsnit A, nr. 4 og 5, nævnte aktiviteter kan udføres med de i bilag 5, nr. 1-3, nævnte instrumenter og med finansielle futures og tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, fremtidige renteaftaler (FRA- kontrakter), rente- og valutaswaps og swaps på aktier og aktiein- deks, optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der er nævnt i dette stykke, og optioner på aktie- og obligationsindeks samt valuta- og renteoptioner. Den i bilag 4, afsnit A, nr. 9, omhand- lede aktivitet kan alene udføres med de i bilag 5, nr. 3, nævnte in- strumenter. Tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 5 og 9, kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til den i bilag 4, afsnit A, nr. 4, omhandlede aktivitet. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter.
Stk. 3. Administrationsselskaber, herunder investeringsforvaltnings- selskaber, har eneret til at administrere UCITS, herunder investe- ringsforeninger. Endvidere har investeringsforvaltningsselskaber eneret til at administrere specialforeninger, hedgeforeninger, pro- fessionelle foreninger og fåmandsforeninger, som er godkendt eller registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 4. Et investeringsforvaltningsselskab skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 0,3 mio. euro. Dog skal et investeringsforvaltningsselskab, der skal være medlem af et reguleret marked eller opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, herunder være medlem af en værdipapir- central eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb sva- rende til værdien af 1 mio. euro.
§ 10 a. Et investeringsforvaltningsselskab kan ud over de aktivite- ter, som selskabet kan udføre efter denne lov, forvalte en eller flere alternative investeringsfonde, såfremt selskabet har tilladelse hertil i medfør af § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
§ 11. Virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, skal have tilladelse som forsikringssel- skab eller captivegenforsikringsselskab, jf. dog §§ 30 og 31. Tilla- delsen skal angive de forsikringsklasser i bilag 7 og 8, som tilladel- sen omfatter. Forsikringsselskaber må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 7 og 8 samt virksomhed efter §§ 24-26 og 29. Tilsva- rende gælder udenlandske forsikringsselskaber, der er omfattet af
§ 1, stk. 3, og opfylder betingelserne i §§ 30 eller 31.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende typer af virksomheder:
1) Pensionskasser, som har til formål at sikre pension ved ansæt- telse i en privat virksomhed, herunder en forsikringsvirksom- hed, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern.
2) Begravelseskasser og ligbrændingsforeninger.
3) De under statens tilsyn hørende anerkendte arbejdsløshedskas- ser m.v.
4) Krigsforsikringsinstituttet efter lov om krigsforsikring af skibe.
5) Krigsforsikringsforbund, der omfattes af lov om krigsforsik- ring af fast ejendom og løsøre.
6) Virksomheder, hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller i
udlandet, såfremt hjælpen i udlandet ydes af et tilsvarende udenlandsk selskab i henhold til en aftale om gensidighed.
7) Virksomheder der alene yder assistance inden for et begrænset område, og hvis årlige præmieindtægt ikke overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb.
8) Falck Danmark A/S.
10) Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Er- hvervssygdomssikring.
11) Barselfonde.
12) Rejsegarantifonden.
Stk. 3. Virksomheder, der har tilladelse som forsikringsselskab, har eneret til at benytte betegnelsen »forsikringsselskab«, »gensidigt selskab«, »captivegenforsikringsselskab« eller »pensionskasse« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller be- tegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er forsikringsselskaber eller pensionskasser.
Stk. 4. Forsikringsselskaber har pligt til at benytte et navn, som tydeligt angiver selskabets egenskab af forsikringsselskab. Gensi- dige forsikringsselskaber har pligt til i deres navn at benytte beteg- nelsen »gensidigt selskab« eller deraf dannede forkortelser eller på anden tydelig måde angive deres egenskab af gensidigt selskab. Captivegenforsikringsselskaber har pligt til at benytte betegnelsen
»captivegenforsikringsselskab«. Tværgående pensionskasser har pligt til i deres navn tydeligt at angive, at de er en pensionskasse. Selskabslovens § 2, stk. 2-4, og §§ 3 og 347 finder tilsvarende an- vendelse på gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensions- kasser.
Stk. 5. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en basiskapital, der mindst udgør et beløb svarende til det i § 126 nævnte.
Stk. 6. En virksomhed, der har tilladelse til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer) bortset fra fragtførerens ansvar skal til enhver tid have en skadesbehandlings- repræsentant i hvert af de øvrige lande i Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
§ 12. Banker, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og inve- steringsforvaltningsselskaber skal være aktieselskaber. Andelskasser skal være andelsselskaber, jf. dog § 207. Sparekasser skal være selvejende institutioner, jf. dog § 207. Forsikringsselskaber skal være aktieselskaber, gensidige selskaber eller tværgående pensions- kasser. Captivegenforsikringsselskaber skal være aktieselskaber. Stk. 2. De finansielle virksomheder, der er nævnt i stk. 1, skal have en bestyrelse og direktion.
Stk. 3. En andelskasse, som ikke på det tidspunkt, hvor andelskas- sen bliver omfattet af § 85 a, har fastsat stemmeretsbegrænsningen om, at hver andelshaver i henhold til vedtægterne har 1 stemme, anses ikke for at være et andelsselskab.
§ 13. Aktiekapitalen i finansielle virksomheder skal indbetales fuldt ud. Immaterielle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital.
Stk. 2. I pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor- valtningsselskaber, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.
Stk. 3. En finansiel virksomhed må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet som følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct. I den tilladte behold-
ning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for virksomhedens regning.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for pengeinsti- tutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og investerings- forvaltningsselskabers egne udstedte instrumenter, der kan indgå i basiskapitalen.
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1) kravene i §§ 7, 8, 9, 10 eller 11 er opfyldt,
2) medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 64,
3) ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, opfylder kriterierne i § 61 a, stk. 1,
4) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver,
5) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre vare- tagelsen af Finanstilsynets opgaver,
6) ansøgerens forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige,
7) ansøgeren har hovedkontor og hjemsted i Danmark og
8) stk. 2 eller §§ 18-21 og stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter §§ 7-11 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisation. Ansøgningen skal endvidere indeholde oplysninger om arten af de påtænkte forretninger.
Stk. 3. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilladelse, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter ansøgnin- gens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændig- heder træffes afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modta- gelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.
Stk. 4. For at efterleve en bestemmelse om suspension fra Kommis- sionen i overensstemmelse med direktiver på det finansielle område kan Finanstilsynet suspendere behandlingen af ansøgninger om tilladelse efter §§ 7-11 og 16 fra ansøgere, som direkte eller indi- rekte ejes af selskaber med hjemsted i et land uden for Den Euro- pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det fi- nansielle område.
Stk. 5. Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse efter stk. 1, hvis formålet med at placere hovedkontor og hjemsted i Danmark alene er at undgå at være omfattet af lovgivningen i det land, hvor hoved- parten af ansøgerens kunder er hjemmehørende.
Stk. 6. For finansielle virksomheder omfattet af §§ 7-9 og § 10, stk. 2, er tilladelse endvidere betinget af, at virksomheden tilsluttes Garantifonden for indskydere og investorer.
§ 15. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse efter § 14, kan Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer. Stk. 2. Ved anmeldelse til registrering, jf. stk. 1, og ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal den finansielle virksomhed indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye affat- telse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender en kopi til Finanstilsynet.
Stk. 3. Ved meddelelse af tilladelse eller ændringer i tilladelsen til forsikringsselskaber fremsender Finanstilsynet samtidig genpart
heraf til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabssty- relsen foretager registrering af datoen for tilladelsen.
Stk. 4. For sparekasser og andelskasser gælder selskabslovens be- stemmelser om anmeldelse og registrering m.m. tilsvarende.
§ 16. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter, realkreditinsti- tutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan udføre tjenesteydelser med instrumenter og kontrakter, som er omfattet af Finanstilsynets beslutning i medfør af § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
§ 16 a. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter og realkredi- tinstitutter kan udstede særligt dækkede obligationer.
Stk. 2. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter med tilladelse efter stk. 1 og skibsfinansieringsinstituttet med tilladelse efter § 2 c i lov om et skibsfinansieringsinstitut har eneret til at udstede særligt dækkede obligationer. Realkreditinstitutter med tilladelse efter stk. 1 har endvidere eneret til at udstede særligt dækkede realkreditob- ligationer.
Stk. 3. Obligationer udstedt af kreditinstitutter, der er meddelt til- ladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan ligeledes betegnes særligt dækkede obligationer, hvis de opfyl- der betingelserne i bilag VI, del 1, punkt 68-71, i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,
1) på hvilke betingelser der kan opnås tilladelse efter stk. 1, og
§ 16 b. Et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan finansiere lån med pant i fast ejendom ved særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af et andet pengein- stitut eller realkreditinstitut.
Stk. 2. Udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer i medfør af stk. 1 skal godkendes af Finanstilsynet.
§ 16 c. Hvis et lån skal kunne finansieres ved et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, skal dette fremgå af låneaftalen mellem det långivende pengeinstitut eller realkreditin- stitut og låntager. Det skal endvidere fremgå af låneaftalen, at der kan videregives oplysninger om låntager mellem det långivende institut og det udstedende institut, jf. § 120 b.
§ 16 d. Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut yder et lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, skal lånet med tilhø- rende pantebrev overdrages til eje til det udstedende institut.
Stk. 2. Overdragelse efter stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslo- vens §§ 67, 70 eller 72. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis overdragelsen konkret ikke fremstod som ordi- nær.
§ 16 e. Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut yder et lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, kan låntageren betale med frigørende virkning til det långivende pengeinstitut eller real- kreditinstitut, medmindre låntager modtager særskilt meddelelse om andet fra det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut.
§ 16 f. Det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut skal holde indkomne betalinger, som vedrører lån sikret ved pant i fast
ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller realkreditinsti- tuts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, adskilt fra instituttets øvrige midler.
Stk. 2. Det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut skal føre løbende kontrol med adskillelsen.
Stk. 3. Det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut skal efter en på forhånd fastlagt plan afregne indkomne betalinger til det ud- stedende institut.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,
1) hvilke aktiver det långivende pengeinstitut eller realkreditin- stitut kan placere indkomne betalinger i, indtil afregning finder sted, og
2) det långivende pengeinstituts eller realkreditinstituts kontrol af adskillelse og afregning til det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut.
§ 16 g. Ved det långivende pengeinstituts eller realkreditinstituts konkurs tilfalder betalinger omfattet af § 16 f, jf. § 16 b, stk. 1, som det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut modtager, og som endnu ikke er afregnet, det udstedende pengeinstitut eller real- kreditinstitut uden om konkursboet.
§ 17. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvilke instrumenter og kontrakter ud over de instrumenter og kontrakter, der er nævnt i bilag 5, finansielle virksomheder med tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 9, stk. 1, kan udføre tjenesteydelser med.
Særlige regler for forsikringsselskaber vedrørende anmel- delse til Finanstilsynet
§ 18. Ansøgning om tilladelse skal indeholde en af forsikringssel- skabet udarbejdet driftsplan for den virksomhed, som forsikrings- selskabet agter at drive. Finanstilsynet fastsætter regler om de op- lysninger, som driftsplanen skal indeholde, om krav til indberet- ningsformen og opstillingen og om det åremål, for hvilket planen skal udarbejdes.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til forsikringsklasse 10 (ansvars- forsikring for motordrevne landkøretøjer) skal være ledsaget af oplysninger om, hvem selskabet vil udpege som skadesbehandlings- repræsentant i hvert af de øvrige lande i Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om skadesbehand- lingsrepræsentanter og deres beføjelser.
Stk. 3. En tilladelse skal indeholde oplysning om den forsikrings- virksomhed, som selskabet må udøve. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om tilladelsens og ansøgningens indhold i øvrigt.
§ 19. Livsforsikringsvirksomhed må ikke i samme selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed. Livsforsikringsselskaber kan dog ud over livsforsikringsvirksomheden udøve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 7. Endvidere kan genfor- sikring af livsforsikring og anden forsikring udøves af samme sel- skab.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om, i hvilket omfang livsfor- sikringsselskabernes risici under forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 7, er omfattet af denne lovs særlige regler for livsforsikrings- virksomhed.
Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et skadesforsikrings- selskab, der gennem en filial driver virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve forsikringsformer, der er i overensstemmelse med retsanvendelsen i det pågældende land, uanset at dette ikke er tilladt i Danmark.
§ 20. Det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget
m.v. tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde angivelse af
1) de forsikringsformer, som selskabet agter at anvende,
2) grundlaget for beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbs- værdier og fripolicer,
3) regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til for- sikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,
4) selskabets principper for genforsikring, herunder beløbsgræn- ser,
5) regler for, hvornår såvel de forsikringssøgende som forsikrings- tagerne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse af ri- sikoforholdene,
Stk. 2. Selskaber, der ikke tegner direkte livsforsikring, skal ikke foretage anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsik- ringsvirksomhed.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldel- serne skal være offentligt tilgængelige.
§ 21. De efter § 20, stk. 1, nr. 1-5, anmeldte forhold skal være be- tryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.
Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling af realiseret resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling.
Stk. 3. Præmierne for nytegnede forsikringer skal være tilstrække- lige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, således at der ikke vil være behov for systematisk og permanent tilførsel af andre midler.
Stk. 4. De beregningselementer (rentesatser, omkostningssatser og statistiske beregningselementer), der lægges til grund ved beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripolicer, skal vælges med forsigtighed. Hvis grundlaget for beregning af forsikringspræ- mier, tilbagekøbsværdier og fripoliceydelser indeholder muligheden for at opdele den indbetalte forsikringspræmie i en del, for hvilken der optjenes en garanteret pension, og en del, som tilgår enten det kollektive bonuspotentiale eller bonuspotentiale på fripoliceydelser, er det dog tilstrækkeligt, at grundlaget som helhed er baseret på betryggende forudsætninger. De beregningselementer, der lægges til grund ved beregning af livsforsikringshensættelser, skal fastsæt- tes således, at de er i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af § 196.
Stk. 5. Er en forsikring omfattet af stk. 4, 2. pkt., skal andelen af kollektivt bonuspotentiale og bonuspotentiale på fripoliceydelser medgå fuldt ud ved beregning af tilbagekøbsværdien og ved over- førsel fra et selskab til et andet, jf. § 20, stk. 1, nr. 7.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-4 nævnte krav.
Stk. 7. Såfremt kravene i stk. 1-4 eller i regler udstedt i medfør af denne lov ikke er opfyldt, skal Finanstilsynet påbyde livsforsikrings- selskabet at foretage de fornødne ændringer i de i henhold til § 20
anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsfrist. Bestemmelserne i § 249 finder tilsvarende anvendelse.
§ 22. Tegnes der uanset bestemmelserne i §§ 11-14 forsikringer, forinden tilladelse er givet og registrering er sket, hæfter de, der på forsikringsselskabets vegne har tegnet forsikringerne eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldelse. Anerkender selskabet forpligtelserne senest 4 uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at forsikringstagerens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den nævnte art er forinden selskabets anerkendelse af forpligtelserne ikke bindende for forsikringstageren.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 11-14 er ikke til hinder for, at der med henblik på stiftelse af et gensidigt forsikringsselskab kan ske ind- tegning af medlemmer, såfremt forsikringsmæssigt ansvar ikke begynder at løbe og præmie ikke opskrives, forinden selskabet er registreret. Indtegning af et medlem i et gensidigt selskab i overens- stemmelse med 1. pkt. er kun bindende, såfremt selskabet anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 1 år efter indtegningen. Nægtes registrering, bortfalder aftalen.
Særlige regler for gensidige forsikringsselskaber vedrø- rende stiftelse m.v.
§ 23. Kapitel 3 i selskabsloven finder med de nødvendige tilpas- ninger tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Endvidere finder selskabslovens be- stemmelser om anmeldelse og registrering m.m. tilsvarende anven- delse.
Stk. 2. For gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensions- kasser finder de i stk. 1 nævnte bestemmelser i selskabsloven ved- rørende aktionærer anvendelse på garanter og bestemmelserne om aktiekapital og aktier anvendelse på garantikapital og garantiandele med fornødne lempelser.
Kap. 4. Anden tilladt virksomhed
Generelle regler om anden tilladt virksomhed
§ 24. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan drive virksomhed, der er accessorisk til den virksomhed, der er givet tilladelse til. Finanstilsynet kan bestemme, at den accesso- riske virksomhed skal udøves af et andet selskab.
Stk. 2. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber må gennem dattervirksomheder drive anden finansiel virksomhed.
§ 25. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Den finansielle virksomhed skal underrette Finanstilsynet herom.
§ 26. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber kan uanset §§ 7-9, 11, 24 og 25 i fællesskab med andre drive anden virksomhed, hvis
1) den finansielle virksomhed ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,
2) den finansielle virksomhed ikke driver virksomheden sammen med finansielle virksomheder, der indgår i koncern med den finansielle virksomhed eller, for så vidt angår forsikringssel- skaber, i administrationsfællesskab med forsikringsselskabet, og
3) virksomheden udøves i et andet selskab end den finansielle virksomhed.
Stk. 2. Hvis en finansiel virksomhed eller en koncern ved erhver- velse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, eller § 26, stk.
Særlige regler for fondsmæglerselskaber vedrørende dattervirksomheder
§ 27. Fondsmæglerselskaber må ikke have dattervirksomheder, medmindre disse er fondsmæglerselskaber.
Særlige regler for investeringsforvaltningsselskaber vedrørende dattervirksomheder
§ 28. Investeringsforvaltningsselskaber må ikke have dattervirk- somheder, medmindre disse er investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber.
Særlige regler for forsikringsselskaber vedrørende anden tilladt virksomhed
§ 29. Ud over virksomhed omfattet af §§ 24-26 må forsikringssel- skaber drive følgende virksomhed:
1) Agenturvirksomhed for forsikringsselskaber og for andre sel- skaber, der er under Finanstilsynets tilsyn.
2) Opførelse, eje og drift af fast ejendom som varig anbringelse af midler.
Stk. 2. Livsforsikringsselskaber kan opføre boligbyggeri med vide- resalg for øje, når der til byggeriet er opnået tilsagn om en andel i bevillingsrammen efter § 1c eller regler fastsat i medfør af § 1, stk. 4, i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og mindst halvdelen af beboelseslejlighederne udlejes til helårsbeboelse.
Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 2 må den andel af beboelseslej- lighederne, der opføres med henblik på videresalg, ikke have en værdi, der overstiger 1 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser. Stk. 4. Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan oprette og administrere særskilte SP-konti.
Kap. 5. Udenlandske virksomheder
Generelle regler om udenlandske virksomheder
§ 30. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at udøve virk- somhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstil- synet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 4-8. Filialen kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af virksomhedens til- ladelse i hjemlandet.
Stk. 2. Udstedelse af realkreditobligationer, jf. bilag 3, kan alene foretages af kreditinstitutter, der opfylder betingelserne herfor i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Stk. 3. Er virksomheden et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, kan filialen
1) administrere UCITS,
2) administrere investeringsinstitutter og andre kollektive inve- steringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet, og
3) udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 4. Finanstilsynet skal indhente følgende oplysninger fra hjem- landets tilsynsmyndigheder:
1) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter,
2) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet,
3) filialens adresse og
4) navnene på filialens ledelse eller på generalagenten jf. § 35. Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut, skal Finanstilsynet endvi- dere indhente oplysninger om størrelsen af virksomhedens basiska-
pital og solvensnøgletal og oplysninger om en eventuel garantiord-
ning i hjemlandet omfattende filialens indskydere eller investorer. Stk. 6. Er virksomheden et investeringsselskab eller et administra- tionsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet, der omfatter filialens investorer. Når et administrationsselskab øn- sker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed en bekræf- telse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet, en beskri- velse af omfanget af selskabets tilladelse og eventuelle begrænsnin- ger i, hvilke investeringsinstitutter selskabet har tilladelse til at administrere, samt en beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager fra investorer.
Stk. 7. Er virksomheden et forsikringsselskab, skal Finanstilsynet endvidere indhente solvenscertifikat.
Stk. 8. Såfremt filialen skal dække risici under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtførerens ansvar, skal Finan- stilsynet fra hjemlandets tilsynsmyndigheder tillige kræve en erklæ- ring om, at filialen er medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende filialers forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.
Stk. 9. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de i stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5-8 nævnte forhold senest 1 måned før ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finan- stilsynet ændringen senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt. Virksomheden skal dog ikke med- dele Finanstilsynet ændringer i virksomhedernes basiskapital og solvensnøgletal.
Stk. 10. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.
Stk. 11. Filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringssel- skaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udfører sådan aktivitet her i landet, kan anvende tilknyttede agenter.
§ 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at yde tjenestey- delser her i landet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Den udenlandske virksomhed kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8 nævnte aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i hjemlandet har erklæret, at disse er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet. Er den udenland- ske virksomhed et forsikringsselskab, skal Finanstilsynet endvidere have modtaget de i stk. 5 og 6 nævnte oplysninger fra tilsynsmyn- dighederne i hjemlandet. Er den udenlandske virksomhed et admi- nistrationsselskab, skal Finanstilsynet fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet have modtaget en forretningsplan over administrations- selskabets påtænkte opgaver og tjenesteydelser, jf. stk. 3, og nær- mere oplysninger om relevante garantiordninger, der har til formål at beskytte investorer. Når et administrationsselskab ønsker at til- byde administration her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, modtager Finan-
stilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS- direktivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsinstitutter selskabet har tilladelse til at admini- strere, samt en beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager fra investorer.
Stk. 2. Udstedelse af realkreditobligationer, jf. bilag 3, kan alene udøves af kreditinstitutter, der opfylder betingelserne herfor i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Stk. 3. Er virksomheden et administrationsselskab, kan virksomhe- den
1) administrere UCITS,
3) udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 4. Proceduren i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når et ad- ministrationsselskab delegerer markedsføringen af andele i vært- slandet til en finansiel virksomhed, der har tilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 10, stk. 1.
Stk. 5. Er den udenlandske virksomhed et forsikringsselskab, skal Finanstilsynet indhente følgende oplysninger fra hjemlandets til- synsmyndigheder:
1) Et solvenscertifikat og
2) en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelle accessoriske risici, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække her i landet.
Stk. 6. Såfremt forsikringsselskabet skal dække risici under forsik- ringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtførerens ansvar, skal Finanstilsynet fra forsikringsselskabet kræve oplyst navn og adresse på den i stk. 7 nævnte repræsentant samt en erklæring om, at forsikringsselskabet er medlem af Dansk Forening for Internatio- nal Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.
Stk. 7. Forsikringsselskabet skal tillige, såfremt det dækker risici under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtføre- rens ansvar, udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i landet. Repræsentanten skal have beføjelse til at indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse med krav og til at repræsen- tere forsikringsselskabet over for skadelidte personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav. Stk. 8. Repræsentanten, jf. stk. 7, skal endvidere have beføjelse til at repræsentere forsikringsselskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod forsikringsselskabet i forbindelse med de i stk. 7 nævnte krav.
Stk. 9. Udnævnelsen af repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret forretningssted, jf. § 34.
Stk. 10. Forsikringsselskabet skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de i stk. 5, nr. 2, og stk. 1, 2. pkt., nævnte forhold senest samtidig med, at ændringen foretages.
§ 32. En udenlandsk virksomhed kan benytte det samme navn, som virksomheden benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervs- og Selskabs- styrelsen kræve en forklarende tilføjelse.
Særlige regler for udenlandske kreditinstitutter og inve- steringsselskaber
§ 33. Et udenlandsk kreditinstitut og investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve tjenesteydelser med værdipapirhandel her i landet.
Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen i det land, hvor kreditinstituttet og investeringsselskabet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets op- gaver.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om tilladelsespro- ceduren, herunder hvilken dokumentation der skal sendes til Finan- stilsynet i forbindelse med ansøgningen.
Særlige regler for udenlandske forsikringsselskaber
§ 34. Ved et forsikringsselskabs etablerede forretningssted forstås:
1) Det hjemsted, der fremgår af vedtægten.
2) En filial.
3) Et kontor, der ledes af et udenlandsk forsikringsselskabs eget personale.
4) En uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på et udenlandsk forsikringsselskabs vegne i lighed med en filial.
Stk. 2. Såfremt et udenlandsk forsikringsselskab her i landet er omfattet af stk. 1, nr. 3 eller 4, betragtes kontoret eller personen ligeledes som virksomhedens herværende filial og skal opfylde de i § 30 eller de i medfør af § 1, stk. 3, fastsatte betingelser.
§ 35. Forsikringsselskabet skal udpege en generalagent til at lede filialen, der ikke kan tegnes uden generalagentens medvirken. Ge- neralagenten skal have beføjelse til at forpligte virksomheden over for tredjemand samt til at repræsentere forsikringsselskabet i øvrigt, herunder over for Finanstilsynet og Erhvervs og Selskabsstyrelsen samt under søgsmål mod virksomheden.
Stk. 2. Såfremt generalagenten ikke fungerer som den i § 31, stk. 6, nævnte repræsentant for forsikringsselskabets virksomhed under forsikringsklasse 10, jf. bilag 7, nr. 10, bortset fra fragtførerens ansvar, gælder endvidere reglerne i § 31, stk. 6-9.
Stk. 3. Et forsikringsselskab må kun have én generalagent her i landet.
Stk. 4. Generalagenten kan meddele prokura til en eller flere undera- genter.
Stk. 5. Generalagenter skal være myndige personer og enten have indfødsret i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Finanstilsynet kan, hvor forholdene taler herfor, meddele dispensa- tion fra kravet om indfødsret.
Stk. 6. Et her i landet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller interessentskab kan være generalagent, såfremt generalagenten som sin repræsentant udpeger en person, der opfylder de i stk. 5 nævnte betingelser for at være generalagent.
§ 35 a. Ved overdragelse af hele eller dele af en forsikringsbestand tegnet her i landet af et udenlandsk forsikringsselskab i overens- stemmelse med §§ 30 og 31 skal Finanstilsynet i samarbejde med hjemlandsmyndigheden offentliggøre en meddelelse om overdra- gelsen i Statstidende og et landsdækkende dagblad. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.
§ 36. Udenlandske forsikringsselskaber omfattet af reglerne i § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, der her i landet dækker de i bilag 7 nævnte risici, kan af Finanstilsynet pålægges at deltage i ordninger, der garanterer opfyldelse af erstatningskrav fra de sikrede eller skade- lidte tredjemænd, i det omfang sådanne ordninger gælder tilsvarende for danske forsikringsselskaber.
§ 37. Finanstilsynet kan for forsikringsselskaber fastsætte nærmere regler for tjenesteydelser, der udøves fra lande uden for Den Euro-
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det fi- nansielle område.
Danske finansielle virksomheders virksomhed i udlandet
§ 38. En finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en filial i et andet land, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med føl- gende oplysninger om filialen:
1) I hvilket land filialen ønskes etableret,
2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation, og de planlagte aktiviteter,
3) filialens adresse,
4) navnene på filialens ledelse og
5) for forsikringsselskaber navnet på filialens generalagent. Stk. 2. Ved etablering af en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, videresender Finanstilsynet de i stk. 1 nævnte
oplysninger til tilsynsmyndighederne i værtslandet. For pengeinsti- tutter og realkreditinstitutter fremsendes endvidere solvensnøgletal og for forsikringsselskaber solvenscertifikat til tilsynsmyndigheder- ne i værtslandet. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af den finansielle virksomheds tilladelse. Stk. 3. Etableres filialen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansi- elle område, og er virksomheden et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere oplysninger om investor- og indskyderga- rantiordningen samt for pengeinstitutter og realkreditinstitutter oplysninger om virksomhedens basiskapital. For investeringsfor- valtningsselskaber og fondsmæglerselskaber meddeler Finanstilsy- net værtslandets tilsynsmyndigheder ændringer i oplysningerne om investor- og indskydergarantiordningen.
Stk. 4. Oplysningerne efter stk. 2 og 3 sendes senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne. Samtidig med fremsendelsen under- retter Finanstilsynet den finansielle virksomhed herom.
Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at fremsende oplysninger efter stk. 2 og 3, hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens ad- ministrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver virksom- heden meddelelse herom senest 2 måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.
Stk. 6. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold. Finanstilsynet skal have modtaget meddelelsen senest 1 måned før ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt. Virksom- heden er forpligtet på samme måde over for værtslandets tilsyns- myndigheder, hvis værtslandet er et andet land inden for Den Eu- ropæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 7. En finansiel virksomhed skal have tilladelse af Finanstilsynet til at etablere en filial i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, kan Finanstilsynet afslå en ansøgning om til- ladelse.
Stk. 8. Såfremt Finanstilsynet har krævet, at et forsikringsselskab udarbejder en plan for genoprettelse, jf. § 248, skal Finanstilsynet undlade at videregive solvenscertifikat.
§ 39. En finansiel virksomhed, der ønsker at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomheden ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Forsik- ringsselskaber skal endvidere oplyse, hvilke forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelt accessoriske risici der ønskes udøvet. Investeringsforvaltningsselskaber skal endvidere indsende en for- retningsplan over påtænkte opgaver og tjenesteydelser samt nærme- re oplysninger om relevante garantiordninger, der har til formål at beskytte investorer.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den i stk. 1 nævnte meddelelse samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse, til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse. Er virksomheden et forsikringsselskab, sender Finanstilsynet end- videre et solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værtslandet. Er virksomheden et investeringsforvaltningsselskab, sender Finan- stilsynet endvidere oplysninger om investor- og indskydergaranti- ordningen.
Stk. 3. Er virksomheden et fondsmæglerselskab eller et investe- ringsforvaltningsselskab, er selskabet forpligtet til at meddele Fi- nanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold senest en måned, før ændringerne fore- tages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest en måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt.
Stk. 4. Et investeringsforvaltningsselskab, der delegerer markeds- føringen af andele i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansi- elle område, til tredjemand, skal anvende den i § 31, stk. 1, nævnte procedure.
Stk. 5. Såfremt Finanstilsynet har krævet, at et forsikringsselskab udarbejder plan for genoprettelse, jf. § 248, skal Finanstilsynet undlade at videregive solvenscertifikat.
Stk. 6. En finansiel virksomhed, der ønsker at udøve tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unio- nen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal give Finanstilsynet meddelelse herom, senest 1 måned inden aktiviteterne påbegyndes, med angivelse af, i hvilket land virksomheden ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Hvis det ikke er muligt at give Finanstilsynet meddelelse herom, senest 1 måned inden aktiviteterne påbegyndes, skal meddelelse ske snarest muligt. Stk. 7. Virksomhederne skal meddele Finanstilsynet om enhver ændring i de i stk. 6 nævnte aktiviteter, senest 1 måned inden æn- dringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen inden for denne frist, skal meddelelse ske snarest muligt. Stk. 8. Stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse på virksomheder, der udøver tjenesteydelsesvirksomhed omfattet af bilag 7 og 8.
Investeringsforvaltningsselskabers administration af in- vesteringsinstitutter, der er UCITS, fra en filial eller som grænseoverskridende tjenesteydelse
§ 39 a. Et investeringsforvaltningsselskab, som ønsker at admini- strere UCITS fra en filial i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som grænseoverskridende tjenesteydelser, skal ud over at sende de oplysninger, der fremgår af §§ 38 og 39, til Finanstilsynet sende en beskrivelse af selskabets risikostyrings- proces og procedurer for behandling af klager fra investorer. Når Finanstilsynet videresender de i 1. pkt. nævnte oplysninger til til- synsmyndighederne i værtslandet, sender Finanstilsynet tillige en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet, og en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og eventuelle
begrænsninger i, hvilke UCITS selskabet har tilladelse til at admi- nistrere.
Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer UCITS som nævnt i stk. 1, skal overholde lovens regler om investerings- forvaltningsselskabers virksomhed, herunder §§ 70 og 71 om orga- nisation, procedurer for risikostyring og intern rapportering samt
§§ 102-105 om delegation.
Stk. 3. Et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer UCITS som nævnt i stk. 1, skal overholde de regler, som en UCITS' hjemland har fastsat om UCITS' oprettelse og drift, herunder de regler, der gælder for
1) etablering og godkendelse af UCITS,
2) emission og indløsning af andele og aktier,
4) begrænsninger vedrørende låntagning, långivning og handel uden dækning,
5) værdiansættelse af en UCITS' aktiver og regnskabsføring,
6) beregning af emissions- eller indløsningskursen og fejl i be- regningen af den indre værdi samt erstatning til investorer i denne forbindelse,
7) udlodning eller geninvestering af udbytte,
8) krav om indberetninger og offentliggørelse, herunder af prospektet, den centrale investorinformation og periodiske indberetninger, som den pågældende UCITS skal overholde,
9) foranstaltninger vedrørende markedsføring,
10) forhold til deltagere,
11) fusion og omstrukturering af en UCITS,
12) en UCITS' opløsning og likvidation,
13) et eventuelt deltagerregisters indhold og form,
14) gebyrer for godkendelse og tilsyn med en UCITS og
15) udøvelse af deltagernes stemmeret og andre deltagerrettigheder i medfør af nr. 1-13.
Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskabet skal overholde de forplig- telser, der er fastsat i en UCITS' fondsbestemmelser eller vedtægter og i prospektet, som skal være i overensstemmelse med de i hjem- landet fastsatte regler, jf. stk. 3.
Stk. 5. De kompetente myndigheder i en UCITS' hjemland har ansvaret for at føre tilsyn med, at stk. 3 og 4 overholdes.
Stk. 6. Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse træffer beslut- ning om og er ansvarlig for at vedtage og gennemføre de foranstalt- ninger og organisatoriske beslutninger, der er nødvendige, for at investeringsforvaltningsselskabet kan overholde reglerne for opret- telse og drift af UCITS, jf. stk. 3, og de forpligtelser, der er fastsat i fondsbestemmelserne eller i vedtægterne, samt de forpligtelser, der er fastsat i prospektet.
Stk. 7. Finanstilsynet har ansvaret for at føre tilsyn med, at investe- ringsforvaltningsselskabets foranstaltninger og organisering er til- strækkelige, således at investeringsforvaltningsselskabet er i stand til at overholde de forpligtelser og regler, der vedrører oprettelse og drift af de UCITS, det administrerer.
Stk. 8. Et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en UCITS med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal indgå en skriftlig aftale med depotselskabet om den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depotsel- skabet kan udføre sine pligter.
§ 39 b. Et investeringsforvaltningsselskab, som har til hensigt at administrere en UCITS, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, sender følgende dokumenta-
tion til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS' hjemland:
1) Den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i § 39 a, stk. 8.
2) Oplysninger om delegation af opgaver inden for investerings- forvaltning og administration som nævnt i bilag II til UCITS- direktivet.
Stk. 2. Hvis et investeringsforvaltningsselskab allerede administrerer andre UCITS af samme type i den pågældende UCITS' hjemland, er henvisning til den dokumentation, jf. stk. 1, der allerede er sendt til de kompetente myndigheder, tilstrækkelig.
Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskabet skal underrette de kompe- tente myndigheder i den administrerede UCITS' hjemland om eventuelle efterfølgende væsentlige ændringer i den i stk. 1 nævnte dokumentation.
Danske finansielle virksomheders dattervirksomheder i udlandet
§ 40. En finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en dattervirk- somhed (der er et kreditinstitut, et investeringsselskab eller en for- sikringsvirksomhed) i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, giver Finanstilsynet ikke til- ladelse.
Stk. 2. En finansiel virksomhed skal give Finanstilsynet meddelelse om etablering af dattervirksomheder i et land uden for Den Euro- pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med, der ikke er omfattet af stk. 1.
Særlige regler for danske forsikringsselskabers virksom- hed i udlandet
§ 41. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om danske for- sikringsselskabers virksomhed i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
§ 42. Finanstilsynet kan fastsætte regler om overdragelse af forsik- ringsbestande tegnet i henhold til virksomhed efter § 38, stk. 1, og
§ 39, stk. 1.
Afsnit III. God skik m.v.
Kap. 6. God skik, prisoplysning og kontraktforhold Generelle regler om god skik, prisoplysning og kontrakt- forhold
§ 43. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virk- somheder.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om pris- og risikooplysninger for finansielle ydelser.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om udlevering af central investorinformation til detailinvestorer ved finansielle virksomheders formidling af andele i danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger.
§ 44. Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed her i landet at medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet bosiddende personer, danske skibe eller andre risici, der består her i landet, tegnes hos andre end
1) danske forsikringsselskaber og
Særlige regler om kontraktforhold for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
§ 45. Såfremt hybrid kernekapital, jf. § 128, stk. 2, eller ansvarlig lånekapital udstedes i form af massegældsbreve, skal den finansielle virksomhed benævne disse kapitalbeviser.
§ 46. Ved et pengeinstituts, realkreditinstituts eller forsikringssel- skabs tegning af kapitalindskud omfattet af reglerne om hybrid kernekapital og reglerne om ansvarlig lånekapital må virksomheden ikke samtidig lånefinansiere detailkunders og professionelle kunders køb af kapitalindskuddet eller dele heraf.
Stk. 2. Forbuddet mod lånefinansiering som nævnt i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for pengeinstitutters tegning og salg af aktier, andels- eller garantbeviser i det pågældende institut. Uanset 1. pkt. må pengeinstitutter lånefinansiere pengeinstituttets ansattes køb af medarbejderaktier som led i en medarbejderaktieordning.
§ 46 a. (Ophævet).
Særlige regler for pengeinstitutter
§ 47. Er der inden for erhvervsforhold stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut, og udebliver låntager med betaling af hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 6 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag skriftligt gives meddelelse til enhver af kautio- nisterne eller til den eller dem af disse, der er bemyndiget til at modtage meddelelsen på samtlige kautionisters vegne. Undladelse heraf medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautioni- sterne, i det omfang disses regreskrav mod låntageren er blevet forringet ved undladelsen.
§ 48. Har en kautionist uden for erhvervsforhold stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut, og udebliver låntageren med betaling af hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 3 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag gives skriftlig meddelelse herom til kautionisten. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendel- se, hvis pengeinstituttet giver låntageren henstand, uden at kautio- nisten har givet samtykke hertil i det konkrete tilfælde.
Stk. 2. Overskrides fristen i stk. 1, kan kautionsforpligtelsen kun gøres gældende over for kautionisten for det beløb, som låntagerens gæld efter den sikrede fordring ville have udgjort, hvis låntageren havde betalt alle ydelser rettidigt indtil det tidspunkt, som ligger 3 måneder forud for det tidspunkt, hvor meddelelse gives.
Stk. 3. Overskridelse af fristen i stk. 1 medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne, i det omfang disses regreskrav mod låntagerne er blevet forringet, selv om nedsættelsen af kau- tionsforpligtelsen efter stk. 2 tages i betragtning.
Stk. 4. En kautionist kan ikke hæfte for et beløb større end lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved kautionsaftalens indgåelse. Stk. 5. Xxxxxxxxxxxxxxx efter stk. 1 skal være skriftlige for at kunne gøres gældende.
Stk. 6. En kautionsforpligtelse efter stk. 1 bortfalder efter 10 år eller, hvis kautionsaftalen er indgået til sikkerhed for en kredit med vari- abelt beløb eller for et lån uden fast forfaldstidspunkt, efter 5 år, medmindre forpligtelsen forinden er gjort gældende af pengeinsti- tuttet.
Stk. 7. Ved kautionsaftaler efter stk. 1 skal pengeinstituttet årligt og skriftligt meddele kautionisten størrelsen af den gældspost, som kautionen er stillet til sikkerhed for.
§ 49. Såfremt en sparekasse har tabt en del af sin garantikapital, skal sparekassen give oplysning herom til personer, der ønsker at indtræde som garanter.
Stk. 2. Såfremt en andelskasse har tabt en del af andelskapitalen, skal andelskassen give oplysning herom til personer, der ønsker at tegne andelskapital.
Stk. 3. De for aktieselskaber gældende regler om nedsættelse af aktiekapital finder med de fornødne tillempelser anvendelse for nedsættelse af andelskapital i andelskasser.
§ 50. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en indlåns- konto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbrin- ges i et særskilt depot.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finan- stilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircen- tral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.
§ 51. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto skal være fuldt ud dækket af Garantifonden for indskydere og investorer, af en tilsva- rende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinsti- tuttets rekonstruktionsbehandling og konkurs eller af en kombina- tion af begge ordninger.
§ 52. Pengeinstitutter og filialer af kreditinstitutter med vedtægts- mæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansi- elle område, som har fået godkendelse af Finanstilsynet som depot- selskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 12, i lov om investeringsforeninger m.v., for en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening, skal som disses depotselskab handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende danske UCITS' eller forenings interesse.
Særlige regler for realkreditinstitutter
§ 53. Et realkreditinstitut skal i låneaftalen oplyse låntageren om, at realkreditlån ydet i strid med lov om realkreditlån og realkredi- tobligationer m.v. kan kræves nedbragt efter denne lov.
Stk. 2. Såfremt et realkreditlån efter lov om realkreditlån og realkre- ditobligationer m.v. skal nedbringes, skal realkreditinstituttet som erstatning yde et lån på tilsvarende vilkår, således at låntageren stilles uændret. Alle låneomkostninger i forbindelse med omlæg- ningen påhviler realkreditinstituttet.
Stk. 3. Låntageren har ikke krav på en omlægning efter stk. 2, hvis det af realkreditinstituttet godtgøres, at låntageren vidste eller burde vide, at realkreditlånet var ydet i strid med bestemmelserne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., eller hvis overtræ- delsen af de nævnte bestemmelser i øvrigt skyldes oplysninger af- givet af låntageren.
Særlige regler for investeringsforvaltningsselskaber
§ 54. Når investeringsforvaltningsselskaber udfører porteføljepleje for UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger, fåmands- foreninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsord- ninger, herunder formidler værdipapirer for disse, er de pågældende UCITS og foreninger omfattet af den samme beskyttelse som kunder efter § 72.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje for kunder, skal på forhånd aftale med kunden, om investeringsforvaltningsselskabet må placere kundens porteføljemidler eller en del heraf i andele i UCITS, spe- cialforeninger professionelle foreninger, eller fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, som investeringsfor- valtningsselskabet administrerer.
Særlige regler for forsikringsselskaber
§ 55. Følgende forsikringsaftaler kan ikke gyldigt indgås af eller på personer bosiddende her i landet:
2) Livsforsikring, hvorved et selskab forpligter sig til at udbetale et større beløb end de indbetalte præmier med renter som følge af dødsfald, der indtræder før den forsikredes fyldte 8. år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om indholdet i almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikrings- virksomhed.
§ 56. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der af et livs- eller skadeforsikringsselskab skal afgives skriftligt til kunder, inden forsikringsaftale indgås og under det løbende kundeforhold.
§ 57. Et forsikringsselskab, der udbyder forbrugerforsikringer, skal tilbyde, at de pågældende forsikringer kan tegnes med vilkår om, at forsikringen kan opsiges af forsikringstageren med et varsel på 30 dage til udgangen af en kalendermåned.
Stk. 2. Ved en forbrugerforsikring i stk. 1 forstås en forsikringsaf- tale, hvor forsikringstageren (forbrugeren) ved aftalens indgåelse hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for livsforsikring og ejerskifteforsikring tegnet i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Stk. 1 gælder endvidere ikke for forsikring, som dækker en særligt opstået risiko, der kun strækker sig over et be- grænset tidsrum, når forsikringsaftalen indgås for en aftalt periode af højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden type forsikring.
§ 57 a. Et forsikringsselskab må kun benytte en erhvervsvirksom- hed til formidling af forsikringsselskabets produkter, hvis den er- hvervsdrivende er registreret i et offentligt register over forsikrings- formidlere, jf. § 10, stk. 1, eller § 27, stk. 1, i lov om forsikringsfor- midling.
Stk. 2. Et forsikringsselskab kan endvidere benytte forsikringsdistri- butører, der omfattes af § 3, stk. 2, i lov om forsikringsformidling.
§ 58. Er en livsforsikringspolice bortkommet, kan vedkommende forsikringsselskab på begæring af den, som har godtgjort sin ad- komst til policen, med 6 måneders varsel indkalde ihændehaveren til at melde sig. Indkaldelsen, der sker ved bekendtgørelse i Statsti- dende i det første nummer i et kvartal, skal indeholde en tilstrække- lig betegnelse af policen, herunder navnet på den, i hvis liv forsik- ringen er tegnet.
Stk. 2. Melder ingen sig før fristens udløb, er policen ugyldig, og selskabet udfærdiger en ny police til den, der har begæret indkal- delsen foretaget. Denne skal betale omkostningerne ved indkaldel- sen.
Stk. 3. Melder nogen sig efter bekendtgørelsen, og kan en mindelig ordning ikke opnås, kan en ny police ikke udstedes, forinden de anmeldte kravs indbyrdes berettigelse er afgjort ved dom.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 medfører ingen indskrænkning i adgangen til at søge en livsforsikringspolice mortificeret ved dom i medfør af lovgivningen om mortifikation af værdipapirer.
§ 59. Et forsikringsselskab, der tegner bygningsbrandforsikring, skal med de begrænsninger, der følger af dets vedtægter eller dets tilladelse, overtage forsikring af enhver bygning.
Stk. 2. Selskabet kan dog afvise at forsikre
1) bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare, og
2) forladte bygninger.
§ 60. Et forsikringsselskab kan ikke bringe en bygningsbrandfor- sikring til ophør på grund af manglende betaling af præmie.
Stk. 2. En kunde kan kun bringe forsikringen til ophør med samtykke af de berettigede ifølge samtlige adkomster og hæftelser, der er tinglyst på ejendommen, medmindre ejendommen uden for- ringelse af disses retsstilling forsikres i et andet selskab, som har tilladelse til at drive bygningsbrandforsikring.
Stk. 3. Forsikringsselskabet har udpantningsret for præmier med påløbne renter og andre omkostninger. Selskabet har endvidere panteret for ydelserne i den forsikrede ejendom efter ejendomsskat til stat og kommune i 1 år fra forfaldstid.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter minimumsbetingelser for forsik- ringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring.
Afsnit IV. Ejerforhold og ledelse m.v.
Kap. 7. Ejerforhold
§ 61. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker di- rekte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den på- tænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvali- ficerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksom- hed bliver en dattervirksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter to arbejds- dage modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 1. Tilsvarende gælder ved modtagelse af materiale efter stk. 4.
Stk. 3. Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræf- telse af modtagelsen af ansøgningen, jf. stk. 2, og modtagelsen af alle de dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en vurde- ringsperiode på 60 arbejdsdage til at foretage den i § 61 a nævnte vurdering. Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgnin- gen, jf. stk. 2, underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingspe- rioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang, en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperi- oden som nævnt i stk. 4 med op til ti arbejdsdage, såfremt
1) den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
Stk. 6. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, skal dette skriftligt begrundes og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom. Meddelel- sen skal ske inden for vurderingsperioden. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget.
Stk. 7. Hvis Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt giver afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.
Stk. 8. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Finanstilsynet kan forlænge en sådan frist.
Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk. 1.
§ 61 a. Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning modtaget efter § 61, stk. 1, sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af den virksomhed, hvori erhvervelsen påtænkes. Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på virksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til følgende kriterier:
1) Den påtænkte erhververs omdømme.
3) Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, især i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksom- hed, hvori erhvervelsen påtænkes.
4) Om virksomheden fortsat kan overholde tilsynskravene i lov- givningen, navnlig om den koncern, som virksomheden eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveks- ling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompeten- te myndigheder.
5) Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. §§ 4 og 5 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, vil ske.
Stk. 2. Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kriterierne nævnt i stk. 1 er rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden, jf. stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger efter Finanstilsynets vurdering ikke er fyldestgørende.
Stk. 3. I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til mar- kedets økonomiske behov ikke indgå.
§ 61 b. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker di- rekte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, eller formindske en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed således, at afhændelsen bevir- ker, at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af sel- skabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at virksomheden eller holdingvirksomheden ophører med
at være vedkommendes datterselskab, skal forinden skriftligt under- rette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den på- tænkte fremtidige kapitalandel.
§ 61 c. Når en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirk- somhed får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i § 61, stk. 1, og § 61 b, skal virksomheden eller hol- dingvirksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse herom. Stk. 2. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, og om størrelsen af disse andele.
§ 62. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 61, stk. 1, omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finan- siel holdingvirksomhed, ikke opfylder kravene i § 61 a, stk. 1, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågæl- dende ejeres kapitalandele, eller påbyde virksomheden at følge bestemte retningslinjer.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 61, stk. 1, til forudgående ansøgning om godkendelse. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet kapita- landele som omhandlet i § 61, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finan- stilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en gene- ralforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.
§ 63. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i en udenlandsk finan- siel virksomhed samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, som medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på hen- holdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne henholds- vis selskabskapitalen, eller at den udenlandske finansielle virksom- hed bliver en dattervirksomhed. Underretningen skal indeholde oplysning om, i hvilket land virksomheden er etableret.
Stk. 2. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe- der, som har en andel på mindst 10 pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed, og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremti- dige andel.
Stk. 3. Hvor den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed, skal meddelelsen til Finanstilsynet indeholde følgende oplysninger om dattervirksomheden:
1) I hvilket land dattervirksomheden ønskes etableret,
2) en beskrivelse af dattervirksomhedens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og planlagte aktiviteter,
3) dattervirksomhedens adresse og
4) navnene på dattervirksomhedens ledelse.
Stk. 4. Ved ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 3, nr. 1-4, skal den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed give meddelelse til Finanstilsynet herom, inden ændringen foretages. Såfremt den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed ikke på forhånd er bekendt med ændringen, skal meddelelse til Finanstilsynet gives straks efter, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har modtaget underretning om ændringen.
Kap. 8. Ledelse og indretning af virksomheden
§ 64. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal opfylde følgende:
1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtræ- delse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.
2) Må ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehand- ling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruk- tionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.
3) Må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et sel- skab, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre den finan- sielle virksomhed tab eller risiko for tab.
4) Må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed meddeler Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse, og hvis forholdene efterfølgende ændres.
Stk. 4. Stk. 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og stk. 3 finder tilsvarende an- vendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for generalagenter, jf. § 35.
§ 65. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere be- stemmelser om udførelsen af sit hverv.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om forretningsordenens indhold.
§ 66. Den tegningsret, som efter § 135, stk. 2, i selskabsloven, til- kommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun udøves af mindst to i forening.
§ 67. Indkaldelse til generalforsamling i en finansiel virksomhed henholdsvis repræsentantskabsmøde i en sparekasse skal være of- fentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes be- stemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne henholdsvis repræsentantskabsmøderne i sparekasser.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, som er 100 pct. ejet af en finansiel virksomhed eller finansielle virksomheder i samme koncern.
§ 68. Finanstilsynet udøver for finansielle virksomheder de befø- jelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til § 93, stk. 2 og 3, i selskabsloven.
§ 69. Til varetagelse af bestemte i vedtægterne angivne opgaver, herunder valg af bestyrelse, kan der etableres et repræsentantskab. Repræsentantskabets medlemmer er med hensyn til varetagelsen af deres hverv undergivet samme ansvar som bestyrelsen. Bestem- melsen finder ikke anvendelse på sparekasser.
§ 70. Bestyrelsen for en finansiel virksomhed skal
1) fastlægge, hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter virksomheden skal udføre,
2) identificere og kvantificere virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksomhedens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor store risici virksomheden må påtage sig, og
3) fastlægge politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse.
Stk. 2. På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte poli- tikker skal bestyrelsen for den finansielle virksomhed give direktio- nen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde
1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktio- nen må påføre den finansielle virksomhed,
2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,
3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stilling- tagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling, og
4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rap- portere til bestyrelsen om den finansielle virksomheds risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktionen og om overholdelsen af de grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som virksomheden må påtage sig.
Stk. 3. Bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal løbende tage stilling til, om virksomhedens risikoprofil og politikker samt ret- ningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhe- dens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som virk- somhedens aktiviteter drives under.
Stk. 4. Bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retnings- linjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstalt- ninger, hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forplig- telser, der påhviler bestyrelsen for en finansiel virksomhed i medfør af stk. 1-4.
§ 71. En finansiel virksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder
1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennem- skuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsom- råder,
4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for,
5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigtsmæssig anvendelse af disse,
6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbin- delse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området og
9) en lønpolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foran- staltninger, som en finansiel virksomhed og finansielle holdingvirk- somheder skal træffe for at have effektive former for virksomheds- styring, jf. stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 9, finder tilsvarende anvendelse på finansielle holdingvirksomheder.
§ 72. En finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virk- somhed som værdipapirhandler, skal opfylde kravene i § 71, stk. 1, og træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin virksomhed som værdipapirhandler og anvende ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil.
Stk. 2. En finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virk- somhed som værdipapirhandler, skal
1) have passende regler og procedurer for transaktioner med de i bilag 5 nævnte instrumenter, som omfatter virksomhedens ledelse og ansatte,
2) kunne påvise interessekonflikter, som kan skade kundernes interesser, både mellem værdipapirhandlerens kunder indbyr- des og mellem kunderne og værdipapirhandleren og begrænse disse interessekonflikter mest muligt, samt, hvor der er risiko for, at kundernes interesse skades, i det konkrete tilfælde in- formere kunden om interessekonflikternes generelle indhold, inden der indgås aftale med kunden,
3) sikre kundernes ejendomsret til deres midler og de i bilag 5 nævnte instrumenter,
4) beskytte kundernes rettigheder og må ikke uden udtrykkeligt samtykke disponere over deres midler og instrumenter og
Stk. 3. En finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virk- somhed som værdipapirhandler, kan opbevare kunders instrumenter, jf. bilag 5, i samme depot (samledepot), hvis den finansielle virk- somhed har informeret den enkelte kunde om retsvirkningerne heraf og kunden har givet samtykke hertil. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at kunders og en finansiel virk- somheds egne instrumenter opbevares i samme depot. En finansiel virksomhed skal føre et register, hvoraf de enkelte kunders ejerfor- hold til de registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstilsynet kan fratage en finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, retten til at føre et samledepot. Stk. 4. Stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på Danmarks Nationalbank og Økonomistyrelsen med de fornødne tilpasninger. Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1- 3 nævnte forhold.
Stk. 6. I tilfælde af en finansiel virksomheds konkurs, rekonstruk- tionsbehandling eller lign. kan den enkelte kunde på grundlag af det i stk. 3, 3. pkt., anførte register udtage sine instrumenter af et samledepot, hvis der ikke forinden er tvist om kundens ejendomsret.
§ 72 a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende
1) outsourcingvirksomhedens ansvar og kontrol med en leveran- dør, herunder dennes videreoutsourcing,
2) outsourcingvirksomhedens pligt til at underrette Finanstilsynet senest 8 hverdage efter outsourcingkontraktens indgåelse,
3) outsourcingvirksomhedens interne retningslinjer for out- sourcing og
Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at outsourcingvirk- somhedens outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finan- stilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 1.
§ 73. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed eller som medlem af repræsentantskabet i andre finansielle virksom- heder end sparekasser kan ikke forenes med stillingen som direktør
i den pågældende virksomhed. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.
Stk. 2. Hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.
§ 74. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Xxxxxxx medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den an- svarshavende aktuar har ret til at deltage i og udtale sig ved besty- relsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten. Stk. 2. Eksterne revisorer, den interne revisionschef og den ansvars- havende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmed- lem.
Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et besty- relsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisions- chef eller den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
§ 75. Den finansielle virksomhed skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den fi- nansielle virksomheds fortsatte drift.
Stk. 2. Tilsvarende gælder det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed. Stk. 3. Hvis et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar må formode, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapital- kravet efter §§ 124-126 eller solvensbehovet efter § 124, stk. 4, § 125, stk. 7, og § 126, stk. 8, skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for finansielle virk- somheder og finansielle holdingvirksomheder om forhold i datter- selskaber, som er finansielle virksomheder.
§ 76. En direktør må ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem den finansielle virksomhed og sig selv eller aftale mellem den finansielle virksomhed og tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den finansi- elle virksomheds.
§ 77. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,
1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instru- menter, medmindre formålet er risikoafdækning,
3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investe- ringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter er- hvervelsen eller
4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling
for køb af værdipapirer, varer eller tjenesteydelser eller køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalan- dele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-
4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikrings- selskaber, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber samt andele i danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investerings- foreninger m.v.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, og som derfor skal være omfattet af forbud- det. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 373, stk. 2, finder anvendelse fra det tids- punkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.
Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner. Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer efter stk. 4 og i revisionspro- tokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.
Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt til at give den finansielle virk- somheds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og de- poter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumen- ter, der er afledt af aktier i den finansielle virksomhed eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed, og som den pågæl- dende modtager som led i sin aflønning.
Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medar- bejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.
Stk. 9. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 7 nævnte instrumenter.
Stk. 10. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1- 9 ikke have økonomiske interesser i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders og finansielle holdingvirk- somheders aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi- koprofil, skal virksomheden sikre sig, at følgende er opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direktio- nen må højst udgøre 50 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusive pension, jf. dog § 77 b, stk. 1.
2) Der fastsættes et passende loft for variable løndele for andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksom- hedens risikoprofil.
3) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, på tidspunktet for beregningen heraf skal bestå af aktier eller aktiebaserede instrumenter i virksomheden eller dennes modervirksomhed, der ejer virk- somheden fuldt ud, eller af instrumenter, der afspejler virksom- hedens kreditværdighed, herunder hybrid kernekapital i virk- somheden, som defineret i regler udstedt af Finanstilsynet i medfør af § 128, stk. 2, jf. dog stk. 2. Den hybride kernekapi- tal, der kan anvendes i medfør af 1. pkt., skal, såfremt virksom- heden ikke opfylder kapitalkravet i § 127 eller på anden måde er nødlidende, konverteres til aktie-, garanti- eller andelskapital
eller konverteres på Finanstilsynets initiativ, hvis Finanstilsy- net vurderer, at der er nærliggende risiko for, at virksomheden ikke overholder kapitalkravet i § 127. For forsikringsselskaber kan mindst 50 pct. af den variable løndel til bestyrelsen, direk- tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly- delse på virksomhedens risikoprofil, bestå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
4) Virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., sker over en periode på mindst 3 år med påbegyndelse 1 år efter beregningstids- punktet, dog for bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.
5) Virksomheden kan undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvis, såfremt virksomheden på tidspunktet for udbeta- ling af den variable løndel ikke overholder kapitalkravet i § 127 eller solvenskravet i § 170, eller hvis Finanstilsynet vur- derer, at der er nærliggende risiko herfor.
6) Virksomheden udbetaler ikke variabel løn til bestyrelsen og direktionen, såfremt virksomheden i den periode, som aftalen om den variable løn vedrører, og indtil tidspunktet for bereg- ningen heraf får en frist fra Finanstilsynet efter § 225, stk. 1 eller 4, om opfyldelse af solvenskravet eller Finanstilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræver, at virksomheden udarbejder en plan for genoprettelse af virksomhedens økonomiske stil- ling.
Stk. 2. For bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder må aktieoptioner eller lignende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for beregningen heraf.
Stk. 3. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksom- hed skal sikre sig, at aktier og instrumenter m.v., der overdrages til bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, som en del af den variable løn, som er nævnt i stk. 1, nr. 3, ikke må afhændes af disse personer i en passende periode, samt at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knytter sig til disse aktier og instrumenter m.v.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksom- hed skal sikre sig, at udbetaling af den efter stk. 1, nr. 4, udskudte variable løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for beregnin- gen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunk- tet, samt betinget af, at virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel.
Stk. 5. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksom- hed skal sikre sig, at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, og som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den variable løn helt eller delvis, hvis den variable løn er udbetalt på grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.
Stk. 6. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksom- hed skal sikre sig, at såfremt bestyrelsen, direktionen og andre an- satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, tildeles en pensionsydelse, som helt eller delvis kan sidestilles med variable løndele, jf. stk. 7, skal virksomheden, hvis modtageren forlader virksomheden inden pensionstidspunktet, be- holde denne del af pensionsydelsen i 5 år i form af instrumenter som nævnt i stk. 1, nr. 3. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
Stk. 7. Ved variable løndele forstås aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder bonusordnin- ger, resultatkontrakter og andre lignende ordninger. En variabel løndel, der er resultatafhængig, skal fastsættes på grundlag af en vurdering af den pågældende modtagers resultater, resultaterne i dennes afdeling og virksomhedens resultater.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1- 7 nævnte forhold.
Stk. 9. Stk. 1-7 finder alene anvendelse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster. Stk. 1-7 finder kun anvendelse på aftaler om variable løndele for personer i ansættel- sesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis aftalen om variabel løn ikke er fastsat i overenskomsten.
§ 77 b. For finansielle virksomheder og finansielle holdingvirk- somheder, der modtager statsstøtte eller har fået tilsagn om stats- støtte, herunder statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapita- lindskud, eller individuel statsgaranti, jf. kapitel 4 a i lov om finan- siel stabilitet, eller datterselskaber af Finansiel Stabilitet A/S udgør den procentsats, der er nævnt i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 20 pct.
Stk. 2. Der må ikke igangsættes nye aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger for bestyrelsen og direktionen i de i stk. 1 nævnte virksomheder.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte virksomheder skal i deres lønpolitik fastsætte en nærmere angivet grænse, set i forhold til virksomhedens indtjening, for den samlede tildeling af variabel løn til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly- delse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 c. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe- der, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gen- nemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I koncerner med flere virksomheder, som i medfør af stk. 1 eller § 21, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings- fonde m.v. har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der dog nedsættes et fælles aflønningsudvalg for disse virksomheder i koncernen eller en del heraf. Aflønningsudvalget skal organisato- risk placeres i en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet, bortset fra i en finansiel holdingvirksomhed, og skal nedsættes i en virk- somhed, der er modervirksomhed for de øvrige virksomheder, som udvalget er nedsat for.
Stk. 3. Formanden samt medlemmerne af aflønningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i den virksomhed, som nedsætter af- lønningsudvalget, eller af bestyrelser i virksomheder, der i medfør af stk. 2 har et fælles aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget skal sammensættes således, at medlemmerne er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhedens af- lønning, herunder lønpolitik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse med § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning, herunder løn- politik og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhedens risikostyring. Udvalget kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigtede interesser, herunder også i forhold til aktionærer og andre investorer.
§ 77 d. Inden en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirk- somhed indgår en aftale om variabel løn eller fratrædelsesgodtgø- relse med et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, skal virksomhedens øverste organ have godkendt virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn samt retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 2. I en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed skal formanden for bestyrelsen i sin beretning for virksomhedens øverste organ redegøre for aflønningen af virksomhedens bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om afløn- ningen i det foregående regnskabsår og om den forventede aflønning i indeværende og det kommende regnskabsår.
Stk. 3. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal i årsrapporten offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette hverv har modtaget fra virksomheden i det pågæl- dende regnskabsår, og som vedkommende i samme regnskabsår har modtaget som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed inden for samme koncern.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler for de finansielle virksomhe- der og finansielle holdingvirksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 78. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrel- sens forhandlingsprotokol, må en finansiel virksomhed ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle virksom- hed eller
2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte personkreds er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel, bestyrelses- medlem eller direktør.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Den finansielle virksomheds eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal især overvåge forsvarlighe- den og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.
Stk. 5. En finansiel virksomhed eller virksomheder inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerheds- stillelse fra en ekstern revisor eller den interne revisions- eller vice- revisionschef. Dette gælder ikke lån ydet af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien af en af livsforsikringsselskabet udstedt forsikringspolice.
§ 79. Reglerne om koncernrepræsentation i selskabsloven gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke en finansiel virksomhed midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov.
§ 79 a. I Dansk Skibskredit A/S, finansielle virksomheder og fi- nansielle holdingvirksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen
1) opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og
2) udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsen- terede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. For virksomheder omfattet af stk. 1, der udarbejder koncer- nregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.
Stk. 3. Et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1, hvis moderselska- bet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede kon- cern.
Stk. 4. Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige le- delsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.
Stk. 5. Såfremt en virksomhed både er omfattet af denne bestem- melse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har denne bestemmelse forrang.
Generelle regler om ledelsens andre hverv
§ 80. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledel- sen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, jf. dog § 199, stk. 9 og 10.
Stk. 2. Andre ansatte i en finansiel virksomhed, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelses- medlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksom- hed. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen. Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, og som derfor skal have direktionens tilla- delse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 373, stk. 2, finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information her- om.
Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt den finansielle virksomhed eller virksomheder, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med den finansielle virksomhed, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele, engagementer med de i stk. 5 og 6 nævnte virksomheder samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med den finansielle virksomhed eller erhvervsvirk- somheder, hvor finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 207 og 214 ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.
Stk. 5. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anven- delse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU-fonden, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, regulerede markeder, clearingcentraler, værdipapircentraler, OMX AB, OMX Exchanges Oy, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Indu- strialiseringsfonden for Østlandene (IFØ).
Stk. 6. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anven- delse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af et pengeinstitut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab i medfør af § 25 til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer.
Stk. 7. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 8. Den finansielle virksomhed skal mindst én gang årligt offent- liggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisions- protokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt den finansielle virksomhed har engagement med erhvervsvirksom- heder omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 9. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.
Særlige regler for sparekasser
§ 81. Repræsentantskabet er sparekassens øverste myndighed. Stk. 2. Repræsentantskabet skal have mindst 21 medlemmer. Re- præsentanterne vælges for en periode på 4 år. Såfremt repræsentant- skabet ved afgang bliver mindre end 21 medlemmer, skal supple- ringsvalg finde sted.
Stk. 3. Stemmeberettigede ved valg af repræsentanter er sparekas- sens indskydere og garanter. Hver indskyder kan kun afgive 1 stemme. En garant har 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garan- tikapital, dog højst 20 stemmer. Regler om valgordningen, om stemmeret og om gennemførelse af valg skal fremgå af vedtægterne. Stk. 4. De indskydere og garanter, der afgiver stemme ved valg til repræsentantskabet, vælger så stor en del af dette, som svarer til forholdet mellem det afgivne antal stemmer og det samlede antal stemmer, der tilkommer sparekassens indskydere og garanter, dog mindst 1/3 af repræsentanterne. De øvrige medlemmer vælges alene af de stemmeberettigede garanter og i sparekasser uden stemmeberettigede garanter af det afgående repræsentantskab. Det bør tilstræbes, at repræsentantskabet sammensættes alsidigt såvel i geografisk som i erhvervsmæssig henseende.
Stk. 5. Såfremt enhver indskyder i sparekassen har ret til at indtræde som garant og antallet af stemmer, der kan afgives af garanter, er mindst 1.000, kan det, uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4, i spare- kassens vedtægter fastsættes, at repræsentantskabet alene vælges af garanterne. En garant har 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer.
§ 81 a. Udgør den del af egenkapitalen, som ikke er garantikapital, i en sparekasse mindre end 20 pct. af sparekassens egenkapital, bortfalder sparekassens lovbestemte stemmeretsbegrænsninger fastsat i § 81, stk. 3, 3. pkt., og § 81, stk. 5, 2. pkt. Sparekassens lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i § 81, stk. 3, 3. pkt., og § 81, stk. 5, 2. pkt., genindtræder ikke, selv om den del af egenkapi- talen, som ikke er garantikapital, igen kommer til at udgøre 20 pct. eller mere af egenkapitalen.
Stk. 2. For sparekasser omfattet af stk. 1 skal der senest ved først- kommende repræsentantskabsmøde, efter at sparekassen er blevet omfattet af stk. 1, gennemføres en vedtægtsændring, således at det tydeligt kommer til at fremgå af sparekassens vedtægter, at spare- kassen ikke er omfattet af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger. En sparekasse kan uanset stk. 1 fastsætte stemmeretsbegrænsninger i sparekassens vedtægter.
Stk. 3. Vurderingen af, om den del af egenkapitalen, som ikke er garantikapital, udgør mindre end 20 pct. af sparekassens egenkapi- tal, skal ske på baggrund af den senest reviderede årsrapport, den senest reviderede delårsrapport eller det senest reviderede kvartals- regnskab.
§ 82. Bestyrelsesmedlemmer vælges af repræsentantskabet for højst 4 år ad gangen.
§ 83. En sparekasses vedtægter skal indeholde bestemmelser om
1) sparekassens navn og eventuelle binavne,
2) garantikapitalens størrelse og forrentning,
3) garanter og de forpligtelser, der påhviler disse,
4) repræsentantskab, bestyrelse og direktion,
5) indkaldelse til repræsentantskabsmøder og valg til repræsen- tantskab, jf. § 81, stk. 3,
6) tid og sted for det ordinære repræsentantskabsmøde,
7) hvilke anliggender der skal behandles på ordinært repræsen- tantskabsmøde,
8) regnskabsaflæggelse og anvendelse af overskud,
10) frivilligt ophør af virksomheden.
§ 84. Selskabslovens §§ 87 og 88, § 89, stk. 1 og 3, § 90, stk. 1 og
2, §§ 91 og 93, § 94, stk. 1, § 96, stk. 2, § 97, stk. 3, §§ 101, 102,
105, 108 og 109, § 111, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og 4, §§ 112-115, §
117, stk. 1, §§ 118, 119, 121, 124, 127, 131 og 134, § 135, stk. 1,
Stk. 2. Mortifikation af garantbeviser uden dom kan ske efter reg- lerne i § 66, stk. 3, i selskabsloven, med samme varsel som ved mortifikation af aktiebreve, der ikke er omsætningspapirer.
Særlige regler for andelskasser
§ 85. Generalforsamlingen er andelskassens øverste myndighed og udgøres af andelskassens andelshavere.
Stk. 2. Enhver andelshaver har ret til at møde på generalforsamlin- gen og tage ordet dér. Hver andelshaver har 1 stemme. Andelsha- vere i andelskasser omfattet af § 85 a tildeles stemmer i overens- stemmelse med andelshaverens andel af andelskassens samlede andelskapital, medmindre andet følger af andelskassens vedtægter.
§ 85 a. Udgør den del af egenkapitalen, som ikke er andelskapital, i en andelskasse mindre end 20 pct. af andelskassens egenkapital, bortfalder andelskassens lovbestemte stemmeretsbegrænsninger fastsat i § 85, stk. 2, 2. pkt. Andelskassens lovbestemte stemmerets- begrænsninger i § 85, stk. 2, 2. pkt., genindtræder ikke, selv om den del af egenkapitalen, som ikke er andelskapital, igen kommer til at udgøre 20 pct. eller mere af egenkapitalen.
Stk. 2. For andelskasser omfattet af stk. 1 skal der senest ved førstkommende generalforsamling, efter at andelskassen er blevet omfattet af stk. 1, gennemføres en vedtægtsændring, således at det tydeligt kommer til at fremgå af andelskassens vedtægter, at an- delskassen ikke er omfattet af de lovbestemte stemmeretsbegræns- ninger. En andelskasse kan uanset stk. 1 fastsætte stemmeretsbe- grænsninger i andelskassens vedtægter.
Stk. 3. Vurderingen af, om den del af egenkapitalen, som ikke er andelskapital, udgør mindre end 20 pct. af andelskassens egenkapi- tal, skal ske på baggrund af den senest reviderede årsrapport, den senest reviderede delårsrapport eller det senest reviderede kvartals- regnskab.
§ 86. Bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen, jf. dog § 69.
§ 87. En andelskasses vedtægter skal indeholde bestemmelser om
1) andelskassens navn og eventuelle binavne,
2) andelskapitalens størrelse og de enkelte andelshaveres andel i andelskassens egenkapital,
3) betingelserne for medlemskab, herunder om retten til optagelse og adgangen til udtræden,
4) de forpligtelser, der påhviler andelshaverne,
5) generalforsamling, bestyrelse og direktion,
6) indkaldelse til generalforsamling,
7) tid og sted for den ordinære generalforsamling,
8) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære gene- ralforsamling,
9) regnskabsaflæggelse og anvendelse af overskud,
10) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder ændrin- ger af vedtægter,
11) frivilligt ophør af virksomheden og
12) bestemmelser om indløsning af andelskapitalen.
Stk. 2. Såfremt en andelskasse er medlem af en sammenslutning som omhandlet i §§ 89-96, skal dette fremgå af vedtægterne.
§ 88. Selskabslovens § 80, stk. 1-4, §§ 81, 87 og 88, § 89, stk. 1
og 3, § 90, stk. 1 og 2, §§ 91 og 93, § 94, stk. 1, § 96, stk. 2, § 97,
stk. 3, §§ 101, 102, 105, 108 og 109, § 111, stk. 1, nr. 1, og stk. 2
og 4, §§ 112-115, § 117, stk. 1, §§ 118, 119, 121, 124, 127, 131
og 134, § 135, stk. 1, 2 og 5, og §§ 136-138 og 140-143 finder med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, tilsvarende anvendelse på andelskasser. Stk. 2. Mortifikation af andelsbeviser uden dom kan ske efter reg- lerne i § 66, stk. 3, i selskabsloven, med samme varsel som ved mortifikation af aktiebreve, der ikke er omsætningspapirer.
Særlige regler for sammenslutninger af andelskasser
§ 89. Generalforsamlingen er i sammenslutninger af andelskasser den øverste myndighed. De enkelte andelskassers stemmeret udøves på generalforsamlingen gennem delegerede, der er udpeget af de enkelte andelskassers generalforsamling.
Stk. 2. Enhver andelshaver i en tilsluttet andelskasse har ret til at møde på sammenslutningens generalforsamling og tage ordet dér.
§ 90. Bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen eller, hvis sammenslutningens vedtægter bestemmer det, af repræsentant- skabet.
Stk. 2. Bestyrelsen for sammenslutningen skal godkende de tilslut- tede andelskassers vedtægter og skal påse, at disse ikke strider mod denne lov eller mod sammenslutningens vedtægter. Bestyrelsen kan, hvis det kræves af tilsynet, foretage ændringer i de tilsluttede andelskassers vedtægter.
§ 91. Sammenslutningens vedtægter skal indeholde bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 87, stk. 1, nr. 1 og 5-12, samt be- stemmelser om,
1) at sammenslutningen og dens medlemmer udgør en enhed,
2) at sammenslutningen og dens medlemmer hæfter solidarisk for de forpligtelser, der påhviler sammenslutningen og dennes medlemmer,
3) hvorledes sammenslutningens eventuelle underskud skal for- deles mellem de tilsluttede andelskasser indbyrdes,
4) de tilsluttede andelskassers andel i sammenslutningens over- skud og egenkapital og
5) regler om medlemskab, udtræden og udelukkelse af sammen- slutningen.
§ 92. Tilsluttede andelskasser skal i deres navn angive medlemskab af sammenslutningen.
§ 93. Sammenslutningens ledelse er beføjet til at udstede forskrifter til medlemmerne for derigennem at sikre, at sammenslutningen og dens medlemmer kan opfylde lovens og vedtægternes krav.
§ 94. En tilsluttet andelskasses bestyrelse og direktion skal give sammenslutningens interne såvel som eksterne revisorer adgang til at foretage de undersøgelser, som revisorerne finder nødvendige,
§ 95. Udtræden eller udelukkelse fra en sammenslutning kræver tilladelse fra Finanstilsynet og kan kun ske med mindst 6 måneders varsel til udgangen af et regnskabsår. Tilladelse kan tidligst med- deles, når regnskabet for dette regnskabsår er godkendt, men har virkning fra udgangen af det nævnte regnskabsår.
§ 96. Selskabslovens § 80, stk. 1-4, §§ 81, 87 og 88, § 89, stk. 1
og 3, § 90, stk. 1 og 2, §§ 91 og 93, § 94, stk. 1, § 96, stk. 2, § 97,
stk. 3, §§ 101, 102, 105, 108 og 109, § 111, stk. 1, nr. 1, og stk. 2
og 4, §§ 112-115, § 117, stk. 1, §§ 118 og 119, § 120, stk. 1 og 3,
§§ 121, 124, 127, 131 og 134, § 135, stk. 1, 2 og 5, og §§ 136-138
Særlige regler for fondsmæglerselskaber og investerings- forvaltningsselskaber
§ 97. (Ophævet).
Særlige regler for investeringsforvaltningsselskaber
§ 98. Investorerne i de UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikke- godkendte fåmandsforeninger, investorer i andre kollektive investe- ringsordninger, jf. § 195 i lov om investeringsforeninger m.v., og investorer, med hvem investeringsforvaltningsselskabet har indgået en aftale om skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, jf. § 10, stk. 2, som et investeringsforvaltningsselskab admini- strerer, har ret til gennem et investorforum at vælge ét medlem af bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet. Investor- og forbrugerorganisationer har adgang til over for investorforummet at foreslå kandidater til bestyrelsen. Valget gennemføres på et valgmøde eller ved elektronisk afstemning efter regler fastsat i in- vesteringsforvaltningsselskabets vedtægter. Investorerne kan lade sig repræsentere ved fuldmægtig.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskabets vedtægter skal fastsætte, om investorerne kan stemme i forhold til deres relative andel af den formue, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer for UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmands- foreninger, professionelle foreninger, ikkegodkendte fåmandsfore- ninger, investorer i andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i lov om investeringsforeninger m.v., og investorer, med hvem investeringsforvaltningsselskabet har indgået en aftale om skøns- mæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, jf. § 10, stk. 2, eller om hver investor har én stemme uanset det investerede beløb. Stemmer investorerne efter deres relative andel af formuen, bereg- nes antallet af stemmer på grundlag af den indre værdi efter den sidst offentliggjorte kurs eller kursen på en forud fastlagt dato.
Stk. 3. Når et investeringsforvaltningsselskab alene administrerer investeringsforeninger, SIKAV'er, specialforeninger, hedgeforenin- ger, godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger, som ejer selskabet, jf. § 17, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., er selskabet undtaget fra kravet i stk. 1 om at etablere et inve- storforum, såfremt mindst ét medlem af den eller de administrerede foreningers og SIKAV'ers bestyrelser vælges som medlem af inve- steringsforvaltningsselskabets bestyrelse.
§ 99. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan kun give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at en person kan være bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening, en specialforening, en professionel forening eller en fåmandsforening, såfremt den pågældende forening
ikke administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i be- styrelsen for den pågældende forening og investeringsforvaltnings- selskabets bestyrelse. Den pågældende må ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.
Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan ikke give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at direk- tører og andre ledende medarbejdere kan være bestyrelsesmedlem- mer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet eller et andet selskab, som en af de foreninger eller investeringsordninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, har indgået væsentlige aftaler med, eller i et selskab, der er koncernforbundet med disse selskaber. Bestyrelsen eller direktionen kan dog give tilladelse til, at de pågældende personer kan være bestyrelsesmed- lemmer i investeringsforvaltningsselskabets datterselskaber eller koncernforbundne selskaber, der ville kunne være datterselskaber, jf. § 28.
§ 100. Et investeringsforvaltningsselskab skal have en tilstrækkelig kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at
1) varetage administrationen af den type UCITS, herunder inve- steringsforeninger og andre foreninger, som investeringsfor- valtningsselskabet administrerer,
2) vurdere varetagelsen af de opgaver, som investeringsforvalt- ningsselskabet har delegeret, jf. §§ 102-105,
3) kunne træffe investeringsbeslutninger for de administrerede foreninger og UCITS og
4) vurdere de foretagne investeringer og opnåede resultater, når en forenings bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse har indgået aftale om porteføljepleje vedrørende en forenings eller en UCITS' formue.
§ 101. Investeringsforvaltningsselskaber skal ved administration af UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger handle uafhængigt og ude- lukkende i den pågældende UCITS eller foreningens interesse.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal i den daglige ledelse varetage interesserne for den eller de UCITS og foreninger, de ad- ministrerer, bedst muligt.
Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse skal
1) fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter mellem UCITS, foreninger, afdelinger og andelsklasser indbyrdes samt mellem disse på den ene side og investeringsforvaltnings- selskabet og andre selskaber, det indgår i koncern med, og andre aftalepartnere henholdsvis investeringsforvaltningssel- skabets andre kunder på den anden side,
2) kunne påvise interessekonflikter, som kan skade en UCITS' eller en forenings investorer,
3) begrænse interessekonflikter mest muligt og,
4) når der er risiko for, at nogle af de administrerede enheders eller kunders interesser skades, i det konkrete tilfælde infor- mere den pågældende UCITS, forening eller kunde om inter- essekonflikternes generelle indhold, inden parterne indgår af- tale eller, hvis der er indgået aftale, når interessekonflikten er konstateret.
Stk. 4. Når et investeringsforvaltningsselskab tillige har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, skal det opretholde en klar adskillelse mellem denne porteføljepleje og administration af foreninger og UCITS. Investeringsforvaltningsselskabet er i forhold, der vedrører administration af foreninger, underlagt den enkelte forenings bestyrelses instruktionsbeføjelse og i forhold, der vedrører UCITS, selskabets bestyrelses instruktionsbeføjelse, medmindre der gælder andre regler i den pågældende UCITS hjemland.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvordan investeringsforvaltningsselskaber skal påvise og begrænse interes- sekonflikter.
Investeringsforvaltningsselskabers adgang til at delegere opgaver, der vedrører administration af SIKAV'er, værdipapirfonde og udenlandske UCITS
§ 102. Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kan dele- gere opgaver, der udgør en del af administrationen af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS, til en virksomhed, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.
Stk. 2. Bestyrelsen kan uanset stk. 1 ikke træffe beslutning om at delegere kerneopgaver, jf. stk. 7. Bestyrelsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 103, stk. 1, og som ikke er depotselskab for SIKAV'en, værdipapir- fonden eller den udenlandske UCITS eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende SIKAV's, værdipa- pirfonds eller UCITS' og dens investorers interesser.
Stk. 3. Når investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 1 og 2, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af investeringsforvaltningsselskabets virksom- hed og en mere effektiv administration af den SIKAV, værdipapir- fond eller udenlandske UCITS, delegationen vedrører, og overholde de betingelser, der fremgår af §§ 103-105.
Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets for- pligtelser, jf. §§ 106 og 107, berøres ikke af, at bestyrelsen har de- legeret opgaver til tredjemand.
Stk. 5. Bestyrelsen skal sørge for overvågning af de delegerede opgavers udførelse, jf. §§ 103-105.
Stk. 6. Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administra- tive opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om, hvilke opgaver der er kerneopgaver, jf. stk. 2, og om, hvordan foreningen skal følge op på delegerede opgaver.
§ 103. Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som selskabet delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 102, stk. 2, og som er underlagt tilsyn.
Stk. 2. Den virksomhed, som investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver til, må kun med tilladelse i det enkelte tilfælde fra investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse videredelegere de delegerede opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed, og kun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv admini- stration af de administrerede SIKAV'er, værdipapirfonde eller udenlandske UCITS.
Stk. 3. Bestyrelsens delegation af opgaver må ikke forhindre et ef- fektivt tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet og de admini- strerede SIKAV'er, værdipapirfonde eller udenlandske UCITS, og den må ligeledes ikke forhindre investeringsforvaltningsselskabet i at virke eller forhindre SIKAV'en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS i at blive forvaltet i investorernes interesse.
§ 104. Ved delegation af opgaver skal et investeringsforvaltnings- selskab sikre sig, at delegationsaftalen giver investeringsforvalt- ningsselskabets ledelse mulighed for på et hvilket som helst tids- punkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udøves af den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til.
Stk. 2. Aftalen om delegation må ikke forhindre investeringsforvalt- ningsselskabet i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i den ad- ministrerede XXXXX'x, værdipapirfonds eller udenlandske UCITS' interesse.
§ 105. Investeringsforvaltningsselskabet skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation, jf. § 102, stk. 1 og 2, og § 103, stk. 2, underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvilke aftaler der er omfattet af underretningspligten, og dennes form.
Særlige regler for depotselskaber for danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle fore- ninger og fåmandsforeninger
§ 106. Et depotselskab skal forvalte og opbevare en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings og fåmands- forenings finansielle aktiver (formuen) særskilt for den danske UCITS' eller foreningens afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den danske UCITS, specialforeningen, hedgefor- eningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen.
Stk. 2. Depotselskabet skal påse, at
1) en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professio- nel forenings eller fåmandsforenings emission og indløsning samt mortifikation af investorernes andele foretages i overens- stemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger m.v. og vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
2) finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investe- ringsforeninger m.v., der sælges for den danske UCITS', spe- cialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsforenings regning, kun udleveres mod, at salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,
3) betaling for finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., der købes for den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsforenings regning, kun finder sted mod levering af de finansielle instrumenter til depotselskabet,
4) aktiver tilhørende den danske UCITS, specialforening, hedge- forening, professionelle forening eller fåmandsforening, som er stillet til sikkerhed for disses forpligtelser, tilbageleveres til depotselskabet, når den sikrede fordring er indfriet,
5) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forø- gelse af formuen foregår i overensstemmelse med den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsforenings vedtægter eller fondsbestem- melser,
6) værdien af en dansk UCITS', specialforenings eller fåmands- forenings beholdning af pantebreve ansættes i overensstem- melse med reglerne herom,
7) en dansk UCITS', specialforenings eller hedgeforenings køb og salg af finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., sker i overensstemmelse med
§ 51 i lov om investeringsforeninger m.v. og
8) køb og salg af andre aktiver, herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.
Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en dansk UCITS, der administreres af et administrationsselskab med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale på det finansielle område, skal depotselskabet, investeringsforeningens eller SIKAV'ens bestyrelse og administra-
tionsselskabet indgå en skriftlig aftale om den informationsudveks- ling, der er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i medfør af lovene.
Stk. 4. Såfremt depotselskabet er depotselskab for en dansk UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, men ikke depotselskab for begge enheder eller institutter (UCITS) i master-feeder- strukturen, skal det, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., indgå en aftale med det andet depotselskab om udveksling af oplys- ninger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres pligter. Stk. 5. Depotselskabet for en dansk UCITS, der er masterinstitut, skal straks underrette Finanstilsynet, hvis det får kendskab til ure- gelmæssigheder i relation til masterinstituttet. Hvis uregelmæssig- hederne, jf. 1. pkt., må anses for at have negative konsekvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet tillige underrette dette eller dets investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og dets depotselskab.
Stk. 6. Finanstilsynet kan udstede nærmere regler om
1) depotselskabets pligter over for danske UCITS, specialfore- ninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmands- foreninger, det er depotselskab for,
3) depotselskabets pligt til at underrette et feederinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 5,
4) depotselskabets pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold vedrørende danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, det er depot- selskab for, og om
5) indholdet af den i stk. 3 nævnte aftale.
§ 107. Depotselskabet er over for den danske UCITS, specialfore- ning, hedgeforening, godkendte fåmandsforening eller professio- nelle forening ansvarligt for enhver skade, den danske UCITS, specialforening, hedgeforening, godkendte fåmandsforening eller professionelle forening måtte lide som følge af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, godkendte få- mandsforenings eller professionelle forenings formue eller en del heraf til en anden depotfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.
Særlige regler for forsikringsselskaber
§ 108. Direktionen skal drage omsorg for, at et forsikringsselskab råder over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af forsikrings- mæssige hensættelser.
Stk. 2. Har forsikringsselskabet tilladelse til at drive livsforsikrings- virksomhed, skal bestyrelsen ansætte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen eller besty- relsen i forsikringsselskabet.
Stk. 3. Når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor. Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at selskabet overhol- der sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og materiale og påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 20, til enhver tid er i overensstemmelse med de i § 21, stk. 1-6, nævnte krav.
Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 4 nævnte forhold til Finanstilsynet. Aktu- aren har ret til af direktionen at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af selskabets økonomiske stilling.
Stk. 6. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 2-6 nævnte forhold, herunder om de krav, en person skal op- fylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.
§ 109. §§ 73 og 74 finder tilsvarende anvendelse på forsikringssel- skabets repræsentantskab.
§ 110. § 199 i selskabsloven finder ikke anvendelse på et forsik- ringsselskabs anskaffelse af egne aktier.
Særlige regler for gensidige forsikringsselskaber
§ 111. Medlemmers og garanters ret til at træffe beslutning i et gensidigt forsikringsselskab udøves på generalforsamlingen. Ethvert medlem skal have mindst 1 stemme.
Stk. 2. I vedtægterne kan det uanset stk. 1 bestemmes, at general- forsamlingen består af delegerede valgt af medlemmerne og garan- terne eller stedfortrædere for disse.
§ 112. Gensidige forsikringsselskabers vedtægter skal ud over det i §§ 28 og 29 i selskabsloven anførte indeholde bestemmelser om
1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt om medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse, jf. § 284, stk. 2,
2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar, og
3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og i givet fald efter hvilke regler.
§ 113. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes på general- forsamlingen, jf. dog §§ 23 og 114, jf. § 159 i selskabsloven. Be- slutningen er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredje- dele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.
Stk. 2. Væsentlige ændringer i et selskabs formål kan, medmindre andet er bestemt i vedtægterne, kun vedtages, når der opnås tilslut- ning hertil fra tre fjerdedele af garanterne og tre fjerdedele af medlemmerne eller, hvis generalforsamlingen består af delegerede, da fra tre fjerdedele af disse. Meddelelse til garanterne om sådanne ændringer skal gives senest 8 dage efter beslutningen på general- forsamlingen. Garanter, der modsætter sig sådanne ændringer, kan, når de senest 1 måned efter generalforsamlingen fremsætter begæ- ring derom, forlange, at de andre garanter skal overtage deres ga- rantiandele.
§ 114. Selskabslovens §§ 77 og 86-88, § 89, stk. 1 og 3, §§ 92 og
93, § 94, stk. 1, § 95, § 96, stk. 1, § 100, § 101, stk. 1-4 og 8, § 102,
stk. 1-3, § 105, § 111, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og 4, §§ 112-115, §
117, stk. 1, §§ 118-122, 124-128, 131, 133 og 134, § 135, stk. 1-3
og 5, og §§ 136-141 og 143 finder med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, til- svarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte bestemmelser finder bestemmelser ved- rørende aktionærer anvendelse på garanter og bestemmelser om aktiekapital og aktier anvendelse på garantikapital og garantiandele med fornødne lempelser.
Stk. 3. Selskabslovens § 76, stk. 2, 3 og 5, § 80, stk. 1-4, § 81, §
90, stk. 1 og 2, §§ 91, 98 og 99, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 1-
3, og §§ 108, 109, 125 og 126 finder ligeledes med de nødvendige
tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestem- melser, tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber. Stk. 4. I de i stk. 3 nævnte bestemmelser finder bestemmelser ved- rørende aktionærer anvendelse på alle de stemmeberettigede ved det gensidige forsikringsselskabs generalforsamling.
Stk. 5. § 180, stk. 1, og § 194 i selskabsloven om udbetaling til aktionærer finder tilsvarende anvendelse på rente til garanter og udbetaling til medlemmer i gensidige forsikringsselskaber.
Særlige regler for tværgående pensionskasser
§ 115. Medmindre økonomi- og erhvervsministeren under hensyn til pensionskassens forhold tillader en anden sammensætning af bestyrelsen, skal denne bestå af en formand og et lige antal besty- relsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen.
Stk. 2. I vedtægterne kan det fastsættes, at valg af bestyrelsen og ændring af vedtægterne foretages af pensionskassens medlemmer ved urafstemning.
§ 116. Bestemmelserne for gensidige selskaber i §§ 23 og 114 finder tilsvarende anvendelse for tværgående pensionskasser, jf. dog stk. 2 og § 284, stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 120, stk. 1 og 3, i selskabsloven finder ikke anvendelse for tværgående pensionskasser.
Kap. 9. Videregivelse af fortrolige oplysninger
§ 117. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en finansiel virk- somhed, der ikke er en sparekasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd, likvidatorer, di- rektører, ansvarshavende aktuarer, generalagenter og administratorer i et forsikringsselskab samt øvrige ansatte må ikke uberettiget vide- regive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Bestemmelsen finder tilsva- rende anvendelse for finansielle holdingvirksomheder.
Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.
§ 117 a. Et pengeinstitut kan videregive oplysninger om en kundes navn og adresse til den, der har overført penge til en kundes konto som følge af en fejloverførsel af penge til den pågældende kundes konto, således at den pågældende kan forfølge et eventuelt krav mod kunden i forbindelse med transaktionen. Et pengeinstitut kan tilsvarende videregive oplysninger om en kundes navn og adresse til en betalingsmodtager, når kunden har anvendt et betalingsmiddel til at betale for varer eller tjenesteydelser hos betalingsmodtageren og der er sket en fejlagtig transaktion.
Stk. 2. Pengeinstituttet skal varsle videregivelsen over for kunden, inden oplysninger om kundens navn og adresse kan videregives. Stk. 3. Hvis en kunde har navne- og adressebeskyttelse efter lov om Det Centrale Personregister, kan pengeinstituttet ikke videregive oplysninger om den pågældende, jf. stk. 1.
§ 118. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver.
Stk. 2. Til brug for varetagelse af administrative opgaver kan op- lysninger videregives til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Tillægspen- sion, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26 b, stk. 3, og § 23, stk. 4, samt til det administrerende selskab i et forsikrings- administrationsfællesskab.
Stk. 3. Forsikringsselskaber og pensionskasser kan til brug for rå- dgivning om livsforsikrings- og pensionsordninger samt personfor- sikringer, der indgår i disse ordninger, videregive oplysninger om
kundeforhold til forsikringsselskaber, som forsikringsselskabet eller pensionskassen er koncernforbundet med, til det administrerende selskab i et forsikringsadministrationsfællesskab, til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud og til Arbejds- markedets Tillægspension, jf. § 23, stk. 4, og § 26 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Oplysninger om helbreds- mæssige forhold og andre følsomme oplysninger kan alene videre- gives, hvis den, der videregives oplysninger om, har givet samtykke hertil.
Stk. 4. Oplysninger om en kapital- eller ratepension, der er oprettet i et pengeinstitut som en del af en arbejdsmarkedspensionsordning, kan til brug for rådgivning om ordningen videregives fra pengein- stituttet til et forsikringsadministrationsfællesskab, der er koncern- forbundet med pengeinstituttet.
Stk. 5. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1-4, er omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke oplys- ninger der er sædvanlige kundeoplysninger i henhold til stk. 1.
§ 119. Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 117, stk. 1, eller § 118, stk. 2.
§ 120. Oplysninger kan videregives til den finansielle virksomheds modervirksomhed til brug for risikostyring af virksomheder i kon- cernen, såfremt modervirksomheden er en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Dette gælder dog ikke oplys- ninger om rent private forhold.
Stk. 2. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for risikostyring, jf. stk. 1, bortset fra de særlige tilfælde, hvor op- lysningerne om en privatkunde vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.
§ 120 a. Oplysninger om erhvervskunder kan udveksles mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er koncernforbundne, til brug for risikostyring, herunder kreditvurdering og kreditadmi- nistration. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med disse virksomheders finansielle holdingvirksomheder samt datterselska- ber. Udveksling af oplysninger kan kun ske med datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse ved udveks- ling af oplysninger mellem fællesejede penge- og realkreditinstitut- ter og indehavere af kapitalandele i det pågældende penge- eller realkreditinstitut, når de nævnte indehavere er penge- eller realkre- ditinstitutter og de i fællesskab besidder mere end 4/5 af kapitalan- delene. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med de fæl- lesejede virksomheders datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.
Stk. 3. Videregivelse i henhold til stk. 1 og 2 omfatter ikke oplys- ninger som nævnt i § 119.
Stk. 4. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 og 2, er omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.
§ 120 b. Et långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut kan videregive oplysninger om en låntager til det udstedende pengein- stitut eller realkreditinstitut, hvis der er indgået en låneaftale, hvoraf det fremgår, at lånet kan finansieres ved et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Udveksling af oplysninger mellem det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut og det pengeinstitut eller realkreditinstitut, der udsteder de særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, hvormed lånet finansieres, kan ske, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til risikostyring og administration af porteføljen i registeret eller porteføljen i en serie eller gruppe af serier med seriereservefond.
§ 121. Oplysninger om en privatkunde må ikke videregives til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har givet samtykke hertil, jf. dog § 118, stk. 3 og 4.
Stk. 2. Til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i § 117, stk. 1, samt virksomheder, hvor flere finansielle virksomheder eller danske UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger i forening ejer en virksomhed, der udøver virksomhed, som den fi- nansielle virksomhed må drive gennem en dattervirksomhed, eller en virksomhed, der er accessorisk til den finansielle virksomhed, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i § 117, stk. 1, kan videregivelse efter stk. 1 ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis videregivelsen er nødvendig for, at den virksomhed, som oplysninger videregives til, kan forfølge en beret- tiget interesse, og hensynet til privatkunden ikke overstiger denne interesse.
Stk. 3. Sædvanlige oplysninger om erhvervskundeforhold kan vide- regives til brug for markedsføring og rådgivning til en finansiel virksomhed, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i § 117, stk. 1.
§ 122. Den finansielle virksomhed skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra virksomheden. Retningslinjerne skal være offentligt tilgængelige.
§ 123. Samtykke til videregivelse af oplysninger skal afgives i skriftlig form.
Stk. 2. Når en forsikringsaftale indgås på baggrund af telefonisk henvendelse, kan samtykke til videregivelse af oplysninger til brug herfor dog afgives mundtligt. I så fald skal forsikringsselskabet senest 14 dage efter forsikringsaftalens indgåelse skriftligt oplyse kunden om, hvilke typer af oplysninger der videregives med kun- dens mundtlige samtykke, til hvilke formål videregivelsen sker, samt hvem der modtager oplysninger på baggrund af kundens mundtlige samtykke.
Stk. 3. På kundens anmodning skal den finansielle virksomhed oplyse kunden om, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, og hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed skal ved indhentelse af skriftligt samtykke oplyse kunderne om muligheden for efter stk. 3 at få oplysninger om samtykkets rækkevidde.
Afsnit V. Finansielle virksomheders kapitalforhold
Kap. 10. Solvens
Generelle regler om solvens
§ 124. Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og di- rektion skal sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici. Stk. 2. Basiskapitalen i pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal mindst udgøre
1) 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) og
2) 5 mio. euro (minimumskapitalkravet), jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For pengeinstitutter, hvis basiskapital den 18. december 1989 var mindre end 5 mio. euro, er minimumskapitalkravet basis- kapitalen pr. 18. december 1989. Den samlede basiskapital i det pengeinstitut, der opstår i forbindelse med en sammenlægning af to eller flere pengeinstitutter, der er omfattet af 1. pkt., må ikke være mindre end de sammenlagte institutters samlede basiskapital
på tidspunktet for sammenlægningen, hvis ikke det sammenlagte institut opfylder minimumskapitalkravet i henhold til stk. 2, nr. 2. Stk. 4. Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og di- rektion skal på baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal udtryk- kes som den tilstrækkelige basiskapital i procent af de risikovægtede poster. Solvensbehovet kan ikke være mindre end solvenskravet efter stk. 2, nr. 1, og minimumskapitalkravet i stk. 2, nr. 2.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav i form af et tillæg til det solvenskrav, der fremgår af stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til, hvilken type kapital der skal opfylde tillægget.
Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge pengeinstituttet eller realkredi- tinstituttet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af basiskapitalen.
Stk. 7. Overtages kontrollen af et pengeinstitut, der er omfattet af stk. 3, 1. pkt., af en anden fysisk eller juridisk person, skal penge- instituttets basiskapital senest 3 måneder efter overtagelsen opfylde minimumskapitalkravet i henhold til stk. 2, jf. dog stk. 3, 2. pkt. Stk. 8. For realkreditinstitutter skal solvenskravet være opfyldt både i de enkelte serier med seriereservefonde og i instituttet i øv- rigt.
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pengeinsti- tutters og realkreditinstitutters offentliggørelse af deres opgørelse af det individuelle solvensbehov, jf. stk. 4, og individuelle solvens- krav, jf. stk. 5.
§ 125. Fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselska- bers bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet har en tilstræk- kelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basis- kapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække selskabets risici.
Stk. 2. Basiskapitalen i fondsmæglerselskaber og investeringsfor- valtningsselskaber skal mindst udgøre
1) 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet), jf. dog stk. 5,
2) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for fondsmæglerselska- ber, der ønsker at blive medlem af et reguleret marked, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet del- tager i clearing og afvikling, eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelser,
3) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for investeringsforvalt- ningsselskaber, der ønsker at blive medlem af et reguleret marked, eller som ønsker at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, herunder at blive medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet del- tager i clearing og afvikling, jf. dog stk. 3, og
4) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for andre fondsmæg- lerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskaber skal ud over kravet i stk. 2, nr. 3 og 4, medregne et tillæg til minimumskapitalkravet på 0,02 pct. af den del af selskabets portefølje, jf. § 141, der overstiger 250 mio. euro. De i stk. 2, nr. 3, nævnte selskaber kan ved opgørelse af tillægget foretage et fradrag på 875.000 euro, og de i stk. 2, nr. 4, nævnte selskaber kan foretage et fradrag på 175.000 euro. Til- lægget kan maksimalt udgøre 10 mio. euro. Investeringsforvalt- ningsselskaber skal årligt justere tillægskapitalen på baggrund af det reviderede årsregnskab. Justeringen skal foretages inden den
1. juni det efterfølgende år.
Stk. 4. Finanstilsynet kan tillade, at op til 50 pct. af tillægget efter stk. 3 kan stilles i form af en garanti fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Kreditinstituttet eller forsikringsselskabet skal have hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union, i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et land, som Unionen ikke har indgået en sådan aftale med, men som har tilsynsregler svarende til reglerne i Den Europæiske Union. Stk. 5. Et fondsmæglerselskab og et investeringsforvaltningsselskab skal uanset kravene i stk. 2 og 3 have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger. Fi- nanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig æn- dring i selskabets virksomhed siden det foregående år. Har et sel- skab ikke været i drift i 1 år, skal det have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års drift, medmindre denne plan kræves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 6. Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til de aktivi- teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, samt investerings- forvaltningsselskaber kan opgøre de risikovægtede poster eksklusive risikovægtede poster for operationel risiko, jf. § 142, stk. 1.
Stk. 7. Fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselska- bers bestyrelse og direktion skal på baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal udtrykkes som den tilstrækkelige basiskapital i procent af de risikovægtede poster. Solvensbehovet kan ikke være mindre end solvenskravet i stk. 2, nr. 1, minimumskapitalkravet i stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3 eller kravet til basiskapitalen i stk. 5.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår af stk. 2, nr. 1.
Stk. 9. Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskabet eller in- vesteringsforvaltningsselskabet at foretage nedskrivninger af aktiver
m.v. til brug for opgørelsen af basiskapitalen.
§ 125 a. Uanset § 124, stk. 2, og § 125, stk. 2-6, skal en virksom- hed, der anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3, i 2010, 2011, 2012 og 2013 have en basiskapital, der mindst udgør 6,4 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006, eller regler fastsat i medfør af stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ved opgørelse af kravet i medfør af stk. 1 kan Finanstilsynet tillade, at virksomheden anvender en enklere metode end den, der fremgår af de regler, der var gældende den 31. december 2006, hvis virksomheden kan godtgøre, at de derved beregnede risikovæg- tede poster ikke vil være mindre end de risikovægtede poster opgjort efter reglerne, der var gældende den 31. december 2006.
Stk. 3. Ved opgørelsen af kravet i medfør af stk. 1 kan Finanstilsynet tillade, at virksomheder, der den 1. januar 2010 eller derefter er begyndt at anvende en intern metode til opgørelse af de risikovæg- tede poster til kreditrisiko eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3, anvender reglerne, der var gældende før den 1. januar 2011 for virksomheder, der ikke anvender en intern metode til opgørelse af de risikovægtede poster til kreditrisiko eller operationel risiko.
§ 126. Forsikringsselskaber og tværgående pensionskassers besty- relse og direktion skal sikre, at virksomheden har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiska- pital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække virksomhedens risici.
Stk. 2. Basiskapitalen i forsikringsselskaber og tværgående pensions- kasser skal mindst udgøre
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen
for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse I-IV og VI, hvor virksomheden har en investeringsrisiko,
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse V og i forsik- ringsklasse III, hvor virksomheden ikke har en investeringsri- siko, og hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fastsættes for en periode på over 5 år,
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige admi- nistrationsomkostninger tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i for- sikringsklasse III, hvor virksomheden ikke har en investerings- risiko, og hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på over 5 år,
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige admi- nistrationsomkostninger for særskilte SP-konti,
5) det største beløb i skadeforsikringsvirksomhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det maksimale af bruttopræmier og bruttopræmieindtægter op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risikovægtede po- ster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover i de seneste 3 regnskabsår,
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber og tværgående pensions- kasser, der driver livsforsikringsvirksomhed,
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber og tværgående pensions- kasser, der udøver forsikringsklasserne 1-9 og 16-18,
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver forsikrings- klasserne 10-15,
9) 3,4 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsik- ringsvirksomhed, og
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 3. Solvenskravet udgør summen af de i stk. 2, nr. 1-5, nævnte beløb.
Stk. 4. Minimumskapitalkravet udgør det største af beløbene i stk. 2, nr. 6-10.
Stk. 5. For gensidige forsikringsselskaber, der er omfattet af stk. 2, nr. 7 eller 8, kan minimumskapitalkravet nedsættes på nærmere betingelser.
Stk. 6. For gensidige forsikringsselskaber omfattet af stk. 2, nr. 7 eller 8, som opfylder betingelserne i stk. 5 og 7, er minimumskapi- talkravet nedsat til det største beløb af
1) 0,225 mio. euro for tilladelse til forsikringsklasse 1-8, 16 og 18 og
2) 0,15 mio. euro for tilladelse til forsikringsklasse 9 og 17. Stk. 7. For at være omfattet af det nedsatte kapitalkrav i stk. 6 skal et gensidigt forsikringsselskab ud over de i stk. 5 anførte betingelser
tillige opfylde følgende betingelser:
1) Vedtægterne skal give mulighed for opkrævning af ekstrabi- drag eller nedsættelse af ydelserne,
2) det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter må ikke overstige 5 mio. euro,
3) selskabet må ikke have tilladelse til forsikringsklasse 10-15, og
4) mindst halvdelen af det seneste regnskabsårs bruttopræmieind- tægter skal hidrøre fra forsikringer, hvor forsikringstagerne er fysiske personer, der er medlemmer af selskabet.
Stk. 8. Forsikringsselskaber og tværgående pensionskassers besty- relse og direktion skal på baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre virksomhedens individuelle solvensbehov.
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår af stk. 3.
§ 127. Kapitalkravet er det største af solvenskravet og minimums- kapitalkravet i §§ 124, 125 og 126 til den finansielle virksomhed samt for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber tillige kravet til basiskapitalen i § 125, stk. 5, og i 2010 og 2011 for virksomheder, der anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster for kreditrisiko eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3, tillige mindstekravet til basiskapitalen i § 125 a.
§ 128. Basiskapitalen er kernekapitalen tillagt den supplerende kapital med fradrag.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af basiskapi- talen, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og sup- plerende kapital.
§ 128 a. Finanstilsynet kan fastsætte regler om finansielle virksom- heders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie-, garanti- eller andelskapital, herunder i hvilket omfang sel- skabslovens kapitel 10 finder anvendelse.
§ 129. (Ophævet).
§ 130. (Ophævet).
§ 131. (Ophævet).
§ 132. (Ophævet).
§ 132 a. (Ophævet).
§ 133. (Ophævet).
§ 135. (Ophævet).
§ 136. (Ophævet).
§ 137. (Ophævet).
§ 138. (Ophævet).
§ 139. (Ophævet).
§ 140. I realkreditinstitutter kan kravet til basiskapitalen i serier med tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar 1973, op- fyldes med den del af seriereservefondene i realkreditinstitutter i serier med tilbagebetalingspligt, der modsvarer kravet i § 124, stk. 8.
Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar 1973, kan seriereservefonde i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del af seriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., som ikke kan komme til udbetaling, og som ikke medgår til dækning af kravet til seriens basiskapital, medregnes ved opfyldelsen af kravet til basiskapital for realkreditinstitutter i øvrigt.
§ 141. Til investeringsforvaltningsselskabets portefølje, jf. § 125, stk. 3, medregnes formuen i UCITS, specialforeninger, hedgefore- ninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, som inve- steringsforvaltningsselskabet er godkendt til at administrere.
Stk. 2. Porteføljer, som investeringsforvaltningsselskabet har fået tildelt at forvalte efter reglerne om delegation, skal ikke medregnes til selskabets portefølje, jf. § 125, stk. 3.
§ 142. Til investeringsforvaltningsselskabets portefølje, jf. § 125, stk. 3, medregnes formuen i UCITS, som investeringsforvaltnings- selskabet er godkendt til at administrere, og formuen i alternative investeringsfonde, som investeringsforvaltningsselskabet har tilla- delse til at forvalte.
Stk. 2. Ved de risikovægtede poster for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser forstås poster, der er korrigeret for forsikringstype, løbetid, særlige forhold i genforsikring, gennem- snitlige præmiegrundlag, administrationsomkostninger og erstat- ningsudgifter samt andre poster i risikosummen.
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
1) opgørelse af de risikovægtede poster,
2) opgørelser efter § 124, stk. 1 og 4, § 125, stk. 1 og 7, og § 126, stk. 1 og 8,
3) indberetning af de risikovægtede poster, kapitalkravet, solvens- behovet og basiskapitalen,
4) opgørelse af aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v.,
5) opgørelse af selskabets faste omkostninger, jf. § 125, stk. 5,
6) betingelser for nedsættelse af minimumskapitalkravet, jf. § 126, stk. 5,
7) godkendelse af kreditvurderingsinstitutter og kreditvurderings- institutters offentliggørelse af oplysninger om kreditvurderin- ger og metoder, og
8) informationsforpligtelser vedrørende kapitalforhold.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for pengeinsti- tutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og investerings- forvaltningsselskabers oplysningsforpligtelse over for kunder om deres rating.
Stk. 3. For pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska- ber og investeringsforvaltningsselskaber kan de risikovægtede po- ster, jf. stk. 1, nr. 1, også opgøres ved anvendelse af interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster. Anvendelse af interne metoder kræver tilladelse af Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om tilladelse til at anvende interne metoder.
Særlige regler om tvangsindløsning for pengeinstitutter
§ 144. I et pengeinstitut, der ikke opfylder kapitalkravet i § 127, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 225, stk. 1 og 4, kan bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning med al- mindelig stemmeflerhed om at indløse de øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet. Det samme gælder tilfælde, hvor anmodningen fremsættes af en aktionær, som efter en kapitaltilførsel, der er led i en rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, selv om pengeinstituttet som følge af kapitaltilførslen atter opfylder kapitalkravet i § 127. Bestyrelsens beslutning om tvangsindløsning af aktier skal godkendes af Finan- stilsynet. Indløsning af aktier skal foretages senest 30 dage efter anmodningen efter 1. pkt.
Stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig indbyde aktionærerne til et orien- terende møde vedrørende tvangsindløsningen. Dette møde skal af- holdes senest otte dage efter beslutningen, og de nødvendige om- kostninger herved afholdes af den, efter hvis anmodning tvangsindløsningen sker.
Stk. 3. De minoritetsaktionærer, der er omfattet af en beslutning om indløsning af aktier, jf. stk. 1, skal skriftligt anmodes om senest 3 dage efter anmodningens modtagelse at overdrage deres aktier til den aktionær, der er nævnt i stk. 1. Anmodningen skal indeholde oplysning om vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for indløsningskursen. Værdien af pengeinstituttets aktier fastsættes ud fra aktiernes handelsværdi af den revisor, der er valgt af penge- instituttets generalforsamling.
Stk. 4. Købesummen skal være erlagt eller deponeret senest 3 dage efter, at indløsningen er gjort gældende over for aktionærerne. Dette gælder også for købesummen for aktier, der indkaldes via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. bestemmelserne herom i selskabsloven.
Stk. 5. Indløsningen og overdragelsen af aktier anses for endelige på tidspunktet for købesummens erlæggelse eller deponering, jf. stk. 4. I tilfælde af uenighed om aktiernes prisfastsættelse afgøres denne efterfølgende på en af parternes begæring af to af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer. Afgørelsen kan indbringes for retten senest 2 uger efter modtagelsen af revisorernes afgørelse.
Kap. 11. Midlernes anbringelse og likviditet
Regler for penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæg- lerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber om
midlernes anbringelse og likviditet
§ 145. Et engagement, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må efter fradrag for hen- holdsvis særlig sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier m.v. ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen, jf. § 128. Basiskapitalen opgøres efter regler udstedt i medfør af § 128, stk. 2, med fradrag efter regler udstedt i medfør af § 148, nr. 5.
Stk. 2. Er kunden et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmægler- selskab eller investeringsforvaltningsselskab, må engagementet efter fradrag for henholdsvis særlig sikre dele og modtagne sikker- heder, garantier m.v. uanset stk. 1 udgøre op til 1 mia. kr., forudsat
1) at virksomhedens indbyrdes forbundne kunders engagementer, der ikke er pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler- selskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, tilsammen ikke overstiger grænsen i stk. 1 og
2) at engagementet ikke overstiger en rimelig grænse i forhold til basiskapitalen.
Stk. 3. Grænsen i stk. 2, nr. 2, fastsættes af virksomheden og må ikke overstige 100 pct. af basiskapitalen opgjort efter regler udstedt i medfør af § 128, stk. 2, med fradrag efter regler udstedt i medfør af § 148, nr. 5. Finanstilsynet kan i individuelle tilfælde tillade en grænse, der overstiger 100 pct. af basiskapitalen.
Stk. 4. Engagementer, der før fradrag for henholdsvis særlig sikre dele og modtagne sikkerheder, garantier m.v. udgør 10 pct. eller mere af basiskapitalen, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Ved opgørelsen skal de dele af engagementet, der består af genkøbstransaktioner, udlån eller indlån i værdipapirer eller råvarer, dog medregnes efter fradrag for modtagne sikkerheder, garantier m.v.
Stk. 5. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at anvende en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster for kreditri- siko efter reglerne udstedt i medfør af § 143, skal hvert kvartal indberette de 20 største engagementer opgjort efter fradrag for særlig sikre dele.
Stk. 6. Overstiger engagementerne de grænser, der er fastsat i stk. 1 og 2, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan, hvis omstændighederne taler for det, fastsættes en frist til at overholde grænserne i stk. 1 og 2.
Stk. 7. Finanstilsynet kan tillade, at engagementer i handelsbehold- ningen overskrider grænserne i stk. 1 og 2. Finanstilsynet kan fastsætte vilkår for tilladelsen. Overskrides betingelserne i tilladel- sen, skal Finanstilsynet straks underrettes.
Stk. 8. Grænserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på engage- menter med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen, jf. kapitel 12.
Stk. 9. Den andel af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, som svarer til den direkte eller in- direkte ejede andel af forsikringsselskabets aktie- og garantikapital, og som er fradraget i basiskapitalen efter regler udstedt i medfør
af § 128, stk. 2, medregnes ikke i engagementer med datterselskaber eller associerede selskaber, der driver forsikringsvirksomhed.
Stk. 10. Kapitalandele, efterstillede kapitalindskud og belånte ka- pitalandele, som fradrages i basiskapitalen efter regler udstedt i medfør af § 128, stk. 2, medregnes ikke i engagementet med udste- deren.
Stk. 11. Finanstilsynet kan tillade, at engagementer eller dele af engagementer undtages fra bestemmelserne i stk. 1-4, såfremt be- løbet fratrækkes i kernekapitalen, jf. § 128.
§ 146. Pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselska- bers og investeringsforvaltningsselskabers kapitalandele i andre virksomheder må ikke overstige 100 pct. af basiskapitalen. Kapita- landele erhvervet for puljemidler indgår ikke i opgørelsen efter 1. pkt.
Stk. 2. Aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger skal medregnes ved opgørelse af grænsen efter stk. 1.
Stk. 3. Kapitalandele, der skal fradrages i basiskapitalen, og kapita- landele i virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen, medreg- nes ikke i grænsen efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra grænsen i stk. 1.
§ 147. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber må ikke eje fast ejendom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for mere end 20 pct. af basiskapitalen. Til pengeinstitutters og realkreditinstitutters faste ejendom medregnes udlån og garantier til datterselskaber, der er ejendomsselskaber. Ejendomme, som et pengeinstitut, et realkredi- tinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningssel- skab har erhvervet for derfra at drive virksomhed eller accessorisk virksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.
§ 148. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
1) opgørelse af et engagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder,
2) indberetning af engagementer i henhold til § 145, stk. 4 og 5,
3) fradrag i engagementer for særlig sikre dele,
4) fradrag i engagementer for modtagne sikkerheder, garantier m.v.,
5) fradrag i basiskapitalen ved opgørelserne i § 145,
6) opgørelse, indberetning og grænser for de samlede valutarisici og andre markedsrisici og
7) krav for at opnå tilladelse i henhold til § 145, stk. 7.
Særlige regler for pengeinstitutter om midlernes anbrin- gelse og likviditet
§ 149. Et pengeinstitut må ikke have restrisici på leasingaftaler, jf. stk. 2, hvis værdi sammen med fast ejendom og kapitalandele om- fattet af § 147 udgør mere end 25 pct. af basiskapitalen.
Stk. 2. Ved restrisikoen på en leasingaftale forstås forskellen mellem købsprisen på leasingaktivet og nutidsværdien af leasingtagerens forpligtelse over for pengeinstituttet efter leasingaftalen.
Stk. 3. Hvis en tredjemand hæfter for en del af restrisikoen, kan denne del fradrages ved opgørelse af restrisikoen. Tredjemands forpligtelse skal tillægges vedkommendes engagement i henhold til § 145.
Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 1.
§ 150. Lån til tegning af aktie-, andels- eller garantikapital i et pengeinstitut ud over 5 pct. af den samlede aktie-, andels- eller garantikapital kan kun gives, hvis der er stillet sikkerhed for det overskydende beløb. Sikkerheden skal mindst være af samme ka- rakter som særlig sikre dele, jf. § 148, nr. 3.
§ 151. En sparekasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne garantbeviser.
Stk. 2. En andelskasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne andelsbeviser.
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgøre
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbe- talingsforbehold påhviler pengeinstituttet at betale på anfor- dring eller med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig- telser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning.
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pengeinstituttet omgående indberette dette til Finan- stilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af kravene. Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1- 3 nævnte forhold.
§ 152 a. Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, skal etablere og opretholde en gruppe af aktiver, der skal holdes adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiver. Aktivernes samlede værdi skal til enhver tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og pantesikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid overholde lånegrænsen herfor. Stk. 2. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i stk. 1, ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligatio- ner eller ikke overholder de lånegrænser, der var gældende på det tidspunkt, hvor lånet er ydet, skal pengeinstituttet straks stille sup- plerende sikkerhed til opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Pligten til at stille supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende sikkerhedsstillelse.
Stk. 3. Hvis pengeinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 2, mister alle obligationer udstedt i det pågældende register, jf. § 152 g, stk. 1, betegnelsen særligt dækkede obligationer. Hvis obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede obligationer.
Stk. 4. Sikkerhed stillet i henhold til stk. 2 kan ikke omstødes efter
§ 70 eller § 72 i konkursloven. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.
§ 152 b. Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde pligten til at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 a, stk. 2, eller til at øge overdækningen i et register.
Stk. 2. Det skal fremgå af låneaftalen, hvilket register, jf. § 152 g, stk. 1, lånemidler optaget efter stk. 1 kan henføres til.
Stk. 3. Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån.
§ 152 c. Følgende aktivtyper kan indgå som sikkerhed for udste- delse af særligt dækkede obligationer:
1) Lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom, jf. § 152 d. Med lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom ligestilles lån, hvor pantebrevet er anmeldt til tinglysning, hvis der er stillet den nødvendige sikkerhed for pantebrevets endelige tinglysning og instituttet uden ugrundet ophold tilvejebringer endeligt tinglyst pantebrev, jf. 1. pkt.
2) Lån sikret ved pant i skibe registreret i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister eller i et andet internationalt anerkendt skibsregister, der frembyder tilsvarende sikkerhed, jf. § 152 f, samt byggelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af skibe, som ydes uden pant i skib.
3) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder og regio- nale eller lokale myndigheder i et land inden for Den Europæ- iske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
4) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finan- sielle område, multilaterale udviklingsbanker eller internatio- nale organisationer, hvis de pågældende udstederes ikkeefter- stillede og usikrede gæld vægtes med 0 pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
5) Obligationer eller gældsbreve udstedt af enheder nævnt i nr. 3 og 4, hvor udsteders ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 20 pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Det er en betingelse, at den værdi, som disse aktiver indgår med, ikke overstiger 20 pct. af den nominelle værdi af udsteders udestående særligt dæk- kede obligationer.
6) Obligationer eller gældsbreve udstedt af kreditinstitutter, så- fremt de pågældende kreditinstitutters ikkeefterstillede gæld og usikrede gæld vægtes med 20 pct. ved opgørelse af de risi- kovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Obligationer eller gældsbreve udstedt af et kreditinstitut i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har en oprindelig løbetid på 100 dage eller derunder, kan indgå, hvis kreditinsti- tuttets ikkeefterstillede og usikrede gæld vægtes med højst 50 pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Den værdi, som aktiver nævnt i 1. og 2. pkt. indgår med, må ikke overstige 15 pct. af den nominelle værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligationer. Grænsen på 15 pct. gælder for det samlede engagement med kreditinsti- tutter efter dette nummer og nr. 7. Tilgodehavender, der opstår i forbindelse med terminsbetalinger på og indfrielser af lån sikret ved pant i fast ejendom, indgår ikke i grænsen på 15 pct.
7) Øvrige ikkeefterstillede tilgodehavender hos og garantier stillet af kreditinstitutter som nævnt i nr. 6. Det er en betingel- se, at den værdi, som disse tilgodehavender og garantier indgår med, ikke overstiger 15 pct. af den nominelle værdi af udste- ders udestående særligt dækkede obligationer. Grænsen på 15 pct. gælder for det samlede engagement med kreditinstitutter efter nr. 6 og dette nummer. Tilgodehavender, der opstår i forbindelse med terminsbetalinger på og indfrielser af lån sikret ved pant i fast ejendom, indgår ikke i grænsen på 15 pct.
Stk. 2. En særligt dækket obligation må ikke udstedes med sikker- hed i både fast ejendom og skibe.
Stk. 3. Finanstilsynet kan tillade, at der anvendes andre aktiver som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer end dem, der er nævnt i stk. 1, og kan fastsætte andre grænser for, hvor stor en del af sikkerheden for obligationsudstedelsen de pågældende aktivtyper må udgøre, hvis en sådan tilladelse er i overensstemmelse med direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
§ 152 d. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, som er fastsat i §§ 3-5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. dog stk. 2- 4.
Stk. 2. Lånegrænsen for de ejendomme, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer. Lånegrænsen er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi. Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.
Stk. 3. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer til ejendom- me omfattet af § 5, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobliga- tioner m.v. gælder §§ 3 og 4 i lov om realkreditlån og realkreditob- ligationer m.v. ikke, hvis lånegrænsen ikke overstiger 75 pct.
Stk. 4. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer til erhverv- sejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2-4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder, at lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejen- dommens værdi. For lån til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. kan lånegrænsen på 70 pct. kun udnyttes, hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejen- dommens værdi.
Stk. 5. Tilbehør omfattet af § 38 i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af den faste ejendom.
Stk. 6. Indretninger indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift kan indgå ved værdiansættelsen. Ved landbrugsejendomme kan den besætning, der hører til ejendommen, i det omfang besæt- ningen indgår i den kontinuerlige produktion, endvidere indgå ved værdiansættelsen. Ved belåning af landbrugsejendomme kan vær- dien af besætning, der indgår i den kontinuerlige produktion, maksimalt indgå med 30 pct. af værdien af jord og bygninger.
§ 152 e. Lån med pant i fast ejendom ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer skal sikres ved særskilt pantebrev og må ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve, jf. dog stk. 2 og 3. Det skal fremgå af pantebre- vet, at det kan ligge til sikkerhed for et lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Stk. 2. Pantebreve i fast ejendom, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan ligge til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Stk. 3. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 1 ved lån, der ydes til fast ejendom, der er beliggende uden for Danmark, Færøerne og Grønland.
§ 152 f. For lån sikret ved pant i skibe kan pengeinstituttet yde lån inden for 60 pct. af den værdi, som skibet til brug for sikkerheds- stillelsen er fastsat til. Løbetiden for de ydede lån kan højst udgøre
15 år på lånets udbetalingstidspunkt. For byggelån kan løbetiden højst udgøre 4 år regnet fra tidspunktet fra første udbetaling. Fast- sættelse af løbetiden for lån skal ske under hensyntagen til skibsty- pens gennemsnitlige levetid og det konkrete skibs alder og stand m.v.
§ 152 g. I pengeinstitutter skal der føres registre over aktiver om- fattet af §§ 152 a og 152 b samt over finansielle instrumenter, der opfylder betingelserne i stk. 4. Et pengeinstitut kan føre et eller flere registre. Et register må ikke indeholde aktiver, der har sikker- hed i både fast ejendom og skibe.
Stk. 2. For lån omfattet af § 152 e, stk. 1, der skal indlægges i et register, gælder, at lånegrænsen skal være overholdt på det tids- punkt, hvor lånet skal indlægges i registeret, eller på det tidspunkt, hvor lånet er blevet udbetalt. Hvis lånegrænsen har været overholdt på lånets udbetalingstidspunkt og er overskredet på indlæggelses- tidspunktet, skal der ved indlæggelse stilles sikkerhed i forhold til lånegrænsen for det pågældende lån. Sikkerheden kan ikke stilles i form af andre udlån, hvor lånegrænsen er overskredet.
Stk. 3. Supplerende sikkerhed skal registreres særskilt og individu- aliseret i forhold til de øvrige aktiver, som tjener til sikkerhed for de udstedte særligt dækkede obligationer.
Stk. 4. Finansielle instrumenter må alene indgå i et register over aktiver, hvis de anvendes til at afdække risici mellem aktiver i re- gisteret på den ene side og de udstedte særligt dækkede obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det finansielle instru- ment er bestemt, at pengeinstituttets rekonstruktionsbehandling, konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at stille supple- rende sikkerhed efter § 152 a, stk. 2, ikke er misligholdelsesgrund. Stk. 5. Aktiver, herunder finansielle instrumenter, i et register tjener til fyldestgørelse af indehaverne af de særligt dækkede obligationer og de modparter, med hvem de finansielle instrumenter er indgået, samt herefter til fyldestgørelse af lån optaget efter § 152 b, stk. 1. Stk. 6. Pengeinstituttet indberetter til Finanstilsynet, hvilke aktiver
m.v. der indgår i registeret. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver. Stk. 7. Sikkerhedsstillelse over for et register, der tilhører et penge- institut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, og som er stillet af en finansiel modpart til dækning af finansielle instrumenter, tilkommer registeret. Det samme gælder sikkerheds- stillelse, der er stillet af en anden del af pengeinstituttet som mod- part over for registeret, selv om registeret på sikkerhedsstillelsens tidspunkt er en del af det pågældende pengeinstituts virksomhed. Sikkerhedsstillelse efter 1. og 2. pkt. kan ikke anvendes af registeret som grundlag for udstedelse af særligt dækkede obligationer.
§ 152 h. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om
1) værdiansættelsen af de udstedte særligt dækkede obligationer og den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de særligt dækkede obligationer,
2) værdiansættelsen af de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, jf. § 152 c, stk. 1,
3) under hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2,
4) indretning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af akti- verne i registrene, jf. § 152 g,
5) pengeinstitutters ydelse af lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer med pant i fast ejendom i tilfæl- de, hvor der ikke foreligger et endeligt tinglyst pantebrev, samt i hvilket omfang der skal stilles alternativ sikkerhed, og hvis sikkerheden stilles i form af en garanti fra et pengeinstitut, i hvilket omfang denne ikke skal medregnes i 15-procents- grænsen, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7,
6) begrænsning af risici i forbindelse med udstedelse af særligt dækkede obligationer, herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici, og
7) indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer.
Særlige regler for realkreditinstitutter om midlernes an- bringelse og likviditet
§ 153. Et realkreditinstitut skal mindst have anbragt midler i neden- stående aktiver, der svarer til 60 pct. af kravet til realkreditinstitut- tets basiskapital med tillæg af midler i serier med tilbagebetalings- pligt, der ikke medtages i basiskapitalen:
1) Indskud i centralbanker i zone A.
2) Obligationer og gældsbreve udstedt af eller garanteret af rege- ringer eller regionale myndigheder i zone A.
4) Obligationer optaget til handel på et reguleret marked udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at grænsen som nævnt i stk. 1 fraviges, hvis realkreditinstituttet er koncernforbundet med et andet realkreditinstitut.
§ 154. Midler i serier må ikke indskydes som hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital i andre serier eller i realkreditinstituttet i øvrigt.
Stk. 2. Midler i realkreditinstituttet i øvrigt må ikke indskydes i serier som hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital, medmin- dre der mindst er optaget hybrid kernekapital eller ansvarlig låne- kapital for et tilsvarende beløb i realkreditinstituttet i øvrigt.
§ 155. (Ophævet).
Særlige regler for fondsmæglerselskaber og investerings- forvaltningsselskaber om midlernes anbringelse og likvi- ditet
§ 156. Likviditeten, jf. § 152, stk. 2, i fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal være forsvarlig.
Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af likviditeten, hvis denne ikke skønnes at være forsvarlig.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af kravet i stk. 2.
§ 157. Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at udføre handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, og investerings- forvaltningsselskaber kan placere selskabets basiskapital i aktier og obligationer, som er optaget til handel på et reguleret marked, samt i andele i UCITS og kapitalforeninger, der opfylder betingel- serne i § 162, stk. 1, nr. 8.
Særlige regler for forsikringsselskaber og pensionskasser om midlernes anbringelse og likviditet
§ 158. De midler, et forsikringsselskab eller en pensionskasse råder over, skal investeres på en hensigtsmæssig og for de forsikrede tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at selska- bet til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser.
§ 159. Forsikringsselskaber og pensionskasser skal have en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til vær- dien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser.
Stk. 2. De aktiver, der omfattes af stk. 1, skal være udvalgt således, at de, set i forhold til arten af selskabets forsikringer, med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og en sådan sammensætning, at de er egnede til at sikre, at de forsikrede kan fyldestgøres. Der må ikke foreligge en uforholdsmæssig afhængig- hed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering.
§ 160. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres aktiver- ne efter følgende regler:
1) Aktiverne opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de regler, der fastsættes for årsrapporter efter § 196.
2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.
3) Finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de forsikringsmæssige forpligtelser, skal medregnes med værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.
4) Tilgodehavende uforfaldne renter af aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7, 9 og 11-14, medregnes i aktivernes værdi.
§ 161. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres de forsikringsmæssige hensættelser efter følgende regler:
1) Hensættelserne opgøres og reguleres løbende i overensstem- melse med de regler, der fastsættes for årsrapporter efter § 196.
2) Hensættelser opgøres brutto for direkte tegnede forsikringer.
3) Den andel af forsikringsmæssige hensættelser for indirekte forsikringer, der modsvares af genforsikringsdepoter hos afgi- vende forsikringsselskaber, fradrages.
4) Indtil halvdelen af tilgodehavende forfaldne præmier fradrages.
§ 162. Følgende aktivtyper kan indgå blandt aktiverne omfattet af
§ 159, stk. 1:
1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.
2) Obligationer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsva- rende markeder i andre lande, og som er udstedt af internatio- nale organisationer, der som medlem har mindst ét af medlem- slandene i Den Europæiske Union.
3) Realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan- sielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.
4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter eller forsikrings- selskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.
5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.
6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb på op til 80 pct. af den seneste ejendoms- vurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendom- me.
7) Lån mod sikkerhed i egne livsforsikringspolicer inden for disses genkøbsværdi.
8) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 162 a og § 162 b anførte begræns- ninger.
9) Andre obligationer og lån optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.
10) Kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.
12) Kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel på et marked i lande uden for zone A, hvis markedet svarer til et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, samt andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsva- rende markeder i andre lande omfattet af zone A.
13) Andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-12.
14) Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsik- ringsselskaber samt særlige risikoafdækningsvirksomheder under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller genfor- sikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade.
Stk. 2. I en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at fo- retage og forvalte investeringer i aktiver omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dens aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenka- pitalen.
Stk. 3. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed med tilladelse efter denne lov, kan datterselskabets aktiver behandles som aktiver efter stk. 1. Den del af datterselskabets aktiver, der ikke medgår til dækning af dat- terselskabets forsikringsmæssige hensættelser, og et beløb, der modsvarer datterselskabets kapitalkrav, skal i så fald være af en sådan art og sammensætning, at de kan indgå blandt moderselska- bets aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i dette kapitel. Datterselskabets aktiver kan tilsam- men højst indgå blandt de aktiver, der dækker de forsikringsmæs- sige hensættelser, til en værdi, der svarer til værdien af modersel- skabets aktier i og eventuelle lån til datterselskabet med fradrag af datterselskabets kapitalkrav. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til den forholdsmæssige værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Stk. 4. Stk. 3 kan anvendes tilsvarende på andre datterselskaber, som er forsikringsselskaber med tilladelse efter denne lov. Et sådant datterselskabs aktiver kan dog højst indgå blandt aktiverne til en værdi, der svarer til 5 pct. af moderselskabets forsikringsmæssige hensættelser.
§ 162 a. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, skal indeholde bestemmelser om,
1) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen,
2) at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgå- ede handler,
3) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5, i overens- stemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og
4) risikospredning, jf. § 162 b.
§ 162 b. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten
1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,
3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind- gået aftale med på det finansielle område, deltager i,
4) kan investeres i
a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, real- kreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinsti- tutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndig- hed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Europa-Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af for- muen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emit- tent eller emittenter i samme koncern, eller
b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengein- stitutter eller realkreditinstitutter eller Danmarks Skibs- kredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsud- stedelserne og udstederne til Europa-Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,
5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstru- menter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller
6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter inde-
§ 163. Følgende grænser med hensyn til de forsikringsmæssige hensættelser er gældende for medregning af aktiver omfattet af § 159, stk. 1:
1) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8-14, må samlet højst udgøre 70 pct.
2) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgø- re 10 pct.
3) Lån omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, må samlet højst udgøre 2 pct.
Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser. For genforsikringsvirksomhed udgør grænsen 30 pct.
§ 164. Aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, kan indgå i de i
§ 159, stk. 1, nævnte aktiver inden for følgende grænser fastsat i forhold til de forsikringsmæssige hensættelser:
1) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.
2) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.
3) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, jf. dog stk. 4, må højst udgøre 10 pct.
4) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 14, må højst udgøre 10 pct.
5) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 6, 7, 9, 10, 12 og 13, må samlet højst udgøre 4 pct. i forsikringsselskaber, der ikke dri- ver direkte livsforsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 2.
7) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 5-7 og 9-13, må samlet højst udgøre 5 pct.
8) Lån omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 1 pct. Stk. 2. Ved investering i kapitalandele i og lån til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, hvis aktivi-
teter alene består i at investere i aktiver omfattet af § 162, stk. 1,
nr. 5 og 11, må den samlede investering højst udgøre 5 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 159, stk. 1.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 3 og 5-7, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 162, stk. 2-4.
Stk. 4. Stk. 1, nr. 3 og 5-7, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investe- ringer i aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investe- ringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 5-8, og stk. 2 samt § 163, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 5. For aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 6, 7, 9, 10, 12 og 13, udgør grænsen 5 pct. for investeringer i en enkelt virksomhed og 10 pct. for investeringer i en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder i forhold til et forsikringsselskabs hensættelser til dækning af dets genforsikringsvirksomhed.
§ 165. I aktiverne omfattet af § 159, stk. 1, skal et beløb på mindst 80 pct. være denomineret i kongruente valutaer. For genforsikrings- virksomhed udgør grænsen mindst 70 pct.
Stk. 2. Aktiver, der er denomineret i euro, kan anvendes til at opfyl- de halvdelen af kravet i stk. 1 for de forsikringsmæssige hensættel- ser i en anden EU-valuta end euro.
Stk. 3. Kravet i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt de forsikrings- mæssige hensættelser i den pågældende valuta udgør mindre end 7 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser i øvrige valutaer.
§ 166. For forsikringsmæssige hensættelser i forsikringsklasse III, hvor forsikringsselskabet eller pensionskassen ikke har påtaget sig nogen investeringsrisiko, finder § 159, stk. 2, og §§ 163, 164 og
165 ikke anvendelse.
Stk. 2. For midler overtaget som særskilte SP-konti, hvor den en- kelte kontohaver selv har indflydelse på valg af investeringspulje eller investeringsrisiko, finder § 159, stk. 2, og §§ 163-165 ikke anvendelse.
Stk. 3. Midler overtaget som særskilte SP-konti, hvor den enkelte kontohaver ikke har indflydelse på valg af investeringspulje eller investeringsrisiko, skal være anbragt i overensstemmelse med §§ 158-169, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. § 163, stk. 1, nr. 4, og § 164, stk. 1, nr. 4, finder ikke anven- delse på midler placeret i andele i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8. Stk. 5. § 163, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på midler placeret i andele i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investerings- institutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, under forudsætning af at disse UCITS’, kapitalforeningers eller udenlandske investeringsin- stitutters beholdning af aktiver medgår ved opgørelsen af placerin- gen af midlerne omfattet af stk. 3, og at bestemmelserne i §§ 158- 169 med de i stk. 4 nævnte undtagelser ved denne opgørelse er overholdt.
§ 167. I forsikringsselskaber og pensionskasser skal der føres et register over aktiverne omfattet af § 159, stk. 1, samt finansielle kontrakter efter § 160, stk. 1, nr. 3. I skadeforsikringsselskaber skal der derudover føres et register, der indeholder aktiver, der modsva- rer indgåede præmier, hvor forsikringsperioden først påbegyndes efter regnskabsårets afslutning. De registrerede aktiver og kontrakter tjener udelukkende til fyldestgørelse af de forsikrede.
Stk. 2. Kravet om registrering finder ikke anvendelse på de i § 162, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.
Stk. 3. Indgår der fast ejendom blandt aktiverne, registreres et tinglyst ejerpantebrev.
Stk. 4. For dattervirksomheder, der omfattes af § 162, stk. 2, og datterselskaber, der omfattes af § 162, stk. 3 og 4, registreres kapi- talandelene i og eventuelle lån til dattervirksomheden henholdsvis datterselskabet.
Stk. 5. Forsikringsselskabet og pensionskassen giver indberetning til Finanstilsynet om, hvilke aktiver der indgår i registeret. Finan-
stilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat af Fi- nanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret, hvis tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Finanstilsynet registreres som berettiget i en værdipapircentral med hensyn til værdipapirer. Med hensyn til de øvrige aktiver og kontrakter, der tjener til dæk- ning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal disse håndpantsæt- tes til fordel for Finanstilsynet.
Stk. 7. Enhver ændring i et deponeret register skal godkendes af Finanstilsynet og noteres i registret.
§ 168. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra §§ 162-162 b, § 163, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, 1. pkt., og § 164,
stk. 1, nr. 2-8, og stk. 2-5.
§ 169. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
1) afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 162, stk. 1, nævnte aktivgrupper,
2) aktivernes lokalisering og kongruente valutaer i forhold de forsikringsmæssige hensættelser,
3) dækning af forsikringsmæssige hensættelser for forsikringer, der omfattes af § 166, og
4) indberetning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne i registrene efter § 167.
Kap. 12. Koncernregler, konsolidering m.v.
Koncernregler
§ 170. I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel hol- dingvirksomhed eller et pengeinstitut, finder reglerne for pengein- stitutter i § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125 a anvendelse på den finansi- elle holdingvirksomhed og koncernen, jf. dog stk. 2-4. Modervirk- somheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørel- sen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konso- liderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. I koncerner, hvor modervirksomheden er en realkredithol- dingvirksomhed eller et realkreditinstitut, finder reglerne for real- kreditinstitutter i § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125 a anvendelse på holdingvirksomheden og koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksom- heder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 3. I koncerner, hvor modervirksomheden er en fondsmægler- holdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab, finder reglerne for fondsmæglerselskaber i § 125, stk. 2, nr. 1, og § 125 a anven- delse for holdingvirksomheden og koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 4. I koncerner, hvor modervirksomheden er en investerings- forvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningssel- skab, finder reglerne for investeringsforvaltningsselskaber i § 125, stk. 2, nr. 1, og § 125 a anvendelse for holdingvirksomheden og koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse be- stemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
§ 171. I koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, finder § 124, stk. 1 og 4-
6, og §§ 145-147, 149, 150, 152 og 182 desuden anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse be- stemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 1 og § 170, stk. 1, mellem et pengeinstitut, der selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, og pengeinstituttets dattervirksom- hed, der er et kreditinstitut, et administrationsselskab, et investe- ringsselskab eller et finansieringsinstitut, som ikke er undergivet lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 170, stk. 1, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fæl- lesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virk- somhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.
§ 172. I koncerner, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut eller en realkreditholdingvirksomhed, finder § 124, stk. 1 og 4-6, og §§ 145-147 og 182 desuden anvendelse på koncernen, jf. dog stk. 3. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestem- melser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 1 og § 170, stk. 2, mellem et realkreditinstitut, der selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, og realkreditinstituttets dat- tervirksomhed, der er et kreditinstitut, et administrationsselskab, et investeringsselskab eller et finansieringsinstitut, som ikke er undergivet lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansi- elle område.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 170, stk. 2, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor realkreditinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.
§ 173. I koncerner, hvor modervirksomheden er et fondsmæglersel- skab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder § 125, stk. 1 og 7-9, og §§ 145-147, 156 og 182 desuden anvendelse på koncer- nen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmel- ser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 1 og § 170, stk. 3, mellem et fondsmæglerselskab, der selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et realkreditin- stitut, et fondsmæglerselskab eller en finansiel holdingvirksomhed, og fondsmæglerselskabets dattervirksomhed, der er et investerings- selskab, som ikke er undergivet lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 170, stk. 3, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor fondsmæglerselskaber alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.
§ 174. I koncerner, hvor modervirksomheden er en investeringsfor- valtningsholdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab, finder § 125, stk. 1 og 7-9, og §§ 145-147, 156 og 182 desuden anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen
af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i kon- cernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen. Stk. 2. Der skal foretages en konsolideret opgørelse i henhold til reglerne i stk. 1 og § 170, stk. 4, mellem et investeringsforvaltnings- selskab, der selv er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et real- kreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed, og investeringsforvaltningsselskabets datter- virksomhed, der er et administrationsselskab, som ikke er undergivet lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 170, stk. 4, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor investeringsforvaltningsselskaber alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknyt- ning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.
§ 175. Finanstilsynet kan bestemme, at § 145 finder anvendelse på koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirk- somhed, der ikke er fondsmægler-, investeringsforvaltnings-, pen- geinstitut- eller realkreditholdingvirksomhed.
§ 175 a. Koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel hol- dingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, skal én gang årligt indberette alle engagementer, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, der udgør mere end 10 pct. af koncernens basiskapital.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for indberetning efter stk. 1.
Konsolidering
§ 176. Hvis et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningssel- skab, et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holding- virksomhed alene eller sammen med andre virksomheder i koncer- nen besidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansieringsinsti- tuttet drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata-konsolidering af virk- somheden i henhold til §§ 170-174 i forhold til koncernvirksomhe- dernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes.
Stk. 2. Hvis fondsmæglerselskabets, investeringsforvaltningsselska- bets, pengeinstituttets, realkreditinstituttets eller den finansielle holdingvirksomheds ansvar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til §§ 170-174.
§ 177. Forsikringsselskaber og forsikringsselskabers dattervirksom- heder og virksomheder, der midlertidigt drives af finansielle virk- somheder, skal ikke medtages ved konsolideringen i henhold til §§ 170-174. Finanstilsynet kan dog bestemme, at disse virksomheder skal medtages.
Stk. 2. Kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, der er datter- virksomheder af forsikringsselskaber, skal medtages i konsoliderin- gen i henhold til §§ 170-172, hvis modervirksomheden er et penge- institut, et realkreditinstitut eller en fondsmægler-, investeringsfor- valtnings-, pengeinstitut- eller realkreditholdingvirksomhed.
Undtagelsesbestemmelser
§ 178. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde undtage fra kravene i
§§ 170-174.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at andre koncerner end de i § 170, stk. 2, nævnte kan medregne seriereservefonde til basiskapitalen i overensstemmelse med reglerne i regler udstedt i medfør af § 128.
Udskillelse, afhændelse og koncerninterne transaktioner
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel holdingvirksomhed, såfremt
1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at modervirksom- heden ikke skal opfylde solvenskravet i § 170,
2) et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 4 eller
3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opga- ver.
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel holdingvirksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel virksomhed, såfremt
1) modervirksomheden eller koncernen ikke opfylder solvenskra- vet i § 170,
2) et medlem af holdingvirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen eller omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 2, nr. 1-2 og 4, eller
3) modervirksomheden modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed.
§ 181. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksomhed og
1) virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med den finansielle virksomhed som dattervirksomheder, associerede virksomheder eller modervirksomheder eller som modervirk- somhedens associerede virksomheder og øvrige dattervirksom- heder,
2) virksomheder eller personer, der er forbundet med den finan- sielle virksomhed gennem snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, eller
3) virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, hvor perso- nerne i virksomhedernes ledelse for flertallets vedkommende er de samme, eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser her- om.
Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra den finansielle virksomhed, der er fore- taget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling m.v.
§ 182. En finansiel virksomhed må ikke uden tilladelse fra Finan- stilsynet have engagementer med andre virksomheder inden for samme koncern bortset fra engagementer med dattervirksomheder. Stk. 2. En finansiel virksomhed må i øvrigt ikke have et engagement med virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på den finansielle virksomhed, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indfly- delse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undtage fra stk. 2.
Stk. 4. For virksomheder med statsligt kapitalindskud i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter forudsætter tilla- delse i henhold til stk. 1, at virksomheden kan godtgøre, at engage- mentet ikke er en følge af det statslige kapitalindskud og ikke er i strid med § 8, stk. 2, nr. 7, i lov om statsligt kapitalindskud i kredi- tinstitutter.
Afsnit VI. Årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud
Kap. 13. Årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud
Generelle regler om årsrapport og revision
§ 183. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe- der skal udarbejde en årsrapport, der består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regn- skabspraksis, og en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i års- rapporten.
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler fastsat i medfør af § 196, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 3. Hvor bestemmelser i dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf regulerer samme forhold, som Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder regulerer, jf. forordningens artikel 4, har bestemmelserne i dette kapitel eller reglerne udstedt i medfør heraf ikke gyldighed for de af forordnin- gens artikel 4 omfattede virksomheders koncernregnskaber.
Stk. 4. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe- der, hvis værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standar- der, der er nævnt i stk. 3, på deres koncernregnskab.
Stk. 5. Finansielle virksomheder, som i medfør af stk. 4 følger de i stk. 3 nævnte standarder, skal anvende samtlige godkendte stan- darder i deres koncernregnskab. Hvor bestemmelser i denne lov eller bestemmelser udstedt i medfør af § 196 regulerer samme for- hold som standarderne, skal virksomheder, der i medfør af stk. 4 anvender standarderne, anvende standarderne i stedet for de pågæl- dende bestemmelser.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte oplysningskrav for de virksom- heder, der følger de i stk. 3 nævnte standarder.
§ 184. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for virksomheden.
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden for de i lov- givningen fastsatte frister.
§ 185. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til selskabet er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2) årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvi- sende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens og, hvis der er udarbejdet kon- cernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerheds-
faktorer, som virksomheden henholdsvis koncernen kan påvir- kes af.
Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegnin- gen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrap- porten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskri- ve. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.
§ 186. Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beret- ningen omhandler.
Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 196 ikke er tilstrækkeligt til at give et retvi- sende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysnin- ger i årsregnskabet henholdsvis koncernregnskabet.
Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 196 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyl- des. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirk- ning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
§ 187. For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et ret- visende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 186, skal kravene i stk. 2 og 3 opfyldes. Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regn- skabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre
1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,
2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og
3) fordeling af virksomhedens ressourcer.
Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.
§ 188. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæg- gende forudsætninger:
1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).
2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formali- teter uden reelt indhold (substans).
3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.
4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.
5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).
7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).
8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).
Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indreg- ningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af § 196.
Stk. 3. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til modregning.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 186, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 189. Finansielle virksomheders aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 196, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op og nedskrives i overensstemmelse her- med, og op og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 196.
Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien af det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.
§ 190. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om virksomhedens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om virksomhedens etiske målsætninger og opfølg- ning herpå (etiske regnskaber) skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 187, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæg- gende forudsætninger i § 188, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.
§ 191. Regnskabsåret skal følge kalenderåret.
Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
Stk. 3. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomheden har samme regnskabsår som modervirksomhe- den, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 192. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør af § 196 fastsætte, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.
§ 193. Årsrapporten skal revideres af virksomhedens eksterne re- visorer, jf. § 199. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 190. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.
§ 194. Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og god- kendt af bestyrelsen, indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt.
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt for virksomheder med intern revisor tillige intern revisions- chefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 190, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige de af virksomhe- dens dattervirksomheder, der ikke er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrappor- ten er offentligt tilgængelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
§ 196. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balan- ce samt krav til noter og ledelsesberetning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncer- nregnskab, samt hvilke selskaber dette skal omfatte.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og of- fentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.
Stk. 4. Ved anvendelse af digital kommunikation kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere eksemplarer, jf. § 194, stk. 1, og
§ 195, stk. 1, fraviges.
§ 197. Med henblik på at sikre, at finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders årsrapporter er i overensstemmel- se med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 196, og at finansielle virksomheders koncernregnskaber omfat- tet af artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder er i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, kan Finanstilsynet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser og
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.
§ 198. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe- der skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finan- stilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetningerne skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.
Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra § 198, stk. 1, 2. pkt.
§ 199. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe- der skal have mindst én statsautoriseret revisor. Vælges mere end én revisor eller udpeges en revisor efter 3. pkt., skal de yderligere valgte eller udpegede revisorer være statsautoriserede eller registre- rede. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere re- visor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.
Stk. 2. Revisorerne i en finansiel virksomhed eller i en finansiel holdingvirksomhed skal tillige være revisorer i virksomhedens dattervirksomheder.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på modervirksomheder og dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.
Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, der funge- rer, jf. stk. 1, 3. pkt., indtil nyt valg kan foretages.
Stk. 5. Ved revisorskifte skal virksomheden og afgående revisor senest 1 måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegø- relse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisor og for virksomheder med intern revisor tillige intern revisionschef at give oplysninger om forholdene i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksom- hed eller i sådanne virksomheders dattervirksomheder.
Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed eller i så- danne virksomheders dattervirksomheder. Den finansielle virksom- hed kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.
Stk. 8. §§ 144-149 i selskabsloven om revision finder med de for- nødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på finansielle virksom- heder og finansielle holdingvirksomheder, der ikke er aktieselska- ber.
Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 80, stk. 1, at interne revi- sions- og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksom- heder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen eller i virk- somheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsy- net kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.
Stk. 10. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 80, stk. 1, at interne revi- sions- og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.
Stk. 11. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder, i finansielle holdingvirk- somheder og i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Herun- der kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.
§ 200. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som virksomheden har snævre forbin- delser med.
Særlige regler om anvendelse af årets overskud i penge- institutter
§ 201. Et pengeinstitut skal foretage de henlæggelser, der er nød- vendige efter instituttets økonomiske stilling. Vedtægterne kan fo- reskrive pligt til henlæggelse.
§ 202. En sparekasses årlige overskud skal henlægges til egenkapi- talen bortset fra beløb, der tillægges sparekassens medarbejdere som led i aftaler om overskudsdeling.
Stk. 2. Repræsentantskabet kan dog bestemme, at der skal anvendes beløb til almennyttige eller velgørende formål. Sådanne beløb kan eventuelt henlægges til en særlig fond til senere udbetaling.
Stk. 3. Udgør en sparekasses solvensprocent, jf. § 124, mindre end 15 pct., kan der til almennyttige eller velgørende formål højst an- vendes 10 pct. af overskuddet.
Stk. 4. Overførsel til garantikapitalen fra sparekassens øvrige egenkapital er forbudt.
§ 203. Beslutning om fordeling af det overskudsbeløb, en andelskas- se har til disposition efter årsregnskabet, træffes af generalforsam- lingen. Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen. Er en andelskasse tilsluttet en sammenslutning efter §§ 89-96, skal udbetaling af ud- bytte dog godkendes af sammenslutningens ledelse.
Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af andelskassens midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, andelskassens økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de formål, der er nævnt i 1. pkt., anven- de beløb, som i forhold til andelskassens økonomiske stilling er af ringe betydning.
Afsnit VII. Indgreb i eller ophør af den finansielle virksomhed
Kap. 14. Sammenlægning og omdannelse
Sammenlægning
§ 204. En finansiel virksomhed må ikke uden økonomi- og erhvervs- ministerens tilladelse sammenlægges med en anden finansiel virk- somhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virk- somhed. Tilsvarende gælder, når den fortsættende virksomhed er en udenlandsk virksomhed.
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles, senest 2 måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. Fristerne forlænges med 3 måneder, når afgørelsen skal afvente meddelelse om indsigelser, jf. stk. 6 og 7.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet nægtes, hvis sammen- lægningen strider mod væsentlige samfundshensyn.
Stk. 4. § 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256, stk. 2, §
000, xxx. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., § 294, stk. 2, og § 297, 2. pkt., i selskabsloven finder ikke anvendelse ved sammenlægninger omfattet af stk. 1.
Stk. 5. Et forsikringsselskab, der ved sammenlægning overdrager hele eller en del af sin forsikringsbestand til et andet forsikringssel- skab, uden at sammenlægningen er omfattet af kapitel 15 eller 16 i selskabsloven, frigøres ved tilladelsen efter stk. 1 for ansvar over for forsikringstagerne.
Stk. 6. Medmindre økonomi- og erhvervsministeren finder, at tilla- delse til overdragelsen af en forsikringsbestand bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte over- dragelse i Statstidende og i et landsdækkende dagblad. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikrin- ger agtes overdraget, til senest 3 måneder efter offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig sende en
meddelelse om overdragelsen samt Finanstilsynets redegørelse til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt.
Stk. 7. Efter udløbet af den i stk. 6 omhandlede frist træffer økono- mi- og erhvervsministeren under hensyntagen til de fremsatte ind- sigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdra- ges i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen. Stk. 8. Sker overdragelsen af en forsikringsbestand i forbindelse med en fusion af forsikringsselskaber, kan fusionen uanset § 27 i lov om forsikringsaftaler ikke påberåbes af forsikringstagerne som grundlag for at ophæve forsikringsaftalen.
Stk. 9. For så vidt angår livsforsikringsvirksomhed, kan der i for- bindelse med overdragelsen kun foretages sådanne ændringer i det overdragende selskabs forsikringsvilkår, herunder bonusreglerne, som af Finanstilsynet skønnes at være en nødvendig følge af over- dragelsen.
Stk. 10. Fusionsplaner, spaltningsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 242 i selskabsloven skal for forsikringsselskaber senest 4 uger efter underskrivelsen sendes til Finanstilsynet, som offentliggør modtagelsen af fusionsplanen, spaltningsplanen og vurderingsmændenes erklæring.
§ 205. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne vedrørende fusion i kapitel 15 og 16 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
1) fusion af gensidige forsikringsselskaber,
2) fusion af spare- og andelskasser og
3) fusion af gensidige forsikringsselskaber eller spare- og an- delskasser med et kapitalselskab.
Stk. 2. § 236 i selskabsloven finder anvendelse for gensidige for- sikringsselskaber, hvor sammenlægningen sker efter de i medfør af stk. 1 fastsatte regler.
§ 206. (Ophævet).
Sparekassers og andelskassers omdannelse til aktieselska- ber
§ 207. I sparekasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1989, og i andelskasser eller sammenslutninger heraf, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1995, kan repræsentantskabet eller generalforsamlingen efter reglerne i dette kapitel beslutte, at spare- kassen, andelskassen eller sammenslutningen opløses uden likvida- tion ved overdragelse af sparekassens, andelskassens eller medlem- sandelskassernes aktiver og gæld som helhed til et af sparekassen, andelskassen eller sammenslutningen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed (sparekasse- aktieselskab/andelskasseaktieselskab). Aktier i aktieselskabet sva- rende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekas- sens eller den enkelte andelskasses gæld, jf. dog § 208, stk. 2, overdrages i sparekasser til en fond, i andelskasser til en fond eller en forening og i sammenslutninger til en fond eller en forening oprettet for den enkelte medlemsandelskasse. Fondene anses som erhvervsdrivende fonde. Foreningerne er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og foreningernes medlemmer skal være aktionærer i aktieselskabet.
Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes med det flertal, der kræves til sparekassens, andelskassens eller sammenslutningens opløsning.
Stk. 3. I tilfælde af opløsning af en i medfør af stk. 1 oprettet fore- ning, der ejer aktier i et andelskasseaktieselskab, kan egenkapitalen ikke udloddes til foreningens medlemmer.
§ 208. §§ 236-251 og 271-290 i selskabsloven finder med de nødvendige ændringer anvendelse på fusionen, jf. § 207, stk. 1,
mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og sparekassen, andelskassen eller sammenslutningen som det ophørende selskab.
§ 327, stk. 2, § 328, stk. 2, og § 331, 2. pkt., i selskabsloven finder ikke anvendelse.
Stk. 2. Garanterne i sparekassen og andelshaverne i andelskassen skal tilbydes efter eget valg enten en ombytning til markedskurs af deres garantbeviser og andelsbeviser til aktier i aktieselskabet eller kontant indløsning. Sparekassen kan endvidere tilbyde garan- terne, at garantikapitalen bliver stående i selskabet i en periode på indtil 5 år. I tilfælde af selskabets opløsning fyldestgøres garanti- indskud før aktiekapitalen.
Stk. 3. Den i § 237, stk. 1, 3 og 4, i selskabsloven nævnte fusions- plan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges garanterne og andelshaverne.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren skal godkende fusionen i henhold til § 204, stk. 1.
§ 209. De i henhold til § 207, stk. 1, oprettede fonde eller forenin- ger, der ejer aktier i et sparekasseaktieselskab eller et andelskasse- aktieselskab, ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer. Besty- relserne for de i 1. pkt. nævnte fonde og foreninger skal varetage fondens eller foreningens interesser.
Stk. 2. Følgende personer må ikke tilsammen eller hver for sig udpege eller udgøre et flertal af bestyrelsen for den i stk. 1 nævnte fond eller forening:
1) Medlemmer af bestyrelsen, repræsentantskabet eller lignende repræsentative organer og ansatte i sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet, jf. § 207, stk. 1.
2) Medlemmer af bestyrelsen, repræsentantskabet eller lignende repræsentative organer og ansatte i fondens eller foreningens datterselskaber eller associerede virksomheder.
3) Aktionærer i sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktie- selskabet, hvis stemmeret direkte eller indirekte udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller hvis pålyden- de værdi direkte eller indirekte udgør mindst 5 pct. af aktieka- pitalen.
Stk. 3. Formanden for bestyrelsen i sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet må ikke samtidig være medlem af besty- relsen for de i stk. 1 nævnte fonde eller foreninger.
Stk. 4. Til bestyrelsen for de i stk. 1 nævnte fonde eller foreninger udpeges 1 medlem af og blandt sparekasseaktieselskabets eller andelskasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter, medmindre reglerne om koncernrepræsentation i lov om erhvervsdrivende fonde finder anvendelse. Reglerne i selskabsloven om koncernre- præsentation finder tilsvarende anvendelse for det pågældende medlem.
Stk. 5. Fonde og foreninger omfattet af stk. 1 skal give Finanstilsy- net de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. § 347, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis spa- rekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet er afviklet efter §§ 226 og 227 og sparekasseaktieselskabet eller andelskasse- aktieselskabet ikke anses for at være videreført. Når sparekasseak- tieselskabet eller andelskasseaktieselskabet er afviklet og ikke kan anses for videreført, anses fonden fortsat som en erhvervsdrivende fond, jf. § 207, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal som fondsmyndighed tillade de ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde. Tilsvarende gælder foreninger, jf. § 207, stk. 1, hvor Erhvervs- og Selskabssty- relsen skal tillade de ændringer i foreningens vedtægter, som er nødvendige efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
§ 210. (Ophævet).
§ 211. I sparekasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1989, kan repræsentantskabet beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og passiver som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at der i aktie- selskabet oprettes en bunden sparekassereserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld.
Stk. 2. § 7, stk. 7, §§ 207 og 208 finder tilsvarende anvendelse.
§ 212. Den bundne sparekassereserve, jf. § 211, kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.
Stk. 2. I tilfælde af pengeinstituttets ophør kan udlodning til aktio- nærerne kun finde sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt. Stk. 3. Ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsæt- tende selskab sparekassereserven på de samme vilkår, som indtil fusionen var gældende.
Stk. 4. I tilfælde af pengeinstituttets ophør anvendes sparekassere- serven til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i beslutningen efter § 211.
§ 213. Ud over de i § 201 foreskrevne henlæggelser skal der årligt af den del af årets overskud, der ikke medgår til dækning af under- skud fra tidligere år, henlægges 10 pct. til den bundne sparekasse- reserve, jf. § 211. Hvis henlæggelsen vil overstige en forrentning af sparekassereserven, der svarer til den efter stk. 2 fastsatte rente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat, henlægges dog alene et beløb svarende til denne forrentning.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for beregning af den rente, der finder anvendelse efter stk. 1.
Realkreditfonde og realkreditforeninger, der har været realkreditinstitutter
§ 214. Fonde, der har været realkreditinstitutter, og fonde, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af realkreditinstitutter til aktieselskaber, er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.
Stk. 2. Uanset at et realkreditaktieselskab afvikles efter §§ 226 og 227 og ikke anses for at være videreført, anses fonden, jf. stk. 1, fortsat for at være en erhvervsdrivende fond. Ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde, skal godkendes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som er fondsmyndighed.
§ 214 a. Foreninger, der har været realkreditinstitutter, er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovens § 1 a.
§ 215. (Ophævet).
§ 216. En fond eller forening, der har været et realkreditinstitut, og en fond, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af et real- kreditinstitut til et aktieselskab, skal ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvis fonden eller foreningen ejer realkreditaktiesel- skabet.
Stk. 2. Låntagerne i realkreditaktieselskabet og indehaverne af real- kreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af realkreditaktie- selskabet vælger hver et eller flere medlemmer af bestyrelsen. Disse medlemmer skal tilsammen udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen. Xxxxxxxxx valgt af indehaverne af realkreditobliga- tioner og andre værdipapirer kan ikke udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen.
§ 217. (Ophævet).
§ 218. (Ophævet).
§ 219. I tilfælde af afvikling af en forening, der har været et real- kreditinstitut, kan egenkapitalen ikke udloddes til foreningens medlemmer.
§ 220. Realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber efter indkapslingsmodellen, kan bruge den bundne fondsreserve til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.
Stk. 2. Ved sammensmeltning af realkreditinstituttet efter § 204 overtager det fortsættende selskab fondsreserven på samme vilkår, som var gældende indtil sammensmeltningen.
Stk. 3. I tilfælde af realkreditinstituttets ophør anvendes fondsreser- ven til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i omdannelsesbeslutningen. Udlodning til aktionærerne kan kun finde sted, når forpligtelserne efter 1. pkt. er opfyldt.
§ 221. Realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber efter indkapslingsmodellen, skal henlægge 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, til fondsre- serven. Hvis henlæggelsen vil overstige den forrentning af fonds- reserven, der svarer til den rente, Finanstilsynet fastsætter i medfør af § 213, stk. 2, med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat, henlægges dog alene et beløb svarende til denne for- rentning.
Omdannelse af forsikringsselskaber
§ 222. Form, indhold og gennemførelse af en omdannelse af et forsikringsselskab skal godkendes af Finanstilsynet. Det fortsætten- de forsikringsselskab indtræder i det ophørende forsikringsselskabs rettigheder og forpligtelser.
Kap. 15. Ophør
Inddragelse af tilladelse
§ 223. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investe- ringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab samt værdipapir- handler, hvis virksomheden anmoder herom.
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglersel- skab, investeringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af denne lov, lov om værdipapirhandel
m.v. eller lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler udstedt i medfør af disse love,
2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfylder kravene i kapitel 3, jf. dog § 124, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, samt § 125, stk. 2, nr. 2-4,
3) hvis virksomhed som finansiel virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt virksom- heden tilladelse, eller
4) hvis der ikke udøves finansiel virksomhed i en periode på over 6 måneder.
Stk. 2. Har et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et investerings- forvaltningsselskab en tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, kan tilladelsen som værdipapirhandler inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.
Stk. 3. Har et pengeinstitut eller realkreditinstitut tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan tilladelsen inddrages, hvis
1) pengeinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtræ- delser af §§ 152 a-152 g eller regler fastsat i medfør af § 16 a, stk. 4, eller § 152 h,
2) realkreditinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 33 a-33 e i lov om realkreditlån og realkre- ditobligationer m.v. eller regler fastsat i medfør af § 16 a, stk.
4, i denne lov eller § 33 f i lov om realkreditlån og realkredi- tobligationer m.v. eller
3) udstedelse af særligt dækkede obligationer ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at Finanstilsynet har meddelt instituttet tilladelse.
Stk. 4. Har et pengeinstitut eller et realkreditinstitut tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, kan tilladelsen som pen- geinstitut eller realkreditinstitut inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.
Stk. 5. Har et forsikringsselskab ikke inden for de frister, som Fi- nanstilsynet har fastsat, gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de genoprettelsesplaner, der nævnes i § 248, stk. 1 og 2, kan tilladelsen som forsikringsselskab inddrages.
§ 225. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmægler- selskab eller investeringsforvaltningsselskab ikke kapitalkravene i § 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, § 125, stk. 2-5 og 8, og § 125 a, og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finan- stilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 2, 5 og 6.
Stk. 2. Et pengeinstitut eller realkreditinstitut, der opfylder kapital- kravene i § 124, stk. 2 eller 3, men ikke opfylder det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at overholde dette solvenskrav. Finanstilsynet kan påbyde instituttet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, som kan forlænges. Finanstilsynet kan løbende fastsætte yderligere foran- staltninger, såfremt det findes påkrævet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, hvorefter tilladelsen inddrages efter stk. 1, hvis instituttet ikke foretager de nødvendige foranstaltninger efter 2. og 3. pkt.
Stk. 3. Hvis tilvejebringelsen af kapital kræver, at pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsfor- valtningsselskabets øverste myndighed indkaldes, kan Finanstilsynet bestemme, at indkaldelse kan ske med kortere frist end fastsat i vedtægterne.
Stk. 4. Opfylder en koncern omfattet af §§ 171-174 ikke solvens- kravet i de pågældende bestemmelser, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets tilladelse, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter fristen i stk. 1, 2 og 4 under hensyn- tagen til sagens karakter og de konkrete omstændigheder. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt.
Stk. 6. Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelsen efter stk. 1, 2 og 4, når hensynet til en hensigtsmæssig krisehåndtering eller afvikling taler herfor.
Afvikling
§ 226. Når Finanstilsynet inddrager et pengeinstituts, realkreditin- stituts, fondsmæglerselskabs eller investeringsforvaltningsselskabs tilladelse i henhold til § 223, § 224, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 225, skal virksomheden afvikles, og anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.
Stk. 2. Når Finanstilsynet inddrager tilladelsen i henhold til § 224, stk. 2 og 4, skal den virksomhed, som pengeinstituttet, realkreditin- stituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselska- bet ikke længere har tilladelse til, afvikles. Finanstilsynet kan fast- sætte en frist, inden for hvilken afviklingen skal være foretaget. Stk. 3. Når Finanstilsynet inddrager et forsikringsselskabs tilladelse, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet
skal søge forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsik- ringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden måde skal søge forsikringsbestanden afviklet. For livsforsikringsselskaber kan Finanstilsynet beslutte, at forsik- ringsbestanden tages under administration i overensstemmelse med
§§ 253-258.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i forbindelse med inddragelse af et forsik- ringsselskabs tilladelse forbyde forsikringsselskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 167, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse.
§ 227. Afvikling, jf. § 226, sker ved likvidation eller konkurs eller ved sammenlægning i henhold til § 204. Hvis afviklingen sker på anden måde, skal Finanstilsynet godkende afviklingens form, ind- hold og gennemførelse.
§ 228. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af beslut- ning om likvidation efter § 217 i selskabsloven. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at den finansielle virksomhed skal træde i likvidation.
Stk. 2. Beslutning om afvikling af en finansiel virksomhed skal straks meddeles til Finanstilsynet.
§ 229. Et selskab, der driver livsforsikringsvirksomhed, kan ikke uden samtykke fra hver enkelt forsikringstager opløses, medmindre det forinden har overdraget hele sin forsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 204 fastsatte regler eller dets forsikringsbestand er taget under administration.
§ 230. Et forsikringsselskab, der driver arbejdsulykkesforsikring, kan ikke opløses, medmindre det forinden har overdraget hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet selskab i overensstem- melse med de i § 204 fastsatte regler, eller dets arbejdsulykkesfor- sikringsbestand er taget under administration af Arbejdsskadesty- relsen i henhold til § 54 i lov om arbejdsskadesikring.
Særlige regler om likvidation og konkurs
§ 231. Et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab likvideres af en eller flere likvida- torer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. En af lik- vidatorerne skal være jurist.
Stk. 2. I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation kan økonomi- og erhvervsministeren, når hensynet til de forsikrede, aktionærer, garanter eller kreditorer taler derfor, efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet udnævne en likvidator til sammen med de af gene- ralforsamlingen valgte at foretage likvidationen.
Stk. 3. Træffer Finanstilsynet i medfør af §§ 249 eller 250 bestem- melse om, at et forsikringsselskab skal træde i likvidation, udnævner skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere lik- vidatorer, af hvilke en skal være jurist.
§ 232. Finanstilsynet kan suspendere en finansiel virksomheds vedtægter under likvidationen.
Stk. 2. Regnskaber, der udarbejdes i forbindelse med likvidation, skal indsendes til Finanstilsynet.
§ 233. Begæring om konkurs af en finansiel virksomhed, der er under likvidation, kan kun indgives af likvidatorerne eller Finanstil- synet.
§ 234. Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, når en finansiel virksomhed bliver insolvent. Finanstilsynets beslutning om at ind- give konkursbegæring kan ikke påklages efter § 372.
Stk. 2. Uanset konkurslovens § 17, stk. 2, anses en finansiel virk- somhed, der ikke kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til ef- terstillet kapital optaget som hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital, ikke for at være insolvent.
Stk. 3. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer. En af kura- torerne skal være jurist.
Stk. 4. Erklæres et forsikringsselskab, der ikke driver livsforsikrings- virksomhed, konkurs, finder § 253 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, skal forsikrings- bestanden tages under administration i henhold til §§ 253-258.
§ 235. Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til endeligt regnskab og slutudlodning i konkursboet forelægges af kurator for Finanstilsynet til udtalelse, inden kurator indsender det til skifteretten.
§ 236. Erklæres en sparekasse, en andelskasse eller et gensidigt forsikringsselskab konkurs, giver kurator meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.
§ 237. Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at likvidator eller kurator på boets regning skal underrette forsikringstagerne om forsikringsselskabets afvikling og om konsekvenserne for dem. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om underretningens form og indhold.
Rekonstruktionsbehandling
§ 238. Finanstilsynet kan indgive begæring om rekonstruktionsbe- handling af finansielle virksomheder, når hensynet til indskydernes, obligationsejernes, investorernes eller forsikringstagernes interesser tilsiger det.
Stk. 2. Begæring om rekonstruktionsbehandling efter stk. 1 ledsages af Finanstilsynets forslag til, hvem der skal beskikkes som rekon- struktør og tillidsmand under rekonstruktionsbehandlingen, samt en erklæring fra de pågældende om, at disse er villige hertil og opfylder betingelserne i konkurslovens § 238.
§ 239. Konkurslovens regler om rekonstruktionsbehandling finder med Finanstilsynets tilladelse anvendelse på forsikringsselskaber med undtagelse af livsforsikringsselskaber.
Stk. 2. I forbindelse med den statusoversigt, som skal udsendes sammen med et rekonstruktionsforslag, jf. konkurslovens § 13 b, stk. 1, nr. 2, kan skifteretten ved rekonstruktionsbehandling af genforsikringsselskaber efter høring af Finanstilsynet udpege en uvildig aktuar til at foretage en opgørelse over værdien af de krav, der er anmeldt.
§ 240. Bestemmelserne i denne lov om økonomi- og erhvervsmi- nisterens og Finanstilsynets beføjelser og finansielle virksomheders pligter over for økonomi- og erhvervsministeren og Finanstilsynet finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for sådanne virksomheder, som er under rekonstruktionsbehandling eller opløs- ning.
§ 241. Kapitel 14 i selskabsloven finder med de fornødne tillem- pelser anvendelse på sparekasser, andelskasser og gensidige forsik- ringsselskaber.
§ 242. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler med henblik på opfyldelse af EU-retlige regler om sanering og likvida- tion af kreditinstitutter og forsikringsselskaber.
§ 243. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i EU- retlige regler herom, forbyde et udenlandsk kreditinstitut, finansie- ringsinstitut, investeringsselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab omfattet af § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet. Finanstilsynet kan forbyde de i 1. pkt. nævnte virksomheder at udøve virksomhed som nævnt i 1. pkt.,
hvis virksomheden groft eller gentagne gange har overtrådt bestem- melser i denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod kreditinstituttet, finansieringsinstitut- tet, investeringsselskabet, investeringsforvaltningsselskabet eller forsikringsselskabet, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelsen til ophør.
Kap. 16. Krisehåndtering
Særlige regler for pengeinstitutter
§ 244. Økonomi- og erhvervsministeren skal oprette et værdian- sættelsesnævn, jf. § 245, som i forbindelse med en skattefri fusion eller tilførsel af aktiver mellem pengeinstitutter som følge af, at et pengeinstitut ikke længere opfylder kapitalkravet i § 127 eller er i nærliggende risiko herfor, kan fastsætte den skattemæssige værdi på fusionsdatoen af udlånene og garantierne m.v. i det nødlidende pengeinstitut. Tilsvarende kan nævnet i forbindelse med en skat- tepligtig overdragelse træffe afgørelse om den skattemæssige værdi af udlån og garantier m.v. på overdragelsestidspunktet, hvor over- dragelse sker som led i afviklingen af et nødlidende pengeinstitut. Nævnet kan kun træffe afgørelse efter anmodning fra et af de invol- verede pengeinstitutter.
§ 245. Værdiansættelsesnævnet skal bestå af 3 medlemmer. Øko- nomi- og erhvervsministeren udpeger efter aftale med skattemini- steren nævnets medlemmer og suppleanter. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år.
Stk. 2. Nævnets formand skal repræsentere juridisk, økonomisk eller regnskabsmæssig sagkundskab, og de øvrige medlemmer skal have en særlig ekspertise i værdiansættelse af aktiver og passiver. Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betaling for nævnets afgørelser.
Stk. 4. Nævnet skal træffe afgørelse senest 5 dage efter, at nævnet har modtaget et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen.
Stk. 5. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for en højere admi- nistrativ myndighed og skal lægges til grund ved skattemyndighe- dernes ligning.
Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte regler for nævnets virksomhed.
§ 245 a. Pengeinstitutter skal sikre, at de har effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at det enkelte pengeinstitut er forberedt og inden for 24 timer kan tilvejebringe nødvendige oversigter over og oplysninger om pengeinstituttets indskuds- og udlånskonti, pen- sionsdepoter m.v., når Finanstilsynet har fastsat en frist for penge- instituttet efter § 225, stk. 1.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke foran- staltninger og systemer der er nødvendige for at sikre, at pengein- stituttet kan træffe de fornødne tiltag, når Finanstilsynet har fastsat en frist for pengeinstituttet efter § 225, stk. 1.
§ 246. Opfylder et pengeinstitut ikke kapitalkravet i § 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, og § 125 a, og er der fastsat en frist af Finanstilsynet til retablering af kapitalen, jf. § 225, stk. 1, kan bestyrelsen indkalde pengeinstituttets øverste myndighed med 3 dages varsel til beslut- ning af nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af lovens krav i henhold til § 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, og § 125 a. For pengeinstitut- ter, der er aktieselskaber, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, skal indkaldelsen dog uanset vedtægternes be- stemmelser herom ske med et varsel på mindst 3 uger.
Stk. 2. Pengeinstituttets bestyrelse kan i den i stk. 1 nævnte situation overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvis til et andet pengeinstitut, jf. dog § 204, stk. 1, om økonomi- og erhvervsmini- sterens godkendelse. Aftalen om overdragelsen skal være betinget af denne godkendelse. Bestyrelsen skal samtidig indkalde pengein-
stituttets øverste myndighed, jf. stk. 1. Bestyrelsen skal på general- forsamlingen eller i sparekasser i repræsentantskabet gøre rede for pengeinstituttets situation samt den indgåede aftale. Såfremt der på generalforsamlingen eller i sparekasser i repræsentantskabet træffes beslutning om andre foranstaltninger, der indebærer, at pengeinstituttet opfylder kapitalkravet i § 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, og § 125 a, eller om likvidation på vilkår, som Finanstilsynet kan godkende, annulleres den i 2. pkt. nævnte aftale om overdragelse. Stk. 3. Indkaldelse fremsendes til alle kendte aktionærer, andelsha- vere eller i sparekasser repræsentantskabets medlemmer. Samtidig hermed skal der ske offentlig indkaldelse i overensstemmelse med
§ 67.
Stk. 4. Senest 24 timer inden afholdelse af generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabsmødet skal dagsorden og de fuldstændige forslag fremlægges til gennemsyn for aktionærerne, andelshaverne eller i sparekasser repræsentantskabets medlemmer på pengeinstituttets hovedkontor. For indkaldelse til generalforsam- ling i pengeinstitutter, der er aktieselskaber, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, jf. stk. 1, 2. pkt., finder §§ 95-98 i selskabsloven anvendelse.
Stk. 5. Beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 kan uanset §§ 106 og 107 i selskabsloven altid træffes med to tredjedele af den repræsenterede kapital. Såfremt halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, kan beslutning om foran- staltninger træffes med simpelt flertal. I sparekasser og andelskasser kan beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 altid træffes med to tredjedele af de fremmødte, i sparekasser repræsentantskabs- medlemmer og i andelskasser andelshavere.
Stk. 6. De i stk. 1-5 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse uanset vedtægternes bestemmelser herom.
§ 247. Har pengeinstituttet tabt egenkapitalen, eller er det insolvent, eller må det påregne at blive insolvent, kan bestyrelsen overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvis til et andet pengein- stitut, jf. dog § 204, stk. 1, om økonomi- og erhvervsministerens godkendelse.
Stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig indbyde aktionærerne, andelsha- verne eller i sparekasser repræsentantskabsmedlemmerne til et orienterende møde vedrørende dispositionen. Dette møde skal af- holdes senest 8 dage efter beslutningen, og de nødvendige omkost- ninger herved afholdes af det overtagende pengeinstitut, der har ret til at deltage i mødet.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse uanset vedtægternes bestemmelser herom.
§ 247 a. Inddrager Finanstilsynet et pengeinstituts tilladelse efter
§ 224, stk. 1, nr. 1 eller 2, indgiver Finanstilsynet efter § 234, stk. 1, eller pengeinstituttet begæring om konkurs, eller erklæres penge- instituttet efter begæring af andre konkurs, træffer Finanstilsynet beslutning om, at pengeinstituttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstituttet tages under administration. Finanstilsynet kan i situationer omfattet af § 224, stk. 3, nr. 1, ligeledes træffe beslutning om, at pengeinstituttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstituttet tages under administration. Finanstilsynet udnævner samtidig en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer at forestå administrationen af tilbagebetalingen til indehaverne af særligt dækkede obligationer.
Stk. 2. Når et pengeinstituts tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstituttet tages under admi- nistration, skal Finanstilsynet foranledige, at beslutningerne om administrationens iværksættelse og administrators udnævnelse re- gistreres eller på anden måde offentliggøres i Erhvervs- og Selskabs- styrelsen. Administrationsboet skal endvidere underrette låntagerne
om, at fremtidige betalinger vedrørende den enkelte låntagers ydelser på lånet kun kan ske til administrationsboet med frigørende virkning.
Stk. 3. Administrationsboet er en selvstændig juridisk person. Stk. 4. Administrator skal opfylde habilitetskrav svarende til krav til kurator m.v. i konkurslovens § 238, stk. 1 og 2. Administrator og eventuelle medadministratorer må ikke være en og samme person som kurator i et konkursbo efter pengeinstituttet. Administrator og eventuelle medadministratorer må ikke være ansat i samme virk- somhed som kurator.
Stk. 5. Administrator kan udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i forhold, som er relevante for administrationen.
Stk. 6. Honorar til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredes af administrationsboet. Honorarstør- relsen fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.
Stk. 7. Administrationsboet er underlagt Finanstilsynets tilsyn. § 152 h, nr. 4 og 6, finder anvendelse på administrationsboet.
Stk. 8. Bestemmelserne i denne lov om økonomi- og erhvervsmi- nisterens og Finanstilsynets beføjelser og finansielle virksomheders pligter over for økonomi- og erhvervsministeren og Finanstilsynet finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for administrations- boet.
Stk. 9. Har administrator og eventuelle medadministratorer ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække administrationsboets ansvar for fejl og forsømmelser under administrationen af boet, skal administrator straks efter udpegningen tegne en sådan forsikring.
Stk. 10. Administrator skal straks efter udpegningen ved tegning af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab. Sikkerhedens størrelse skal til enhver tid svare til 1 pct. af aktivernes værdi, dog maksimum 100 mio. kr. I perioden indtil der er foretaget en vurdering af de registrerede aktivers værdi efter § 247 b, stk. 3, skal sikkerheden beregnes ud fra en af admini- strator anslået værdi. Udgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift.
§ 247 b. Ved administrationens begyndelse skal de registrerede aktiver, jf. § 152 g, stk. 1, straks overlades til administrationsboet. Administrationsboet ved administrator skal være berettiget til at råde over disse aktiver. For så vidt angår fondsaktiver, skal dette registreres i en værdipapircentral, for så vidt angår rettigheder over fast ejendom, skal dette tinglyses i tingbogen, og for så vidt angår skibe, skal dette registreres i et skibsregister.
Stk. 2. Erklæres et pengeinstitut konkurs, overlader kurator straks de aktiver, der er nævnt i stk. 1, til administrator.
Stk. 3. Administrator skal lade de registrerede aktiver vurdere i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 152 h, nr. 2.
Stk. 4. Pengeinstituttet hæfter fortsat for, at der er de fornødne ak- tiver i registeret, uagtet at dette er sat under administration. Konsta- teres det ved vurderingen efter stk. 3, at de registrerede aktivers værdi ikke svarer til værdien af de obligationer, finansielle instru- menter og lån efter § 152 b, stk. 1, som aktiverne ligger til sikkerhed for, skal administrator rejse krav mod pengeinstituttet om opfyld- ning af registeret, således at aktivernes værdi svarer til værdien af obligationer, finansielle instrumenter og lån. Tilsvarende skal ad- ministrator rejse krav mod pengeinstituttet om opfyldning af regi- steret, hvis det på et tidspunkt under administrationen konstateres, at der er underdækning i registeret. Overdrager administrator hele eller dele af registeret, vil køber ikke kunne rejse nye krav mod pengeinstituttet, hvis der opstår yderligere underdækning efter overdragelsen. Hvis kun dele af registeret overdrages, hæfter pen- geinstituttet fortsat for eventuel underdækning i den tilbageblevne
Stk. 5. Konstateres det ved vurderingen af de registrerede aktiver, at administrationsboet er insolvent, skal administrator indgive konkursbegæring. Administrator skal ligeledes indgive konkursbe- gæring, hvis administrator efterfølgende konstaterer, at administra- tionsboet er insolvent. Administrationsboet er insolvent, hvis det ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigå- ende.
Stk. 6. Administrationsboet kan ikke afsluttes, før boets forpligtelser i henhold til § 247 a og de registrerede aktiver omfattet af denne paragraf er overdraget, jf. § 247 g, der er indgivet konkursbegæring og konkursbehandlingen er afsluttet, eller samtlige de obligationer, som aktiverne i registeret ligger til sikkerhed for, er indfriet, og de finansielle instrumenter er afviklet. Er der overskydende midler i boet ved afslutningen, skal disse tilbageføres til pengeinstituttet eller pengeinstituttet under konkurs, jf. § 247 d, stk. 4.
Stk. 7. Erklæres et pengeinstitut konkurs, efter at administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for administrationsboet. Stk. 8. Administrator skal forvalte de aktiver, der er modtaget fra pengeinstituttet, og kan hos pengeinstituttet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alt til administrationen nødvendigt materiale udleveret.
§ 247 c. Erklæres et pengeinstitut konkurs, eller overholder et pengeinstitut ikke forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed efter § 152 a, stk. 2, kan dette ikke af indehaverne af de særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 152 b, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser. Det fratager heller ikke låntagerne, hvis lån er ydet på grundlag af de særligt dækkede obligationer, disses eventuelle ret til at foretage hel eller delvis indfrielse af lånet i overensstemmelse med de ind- frielsesvilkår, der gælder for lånet.
§ 247 d. Erklæres et pengeinstitut konkurs, anvendes aktiverne i registeret, herunder finansielle instrumenter, opgjort efter fradrag af udgifter til administrator, til betaling af krav fra indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle in- strumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til grund for. Herefter dækkes lån, som pengeinstituttet har optaget i henhold til § 152 b, stk. 1. Overskydende midler indgår i konkursmassen, jf. § 32 i konkursloven.
Stk. 2. De enkelte indehavere af særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter samt långivere efter § 152 b, stk. 1, kan ikke gøre krav gældende mod boet. Derimod kan ad- ministrator på administrationsboets vegne anmelde krav over for boet på, hvad der efter vurderingen mangler til at fyldestgøre inde- haverne af de særligt dækkede obligationer, modparter på de finan- sielle instrumenter og långivere efter § 152 b, samt krav på de renter, der er påløbet de nævnte fordringer fra konkursdekretets afsigelse, for at obligationsindehaverne, modparter på de finansielle instrumenter samt långivere efter § 152 b kan blive fyldestgjort. Stk. 3. Er midlerne i registeret utilstrækkelige til fyldestgørelse af indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de registrerede finansielle instrumenter samt til dækning af gæld, som pengeinstituttet har optaget i henhold til § 152 b, stk. 1, kan administrator ved administrationsboets afslutning anmelde udæk- kede restkrav i pengeinstituttets konkursmasse som simple krav. Stk. 4. Eventuelle overskydende midler i et register kan ikke over- føres til andre registre, men skal overføres til konkursboet.
Stk. 5. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurs- lovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som tilkommer pengeinstituttet, og som vedrører lån optaget på baggrund af særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstituttet.
§ 247 e. Provenu fra lån, som pengeinstitutter har optaget i henhold til § 152 b, stk. 1, og som ikke indgår i et register, skal i tilfælde af pengeinstituttets konkurs tjene til dækning af indehavere af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instru- menter i det register, hvortil lånene er optaget. Eventuelle oversky- dende midler skal udbetales til långiver.
§ 247 f. Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer, jf. § 152 a, stk. 3, 1. pkt., og modpar- ter på de registrerede aftaler om finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til grund for, bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede obligationer og finansielle modparter, jf. § 247 d, stk. 1, 1. pkt. Tilsvarende gælder lån, som pengeinstituttet har optaget i henhold til § 152 b, stk. 1.
Stk. 2. Eventuelle restkrav anmeldes af administrator i pengeinsti- tuttets konkursbo som simple krav.
Stk. 3. Reglerne i § 152 a, stk. 1, 1. pkt., §§ 152 b-152 h og §§ 247 a-247 e finder tilsvarende anvendelse for obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer, jf. § 152 a, stk. 3, samt finansielle instrumenter knyttet hertil.
§ 247 g. Administrator skal, efter at de registrerede aktiver er vurderet, jf. § 247 b, stk. 3, arbejde for, at boets forpligtelser i henhold til § 247 a og registrerede aktiver omfattet af § 247 b overdrages til et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer som defineret i bilag VI, del 1, punkt 68-71, i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
Stk. 2. Kan administrator ikke overdrage boets forpligtelser i hen- hold til § 247 a og de registrerede aktiver omfattet af § 247 b, skal administrator drive administrationsboet videre i overensstemmelse med vilkårene i § 247 h, medmindre betingelserne for at indgive konkursbegæring er til stede, jf. § 247 b, stk. 5. Administrator skal dog fortsat arbejde for overdragelse efter stk. 1.
Stk. 3. Overdragelse af hele eller dele af boets forpligtelser i henhold til § 247 a og registrerede aktiver omfattet af § 247 b til et andet kreditinstitut, jf. stk. 1, skal godkendes af økonomi- og erhvervsmi- nisteren. Dette gælder dog ikke, hvis der alene afhændes enkelte aktiver efter § 247 h, stk. 3.
Stk. 4. Medmindre økonomi- og erhvervsministeren på det forelig- gende grundlag finder, at overdragelsen ikke bør godkendes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte over- dragelse i Statstidende og i landsdækkende dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de berørte obligationsejere til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end 1 måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, at de har indsigelser mod overdragelsen. Administrator skal samtidig sende meddelelse om den påtænkte overdragelse og redegørelsen til de obligationse- jere, som administrator kender adressen på.
Stk. 5. Efter udløbet af fristen i stk. 4 træffer økonomi- og erhvervs- ministeren under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt registeret kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag.
Stk. 6. Overdragelsen kan ikke af ejerne af de særligt dækkede ob- ligationer påberåbes som årsag til førtidig indfrielse af betalingsfor- pligtelser.
§ 247 h. Administrator kan udstede obligationer til refinansiering af særligt dækkede obligationer, der udløber. Obligationerne benæv- nes refinansieringsobligationer og må ikke benævnes særligt dæk- kede obligationer. Refinansieringsobligationerne får på samme vis som de særligt dækkede obligationer, de erstatter, sikkerhed i ak-
tivmassen i administrationsboet. Administrator må ikke udstede refinansieringsobligationer, hvis der ikke efter udstedelsen kan forventes at være tilstrækkelige midler i boet til betaling af renter og afdrag til indehavere af særligt dækkede obligationer, eventuelle refinansieringsobligationer og modparter på finansielle instrumenter. Administrator kan tillige indgå aftaler om finansielle instrumenter til risikoafdækningsformål.
Stk. 2. Administrator kan optage kortvarige lån til dækning af midlertidige likviditetsunderskud i administrationsboet opstået på grund af manglende tidsmæssigt sammenfald mellem indbetalinger til boet fra låntagere og udbetalinger fra boet til obligationsejere. Provenuet fra sådanne lån må alene anvendes til betaling af renter og afdrag til ejerne af de særligt dækkede obligationer og eventuelle refinansieringsobligationer.
Stk. 3. Administrator kan sælge aktiver fra boet til brug for dækning af midlertidige likviditetsunderskud i administrationsboet opstået på grund af manglende tidsmæssigt sammenfald mellem indbeta- linger til boet fra låntagere og udbetalinger fra boet til obligations- ejere. Salg af aktiver kan kun ske i begrænset omfang og til en minimumspris fastsat på forhånd.
§ 247 i. Tages administrationsboet under konkursbehandling, be- handles boet i overensstemmelse med konkurslovens regler, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Aktiverne i administrationsboet, herunder finansielle instru- menter, opgjort efter fradrag af udgifter til administrator anvendes i lige forhold til betaling af krav fra indehaverne af de særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til grund for, indehavere af eventuelle refinansieringsobligationer udstedt af administrator i medfør af § 247 h, stk. 1, og dækning af lån, som administrations- boet har optaget i medfør af § 247 h, stk. 2. Overskydende midler indgår i konkursmassen, jf. § 32 i konkursloven.
Særlige regler for forsikringsselskaber om genoprettelse og andre foranstaltninger
§ 248. Hvis et forsikringsselskabs basiskapital er mindre end kapi- talkravet, jf. § 127, skal Finanstilsynet kræve, at selskabet udarbej- der en plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling og fore- lægger planen for Finanstilsynet til bedømmelse af, om planen in- deholder de foranstaltninger, der er nødvendige.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om de op- lysninger, planen for genoprettelse skal indeholde, og om perioden, for hvilken planen skal udarbejdes.
Stk. 3. Selskabets plan skal tilsigte en genoprettelse af dets økono- miske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsy- net, når
1) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end en tredjedel af solvenskravet eller
2) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end minimum- skapitalkravet.
Stk. 4. Har selskabet i henhold til loven forelagt en driftsplan for Finanstilsynet, træffer tilsynet i tilfælde af, at der er sket en forrin- gelse af selskabets økonomiske stilling i forhold til denne plan, bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger og kan herunder kræve, at der udarbejdes en ny driftsplan for de 3 følgende regn- skabsår.
§ 249. Finanstilsynet påbyder et livsforsikringsselskab inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige, såfremt
1) selskabet ikke overholder denne lov,
2) selskabet afviger fra det for sin virksomhed gældende grund- lag,
3) det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, ikke er betryggende,
4) det viser sig, at de til dækning af de forsikringsmæssige hen- sættelser henlagte midler ikke er betryggende eller
5) selskabets økonomiske stilling er således forringet, at de for- sikredes interesser er udsat for fare.
Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den i hen- hold til stk. 1 fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan selskabets forsikringsbestand tages under administration i henhold til §§ 253-258.
Stk. 3. En forsikringsbestand skal tages under administration, så- fremt det viser sig, at der inden den i henhold til stk. 1 fastsatte frist ikke kan fremskaffes de til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser nødvendige midler.
Stk. 4. Træder et selskab i likvidation, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabets forsikringsbestand tages under ad- ministration.
Stk. 5. Finder Finanstilsynet, at det, når forsikringsbestanden er taget under administration, tillige vil være påkrævet, at selskabet opløses, træffer tilsynet beslutning herom.
§ 250. Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige, såfremt
1) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige forpligtelser,
2) Finanstilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende eller
3) selskabet ikke overholder denne lov.
Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabet skal træde i likvidation. Såfremt selskabet driver arbejdsulykkesforsikringsvirk- somhed, kan Finanstilsynet tilbagekalde selskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikrings- bestanden tages under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 54 i lov om arbejdsskadesikring.
§ 251. Som led i de i § 248, stk. 3, § 249, stk. 1, og § 250, stk. 1, nævnte foranstaltninger kan Finanstilsynet forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 167 finder tilsvarende anvendelse.
§ 252. Finanstilsynet skal snarest muligt efter, at likvidation i hen- hold til § 250 er indtrådt, i samråd med likvidatorerne lade under- søge, om det vil være hensigtsmæssigt at søge forsikringsbestanden helt eller delvis overdraget til et eller flere forsikringsselskaber. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse, skal Finanstilsynet, hvis det finder tilbuddet antageligt, lade udarbejde en redegørelse om overdragelsen og et forslag til overenskomst med vedkommende selskab.
Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til forsik- ringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end 1 måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, hvis de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.
Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede frist træffer økono- mi- og erhvervsministeren under hensyntagen til de fremsatte ind- sigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdra- ges i overensstemmelse med det fremsatte forslag.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i forbindelse med den udarbejdede rede- gørelse efter forhandling med det overtagende selskab træffe be- stemmelse om, at forsikringer, som er tegnet for en periode på mere end 1 år, af begge parter kan opsiges efter de regler, som ifølge forsikringsaftalen er gældende, hvis den i aftalen indeholdte flerårige periode var udløbet. Reglerne om denne adgang til opsi- gelse skal gengives i Finanstilsynets redegørelse.
Stk. 5. § 27, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler finder tilsvarende anvendelse, indtil økonomi- og erhvervsministeren har truffet be- slutning i henhold til stk. 3. Finder overdragelse sted i overensstem- melse med økonomi- og erhvervsministerens beslutning, kan likvi- dationen og overdragelsen uanset lov om forsikringsaftaler §§ 26 og 27 ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.
Særlige regler for forsikringsselskaber om administration af en livsforsikringsbestand
§ 253. Træffer Finanstilsynet beslutning om, at et livsforsikrings- selskabs forsikringsbestand tages under administration i henhold til § 224, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 5, § 226, stk. 3 og 4, § 234, stk. 5, eller § 249, udnævner Finanstilsynet samtidig en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer at forestå forsik- ringsbestandens administration.
Stk. 2. Når en forsikringsbestand tages under administration, skal Finanstilsynet tilbagekalde livsforsikringsselskabets tilladelse samt foranledige beslutningerne om administrationens iværksættelse, administrators udnævnelse samt tilladelsens tilbagekaldelse regi- streret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. For at sikre administrationens forsvarlige varetagelse kan administrator udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i for administrationen relevante forhold. § 108 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med administrationsboer.
Stk. 4. Udgifter, der efter skattelovgivningen påhviler administra- tionsboet bestående af de forsikrede, udredes af administrationsboet ved administrator.
Stk. 5. Honorarer til administratorerne og andre udgifter i forbindel- se med administrationen udredes af administrationsboet. Honora- rernes størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet. Stk. 6. Administrationsboet er underlagt Finanstilsynets tilsyn
§ 254. Ved administrationens begyndelse skal de i § 167, stk. 1, nævnte registrerede aktiver straks overlades til administrationsboet. Administrationsboet ved administrator skal være berettiget til at råde over disse aktiver. For så vidt angår fondsaktiver, skal dette registreres i en værdipapircentral og, for så vidt angår fast ejendom, i tingbogen.
Stk. 2. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, oversender skifteretten straks de i stk. 1 nævnte aktiver til administrator.
Stk. 3. Administrator skal lade de registrerede aktiver vurdere i overensstemmelse med de gældende værdiansættelsesregler.
Stk. 4. De enkelte forsikrede kan ikke gøre krav gældende mod selskabet. Derimod kan administrator på administrationsboets vegne afkræve selskabet, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. stk. 3, mangler, for at de forsikringsmæssige hensættelser og anmeldte og forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 256 er dækket. Endvidere kan administrator på administrations- boets vegne kræve et beløb, der svarer til selskabets kapitalkrav opgjort ved administrationsboets begyndelse.
Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs efter, at admini- strationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for administra- tionsboet.
Stk. 6. Administrator skal forvalte de fra selskabet modtagne aktiver og kan hos selskabet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alt til administrationen nødvendigt materiale udleveret.
Stk. 7. Administrator skal respektere aftaler om netting ved slutafregning, jf. § 58 h i lov om værdipapirhandel m.v., af finansi- elle kontrakter, der kan indgå i gruppen af aktiver i medfør af § 159, stk. 1.
§ 255. Når forsikringsbestanden er taget under administration, kan genkøb af forsikringer ikke finde sted. Dog kan genkøbsværdien helt eller delvis anvendes til dækning af de i § 162, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.
§ 256. Administrator skal beregne de forsikringsmæssige hensæt- telser og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter for- sikringsaftalerne ved administrationens begyndelse.
Stk. 2. Forsikringskrav, som før administrationens begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de før dette tidspunkt gældende regler. Forsikringer, som forfalder senere, skal foreløbig kun udbetales med så stort et beløb, som administrator efter om- stændighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, jf. stk. 4, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan tilbagebetaling ikke kræves.
Stk. 3. De forsikringsmæssige hensættelser beregnes under anven- delse af det for selskabet anmeldte beregningsgrundlag, jf. § 20, medmindre administrator finder det nødvendigt at fastsætte et andet beregningsgrundlag, der anmeldes til Finanstilsynet.
Stk. 4. Fastsættelse af forsikringsbeløbene, herunder en eventuel nedsættelse heraf, jf. § 257, stk. 1, 4. pkt., eller § 258, stk. 1, 1. pkt., foretages i overensstemmelse med det efter stk. 3 gældende beregningsgrundlag og efter en fordeling af selskabets aktiver, der i det enkelte tilfælde må anses for rimelig under hensyn til forhol- dene i forsikringsbestanden, herunder indholdet af forsikringsafta- lerne.
§ 257. Administrator skal snarest muligt efter, at vurdering og be- regning i henhold til § 254, stk. 3, og § 256 har fundet sted, søge hele forsikringsbestanden overtaget af et eller flere forsikringssel- skaber. Indkommer der tilbud om en sådan overtagelse, skal admi- nistrator ansøge om økonomi- og erhvervsministerens tilladelse til overdragelsen. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem administrationsboet og det overtagende selskab, og af sådanne oplysninger om dette sel- skab, som økonomi- og erhvervsministeren finder nødvendige for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsik- ringstagerne. Medfører overenskomsten nedsættelse af forsikrings- beløbene eller ændring af forsikringsvilkårene, herunder af bonus- reglerne, skal dette angives.
Stk. 2. Medmindre økonomi- og erhvervsministeren på det forelig- gende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal inde- holde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstil- synet fastsat frist, der ikke må være kortere end 1 måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdra- gelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget. Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist træffer økonomi- og erhvervsministeren under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.
Stk. 4. Er overdragelsen sket på en sådan måde, at ikke alle admini- strationsboets aktiver er medgået, skal administrator afgive det overskydende beløb til selskabet eller dets bo.
§ 258. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i henhold til § 257, skal administrator foretage den endelige fastsættelse af forsik- ringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse samt eventuelle
Stk. 2. Ved registreringen indtræder det gensidige selskab i den i
§ 254, stk. 4, nævnte ret over for det tidligere selskab.
Stk. 3. Kan der ikke stiftes et nyt selskab, fortsættes administratio- nen, og administrator tager stilling til, om yderligere forsøg på at overføre forsikringerne til et nyt eller et andet selskab skal foretages.
§ 259. (Ophævet).
§ 260. (Ophævet).
§ 261. (Ophævet).
§ 262. (Ophævet).
§ 263. (Ophævet).
§ 265. (Ophævet).
§ 266. (Ophævet).
§ 267. (Ophævet).
§ 268. (Ophævet).
§ 269. (Ophævet).
§ 270. (Ophævet).
§ 271. (Ophævet).
§ 272. (Ophævet).
§ 274. (Ophævet).
§ 275. (Ophævet).
§ 276. (Ophævet).
§ 277. (Ophævet).
Kap. 17. (Ophævet)
§ 278. (Ophævet).
§ 280. (Ophævet).
§ 281. (Ophævet).
§ 282. (Ophævet).
§ 283. (Ophævet).
Afsnit VIII. Særlige regler for forsikringsselskaber
Kap. 18. Særlige regler for forsikringsselskaber Gensidige forsikringsselskabers medlemmer og disses hæftelse for selskabets forpligtelser
§ 284. Medlemmer af et gensidigt forsikringsselskab er selskabets forsikringstagere og kun disse.
Stk. 2. Hvis medlemmerne skal hæfte for selskabets forpligtelser, skal omfanget heraf fastsættes i vedtægterne.
Stk. 3. Medlemmernes hæftelse for selskabets forpligtelser kan kun gøres gældende af selskabet.
Stk. 4. Selskabets krav mod medlemmer til opfyldelse af hæftelsen for selskabets forpligtelser kan ikke overdrages eller pantsættes.
§ 285. Finanstilsynet kan fastsætte regler for de gensidige forsik- ringsselskaber vedrørende hæftelse for medlemmer og garanter, tilbagebetaling af garantikapital og betingelser for uddeling til medlemmerne af selskabets midler.
§ 286. Bliver et forsikringsselskab forsikringstager i et gensidigt selskab ved genforsikring, kan det med hjemmel i vedtægterne af- tales, at det skal være fritaget for medlemsansvar. Det samlede beløb af sådanne genforsikringer for egen regning må dog for livsforsikringer ikke overstige 10 pct. af det overtagende selskabs samlede forsikringssum. For livrenteforsikring skal ved denne be- regning forsikringssummen regnes lig 10 gange det årlige rentebe- løb. For skadesforsikring må præmien af sådanne genforsikringer ikke uden Finanstilsynets tilladelse overstige 10 pct. af selskabets samlede præmieindtægt.
Indbetaling af garantiandele m.v. i gensidige forsikrings- selskaber
§ 287. Et gensidigt forsikringsselskab må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne garantiandele.
Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskabs datterselskaber må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve garantiandele i modersel- skabet.
§ 288. I gensidige forsikringsselskaber skal der føres en bog over garantiandelene.
Stk. 2. Garantiandelene skal noteres i bogen med angivelse af ga- ranternes navn, stilling og bopæl.
Stk. 3. Selskabet skal give garantiandelen påtegning om noteringen, jf. stk. 2.
Generalforsamling i gensidige forsikringsselskaber
§ 289. Søgsmål i anledning af en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter, kan anlægges af en stemmeberettiget, et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.
Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.
Stk. 3. Tidsfristen efter stk. 2 finder ikke anvendelse, når
1) beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige stemmeberettigedes samtykke,
2) der ifølge selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutnin- gen af alle eller visse medlemmer, garanter eller stemmeberet- tigede og sådant samtykke ikke er givet,
3) indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er tilside- sat eller
4) den, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 2 år efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hen- syntagen til omstændighederne i øvrigt finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville føre til åbenbar ubillighed.
Stk. 4. Finder retten, at generalforsamlingsbeslutningen ikke er blevet til på lovlig måde eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter, jf. stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har gyldighed for samtlige medlemmer og garanter.
Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.
§ 290. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i henhold til den godkendte årsrapport for sidste regn- skabsår, overført overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af lov eller selskabets vedtægter, efter
Stk. 2. Som ekstraordinært udbytte kan anvendes midler, der er omfattet af stk. 1, og overskud i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, jf. § 183, stk. 2, i selskabsloven, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller bundet. Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår, kan ligeledes anvendes til ekstraordinært udbytte.
§ 291. Så længe selskabets basiskapital ikke opfylder kapitalkrave- ne i medfør af denne lov, kan der ikke udbetales udbytte eller ek- straordinært udbytte til aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige selskaber.
§ 292. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til aktionærerne ud over §§ 290 og 291 kun finde sted som udlod- ning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning, herunder ved likvidation. I gensidige selskaber kan ud- deling til medlemmer i øvrigt kun ske i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler.
Stk. 2. Udbytte eller ekstraordinært udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber må ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og i moderselskaber koncernens økonomiske stilling.
§ 293. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne indeholder bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond. Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraføres denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med den virkning, at midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerheds- fonden, kan fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog anvendes til dækning af tab ved afvikling af de forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de forsikrede.
Særlige regler for gensidige skadeforsikringsselskaber med begrænset formål
§ 294. Bestemmelserne i §§ 295-303 omfatter gensidige skadefor- sikringsselskaber, hvis vedtægter indeholder angivelse af
1) at selskabets formål er begrænset til at tegne forsikringer mod ulykke og sygdom således, at de forsikrede tillige er forsik- ringstagere, eller til at tegne forsikringer for husdyr,
2) at selskabet kun driver virksomhed her i landet,
3) at selskabet ikke tegner forsikringer for længere perioder end 1 år ad gangen,
4) at selskabet kun tegner direkte forsikringer,
6) mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne.
Stk. 2. Et gensidigt skadesforsikringsselskab omfattes ikke af be- stemmelserne i dette kapitel, såfremt
1) den årlige præmieindtægt overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb eller
2) mindre end halvdelen af den årlige præmieindtægt stammer fra fysiske personer, der er medlemmer af selskabet.
§ 295. Bestemmelserne i § 112, nr. 2, og § 126, stk. 2, finder ikke anvendelse ved stiftelse af selskaber, der omfattes af dette kapitel. Stk. 2. Det kan i vedtægterne bestemmes, at der ikke skal ansættes en direktion.
§ 296. Indtegning af medlemmer eller garanter kan ikke finde sted, inden udkast til vedtægter er affattet. Udkastet skal fremlægges ved indtegningen.
§ 297. (Ophævet).
§ 298. (Ophævet).
§ 299. Har selskabet ingen direktion, udføres de hverv, der i lov eller i medfør af lov er henlagt til direktionen, af bestyrelsen.
§ 300. (Ophævet).
§ 301. Gensidige skadeforsikringsselskaber, der omfattes af § 294, stk. 1, og som kun driver virksomhed inden for et snævert begrænset landområde, omfattes ikke af denne lovs bestemmelser, jf. dog stk. 2 og 3, såfremt de indtegnede forsikringer tilsammen ikke overstiger 3 mio. kr.
Stk. 2. Selskaber, der omfattes af stk. 1, skal dog betegne sig som gensidige. § 11, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Er et gensidigt skadeforsikringsselskab undergivet tilsyn i medfør af denne lov, forbliver selskabet under tilsyn, selv om det siden hen opfylder betingelserne for fritagelse efter stk. 1. Finan- stilsynet kan dog fritage selskabet for tilsyn, såfremt selskabet fremsætter anmodning herom i henhold til en generalforsamlings- beslutning.
§ 302. Finanstilsynet kan fritage et gensidigt skadeforsikringssel- skab, der omfattes af § 294, stk. 1, fra denne lovs bestemmelser, såfremt
1) de samlede forsikringer ikke overstiger 6 mio. kr. og selskabets risiko på en enkelt forsikring ikke overstiger 3 pct. af selska- bets samlede årlige præmieindtægt eller
2) selskabet kun tegner forsikringer inden for et begrænset land- område og alene for en enkelt forsikringsgren.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 1, tages ikke hensyn til, i hvilket omfang selskabet har afdækket sin risiko ved genforsikring. Stk. 3. Finanstilsynet kan anvende bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, selv om selskabet tegner forsikringer, som ikke er omfattet af § 294, stk. 1, nr. 1, når selskabet dog ikke tegner ansvarsforsikring, arbejds- skadeforsikring, motorkøretøjsforsikring, kautionsforsikring eller kreditforsikring.
Stk. 4. Et selskabs anmodning om fritagelse i henhold til stk. 1 skal være godkendt af generalforsamlingen.
§ 303. Fremsætter et gensidigt skadeforsikringsselskab, der omfattes af reglerne i dette kapitel, anmodning herom i henhold til general- forsamlingsbeslutning, kan Finanstilsynet bestemme, at selskabet skal være undergivet denne lov. Når sådan bestemmelse er truffet, kan dette kapitels bestemmelser dog på ny anvendes, såfremt Finan- stilsynet tillader det.
Særlige regler om tværgående pensionskasser
§ 304. Ved tværgående pensionskasser forstås foreninger eller sammenslutninger,
1) hvis medlemmer enten er uddannet inden for bestemte uddan- nelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art, og som har til formål som led i ansættelsesvilkårene eller som led i en anden tilknytning til en virksomhed at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmerne, eller
2) hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende inden for samme branche, og som har til formål at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmer.
§ 305. Bestemmelserne for gensidige livsforsikringsselskaber finder med de i stk. 2 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for de tværgående pensionskasser.
Stk. 2. § 284, stk. 2-4, finder ikke anvendelse på tværgående pen- sionskasser.
§ 306. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning af de tværgående pensionskassers medlemskreds og aktiviteter.
Særlige regler om arbejdsmarkedsrelaterede livsforsik- ringsaktieselskaber
§ 307. Ved et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab forstås et livsforsikringsaktieselskab, der
1) direkte eller indirekte fuldt ud ejes af forsikringstagernes faglige organisationer, eventuelt i fællesskab med de relevante branchers arbejdsgiverorganisationer,
2) er etableret som følge af en overenskomstmæssig aftale og
3) ifølge vedtægterne ikke udbetaler udbytte til ejerne.
Stk. 2. Af selskabets vedtægter skal ud over det i stk. 1, nr. 3, nævnte fremgå, at selskabet er et »arbejdsmarkedsrelateret livsfor- sikringsaktieselskab«.
Stk. 3. Afståelse af aktier i selskabet til andre end den i stk. 1, nr. 1, nævnte kreds eller ændring af selskabets vedtægter vedrørende de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2 nævnte forhold kan ikke ske uden Finan- stilsynets godkendelse. Finanstilsynets godkendelse kan alene meddeles, såfremt afståelsen eller vedtægtsændringen skønnes at være i de forsikredes interesse.
Stk. 4. Af selskabets vedtægter skal tillige fremgå, hvorledes der skal forholdes med selskabets formue, når der ikke længere er for- sikringsmæssige krav mod selskabet. Af vedtægtsbestemmelsen skal fremgå, at den skattefrit opsparede del af egenkapitalen skal anvendes til almennyttige eller velgørende formål.
Stk. 5. Overdrager selskabet sin forsikringsbestand, skal selskabet anvende den skattefrit opsparede del af egenkapitalen til fordel for de forsikrede. I tilfælde af overdragelse af en bestemt del af forsik- ringsbestanden er det alene den forholdsmæssige andel af den skattefrit opsparede del af egenkapitalen, der skal anvendes til fordel for de forsikrede.
Afsnit IX. (Ophævet)
Kap. 19. (Ophævet).
Indledende bestemmelser (Ophævet)
§ 308. (Ophævet).
§ 309. (Ophævet).
§ 310. (Ophævet).
§ 311. (Ophævet).
Tilladelse m.v. (Ophævet)
§ 312. (Ophævet).
§ 313. (Ophævet).
§ 314. (Ophævet).
Ejerforhold (Ophævet)
§ 315. (Ophævet).
Ledelse (Ophævet)
§ 316. (Ophævet).
Solvens (Ophævet)
§ 317. (Ophævet).
§ 318. (Ophævet).
§ 319. (Ophævet).
Midlernes anbringelse (Ophævet)
§ 320. (Ophævet).
§ 321. (Ophævet).
§ 322. (Ophævet).
§ 323. (Ophævet).
Regnskab og revision (Ophævet)
§ 324. (Ophævet).
§ 325. (Ophævet).
§ 326. (Ophævet).
Inddragelse af tilladelse og ophør (Ophævet)
§ 327. (Ophævet).
§ 328. (Ophævet).
§ 329. (Ophævet).
§ 330. (Ophævet).
Fusion m.v. (Ophævet)
§ 331. (Ophævet).
Videregivelse af oplysninger (Ophævet)
§ 332. (Ophævet).
Øvrige bestemmelser (Ophævet)
§ 333. (Ophævet).
Afsnit IX a. Penge- og Pensionspanelet
Kap. 19 a. Penge- og Pensionspanelet
§ 333 a. Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Penge- og Pensionspanelet, som består af en formand og 8 medlemmer. For- manden skal have særligt kendskab til forbrugeradfærd.
Stk. 2. Panelet udpeges efter følgende indstilling:
1) 1 medlem indstilles af Finansrådet og Børsmæglerforeningen i Danmark.
2) 1 medlem indstilles af Forsikring & Pension.
3) 1 medlem indstilles af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i forening eller hver for sig.
4) 1 medlem indstilles af InvesteringsForeningsRådet.
5) 1 medlem indstilles af Landsorganisationen i Danmark, Aka- demikernes Centralorganisation og Funktionærernes og Tje- nestemændenes Fællesråd i forening eller hver for sig.
6) 1 medlem indstilles af Dansk Aktionærforening.
7) 2 medlemmer indstilles af Forbrugerrådet.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger Penge- og Pen- sionspanelets medlemmer for op til 4 år ad gangen. Panelets for- mand og medlemmerne kan genudpeges.
Stk. 4. For hvert medlem udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter Penge- og Pen- sionspanelets forretningsorden.
§ 333 b. Penge- og Pensionspanelet har til formål på en objektiv måde at fremme forbrugernes interesse for og viden om finansielle produkter og ydelser.
Stk. 2. Panelet skal
1) udarbejde objektiv forbrugerinformation om finansielle pro- dukter og ydelser,
3) iværksætte og offentliggøre undersøgelser om forbrugerforhold på det finansielle område.
Stk. 3. Penge- og Pensionspanelets sekretariatsbistand stilles til rå- dighed af Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Afsnit X. Sparevirksomheder Kap. 20. Sparevirksomheder Tilladelse til sparevirksomheder
§ 334. Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i erhvervs- mæssigt eller som et væsentligt led i deres drift at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales fra offentligheden, og som anbringer de således modtagne midler på anden måde end ved indsættelse i et pengeinstitut, skal have tilladelse som sparevirksom- hed, hvis virksomheden ikke er
1) omfattet af § 7, stk. 1,
2) omfattet af § 8, stk. 1,
3) omfattet af § 11, stk. 1, eller
4) oprettet i henhold til særlig lov, eller hvis oprettelse ikke er godkendt i henhold til særlig lov.
Stk. 2. Virksomheder, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro.
§ 335. §§ 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse for sparevirksom- heder.
§ 336. § 15 finder tilsvarende anvendelse på sparevirksomheder. Stk. 2. For sparevirksomheder, der ikke er aktieselskaber, gælder selskabslovens bestemmelser om anmeldelse og registrering m.m. tilsvarende.
Ledelse
§ 337. §§ 70, 71 og 75 finder tilsvarende anvendelse på sparevirk- somheder.
Stk. 2. § 5, stk. 1, nr. 22-25, og § 72 a om finansielle virksomheders outsourcing finder tilsvarende anvendelse for sparevirksomheder.
§ 338. Vedtægterne skal angive indskydernes rettigheder og forplig- telser samt indeholde regler om virksomhedens organisation og ledelse m.v. og om midlernes anbringelse.
Kapital
§ 339. Sparevirksomheder skal have en egenkapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro.
Regnskab
§ 340. Regnskabsåret skal følge kalenderåret. Første regnskabspe- riode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst 18 måneder.
§ 341. Sparevirksomhedens reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Stk. 2. Sparevirksomheder skal have mindst én statsautoriseret re- visor.
Stk. 3. En kopi af den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrø- rende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for sparevirk- somheder om regnskab og revision.
Stk. 5. Ved anvendelse af digital kommunikation kan kravet om indsendelse af årsrapporter i flere eksemplarer, jf. stk. 1, fraviges.
Inddragelse af tilladelse og ophør
§ 342. Finder Finanstilsynet, at fortsættelse af en af denne lov om- fattet sparevirksomhed på det foreliggende grundlag vil være util- børlig af hensyn til indskydernes interesser, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen.
Stk. 2. De for pengeinstitutter gældende bestemmelser om inddra- gelse af tilladelse og ophør finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på sparevirksomheder.
Øvrige bestemmelser
§ 343. §§ 6, 6 a og 6 b, kapitel 21 om tilsyn, kapitel 22 om afgifter og kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på sparevirksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om minimumskrav til indholdet af kontrakter for særlige risikoafdækningsvirksomhe- der.
Afsnit X a. Investeringsrådgivere Kap. 20 a. Investeringsrådgivere Anvendelsesområde
§ 343 a. Virksomheder, der udøver investeringsrådgivning, jf. § 343 b, skal have tilladelse som investeringsrådgiver.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende:
1) Finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.
2) Kollektive investeringsordninger reguleret af lov om investe- ringsforeninger m.v. og investeringsinstitutter og pensionskas- ser, hvad enten de er koordineret på EU-plan eller ej, samt depositarer og ledere af sådanne institutter.
3) Rådgivning, der ydes til en modervirksomhed, dattervirksom- hed eller et af moderselskabets datterselskaber (datterselskab).
4) Rådgivning, der kun ydes lejlighedsvis i forbindelse med er- hvervsmæssig virksomhed, hvis denne anden virksomhed er reguleret ved lov eller andre fagetiske bestemmelser og disse bestemmelser ikke udelukker, at der ydes rådgivning.
5) Rådgivning, der alene vedrører medarbejderordninger.
6) Rådgivning, der ikke honoreres særskilt.
7) Det administrerende selskab i et forsikringsadministrationsfæl- lesskab.
Stk. 3. Investeringsrådgivning efter stk. 1 kan udøves af aktieselska- ber, partnerselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, inter- essentselskaber og enkeltmandsvirksomheder.
§ 343 b. Ved investeringsrådgivning forstås personlige anbefalinger til en kunde enten på anmodning eller på investeringsrådgiverens eget initiativ af en eller flere transaktioner i tilknytning til finansi- elle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 5.
Tilladelse
§ 343 c. Finanstilsynet skal give tilladelse til udøvelse af investe- ringsrådgivning, når
1) medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 64,
2) virksomheden har tegnet en ansvarsforsikring, der dækker hele Unionen, eller anden tilsvarende garanti mod erstatnings- krav som følge af pligtforsømmelse med en dækning på mindst 1 mio. euro for hvert erstatningskrav, dog mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav,
3) virksomhedens forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige,
4) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark,
5) ejerne af kvalificerede andele opfylder kravene i §§ 61-62 og
6) betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, er opfyldt.
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde
2) oplysninger om, i hvilke medlemsstater inden for Den Euro- pæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der ønskes udøvet aktivitet, og
3) oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og virk- somhedens organisation.
Stk. 3. § 14, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse efter stk. 1, foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de nødvendige registreringer.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2, nævnte ansvarsforsikring.
§ 343 d. Investeringsrådgivere kan udøve investeringsrådgivning og virksomhed, der er accessorisk hertil, jf. bilag 4, afsnit B, nr. 3,
Udenlandske investeringsrådgivere
§ 343 e. § 30, stk. 1, 4 og 10, og § 31, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller fra et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Danske investeringsrådgivere i udlandet
§ 343 f. § 38, stk. 1, nr. 1-4, stk. 2, 4, 5 og 6, og § 39, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere her i landet, der ønsker at udøve investeringsrådgivning i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2. Samtidig med fremsendelse af oplysninger i medfør af § 38, stk. 2, oplyser Finanstilsynet, at investeringsrådgiveren ikke er dækket af en garantiordning her i landet og baggrunden herfor.
Stk. 3. En investeringsrådgiver er forpligtet til at meddele Finanstil- synet og værtslandet enhver ændring af de i § 39, stk. 1 og 2, nævnte forhold, senest 1 måned før ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen, senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt.
God skik
§ 343 g. § 43, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse for inve- steringsrådgivere.
Ledelse og ejerforhold
§ 343 h. §§ 61-63 finder tilsvarende anvendelse for investerings- rådgivere.
§ 343 i. § 64, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse for investe- ringsrådgivere.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når investeringsrådgiv- ning ikke drives i selskabsform.
§ 343 j. En investeringsrådgiver skal organisere og indrette virk- somheden på en måde, der sikrer, at risikoen for interessekonflikter mellem rådgiveren og kunden begrænses mest muligt.
Inddragelse af tilladelse
§ 343 k. § 223 og § 224, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere.
Stk. 2. Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen, hvis der ikke længere er tegnet en ansvarsforsikring, jf. § 343 c, stk. 1, nr. 2.
§ 343 l. En investeringsrådgivers tilladelse bortfalder, når investe- ringsrådgiveren erklæres konkurs eller investeringsvirksomheden ophører på anden måde.
Stk. 2. Drives investeringsrådgivning i enkeltmandsvirksomhed, bortfalder tilladelsen, når investeringsrådgiveren dør.
Tilsyn
§ 343 m. § 344, stk. 1, § 345, § 346, § 348, stk. 2, og §§ 351, 352 og 354-356 finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere. Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345, stk. 2.
Stk. 3. §§ 6, 6 a og 6 b om digital kommunikation finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere.
§ 343 n. Virksomheder, der yder investeringsrådgivning, skal en gang om året indsende erklæring om, at virksomheden opfylder betingelserne for at få tilladelse efter § 343 c.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede erklæring skal være underskrevet af selskabets bestyrelse og direktion. Hvis virksomheden ikke drives i selskabsform, skal erklæringen underskrives af den daglige ledelse.
Afsnit X b. Kreditvurderingsbureauer
Kap. 20 b. Kreditvurderingsbureauer
§ 343 o. Ved et kreditvurderingsbureau forstås i denne lov et kre- ditvurderingsbureau som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer.
§ 343 p. Finanstilsynet udfører de tilsynsopgaver, som Den Euro- pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed uddelegerer til Finanstilsynet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning om kreditvurderingsbureauer. Endvidere bistår Finanstilsynet på anmodning Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn- dighed med at udføre dens opgaver i forbindelse med undersøgelser af kreditvurderingsbureauer og kontroller på stedet.
Afsnit X c. Fælles datacentraler
Kap. 20 c. Fælles datacentraler
§ 343 q. Ved fælles datacentraler forstås i denne lov virksomheder, hvis væsentligste aktiviteter omfatter it-drifts- eller -udviklingsop- gaver for flere finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk- somheder eller sådanne virksomheders dattervirksomheder, og som overvejende er ejet af
1) en eller flere finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk- somheder eller sådanne virksomheders dattervirksomheder i forening eller
2) en eller flere foreninger, hvis medlemmer overvejende er fi- nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder eller sådanne virksomheders dattervirksomheder.
Stk. 2. Reglerne i dette kapitel gælder også for datacentraler, der udfører væsentlig it-drift for den fælles betalingsinfrastruktur, så- fremt flere finansielle virksomheder har væsentlige ejerandele i den fælles datacentral.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undtagelsesvis, hvis særlige grunde gør sig gældende, dispensere fra stk. 1 og 2. Dispensationer skal være tidsbegrænsede, men kan fornyes.
§ 343 r. Reglerne om betryggende kontrol- og sikringsforanstalt- ninger på it-området, der er udstedt i medfør af denne lovs § 71, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler.
Stk. 2. Reglerne om outsourcing udstedt i medfør af § 72 a finder tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler, hvis de fælles data- centraler outsourcer væsentlige it-opgaver, der udføres for virksom- heder omfattet af lovens § 5, stk. 1.
Stk. 3. §§ 6, 6 a og 6 b om digital kommunikation finder tilsvarende anvendelse for fælles datacentraler.
Afsnit X d. Det Systemiske Risikoråd
Kap. 20 d. Det Systemiske Risikoråd
§ 343 s. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Det Systemiske Risikoråd, som består af 10 medlemmer. Rådet sammensættes så- ledes:
1) 2 medlemmer indstilles af Danmarks Nationalbank, hvoraf den ene skal være formanden for Danmarks Nationalbanks direktion. Formanden for Danmarks Nationalbanks direktion varetager formandskabet for rådet.
2) 2 medlemmer indstilles af Finanstilsynet.
3) 1 medlem indstilles af hvert af henholdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Inden- rigsministeriet.
4) 3 medlemmer indstilles af Erhvervs- og Vækstministeriet efter høring af Danmarks Nationalbank. Medlemmerne skal være uafhængige eksperter med viden om finansielle forhold.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udpeger medlemmerne af Det Systemiske Risikoråd og suppleanter herfor. Medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen og kan genudpeges.
Stk. 3. Det Systemiske Risikoråd er et rådgivende råd, som har til opgave at
1) identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Dan- mark,
2) udtale sig gennem observationer om systemiske finansielle risici,
3) komme med advarsler om opbygningen af systemiske finansi- elle risici,
5) blive hørt om advarsler og henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB).
Stk. 4. Det Systemiske Risikoråds advarsler og henstillinger givet i medfør af stk. 3, nr. 3 og 4, vil som udgangspunkt kunne rettes mod Finanstilsynet og, hvis det vedrører lovgivning, mod regerin- gen.
Stk. 5. Det Systemiske Risikoråd træffer beslutning om at afgive observationer, advarsler og henstillinger med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen. Når rådet afgiver observationer, advarsler og henstillinger rettet mod regeringen, skal disse indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter.
Stk. 6. Observationer, advarsler og henstillinger givet i medfør af stk. 3, nr. 2-4, skal offentliggøres. Det Systemiske Risikoråd kan dog f.eks. af hensyn til den finansielle stabilitet træffe beslutning om, at der er tale om en fortrolig advarsel eller henstilling, som ikke skal offentliggøres.
Stk. 7. Finanstilsynet, relevante ministerier og Danmarks National- bank er forpligtet til at udlevere relevante oplysninger, herunder oplysninger om specifikke institutter m.v., og udlevere relevante dokumenter m.v. på anmodning fra rådet, hvis rådet vurderer, at oplysningerne er nødvendige, for at rådet kan udføre sine opgaver. Fortrolige statistiske oplysninger, som Danmarks Nationalbank har indhentet i henhold til § 14 a, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Na- tionalbank, herunder oplysninger på individniveau, hvor det er muligt direkte eller indirekte at identificere enkeltindivider eller virksomheder, kan af Danmarks Nationalbank på anmodning fra rådet videregives til rådet, hvis rådet vurderer, at oplysningerne er nødvendige, for at rådet kan udføre sine opgaver.
Stk. 8. Danmarks Nationalbank er sekretariat for Det Systemiske Risikoråd. Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet deltager i se- kretariatet.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter forretningsordenen for Det Systemiske Risikoråd efter indstilling fra rådet.
Afsnit X e. Fastsættelse af referencerenter Kap. 20 e. Fastsættelse af referencerenter Tilsyn
§ 343 t. Ved fastsættelsen af referencerenter skal stillerne sikre, at rammerne for fastsættelsen er betryggende for kreditinstitutter og disses kunder.
Stk. 2. Ved stillere af referencerenter forstås kreditinstitutter, der ved indberetninger bidrager til fastsættelsen af referencerenter.
Stk. 3. Finanstilsynet fører tilsyn med, at rammerne for fastsættelsen af referencerenter er betryggende, jf. stk. 1, herunder at stillerne har tilstrækkelige retningslinjer og kontroller m.v.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte tilsyn, herunder om krav til dokumentation, udarbejdelse af retningslinjer, gennemførelse af kontroller, og ekstern revision m.v.
§ 343 u. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 347, stk. 1-4, om fastsættelsen af referencerenter til brug for Det Europæiske System af Centralbanker, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Til- synsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsord- ninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig- hed samt organer etableret af disse, under forudsætning af at mod- tagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
Afsnit XI. Tilsyn og Afgifter
Kap. 21. Tilsyn m.v.
Generelle regler om tilsyn
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 samt i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. lov om værdipapirhan- del m.v. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.
Stk. 2. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fører
Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i di- rektiver tilsyn med likviditeten i filialerne.
Stk. 3. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirk- somhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og til- liden til de finansielle virksomheder og markeder. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år solvens- behovet hos de penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejdende kapital på mere end 250 mio. kr. Finanstilsynets direktion har an- svaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
Stk. 4. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer belig- gende her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for betydningsfulde fili- aler og datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede koncern.
Stk. 5. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at ud- førelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet. Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bi- stand.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmel- ser herom fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 8. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i kon- cernen.
§ 345. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Det Finansielle Råd, som består af 14 medlemmer. Rådet sammensættes således:
1) 1 formand og 1 næstformand, hvoraf en har juridisk og finan- siel indsigt og en har økonomisk indsigt.
2) 1 medlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab.
3) 1 medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmar- kedsforhold.
4) 1 medlem med økonomisk og finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.
5) 2 medlemmer med særlig indsigt i forbrugerforhold, som indstilles af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i forening eller hver for sig.
6) 1 medlem med praktisk og teoretisk regnskabsmæssig sagkund- skab, som indstilles af FSR - danske revisorer.
7) 2 medlemmer med særlig indsigt i erhvervslivet og værdipa- pirudstedelse, som indstilles af DI, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarer i forening eller hver for sig.
8) 1 medlem med særlig indsigt i realkreditobligationsudstedelse, som indstilles af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i forening eller hver for sig.
9) 2 medlemmer med særlig indsigt i pengeinstitutområdet og værdipapirhandel, som indstilles af Finansrådet, Den Danske Børsmæglerforening, Den Danske Fondsmæglerforening og Investeringsforeningsrådet i forening eller hver for sig.
10) 1 medlem med særlig indsigt i forsikringsselskabernes forhold, som indstilles af Forsikring & Pension, FMF - Forsikrings- mæglerforeningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening eller hver for sig.
Stk. 2. Det Finansielle Råd
1) træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter og i til- synssager, der har videregående betydelige følger for finansi- elle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder,
2) træffer afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1,
3) træffer beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning og
4) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed og rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af regler.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren udpeger rådets medlemmer for op til 4 år ad gangen. Medlemmerne kan genudpeges.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren udpeger for hvert medlem 1 suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlem- mets vegne. For det medlem, der indstilles efter stk. 1, nr. 6, udpe- ges dog 3 suppleanter. Suppleanter udpeges for en periode, der svarer til perioden for det medlem af rådet, som den pågældende er udpeget for.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren udpeger 2 særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 4-8, og op til 4 særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 9 og 10. Er- hvervs- og vækstministeren udarbejder i forbindelse med fastsæt- telsen af rådets forretningsorden, jf. stk. 11, en liste over de organi- sationer, der har ret til at indstille særligt sagkyndige. De særligt sagkyndige kan efter formandens beslutning deltage i rådets møder uden stemmeret. Dog kan der højst deltage 2 særligt sagkyndige for hvert medlem ved behandling af de enkelte sager på rådsmøde- rne.
Stk. 6. Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre udpeger hver 1 særligt sagkyndig, som efter formandens beslutning kan deltage i rådets møder uden stemmeret.
Stk. 7. Ved rådets behandling af sager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerombuds- manden har i sager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning samme beføjelser som rådets medlemmer.
Stk. 8. I sager, hvor der skal foretages partshøring efter forvaltnings- loven, omfatter adgangen til partshøring tillige udkastet til afgørelse. Stk. 9. § 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmerne og supple- anterne af rådet samt særligt sagkyndige og Forbrugerombudsman- den. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplys- ning.
Stk. 10. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemme- lighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 11. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om mulighed for at få foretræde for rådet. Forretningsordenen godkendes af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 12. Rådet kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr. 1 og 3, til Finanstilsynet.
§ 345 a. Økonomi- og erhvervsministeren godkender satser for gebyrer, indskud og løbende bidrag til administration og reserve- fondsopbygning m.v. for lån, der finansieres med realkreditobliga- tioner, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og hvortil der ydes statsstøtte, bortset fra lån inden for jordbrugsområdet.
§ 346. Finanstilsynet skal undersøge de finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders og fælles datacentralers forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspek- tioner i den enkelte virksomhed. Finanstilsynet kan endvidere fore- tage inspektionsbesøg i sparevirksomheder.
Stk. 2. Efter inspektion i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed skal der afholdes et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektio- nen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.
Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens besty- relse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef.
Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Euro- pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske finansielle virksomheder med hjemsted i det pågældende land. For så vidt angår forsikringsselskaber, deltager Finanstilsynet i den i 1. pkt. nævnte inspektion eller kan efter an- modning fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland på dennes vegne i særlige tilfælde foretage inspektion af filialen alene. For så vidt angår investeringsselskaber og administrationsselskaber, kan Finanstilsynet efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filia- lens hjemland foretage den i 1. pkt. nævnte inspektion i filialen. Stk. 5. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Euro- pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan med Finanstilsynets tilladelse fore- tage verifikation af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende finansielle holdingvirksomheder, finansielle virksomheder, finan- sieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk finan- siel virksomhed, der er underlagt supplerende tilsyn af den pågæl- dende tilsynsmyndighed efter bestemmelser fastsat i direktiver på det finansielle område.
§ 346 a. Finanstilsynet kan samarbejde med andre danske myndig- heder for at sikre overholdelse af loven og af regler udstedt i medfør af loven vedrørende investeringsforvaltningsselskabers administra- tion af danske UCITS og foreninger godkendt af Finanstilsynet og UCITS med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finan- sielle område, og depotselskabsfunktionen for de nævnte UCITS og foreninger. Finanstilsynet kan delegere opgaver til andre myn- digheder, der er danske, organer eller personer.
§ 346 b. Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke til at påse overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, vedrørende investeringsforvalt- ningsselskabers administration af UCITS med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ved tilsynsaktivi- teter, kontroller på stedet eller inspektioner på en anden medlems- stats område.
§ 346 c. Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myn- digheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ- de, om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder investeringsforvaltnings- selskaber, der administrerer UCITS, der er under tilsyn i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller en dansk UCITS, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre med- lemslande.
Stk. 2. Såfremt en kompetent myndighed i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anmoder Finanstilsynet om at medvirke til en kontrol eller undersøgelse af en udenlandsk UCITS, der er under tilsyn af den pågældende kompetente myndig- hed, jf. stk. 1, men administreres af et dansk investeringsforvalt- ningsselskab eller en dansk UCITS, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet
1) gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv,
2) tillade, at den anmodende myndighed selv gennemfører kon- trollen eller undersøgelsen, eller
3) lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.
Stk. 3. Modsætter et dansk investeringsforvaltningsselskab sig en kompentent udenlandsk myndigheds undersøgelse, jf. stk. 2, kan undersøgelsen kun foretages med Finanstilsynets medvirken.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om samarbejde med kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæ- iske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
§ 347. De finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe- der, fælles datacentraler, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. I overensstemmelse med bestemmelser fastsat i direk- tiver gælder dette tilsvarende for udenlandske kreditinstitutter, ad- ministrationsselskaber og investeringsselskaber, der udøver virk- somhed her i landet gennem etablering af filial eller udbud af finan- sielle tjenesteydelser.
Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en finansiel virksomhed og dens filialer, en finansiel holdingvirksomhed eller en fælles datacentral med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektio- ner.
Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en finan- siel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virk- somheder, med hvilke den finansielle virksomhed eller den finan- sielle holdingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbin- delse.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnska- ber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspa- pirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Fi- nanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 5. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 354, stk. 6, nr. 20 og 24, nævnte myndigheder.
§ 347 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om
Finanstilsynets vurdering af den finansielle virksomhed og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før den finansielle virksomhed.
§ 347 b. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en fælles datacentral at lade fo- retage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed, den finansielle holding- virksomhed eller den fælles datacentral, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virk- somheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Resultatet af den uvildige undersø- gelse skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestem- me, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med un- dersøgelsen.
Stk. 2. Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral udpeger de sagkyn- dige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstil- synet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.
Stk. 3. Den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksom- hed eller den fælles datacentral skal give de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvil- dige undersøgelse.
Stk. 4. De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skrift- lige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet, senest samtidig med at rapporten udleveres til den finansielle virksomhed, den fi- nansielle holdingvirksomhed eller den fælles datacentral.
Stk. 5. De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet op- lysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsent- lig betydning for virksomhedens risikoprofil eller forretningsmodel, som kan medføre en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse. Stk. 6. Hvis den sagkyndige person på grund af dennes særlige forhold ikke kan videregive oplysningerne i henhold til stk. 4 og 5 til Finanstilsynet, kan underretning af Finanstilsynet ske af andre end den sagkyndige person, herunder af den finansielle virksomhed, den finansielle holdningvirksomhed eller den fælles datacentral.
§ 348. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Forbrugerombuds- manden kan endvidere behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af denne lovs
§ 43, stk. 3. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1,
Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med §§ 43, 57 og 72. Finanstilsynet kan i den forbin- delse foretage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaber og investeringsselskaber.
§ 348 a. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab, som følge af at virksomheden har overtrådt § 43, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i medfør af § 43, stk. 2.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden har uanset § 354 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1.
§ 349. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomheds ledelse at lade udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisions- chef skal ved underskrift på påbuddet over for Finanstilsynet be- kræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen.
Stk. 2. Redegørelsen skal
1) være vedlagt en udtalelse fra virksomhedens eksterne revisor, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne,
2) forelægges virksomhedens bestyrelse til godkendelse og
3) indsendes i kopi til Finanstilsynet.
§ 350. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstalt- ninger, hvis
1) virksomhedens økonomiske stilling er således forringet, at indskydernes, de forsikredes, obligationsejernes, de danske UCITS', specialforeningernes, godkendte fåmandsforeningers, hedgeforeningers, andre kollektive investeringsordningers eller øvrige investorers interesser er udsat for fare, eller
2) der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økono- miske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.
Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke foretaget inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse. Stk. 3. For forsikringsselskaber gælder endvidere §§ 248-252.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en koncern, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, hvis der er betydelig risiko for, at koncer- nens økonomiske stilling udvikler sig således, at koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til koncernen.
§ 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør i den finansielle virksomhed inden for en af Finanstil- synet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en fi- nansiel virksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstil- synet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2, nr. 1. Finanstil- synet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finan- stilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 64, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af den finansielle virksomhed og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finan- stilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbage- kalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finan- stilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på- gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsæt- tes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Stk. 7. Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere ind- drage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et besty- relsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.
§ 352. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finansielle marked, samt offentliggøre resultaterne af disse.
§ 352 a. I tilfælde, hvor en finansiel virksomhed er erklæret kon- kurs, størstedelen af den finansielle virksomheds drift er ophørt eller overdraget, eller hvor et forsikringsselskabs forsikringsbestand er taget under administration, udarbejder Finanstilsynet en redegø- relse for årsagerne hertil, hvis et af nedennævnte forhold er indtruf- fet i forbindelse med eller i en kortere periode forud for virksomhe- dens konkurs m.v.:
1) Finansiel Stabilitet A/S har medvirket ved overdragelsen af virksomheden, jf. §§ 7 eller 8 i lov om finansiel stabilitet, eller staten har lidt tab på en individuel statsgaranti i medfør af § 16 a i lov om finansiel stabilitet.
2) Staten har lidt tab på kapital indskudt i virksomheden i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter eller på ejerbeviser, som staten har erhvervet som led i konverteringen af sådan kapital.
3) Staten i øvrigt har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for virksomheden, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af virksomheden.
Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen efter stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 354 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende finansielle virksomhed.
Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen m.v.
Stk. 4. Finanstilsynets pligt til at udarbejde en redegørelse efter stk. 1 omfatter også de finansielle virksomheder, som opfyldte be- stemmelsens krav efter den 1. marts 2009.
§ 353. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god skik samt regler om prisoplysning og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 43, stk. 2 og 3.
§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens
§§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsy- nets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløs- ningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om
1) god skik og prisoplysning, jf. § 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør af denne bestemmelse,
2) hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital i form af mas- segældsbreve, jf. § 45,
3) tegning af kapitalindskud, jf. § 46,
4) forbrugerbeskyttelse, jf. bekendtgørelser om puljepension og anbringelse af midler i værdipapirer udstedt i medfør af § 50, stk. 2,
5) dækning af Garantifonden for Indskydere og Investorer, jf. § 51,
6) depotselskabers uafhængighed, jf. § 52,
7) nedbringelse af realkreditlån ydet i strid med lov om realkre- ditlån og realkreditobligationer, jf. § 53, stk. 1,
8) aftale om placering af kunders porteføljemidler, jf. § 54, stk. 2,
9) forbud mod indgåelse af visse livsforsikringsaftaler, jf. § 55, stk. 1,
10) information ved indgåelse af forsikringsaftaler og under det løbende kundeforhold, jf. bekendtgørelser udstedt i medfør af § 56,
11) opsigelsesvarsel for forbrugerforsikringer, jf. § 57, stk. 1,
12) pligten til at overtage en bygningsforsikring, jf. § 59, stk. 1, og
13) forbud mod at bringe en bygningsbrandforsikring til ophør, jf. § 60, stk. 1.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og såfremt oplys- ningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1) Det Systemiske Risikoråd.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller til- synslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler af- gørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
5) Folketingets Ombudsmand.
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel virksom- heds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krise- håndtering af finansielle virksomheder, når der træffes beslut- ning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamen- tariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en nødlidende finansiel virksomhed, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.
11) De af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer efter § 144, stk. 5, 2. pkt., og efter § 16 g, stk. 9, i lov om finansiel stabilitet.
12) Kurator, skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation, konkursbehand- ling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksomheds regn- skaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
13) Institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsik- ringsgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
14) Finansiel Stabilitet A/S, under forudsætning af at Finansiel Stabilitet A/S har behov herfor til varetagelse af sine opgaver.
15) Erhvervs- og Vækstministeriet i sager om behandling af an- søgninger om og sager om statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.
16) Udvalg, grupper m.v. nedsat af erhvervs- og vækstministeren, der har til formål at drøfte og koordinere indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet.
17) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når oplysningerne vedrører en fond eller forening omfattet af §§ 207, 214, 214 a eller 222 og oplysningerne vurderes at have betydning for styrelsens tilsynsopgaver.
18) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Eu- ropæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Cen- tralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhånd- teringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
19) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
20) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået af- tale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investe- ringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer eller med kapitalmar- kederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomhe- ders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagel- sen af deres opgaver.
21) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
22) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en finansiel virksomhed.
23) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
24) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæ- iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle
virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer eller med kapitalmarkederne og or- ganer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 11 og 12.
25) Told- og skatteforvaltningen i sager omfattet af skattekontrol- loven § 6 D, stk. 2.
26) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
27) Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet på Færøerne og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på Færøerne.
28) Det grønlandske landsstyremedlem for Erhverv og Arbejds- marked som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndtering af finansielle virksom- heder i Grønland.
29) Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende en færøsk fi- nansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af færøske finansielle virksomheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt Færøernes landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
30) Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende en grønland- sk finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af grønlandske finansielle virk- somheder, når der træffes beslutning om, hvorvidt Grønlands landsstyre skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Til- svarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
31) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område under forudsætning af, at modtagerne er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, jf. dog stk. 12.
Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplys- ninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger un- dergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6, nr. 23, kan uanset tavshedspligten som nævnt i stk. 7 udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds- markedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse og på den anden side Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.
Stk. 9. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere admini- strativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 10. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Fol- ketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. For realkreditinstitutter gælder begrænsningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøer- nes Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 29, og til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 30, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar 2006.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24, kan alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 24 og 30, af fortrolige oplys- ninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ- de, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har af- givet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
Stk. 13. Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forplig- telser over for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de pågældende virksomheder underretning herom.
§ 354 a. Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til § 345, stk. 2, nr. 1, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tids- punktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel
m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kom- menterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksom- heden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmø- de. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi- nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmesi- de. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 345, stk. 2, nr. 3, og Fi- nanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bøde- forelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentlig- gørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhe- dens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hur- tigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse på- krævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentlig- gørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte ad- gang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dom- men, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bøde- vedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virk- somhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måne-
der, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræ- sentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Finan- stilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offent- liggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 eller 2 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offent- liggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundefor- hold eller oplysninger omfattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.
§ 354 b. Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af følgende bestemmelser:
1) God skik og prisoplysning, jf. § 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf,
2) hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital i form af mas- segældsbreve, jf. § 45,
3) tegning af kapitalindskud, jf. § 46,
4) forbrugerbeskyttelse, jf. bekendtgørelser om puljepension og anbringelse af midler i værdipapirer udstedt i medfør af § 50, stk. 2,
5) dækning af Garantifonden for Indskydere og Investorer, jf. § 51,
6) depotselskabers uafhængighed, jf. § 52,
7) nedbringelse af realkreditlån ydet i strid med lov om realkre- ditlån og realkreditobligationer, jf. § 53, stk. 1,
8) aftale om placering af kunders porteføljemidler, jf. § 54, stk. 2,
9) forbud mod indgåelse af visse livsforsikringsaftaler, jf. § 55, stk. 1,
10) information ved indgåelse af forsikringsaftaler og under det løbende kundeforhold, jf. bekendtgørelser udstedt i medfør af § 56,
11) opsigelsesvarsel for forbrugerforsikringer, jf. § 57, stk. 1,
12) pligten til at overtage en bygningsforsikring, jf. § 59, stk. 1, og
13) forbud mod at bringe en bygningsbrandforsikring til ophør, jf. § 60, stk. 1.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, der overtræder forbuddet mod at udøve finansiel virksomhed uden tilladelse, jf. §§ 7-11 og 334.
§ 354 c. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysninger om sanktio- ner, der er pålagt en finansiel virksomhed efter § 373, stk. 2, for overtrædelse af artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, medmindre sådan offent- liggørelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
§ 354 d. Såfremt en finansiel virksomhed har videregivet oplysnin- ger om den finansielle virksomhed og disse er kommet offentlighe- den til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at of-
fentliggøre berigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og
2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirk- ning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finan- sielle stabilitet generelt.
Stk. 2. Såfremt virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbud- det meddelt efter stk. 1.
§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holding- virksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end virksomheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:
1) Modervirksomheden, hvor denne er en finansiel holdingvirk- somhed eller en finansiel virksomhed.
2) Virksomheder, med hvilke en finansiel virksomhed har en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 347, stk. 3.
3) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til afgørelse af, om denne er omfattet af bestem- melserne i denne lov, jf. § 347, stk. 4.
4) En person som Finanstilsynet modtager oplysninger om i forbindelse med godkendelse i medfør af § 64, stk. 1 og 2.
5) Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelse, jf. §§ 61, 61 a og 61 b, samt når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 62, stk. 1-3.
6) Revisor i en finansiel virksomhed, når Finanstilsynet afsætter denne eller påbyder denne at give oplysninger om virksomhe- dens forhold, samt i sager vedrørende forbud mod, at en revisor har lån m.v. i den finansielle virksomhed, som revisor revide- rer, jf. § 199, stk. 4-6 og 8.
7) Virksomheder, hvortil et pengeinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller realkreditinstitut har en sådan tilknytning, at denne efter Finanstilsynets afgørelse skal medtages i konsolideringen, jf. § 177, stk. 1.
9) Et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direk- tion eller en kapitalejer, når tilsynet nægter en finansiel virk- somhed tilladelse eller inddrager denne helt eller delvis, jf. § 14, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, § 224 og § 225, stk. 1.
10) Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelser til en finansiel virksomhed, når tilladelse nægtes eller inddrages efter § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, og § 224.
11) Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksomheden at benytte ord, der er omfattet af finansielle virksomheders eneret til navn, jf. § 7, stk. 5, § 8, stk. 5, § 9, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., og § 11, stk. 3.
12) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, 3 og 4, § 8, stk. 1 og 3, § 9, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1 og 3, og § 11, stk. 1, uden tilladelse.
13) Den, over for hvem Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan tilbyde investeringsservice uden tilladelse, jf. § 9, stk. 11.
14) UCITS, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger, når Finanstilsynet træffer afgørelse i en sag vedrørende det investeringsforvalt- ningsselskab, som administrerer den pågældende UCITS, specialforeningen, fåmandsforeningen eller den kollektive investeringsordning.
15) Den ansvarshavende aktuar, når denne ikke har opfyldt sin oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 108, stk. 5, 1. pkt.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en ansvarsha- vende aktuar, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbej- dere i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende. Det samme gælder for en likvidator, en ad- ministrator af en livsforsikringsbestand og en administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer.
Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser truffet som led i tilsynets kontrol af regnskaber aflagt efter reglerne i denne lovs kapitel 13 og de regler, der er udstedt i medfør af § 196, og af koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstan- darder anses i øvrigt enhver, som Finanstilsynet anser som part i sagen.
Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser er truffet efter den 8. oktober 1998, for realkreditinstitutter dog efter den 20. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9, er partsstatus og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2004. For investeringsforvalt- ningsselskaber er partsstatus og partsbeføjelser begrænset til for- hold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2004. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse er truffet efter den 1. juli 2009.
Stk. 6. Finanstilsynet kan, når tilsynet tager en sag op om videregi- velse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9, give visse partsbeføjel- ser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene gives, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågælden- de. Partsbeføjelser skal gives under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn. Partsbeføjelserne er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2004.
§ 356. Medarbejderne i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virk- somheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer. De må heller ikke uden tilladelse fra økonomi- og erhvervsministe- ren eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.
Stk. 2. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke for egen regning ud- føre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. § 77, stk. 1. Økono- mi- og erhvervsministeren skal for Finanstilsynets direktør, vicedi- rektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indbe- retning af formuedispositioner.
Stk. 3. Direktøren for Finanstilsynet må ikke uden økonomi- og erhvervsministerens tilladelse indgå engagement med eller stille sikkerhed over for finansielle virksomheder. For andre medarbej- dere i Finanstilsynet udarbejder økonomi- og erhvervsministeren nærmere retningslinjer for godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser over for finansielle virksomheder. Retnings- linjerne kan foreskrive forskellige godkendelsesprocedurer for de enkelte medarbejderkategorier.
Frister
§ 357. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begyn- der at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dags- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugeda- gen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Stk. 5. Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, grund- lovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Særlige regler for forsikringsselskaber om tilsyn
§ 358. Beslutning om, at nye aktier skal kunne indbetales ved konvertering af gæld i medfør af § 161 i selskabsloven, skal god- kendes af Finanstilsynet.
§ 359. Forsikringsselskaber, filialer af udenlandske selskaber, som har fået tilladelse af Finanstilsynet, og de af denne lov omfattede pensionskasser registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Kap. 22. Afgifter
§ 360. Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt udgifter til advokater og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370.
Stk. 2. Finanstilsynets bevilling som opgjort efter stk. 1 dækkes endvidere af afgifter fra de almennyttige organisationer, som i medfør af § 16, stk. 4, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme har anmodet om registrering hos Finanstilsynet, jf. § 361, stk. 1, nr. 19.
Stk. 3. Opgaver, som Finanstilsynet udfører i henhold til § 344, stk. 5, mod betaling, faktureres særskilt og medregnes ikke i afgifts- opkrævningen efter stk. 1.
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et grundbeløb i afgift til Finanstilsynet:
1) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler 510.000 kr.
2) ATP-fonden (tillægspension, midlertidig pensionsopsparing og særlig pensionsopsparing) betaler 1.180.000 kr.
3) Operatører af regulerede markeder og alternative markedsplad- ser betaler et grundbeløb på 12.000 kr. pr. selskab, hvis vær- dipapirer er optaget til handel ultimo det foregående år.
4) Garantifonden for indskydere og investorer betaler 95.000 kr.
5) Hver finansiel holdingvirksomhed betaler 5.000 kr.
6) Hver udsteder af collateralized mortgage obligations og lig- nende virksomheder betaler 10.000 kr. pr. serie.
7) Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler 670.000 kr.
8) Værdipapircentralen A/S betaler 1.840.000 kr.
9) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber betaler 50.000 kr.
10) Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen af året, betaler 40.000 kr. årligt. Hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ved udgangen af året, betales 20.000 kr. årligt, og hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på under 250 mio. kr. ved udgan- gen af året betales 10.000 kr. årligt. Afdelinger af danske UCITS og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, betaler 5.000 kr. årligt.
11) Genforsikringsmæglerselskaber betaler 15.000 kr.
12) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsy- nets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v., betaler 25.000 kr. i afgift pr. an- modning.
13) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om optagelse i et register for kvalificerede investorer, jf. lov om værdipapir- handel m.v. § 23, stk. 8, betaler 1.000 kr. pr. anmodning.
14) Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme betaler 2.000 kr.
15) Udstedere, som er forpligtet til at sende oplysninger til Finan- stilsynet efter § 27 a, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., betaler 6.800 kr. årligt.
16) Udstedere, som anmoder om Finanstilsynets officielle notering af aktier, aktiecertifikater eller obligationer, betaler 12.400 kr. i afgift pr. anmodning. De pågældende udstedere betaler herefter 1.650 kr. årligt, så længe værdipapiret er officielt noteret.
17) Hver operatør af et reguleret marked, der har tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter, betaler 12.400 kr. årligt.
18) Investeringsrådgivere betaler 8.250 kr. årligt.
19) Professionelle foreninger betaler 8.250 kr. pr. forening og
2.450 kr. pr. afdeling.
20) Organisationer med et almennyttigt formål, som anmoder om optagelse i et register for almennyttige organisationer, som kan modtage pengeoverførsler på op til 150 euro uden oplys- ningskrav i forbindelse med pengeoverførsler, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 16, stk. 4, betaler 750 kr. pr. an- modning.
21) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette transaktioner med værdipapirer optaget til handel på et regu- leret marked til Finanstilsynet efter § 33, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., betaler årligt
a) 1.650 kr. for op til 10.000 transaktioner,
b) 8.250 kr. for mellem 10.000 og 100.000 transaktioner,
c) 53.750 kr. for mellem 100.000 og 1 mio. transaktioner og
d) 227.500 kr. for over 1 mio. transaktioner.
22) Betalingsinstitutter, jf. lov om betalingstjenester og elektroni- ske penge, betaler 40.900 kr. årligt.
24) Pantebrevsselskaber omfattet af lov om pantebrevsselskaber betaler 10.000 kr. årligt.
25) E-penge-institutter, jf. lov om betalingstjenester og elektroni- ske penge, betaler årligt 60.000 kr.
27) Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af §§ 18 og 19 i lov om investeringsforeninger m.v. betaler årligt 8.000 kr.
28) For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænse- overskridende markedsføring af andele i investeringsinstitutter, jf. §§ 18-21 i lov om investeringsforeninger m.v., betales 2.500 kr.
30) Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Uni- onen har indgået aftale med på det finansielle område, og udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er referenceland for, der er meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative investeringsfonde, betaler årligt 20.000 kr.
Stk. 2. Grundbeløb, jf. stk. 1, er angivet i 2004-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finans- loven.
§ 362. Fondsmæglerselskaber betaler årligt 10,5 promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der pålægges altid en minimumsafgift på 15.000 kr.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber betaler årligt 10,5 promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, der er meddelt tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, betaler årligt 10,5 promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der pålægges altid en minimumsafgift på 20.000 kr. Stk. 3. Forsikringsmæglerselskaber betaler årligt 4,0 promille af deres provision og andre vederlag. Der pålægges altid en minimums- afgift på 2.000 kr.
§ 363. Pengeinstitutter, virksomheder omfattet af lov om et skibs- finansieringsinstitut, andre sparevirksomheder end de i § 361, stk. 1, nr. 6, nævnte og Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter betaler årligt 49,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
Stk. 2. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede gælds- og garanti- forpligtelser. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
§ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, betaler årligt 15 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse med dansk
tilladelse betaler, jf. §§ 363-366. Hvis der er etableret et tilsynskol- legium, betales dog 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og 364-366. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
§ 364. Realkreditinstitutter betaler årligt 13,2 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
Stk. 2. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede bogførte balan- cesum. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
§ 365. Forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed, tværgående pensionskasser og firmapensionskasser betaler årligt 18,3 procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og af- giften betalt efter §§ 361 og 362.
Stk. 2. Afgiften opdeles i to lige store dele. Den ene del af afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede bruttopræmier og medlemsbidrag. Den anden del af afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksom- heds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance reduceret med basiskapital. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
§ 366. Forsikringsselskaber, der ikke udøver livsforsikringsvirk- somhed, betaler årligt 14,7 pct. af differencen mellem Finanstilsy- nets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
Stk. 2. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede direkte og indirekte bruttopræmieindtægter plus bruttoerstatninger, idet der ses bort fra negative præmieindtægter. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr. De forsikringsselskaber, som er omfattet af § 294, be- taler dog en minimumsafgift på 800 kr.
§ 367. Danske UCITS og forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde betaler årligt 4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr. pr. danske UCITS og med 10.000 kr. pr. alternativ investeringsfond, der forvaltes eller markedsføres af en forvalter, der har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 184 i lov om for- valtere af alternative investeringsfonde m.v. Endvidere skal danske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS, og forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal betale 2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investeringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.
§ 368. Beregning af afgifter fra virksomheder omfattet af §§ 362- 367 foretages på grundlag af oplysninger i den for seneste regn- skabsår aflagte årsrapport eller i mangel af en sådan den senest indsendte regnskabsindberetning. For så vidt angår forsikringsmæg- lerselskaber, foregår beregningen på grundlag af den senest indsend- te indtægtsspecifikation.
Stk. 2. Fuld afgiftspligt påhviler enhver virksomhed, der har været under tilsyn en del af det pågældende kalenderår. Afgiftsbetalingen afventer den samlede afgiftsberegning.
Stk. 3. Hvis to eller flere virksomheder under Finanstilsynets tilsyn sammenlægges, betaler den fortsættende virksomhed den ophørte virksomheds afgift.
Stk. 4. Hvis en virksomhed ophører med at være under tilsyn på anden måde end ved sammenlægning, fastsættes afgiften for det kalenderår, hvori virksomheden ophører, på følgende måde:
1) Virksomheder omfattet af § 361 betaler grundbeløbet.
2) Virksomheder omfattet af § 362 betaler den fastsatte promille i forhold til afgiftsgrundlaget i det foregående års årsrapport eller indtægtsspecifikation. Hvis ikke det foregående års års- regnskab eller indtægtsspecifikation er indsendt til Finanstil- synet på ophørstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til af- giftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning eller indtægtsspecifikation.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde nedsætte afgiften.
§ 369. Afgifterne for det pågældende år opkræves primo december med betalingsfrist ultimo året.
§ 370. Overskud og underskud reguleres over en opsparingskonto. Stk. 2. En eventuel difference mellem den opkrævede afgift og den faktisk indbetalte afgift overføres som et samlet beløb til afgifts- opkrævning det efterfølgende finansår.
Afsnit XII. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmel- ser
Kap. 23. Delegations- og klagebestemmelser
§ 371. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 372. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Sel- skabsstyrelsen i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Er- hvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i forbindelse med forhold omfattet af § 246, der ønskes påklaget, skal indbringes for Er- hvervsankenævnet senest 24 timer efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 3. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at et forsikringsselskab skal træde i likvidation, eller at dets livsforsikringsbestand tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt selskabet ejer faste ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.
Kap. 24. Straffebestemmelser
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9,
stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, §
16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31,
stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1 og 6, og stk. 7, 1. pkt.,
§ 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53,
stk. 1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64,
stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk.
1 og 3, §§ 75, 76, 78 og 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og
3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 125 a, §
126, stk. 1, 2 og 8, § 145, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 6,
1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og
151, § 152, stk. 1-3, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk.
1 og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og 201, § 202, stk. 1, 3 og 4,
§ 203, stk. 1, § 204, stk. 1, § 226, stk. 1 og 2, §§ 227 og 334, § 343
a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 54,
stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1, § 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1, § 72,
stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77,
stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-7 og 9, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk. 1
og 2, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og
8, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1.
pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 d, stk. 1 og 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g,
stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., §§ 158, 159 og 167, §
000, xxx. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og
stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, 2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1.
pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 5, § 247 a, stk. 9 og 10, § 343
t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af in- ternationale regnskabsstandarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Par- lamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af med- delelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 347 b, stk. 1, 1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, og overtrædelser af § 112, stk. 1, i selskabsloven. Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 351, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.
Stk. 4. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmel- ser i reglerne.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) stra- fansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 6. Undlader et medlem af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder et medlem af be- styrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 7. Personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til indskydere, de forsikrede eller obliga- tionsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, eller som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for virksomheden eller indsky- derne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder personer knyttet til en sparevirk- somhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 8. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
Stk. 9. Ved strafudmålingen efter stk. 1-3 skal der lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor længe overtrædelsen har fundet sted.
§ 373 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtræ-
delsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklage- skrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
§ 374. Undlader en finansiel virksomheds bestyrelse, direktion, eksterne revisor, interne revisionschef, ansvarshavende aktuar, likvidator, generalagent, filialbestyrer eller repræsentantskab i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende dag- lige eller ugentlige bøder.
Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter, som følger af § 347, stk. 3 og 4, kan Finanstilsynet som tvangsmid- del pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den juri- diske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., kan virksomhe- den pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Stk. 4. Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel holding- virksomhed, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestem- melserne i §§ 183-193 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan Finanstilsynet give den pågældende virksomhed påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændre- de eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
Stk. 5. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksom- hed, der ikke efterlever et påbud fra Finanstilsynet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, i forhold til tilsynets opgaver efter stk. 4, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynet ved tilsynets kontrol efter § 344, stk. 1, 3. pkt.
Kap. 25. Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, æn- dringer i anden lovgivning, Færøerne og Grønland Ikrafttræden
§ 375. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 167, § 169, stk. 1, nr. 4, § 271, § 278, stk. 4, § 373, stk. 2, § 380 og § 425, nr. 31, træder i kraft dagen efter bekendtgø- relsen i Lovtidende. Lovens § 57 træder i kraft den 1. juli 2004. Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 183-198.
Stk. 4. Uanset § 199, stk. 1, og § 376 forbliver kravet om, at visse finansielle virksomheder skal have mindst to revisorer, jf. § 34, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., § 23, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber, § 179, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed samt § 90, stk. 1, i realkreditloven, i kraft for regnskabsår, der på- begyndes den 1. januar 2004.
Stk. 5. § 430, nr. 6, har virkning for omdannelser, der finder sted den 1. januar 2004 eller senere.
§ 376. Følgende love og bestemmelser ophæves:
1) Lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august 2002.
2) Lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 214 af 25. marts 2003, jf. dog §§ 377 og 378.
3) Lov om fondsmæglerselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 19. september 2002.
4) Lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 7. marts 2003, jf. dog §§ 379 og 380.
5) § 1, stk. 1-3, §§ 2, 4-20, 46, 50, 51, 53-53 i, 60-95 og 98 a, §
100, stk. 1-3, §§ 100 a og 101 og § 102, stk. 1, i realkredit- loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 20. januar 2003, jf. dog
§§ 381 og 382.
6) Lov om udstedere af elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 7. august 2002.
7) Lov om sparevirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af
7. august 2002.
8) § 6 i lov nr. 1090 af 17. december 2002 om fremme af privat udlejningsbyggeri.
Stk. 2. Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte love, opretholdes, indtil de ophæves eller erstattes af be- kendtgørelser udstedt i medfør af denne lov.
Overgangsbestemmelser
§ 377. §§ 29 og 30, § 31, stk. 1-6, § 32, stk. 1-3, og §§ 33, 36 og 37-37 b i lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 7. august 2002, finder fortsat anvendelse til og med regnskabsåret 2004 samt for regnskabsaflæggelsen og regnskabsind- beretningen for regnskabsåret 2004, jf. § 375, stk. 3, men med de ændringer, der følger af denne lovs § 378. Bestemmelserne skal finde tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber og investe- ringsforvaltningsselskaber.
§ 378. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 214 af 25. marts 2003, foretages følgende ændringer:
1. I § 31, stk. 5, udgår », jf. § 1, stk. 2, nr. 5 og 8, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab«.
2. I § 31, stk. 6, udgår », jf. § 19 a, stk. 1«.
3. § 37 a affattes således:
§ 37 a. Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncer- nregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. lov om finansiel virk- somhed § 5, stk. 1, nr. 7 og 11.
Stk. 2. For koncerner omfattet af stk. 1 finder §§ 29 og 30, § 31,
stk. 1, 2, 4 og 5, §§ 32 og 33, § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, og § 37, stk. 1 og 6, tilsvarende anvendelse på koncernen og de enkelte koncernselskaber. Endvidere finder § 37, stk. 2-5, anven- delse på koncernen, og § 36, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende an- vendelse på pengeinstitutholdingselskabet.
Stk. 3. Hvis et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksom- hed alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen be- sidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansieringsinstituttet drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata-konsolidering af virksom- heden i henhold til stk. 1 og 2 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalin- teressen besiddes. Hvis pengeinstituttets eller pengeinstitutholding- virksomhedens ansvar for virksomheden ikke er begrænset til eje- randelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til stk. 1 og 2.
Stk. 4. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og 2 finder anven- delse i andre tilfælde, hvor pengeinstituttet alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på selskaber, der er erhvervet af et pengeinstitut i henhold til § 25 i lov om finansiel virksomhed, og selskaber, der driver forsikrings- virksomhed. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelsen finder anvendelse.
Stk. 6. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 1 og 2.
4. § 37 b affattes således:
§ 37 b. Finanstilsynet kan fastsætte regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet er et finan- sielt holdingselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virk- somhed.
§ 379. §§ 118-123, § 124, stk. 1-5, og §§ 125-127 i lov om forsik-
ringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 5. august 2002, finder fortsat anvendelse til og med regnskabsåret 2004 samt for regnskabsaflæggelsen og regnskabsindberetningen for regnskabsåret 2004, jf. § 375, stk. 3, men med de ændringer, der følger af denne lovs § 380.
§ 380. I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 5. august 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 119 indsættes som stk. 2:
Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1,
1. pkt.
2. I § 124, stk. 5, udgår », jf. § 91, stk. 1«.
3. § 125, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) det årsregnskab, der er nævnt i aktieselskabslovens § 73, stk. 6, og«.
4. I § 125, stk. 2, ændres »Senest 10 dage efter regnskabets ende- lige vedtagelse og godkendelse« til: »Senest 4 måneder efter regn- skabsårets afslutning«.
5. § 131 og § 151, stk. 4, ophæves.
§ 381. § 88, § 89, stk. 1-4, og § 92 i realkreditloven, jf. lovbekendt- gørelse nr. 57 af 20. januar 2003, finder fortsat anvendelse til og med regnskabsåret 2004 samt for regnskabsaflæggelsen og regn- skabsindberetningen for regnskabsåret 2004, jf. § 375, stk. 3, men med den ændring, der følger af denne lovs § 382.
§ 382. I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli 2002, foretages følgende ændring:
1. I § 89, stk. 4, udgår », jf. § 18 b, stk. 1«.
§ 383. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbe- styrere og dermed ligestillede i fondsmæglerselskaber, der pr. 1. januar 1996 lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledel- sen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end fondsmægler- selskabets, og som har foretaget anmeldelse heraf til Finanstilsynet i medfør af lov om fondsmæglerselskaber § 37, stk. 4, kan uanset bestemmelsen i § 80 fortsætte sådan virksomhed.
§ 384. Indtil den 1. januar 2006 finder § 123 kun anvendelse på kundeforhold etableret efter den 1. januar 2002, eller hvis kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed.
§ 385. For kundeforhold etableret før den 1. januar 2002 kan sæd- vanlige oplysninger om kundeforhold indtil den 1. januar 2006 vi- deregives til koncernforbundne finansielle virksomheder, medmin- dre kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed eller kunden fremsætter indsigelse herimod. Kunden skal i forbindelse med udsendelse af de årlige meddelelser efter § 123 oplyses om retten til at gøre indsigelse efter 1. pkt.
§ 386. § 7, stk. 5 og 6, finder ikke anvendelse på Finansieringsin- stituttet for Industri og Håndværk.
Stk. 2. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk skal senest den 1. juli 2004 opfylde likviditetskravet i § 152.
§ 387. Uanset bestemmelsen i § 13, stk. 1, kan banker, hvis aktie- kapital ved lovens ikrafttræden var inddelt i aktieklasser med for- skellig stemmeret, bevare de vedtægtsbestemmelser, som gælder herom.
§ 388. Banker og sparekasser, der lovligt har påbegyndt virksomhed før den 28. maj 1980, kan fortsætte virksomheden uden tilladelse. Nedlæggelse af forbud mod fortsat virksomhed sidestilles med inddragelse af tilladelse i henhold til § 225.
§ 389. Virksomheder, der før den 1. maj 1985 var omfattet af § 13, stk. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan fortsætte virksomheden uden tilladel- se, såfremt de var anmeldt til Finanstilsynet inden den 1. oktober 1985 som
1) andelskasser, jf. §§ 9-13, eller
2) spare- og udlånsvirksomheder, jf. §§ 17 og 18.
Stk. 2. Uanset § 341, stk. 2, skal virksomheder, der indtil ophævel- sen af lov nr. 156 af 2. maj 1934 med senere ændringer var omfattet af denne lov, have mindst én statsautoriseret eller registreret revisor.
§ 390. En andelskasse, hvis andelskapital er lavere end 25 mio. kr., kan ikke nedsætte andelskapitalen uden tilladelse fra tilsynet.
§ 391. Anbringelse af midler i aktiver, der ikke er omfattet af §§ 50 og 51, medfører ikke, at aktiverne skal afhændes, hvis aktiverne var i beholdningen den 31. december 1992.
§ 392. Uanset § 26 kan pengeinstitutter, der den 1. juni 2000 drev anden erhvervsvirksomhed sammen med pengeinstitutter, forsik- ringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med pengeinstituttet, fortsætte denne drift, hvis instituttet inden den 30. juni 2000 har underrettet Finanstilsynet herom.
§ 393. § 234, stk. 2, der præciserer, at efterstillet kapital ikke indgår ved bedømmelsen af, om et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab er in- solvent, gælder kun for efterstillet kapital, der er udstedt efter den 1. juli 2001.
§ 394. § 48, stk. 4-6, finder anvendelse på kautionsaftaler, der er indgået den 1. juli 2002 eller senere.
Stk. 2. § 48, stk. 4-7, finder ikke anvendelse på kautionsaftaler, der er indgået før den 1. juli 2002. § 48, stk. 1-3, finder kun anvendelse, hvis de pågældende ydelser er forfaldne efter lovens ikrafttræden.
§ 395. Retningslinjer, som er aftalt i medfør af markedsføringslo- vens § 17 inden denne lovs ikrafttræden, finder fortsat anvendelse for finansielle virksomheder, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt af økonomi- og erhvervsministeren i medfør af § 43, stk. 2, i denne lov.
§ 396. Vedtægtsbestemmelser, som er stadfæstet eller sat i kraft inden den 18. december 1980, og som afviger fra reglerne i § 111 eller fra § 59, stk. 1-3, i aktieselskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 15. juni 2006, bevarer deres gyldighed.
§ 397. Gensidige skadeforsikringsselskaber, der omfattes af § 294, stk. 1, men som den 1. oktober 1981 var undergivet tilsyn i henhold til § 120, stk. 1 og 3, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendt- gørelse nr. 544 af 27. oktober 1975, kan kun fritages for tilsyn i overensstemmelse med reglerne i § 301, stk. 3.
§ 398. Vedtægtsbestemmelser om aktiernes omsættelighed, der var gældende før den 1. oktober 1981, bevarer deres gyldighed.
§ 399. Denne lovs § 13, stk. 2, finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet inden den 1. oktober 1981, og til hvilke der på dette tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.
Stk. 2. Denne lovs § 13, stk. 2, finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet før den 1. oktober 1981, og hvis stemmeværdi oversti-
ger 10 gange stemmeværdien af nogen anden aktie eller noget andet aktiebeløb af samme størrelse.
§ 400. Forsikringsselskaber, der den 1. oktober 1981 ikke havde en fuldt indbetalt selskabskapital, kan opretholde denne ordning. Stk. 2. I de af stk. 1 omfattede forsikringsselskaber må en aktionær eller garant ikke hæfte for indbetaling på aktier eller garantiandele til et større samlet beløb end 5 pct. af aktie- eller garantikapitalen eller for større beløb end 50.000 kr., medmindre der stilles en af Finanstilsynet godkendt sikkerhed for beløb herudover.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undtage fra reglen i stk. 2.
Stk. 4. Overdragelsen af en ikke fuldt indbetalt aktie eller garanti- andel i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 kan kun finde sted med bestyrelsens godkendelse. Sådan godkendelse må ikke med- deles, medmindre det må antages, at erhververen vil være i stand til at erlægge de fremtidige indbetalinger, eller medmindre betryg- gende sikkerhed stilles. Xxxxxxx betryggende sikkerhed, kan godken- delse ikke nægtes, medmindre den ønskede overdragelse strider imod andre gyldigt fastsatte regler om indskrænkning i aktiernes eller garantiandelenes omsættelighed.
Stk. 5. Når bestyrelsen har godkendt overdragelsen og erhververen har udstedt forskrivning for det ikke indbetalte beløb, bortfalder overdragerens forpligtelser.
Stk. 6. Foretager en aktionær eller garant i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 ikke i rette tid en aktionæren eller garanten påhvi- lende indbetaling, er aktionæren eller garanten, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den rente, der er fastsat efter
§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
Stk. 7. Selskabet skal, hvis betaling efter stk. 7 ikke sker rettidigt, uden ugrundet ophold søge sig fyldestgjort for det skyldige beløb enten ved et søgsmål eller ved for aktionærens eller garantens reg- ning, og så vidt muligt efter 4 ugers varsel til aktionæren eller ga- ranten, at søge aktien eller garantiandelen afhændet med forpligtelse for erhververen til at yde de manglende indbetalinger med påløbne renter. Afhændelsen skal ske gennem et børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et pengeinstitut eller ved offentlig auktion. Medfører afhændelsen udstedelse af nyt ak- tiebrev eller interimsbevis, skal aktiebrevet eller interimsbeviset foruden at angive sit øjemed gengive indholdet af det gamle aktie- brev eller interimsbeviset samt underskrives af bestyrelsen. Dog kan interimsbeviser underskrives af en af bestyrelsen befuldmægti- get.
Stk. 8. Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan inddrives på nogen af de anførte måder, skal aktien eller garantiandelen annul- leres, og kapitalen anses da for nedsat med et til aktiens eller garan- tiandelens pålydende svarende beløb. Det beløb, der er indbetalt, henlægges til en fond, som ikke uden Finanstilsynets samtykke må formindskes.
Stk. 9. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og Sel- skabsstyrelsen. Endvidere skal der til Finanstilsynet indsendes bevis for, at betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til stede.
§ 401. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revi- sions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Til- lægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og det forsikrings- selskab, pengeinstitut eller realkreditinstitut, den værdipapirhandler, det fondsmæglerselskab eller Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor vedkommende person er ansat, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 2. Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uansat forbud- det i § 77, stk. 10, opretholde og udnytte økonomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttræden.
§ 402. Regler fastsat i medfør af lovens § 72, stk. 5, om fondsmæg- lerselskabers og investeringsselskabers placering af kunders midler på en særlig kundekonto finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der er modtaget før den 1. juni 2000.
Stk. 2. Konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende an- vendelse på kunders midler, der i medfør af stk. 1 overføres til en særlig kundekonto.
§ 403. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som ved lovens ikrafttræden udfører aktiviteter eller forventer sædvanligvis at ud- føre aktiviteter, som kræver tilladelse i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, kan fortsætte disse aktiviteter, hvis de inden den 1. juli 2004 anmelder aktiviteterne til Finanstilsynet. Finanstil- synet meddeler i henhold til § 9, stk. 1, tilladelse til de anmeldte aktiviteter.
Stk. 2. Instituttet kan i perioden efter anmeldelsen og frem til, at Finanstilsynet har meddelt tilladelse i medfør af § 9, stk. 1, fortsætte med at udføre de anmeldte aktiviteter.
Stk. 3. Pengeinstitutter omfattet af § 124, stk. 2, der meddeles tilla- delse efter stk. 1, skal alene opfylde det kapitalkrav, der var gæl- dende for pengeinstituttet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 404. Administrationsselskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er godkendt som administrationsselskab for en eller flere investeringsforeninger og specialforeninger, skal senest 6 måneder efter, at loven er trådt i kraft, have indgivet en ansøgning om tilladelse til at administrere investeringsforeninger og special- foreninger til Finanstilsynet. Administrationsselskabet kan herefter fortsætte sin virksomhed her i landet uden tilladelse, indtil Finan- stilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte administrationsselskaber, som på tids- punktet for lovens ikrafttræden ikke opfylder det i § 10, stk. 5, nævnte krav til aktiekapitalen, skal senest den 13. februar 2007 opfylde kapitalkravene i henhold til § 127.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte administrationsselskaber skal have en basiskapital, der altid udgør et beløb svarende til det, administra- tionsselskabet havde på det tidspunkt, hvor loven trådte i kraft, dog mindst 500.000 kr. eller det beløb, som administrationsselskabet skulle have haft ved opfyldelse af § 127, hvis dette beløb er mindre end administrationsselskabets egenkapital på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Falder basiskapitalen for disse administrationsselska- ber til under det i 1. pkt. nævnte beløb, kan Finanstilsynet fastsætte en frist til at bringe basiskapitalen op på det nævnte minimumsbeløb eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 4. Overtages kontrollen med et investeringsforvaltningsselskab, der er omfattet af stk. 3, af en anden fysisk eller juridisk person, skal investeringsforvaltningsselskabets basiskapital senest 3 måne- der efter overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 127.
Stk. 5. Ved fusion mellem de i stk. 3 nævnte investeringsforvalt- ningsselskaber skal det nye investeringsforvaltningsselskab til en- hver tid opfylde det kapitalkrav, som svarer til summen af de fusio- nerende investeringsforvaltningsselskabers egenkapital. Det nye investeringsforvaltningsselskab skal senest den 13. februar 2007 opfylde kapitalkravet i henhold til § 127.
Stk. 6. Administrationsselskaber, der alene administrerer specialfor- eninger ved lovens ikrafttræden, kan fortsætte hermed. Lovens bestemmelser vedrørende investeringsforvaltningsselskaber finder med undtagelse af § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse på de i 1. pkt. nævnte administrationsselskaber. Ønsker et administrationssel-
§ 404 a. Investeringsrådgivere, der den 1. januar 2004 fungerer som investeringsrådgivere for en eller flere investeringsforeninger eller specialforeninger, og som ikke har tilladelse til eller er regi- streret med henblik på forvaltning af aktiver og ikke er underlagt tilsyn, skal inden den 1. juni 2004 enten afslutte aftaleforholdet med foreningen eller have indgivet ansøgning om godkendelse med henblik på forvaltning af aktiver.
§ 405. Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har tilladelse til at drive virksomhed som udsteder af forudbetalte betalingskort, og som opfylder denne lovs bestemmelser, kan drive virksomhed som udsteder af elektroniske penge.
§ 406. Det i § 339 nævnte kapitalkrav gælder ikke for sparevirk- somheder, der er meddelt tilladelse før den 1. januar 2004, og hvis egenkapital på dette tidspunkt ikke opfylder kapitalkravet i § 339. Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte sparevirksomheders egenkapital falder under det beløb, der er nået den 1. januar 2004, kan Finan- stilsynet enten fastsætte en frist til at bringe egenkapitalen op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 3. Overtages kontrollen af en sparevirksomhed, der er omfattet af stk. 1, af en anden fysisk eller juridisk person, skal sparevirksom- hedens egenkapital senest 3 måneder efter overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 339.
§ 407. For pengeinstitutter, der har udstedt kapital i medfør af bank- og sparekasselovens § 22, stk. 2, inden den 1. januar 2004, kan Finanstilsynet, såfremt pengeinstituttet ikke opfylder solvens- kravet i § 124, stk. 2, nr. 1, og kapitalkravet i § 125 a bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angivet frist uanset vedtægter- nes bestemmelse herom skal indkalde den efter vedtægterne øverste myndighed og redegøre for pengeinstituttets økonomiske forhold.
§ 408. For de forsikringsklasser, som et forsikringsselskab eller en tværgående pensionskasse har fået koncession til på tidspunktet for ændringen af bekendtgørelse nr. 84 af 6. februar 2003 om kapi- talgrundlag og driftsplaner for forsikringsselskabers ikrafttræden, træder bestemmelsen i § 126, stk. 1, nr. 6-8, om minimumskapital- kravet for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser først i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Inden udløbet af fristen i stk. 1 kan Finanstilsynet efter an- søgning tillade, at fristen i stk. 1 forlænges til den 1. januar 2009. Stk. 3. Indtil bestemmelsen i § 126, stk. 1, nr. 6-8, træder i kraft, udgør minimumskapitalkravet følgende:
2) for forsikringsselskaber, som driver skadeforsikringsvirksom- hed:
d) for forsikringsklasse 9 og 17: 0,2 mio. euro for aktiesel- skaber og 0,15 mio. euro for gensidige selskaber.
§ 409. (Ophævet).
§ 410. § 147, stk. 1, i denne lov, finder ikke anvendelse på fonds- mæglerselskaber, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber er erhvervet før den 8. oktober 1998.
Stk. 2. Aktiver omfattet af stk. 1 kan ikke opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte værdi, aktiverne havde den 8. okto- ber 1998.
§ 411. § 147, stk. 1, i denne lov, finder ikke anvendelse på investe- ringsforvaltningsselskaber, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber er erhvervet før datoen for lovforsla- gets fremsættelse for Folketinget den 12. marts 2003.
Stk. 2. Aktiver omfattet af stk. 1 kan ikke opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte værdi på tidspunktet for lovforsla- gets fremsættelse for Folketinget den 12. marts 2003.
§ 412. Banker, som ved lovens ikrafttræden har ordninger, hvorved aktionærerne udøver deres stemmeret på generalforsamlingen gennem delegerede i medfør af § 8 a i lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 7. august 2002, kan fortsætte her- med.
§ 413. Akkumuleret overskud, jf. lovens kapitel 22, til videreførelse ultimo 2001 opkræves i ekstraafgift fra de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder over 4 år. Afgiften fordeles forholdsmæssigt mellem de virksomheder, som betaler mere end minimumsafgift.
§ 414. Personer, der ved lovens ikrafttræden ikke er omfattet af forbuddet i § 19, stk. 1, i lov nr. 660 af 7. august 2002, kan uanset
bestemmelserne i § 77, stk. 3, § 425, nr. 15, og § 426, nr. 9, opret- holde dispositioner foretaget inden den 1. januar 2004.
§ 415. Personer omfattet af § 80, stk. 1, der ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, kan uden bestyrelsens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågæl- dende hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004 engagement med den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan det pr. 1. januar 2004 bevilgede engagement uanset § 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 2. Personer omfattet af § 80, stk. 2, der ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, eller som ved lovens ikrafttræden ikke var omfattet af § 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, kan uden direktionens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004 engagement med den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan det pr. 1. januar 2004 bevilgede engagement uanset § 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 3. Med virksomheder, hvori personer omfattet af § 80, stk. 1 og 2, ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af §§ 28, 29, 34 og 35 i lov nr. 660 af 7. august 2002, som den finansielle virk- somhed den 1. januar 2004 havde engagement med, kan det pr. 1. januar 2004 bevilgede engagement uanset § 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for personer omfattet af § 425, nr. 5, og § 426, nr. 11.
§ 416. For aktiver erhvervet før datoen for lovforslagets fremsæt- telse for Folketinget, den 12. marts 2003, finder § 163, stk. 1, nr.
4, ikke anvendelse.
§ 417. Uanset bestemmelsen i § 182 kan finansielle virksomheder, der ved lovens ikrafttræden havde engagementer, som der er givet tilladelse til efter bank- og sparekasselovens § 27, realkreditlovens
§ 63, fondsmæglerlovens § 20 a og lov om forsikringsvirksomhed
§§ 142 og 144, fortsætte disse indtil udløbsdatoen for Finanstilsy- nets tilladelse, dog senest indtil datoen for det regnskab, som aflæg- ges efter lovens ikrafttræden.
Ændringer i anden lovgivning
§ 418. I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendt- gørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 1329 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 488 af 7. juni 2001, § 4 i
lov nr. 503 af 7. juni 2001 og § 14 i lov nr. 428 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:
1. I § 57 o ændres »kapitel 7 a« til: »kapitel 22«.
§ 419. I lov om arbejdsmarkedets tillægspension, jf. lovbekendtgø- relse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 1032
af 17. december 2002 og § 4 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 27 a, stk. 2, ændres »§ 65, stk. 2« til: »§ 345, stk. 2«.
2. I § 27 d ændres »kapitel 7 a« til: »kapitel 22«.
§ 420. I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgø- relse nr. 148 af 7. marts 2003, foretages følgende ændringer:
1. I § 6 a, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 43, stk. 2«.
2. Efter § 9 a indsættes:
§ 9 b. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvalt- ning på den anden side samt om opbevaring af information.
3. I § 59, stk. 2, ændres »Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksom- hed« til: »Kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed«.
4. I § 65, stk. 2, ændres »§ 65, stk. 2« til: »§ 345, stk. 2«.
5. I § 67 ændres »kapitel 7 a« til: »kapitel 22«.
§ 421. I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 15. august 2002, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes:
§ 2 a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvalt- ning på den anden side samt om opbevaring af information.
2. I § 12, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 43, stk. 2«.
3. I § 21, stk. 3, ændres »§ 65, stk. 2« til: »§ 345, stk. 2«.
4. I § 29 ændres »kapitel 7 a« til: »kapitel 22«.
§ 422. I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 7. august 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 1, udgår »og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S«, og i nr. 2 udgår »og Dansk Landbrugs Realkre- ditfond«.
2. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, for så vidt angår den del af selskabernes aktivitet, der er omfattet af en tilladelse efter lov om finansiel virksomhed § 10, stk. 2, og«.
3. I § 4 ændres »og investeringsselskaber« til: »investeringsselska- ber og investeringsforvaltningsselskaber«.
4. I § 7, stk. 2, 2. pkt., ændres »garantistillelse« til: »indeståelser«.
5. I § 11, stk. 1, ændres »ecu« til: »euro«.
6. § 13, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
§ 13. Fonden dækker ikke indskud, midler og værdipapirer tilhø- rende det pågældende instituts direktører og bestyrelsesmedlemmer eller selskaber, som indgår i koncern med det pågældende institut.
7. I § 21, stk. 2, ændres »kapitel 7 a« til: »kapitel 22«.
8. I § 22, stk. 2, ændres »§ 50 b i lov om banker og sparekasser« til: »§§ 354 og 355 i lov om finansiel virksomhed«.
§ 423. I lov om innovationsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 7. august 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 a ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 43, stk. 2«.
2. I § 49 a ændres »§ 65, stk. 2« til: »§ 345, stk. 2«.
3. I § 56 ændres »kapitel 7 a« til: »kapitel 22«.
§ 424. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 12. oktober 2001, som ændret ved § 13 i lov nr. 428 af
6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 5, ændres »kapitel 7 a« til: »kapitel 22«.
2. I § 10 a ændres »§ 65, stk. 2« til: »§ 345, stk. 2«.
§ 425. I lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 7. august 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 a ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 43, stk. 2«.
2. I § 6, stk. 3, nr. 3, ændres »administrationsselskab« til: »inve- steringsforvaltningsselskab«.
3. § 8 affattes således:
§ 8. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et medlem af direktionen eller bestyrelsen ikke opfylder kravene i § 15 a.
4. I § 10, stk. 1, nr. 9, ændres »administrationsselskab« til: »inve- steringsforvaltningsselskab«.
5. § 15, stk. 2-5, affattes således:
Stk. 2. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et investerings- forvaltningsselskab, som er godkendt efter lov om finansiel virk- somhed, således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af investeringsforvaltningsselskabets direktør. En forenings valg af investeringsforvaltningsselskab skal godkendes af Finanstil- synet. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på investeringsforvaltningsselskaber.
Stk. 3. Personer ansat af bestyrelsen for en forening kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksom- hed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 6 og § 16.
Stk. 4. Andre ansatte i en forening, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig er- hvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden er- hvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.
Stk. 5. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens in- teresser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 4, til at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som be- styrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i le- delsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen.
6. I § 15 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
Stk. 7. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 3 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 8. Foreningen skal mindst én gang årligt offentliggøre oplys- ninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 3. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet til årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer udstedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 3 og 4.
7. Efter § 15 indsættes:
§ 15 a. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en forening skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktionen kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og di- rektør i en forening, hvis
1) den pågældende må skønnes ikke at have fyldestgørende erfa- ring til at udøve stillingen eller hvervet, herunder ikke at be-
xxxxx den fornødne faglige ekspertise til at varetage admini- strationen af den type foreninger, som medlemmet har ansvaret for, og til at træffe investeringsbeslutninger vedrørende disses midler,
2) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne overtræ- delse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke va- retages på betryggende vis,
3) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,
4) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, har påført den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab eller
5) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
8. § 16, stk. 1, affattes således:
§ 16. Bestyrelsen kan kun give tilladelse i henhold til § 15, stk. 3, og direktionen kan kun give tilladelse efter § 15, stk. 4, til at være bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening eller specialforening, såfremt den pågældende forening ikke tilhører den i § 15, stk. 6, nævnte gruppe af foreninger. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesfor- mand.
9. I § 16, stk. 2, ændres »det pågældende selskab« til: »den pågæl- dende forening«.
10. § 16, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 3. § 15, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse på tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1.
11. §§ 17-19 ophæves.
12. I § 20, stk. 2, ændres »administrationsselskab« til: »investe- ringsforvaltningsselskab«.
13. I § 21 ændres »administrationsselskab« til: »investeringsfor- valtningsselskab«.
14. § 22 ophæves.
15. § 23 affattes således:
§ 23. Personer ansat af bestyrelsen i en forening og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens interesser, må ikke for egen regning eller gennem sel- skaber, de kontrollerer,
1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instru- menter, medmindre formålet er risikoafdækning,
3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsfore- ninger og specialforeninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller
4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer eller tjenesteydelser eller køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapita- landele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsik- ringsselskaber, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger og specialforeninger m.v.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens in- teresser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet.
Stk. 4. De af stk. 1 omfattede personer skal på anmodning fra den eksterne revision indberette de finansielle transaktioner, som de pågældende har foretaget. Indberetningen skal være ledsaget af fornøden dokumentation. Den eksterne revision har til brug for kontrol af bestemmelsens overholdelse adgang til at rette fore- spørgsel om de pågældendes konti og depoter samt at forlange ud- skrifter derfra ved henvendelse til den kontoførende virksomhed. Stk. 5. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den ekster- ne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kontrollen i henhold til stk. 4 har givet an- ledning til bemærkninger.
16. I § 24, stk. 1, ændres »administrationsselskab« til: »investe- ringsforvaltningsselskab«.
17. §§ 25 og 26 ophæves.
18. I § 27 ændres »administrationsselskab« til: »investeringsfor- valtningsselskab«.
19. I § 35, stk. 1, ændres »administrationsselskabet« til: »investe- ringsforvaltningsselskabet«.
20. I § 35, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »administrationsselskabet« til: »investeringsforvaltningsselskabet«.
21. I § 37, stk. 4, ændres »administrationsselskab« til: »investe- ringsforvaltningsselskab«.
22. § 37, stk. 5, ophæves.
23. I § 45, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »administrationsselskab« til: »investeringsforvaltningsselskab«.
24. I § 46, stk. 1, ændres »administrationsselskaber« til: »investe- ringsforvaltningsselskaber«.
25. I § 61, stk. 2, ændres »administrationsselskab« til: »investe- ringsforvaltningsselskab«.
26. I § 62, stk. 2, ændres »administrationsselskab« til: »investe- ringsforvaltningsselskab«.
27. I § 62, stk. 4, ændres »administrations-« til: »investeringsfor- valtnings-«.
28. §§ 74 og 75 ophæves.
29. I § 76 a ændres »§ 65, stk. 2« til: »§ 345, stk. 2«.
30. § 77, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
31. I § 77, stk. 2, ændres »§ 50, stk. 1, i lov om banker og spare- kasser m.v.« til: »§ 346, stk. 1-3, og § 347, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.
32. § 77 a, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening eller dens medlemmer kan identificeres.
33. I § 77 a, stk. 4, udgår », dens administrationsselskab eller de- potselskab«.
34. I § 77 a, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »Fondsrådet«: »og Det Finansielle Virksomhedsråd«.
35. I § 77 a, stk. 5, nr. 10, udgår », administrationsselskabets eller depotselskabets«.
36. I § 77 b, stk. 1, ændres »administrationsselskab« til: »investe- ringsforvaltningsselskab«.
37. I § 77 b, stk. 2, ændres »administrationsselskab« til: »investe- ringsforvaltningsselskab«.
38. I § 77 b, stk. 3, ændres »administrationsselskab« til: »investe- ringsforvaltningsselskab«, og »pålæg eller påtale« ændres til: »af- gørelse truffet«.
39. Efter § 77 b indsættes en ny paragraf:
§ 77 c. Finanstilsynet kan påbyde en forening inden for en af til- synet fastsat frist at afsætte en direktør i en forening, der er omfattet af § 15 a, stk. 2.
Stk. 2. Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 52, stk. 1, nr. 1.
40. I § 80 ændres »§ 51 i lov om banker og sparekasser m.v.« til:
»§ 356 i lov om finansiel virksomhed«.
41. I § 81 ændres »kapitel 7 a« til: »kapitel 22«.
42. Efter § 82 indsættes:
§ 82 a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvalt- ning på den anden side samt om opbevaring af information.
43. I § 85 ændres »administrationsselskab« til: »investeringsfor- valtningsselskab«.
44. I § 85 indsættes som stk. 2:
Stk. 2. Tvangsbøder kan inddrives ved udpantning.
45. § 86, stk. 1, affattes således:
§ 86. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 3, § 5, § 6, stk. 1, § 14, stk. 4 og 6, § 15, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 7 og 8,
§ 15 a, stk. 2, § 16, stk. 2 og 3, §§ 23, 24 og 27, § 28, stk. 1, § 29,
stk. 1 og 2, § 31, stk. 2, 5 og 6, §§ 32, 33 og 35-39, § 40, stk. 1, 5
og 6, § 41, § 44, stk. 1 og 3, § 46, stk. 1, § 47, § 59, stk. 1, 2, 4 og
5, § 60, stk. 1 og 2, § 61, § 62, stk. 1-3, § 63, stk. 2, § 64, stk. 2-4,
§ 65, stk. 2, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, § 68, stk. 2 og 3, § 70, stk. 2, og § 72 med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
46. I § 86 ophæves stk. 2-4, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Undlader et medlem af en forenings bestyrelse eller direk- tion eller direktionen i investeringsforvaltningsselskabet at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 3. Personer, der er knyttet til en forening, og som giver urig- tige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget foreningsor- gan eller til foreningens medlemmer, eller som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for foreningen eller foreningens medlemmer, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
47. I § 86 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
§ 426. I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 9. juli 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, ændres »clearingvirksomhed og registreringsvirk- somhed m.v.« til: »clearingvirksomhed, registreringsvirksomhed
m.v. og registrerede betalingssystemer«.
2. § 1 a ophæves.
3. Efter § 3 indsættes:
§ 3 a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvalt- ning på den anden side samt om opbevaring af information.
4. § 4 affattes således:
§ 4. Ved en værdipapirhandler forstås i denne lov
1) finansielle virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut eller fondsmæglerselskab,
2) finansielle virksomheder, der har tilladelse som realkreditin- stitut eller investeringsforvaltningsselskab, for så vidt disse virksomheder har tilladelse efter lov om finansiel virksomhed
§ 9, stk.1,
3) kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationssel- skaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt selskabet lovligt udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksom- hed § 30 henholdsvis § 31, og
4) kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilla- delse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt selskabet lovligt udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 3, henholdsvis § 33.
Stk. 2. Lovens bestemmelser om en værdipapirhandlers pligter finder tillige anvendelse på udenlandske kreditinstitutter og inve- steringsselskaber, som i medfør af § 20, stk. 2, er optaget som medlem på en dansk fondsbørs, eller som i medfør af § 64, stk. 3, har indgået en tilslutningsaftale med en værdipapircentral.
5. § 4 a ophæves.
6. Efter § 7 indsættes:
§ 7 a. I denne lov forstås ved et registreret betalingssystem et be- talingssystem, der er registreret i henhold til § 57 a, stk. 1, 1. pkt.
7. § 12, stk. 3-5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 3 og 4.
8. I § 12, stk. 6 og 7, der bliver stk. 3 og 4, ændres »§ 7, stk. 1, nr. 1, 5 og 6« til: »§ 7, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6«.
9. § 12 b affattes således:
§ 12 b. Personer ansat af bestyrelsen i et aktieselskab omfattet af
§ 7 og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og aktieselskabets interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,
1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instru- menter, medmindre formålet er risikoafdækning,
3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsfore- ninger og specialforeninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller
4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer eller tjenesteydelser eller køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapita- landele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsik- ringsselskaber, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger og specialforeninger m.v.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og aktieselskabets interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet.
Stk. 4. De af stk. 1 omfattede personer skal på anmodning fra den eksterne revision indberette de finansielle transaktioner, som de pågældende har foretaget. Indberetningen skal være ledsaget af fornøden dokumentation. Den eksterne revision har til brug for kontrol af bestemmelsens overholdelse adgang til at rette fore- spørgsel om den pågældendes konti og depoter samt at forlange udskrifter derfra ved henvendelse til den kontoførende virksomhed.
Stk. 5. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den ekster- ne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kontrollen i henhold til stk. 4 har givet an- ledning til bemærkninger.
Stk. 6. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instru- menter, der er afledt af aktier i aktieselskabet eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.
Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medar- bejderaktier samt de i stk. 6 nævnte instrumenter.
Stk. 8. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1- 7 ikke have økonomiske interesser i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.
10. § 12 c affattes således:
§ 12 c. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab omfattet af § 7 kan ikke forenes med stillingen som direktør eller intern re- visionschef i selskabet.
11. § 12 d affattes således:
§ 12 d. Personer ansat af bestyrelsen i et aktieselskab omfattet af
§ 7 kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden er- hvervsvirksomhed end aktieselskabet.
Stk. 2. Andre ansatte i et aktieselskab omfattet af § 7, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og aktiesel- skabets interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end aktieselskabet. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og aktieselskabets interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2.
Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt aktieselskabet eller virksomheder, der indgår i koncern med aktieselskabet, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksom- heder, der indgår i koncern med aktieselskabet, eller erhvervsvirk- somheder, hvor aktieselskaber omfattet af § 7 i fællesskab ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.
Stk. 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 6. Aktieselskabet skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokol- latet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt aktie- selskabet har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.
12. §§ 12 e-h ophæves.
13. § 13 affattes således:
§ 13. Bestyrelse, revisor samt direktører og øvrige ansatte i et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1-5, må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.
Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at et aktieselskab omfattet af
§ 7, stk. 1, nr. 1-5, som led i et samarbejde med andre aktieselskaber omfattet af § 7, et reguleret marked for værdipapirer i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle område, eller et af Finan- stilsynet anerkendt udenlandsk reguleret marked, clearingcentral
og værdipapircentral videregiver oplysninger til disse, såfremt op- lysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne. Stk. 3. Omfattet af stk. 1 er tillige oplysninger, som et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1-5, modtager fra andre aktieselskaber omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1-5, eller udenlandske regulerede marke- der med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter.
Stk. 4. For værdipapircentraler gælder reglerne i § 60, stk. 2-4.
14. § 14, stk. 1, affattes således:
§ 14. Årsrapporten for et aktieselskab omfattet af § 7, ekstern re- visors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt revisions- protokollatet vedrørende årsrapporten fra den interne revisionschef skal indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet. Finanstilsynet sender et eksemplar af årsrapporten til Erhvervs- og Selskabsstyrel- sen, som bekendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informationssy- stem. De modtagne årsrapporter er offentligt tilgængelige i Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen.
15. § 14, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-6, bliver herefter stk. 2-5.
16. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.
17. § 15, stk. 1, affattes således:
§ 15. Den ansvarlige kapital i et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, beregnes som den indbetalte aktiekapital med fradrag af beholdningen af egne aktier og årets løbende underskud og tillagt overkurs ved emission samt reserver.
18. § 20, stk. 1 og 2, affattes således:
§ 20. Værdipapirhandlere som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-4, samt Danmarks Nationalbank kan blive medlemmer af en fondsbørs (fondsbørsmedlemmer).
Stk. 2. En fondsbørs kan efter at have indhentet Finanstilsynets tilladelse optage et kreditinstitut eller et investeringsselskab som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, der ikke udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 3, henholdsvis § 33, som medlem.
19. I § 37 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
§ 37 a. En udsteder af andre værdipapirer end aktier, der er optaget til notering på en fondsbørs eller til handel på en autoriseret mar- kedsplads, og dennes moderselskab skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen udstedte værdipapirer, jf. 1. led, og dertil knyttede finan- sielle kontrakter.
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
20. I § 37 a, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§ 37, stk. 1. 1. pkt.« til: »stk. 1«.
21. I § 37 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Interne regler udstedt efter stk. 1« til: »Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2«.
22. I § 50, stk. 7, § 57 b, stk. 1, 2 og 5, og §§ 57 c og 57 e, ændres seks steder »et betalingssystem registreret i henhold til § 57 a« til:
»et registreret betalingssystem«.
23. I § 55, stk. 2, ændres »et betalingssystem, der er registreret i henhold til § 57 a« til: »et registreret betalingssystem«.
24. I § 57, stk. 1, ændres »et betalingssystem omfattet af § 57 a« til: »et registreret betalingssystem«.
25. I § 57, stk. 4, udgår »og 3«.
26. I § 57 a, stk. 3, § 87, stk. 6, og § 96, stk. 2, ændres »et beta- lingssystem« til: »et registreret betalingssystem«.
27. I § 57 a, stk. 4, og § 95, stk. 1, ændres »et betalingssystems« til: »et registreret betalingssystems«.
28. § 62 affattes således:
§ 62. Ret til at foretage indrapportering til registrering i en værdi- papircentral på dennes vegne og med retsvirkning i henhold til §§
66-75 (kontoførende institutter) tilkommer ud over den pågældende værdipapircentral
1) finansielle virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut eller fondsmæglerselskab,
2) finansielle virksomheder, der har tilladelse som realkreditin- stitut eller investeringsforvaltningsselskab, for så vidt disse virksomheder har tilladelse efter lov om finansiel virksomhed
§ 9, stk.1,
3) virksomheder, der drives i fællesskab af disse finansielle virksomheder, og som har til formål at forvalte værdipapirer,
4) Danmarks Nationalbank,
5) Finansstyrelsen,
6) clearingcentraler og
7) obligationsudstedende institutter, for så vidt angår fondsakti- ver, der er udstedt af det pågældende institut.
Stk. 2. Kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrations- selskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har ret til at foretage indrapportering til registrering, jf. stk. 1, såfremt selskabet lovligt udøver værdipa- pirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 30 henholdsvis § 31. Stk. 3. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har ret til at foretage indrapportering til registrering, jf. stk. 1, såfremt selskabet lovligt udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed
§ 1, stk. 3, henholdsvis § 33.
Stk. 4. Ret til at indhente oplysninger om egne konti direkte i en værdipapircentral og overføre meddelelser om salg gennem værdi- papircentralen til de kontoførende institutter eller en clearingcentral samt foretage anmeldelser om registrering på egne konti direkte til en værdipapircentral tilkommer storkunder.
29. § 64, stk. 1, affattes således:
§ 64. Kontoførende institutter, jf. § 62, stk. 1 og 2, skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral som betingelse for, at de kan opnå adgang til at indrapportere til registrering i den pågæl- dende central.
30. I § 64, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 2« til: »§ 62, stk. 4«.
31. § 64, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. En værdipapircentral kan efter at have indhentet Finanstil- synets tilladelse indgå en tilslutningsaftale med et kreditinstitut eller et investeringsselskab som nævnt i § 62, stk. 3, der ikke udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenestey- delser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 3, henholdsvis § 33.
32. § 68, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Ved udtrækning, ændring eller udslettelse gives så vidt muligt meddelelse til den efter registeret berettigede.«
33. § 68, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
Stk. 3. De efter registeret berettigede og anmeldere kan i overens- stemmelse med værdipapircentralens regler, der skal godkendes af Finanstilsynet, vælge, at meddelelser om udtrækning eller ændring skal gives periodisk, og kan ligeledes fravælge meddelelser herom helt eller delvis.
34. Efter § 82 indsættes:
§ 82 a. Finansministeren kan, når staten agerer som kontoførende insitut, afgive garanti for erstatningskrav i anledning af fejlregistre- ringer som nævnt i § 81, stk. 1, og for statens bidrag til en værdipa- pircentrals samlede kapitalberedskab, jf. § 82.
35. § 83 a, stk. 4 og 5, affattes således:
Stk. 4. Bestemmelserne i § 84 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 84 b, stk. 1 og 2, nr. 5, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, i det omfang fondsbørser henholdsvis auto- riserede markedspladser har fået tillagt beføjelser efter stk. 1.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
36. I § 84, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 2 og 4« til: »§ 12 b, stk. 1 og 2«.
37. I § 84, stk. 2, og § 84 b, stk. 1 , indsættes efter »aktieselskaber omfattet af § 7,«: »et registreret betalingssystem,«.
38. I § 84, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 66, stk. 4, og § 75 i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel virksomhed«.
39. § 84 b, stk. 1, affattes således:
§ 84 b. Som part i forhold til Finanstilsynet eller Fondsrådet anses alene aktieselskaber omfattet af § 7, et registreret betalingssystem, værdipapirhandleren, det kontoførende institut eller udstederen af værdipapirer, som en afgørelse, der er eller vil blive truffet af Fi- nanstilsynet eller Fondsrådet, retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.
40. § 84 b, stk. 2, nr. 1 og 2 , ophæves. Nr. 3-10 bliver herefter nr. 1-8.
41. § 84 b, stk. 2, nr. 8-10, der bliver nr. 6-8, affattes således:
6) Den, der for Fondsrådet indbringer en af en fondsbørs, en au- toriseret markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapir- central truffet beslutning i sager af vidtrækkende eller princi- piel betydning, jf. § 88, stk. 3, og som Fondsrådet anser for part i sagen, samt øvrige, som Fondsrådet anser som part i sagen.
7) En erhverver som nævnt i § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, samt øvrige, som Fondsrådet i særlige tilfælde anser for part i sagen.
8) Den, som Fondsrådet i medfør af § 33, stk. 2, har bestemt at indberetningspligten påhviler.
42. I § 84 b, stk. 2, indsættes som nyt nr. 9:
»9) Den, der af Finanstilsynet pålægges at udarbejde interne regler efter § 36, stk. 2, § 37, stk. 1, og § 37 a, stk. 1 og 2, eller foretage ændringer heri.«
43. I § 85 ændres »kapitel 7 i lov om finansiel virksomhed« til:
»kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed«.
44. I § 87, stk. 1, og § 89, stk. 1, ændres »betalingssystemer« til:
»registrerede betalingssystemer«.
45. § 90 ophæves.
46. I § 92, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 93, stk. 3« til: »§ 93, stk. 2«. 47. I § 92, stk. 2, ændres »§ 62, stk. 1, nr. 2-7,« til: »§ 62, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2 og 3,«.
48. I § 92, stk. 3, udgår »en værdipapirmæglers, en pengemarkeds- mæglers,«.
49. I § 93, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 4, stk. 1, § 4 a,«.
50. I § 93, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 12, stk. 1, 2 og 5-8«, og i stedet indsættes »§ 12, § 12 a, § 12 b, stk. 1-5 og 8, § 12 c, § 12 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 5 og 6,«.
51. § 93, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
52. I § 94, stk. 2, ændres »§ 93, stk. 5« til: »§ 93, stk. 4«.
53. I § 96, stk. 1, indsættes efter »en værdipapircentral,«: »en værdipapirmægler, en pengemarkedsmægler, et registreret betalings- system,«.
54. I § 96, stk. 2, indsættes efter »værdipapircentralen,«: »det re- gistrerede betalingssystem,«.
§ 427. I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 19. august 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 3, ændres »kapitel 7 a« til: »kapitel 22«.
2. I § 4 a ændres »§ 65, stk. 2« til: »§ 345, stk. 2«.
§ 428. I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. ja- nuar 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 59, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse på finan- sielle virksomheder.
2. § 115 a, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. § 115, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og på realkreditlån ydet af et realkreditinstitut.
§ 429. I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 27. august 2002, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4« til: »§ 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finan- siel virksomhed«.
§ 430. I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusions- skatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 22. november 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. Ved fusion af banker, sparekasser, andelskasser og sam- menslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed indsendes de i stk. 1-3 nævnte dokumenter og oplys- ninger til Told- og Skattestyrelsen senest 1 måned efter datoen for økonomiministerens godkendelse af fusion i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed.
2. I § 14, stk. 1, nr. 3, ændres »kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v.« til: »§§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed«.
3. I § 14 a, stk. 1, ændres »kapitel 12 b i lov om banker og spare- kasser m.v.« til: »§§ 208-214 i lov om finansiel virksomhed«.
4. I § 14 a, stk. 3, ændres »§ 52 h i lov om banker og sparekasser m.v.« til: »§ 212 i lov om finansiel virksomhed«.
5. I § 14 a, stk. 4, ændres »52 c i lov om banker og sparekasser m.v.« til: »§ 208 i lov om finansiel virksomhed«.
6. § 14 b ophæves.
7. I § 14 g, stk. 1, ændres »kapitel 12 c i lov om banker og spare- kasser m.v.« til: »§§ 215-217 i lov om finansiel virksomhed«.
8. I § 14 g, stk. 3 og 4, ændres »§ 52 k i lov om banker og spare- kasser m.v.« til: »§ 215 i lov om finansiel virksomhed«.
§ 431. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningslo- ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som se- nest ændret ved § 2 i lov nr. 232 af 2. april 2003, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteind- tægter på den i stk. 5 nævnte måde:
1) Selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v.,
2) banker,
3) sparekasser,
4) forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed,
5) investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,
6) fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,
7) fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og
8) andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed.
Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i nr. 1-8, og som har mellemregning med disse.
2. § 15, stk. 12, affattes således:
Stk. 12. Begrænsningen i stk. 7, 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for un- derskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomst- året drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab, inve- steringsforening eller realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.
3. § 17 E, stk. 1, affattes således:
§ 17 E. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond skal betale en afgift til statskassen af saldoen på instituttets hensættelseskonto pr. 1. januar i afgiftsåret. Afgiftsåret er det år, hvor afgiften forfalder til betaling.
§ 432. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på for- dringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lov- bekendtgørelse nr. 832 af 3. oktober 2002, foretages følgende æn- dringer:
1. § 9 affattes således:
§ 9. Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Dan- marks Skibskreditfond skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens almindelige regler bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10.
2. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »Realkreditinstitutter, der er god- kendt i henhold til realkreditloven« til: »Realkreditinstitutter, der har tilladelse i henhold til lov om finansiel virksomhed«.
3. I § 38, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
Stk. 3. Mindsterenten er 2½ pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om fi- nansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.
§ 433. I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pen- sionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 1060 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »kapitel 15 i lov om forsikringsvirk- somhed, kapitel 8 i lov om firmapensionskasser« til: »kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed, kapitel 8 i lov om tilsyn med firma- pensionskasser«.
2. I § 5 b, stk. 2, ændres »§ 6 a, stk. 5, i lov om forsikringsvirk- somhed« til: »§ 29, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed«.
3. I § 7, stk. 7, nr. 1, ændres »lov om forsikringsvirksomhed« til:
»lov om finansiel virksomhed«.
4. I § 17, stk. 1, nr. 4, ændres »kapitel 16 i lov om forsikringsvirk- somhed« til: »§§ 233 og 235 i lov om finansiel virksomhed«.
§ 434. I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensions- beskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 13. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, fo- retages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »loven om forsikringsvirksomhed« til:
»loven om finansiel virksomhed«.
2. I § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 8, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres »lov om forsikringsvirksomhed § 211« til: »§ 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed«.
3. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og § 13, stk. 1,
1. og 2. pkt., ændres »lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4« til: »§ 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed«.
4. I § 12, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., ændres »kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser m.v.« til: »§§ 50 og 51 i lov om finansiel virksom- hed«.
§ 435. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabs- skatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, som senest ændret ved lov nr. 1042 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 2 a, affattes således:
»2 a) sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed og foreninger oprettet i henhold til § 215 i lov om finansiel virksomhed,«.
2. I § 1, stk. 1, nr. 5, ændres »kapitel 21 i lov om forsikringsvirk- somhed« til: »§§ 294-303 i lov om finansiel virksomhed«.
3. § 1, stk. 1, nr. 5 b, affattes således:
»5 b) fonde og foreninger som nævnt i § 220 i lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og Dansk Eksportfinansieringsfond,«.
4. I § 3, stk. 1, nr. 9, ændres »forsikringsvirksomhed« til: »finan- siel virksomhed«.
5. I § 3, stk. 1, nr. 18, ændres »kapitel 22 a i lov om forsikrings- virksomhed« til: »§ 307 i lov om finansiel virksomhed«.
6. I § 13, stk. 12, ændres »kapitel 15 i lov om forsikringsvirksom- hed« til: »kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed«.
7. I § 13 A ændres »Institutter godkendt i henhold til realkredit- loven« til: »Institutter, der har tilladelse som realkreditinstitut efter lov om finansiel virksomhed,«.
8. I § 31, stk. 4, nr. 2, ændres »kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v.« til: »§§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed«.
9. I § 31, stk. 4, nr. 9, ændres »institutter m.v.« til: »fonde og foreninger m.v.«
10. I § 35 M ændres »§ 52 k i lov om banker og sparekasser m.v.« til: »§ 215 i lov om finansiel virksomhed«.
§ 436. I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver
1. I § 20 C, stk. 2, ændres »§ 48 a i lov om banker og sparekasser m.v.« til: »§ 207 i lov om finansiel virksomhed«.
§ 437. I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdri- vende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2002, som ændret ved § 5 i lov nr. 290 af 15. maj 2002, §
8 i lov nr. 292 af 15. maj 2002, § 15 i lov nr. 313 af 21. maj 2002,
1. I § 22 b, stk. 3, ændres »lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4« til: »§ 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed«.
§ 437 a. I lov nr. 1090 af 17. december 2002 om fremme af privat udlejningsbyggeri foretages følgende ændring:
I § 1 a, stk. 3, ændres »6 a, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 29, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.
§ 437 b. I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 5 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 11 i lov om finansiel virksomhed«.
2. I § 24, stk. 4, ændres »§ 210 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 60, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.
Færøerne og Grønland
§ 438. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvi- gelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, for så vidt angår forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.
Stk. 3. Tilsvarende gælder §§ 420 og 421.
Stk. 4. § 419 kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Stk. 5. For Færøerne kan der én gang ved kongelig anordning fore- tages de ændringer af lovens § 345, stk. 5, som sat i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.
- - -
L 2003 903, § 5, stk. 1, er sålydende:
§ 5. Xxxxx træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
- - -
L 2003 1171, § 6, stk. 1 og 3, samt §§ 9 og 10 er sålydende:
§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. - - -.
Stk. 3. § 3, nr. 6, 20-23, 27 og 29 træder i kraft den 1. januar 2005.
§ 9. De bestyrelsesmedlemmer, der ved lovens ikrafttræden har hverv eller ansættelser, som er omfattet af forbuddene i § 98 som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, kan fortsætte som bestyrelses- medlemmer i investeringsforvaltningsselskabet indtil udløbet af den periode, hvor de er valgt, hvorefter de ikke kan genvælges. Stk. 2. De direktører og andre ledende medarbejdere, der ved lovens ikrafttræden har bestyrelsesposter, som er omfattet af for- buddene i § 99, stk. 2 som affattet ved denne lovs § 3, nr. 15, kan fortsætte som bestyrelsesmedlemmer indtil udløbet af den periode, hvor de er valgt, hvorefter de ikke kan genvælges.
Stk. 3. De direktører og andre ledende medarbejdere, der ved lovens ikrafttræden lovligt har et ansættelsesforhold, som er omfat- tet af forbuddene i § 99, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 15, kan efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte en sådan ansæt- telse.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 kan ikke sættes i kraft på Færøerne for så vidt angår forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.
- - -
L 2004 365, § 6, stk. 1 og 3, og § 8, stk. 1 og 2, er sålydende:
§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. - - -.
Stk. 3. § 1, nr. 5, træder i kraft den 8. oktober 2004.
§ 8. Lovens §§ 1 og 5 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 kan ikke sættes i kraft på Færøerne, for så vidt angår forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.
- - -
L 2004 490. Xxxxx træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. - - -.
- - -
L 2004 491, § 6, stk. 1, 3 og 4, er sålydende:
§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. - - -.
Stk. 3. § 1, nr. 4, 7-10, 13, 30, 34, 37 og 41, § 2, nr. 1-3, 12 og 13,
§ 3, nr. 1 og 2, § 4, nr. 5, og § 5 træder i kraft den 1. juli 2004. Stk. 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2004 1383, §§ 17 og 18, er sålydende:
§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Uanset § 1, nr. 17, kan et forsikringsselskab indtil den 1. juli 2005 opretholde forsikringsformidlingsaftaler, der er indgået før den 1. januar 2005.
Stk. 3. Uanset § 1, nr. 50, kan en person, der ved lovens ikrafttræ- den lovligt er valgt som revisor for en finansiel virksomhed, og som ikke er statsautoriseret eller registreret revisor, fortsætte hvervet som revisor indtil udløbet af den periode, for hvilken den pågældende revisor er valgt.
Stk. 4. Lovens § 3, nr. 6, har virkning fra den 1. december 2004.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 3 og 4 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 2 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2004 1460, §§ 3 og 4, er sålydende:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. april 2005, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3, 8-12, 14, 18-20, 22-24 og 30, samt § 2 træder
i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 3. § 1, nr. 7 og 21, træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 4. Uanset reglerne i denne lovs § 1 kan kreditinstitutter, der er omfattet af undtagelsen i artikel 5, litra a, i direktiv 89/298/EØF, og som ikke er omfattet af § 23, stk. 5, nr. 8, til offentligheden i Danmark udbyde obligationer eller andre omsættelige værdipapirer svarende til obligationer, der udstedes løbende eller ad gentagne gange, indtil den 31. december 2008.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2005 387, §§ 6 og 7, er sålydende:
§ 6. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
§ 7. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men §§ 1, 2 og 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.
- - -
L 2005 411, § 6, stk. 1 og 4, og § 7, er sålydende:
§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 4. Lovens § 2, nr. 12, har virkning fra den 1. januar 2005.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvi- gelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2005 431, § 85, er sålydende:
§ 85. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
- - -
L 2006 116, §§ 5 og 6, er sålydende:
§ 5. Loven træder i kraft den 1. marts 2006.
§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Stk. 2. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2006 527, §§ 4-6, er sålydende:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 43, og §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. juli 2006.
§ 5. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan først anvende den mere avancerede interne metode til opgørelse af risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen og de interne metoder til opgørelse af operationelle risici, jf. § 1, nr. 23, fra den 1. januar 2008.
Stk. 2. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan frem til den 1. januar 2008 i stedet for standardmetoden til opgørelse af risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen anvende metoden til opgørelse af risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen, der var til- ladt efter regler, der var gældende den 31. december 2006, med de ændringer, der følger af regler fastsat i medfør af stk. 4.
Stk. 3. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen eller interne metoder til opgørelse af operationelle risici, jf. § 1, nr. 23, skal i 2007, 2008 og 2009 have en basiskapital, der udgør henholdsvis mindst 95 pct., 90 pct. og 80 pct. af solvenskravet op- gjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006, eller regler fastsat i medfør af stk. 4.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for den i stk. 2 nævnte opgørelse samt for den i stk. 3 nævnte opgørelse af solvens- kravet på henholdsvis 95 pct., 90 pct. og 80 pct.
Stk. 5. Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2-4, i lov om finansiel virksom- hed, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet frem til den 31. december 2011 opgøre de risikovægtede poster eksklusive risikovægtede poster for operationel risiko, hvis handelsbeholdningen ikke over- stiger 50 mio. euro, og hvis det gennemsnitlige antal ansatte ikke overstiger 100 i løbet af regnskabsåret. I stedet kan solvenskravet opgøres som den laveste værdi af
1) solvenskravet for operationel risiko eller
2) det højeste af følgende beløb:
a) Solvenskravet, jf. § 125, stk. 2, nr. 1, eksklusive solvenskravet for operationel risiko.
b) Solvenskravet, jf. § 125, stk. 5.
§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvi- gelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2007 108, § 21, stk. 1, 3, 4 og 6, § 22, stk. 5 og 7, og § 23, er sålydende:
§ 21. Loven træder i kraft den 1. november 2007, jf. dog stk. 3-7.
Stk. 3. § 1, nr. 88, § 3, nr. 1, 3, 11, 24, 27, 30, 40-43, 58, 61, 62,
68, 69, 76, 81, 83, 85 og 86, § 6, nr. 1-9, § 7, § 8, nr. 3, 8 og 9, §
9, nr. 6 og 7, § 10, nr. 6, og §§ 11-15 træder i kraft den 15. februar
2007.
Stk. 4. § 1, nr. 2, 3, 54-60, 62, 63, 90, 93, 94, 105-109, 116, 118
og 119, § 3, nr. 74, og § 4 træder i kraft den 1. juni 2007.
Stk. 6. § 1, nr. 88, § 3, nr. 62, § 11, nr. 1, § 12, nr. 12, og § 13, nr.
2, har virkning fra den 1. januar 2006.
§ 22. Stk. 5. Finansielle virksomheder, som den 1. november 2007 har tilladelse til at udføre aktiviteter i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, eller § 403 i lov om finan- siel virksomhed, kan fortsætte disse aktiviteter som hidtil.
Stk. 7. En virksomhed eller person, der den 1. november 2007 driver virksomhed som investeringsrådgiver, jf. § 343 a i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 3, nr. 59, og som senest den
1. februar 2008 indsender ansøgning om tilladelse i medfør af § 343 c i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 3, nr. 59, kan fortsætte med at yde investeringsrådgivning, indtil Finanstilsynet har behandlet ansøgningen om tilladelse. En ansøgning anses for
modtaget i Finanstilsynet, når oplysninger om samtlige de forhold, der er nævnt i § 343 c, er fremsendt til Finanstilsynet.
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-6, 13 og 14 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2007 181, §§ 8 og 9, er sålydende:
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
Stk. 2. Retsplejelovens kapitel 23 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, finder anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Justitsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2010-11.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Stk. 3. §§ 5-7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2007 397, § 6, stk. 1 er sålydende:
§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2.
- - -
L 2007 576, § 12, stk. 1 og 3, § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1 og 2, er sålydende:
§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 3. § 1, nr. 18, 20-24 og 42, § 6, nr. 1 og 6-8, § 7, nr. 1, 6 og
7, og § 8, nr. 5 og 6, træder i kraft den 1. november 2007.
§ 13. § 126, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, gælder ikke for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, og som den 1. juli 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringskontrakter og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2007 577, § 12, stk. 1, § 13 og § 18, stk. 1 og 3, er sålydende:
§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2-4.
§ 13. For lån omfattet af § 152 d, stk. 2, i lov om finansiel virk- somhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, er lånegrænsen 70 pct., hvis lånet tilbydes før den 1. juli 2009.
§ 18. Lovens §§ 1 og 3-11 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. §§ 1, 3, 4 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2008 219, §§ 5 og 6, stk. 3. er sålydende:
§ 5. Loven træder i kraft den 7. april 2008.
§ 6
Stk. 3. Lovens § 4 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2008 512, §§ 3 og 4, er sålydende:
§ 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2008 515, §§ 10 og 11, er sålydende:
§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 2, nr. 3 og 4, og § 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 11. Lovens §§ 1-5 og 7-9 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Lovens § 6 gælder ikke for Færøerne.
Stk. 3. §§ 1, 2 og 4 kan helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Stk. 4. §§ 1-5 og 9 kan helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
- - -
Som ændret ved: L 2009 392, § 14, og L 2012 155, § 9.
L 2008 517, § 13, stk. 1 og 3, og § 14, er sålydende.
§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 3. § 1, nr. 17 og 20-30, § 4, nr. 3-12, § 6, nr. 6-14, § 7, nr. 3-
11, § 8, nr. 3-11, og § 9, nr. 3-11, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2009 eller senere.
§ 14. §§ 1, 2 og 4-12 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. § 3 gælder ikke for Færøerne.
Stk. 3. §§ 1, 2, 6 og 10 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 4. §§ 4, 5 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 5. De dele af § 10, som ikke i medfør af stk. 3 sættes i kraft for Færøerne, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
- - -
L 2009 67, § 14. stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, er sålydende:
§ 14. Loven træder i kraft den 4. februar 2009.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
§ 15. Lovens §§ 16-18 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 16, nr. 1-14 og 17-19, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2009 133, § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, er sålydende:
§ 7. Loven træder i kraft den 1. marts 2009, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-5, 8, 9, 13 og 14, og § 3, nr. 1, 2, 4 og 7, træder i kraft den 21. marts 2009 med virkning for ansøgninger modtaget i Finanstilsynet efter denne dato.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens §§ 1, 3 og 4 kan helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2009 385, § 109, stk. 1, og § 114, er sålydende:
§ 109. Loven træder i kraft den 1. november 2009.
§ 114. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2009 392, § 15, stk. 1 og 2, og § 16, er sålydende:
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, 2, 4, 30, 37-52, og § 3, nr. 7 og 8, træder
i kraft den 1. januar 2010.
§ 16. Lovens §§ 1-7 og 9-13 gælder ikke for Færøerne og Grøn- land, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. § 8 gælder ikke for Færøerne.
Stk. 3. §§ 1-4, 9, 10 og 13 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 4. §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
- - -
L 2009 516, § 25, er sålydende:
§ 25. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan fastsætte, at loven eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren kan her- under fastsætte regler, der fraviger de af lovens bestemmelser, som forudsætter tilpasninger af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-sy- stem, for så vidt angår registrering og offentliggørelse, indtil de nødvendige tilpasninger af it-systemet er afsluttet.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland, jf. dog stk. 4, men kan, med undtagelse af §§ 6, 7, 13 og 15-19 ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne, jf. dog stk. 4, men §§ 8- 10 og 12 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Stk. 4. § 14 gælder for Færøerne og Grønland.
- - -
L 2009 518, §§ 3 og 4, er sålydende:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2010.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvi- gelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2009 1273, §§ 11-13, er sålydende:
§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 20, træder i kraft den 2. januar 2010.
Stk. 3. (Udeladt).
§ 12. (Udeladt).
§ 13. §§ 1, 2, 4-6, 8 og 10 gælder ikke for Færøerne og Grønland,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 5 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1, 2, 4-6 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grøn- landske forhold tilsiger.
- - -
L 2010 579, § 21, stk. 1, 2 og 4-7, og § 22 er sålydende:
§ 21. Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. § 1, nr. 5, 26, 27, 51, 60, 62-64 og 85, § 5, nr. 1, 3-7 og 9,
og § 9 træder i kraft den 1. juni 2010.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. § 1, nr. 12, 14 og 15, § 6, nr. 2, 4, 5 og 8, § 8, nr. 1, 2, 4-6
og 9, § 10, nr. 1, 2 og 4-7, og § 11, nr. 2-5, træder i kraft den 1. ja-
nuar 2011.
Stk. 5. § 1, nr. 79, træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6, 19 og 61, § 3, nr. 3 og 4, § 8, nr. 7, og af
§ 14 a, stk. 4, nr. 2, i lov om Danmarks Nationalbank som affattet ved denne lovs § 16, nr. 1.
Stk. 7. I perioden fra den 1. juli 2010 til den 31. december 2010 gælder det i stedet for grænsen i § 145, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 53, at summen af de engagementer, der efter fradrag for særlig sikre krav udgør 10 pct. eller mere af basiskapitalen, ikke samlet må overstige 800 pct. af basiskapitalen.
§ 22. §§ 1-12 og 14-20 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-9, 12 og 14-20 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grøn- landske forhold tilsiger. Stk. 3. §§ 1, 3-6, 9 og 14-20 kan ved kon- gelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.
- - -
L 2010 697, § 23, er sålydende:
§ 23. Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
- - -
L 2010 718, § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1 og 2, er sålydende:
§ 55. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræ- den.
§ 56. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens §§ 1, 4, 22, 23, 26, 29, 30 og 32 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2010 721, §§ 5 og 6, er sålydende:
§ 5. Loven træder i kraft den 1. oktober 2010. § 6. §§ 2-4 gælder ikke for Grønland og Færøerne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2 og 3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de grønlandske og færøske forhold tilsiger.
- - -
L 2010 724, § 19 og § 20, stk. 1, er sålydende:
§ 19. §§ 16-18 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
§ 20. Xxxxx træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtiden- de.
- - -
L 2010 1553, § 5, stk. 1, og § 7 er sålydende:
§ 5. Loven træder i kraft den 30. april 2011.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens §§ 1-3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de grønlandske og færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2010 1556, § 28, stk. 1, 2, 7 og 8, og § 29 er sålydende:
§ 28. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 7, 10-15, 19, 24, 27, 28, 31, 32, 34-36, 39, 61, 65
og 66, træder i kraft den 1. juli 2011.
Stk. 7. §§ 77 a og 77 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder anvendelse på finansielle virksom-
heders og finansielle holdingvirksomheders aftaler, der indgåes, forlænges og fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 77 c og § 77 d, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, har først virkning for den enkelte virksomhed fra den først- kommende generalforsamling eller tilsvarende, der finder sted efter lovens ikrafttræden.
§ 29. §§ 1-11, 13, 15, 16, 18, § 19, nr. 1, og §§ 20-27 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. § 17 gælder ikke for Færøerne.
Stk. 3. §§ 1-5, 15, 18, § 19, nr. 1, og §§ 20-27 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvi- gelser, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 4. §§ 1-7, 9, 15, 16 og 18, § 19, nr. 1, og §§ 20 og 25-27 og kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2011 456, § 225, stk. 1, er sålydende:
§ 225. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
- - -
L 2011 616, §§ 3 og 4, er sålydende:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Fonde og foreninger omfattet af § 209 i lov om finansiel virksomhed skal senest ved førstkommende bestyrelsesmøde, ge- neralforsamling eller lignende øverste forsamling efter denne lovs ikrafttræden bringe bestyrelsens sammensætning i overensstemmel- se med denne lovs § 2, nr. 9. Igangværende udpegningsperioder respekteres.
Stk. 3. Fonde og foreninger omfattet af § 209 i lov om finansiel virksomhed kan dog fra dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovti- dende bringe bestyrelsens sammensætning i overensstemmelse med loven som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9.
Stk. 4. For fonde og foreninger, der aflægger årsrapport efter § 218 i lov om finansiel virksomhed, har kravet om aflæggelse af årsrapport i henhold til årsregnskabsloven virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2012 eller senere. Lov om finansiel virksomhed vil finde anvendelse for regnskabsår, der påbegyndes inden den 1. januar 2012.
Stk. 5. (udeladt)
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens § 1 og § 2, nr. 1, 3, 7 og 12-18, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de æn- dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 2, nr. 1, 4, 7, 9-11 og 14-17, kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de æn- dringer, som de færøske forhold tilsiger.
- - -
L 2011 1382 § 16, stk. 1 og 3, er sålydende:
§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
Stk. 3. § 1, nr. 1, 18 og 19 og §§ 3, 9, 14 og 15 har virkning for tildelinger, der sker den 1. januar 2012 eller senere. 1. pkt. finder ikke anvendelse på aftaler mellem den ansatte og virksomheden om tildeling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, hvis aftalen er indgået inden den 21. november 2011 og til- delingen sker senest den 31. december 2012. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.
- - -
L 2012 155 § 11, stk. 1 og 3, og § 12, stk. 1 og 3, er sålydende:
§ 11. Loven træder i kraft den 1. marts 2012, jf. dog stk. 2-5. Stk. 3. § 1, nr. 15 og 16, træder i kraft den 1. marts 2012 med virkning for regnskabsåret 2012.
§ 12. §§ 1-4, 6, 9 og 10 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 3. §§ 1-3, 6, 9 og 10 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
---
L 2012 1231 §§ 69 og 70, stk. 1, 3 og 4, er sålydende:
§ 69. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at være i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
§ 70. §§ 1-39, 41-50 og 53-68 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. §§ 18, 32, 35-39, 41, 42, 49, 54 og 61 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de æn- dringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 4. §§ 1-10, 17, 18, 23, 29, 35-39, 41-44, 49, 50, 54, 58-63,
65 og 66 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsi- ger.
---
L 2012 1287 § 17, stk. 1, 2, 4 og 6, § 18 og § 19, stk. 1, 2 og 4, er sålydende:
§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. § 1, nr. 8, 9, 17 og 22-25, træder i kraft den 20. december 2012 ved døgnets begyndelse.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 49, og § 2, nr. 2-4, 20, 35, 36, 47 og 51-53. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte, at bestem- melserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 6. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
§ 18. Der kan søges om godkendelse i henhold til § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. frem til et af erhvervs- og vækstministeren fastsat tidspunkt.
Stk. 2. Godkendelser meddelt efter § 8 a i lov om værdipapirhandel
x.x. xxxxxxxxxx, når den godkendte clearingcentral får en tilladelse fra hjemlandets myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) eller opnår en anerkendelse fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.
Stk. 3. Godkendelser, der ikke er bortfaldet i henhold til stk. 2, bortfalder på det tidspunkt, der fastsættes af erhvervs- og vækstmi- nisteren i henhold til § 17, stk. 4.
Stk. 4. Indtil der formelt, jf. § 1, nr. 34, er indstillet og udpeget medlemmer af og formandskab for Det Finansielle Råd, konstitueres den afgående formand for Det Finansielle Virksomhedsråd som formand for Det Finansielle Råd. Finanstilsynet kan i perioden frem til udpegningen af medlemmerne i Det Finansielle Råd afgøre konkrete sager uden at forelægge dem for rådet, hvis øjemedet ellers ville forspildes. Finanstilsynet drøfter dog så vidt muligt sagen med rådets konstituerede formand forud for Finanstilsynets afgørelse. Finanstilsynet giver beretning om sådanne afgørelser på det først- kommende møde i rådet.
§ 19. §§ 1-5, 10-13 og 15 gælder ikke for Færøerne og Grønland,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-5, 10 og 13 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at indgå aftale med det færøske landsstyre om, at Det Systemiske Risikoråd også kan virke på forsikringsområdet på Færøerne.
- - -
L 2012 1383 § 9, stk. 1, og § 10 er sålydende:
§ 9. Loven træder i kraft den 1. april 2013.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens §§ 5-8 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for- hold tilsiger.
- - -
L 2013 378 §§ 5 og 6 er sålydende:
§ 5. Loven træder i kraft den 1. maj 2013.
§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Stk. 2. §§ 3 og 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2013 598 § 192, stk. 1-3, og § 202 er sålydende:
§ 192. Loven træder i kraft den 22. juli 2013, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 28 og § 197, nr. 5, træder i kraft den 22. juli 2014.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 97-108 og 111-129, § 181, stk. 6, og § 197, nr.
8.
§ 202. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2013 599 §§ 27 og 30 er sålydende:
§ 27. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Virksomheder omfattet af denne lov, der forud for lovens ikrafttræden har påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttræ- den vil kræve tilladelse, jf. § 3, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse den 1. januar 2015. Disse virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 3. Betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, jf. § 4, finder ikke anvendelse ved ansøgning om tilladelse, jf. stk. 2, for så vidt angår forhold i medfør af § 4, stk. 2, som er indtruffet før lovens ikrafttræden.
§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske for- hold tilsiger.
- - -
L 2013 615 § 9, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, og §§ 11 og 12 er såly- dende:
§ 9. Loven træder i kraft den 22. juli 2013, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-41, 49-55 og 57, træder i kraft den 22. juli 2014.
§ 10. Forsikringsselskaber og pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden investerer i andele i specialforeninger, godkendte få- mandsforeninger, professionelle foreninger eller ikkegodkendte fåmandsforeninger, kan uanset § 9, stk. 1, fortsætte hermed indtil den 22. juli 2014.
§ 11. Investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, der ved denne lovs ikrafttræden administrerer special- foreninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, profes- sionelle foreninger, ikkegodkendte fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i lov om investeringsfor-
eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, kan fortsætte med at administrere disse foreninger m.v., indtil den 21. juli 2014, uanset om foreningerne m.v., har meddelt Finanstilsynet, at de har besluttet at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. og som følge heraf har ændret deres vedtægter på en general- forsamling, mens investeringsforvaltningsselskabet endnu ikke har søgt om tilladelse efter lov om forvaltere af alternative investerings- fonde m.v.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der er omfattet af stk. 1, skal, indtil de omhandlede specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger har ændret status til kapitalforeninger eller er ophørt, medregne formuen i foreningerne til investeringsforvaltningsselskabets portefølje i overensstemmelse med § 141, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 1, nr. 41. Endvidere skal de ved opgørelsen efter § 141, stk. 1, medregne formuen i kapitalforeninger, som de administrerer, herunder ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1 og §§ 3-5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for- hold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
- - -
L 2013 617 § 3, stk. 1 og 2, og § 5 er sålydende:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Revisorer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er valgt som revisorer på en virksomheds ordinære generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, kan fungere som revisorer uden cer- tificering i henhold til § 2, nr. 6, jf. nr. 12, indtil den førstkommende ordinære generalforsamling eller det førstkommende ordinære re- præsentantskabsmøde efter lovens ikrafttræden.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi- ger.
- - -
L 2013 639 § 31 og § 32, stk. 1, 2 og 4, er sålydende:
§ 31. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. §§ 8, 21, 23-25 og 27-30 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 4. §§ 1, 3, 8, 21 og 23-30 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
BILAG 1
Pengeinstitutvirksomhed
1) Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.
2) Udlånsvirksomhed, herunder blandt andet
‐ forbrugerkreditter,
‐ realkreditlån,
‐ factoring og diskontering,
‐ handelskreditter (inkl. forfatering),
‐ finansiel leasing.
3) Betalingstjenester som omfattet af bilag 1 i lov om betalings- tjenester og elektroniske penge.
4) Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (for eksempel rejsechecks og bankveksler), i det omfang denne aktivitet ikke er dækket af nr. 3.
5) Sikkerhedsstillelse og garantier.
6) Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
7) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, indu- stristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.
8) Pengeformidling (money broking).
9) Kreditoplysninger.
10) Boksudlejning.
11) Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
12) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter samt pantebreve.
13) Øvrig virksomhed i forbindelse med omsætning af penge og kreditmidler.
14) Udstedere af elektroniske penge.
BILAG 2
Kreditinstitutvirksomhed
1) Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.
2) Udlånsvirksomhed, herunder blandt andet
- forbrugerkreditter,
- realkreditlån,
- factoring og diskontering,
- handelskreditter (inkl. forfatering).
3) Finansiel leasing.
4) Betalingstjenester som omfattet af bilag 1 i lov om betalings- tjenester og elektroniske penge.
5) Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (for eksempel rejsechecks og bankveksler), i det omfang denne aktivitet ikke er dækket af nr. 4.
6) Sikkerhedsstillelse og garantier.
7) Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende
a) pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbe- viser m.v.),
b) valutamarkedet,
c) finansielle futures og optioner,
d) valuta- og renteinstrumenter,
e) værdipapirer.
8) Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
9) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, indu- stristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.
10) Pengeformidling (money broking).
11) Porteføljeadministration og -rådgivning.
12) Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.
13) Kreditoplysninger.
14) Boksudlejning.
15) Udstedelse af elektroniske penge.
BILAG 3
Realkreditvirksomhed
1) Ydelse af lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer eller andre værdipapirer.
2) Ydelse af lån uden pant i fast ejendom til offentlige myndig- heder eller mod selvskyldnerkaution fra en offentlig myndig- hed.
3) Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
4) Opbevaring og forvaltning af egne realkreditobligationer og egne andre værdipapirer.
BILAG 4
Investeringsservice
AFSNIT A
1) Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
2) Udførelse af ordrer med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter for investorers regning.
3) Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
4) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdi- papirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt be- holdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 5 nævnte in- strumenter.
5) Investeringsrådgivning.
6) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter eller placering af så- danne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.
7) Placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse.
8) Drift af multilaterale handelsfaciliteter.
9) Opbevaring og forvaltning for investorers regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, herunder depotvirksomhed og tjenesteydelser knyttet til en eller flere af de i nr. 1-8 nævnte aktiviteter.
AFSNIT B
1) Boksudlejning.
2) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen.
3) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgiv- ning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.
4) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.
5) Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
6) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.
7) Investeringsservice og investeringsaktiviteter samt accessori- ske tjenesteydelser af den type, der er omhandlet i dette bilag vedrørende det underliggende instrument for derivaterne om- fattet af bilag 5, nr. 5-7 og 10, når disse er knyttet til investe- ringsserviceydelsen eller accessoriske tjenesteydelser.
8) Formidling og rådgivning om lån og kreditter til gearede inve- steringer.
BILAG 5
Instrumenter
1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder
a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestil- les med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foreta- gender, samt aktiebeviser,
b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder bevi- ser for sådanne værdipapirer, og
c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference,
2) pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstru- menter,
3) andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering,
4) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA'er) og enhver anden derivataftale vedrørende værdipapirer, valutaer, renter eller afkast eller andre derivater, finansielle indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant,
5) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA'er) og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afreg- nes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne
ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden år- sag til ophør),
6) optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrø- rende råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt de handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,
7) optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der ikke er omfattet af nr. 6, og som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin,
8) kreditderivater,
9) finansielle differencekontrakter (CFD'er),
10) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA'er) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtrater, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til ophør), samt enhver anden derivataftale vedrørende aktiver, rettighe- der, forpligtelser, indeks og mål, som ikke er omfattet af de øvrige numre, og som har karakteristika som andre afledte fi- nansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfa- cilitet, cleares og afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin, og
11) valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjenes te ved kursændringer på valuta.
BILAG 6
Investeringsforvaltningsvirksomhed
1) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af danske UCITS, der har tilladelse efter lov om investeringsfor- eninger m.v.
2) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af specialforeninger, der har tilladelse efter lov om investerings- foreninger m.v.
3) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af professionelle foreninger, der er registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.
4) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af fåmandsforeninger, der er godkendt i henhold til lov om inve- steringsforeninger m.v.
5) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af hedgeforeninger, der har tilladelse efter lov om investerings- foreninger m.v.
6) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af andre kollektive investeringsordninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v.
7) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af UCITS, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået af- tale med på det finansielle område.
BILAG 7
Forsikringsvirksomhed - skade
Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser.
1) Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af økonomiske tab, kombinationer heraf og personbefordring.
2) Sygdom: summaforsikring, erstatning af økonomiske tab og kombinationer heraf.
3) Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rul- lende materiel): alle skader på motordrevne landkøretøjer og ikkemotordrevne landkøretøjer.
4) Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer: alle skader på jernba- nekøretøjer.
5) Kaskoforsikring for luftfartøjer: alle skader på luftfartøjer.
6) Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: alle skader på flodfartøjer, indsøfartøjer og havfartøjer.
7) Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods): alle skader på transporterede varer eller bagage uanset arten af transportmidlet.
8) Brand og naturkræfter: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forår- saget af brand, eksplosion, storm, naturkræfter (bortset fra storm), kerneenergi og jordskred.
9) Xxxxx skader på ejendom: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader
skyldes hagl eller frost eller har andre årsager af enhver art, f.eks. tyveri, undtagen dem, der er anført under nr. 8.
10) Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer: ethvert an- svar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11) Ansvarsforsikring for luftfartøjer: ethvert ansvar hidhørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12) Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: ethvert ansvar hidhørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13) Almindelig ansvarsforsikring: ethvert ansvar, der ikke er anført under numrene 10, 11 og 12.
14) Kredit: almindelig insolvens, eksportkredit, salg på afbetaling, hypotekforsikring og landbrugsforsikring.
15) Kaution: direkte kaution og indirekte kaution.
16) Diverse økonomiske tab: arbejdsløshedsrisici, inkassotab (al- mindeligt), dårligt vejr, tab af fortjeneste, fortsatte generalom- kostninger, uforudsete handelsudgifter, tab af salgsværdi, husleje- eller indtægtstab, indirekte handelstab bortset fra de ovenfor nævnte, ikkeforretningsmæssige økonomiske tab og andre økonomiske tab.
17) Retshjælpsforsikring: retshjælpsforsikring.
18) Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskelighe- der under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted.
BILAG 8
Forsikringsvirksomhed - liv
Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser.
I. Almindelig livsforsikring:
a) Livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophø- rende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbeta- ling i levende live og livsforsikring med tilbagebetaling af præmier),
b) renteforsikring,
c) komplementære forsikringer tegnet i tilknytning til livsforsik- ring (navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse, herunder erhvervsudygtighed, og forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestilfælde eller forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom).
II. Ægteskabs- og fødselsforsikring:
a) Forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab;
b) forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel.
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonde:
a) Livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophø- rende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbeta- ling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præ- mier, forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, og forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel),
b) renteforsikring.
IV. Permanent health insurance (langvarig sygeforsikring): syge- forsikring, som indgås for en lang periode og er uopsigelig fra sel- skabets side i hele perioden.
V. Tontinevirksomhed: virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitalisering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de afdødes arvinger eller begunstigede.
VI. Kapitaliseringsvirksomhed: virksomhed, der er baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse mod erlæggelse af et engangs- beløb eller forud fastsatte regelmæssige indbetalinger.
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973, EF-Tidende nr. L 228, s. 3 (1. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976, EF-Tidende nr. L 189, s. 13 (ændring af 1. skadeforsik- ringsdirektiv), dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978, EF-Tidende nr. L 222, s. 11 (fjerde selskabsdirektiv), dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (syvende selskabsdirektiv), dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af
10. april 1984, EF-Tidende nr. L 126, s. 20 (ottende selskabsdirek- tiv), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984, EF-Tidende nr. L 339, s. 21 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985, EF-Tidende nr. L 375, s. 3 (UCITS-direktivet), Rådets direktiv 86/635/EØF af
8. december 1986, EF-Tidende nr. L 372, s. 1 (bankregnskabsdirek- tivet), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988, EF-Ti- dende nr. L 172, s. 1 (2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989, EF-Tidende nr. L 44, s. 40 (offent- liggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlem- slande), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990, EF-Tidende nr. L 330, s. 44 (ændring af 1. og 2. skadeforsikrings- direktiv), Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991, EF- Tidende nr. L 374, s. 7 (forsikringsregnskabsdirektivet), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992, EF-Tidende nr. L 228, s. 1 (3. skadeforsikringsdirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets direk- tiv 95/26/EF af 29. juni 1995, EF-Tidende nr. L 168, s. 7 (BCCI- direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af
22. juni 1998, EF-Tidende nr. L 204, s. 13 (ændring af kapitalkravs- direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af
22. juni 1998, EF-Tidende nr. L 204, s. 29, Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende nr. L 209, s. 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998, EF-Tidende nr. L 330, s. 1 (forsikringsgruppedirektivet), dele af Europa-Parlamen- tets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000, EF-Tidende nr. L 181, s. 65 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), Europa-Par- lamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000, EF-Tidende nr. L 275, s. 39 (e-penge), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000, EF-Tidende nr. L 290, s. 27 (udveksling af oplysninger), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001, EF-Tidende nr. L 110, s. 28 (likvidationsdirektivet for forsikring), Europa-Parlamen- tets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001, EF-Tidende nr. L 125, s. 15 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002, EF-Tidende nr. L 41, s. 20 (tjenesteyderdirektivet), Europa-Parla- mentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002, EF-Tiden- de nr. L 77, s. 17 (solvens 1-direktivet) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Par- lamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002, EF- Tidende nr. L 345, s. 1 (livsforsikringsdirektivet), Europa-Parla- mentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002, (EF- Tidende 2003 nr. L 35, s. 1) (konglomeratdirektivet), dele af Euro- pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002, EF-Tidende 2003 nr. L 9, s. 3 (direktiv om forsikringsformid- ling) , dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005, (EU-Tidende 2005 nr. L 149, s. 14) (5. motorkø- retøjsforsikringsdirektiv), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirk- somhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF, (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1) (genforsikringsdirektivet), dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (om- arbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1) (kreditinstitutdirek- tivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditin- stitutters kapitalgrundlag (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201) (kapitalkravsdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, (EU- Tidende 2004 nr. L 145, s. 1) (MiFID-direktivet), dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instru- menter, for så vidt angår visse frister, (EU-Tidende 2006 nr. L 114,
s. 60) (udsættelsesdirektivet).