RAMMEAFTALE
RAMMEAFTALE
14. januar 2021
Rammeaftale for Det Danske Suzuki Institut 2021-2024
1. Aftalens formål og grundlag
Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Det Danske Suzuki Institut for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2024.
Det Danske Suzuki Institut er en selvejende institution, der modtager driftstilskud fra staten. Der kan findes yderligere oplysninger om Det Danske Suzuki Institut på instituttets hjemmeside.
1.1. Aftalens formål m.v.
Rammeaftalen er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand.
Formålet med rammeaftalen er at tilvejebringe et langsigtet og aftalt grundlag for Det Danske Suzuki Instituts strategi og økonomi, der hviler på det lovgrundlag og de politiske og økonomiske forudsætninger, der eksisterer på tidspunktet for aftalens indgåelse. Målene i aftalen er udtryk for enighed om de ønskede resultater af Det Danske Suzuki Instituts virksomhed i aftaleperioden.
Statens tilskud ydes med hjemmel i § 3, nr. 8, i musikloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014 om bekendtgørelse af lov om musik). Med tilskuddet og aftalen vedkender staten sig sit overordnede kulturpolitiske ansvar for Det Danske Suzuki Institut som en kulturinstitution af national betydning.
Aftalen har virkning fra den 1. januar 2021 og løber indtil 31. december 2024, med mindre andet aftales.
Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx X
Telefon 00 00 00 00
xxxx@xxxx.xx xxx.xxxx.xx
Gældende lovgivning og hjemmelskrav, bevillingsregler, tilskudsvilkår, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjemmel til eller indgået aftale om andet.
1.2. Økonomisk grundlag
Statens Kunstfonds driftstilskud til Det Danske Suzuki Institut ydes af finanslovsbevillingen til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik (§ 21.21.01.45). Tilskuddet forventes at udgøre 1.313.131 kr. årligt (niveau 2020) i hele aftaleperioden.
Tilsagn ydes i et årligt bevillingsbrev. De anførte tilskud fra Statens Kunstfond i oversigten nedenfor er altså ikke tilsagn om tilskud.
Oversigten omfatter forventede tilskud i de kommende fire år. Grundlaget for det statslige tilskud er forslag til finansloven for 2021 samt prognose herfor. Tilskuddet forventes reguleret efter Finansministeriets opregningsindeks. Hvis der gennemføres generelle eller specifikke besparelser på statslige kulturbevillinger, kan der ske en reduktion af tilskuddet.
X.xx. | R2019 | O2021 | O2022 | O2023 | O2024 |
Statsligt driftstilskud | 1.298.844 | 1.313.131 | 1.313.131 | 1.313.131 | 1.313.131 |
Tilskud fra kommuner | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Tilskud fra fonde og sponsorer | 90.150 | 600.000 | 600.000 | 600.000 | 600.000 |
Egenindtægter (elevbetaling) | 3.382.622 | 3.405.166 | 3.465.328 | 3.525.490 | 3.645.814 |
Øvrige indtægter | 36.000 | 46.000 | 46.000 | 46.000 | 46.000 |
Finansielle indtægter | -3.454 | -5.000 | -5.000 | -5.000 | -5.000 |
Indtægter i alt | 4.804.162 | 5.359.297 | 5.419.459 | 5.479.621 | 5.599.945 |
Udgifter | 4.721.115 | 5.297.000 | 5.447.000 | 5.547.000 | 5.647.000 |
Årets resultat | 83.047 | 62.297 | 27.541 | 67.379 | 47.055 |
Egenkapital, ultimo | 1.244.869 | 1.301.087 | 1.259.617 | 1.178.309 | 1.117.325 |
Note: R2019 er oplyst i niveau 2019, mens O2021-O2024 er oplyst i niveau 2020.
2. Mål og vision for Det Danske Suzuki Institut
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har fastsat følgende formål og vision for aftaleperioden:
2.1 Formål
Det Danske Suzuki Institut skal bidrage til at styrke og udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Dette sker fra 2021 gennem varetagelse af tre opgaver: (1) undervisning, (2) talentudvikling og (3) formidling.
2.2. Vision
Det Danske Suzuki Institut bidrager gennem undervisning af høj kunstnerisk og pædagogisk kvalitet til kontinuerlig tilgang af nye
talenter samt bidrager til at udbrede kendskabet til Suzuki-metoden i hele Danmark og styrker dermed den kunstneriske kvalitet i fremtidens danske musikliv.
Det Danske Suzuki Institut har som grundlag for denne rammeaftale udarbejdet en strategi, jf. bilag 1. Strategien, som løbende kan revideres, er tilgængelig på institutionens hjemmeside.
3. Opgaver og mål for Det Danske Suzuki Institut
Med udgangspunkt i mission og vision og på grundlag af Det Danske Suzuki Instituts strategi er der aftalt nedenstående resultatmål for Det Danske Suzuki Instituts opgaver:
Opgave | Resultatmål |
Undervisning | Mål 1.1 DDSI er et nationalt fyrtårn for musikundervisning inden for de klassiske strygeinstrumenter og klaver for børn fra 3-års alderen og op til konservatorieforberedende niveau. Mål 1.2 DDSI udvikler – med udgangspunkt i den enkeltes talent og muligheder – elevernes tekniske og musikalske færdigheder og forståelse til et højt niveau inden for både solospil og sammenspil. |
Talentudvikling | Mål 2.1 DDSI styrker indsatsen for at udvikle det højeste talentniveau med henblik på optagelse på MGK eller konservatorium mv., bl.a. via samarbejder med andre musikaktører. Mål 2.2. DDSI tilbyder et antal fripladser og/eller rabatordninger til særligt talentfulde børn og unge med begrænsede økonomiske ressourcer. |
Formidling | Mål 3.1. DDSI styrker samarbejdet med musikskolemiljøet og det udøvende klassiske musikmiljø. Mål 3.2 DDSI opnår en stærkere placering i dansk musikliv. Mål 3.3. DDSI står i spidsen for vidensdeling og samarbejde i hele Danmark omkring Suzuki-metoden og bidrager til, at flere børn kan få kvalificeret undervisning fra forskoleniveau. Mål 3.4. DDSI viderefører og styrker det internationale samarbejde med Suzuki-institutter og lærere fra det meste af verden. |
I tilknytning til strategi og mål har Det Danske Suzuki Institut opstillet nøgletal og indikatorer, som illustrerer den ønskede udvikling og anvendes i den årlige resultatopfølgning. Disse nøgletal, som omfatter måltal og ikke har karakter af resultatkrav, er vedlagt som bilag til strategien.
4. Rapportering af resultater
Afrapportering sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet ("driftstilskudsbekendtgørelsen") samt de udfyldende krav og vejledninger, som fremgår af de årlige bevillingsbreve.
Som led i budgetindledningen samt i årsrapportens ledelsesberetning skal Det Danske Suzuki Institut orientere aftaleparterne om eventuelle ændringer i sin strategi samt forklare eventuelle forventede og realiserede fravigelser. Ledelsesberetningen skal indeholde en kort redegørelse for, hvorledes institutionen har arbejdet med Kulturministeriets anbefalinger om god ledelse, jf. "God ledelse i selvejende kulturinstitutioner", 2011.
Rammeaftale, vedtægter, årsregnskaber og ledelsesberetninger gøres tilgængelig på Det Danske Suzuki Instituts hjemmeside.
5. Tilsyn
Det offentlige tilsyn med Det Danske Suzuki Institut varetages af Slots- og Kulturstyrelsen. Tilsynet sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet ("driftstilskudsbekendtgørelsen").
6. Underskrifter
Denne aftale er underskrevet af følgende:
For Det Danske Suzuki Institut: Bestyrelsesformand Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx.
For Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Udvalgsleder Xxxxxxx Xxxxxxx og kontorchef Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx.
Underskrifter fremgår af underskriftssiden til denne aftale.
Bilag:
1. Strategi, herunder nøgletal og indikatorer
Oplæg fra Det Danske Suzuki Institut til ny rammeaftale med Statens Kunstfonds Musikudvalg for perioden 2021-2024.
Instituttets formål, målsætning og vision
Formål
Danske Suzuki Instituts (DDSI) formål er overordnet at drive musikundervisning efter Suzuki principperne.
Målsætning
Det Danske Suzuki Institut skal udvikle børn og unges musikalske evner gennem instrumentalundervisning og beslægtede aktiviteter. DDSI skal bedrive undervisning af en sådan kvalitet, at de af instituttets elever, der ønsker det, har mulighed for at kvalificere sig til en videregående musikalsk uddannelse og derigennem bidrage til at styrke og udvikle musiklivet i Danmark.
Vision
Det Danske Suzuki Institut skal gennem undervisning af høj kunstnerisk og pædagogisk kvalitet bidrage til kontinuerlig tilgang af nye talenter og dermed styrke den kunstneriske kvalitet i fremtidens klassiske musikliv i Danmark. Herudover ønsker instituttet at formidle og dele Suzuki-pædagogikken
med musikundervisere i resten af Danmark.
Suzuki-metoden
Suzuki-metoden, som blev skabt af den japanske violinist Dr. Xxxxxxxx Xxxxxx, går i al sin enkelhed ud på, at barnet lærer musik, ligesom det lærer sit modersmål. Ved at lytte til musikstykker, og lære at spille dem uden brug af noder, tilegner barnet sig musikken på samme måde som det tilegner sig sproget.
Derfor begynder Suzuki-undervisningen allerede ved 3-4-års alderen, så musikken kan ”leges” ind.
I Suzuki-undervisningen spiller forældrene en afgørende rolle. Dels deltager de i børnenes undervisning, og dels forventes forældre og børn sammen at arbejde med musikken imellem undervisningstimerne.
En vigtig del af den musikalske læring efter Xxxxxxx principper ligger i samspillet mellem børnene.
Xxxxxxxx spiller sammen med andre på samme niveau, men spiller også sammen med børn på andre niveauer, som de kan lære og inspireres af. Med det faste Suzuki-repertoire som udgangspunkt er det nemt for børnene at spille sammen på tværs af alder og niveau.
Det er desuden en integreret del af Suzuki-undervisningen, at eleverne vænnes til at spille solo for hinanden og at optræde – sammen eller solo – ved koncerter fra de er helt små.
Succeskriterier for Det Danske Suzuki Institut
I forhold til den formulerede målsætning har DDSI et tredobbelt succeskriterium.
1) At give de børn og unge der ønsker det, og som har evnerne og viljen til det, undervisning på et så højt niveau, at det kan danne grundlag for vejen mod en videre professionel karriere.
2) At udvikle en livslang glæde ved musik og musikudøvelse hos alle de børn og unge, som kommer
i berøring med DDSI og at udvikle det talent, som den enkelte elev kommer med, til det højst mulige niveau ud fra elevens ønsker og forudsætninger.
3) At inspirere musikundervisere i hele landet ved at formidle Suzuki-metoden gennem samarbejder, workshops og lignende aktiviteter.
Succeskriterie 1 betyder bl.a. at DDSI skal kunne tilbyde målrettet undervisning på konservatorieforberedende niveau og søge og indgå samarbejde med andre institutioner, som også gør dette.
Dette kræver, ud over det progressivt udviklende arbejde med den enkelte elev, en løbende optagethed af lærerkvalifikationer og -udvikling, nationalt og internationalt samarbejde og et stærkt
administrativt fundament.
DDSI skal arbejde frem mod at alle instituttets lærere kan videreuddanne sig til ’Teacher Trainer’ niveau,
dvs. kunne undervise andre lærere i Suzuki-metoden.
Succeskriterie 2 betyder i praksis, at DDSI skal tilbyde undervisning og samspil, som ikke kun sigter mod en senere professionel løbebane. For at fremme dette arbejde skal der være tilbud til eleverne i samspil
o.a. som primært sigter mod at give deltagerne forskelligartede musikalske og sociale oplevelser.
Desuden skal der tilbydes uddybende og alment dannende undervisning i hørelære og musikhistorie.
o.a. som giver instituttets elever indblik i musik og en større musikforståelse.
Succeskriterie 3 om bredere formidling af Suzuki-pædagogikken kommer til udtryk i en lang række nationale og internationale samarbejder, som sikrer at DDSI’s pædagogiske kompetencer ikke bare kommer instituttets elever til gode, men også rækker ud mod det øvrige musikliv.
For alle tre succeskriterier gælder det, at succesen styrkes ved et fortsat fokus på den pædagogiske kvalitet af både solo- og fællesundervisning.
Det Danske Suzuki Institut i dag
Det Danske Suzuki Institut har gennem tiden uddannet en lang række af de fremmeste instrumentalister vi har i Danmark. Bl.a. er en række koncertmestre og øvrige strygere i de danske symfoniorkestre uddannet efter Suzuki-metoden, ligesom en række førende danske pianister har Suzuki-baggrund.
Undervisning og talentudvikling
Vi kan ud fra vore elevers resultater ved konkurrencer og lign. se, at DDSI fortsat giver en undervisning, der fører de mest motiverede elever frem til det ønskede høje niveau. I 2019 opnåede 7 elever således
1. priser ved Berlingske Musikkonkurrence, ligesom nuværende og tidligere elever vandt priser ved f.eks. Xxxx Xxxxxxx konkurrencen og Gade konkurrencen. Desuden vandt en gruppe af instituttets strygere 2. pris i konkurrencen Talents for Europe.
Det er naturligvis ikke alle elever, der når til – eller ønsker at nå til – dette niveau. Men for alle elever gælder det, at de gennem instituttet møder en særlig tilgang til musikken, som styrker deres generelle musikforståelse og kan give dem en livslang glæde ved musikudøvelse.
Det er i øvrigt instituttets erfaring, at den indlæringsmetode og arbejdsdisciplin, der er knyttet
til Suzuki-undervisningen, fremmer en række menneskelige og sociale egenskaber og kompetencer, som er med til at udvikle den enkelte elev ud over de rent musikalske resultater.
Formidling og samarbejder
DDSI samarbejder på mange forskellige planer med det øvrige danske musikliv. Elever fra DDSI har de sidste fire år deltaget ved Klang Festivalen for ny musik, celloelever fra DDSI har deltaget ved
Aarhus Cellofestival, DDSI deltager fast ved Orkesterfestivalen i DR Koncerthuset, DDSI arrangerer hvert andet år klavercamp på Ollerup musikefterskole hvortil der inviteres klaverelever fra hele landet, og meget andet.
DDSI er allerede i dag uhyre aktiv i videreuddannelsen af musikundervisere. XXXX’x faste lærere har således efter- og videreuddannet ca. 30 violinundervisere fra Danmark foruden 10 internationale undervisere – fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Schweiz, Polen og Irland. For bratschister er de tilsvarende tal 8 danske undervisere samt 17 undervisere fra andre lande herunder Sverige, Finland, England, Tyskland, Belgien, Holland og Italien.
Hvorfor har Danmark og dansk musikliv brug for DDSI?
Det Danske Suzuki Institut repræsenterer en undervisningsform, som adskiller sig fra al
anden musikundervisning, der tilbydes i Danmark. Den stærke forældreinddragelse, den tidlige start og det særlige fokus på samspil, som er enestående for Suzuki-undervisningen, er den vigtigste forklaring på metodens og instituttets fortsatte succes.
Styrkelse af dansk musikliv I kraft af det unikke pædagogiske fundament er DDSI fortsat en stærk leverandør af professionelle strygere og pianister, som er med til at løfte niveauet i de danske orkestre og ensembler og samtidig gør dansk musikliv konkurrencedygtigt i en international målestok.
Med den hårde internationale konkurrence, der er om pladserne på danske musikkonservatorier og i danske orkestre, er det afgørende, at vi også herhjemme har rammer, der sikrer en fortsat tilførsel af konkurrencedygtige danske musikere.
Ser man DDSI i et bredere perspektiv, er videreførelse og styrkelse af instituttet vigtig af flere grunde. Styrkelse af musikundervisning på forskoleniveau
Som det fremgår af rapporten fra 2017 fra Tænketanken om Musikskoler er landets
kommunale musikskoler udfordret af et dalende elevtal. Dette gælder særligt for forskole-alderen, men også i forhold til fastholdelse af de talentfulde elever og i forhold til rekruttering generelt.
Her er DDSI et vigtigt supplement til de kommunale musikundervisningstilbud og en vigtig bastion indenfor musikundervisning i Danmark. Ved at formidle Suzuki-metoden til musikskoler i hele landet kan DDSI være med til at skabe fornyet interesse for musikuddannelse og inspirere flere børn og forældre til at begynde tidligt på instrumentalundervisning.
Tænketankens rapport omtaler specifikt udfordringer med undervisning på forskole- og småbørnsområdet. Her viser Suzuki-metoden, hvis lærere netop er uddannet til at kunne undervise på disse niveauer, hvordan seriøs instrumentalundervisning er mulig allerede fra 3-års alderen.
Fastholdelse af talent
Også på talentniveau har DDSI en afgørende rolle at udfylde i forhold til det omgivende musikliv.
Hvor andre musikskoler er udfordrede af stort frafald i teenageårene, har DDSI vist at have rammerne til at fastholde og motivere elever i den vigtige overgangsperiode, hvor det mere målrettede talentarbejde sætter ind.
Fokus på musikalske fællesskaber
Musikalsk læring trives og udfoldes bedst i musikalske fællesskaber. Hele Suzuki-metoden, med dens stærke fokus på samspil, bygger på denne erkendelse, og stærke musikalske fællesskaber findes i dag på Suzuki instituttet. Men det er instituttets ønske også at udvide dette f.eks. i forbindelse med samarbejdet med Xxxxxxxxxxxx Musikakademi, hvor der åbner sig muligheder for helt nye fællesskaber, både musikalsk og socialt.
Det Danske Suzuki Institut i de kommende 5 år
Projektstøtteudvalget ønsker at DDSI skal varetage tre hovedopgaver: (1) undervisning, (2)
talentudvikling og (3) formidling. For at varetage disse vigtige opgaver og samtidig imødekomme de behov i vores omverden, som er defineret ovenfor, ønsker vi de næste fem år at udfylde og udvide Instituttets rolle i dansk musikliv ved at sikre følgende:
• at DDSI fortsat er et fyrtårn for musikundervisning i Danmark indenfor de klassiske strygeinstrumenter og klaver for børn fra 3-års alderen og op til konservatorieforberedende niveau.
• at et antal talentfulde børn og unge uden de økonomiske ressourcer til at indmelde sig på DDSI kan udvikle deres talenter med Suzuki-undervisning via fripladser/fri undervisning.
• at sikre DDSI en stærkere placering i det (musik)politiske Danmark.
• at DDSI står i spidsen for vidensdeling og samarbejde i hele Danmark omkring Suzuki pædagogikken og dermed hjælpe med at sikre, at flere børn kan få kvalificeret undervisning helt fra forskoleniveau.
• at øge det eksisterende internationale samarbejde med Suzuki-institutter og lærere fra det meste af verden til gavn og inspiration for både instituttets elever og lærere.
Hvordan vil Det Danske Suzuki Institut arbejde med disse indsatser?
Arbejdet med undervisning og talentudvikling er i et vist omfang sammenfaldende. Forudsætningen for et succesfuldt arbejde med talentudvikling er, at den løbende undervisning så god og interessant, at eleverne får forudsætninger for, og lyst til, at fortsætte undervisningen til det højeste niveau.
Talentudvikling
For at sikre både den generelle undervisning på højt niveau og talentudviklingen vil vi i DDSI:
• fortsætte undervisningen i hørelære for instituttets elever.
Denne indsats er sat i gang for at styrke elevernes musikforståelse og hjælpe de elever der ønsker det frem mod en konservatorieforberedende uddannelse.
Undervisningen gives i samarbejde med DKDM, hvor konservatoriets studerende underviser instituttets elever med fordele for begge parter: DKDM’s studerende får motiverede ”kaniner” til deres undervisningsøvelser, og DDSI får kvalificeret undervisning i hørelære.
• øge indsatsen for kammermusik på både mellem- og avanceret niveau.
Det har vist sig, at kammermusikken både udvikler eleverne solistisk og samspilsmæssigt, og instituttets elever har opnået gode resultater i talentkonkurrencer for kammerensembler.
• tilbyde en bredere vifte af samspilsmuligheder for at styrke elevernes fælles musikudøvelse.
Samspillet styrker både det sociale samvær omkring musikken og giver mulighed for en ekstra fordybelse i musikken og styrker dermed begge led i instituttets arbejde med talentudvikling.
• xxxxxxx flere masterclasses for instituttets elever med førende musikere fra det danske (og gerne internationale) musikliv.
Masterclasses med førende musikere er en kæmpe inspiration for instituttets elever og bidrager til at fastholde deres interesse for musikken. I 2019-20 er der afholdt masterclasses med Xxxxxxxxx Xxxxxxx på violin, Xxxxxxx Xxxxxxxxx på cello og Xxxxxxxx Xxxxxxxxx på klaver.
• tilbyde jævnlige udlandsrejser for instituttets elever.
Suzuki-metoden giver enestående muligheder for samspil mellem elever fra hele verden, og vi ved, at det at spille sammen med jævnaldrende musikstuderende fra andre lande inspirerer og udvikler eleverne, både musikalsk og socialt.
Synlighed
DDSI vil i de kommende år arbejde for at opnå større synlighed i offentligheden. Det vil bl.a. ske ved en mere konsekvent brug af sociale medier og pressekontakt for at informere bredt om instituttets arbejde og de mål/resultater som instituttets elever når.
DDSI vil desuden øge antallet af offentlige koncerter for at styrke instituttets profil i offentligheden og styrke instituttets arbejde med samspil.
Udvidelse af Det Danske Suzuki Institut
DDSI ønsker at kunne tilbyde undervisning til et antal elever mod ingen eller reduceret betaling. Instituttet har derfor netop taget initiativ til et nyt samarbejde med Xxxxxxxxxxxx Musikakademi, som tilbyder gratis musikundervisning til mindre ressourcestærke børn og unge.
Det er tanken at DDSI skal udbyde Suzuki-undervisning til et antal elever på Xxxxxxxxxxxx Musikakademi, men også at elever fra DDSI skal deltage i samspil med andre af Xxxxxxxxxxxx Musikakademis ensembler, ligesom Xxxxxxxxxxx elever på sigt vil kunne deltage i sammenspil på DDSI.
Det er et stort ønske for DDSI, at endnu flere børn og unge skal få mulighed for at deltage i
instituttets undervisning. Instituttets nuværende – og meget velegnede – lokaler kan imidlertid ikke rumme flere elever, hvorfor instituttet vil arbejde på at kunne facilitere undervisning andre steder i Københavns området (og gerne det øvrige Danmark). Der kan dels være tale om hjemmeundervisning hos lærere, som tilknyttes instituttet eller et samarbejde med skolevæsenet om undervisningsmuligheder på lokale skoler.
DDSI undersøger pt mulighederne for at tilbyde suzuki-undervisning på instrumenterne guitar og trompet.
Elevantal og fripladser
Det samlede elevtal på DDSI forventes i strategien frem til 2024 at stige fra 283 elever i 2020 til 325 elever i 2024.
I 2021 forventes DDSI at få yderligere 7 nye elever, som alle er fripladselever via samarbejdet med Xxxxxxxxxxxx Musikakademi (GM).
I 2022 forventes DDSI at få yderligere 10 nye elever, som er 5 betalingselever på ”nye” instrumenter: trompet og guitar og 5 fripladselever via GM.
I 2023 forventes DDSI at få yderligere 10 nye elever som er 5 betalingselever, fortrinsvis på de nye instrumenter, samt 5 fripladselever via GM.
I 2024 forventes DDSI at få yderligere 15 nye elever som er 10 betalingselever, fortrinsvis på de nye instrumenter samt yderligere 5 fripladselever via GM.
Dette vil i alt give 325 elever på DDSI i 2024 fordelt med 20 nye betalingselever og 22 fripladselever.
Undervisningen for elever på GM vil foregå i GMs lokaler på Rentemestervej og vil naturligvis blive koordineret med den undervisning som allerede finder sted på Suzuki-instrumenter hos GM.
De nye, budgetterede betalingselever på trompet og guitar vil skulle undervises i andre lokaler end hos DDSI på Worsaaesvej.
Formidling og samarbejder
DDSI ønsker at intensivere samarbejdet med andre institutioner indenfor dansk musikliv for at medvirke til at løfte og udvikle musikundervisningen i hele Danmark.
Vi ønsker at udbrede kendskabet til Suzuki metoden yderligere, særligt vest for Storebælt, ved at intensivere samarbejdet med Suzuki-undervisere fra hele Danmark. Instituttet vil sætte
lærerressourcer af til at kunne være til stede rundt om i Danmark til kurser, masterclasses, undervisning mv., som kan højne undervisningen det enkelte sted, men også gøre metoden mere kendt og benyttet til gavn for hele det danske musikundervisningsmiljø og musikliv.
Der finder allerede i dag et omfattende samarbejde sted mellem underviserne på DDSI og undervisere rundt om i Danmark. Der er løbende samarbejder/undervisning med Suzuki-undervisere i bl.a. Århus, Odense, Holstebro, Middelfart, Hobro, Kolding og Aalborg. På violin er et nyt samarbejde om undervisning og koncerter under opbygning mellem DDSI og Odense Musikskole, og andre samarbejder er under planlægning.
Nedenfor er en række af de vigtigste indsatser indenfor nationale samarbejder, som videreudvikles i de kommende år med DDSI som drivkraft:
Landsdækkende samarbejde om celloundervisning
DDSI’s underviser i cello samarbejder med Århus og Kolding Musikskole og med Orkesterefterskolen i Holstebro. Dette samarbejde omfatter Teacher Training (læreruddannelse), gensidig undervisning af elever, både solo og i ensembler samt udveksling af undervisningsmaterialer mv. Der afholdes fælles årlige cello- festivaler, ligesom der samarbejdes om de nationale workshops.
Nationale samspilsarrangementer med offentlige koncerter
Weekend/skoleferie-arrangementer for strygeorkester/ensembler, hvor Suzuki-elever fra hele landet mødes til samspil. Dette vil først og fremmest sikre, at elever fra små Suzuki-miljøer får mulighed for at spille sammen i større ensembler og med andre elever på samme niveau. Disse samlinger vil helt naturligt blive grundlag for fælles koncerter, og give mulighed for pædagogisk udvikling og sparring mellem Suzuki- underviserne.
Sticks’n’Strings – Suzuki-samspil for store elever i Århus og K benhavn
DDSI er under Xxxxx Xxxxxxxxxx hjemsted for crossover-ensemblet Sticks´n Strings. Xxxxx og ensemblet samarbejder fast med Århus Musikskole om at skabe et attraktivt samspilstilbud for Suzuki-teenagere i hele Danmark. I forbindelse med regelmæssige fællessamlinger i Århus og København afholdes fælles offentlige koncerter, som både synliggør Suzuki-undervisningen og stimulerer elevernes sammenspil og optræden.
Klaverworkshop i Ollerup
I DDSI har vi siden 2000 afholdt en klaverworkshop på Efterskolen i Ollerup hvert andet år. I 2021 vil workshoppen være for elever fra DDSI og fra Hobro Musikskole. Der vil derudover kunne deltage lærere fra andre musikskoler i Vestdanmark, så også Suzuki-undervisningen på klaver udbredes. På længere sigt vil vi åbne for flere deltagere fra hele Danmark.
Årlig national workshop
Lærere fra DDSI medvirker som undervisere på den årligt tilbagevendende Nationale Suzuki Workshop, som afholdes på skift mellem Øst- og Vestdanmark med undervisere og elever fra hele landet. I 2021 vil den nationale workshop blive arrangeret af DDSI, som også står for workshoppens hjemmeside.
Uddannelse af nye Suzuki-pædagoger i hele landet
DDSI har gennem mange år lagt rammer til uddannelse af nye Suzuki-pædagoger, som kan undervise i Suzuki-metoden på musikskoler i hele landet. Pt. er fire af instituttets undervisere involveret i dette arbejde: Xxxxxxxx Xxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxxxx på violin, Xxxx Xxxxxxxx på bratsch og Xxxx-Xxxxxx Xxxxxxxx på klaver. Dermed er DDSI i 2020 involveret i uddannelsen af fem kommende Suzuki-pædagoger, og flere følger i de kommende år.
Samarbejde med konservatorier
DDSI ønsker et årligt samarbejde med de to konservatorier vest for Storebælt. Formen er ikke lagt fast, men tanken er at tage elementer fra de eksisterende samarbejder med mindre musikskoler rundt omkring i landet, jf. ovenfor, og sætte det ind i en større og mere institutionaliseret national ramme. Det kan både være masterclasses for elever, samspil på alle niveauer, videreuddannelse af lærere i Suzuki-metoden mv. En fastere forankring af DDSI’s samarbejder med de to vestdanske musikkonservatorier vil både gøre det muligt at nå bredere ud til de Suzuki-undervisere, som allerede findes i Danmark, og give mulighed for at introducere metoden til konservatoriernes studerende.
Konservatorieforberedende samarbejde – MGK og K benhavns Musikskole
DDSI ønsker, og har taget initiativ til, et tættere samarbejde med MGK København og
Københavns Musikskole. Fx kan elever fra MGK tilbydes deltagelse i kammer- og ensemblespil på højt niveau hos DDSI, og fra 2020 er instituttets violinlærer Xxxxx Xxxxxxxxx blevet godkendt af MGK København som underviser af MGK-elever. Dette øger synergien mellem institutionerne og mulighederne for elever på konservatorieforberedende niveau.
Nye muligheder vedr. Frederiksberg Musikskole
I løbet af nogle få år forventes Frederiksberg Musik- og Kulturskole at flytte ind i nye lokaler i det gamle Radiohus-kompleks, hvor også DDSI holder til. Det er instituttets håb at et formelt samarbejde kan etableres med Musikskolen, og DDSI vil tage initiativ hertil.
Overordnet ønsker DDSI at opbygge et evt. samarbejde i tæt dialog med de eksisterende Suzuki-miljøer rundt om i Danmark. Dette i respekt af det arbejde, der allerede foregår på de enkelte musikskoler. For DDSI er det meget vigtigt, at et projekt om større udbredelse af Suzuki-metoden, vil blive set som et ønskeligt og naturligt fælles nationalt projekt, hvor DDSI tilbyder sin kunnen og sine kundskaber til gavn for de mindre kommunale og private musikskoler der tilbyder, eller ønsker at tilbyde, undervisning efter Suzuki-metoden.
N gletal og konomi
N gletal
DDSI holder til i nyindrettede lokaler på Worsaaesvej på Frederiksberg. Instituttet har 283 elever og en lærerstab på 11 (2019 tal).
Instituttet har pt. en økonomi på 4.804.000 kr., hvoraf langt størstedelen kommer fra elevbetalingen,
3.382.000 kr. mens instituttet modtager tilskud fra Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg på 1.298.000 kr. Dette tilskud er aftalt for perioden 2017 til 2020.
Hovedudgiften for instituttet er lønudgifter til instituttets undervisere, 3.745.000kr. og husleje 631.000 kr. Instituttet har meget små administrationsudgifter, i alt 197.000 kr.
Instituttet havde ved udgangen af 2019 en egenkapital på 1.244.000 kr.
Økonomi
Den strategi der oplistes i dette oplæg er ganske ambitiøs og udgiftskrævende i forhold til instituttets eksisterende økonomi, og strategien vil kun kunne opfyldes med fortsat støtte fra Statens Kunstfonds Musikudvalg samt ny og længerevarende støtte fra private fonde.
Med nye betalingselever på DDSI vil både elevbetaling og udgifter til løn til undervisere stige. Elevbetaling stiger fra 3.405.166 kr. i 2020, baseret på 283 betalingselever til 3.645.814 kr. i 2024, baseret på 303 betalingselever.
De budgetterede lønudgifter stiger tilsvarende, men stiger yderligere på grund af det forventede optag af nye elever med friplads. I perioden 2021 til 2024 vil lønudgiften således stige med 96.000 kr. i 2021,
162.000 kr. i 2022, 225.000 kr. i 2023 og 280.000 kr. i 2024 som følge af den skitserede fripladsordning.
Strategiens indsats for at et udvidet samarbejde med Suzuki-miljøer i hele Danmark, og for udbredelsen af Suzuki-metoden i øvrigt, koster naturligvis også ekstra i forhold til udgiftsniveauet i 2020. Udgifterne til projekter er derfor budgetteret til at stige fra 155.000 kr. i 2020 til 400.000 kr. i 2024. En stor del af denne stigning vedrører direkte udvidelsen af samarbejdet med Suzuki-miljøer i Vestdanmark og det ønskede nye samarbejde med de vestdanske musikkonservatorier.
Egenkapital
DDSI havde ved udgangen af 2019 en egenkapital på 1.252.719 kr. som i budgettet er forudsat på 1.117.325 kr. i 2024.
Det kan synes som en ganske stor egenkapital for en institution af DDSI’s størrelse og beskaffenhed, og det er da også bestyrelsens overbevisning, at egenkapitalen kan reduceres til ca. 500-600.000 kr. og stadig være af en betryggende størrelse.
En sådan reduktion i egenkapitalen er imidlertid ikke skrevet ind i budgettet ud fra et forsigtighedsprincip. Bestyrelsen arbejder pt på at få ekstern privat finansiering til den strategiske kvalitetsudvikling, som bestyrelsen ønsker for instituttet og er i god dialog med en fond om dette. Det er imidlertid ikke sikkert at der kan findes privat finansiering til hele det beløb på 600.000 kr. pr år som der i budgettet regnes med.
Den fastholdte egenkapital kan hermed ses som en buffer i forhold til omfang og tidsmæssig placering af evt. nye private midler. Hermed kan den ønskede udvikling sættes i gang uden fuldstændig sikkerhed for dækning fra private midler.
Derudover trænger instituttet til et nyt flygel, så hvis det lykkes at skaffe midler til den strategiske udvikling, vil egenkapitalen kunne bruges til medfinansiering af et nyt og meget ønsket flygel af høj kvalitet.
Det er således bestyrelsens intention at egenkapitalen vil være nedbragt til 500-600.000 kr. ved udgangen af 2024.
Ledelse
Bestyrelsen for Suzuki Instituttet har historisk primært været besat med forældrerepræsentanter.
I forbindelse med ønsket om at udvikle instituttets arbejde med talentudvikling blev bestyrelsen i 2018
og 2019 suppleret med to eksterne medlemmer: Xxxxxxxxx Xxxxxxx, koncertmester i DR Symfoniorkestret og internationalt anerkendt som violinsolist, og Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, tidligere musikchef for Copenhagen Phil og tidligere direktør for Det Obelske Familiefond.
Suppleret med tre forældrerepræsentanter i bestyrelsen har instituttet nu en bestyrelse som kan føre de ambitiøse udviklingsplaner ud i livet.
Ingen af ovenstående tiltag kan imidlertid realiseres inden for den eksisterende økonomi – baseret
på forældrebetaling og tilskud fra Statens Kunstfond - eller med det nuværende administrative omfang. Der er derfor ansøgt om private fondsmidler til implementeringen af de forskellige tiltag, herunder en nødvendig styrkelse af den administrative ledelse.
Udviklingen af en ny strategi stod på i efteråret 2019 og vinteren 2020 således at en ansøgning om 5
års støtte til instituttets udvidede arbejde med talentudvikling er blevet sendt til en af de førende musik- og undervisningsstøttende fonde i Danmark. Det er blevet stillet i udsigt at DDSIs ansøgning vil blive realitets behandlet af fonden i november 2020
Bestyrelsen for Det Danske Suzuki Institut, november 2020.
Aktivitet | R 2019 | B 2020 | F 2021 | F 2022 | F 2023 | F 2024 |
Elever på DDSI | 283 | 283 | 290 | 300 | 310 | 325 |
Heraf klaverelever | 88 | 88 | 88 | 88 | 88 | 88 |
Heraf strygerelever | 000 | 000 | 000 | 207 | 212 | 217 |
Heraf elever på "nye" instrumenter | 5 | 10 | 20 | |||
Betalingselever | 283 | 288 | 293 | 303 | ||
Elever med friplads 1) | 7 | 12 | 17 | 22 | ||
Elever på DDSIs talentlinje | 37 | 37 | 40 | 40 | 42 | 42 |
Elever som fortsætter på MGK | 5 | 5 | 5 | 6 | 7 | 7 |
Konkurrencedeltagelse: 1. priser Berlingske | 7 | 7 | 8 | 8 | 8 | 8 |
Masterclasses | 3 | 4 | 6 | 6 | 6 | 6 |
Kammermusikprojekter 2) | 4 | 4 | 6 | 8 | 8 | 8 |
Offentlige koncerter 3) | 5 | 5 | 6 | 8 | 8 | 8 |
Huskoncerter | 10 | 10 | 10 | 12 | 12 | 12 |
Nationale og internationale workshops 4) | 2 | - | 2 | 2 | 2 | 2 |
Vestdansk konservatoriesamarbejde | - | - | 2 | 2 | 2 | 2 |
Undervisningstimer | 6.323 | 6.440 | 6.750 | 6.840 | 6.926 | 7.000 |
Undervisning i hørelære | x | x | x | x | x | x |
Undervisning i udvidet teknik | x | x | x | x | x | x |
Fællestimer alle elever | x | x | x | x | x | x |
Interne kammermusikgrupper | x | x | x | x | x | x |
ad 1) En del i samarbejde med Xxxxxxxxxxxx Musikakademi fra 2021 ad 2) En del i samarbejde med Xxxxxxxxxxxx Musikakademi fra 2021 ad 3) En del i samarbejde med Xxxxxxxxxxxx Musikakademi fra 2021 ad 4) Ikke afholdt i 2020 grundet covid-19
Budget og Finansieringsplan for Det Danske Suzuki Institut 2021 til 2024
Indtægter | R 2019 | B 2020 | BO 2021 | BO 2022 | BO 2023 | BO 2024 | ||||
Elevbetaling | 3.382.622 | 3.405.166 | 3.405.166 | 3.465.328 | 3.525.490 | 3.645.814 | ||||
Støtte fra Statens Kunstfonds Musikudvalg | 1.298.844 | 1.313.131 | 1.313.131 | 1.313.131 | 1.313.131 | 1.313.131 | ||||
T ilskud fra private fonde | 90.150 | 155.000 | 600.000 | 600.000 | 600.000 | 600.000 | ||||
Ø vrige indtægter | 36.000 | 46.000 | 46.000 | 46.000 | 46.000 | 46.000 | ||||
Finansielle indtægter | - | 3.454 - | 5.000 - | 5.000 | - | 5.000 | - | 5.000 | - | 5.000 |
Indtægter i alt | 4.804.162 | 4.914.297 | 5.359.297 | 5.419.459 | 5.479.621 | 5.599.945 | ||||
Udgifter | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | ||||
L ønudgifter | 3.745.603 | 3.812.118 | 4.000.000 | 4.050.000 | 4.100.000 | 4.150.000 | ||||
Heraf til undervisning af fripladselever | 96.000 | 162.000 | 225.000 | 280.000 | ||||||
A dministrationsudgifter | 197.532 | 228.400 | 300.000 | 375.000 | 400.000 | 400.000 | ||||
P rojekter ( via fonde) 1) | 106.881 | 155.000 | 300.000 | 325.000 | 350.000 | 400.000 | ||||
T alentplejemidler | 3.104 | - | ||||||||
L okaleudgifter | 631.591 | 655.000 | 655.000 | 655.000 | 655.000 | 655.000 | ||||
Ø vrige udgifter | 36.404 | 42.000 | 42.000 | 42.000 | 42.000 | 42.000 | ||||
Udgifter i alt | 4.721.115 | 4.892.518 | 5.297.000 | 5.447.000 | 5.547.000 | 5.647.000 | ||||
Resultat før afskrivninger A fskrivninger: | 83.047 | 21.779 | 62.297 | - | 27.541 | - | 67.379 | - | 47.055 | |
A fskrivning på indretning af lokaler | - | |||||||||
A fskrivning driftsmidler | 13.929 | 13.929 13.929 | 13.929 | 13.929 | 13.929 | |||||
Årets nettoresultat | 69.118 | 7.850 | 48.368 | - | 41.470 | - | 81.308 | - | 60.984 | |
Egenkapital med fondstilskud | 1.244.869 | 1.252.719 | 1.301.087 | 1.259.617 | 1.178.309 | 1.117.325 | ||||
Betalingselever | 283 | 283 | 283 | 288 | 293 | 303 |