AFTALE 3
AFTALE 3
mellem
Allerød Kommune Fredensborg Affald A/S Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune
OM FÆLLES UDBUD AF AFFALDSCONTAINERE
Udkast af den 10. april 2018
INDHOLDSFORTEGNELSE
2. Vilkår for parternes fælles udbud 2
3. Etablering af og vilkår for styregruppen 3
8. Overdragelse af rettigheder og forpligtelser 4
Nærværende aftale om fælles udbud af affaldspande (herefter "Aftalen") er indgået
mellem
(1) Allerød Kommune CVR-nr.: 6018 0000 Xxxxxxxxxx 0
3450 Allerød
(Herefter benævnt "Allerød")
(2) Fredensborg Affald A/S CVR-nr.: 32668895 Højvangen 23,
3480 Fredensborg
(Herefter benævnt "Fredensborg")
(3) Hørsholm Kommune CVR-nr.: 7096 0000 Xxxxxxxxxxxx 0
2970 Hørsholm
(Herefter benævnt "Hørsholm")
(4) Rudersdal Kommune CVR-nr.: 2918 8378 Xxxxxxxxx 0, Xxxxxx 0000 Xxxxx
(Herefter benævnt "Rudersdal")
(Herefter samlet betegnet "Part" og/eller "Parterne")
1. INDLEDNING/PRÆAMBEL
1.1 Aftalen er indgået i forbindelse med realiseringen af Affaldsplan 2014 og i forbindelse med politiske beslutninger truffet i 2017 og 2018, hvorefter Allerød Kommune, Fredensborg Kommune, Hørsholm Kommune og Rudersdal Kommune (de deltagende kommuner) har indgået aftale om tilslutning til fælles indsamlingssystem, ("Sortér") vedrørende indsamling og håndtering af husholdningsaffald opdelt i fraktionerne papir, plast, glas, metal, pap samt restaffald fra de deltagende kommuner.
1.2 I henhold til Aftalen aftaler Parterne at afholde et fælles udbud af affaldscontainere, samt at etablere en ad hoc styregruppe til håndtering af kontrakterne med den/de vindende tilbudsgivere.
1.3 Aftalen regulerer vilkårene for det fælles udbud samt Parternes forpligtelser i forbindelse hermed. Ligeledes regulerer Aftalen vilkårene for en ad hoc styregruppe.
1.4 Som bilag 1-4 vedlægges de politiske beslutninger for Allerød Kommune, Hørsholm Kommune, og Rudersdal Kommune samt Fredensborg Affald A/S vedrørende fælles udbud af bl.a. affaldscontainere.
2. VILKÅR FOR PARTERNES FÆLLES UDBUD
2.1 Parterne samarbejder loyalt om udbuddet og de deri liggende kontrakter med bilag, og tager ikke ensidige skridt, der påfører en eller flere af de andre Parter omkostninger.
2.2 Parterne er enige om, at hver Part indgår en separat aftale med den/de vindende tilbudsgivere på ens vilkår for alle Parterne. Parterne er endvidere enige om, at arbejde loyalt for at fastsætte fælles udbudsvilkår. Dog er der mulighed for at tage hensyn til særlige væsentlige politiske lokalinteresser hos de enkelte deltagende kommuner. Hver Part skal selvstændigt dække udgifter, der alene vedrører den pågældende Part.
2.3 Partnerne forpligter sig i udbudsfasen til at:
2.3.1 Stille viden og ressourcer til rådighed på rimelig og relevant begæring fra styregruppen samt besvare spørgsmål, anmodninger og forslag fra styregruppen, jf. punkt 3.
2.3.2 Udpege en eller flere kontaktpersoner.
2.3.3 Deltage i den fælles udarbejdelse af det endelige udbudsmateriale. Parterne fastlægger i fællesskab kravspecifikationen.
2.3.4 Deltagelse i eventuelle afklarende møder med tilbudsgivere.
2.4 Parterne træffer alle væsentlige beslutninger i anledning af udbuddet og kontrakterne i enighed.
2.5 En beslutning om annullation af udbuddet kan alene træffes ved enighed.
3. ETABLERING AF OG VILKÅR FOR EN STYREGRUPPE
3.1 Der etableres en styregruppe, som skal bestå af 4 medlemmer, som hver repræsenterer én Part.
3.2 Hver Part udpeger egenhændigt ét af de 4 medlemmer til styregruppen.
3.3 Styregruppen varetager det overordnede samarbejde mellem Parterne i henhold til Aftalen.
Alle væsentlige beslutninger i relation til de kontraktretlige forhold til de vindende tilbudsgivere, skal alle forelægges styregruppen.
3.4 Styregruppen skal bl.a.:
- Gennemføre udbuddet af affaldscontainere i henhold til Xxxxxxx samt forhandle med tilbudsgivere.
- Løbende opfølgning af kontraktforhold.
3.5 Styregruppen træffer afgørelse ved enighed. Ved manglende enighed i styregruppen kan uenigheden hæves til direktør/kommunaldirektør niveau.
3.6 Styregruppen udpeger selv en formand.
3.7 Styregruppen mødes ad hoc, når der opstår et behov herfor.
3.8 Enhver part kan anmode formanden om at indkalde til et styregruppemøde, hvorefter formanden skal indkalde til et styregruppemøde indenfor rimelig tid.
4. IKRAFTTTRÆDEN
4.1 Aftalen træder i kraft, når samtlige Parter har underskrevet.
5. OPHØR/OPHÆVELSE
5.1 Aftalen udløber når samtlige af den/de indgåede kontrakter med den/de vindende tilbudsgivere er udløbet. Såfremt alle Parter er enige herom, kan Aftalen imidlertid ophøre før udløbet af de indgåede kontrakter med den /de vindende tilbudsgivere.
5.2 En Part kan udtræde af Aftalen i forbindelse med en Parts ophævelse af kontrakt/- erne med den/de vindende tilbudsgivere, således at udtrædelsen af Aftalen sker parallelt med udtrædelsen af kontrakt/-erne
5.3 Den Part, der ophæver kontrakten/-erne, skal skadesløsholde de øvrige Parter, for de ekstraomkostninger disse Parter bliver pålagt ved udtrædelsen i hele kontraktperioden, herunder, men ikke begrænset til, yderligere omkostninger til gennemførelse af udbud, kontraktstyring samt kontraktretlige forpligtelser overfor tredjemand.
6. ERSTATNING
6.1 I tilfælde af misligholdelse gælder dansk rets almindelige regler om erstatning.
7. OVERDRAGELSE AF RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER
7.1 Parterne kan ikke overdrage en Parts rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til Aftalen.
8. ÆNDRINGER TIL AFTALEN
8.1 Ændringer til Aftalen skal være skriftlige og er først bindende, når alle Parterne har underskrevet dem i form af et tillæg til Aftalen.
8.2 I tilfælde af eventuelle ændringer i relevant lovgivning, som påkræver ændringer i Aftalen, skal Aftalen opdateres i overensstemmelse hermed.
9. FORTROLIGHED
9.1 Nærværende aftale er ikke fortrolig.
10. UOVERENSSTEMMELSER
10.1 Såfremt en Part ønsker at træffe en væsentlig beslutning vedrørende Aftalen, herunder udbuddet og kontraktstyringen, som én eller flere af Parterne ikke er enige i, er Parterne forpligtet til at søge uoverensstemmelsen løst via forhandling og dialog. Parterne kan indhente en ekstern vurdering af spørgsmålet.
10.2 Væsentlige beslutninger er blandt andet beslutninger, som har en væsentlig indflydelse på resultatet af udbudsforretningen, herunder afvisning af tilbud, tildeling og indgåelse af kontrakter, beslutninger om tilbudsgivernes væsentlige misligholdelse, ophævelse af kontrakten med tilbudsgivere samt ændringer af kontrakt- eller udbudsmaterialet, som påvirker eller kan komme til at påvirke kontrakten med en tilbudsgiver.
10.3 Såfremt Parterne ikke kan løse uoverensstemmelsen ved forhandling og dialog, afgøres endeligt og bindende ved forenklet voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.
11. OMKOSTNINGER
11.1 Fælles omkostninger, herunder omkostninger ved offentliggørelse, antagelse af fælles ekstern rådgiverbistand mv. deles ligeligt mellem Parterne.
11.2 Hver Part afholder omkostninger til egne rådgivere i enhver henseende samt øvrige omkostninger, som kan henføres til den respektive Part.
11.3 Indgives der i anledning af det fælles udbud klage til Klagenævnet for Udbud, bærer de Parter, som har deltaget i det konkrete udbud, som udgangspunkt udgifterne til juridisk bistand og eventuel iværksættelse af nyt udbud lige, dog således at en Part, hvis handlinger måtte have berettiget den indgivne klage, skal bære alle omkostninger. Dette kan være tilfældet, hvis den pågældende Part ikke har overholdt sine forpligtelser til at arbejde loyalt sammen med de øvrige Parter i henhold til Xxxxxxx, herunder ikke har søgt at løse en uoverensstemmelse med forhandling og dialog.
12. BILAG
12.1 Bilag 1: Allerød Kommunes politiske beslutning af xx måned 2017.
12.2 Bilag 2: Bestyrelsen i Fredensborg Affald A/S´ beslutning af 31. juli 2017 om at indgå i udbuddet af spande, hvis fraktionerne besluttes i byrådet.
12.3 Bilag 3: Hørsholm Kommunes politiske beslutning af xx måned 2017.
12.4 Bilag 4: Rudersdal Kommunes politiske beslutning af xx måned 2017.
13. UNDERSKRIFTER
Underskrevet på vegne af
Allerød Kommune
af………………………………….
(NAVN, TITEL)[, og]
af………………………………….
(NAVN, TITEL)
Underskrevet på vegne af
Fredensborg Affald A/S
af………………………………….
(NAVN, TITEL)[, og]
af………………………………….
(NAVN, TITEL)
Underskrevet på vegne af
Hørsholm Kommune
af………………………………….
(NAVN, TITEL)[, og]
af………………………………….
(NAVN, TITEL)
Underskrevet på vegne af
Rudersdal Kommune
af………………………………….
(NAVN, TITEL)[, og]
f………………………………….
(NAVN, TITEL)