SEF Energi A/S’ leveringsbetingelser for salg af el til private
SEF Energi A/S’ leveringsbetingelser for salg af el til private
Gældende pr. 1. januar 2019
1. Generelle betingelser
SEF Energi A/S (CVR-nr.25 11 92 07) er et datterselskab i SEF A/S og benævnes i det følgende SEF Energi. Disse Leveringsbetingelser gælder for alle elleverancer inklusive netydelse (distribution fra det lokale netselskab) fra SEF Energi, hvor elleverancerne hovedsageligt er bestemt til ikke-erhvervsmæssig brug for Køber (herefter benævnt ”Køber”), medmindre andet fremgår af Aftalen med Køber. Leveringsbetingelserne udgør en integreret del af Aftalen. Hvis der er uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i Aftalen og disse Leveringsbetingelser, har Aftalens bestemmelser forrang.
2. Forholdet mellem Køber og Netselskabet
Det er en forudsætning for SEF Energis levering af el til Køber, at Køber har en aftale om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet med sit lokale Netselskab. Forholdet mellem Køber og det lokale Netselskab er reguleret af Netselskabets til enhver tid gældende Tilslutningsbestemmelser. Netselskabet forestår transport af den leverede energimængde fra højspændingsnettet og til forbrugsstedet. I forhold til sit lokale Netselskab skal Kunden især være opmærksom på følgende vilkår:
• Netselskabet har ansvaret for en tilfredsstillende spændingskvalitet og kan afbryde elforsyningen i tilfælde af nødvendige arbejder på det kollektive elforsyningsnet.
• Køber skal give Netselskabet uhindret adgang til Elanlæg, herunder Elmåler og Elinstallationer på Købers ejendom i forbindelse med eftersyn, afprøvning, aflæsning, kontrol, reparation og udskiftning af Elanlæg mv. samt afbrydelse af elforsyning.
• Er elforsyningen til Købers ejendom blevet afbrudt og skal der ske genåbning, skal Køber sørge for, at alle elektriske apparater på Købers ejendom er slukkede, inden genåbningen finder sted.
• Køber skal på anmodning fra Netselskabet foretage selvaflæsning af Elmåler og indberette måleraflæsningen til Netselskabet.
• Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning af Elmåler og hjemhente forbrugsdata.
• Køber skal straks underrette Netselskabet, hvis der er tegn på, at Elmåleren viser forkert.
Det en forudsætning, at Køber til enhver tid opfylder sit lokale Netselskabs betingelser for tilslutning til og anvendelse af det kollektive elforsyningsnet, for at SEF Energi kan overholde sine forpligtelser efter Aftalen og i medfør af disse Leveringsbetingelser.
SEF Energi har fuldmagt til at repræsentere Køber i forbindelse med leverandørskiftet over for Xxxxxxxxx.xx og Købers Netselskab.
3. Levering | Kvalitet
Elleverancen er inklusive balancekraft. Det betyder, at Køber til enhver tid kan aftage el efter øjeblikkeligt behov. SEF Energi har dog ret til midlertidigt at ophøre med leverancen i de tilfælde, hvor Netselskabet afbryder forsyningen. SEF Energi leverer den aftalte energimængde på det overordnede højspændingsnet i Købers prisområde (øst henholdsvis vest for Storebælt). El-kvaliteten skal opfylde de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer i Netselskabets betingelser. Køber underretter SEF Energi om forhold, der kan have betydning for SEF Energis levering fx forestående større ændringer i Kundens forbrug, ændring af adresse eller lignende.
4. Måling | Måledata | Afregning | Regulering
Netselskabet er ansvarlig for måleudstyret og indestår for målingernes korrekthed. Hvis Køber eller SEF Energi får mistanke om, at de gennemførte målinger ikke er korrekte, retter SEF Energi om nødvendigt henvendelse til Netselskabet med henblik på en afklaring. Køber skal acceptere efterregulering af regningerne som følge af forsinket modtagelse af forbrugsdata eller Netselskabets korrektion af måledata efter målefejl. Hvis måledata ikke foreligger
eller er fejlbehæftede, afregnes Køber ud fra et beregnet forbrug baseret på tidligere forbrug på aftagestedet og Købers tilsluttede brugsgenstande.
SEF Energi afregner elleverancen enten forud eller bagud i forhold til Købers faktiske forbrug eller som en kombination af de to afregningsformer. Endelig afregning sker på grundlag af det faktisk målte elforbrug, når SEF Energi har modtaget måledata fra Netselskabet. Det er Købers pligt gennem Netselskabet at sikre SEF Energi de nødvendige måleraflæsninger, fx ved at indsende korrekt selvaflæsning én gang om året.
5. Betalingsbetingelser | Priser
Alle priser for elektricitet og netydelse, herunder netabonnement, inklusive skatter og afgifter angives og afregnes i den i Danmark benyttede møntenhed. Xxxxxxxxx fra SEF Energi er påført oplysning om sidste rettidige betalingsdato samt hvortil betaling skal ske. Hvis betaling sker efter sidste rettidige indbetalingsdato, er SEF Energi berettiget til at beregne renter af betalingskravet i overensstemmelse med Rentelovens regler. SEF Energi opkræver ligeledes gebyrer for rykkerskrivelser og andre nødvendige omkostninger til inddrivelse af restancer. SEF Energi har ret til at regulere priserne i overensstemmelse med punkt 15.
Fastpris afregnes til den aftalte pris i leveringsperioden. SEF Energi fortsætter automatisk med at levere el til køber efter udløbet af en aftalt leveringsperiode - medmindre andet er aftalt- sker på de vilkår, der gælder for produktet Standard. Information om gældende priser kan findes på xxx.xxx.xx.
Til Aftalen er der knyttet et månedligt abonnement pr. installation/måler på 10,00 kr. inkl. Moms.
5.1. Modregning
SEF Energi kan foretage modregning med ethvert forfaldent tilgodehavende og enhver forfalden gæld, som Køber måtte have til SEF Energi eller til selskaber, som SEF Energi er koncernforbundet med.
6. Sikkerhedsstillelse
Hvis der er grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos Køber, kan SEF Energi stille krav til Køber om kontant depositum, anfordringsgaranti fra Købers bank eller anden tilfredsstillende sikkerhed som vilkår for at indgå en Leveringsaftale eller som vilkår for fortsat levering. Dette gælder også selvom Køber ikke aktuelt er i restance over for SEF Energi. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride SEF Energi`s risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. SEF Energi kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes. Se nærmere punkt 10.3.
7. Misligholdelse
Hvis en af Partnerne misligholder sine forpligtelser i henhold til Xxxxxxx væsentligt, har den anden Part ret til at ophæve Aftalen med øjeblikkelig virkning, jf. punkt 10.3 og 10.4.
Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a. Købers manglende opfyldelse af SEF Xxxxxx`s krav om sikkerhedsstillelse eller ophør af Købers aftale med sit lokale Netselskab. Hvis Køber misligholder sine betalingsforpligtelser, er SEF Energi berettiget til at indberette dette til godkendte kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre efter gældende regler. Hvis Købers Netselskab eller den systemansvarlige virksomhed (Xxxxxxxxx.xx) afbryder eller begrænser leverancerne til Køber som følge af forhold, der ikke skyldes Køber betragtes dette ikke som misligholdelse af Aftalen.
Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering, skal SEF Energi straks underrettes herom. SEF Energi kan i disse tilfælde forlange sikkerhedsstillelse som betingelse for fortsat levering under Aftalen, jf. punkt 6, dog ikke i forbindelse med rekonstruktionsbehandling, medmindre andet er bestemt ved lov.
8. Leveringshindringer | Force majeure
I tilfælde af force majeure suspenderes SEF Energi`s og Købers forpligtelser overfor hinanden i henhold til disse betingelser og/eller særskilt aftale, så længe force majeure består. Force majeure forholdet skal søges overvundet hurtigst muligt. Den berørte Part skal straks skriftligt orientere den anden Part om forholdet og oplyse om, hvornår
det forventes afhjulpet. Force majeure foreligger, hvis SEF Energi eller Køber forhindres i at opfylde Aftalen på grund af forhold, der indtræder efter aftaleforholdets start, og som er uden for den pågældende Parts kontrol. Force majeure kan især foreligge i tilfælde af nedennævnte forhold (ikke udtømmende):
• Ekstraordinære naturkræfter, herunder jordskælv, stormflod og isvinter
• Samfundsfjendtlige handlinger, herunder krig, borgerlig opstand eller terror
• Xxxxxx, ildsvåde og hærværk
• It-manipulation eller andre utilsigtede hændelser, som forårsager it-og kommunikationsnedbrud
• Sammenbrud eller skade på Elanlæg, der ikke skyldes Netselskabets fejl eller forsømmelser
• Umulighed med hensyn til at opnå nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer eller underentreprenører
• Arbejdsstridigheder, herunder, men ikke begrænset til, strejker og lockouter
• Forsyningsusikkerhed, herunder utilstrækkelig energiproduktion og/eller -import (varemangel)
Force majeure foreligger endvidere, hvis en Part kun ved afholdelse af uforholdsmæssige økonomiske omkostninger kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Leveringsbetingelserne eller Aftalen. Pengemangel er ikke force majeure. Kan SEF Energi ikke opfylde sine forpligtelser efter Aftalen på grund af, at Netselskabet eller Xxxxxxxxx.xx har erklæret force majeure i distributions- og/eller transmissionssystemet, udgør dette forhold tillige force majeure i forholdet mellem SEF Energi og Køber.
9. Erstatningsansvar
Parterne er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i disse Leveringsbetingelser eller i Aftalen mellem Parterne. SEF Energi er ikke ansvarlig for skade eller tab i forbindelse med fejl og afbrydelser i elnettet ej heller for leverancens tekniske kvalitet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold. SEF Energi er endvidere ikke ansvarlig for skade og tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af Netselskabet, den systemansvarlige virksomhed (Xxxxxxxxx.xx) eller den nordiske elbørs Nord Pool.
9.1. Blandet bolig/erhverv
SEF Energi er uden ansvar for Købers eventuelle driftstab, avancetab og andre indirekte tab, som Køber måtte lide i kraft af, at denne tillige som erhvervsdrivende forsynes med (aftager) elektricitet fra/på den pågældende adresse (forbrugssted), medmindre SEF Energi har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Køber opfordres til at tegne driftstabsforsikring.
10. Kontraktperiode | Opsigelse | Flytning | Ophør
10.1 Kontraktperiode
Er Aftalen mellem Køber og SEF Energi A/S indgået for en bestemt periode fremgår Kontraktperioden af Aftalen. Ved udløb af Aftaleperioden skal Køber ophører Aftalen uden varsel, og Køber overgår automatisk til produktet Standard og de for produktet gældende betingelser, medmindre andet aftales, eller Køber vælger anden elleverandør. Ved overflytning til Standard kan Aftalen opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned.
10.2. Opsigelse
Ønsker Køber at opsige sit kontraktforhold med SEF Energi A/S, kan dette gøres med én måneds varsel til en måneds udgang, når der er gået 5 måneder efter Aftalens indgåelse med SEF Energi.
En 3 måneders fastprisaftale kan opsiges skriftligt af køber med en måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 2 måneder efter aftalens indgåelse.
Spotaftalen (Bl.a. SupportEnergi) har ingen bindingsperiode og aftalen kan opsiges skriftligt af køber med en måneds varsel til udgangen af en måned.
Ændringen i kontraktforholdet mellem Køber og SEF Energi medfører, at der for denne aftale kan opsiges fra dag 1 og med 1 månedsvarsel.
10.3. Flytning
Hvis Xxxxxx flytter adresse (forbrugssted), fortsætter Aftalen på den nye adresse (det nye forbrugssted), medmindre Køber samtidig opsiger Aftalen, jf. herved punkt 10.1. Prisen for elleverance på den nye adresse (forbrugssted) fastsættes til SEF Energi`s pris, der er gældende i det pågældende netområde, som Køber flytter til. Meddelelse om flytning skal gives til SEF Energi tidligst 2 måneder og senest 7 arbejdsdage inden flytningen. Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal SEF Energi straks underrettes herom og måleren skal straks aflæses.
10.4. Ophævelse af Aftalen
SEF Energi kan ikke ophæve Aftalen om levering af elektricitet til Køber eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.
SEF Energi kan varsle ophævelse af Aftalen om levering af elektricitet til Køber, såfremt SEF Energi har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter punkt 6 og sikkerheden ikke er stillet inden for en af SEF Energi fastsat frist. Leveringsaftalen kan ikke ophæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.
Køber kan ikke kræve levering fra SEF Energi, hvis SEF Energi berettiget har ophævet Aftalen med Køber, før Køber har betalt det beløb, som Køber skylder for levering af elektricitet.
10.5. Afbrydelse
SEF Energi kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til Køber, når Aftalen ophæves. Forsyningsafbrydelse kan ikke ske, hvis Køber modtager levering fra en anden elleverandør. Omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen afholdes af Køber.
10.6. Ophør | Slutafregning
SEF Energi sender slutafregning til Køber senest 6 uger efter aftaleforholdets ophør. Tilsvarende sender SEF Energi flytteafregning til Køber senest 6 uger efter leveringsophør på den fraflyttede adresse. Slut- og flytteafregning betragtes som altovervejende hovedregel som endelige saldoopgørelser.
Købers rettigheder eller forpligtelser ifølge Aftalen kan hverken helt eller delvist overdrages uden SEF Energi`s forudgående skriftlige samtykke medmindre andet er bestemt ved lov. SEF Energi må uden Købers samtykke gennemføre sådanne overdragelser til et nuværende eller fremtidigt koncern- eller interesseforbundet selskab i Europa og/eller som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter (aktiver og passiver) til en tredjemand, der opfylder betingelserne for at drive elleverandørvirksomhed i Danmark.
11. Fortrydelsesret
Ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for SEF Xxxxxx`s forretningssted kan Køber træde tilbage fra Aftalen inden 14 dage fra Aftalens indgåelse (fortrydelsesret). Køber skal inden udløbet af fortrydelsesfristen utvetydigt afgive en erklæring til SEF Energi om, at Køber ønsker at fortryde Aftalen. Kunden kan vælge at benytte standardformularen i Forbrugeraftalelovens bilag 3. Er meddelelsen afsendt inden fortrydelsesfristens udløb, anses fristen for overholdt.
12. Krav tilknyttet Vindstrømsaftale herunder opsigelse
Vindstrøm forudsætter, at Køber har en gældende elaftale med SEF Energi, der kan tilknyttes Vindstrøm og at Køber opfylder elaftalens betingelser. Vindstrøm kan tilknyttes eksisterende elaftaler samt ved indgåelse af en ny elaftale. Tillægget opkræves særskilt sammen med Købers elregning.
Køber kan opsige Vindstrøm særskilt fra elaftalen med en måneds varsel til udløbet af en kalendermåned. Vindstrøm ophører samtidig med ophør af Købers elaftale. Hvor Vindstrøm er tilknyttet en Fastpris aftale, fortsætter Vindstrøm på Standard aftalen, når Fastprisaftalen udløber. Med Vindstrøm sikrer SEF Energi, at der indløses oprindelsesgarantier fra vindmøller i Danmark svarende til Købers forventede forbrug.
13. Personoplysninger
Til brug for administration af leveringsforholdet indsamler, behandler og opbevarer SEF Energi relevante oplysninger, herunder identifikationsoplysninger om Køber og om Købers forbrugsrelaterede forhold. Behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med lovgivningen om behandling af personoplysninger. Du kan læse om SEF Energis behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik, som er vedlagt efter vores leveringsbetingelser.
14. Uoverensstemmelser
14.1 Kundeklager
Køber har krav på klagebehandling af god standard. Behandlingen af en klage skal ske hurtigst muligt. Hvis Køber ikke er tilfreds med SEF Xxxxxx`s opfyldelse af Aftalen, en afgørelse truffet af SEF Energi eller kundebehandlingen i øvrigt, kan Køber henvende sig til SEF Energi på telefon 00 00 00 00. Henvendelsen har ikke opsættende virkning og giver ikke udsættelse med betalinger mv., medmindre dette udtrykkeligt aftales med SEF Energi. SEF Energi besvarer Købers henvendelse snarest muligt og uden ugrundet ophold. Hvis Køber fortsat er utilfreds, eller hvis Køber ikke har modtaget svar på sin henvendelse inden én måned, kan Køber klage over SEF Energi til:
Ankenævnet på Energiområde, Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxx - Telefon 00 00 00 00, xxxx@xxxxxxxxxx.xx - xxx.xxxxxxxxxx.xx Ankenævnet behandler civilretlige tvister mellem private forbrugere og energiselskaber.
Den fælleseuropæiske klageportal
EU-Kommissionens online klageportal (OTB) kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.
Klagen indgives her: xxx.xx.xxxxxx.xx/xxx .
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: xxx@xxx.xx
14.2 Lovvalg og værneting | Domstolsprøvelse
Tvister mellem Køber og SEF Energi afgøres efter danske retsregler, herunder mangelsreglerne i Købelovens forbrugerafsnit. Sager mod SEF Energi med relation til disse Leveringsbetingelser eller Aftalen mellem Parterne anlægges som udgangspunkt ved Retten i Svendborg. Køber kan dog sædvanligvis vælge at anlægge sag mod SEF Energi ved sit eget hjemting, jf. nærmere Retsplejelovens § 244, jf. § 245, stk. 2.
15. Ændringer
SEF Energi forbeholder sig retten til at ændre i de oplysninger, som SEF Energi i medfør af Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, skal give til Køber inden Aftalens indgåelse.
SEF Energi el leveringsbetingelser pr. 1.januar 2019_20181228
SEF Energi forbeholder sig endvidere ret til ensidigt at ændre disse Leveringsbetingelser og vilkårene i Aftalen, herunder priserne. Væsentlige ændringer til ugunst for Køber iværksættes med et forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning. SEF Energi informerer desuden om øvrige ændringer til ugunst for Køber ved individuel kommunikation.
Ønsker Køber ikke at fortsætte Aftalen på ændrede vilkår, kan Køber ophæve Aftalen.