øremærket barsel

Rapport om

øremærket barsel

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: Indledning 2

Kapitel 2: Ydelser i regler og overenskomster i forbindelse med

barselsorlov 15

Kapitel 3: Faktisk brug af barsel i Danmark 23

Kapitel 4: Barselregler i Norden 60

Kapitel 5: Mulige økonomiske konsekvenser 76

Kapitel 6: Kapitel om særlige problemstillinger i relation til øremærket barsel 89

Kapitel 7: Forenkling og forbedring af barsellovens regler 98

Bilagssamling til rapport fra udvalget vedr. øremærket barsel 111

Kapitel 1: Indledning

1. Udvalgsarbejdet

Nærværende rapport er resultatet af et udredende udvalgsarbejde under Beskæfti- gelsesministeriet. Rapporten indeholder således ikke anbefalinger eller forslag til modeller for, hvordan øremærket barsel eventuelt kan udmøntes.

Udvalget er nedsat som opfølgning på regeringsgrundlaget, og har arbejdet inden for rammerne af nedenstående kommissorium:

”Baggrund

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at ”regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden.” Øremærkning af barsel til fædre opfattes som et centralt ligestillingsinitiativ.

Stadigt flere fædre benytter retten til forældreorlov, men det er fortsat mødrene, der i gen- nemsnit benytter størstedelen af forældreorloven. Samtidig benytter en del fædre slet ikke retten til forældreorlov, selvom de opfylder kravene for barselsdagpenge.

En øremærkning af en del af retten til barseldagpenge i forældreorlovsperioden kan bidrage til en mere lige benyttelse af forældreorloven mellem mænd og kvinder. Det vil styrke børns adgang til både mor og far, kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet, styrke fædres rettigheder og potentielt reducere det nuværende gab i livsindkomst mellem kønnene.

Nedsættelse af udvalg om øremærkning af en del af retten til barseldagpenge i forældreorlovsperioden

Med henblik på at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag nedsætter regeringen et ud- valg, der skal afdække og analysere de relevante problemstillinger i relation til øremærk- ning af en del af retten til barseldagpenge i forældreorlovsperioden.

Xxxxxx for udvalgets arbejde er en øremærkning af en del af retten til barseldagpenge under forældreorloven, som hverken udvider forældrenes samlede ret til fravær eller til barseldagpenge under barsel- og forældreorlov, og dermed ikke svækker de offentlige fi- nanser.

Udvalgets arbejdsopgaver

I udvalgsarbejdet skal blandt andet indgå følgende emner:

1. Overenskomsternes bestemmelser om ret til løn under xxxxxx og orlov Overenskomsternes bestemmelser om løn under barsel- og forældreorlov til både mødre og fædre har formodentlig afgørende betydning for, om fædre holder xxxxx. Dette skyldes, at

mænd fortsat i gennemsnit tjener mere end kvinder, hvorfor det har stor betydning for fami- liernes økonomi, om faderen får udbetalt løn under sin orlov.

Derfor skal udvalget:

• Afdække de eksisterende overenskomsters bestemmelser om løn under forældreorlov.

• Afdække den faktiske brug af orlov på de enkelte overenskomstområder/inden for de enkelte brancher for hhv. mænd og kvinder.

• Afdække betydningen af løn under barsel/orlov for mænds andel af forældreorloven.

2. De nordiske erfaringer med øremærket barsel

Island, Norge og Sverige er meget langt fremme med såvel øremærkning af en del af foræl- dreorloven og med individualisering af forældrenes rettigheder.

På den baggrund skal udvalget afdække erfaringerne fra de øvrige nordiske lande med:

• At øremærke en del af forældreorloven, herunder betydningen af øremærkning for holdningen til fædres orlov.

• At individualisere ydelserne under orlov, idet der dog tages højde for, at dette i højere grad er reguleret ved lov og ikke i samme grad som i Danmark via overenskomster.

3. Særlige problemstillinger, der knytter sig til enlige forældre, forældre, der ikke bor sammen med deres børn samt homoseksuelle forældre

Der knytter sig særlige problemstillinger til afholdelse af orlov i relation til enlige forældre, forældre, der ikke bor sammen med deres børn, samt homoseksuelle forældre.

Derfor skal udvalget:

• Analysere og komme med konkrete input til, hvordan regler om øremærkning af en del af retten til barseldagpenge i forældreorlovsperioden kan imødekomme de særlige hen- syn i denne gruppe af forældre.

4. Mulige økonomiske konsekvenser

Udvalget skal:

• Analysere de potentielle konsekvenser for private og offentlige arbejdsgiveres økonomi og de offentlige finanser ved ændringer i familiernes orlovsmønstre.

• Analysere, om forældres fremtidige brug af barseldagpenge kan forventes at ændre sig ved en øremærkning af en del af retten til barseldagpenge.

5. Øvrige relevante problemstillinger

Generelt kan det overvejes, om barsellovens regler kan forenkles og forbedres samtidig med, at regeringen indfører øremærkning af en del af retten til barseldagpenge i forældreor- lovsperioden.

Derfor skal udvalget:

• Komme med input til, hvordan fleksibiliteten i forældreorlovsreglerne kan forenkles, så både forældre, arbejdsgivere og Xxxxxxxxxx.xx får et bedre overblik over mulighederne i barselloven, herunder i forhold til afholdelse af ferie under xxxxx.

• Komme med input til, hvordan reglerne om forlængelse af forældreorlovsperioden kun- ne forenkles for både lønmodtagere, selvstændige og ledige.

• Afdække det offentliges/kommunernes måde at kommunikere og vejlede om barsel- og forældreorlov til forældre og arbejdsgivere.

Udvalgets medlemmer

Beskæftigelsesministeren vil bede de følgende organisationer, ministerier og interessenter om at indstille medlemmer til udvalget:

Arbejdsmarkedets parter
Ledernes Hovedorganisation		1 plads
LO		2 pladser
FTF		1 plads
AC		1 plads
Dansk Arbejdsgiverforening		1 plads
Finanssektorens Arbejdsgiverforening		1 plads
KL		1 plads
Danske Regioner		1 plads
Ministerier
Beskæftigelsesministeriet		Xxxxxxx + 1 plads
Erhvervs- og Vækstministeriet	1 plads
Finansministeriet		1 plads
Social- og Integrationsministeriet		1 plads
Ministeriet for Ligestilling og Kirke		1 plads
Øvrige interessenter
Xxxxxxxxxx.xx		1 plads
Kvinderådet		1 plads
Dansk Kvindesamfund		1 plads
Foreningen FAR		1 plads
NEW/Network for Executive Women		1 plads
Xxxxx Xxxxxx LGBT Danmark1		1 plads 1 plads

I forbindelse med indstilling af medlemmer til udvalget skal ligestillingslovens § 8 om, at offentlige udvalg bør have en ligelig kønsmæssig sammensætning, iagttages.

Beskæftigelsesministeriet er formand for udvalget og varetager sekretariatsfunktionen.

Resultatet af udvalgets arbejde

Udvalgets arbejde afsluttes med en udvalgsrapport i sommeren 2013.

Udvalgets rapport vil herefter indgå i regeringens beslutningsgrundlag vedrørende valg af model for udmøntningen af initiativet om at øremærke en del af retten til barseldagpenge i forældreorlovsperioden.”

Udvalget har, i det omfang det har været muligt, medtaget data for den del af det private arbejdsmarked, der ikke er overenskomstdækket. Dette er gjort for at give et så fuldstæn- digt billede af det danske arbejdsmarked, som muligt.”

1 Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

2. Udvalgets sammensætning

Udvalgets medlemmer er udpeget af beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesmi- nisteriet har varetaget formandsposten og sekretariatsbetjeningen af udvalget.

Beskæftigelsesministeriet

Xxxxx Xxxxxx (formand)

Xxxx Xxxx Xxxxx (Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Xxxx Xxxxxxxx Xxx Xxxx

FTF

Xxxxx Xxxxxxxxxx

Xxxxxx Xxxxx

Xxxx Xxxxxxxxxxx

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx

Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxx

Danske Regioner

Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx

Lederne

Xxxxxxx Xxxxxxxx

Xxxxxxxxxxx

Xxxxxxxx Xxxxx

Dansk Kvindesamfund

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx

NEW/Network for Executive Women

Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx

LGBT Danmark

Xxxxx Xxxxxxx

Foreningen Far

Xxxxx Xxxxxxx

Børns Vilkår

Xxxxx Xxxxx

Ministeriet for Ligestilling og Xxxxx

Xxxx Xxxxxxx-Jensen

Finansministeriet

Xxxxxx Xxxx Xxxxxx

Erhvervs- og Vækstministeriet

Xxxxx Xxxxx

Social- og Integrationsministeriet

Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx

Udbetaling Danmark

Xxxxx Xxxxx

Sekretariat

Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx

Xxxxx Xxxxxxxx

3. Mødeaktivitet

Udvalget har afholdt 6 ordinære møder i perioden 8. februar til 15. august 2013. Derudover er der afholdt et antal møder i undergrupper af udvalget samt deltagelse i faglige arrangementer. Endvidere har udvalget indhentet oplysninger fra relevante myndigheder i de nordiske lande. Udvalget har modtaget bistand fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der i den forbindelse har udarbejdet en selv- stændig rapport.

4. Rapporten

Kapitel 1 introducerer kommissoriet m.v. og indeholder en sammenfatning af rap- porten.

Kapitel 2 beskriver retten til ydelser i barselsreglerne og overenskomsternes lønret- tigheder i forbindelse med barselsorlov.

Kapitel 3 beskriver på baggrund af data fra Danmarks Statistik og arbejdsmarke- dets parters oplysninger den faktiske brug af barsel i Danmark.

Kapitel 4 gennemgår orlovsreglerne i de øvrige nordiske lande og fædres og mød- res brug af barselsorlov.

Kapitel 5 beskriver de mulige økonomiske konsekvenser ved øremærket barsel, herunder den mulige påvirkning af arbejdsudbuddet i den offentlige og private sektor samt eksempler på betydningen af øremærker barsel for familiers økonomi.

Kapitel 6 belyser de problemstillinger, hvor øremærket barsel får en særlig betyd- ning, fx hvor forældrene ikke lever sammen eller kun den ene forælder er berettiget til barselsdagpenge.

Kapitel 7 gennemgår de eksisterende regler i barselsloven og beskriver de mulig- heder, der er for at forenkle reglerne og forbedre eller afklare retstilstanden.

Det bemærkes, at selvom rapporten i vid udstrækning taler om ”fædre”, så er fædre og medmødre i dag ligestillet i relation til de rettigheder, der følger af barselloven.2

5. Sammenfatning af rapporten

Kapitel 2 gennemgår barselsvilkårene, udviklingen i barselsreglerne og udviklin- gen i løn under barselsorlov på de store overenskomstområder.

Kapitlet viser, at løn under barselsorlov dækker over meget forskellige vilkår. Det er sjældent, man har fuld løn i hele den periode, man har ret til barselsdagpenge. De toneangivende overenskomster giver fuld løn i 20 uger (heraf 18 til mødre og 2 til fædre), og overenskomsterne på det offentlige område og i finanssektoren giver fuld løn i en del af forældreorlovsperioden. Andre overenskomster har et loft over ydelsen i den periode, og nogle overenskomster har også karensbestemmelser. Det betyder, at der skal gå en aftalt periode, inden forældrene har ret til løn under bar- selsorlov. Endelig er det i nogle overenskomster en betingelse for at have ret til løn under barselsorlov, at man holder orloven i perioder, der er fastsat i overenskom- sten eller aftalt med arbejdsgiveren.

Arbejdsgiverne får delvist deres lønudgifter refunderet gennem barselsdagpenge og de forskellige barselsudligningsordninger.

Kapitlet gennemgår barselsvilkårene: Udviklingen i barselsreglerne og udviklingen i løn under barselsorlov på de store overenskomstområder. Uden for overenskom- sterne er det særligt funktionærlovens § 7 og individuelle aftaler, der kan have be- tydning for den enkelte lønmodtagers barselsvilkår. Efter funktionærloven har kvindelige funktionærer ret til halv løn i 4 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen.

Bortset fra funktionærlovens bestemmelser om løn under xxxxxxxxxxxx startede indførelsen af løn under barselsorlov i 1985 i finanssektoren. Fra 1987 var der løn- ret på det (amts)kommunale område. Staten kom til i 1989, og LO/DA–området kom til i 1995 og 1997. Bilag A viser udviklingen i barselsvilkårene i de toneangi- vende overenskomster.

Kapitel 3 gennemgår, hvordan fædre og mødre holder barselsorlov. Hovedvægten er især på forældre, som får udbetalt barselsdagpenge, fordi det er fordelingen af barselsdagpenge under forældreorlov, der vil blive berørt af en øremærkning af forældreorlov.

2 Lov nr. 652 af 12. juni 2013

Det gennemsnitlige antal dage på barselsorlov er så vidt muligt angivet inden for de enkelte sektorer og overenskomstområder. Forældres arbejde i forskellige sekto- rer er vist, så man kan se, hvordan det påvirker, hvor meget barselsorlov far og mor tager. Når far og mor er ansat under forskellige barselsaftaler, betyder det som regel, at de begge kan bruge de såkaldte fællesuger med løndækning. Dermed er de berettiget til en bedre økonomisk dækning under barselsorlov.

Knap 48.700 af børnene, der er født i 2011, havde fædre, som var i beskæftigelse. Det svarer til 84 procent. Tilsvarende havde godt 44.400 børn eller 77 procent mødre, som var i beskæftigelse. 68 procent af børnene – svarende til godt 39.600 børn – havde forældre, som begge var på arbejdsmarkedet. 24 procent af børnene havde forældre, hvor kun den ene var i beskæftigelse, og for 8 procent af børnene var ingen af forældrene i beskæftigelse.

Der er godt 60 procent af fædrene til børn født i 2011, som holdt fædreorlov. Fra- regnes kategorien ”øvrige ikke beskæftigede” blandt fædrene, var der knap 67 pro- cent, som holdt fædreorlov.

Blandt fædre til børn, der er født i 2011, er der fra sektor til sektor forskel på hvor mange fædre, som afholder forældreorlov med dagpenge. Blandt fædre, der er an- sat i det offentlige, holder mellem 49 og 58 procent forældreorlov med barselsdag- penge. Blandt privatansatte lønmodtagere mv. holder 27 procent af fædrene foræl- dreorlov, mens det kun gælder 10 procent blandt de selvstændige. Blandt dagpen- gemodtagerne holder 15 procent forældreorlov, mens 6 procent blandt ”øvrige ikke beskæftigede” holder forældreorlov.

Andelen af fædre, som holder forældreorlov med barselsdagpenge, er steget fra 17 procent i 2003 og 2004 til 28 procent fra 2008 og frem. Fraregnet fædre i kategori- en ”øvrige ikke beskæftigede”, er andelen af fædre, som holder forældreorlov med dagpenge, steget fra 19 procent i 2003 og 2004 til 31 procent i 2010 og 2011.

Fædre til børn fra 2011 holdt i gennemsnit 54 dages forældreorlov med dagpenge, hvis faren holdt forældreorlov, og hvis moren holdt barsel med dagpenge. Det har imidlertid stor betydning, hvor moren er ansat.

Knap 46.100 mødre til børn fra 2011 holdt forældreorlov. Det svarer til knap 80 procent af børnene fra den årgang. Fraregnet kategorien ”øvrige ikke beskæftige- de” blandt mødrene holdt 93 procent forældreorlov. Xxxxx holdt i gennemsnit for- ældreorlov i 197 dage med børn fra 2011, hvis faren også holdt orlov med dagpen- ge.

Xxxxxx.xx udbetalte refusion i forbindelse med ca. 20.000 fødsler i 2010 fordelt på refusion til fædres arbejdsgivere i knap 11.000 tilfælde og til mødres arbejdsgivere i ca. 9.500 tilfælde. Kvinderne udløser dog i gennemsnit refusion i en længere peri- ode af forældreorloven end mændene. I 2010 gav Xxxxxx.xx afslag til arbejdsgivere, der vedrører ca. 5.900 kvinder og ca. 2.000 mænd.

SFIs gennemgang af litteraturen på området viser, at der er en stærk sammenhæng mellem xxxxxx og familiens økonomiske situation. Flere studier fremhæver netop økonomien som et stærkt incitament for fædres brug af orlov.

En række danske analyser fra virksomheder og brancher viser, at mænds brug af orlov hænger tæt sammen med de ordninger, der er øremærket til dem og er med løn. I andre nordiske lande finder man også sammenhæng mellem lønkompensati- on og mænds brug af barsel. Både danske og udenlandske studier peger imidlertid også på, at sammenhængen mellem lønkompensation og fædres brug af barsel ikke er helt enkel.

Morens indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet indgår fx i forældrenes priori- tering af, hvem der skal holde orlov. Flere studier fra de andre nordiske lande vi- ser, at faren tager mere barsel, jo mere moren bidrager til familiens samlede ind- komst, og jo mere lige forældrenes indkomster er.

Kapitel 4 gennemgår orlovsreglerne i de andre nordiske lande og fædres og mødres brug af barselsorlov. Gennemgangen belyser både retten til fravær og retten til ydelser.

Ligesom i Danmark er forældres ret til fravær adskilt fra retten til ydelser bortset fra i Island. Norge har haft fædrekvote siden 1993. Sverige fik fædrekvote i 1995 og Island i 2000. Finlands første fædrekvote er fra 1978, og fædreorlov blev indført i Danmark i 1984.

SFI’s gennemgang af effektstudierne viser, at en øremærket barselsorlov til mænd øger mænds brug af barsel. På nuværende tidspunkt kan det ikke med sikkerhed fastslås, hvordan brugen af barselsorlov påvirker forældrenes arbejdsudbud, lige- som effekten for familiens og børnenes trivsel kun er sparsomt belyst. De uklare resultater skyldes måske, at de strukturelle og kulturelle forandringer først sætter sig igennem længe efter, at den nye lovgivning er trådt i kraft.

Konklusionen er, at der er 1) en umiddelbar effekt af øremærket barsel til mænd, når det drejer sig om fædres brug af barsel. Der er muligvis 2) en effekt af øremær- ket barsel til mænd på forældres løn og arbejdsudbud, men her stritter resultaterne i forskellige retninger.

Kapitlets gennemgang af de nordiske regler kan sammenfattes i følgende skema:

	Norge	Sverige	Finland	Island	Danmark
Årstal	1993 (4	1995 (1	1978 (2	2000 (3 må-	1984 (2
for før-	uger).	pappamå-	ugers fæd-	neder).	uger).
ste ind-		ned).	xxxxxxx).
førelse			2003 (2
af fæd-			bonusuger).
rekvote
(fravær
med
ydelser)

Samlet fraværs- ret	Forældre- ne har ret til orlov i 12 måne- der til- sammen. Forældre- ne har derudover ret til or- lov, når der ydes forældre- penge fra folketryg- den. Hver af foræl- drene har derudover ret til or- lov i indtil 12 måne- der. Hver af foræl- drene har desuden ret til or- lov i indtil 12 måne- der efter hver fød- sel.	En foræl- der har ret til 18 må- neders fravær på fuld tid, uanset om forælderen har ret til forældre- penge eller ej. Derud- over har en forælder ret til fra- vær, hvor der er ret til foræl- drepenge.	17,5 ugers orlov er øremærket moderen i forbindelse med føds- len. Heraf holdes mindst 30 dage før fødslen. I samme pe- riode har faderen ret til fravær i 3 uger. Faderen har desuden ret til 6 ugers orlov. Der- udover har forældrene ret til 6 må- neders for- ældreorlov tilsammen. Endelig har forældrene ret til en periode med ubetalt for- ældreorlov, inden barnet fylder 3 år.	Når de nye regler er fuldt indfaset, har hver af foræl- drene ret til 5 måneders barselsorlov. Derudover har forældrene en fælles ret til orlov i yderli- gere 2 måne- der, som de selv bestem- mer fordelin- gen af.	Xxxxxxx har ret til fravær fire uger før fødslen og 14 uger efter. Fade- ren har ret til 2 ugers fravær in- den for de første 14 uger efter fødslen. Herefter har hver af for- ældrene ret til 32 ugers fravær.
Fædre-	14 uger	2 pap-	9 uger for-	5 måneder	2 uger
kvote i	(2013).	pamåneder	delt på 3	(når fuldt	(2013).
dag		(2002).	uger i for-	indfaset i
(fravær		Herudover	bindelse	2016).
med		10 dage i	med fødslen
ydelser)		forbindelse	og 6 ugers
		med føds-	yderligere
		len.	orlov
			(2013).
Fars	27,5 pct.	23,7 pct.	9 pct. af	34,5 pct.	7,5 pct. af
andel af	(2012).	(2011).	forældre-	(2011).	dagpenge-
samlet			pengene		ugerne
orlov			(2012).		(2010).
Ret til	Tilsam-	Tilsam-	Tilsammen:	80 pct. af	Moderen

ydelser

men:

Fuld dæk- ning i 49 uger eller 80 pct. dækning i 59 uger.

Øremær- ket:

14 uger til hver –

resten er fælles.

men: Forældre- penge i 480 dage.

Øremær- ket:

60 dage til hver.

263 hverda-

ge (ca. 44 uger).

gennemsnits- lønnen i den seneste 12 måneders periode, dog højest ISK

350.000 pr. måned. (2013)

har ret til barselsdag- penge i 4 uger før fødslen og 14 uger efter. Fade- ren har ret til barsels- dagpenge i 2 uger inden for de første 14 uger.

Herefter har forældrene 32 ugers barselsdag- penge til

deling.

Kapitel 5 beskriver de mulige økonomiske konsekvenser ved øremærket barsel, herunder den mulige påvirkning af arbejdsudbuddet i den offentlige og private sektor.

De økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af retten til barselsdagpenge er forbundet med betydelig usikkerhed. Det skyldes, at konsekvenserne afhænger af, hvordan øremærkningen faktisk påvirker forældrenes adfærd.

Hvis man øremærker i alt 12 ugers barselsdagpenge, skønnes det højest (dvs. ved fuldt gennemslag) at ville svække den offentlige saldo med i størrelsesordenen 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet. Samtidig skønnes det at ville reducere arbejdsudbuddet med op til 1.000 fuldtidspersoner. Fuldt gennemslag betyder, at alle fædre, der er berettigede til barselsdagpenge, vil holde samtlige 12 uger, inkl. de eksisterende 2 ugers fædreorlov, hvis familien udnytter de fulde ret- tigheder til barselsdagpenge. Det er således den øvre grænse for en mulig adfærds- ændring. Hvis øremærkningen betyder mindre ændringer i, hvor lang barsel mænd holder, kan en øremærkning samlet set forbedre den offentlige saldo, og forøge det effektive arbejdsudbud.

Afhængigt af adfærdsvirkningerne kan den samlede barselsafholdelse i den private sektor både falde og stige. Ved fuldt gennemslag kan en øremærkning øge den barsel, der afholdes af personer beskæftiget i den private sektor med op til omkring 10 procent. Øget barselsafholdelse i den private sektor vil være forbundet med en samlet erhvervsbelastning som følge af omkostninger ved øget fravær og udgifter til løn under barsel i henhold til overenskomstaftaler mv. En øremærkning kan samtidig reducere den samlede barselsafholdelse blandt personer beskæftiget i den offentlige sektor med i størrelsesordenen 10-15 procent.

Kapitlet viser, at de økonomiske konsekvenser af en øremærkning for den enkelte familie blandt andet afhænger af forældrenes overenskomstrettigheder til løn under barsel, og hvordan husstandsindkomsten fordeler sig mellem forældrene. For man- ge privatansatte kan det, under de nuværende overenskomster, være forbundet med en indkomstnedgang, hvis familien ønsker en uændret samlet orlovsperiode. Dette kan også være tilfældet for privatansatte på det ikke-overenskomstdækkede ar- bejdsmarked. En øremærkning behøver modsat ikke at være forbundet med en indkomstnedgang for familier der er dækket af overenskomster med omfattende barselsrettigheder (som fx de offentlige overenskomster). Ændrer overenskomster- nes vilkår for løn under barsel sig vil de økonomiske konsekvenser være anderle- des.

Kapitel 6 belyser de situationer, hvor øremærket barsel får en særlig betydning i forhold til de gældende regler. Fx hvor forældrene ikke lever sammen, hvor der er uenighed mellem forældrene om fordelingen af barselsdagpengene eller hvor kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge.

Kapitlet kan sammenfattes i nedenstående skema. Oversigten har ikke de situatio- ner med, hvor forældrene3 bor sammen, og hvor begge som lønmodtagere har ret til barselsdagpenge. Det skyldes, at der i de situationer som udgangspunkt ikke er særlige problemstillinger.

	Særlig problemstilling	Hensyn i forbindelse med øremærkning
Forældrene bor begge sammen med barnet	Xxx den ene forælder har ret til barselsdagpenge.	Det kan overvejes, om en begrænsning af retten til barselsdagpenge i foræl- dreorlovsperioden også skal gælde i de situatio- ner, hvor kun den ene forælder har ret til bar- selsdagpenge, og der derfor ikke er en anden forælder at dele dagpen- geretten med.
	Den ene eller begge for- ældre er selvstændigt erhvervsdrivende.	Det kan overvejes, om der er behov for særlige regler i de situationer, hvor den ene eller begge forældre er selvstændigt erhvervsdrivende.
	Uenighed om fordeling af barselsdagpenge.	Det kan overvejes, om de eksisterende regler i bar- selbekendtgørelsens § 8 er tidssvarende og til- strækkelige.
Forældrene lever ikke	Xxxxxxxxx af varslet for-	Der kan overvejes, i

3 Forældre er i denne oversigt alle forældre uanset køn.

sammen	ældreorlov, hvis foræl- drene går fra hinanden, inden orloven er afholdt	hvilket omfang der ved en fremtidig øremærk- ning er behov for at revi- dere barsellovens regler om varsling af arbejdsgi- vere, så de tager højde for den situation, hvor forældre går fra hinanden efter varslingsfristens udløb, men inden orloven er afholdt. Det gælder både i forbin- delse med ordinær afhol- delse af forældreorlov og i de situationer, hvor en del af forældreorloven udskydes.
	Uenighed om fordeling af barselsdagpenge.	Det kan overvejes, om de eksisterende regler i bar- selbekendtgørelsens § 8 er tidssvarende og til- strækkelige.
	Kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge.	Det kan overvejes, om en begrænsning af retten til barselsdagpenge i foræl- dreorlovsperioden også skal gælde i de situatio- ner, hvor kun den ene forælder har ret til bar- selsdagpenge, og der derfor ikke er en anden forælder at dele dagpen- geretten med.
	Kun én forælder er om- fattet af dansk lovgiv- ning.	Det kan overvejes, om en begrænsning af retten til barselsdagpenge i foræl- dreorlovsperioden også skal gælde i de situatio- ner, hvor kun den ene forælder er omfattet af dansk lovgivning, og der derfor ikke er en anden forælder at dele dagpen- geretten med.
	Kun samværsforælderen har ret til barselsdagpen- ge.	Det kan overvejes, om der er behov for en afkla- ring af, om og i givet fald

		hvor meget samvær en barselsdagpengeberetti- get skal have for, at der kan udbetales barsels- dagpenge.
	Den ene eller begge for-	Det kan overvejes, om
	ældre er selvstændigt	der er behov for særlige
	erhvervsdrivende.	regler i de situationer,
		hvor den ene eller begge
		forældre er selvstændigt
		erhvervsdrivende.

Kapitel 7 gennemgår mulighederne for fleksibilitet i barselloven og skitserer frem- komne forslag til, hvordan barselsreglerne eventuelt kan forenkles og forbedres.

Desuden ser kapitlet på forældres fordeling af barselsorlov, når forældrene ikke er enige, og på varslingsreglerne i forhold til arbejdsgiveren.

Administrationen af barselsdagpengene hos Udbetaling Danmark er meget afgø- rende for både arbejdsgivere og forældre. Kapitlet ser på, om det er muligt at tilret- telægge administrationen, så det blev nemmere for både Udbetaling Danmark, ar- bejdsgivere og forældre.

Udvalget tilkendegiver, at de skitserede forenklings- eller forbedringsmuligheder ikke skal betragtes som udvalgets anbefalinger og ikke nødvendigvis er udtryk for enighed i det samlede udvalg. Endvidere kan nogle af de skitserede muligheder være forbundet med merudgifter for staten og/eller for arbejdsgivere.

K a p i t e l 2 : Y d e l s e r i r e g l e r o g o v e r e n s - k o m s t e r i f o r b i n d e l s e m e d b a r s e l s o r -

l o v 4

1. Indledning

Formålet med dette kapitel er at give et overblik over de gældende regler for ret til barselsdagpenge og de eksisterende overenskomsters bestemmelser om ret til løn under barsels- og forældreorlov. Retten til løn under barsels- og forældreorlov til både mødre og fædre er en af flere faktorer, der indgår i familiens valg af orlovs- mønster. Dette skyldes, at mænd fortsat i gennemsnit tjener mere end kvinder, hvorfor det har stor betydning for familiernes økonomi, om faren får udbetalt løn under sin orlov.

Derfor skal udvalget:

• Afdække de eksisterende overenskomsters bestemmelser om løn under foræl- dreorlov.

Alle forældre har ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Når forældre opfylder beskæftigelseskravet i barselloven, er de berettiget til barsels- dagpenge. Det gælder både lønmodtagere i arbejde, ledige på arbejdsløshedsdag- penge og selvstændigt erhvervsdrivende.

Barselsdagpengene er ydelsesgrundlaget for forældre på barselsorlov, men over- enskomsternes bestemmelser om ret til løn under barselsorlov er et vigtigt supple- ment til forældrenes forsørgelsesgrundlag.

I det omfang forældrene får løn under barselsorlov betinger de fleste arbejdsgivere sig, at de får udbetalt barselsdagpengene. Gennem de senere år er overenskomster- nes bestemmelser om ret til løn under barselsorlov blevet udbygget med højere ydelser og længere betalte barselsperioder.

Derudover er der i 20065 ved lov indført en barselsudligningsordning på det private arbejdsmarked, (Xxxxxx.xx), som alle private arbejdsgivere bidrager til, således at private arbejdsgivere automatisk får refunderet dele af deres udgifter til løn under barselsorlov i forlængelse af, at de får udbetalt barselsdagpengene for deres ansatte. Barselsudligningsordningen skal sikre udligning mellem arbejdsgivere, der har mange medarbejdere på barselsorlov og andre arbejdsgivere på det private ar-

4 Det bemærkes, at begrebet ’barselsorlov’ både anvendes om den samlede orlovsperiode i forbindelse med graviditet, fødsel eller adoption og om de første 14 uger efter fødslen (mo- rens barselsorlov).

5 Lov nr. 417 af 8. maj 2006 med senere ændringer.

bejdsmarked. Barselsudligningsordningen giver arbejdsgiveren mulighed for at få refusion på ca. 162 kr. pr. time i 31 uger (pr. 1. juli 2013). For arbejdsgivere med højtlønnede medarbejdere med fuld løn under barselsorlov dækker refusionen ikke arbejdsgivernes udgifter. Hvis begge forældres arbejdsgivere udbetaler løn under orlov, udbetales refusionen til den arbejdsgiver, der først gør krav på refusionen.

Store overenskomstområder kan undtages fra barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked, de såkaldte decentrale barselsudligningsordninger, når de opfylder en række betingelser.

Der udbetales ikke refusion fra Xxxxxx.xx, hvis den private arbejdsgiver er omfattet af en decentral barseludlignings ordning, hvad enten den er offentlig eller privat

På statens område er der på finansloven afsat en særlig bevilling, den såkaldte Bar- selsfond, hvor institutionerne som supplement til dagpengerefusionen kan få et beløb til dækning af en del af lønudgiften i forbindelse med en ansats orlov. Refu- sionen ydes med faste timetakster, der i 2013 udgør henholdsvis 66 kr. for ansat- te på lønramme 35-niveau og derunder og 210 kr. for ansatte på lønramme 36- niveau og derover.

Der er ligeledes etableret en barselsudligningsordning på henholdsvis det regionale og kommunale arbejdsmarked.

Kapitlet beskriver reglerne for ydelser under barselsorlov, overenskomsternes be- stemmelser om løn under xxxxxxxxxxxx og pensionsopsparing.

Kapitlet giver desuden et overblik over udviklingen af løn under barselsorlov i overenskomsterne, og beskriver de toneangivende overenskomsters bestemmelser om ret til løn under xxxxxxxxxxxx på baggrund af bidrag fra arbejdsmarkedets parter.

2. Ret til barselsdagpenge under fravær pga. graviditet, fødsel og adoption

2.1. Historisk baggrund6

Reglerne om barselsorlov/barselsbeskyttelse har en lang historie både internationalt og nationalt. ILO, Den internationale arbejdsorganisation, der er en af FN’s særor- ganisationer, vedtog allerede under Folkeforbundet den første barselsbeskyttelses- konvention i 1919. Denne konvention er siden fulgt op af to andre konventioner.

Den seneste er fra 2000.

Beskyttelsen af kvinden og barnet har stået i fokus i de oprindelige konventioner. EU har taget tråden op, og graviditetsdirektivet7og forældreorlovsdirektivet8 danner grundlag for de gældende danske barselsregler. De EU-retlige regler er beskrevet i bilag H til rapporten.

De første regler for kvinders ret til fravær i forbindelse med fødsel i Danmark fin- der man i fabriksloven fra 1913, som er gentaget i arbejderbeskyttelsesloven fra 1954. Xxxxx gav kvinder pligt til fravær i 4 uger efter fødslen med økonomisk

6 X. Xxxxxxxx og X. Xxxxxx: Barselsregler – fleksibilitet, fravær og dagpenge, s. 17ff.

7 92/85/EØF.

8 2010/18/EU

dækning efter forsorgsloven, medmindre det ved lægeattest blev godtgjort, at ar- bejdet kunne genoptages uden skade for morens eller barnets sundhed. Pligten til fravær er ikke gentaget i arbejdsmiljøloven fra 1975.

Økonomiske ydelser ved graviditet, fødsel og adoption kom ind i dagpengeloven, der trådte i kraft den 1. april 1973. Disse regler indeholdt en ret til dagpenge i 14 uger fra det tidspunkt, hvor det blev skønnet, at der var 8 uger til fødslen. De of- fentlige ydelser tildeles fortsat i form af barselsdagpenge, nu reguleret af bestem- melserne i barselloven.

Dagpengeloven regulerede ikke forholdet mellem lønmodtageren og arbejdsgive- ren. Fraværsrettigheder var bl.a. fastsat i tjenestemændenes barselsaftale, funktio- nærloven og en række overenskomster. I praksis blev fraværsrettigheder kun brugt i det omfang, der var ret til dagpenge.

Fra 1. januar 1981 fik kvinder ret til 4 ugers graviditetsorlov før fødslen og 14 ugers barselorlov efter fødslen efter barselorlovsloven9. I 1984 og 1985 blev orlo- ven forlænget med 2 ugers fædreorlov i forbindelse med fødslen og 10 ugers for- ældreorlov, som forældrene kunne dele.

I 1989 blev barselorlovsloven og ligebehandlingsloven sammenskrevet i forbindel- se med indførelse af bedre beskyttelse af lønmodtagere mod afskedigelse i forbin- delse med graviditet, barsel og adoption10.

Funktionærlovens § 7 sikrer kvindelige funktionærer ret til halv løn. Bestemmelsen blev oprindeligt indført i 1948. Den nugældende bestemmelse blev indført i 199911 og havde til formål at skabe sammenhæng med barselsreglerne. Derfor blev perio- den med ret til halv løn fastsat til 4 uger før forventet fødsel og 14 uger efter føds- len. Da disse 18 uger er morens beskyttelsesperiode fastholdt man, at reglerne kun skulle gælde for moren.

Børnepasningsorloven blev indført i 1994. Med loven fik forældre, der var i be- skæftigelse eller på dagpenge, ret til at holde 26 ugers orlov til at passe børn under et år, eller mindst 13 ugers orlov til at passe egne børn mellem 1 og 8 år. Xxxxx gav mulighed for, at forældre, der ønskede at holde orlov i længere tid efter aftale med arbejdsgiveren, kunne få bevilget orlov i op til et år. I forbindelse med afholdelse af orloven var forældrene berettiget til at modtage en ydelse svarende til 70 procent af dagpenge (ydelsen blev i 1997 sat ned til 60 procent af dagpengeniveauet). Lov om børnepasning12 var gældende indtil den 1. juni 2011 for børn født inden 1. juni 2002.

I 1997 kom reglerne om fædreorlov i 25. og 26. uge efter fødslen til13. Ordningen skulle være bidrag til større ligestilling i ansvaret for småbørnene ved at forlænge barselsorloven med to uger til mænd

9 Barselorlovsloven nr. 234 af 4. juni 1980.

10 Lov nr. 244 af 19. april 1989

11 Lov nr. 340 af 2. juni 1999.

12 Lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 2004

13 Lov nr. 1111 af 29. december 1997

2.2. De gældende barselsregler

De gældende barselsregler blev indført i 2002.14

Beskrivelse af barselreglerne i skemaform

T a b e l 1 D e g e n e r e l l e f r a v æ r s p e r i o d e r v e d g r a v i d i t e t , b a r s e l o g f o r - æ l d r e o r l o v i b a r s e l l o v e n
	Før fødsel (graviditetsorlov)	Første 14 uger efter fødsel (barselorlov)	Efter første 14 uger efter fødsel (forældreorlov)
Mor	4	14	32
Far	-	2	32*
A n m . :	* F a r e n h a r m u l i g h e d	f o r a t p å b e g y n d e	s i n f o r æ l d r e o r -
l o v u n d e r m o r e n s b a r s e l s o r l o v
T a b e l 2 E k s i s t e r e n d e r e t t i l b a r s e l s d a g p e n g e
	Før fødsel (graviditetsorlov)	Første 14 uger efter fødsel (xxxxxxxxxxx)	Efter første 14 uger efter fødsel (forældreorlov)
Mor	4	14	-
Far	-	2	-
Fælles	-	-	32 (fri fordeling)

Baggrunden for at ændre barselsreglerne var et ønske om, at børnefamilierne skulle have bedre rammer for at kombinere et arbejdsliv med et ordentligt familieliv på en fleksibel og hensigtsmæssig måde. Reglerne giver også en øget fleksibilitet for de familier, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kortere periode og først ønsker at udnytte adgangen til orlov på et senere tidspunkt i barnets liv.

I 2006 blev barselreglerne sammenskrevet i barselloven,15 således at fraværsregler og barselsdagpengeregler blev samlet i en lov.

Man ønskede at udskille sygedagpengereglerne i en særskilt lov, og det var derfor nødvendigt, at reglerne om barselsdagpenge blev udskilt fra den tidligere lov om dagpenge ved barsel og sygdom. Samtidigt var der et vist behov for et ”servicetjek” af regelsættet fra 2002. Samtidigt valgte man en vis regelforenkling, idet reglerne om henholdsvis fravær og dagpenge blev sammenskrevet i en og samme lov16. I forarbejderne til loven anføres det, at der er tale om en teknisk gennemskrivning.

3. Overenskomsternes regler om ret til løn under fravær pga. graviditet, fød- sel og adoption

3.1. Indførelse af bestemmelser om løn under barselsorlov over tid

14 Lov nr. 141 af 25. marts 2002 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

15 Lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009.

16 Lov nr. 566 af 9. juni 2006 med senere ændringer

Økonomiske ydelser ved graviditet, barsel og adoption kom som nævnt ovenfor ind i dagpengeloven, der trådte i kraft 1. april 1973.

For mange var det at få børn en betydelig økonomisk belastning, fordi niveauet for de offentlige barselsdagpenge var relativt lavt. Det er baggrunden for, at de faglige organisationer begyndte at interessere sig for spørgsmålet om ret til løn under bar- selsorlov i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i slutningen af 1980’erne.

Der er i vidt omfang ved overenskomsterne indført ret til løn under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Overenskomsterne og aftalerne om løn under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption tager udgangspunkt i barsellovens regler om fravær og udbetaling af barselsdagpenge. Som nævnt er det oftest en forudsætning for ret til løn under orlov, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion af barselsdagpengene svarende til højeste dagpengesats. Herudover kan overens- komster have knyttet andre betingelser til retten til fuld løn under barselsorlov fx den tidsmæssige placering af orlovsperioder.

Forældreorlovsreglerne følger ligebehandlingsreglerne, og derfor skal mor og far have lige adgang til løn under forældreorlov. 17

Tildelingen af løn under forældreorlov kan organiseres enten ved:

• at forældrene tilsammen kan holde et antal uger med løn,

• at hver af forældrene får et antal uger, dvs. en øremærkning, eller

• en kombination af de to ovenstående muligheder.

Overenskomsterne benytter sig af alle tre muligheder.

På det private arbejdsmarked udenfor DA-området blev ret til fuld løn under barsel indført i de kollektive overenskomster for bankområdet i 1985, hvor moren fik ret til 18 ugers orlov med fuld løn.

På det (amts)kommunale område var der lønret fra 1987.

På statens område var der indtil 1989 forskellige barselsregler for personalegrup- perne. For tjenestemænd og visse overenskomstansatte, herunder akademikere og kontorfunktionærer, var der indgået aftaler om lønnet orlov, mens andre grupper alene var omfattet af dagpengelovgivningen. I 1989 indgik man den første tværgå- ende aftale om løn under barsel mv. Aftalen omfattede hovedparten af statens an- satte.

På LO/DA-området var industriens treårige forlig i 1995 først med løn under bar- selsorlov fra 1. marts 1997.

I 1997 fulgte resten af LO/DA-området efter med løn under barselsorlov i deres overenskomster. Siden da er aftalerne om løn under orlov udbygget i de fleste af de efterfølgende overenskomstforhandlinger.

17 Forældreorlovsdirektivet 2010/28/EF

Nedenfor er der gjort rede for de enkelte overenskomsters bestemmelser om ret til løn under orlov, som de har udviklet sig over tid, og hvordan de ser ud i 2013. De toneangivende overenskomstregler om ret til løn under orlov og udviklingen over tid er gengivet i rapportens bilag A og B.

3.2. De enkelte sektorers bestemmelser om løn under barselsorlov

Det kendetegner alle de toneangivende overenskomsters bestemmelser om ret til løn under barselsorlov, at når en øremærkning er fastsat i overenskomsten kan ret- ten til løn ikke overføres til den anden forælder, men der er stadig mulighed for at overføre barselsdagpengene.

I det omfang, der udbetales løn under barselsorlov, beregnes der feriegodtgørelse og pensionsbidrag af lønudbetalingen.

3.2.1 LO/DA-området

Det overordnede billede af LO/DA overenskomsterne viser, at mor har ret til 4 ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov med fuld løn. Fædre har ret til 2 ugers fædreorlov med fuld løn.

Forældre har ret til 11 ugers lønnet forældreorlov tilsammen. Far og mor har ret til 4 ugers løn hver og 3 uger til sammen, som de selv kan bestemme fordelingen af. Ved overenskomstaftalen 2012 blev det aftalt, at forældreorlovsugerne med løn kan anvendes helt frem til udgangen af den 52. uge efter fødslen. Hermed opnåede forældrene mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af orloven.

Der er et loft over lønnen under forældreorlov, der ligger mellem 124,25 kr. og 140 kr. pr. time i hhv. maleroverenskomsten og DI’s overenskomst. Til beløbet skal lægges pensionsbidrag på 8 procent af den udbetalte timeløn og der skal beregnes feriegodtgørelse på 12,5 procent af det samlede beløb.

Der betales pensionsbidrag for den periode, der ydes løn under barselsorlov. I mange overenskomster ydes der et ekstra pensionsbidrag til moren i de lønnede14 uger af barselsorloven.

Mange overenskomster indeholder en bestemmelse om karensperiode (krav om anciennitet på arbejdspladsen) på mellem 3 og 9 måneder, førend man er berettiget til løn under orlov.

De største overenskomsters bestemmelser fremgår af bilag A og B.

3.2.2 Finanssektoren

I finanssektoren har mor ret til 4 ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov med fuld løn. Fædre har ret til 4 ugers fædreorlov med fuld løn.

Far og mor har hver ret til enten op til 10 eller op til 12 ugers forældreorlov med løn afhængig af overenskomst, også i de tilfælde, hvor både mor og far er ansat i finanssektoren. Retten til løn under barselsorlov er endvidere betinget af, at orloven

holdes indenfor overenskomstfastsatte perioder eller perioder, der er aftalt med arbejdsgiveren. Forældreorloven skal være afholdt inden barnet er 60 uger.

Når en medarbejder holder orlov uden løn fra virksomhederne, betaler virksomhe- den såvel medarbejderens som virksomhedens normale pensionsbidrag i perioden, dog længst til 60 uger efter fødslen.

Medarbejderen har ret til løn under orlov fra 1. ansættelsesdag. Der er således ikke nogen karensperiode. Medarbejderen skal dog være berettiget til barselsdagpenge og derfor opfylde barsellovens beskæftigelseskrav. Moren og faren har dermed hver især en øremærket ret til 10 eller 12 ugers forældreorlov med xxxx xxx.

Inden for finanssektoren er der 3 overenskomster for hhv. pengeinstitutterne, assu- randørerne og forsikringsområdet. Overenskomsterne fremgår af bilag A.

3.2.3 Den offentlige sektor

3.2.3.1 Staten

I staten har mor ret til 6 ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov med fuld løn. Far har ret til 2 ugers fædreorlov med fuld løn.

Far og mor har hver ret til 6 ugers forældreorlov, og 6 ugers forældreorlov kan forældrene selv bestemme fordelingen af. Hvis kun en af forældrene er ansat i sta- ten, har denne forælder ret til 12 ugers lønnet forældreorlov. Forældreorloven er med fuld løn.

Ansatte, der ikke har ret til løn under sygdom, er først omfattet af barselsaftalens regler efter sammenlagt 1 års beskæftigelse inden for det pågældende ministerom- råde. Andre ansatte er omfattet fra 1. ansættelsesdag.

Der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsret også i de ulønnede orlovsperi- oder, dog bortset fra eventuelle ekstra uger i forbindelse med udstrækning af foræl- dreorloven med 8 eller 14 uger.

3.2.3.2 Kommunerne og regionerne

I kommuner og regioner har medarbejdere med ret til løn under sygdom ret til fuld løn under barsel, forudsat at de har ret til barselsdagpenge. Xxx har ret til 8 ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov med fuld løn. Far har ret til 2 ugers fæd- reorlov med xxxx xxx. Herudover har far og mor hver en øremærket ret til 6 ugers forældreorlov med fuld løn, og endelig har forældrene 6 ugers forældreorlov med fuld løn, som de skal dele, hvis de er omfattet af den samme barselsaftale.

Der indbetales pensionsbidrag i den ulønnede periode på indtil 20 uger, forudsat at den ansatte modtager barselsdagpenge.

3.2.4 Udenfor overenskomsterne

Der er ret til barselsfravær og barselsdagpenge for begge forældre efter barselslo- vens regler. Kvindelige funktionærer har desuden efter funktionærlovens § 7 ret til halv løn fra 4 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mandlige funktionærer er ikke omfattet af funktionærlovens § 7. I visse tilfælde er der indgået individuelle

aftaler, der giver yderligere rettigheder til løn under forældreorlov til både faren og moren. Der kan desuden være personalepolitikker mv. på de enkelte virksomheder, der giver adgang til yderligere uger med lønret.

En række organisationer har foretaget undersøgelser, der belyser hvordan forældre afholder barsel, og hvordan de forholder sig til at afholde barsel. Det gælder fx 3F, Lederne og DJØF. Desuden har Megafon foretaget en undersøgelse for Politi- ken/TV2, som er fremsendt til udvalget af DA. Undersøgelserne fremgår af bilag C.

4. Sammenfatning

Alle forældre har ret til fravær i forbindelse med fødsel og adoption. Ydelsesgrund- laget under barselsorlov består af barselsdagpenge og i mange tilfælde løn under barselsorlov.

I kapitel 2 er barselsvilkårene gennemgået. Kapitlet gennemgår udviklingen i bar- selsreglerne og udviklingen i løn under barselsorlov på de store overenskomstom- råder. Uden for overenskomsterne er det særligt funktionærloven og individuelle aftaler, der kan have betydning for den enkelte lønmodtagers barselsvilkår.

Bortset fra funktionærlovens bestemmelser om løn under xxxxxxxxxxxx startede indførelsen af løn under barselsorlov i 1985 i finanssektoren. På det (amts)kommunale område var der lønret fra 1987]. Staten kom til i 1989 og LO/DA–området kom til i 1995 og 1997. I bilag A tegnes der et billede over udvik- lingen i de toneangivende overenskomster.

Kapitlet viser, at løn under barselsorlov dækker over meget forskellige vilkår. Det er sjældent, der er fuld løn i hele den periode, der er ret til barselsdagpenge. De toneangivende overenskomster giver fuld løn i 20 uger (heraf 18 til mødre og 2 til fædre), og overenskomsterne på det offentlige område og i finanssektoren giver fuld løn i en del af forældreorlovsperioden. Andre overenskomster har et loft over ydelsen i denne periode. Nogle overenskomster har også karensbestemmelser, der medfører, at der skal gå en aftalt periode, inden forældrene er berettiget til løn un- der barselsorlov. Endelig er der overenskomster, der betinger retten til løn under barselsorlov af, at orloven holdes i overenskomstfastsatte perioder eller perioder, der er aftalt med arbejdsgiveren.

Arbejdsgiverne får delvist deres lønudgifter refunderet gennem barselsdagpenge og de forskellige barselsudligningsordninger.

Kapitel 3: Faktisk brug af barsel i Danmark

1. Indledning

Kapitlet ser på forbruget af barselsorlov inden for hovedsektorer, og i det omfang det er muligt afdækkes forbruget af barselsorlov på LO/DA-området, finanssekto- ren, det ikke overenskomstdækkede private arbejdsmarked, staten, kommunerne og regionerne.

Overenskomsternes bestemmelser om løn under barsels- og forældreorlov til både mødre og fædre har formodentlig betydning for, om fædre holder orlov. Dette skyldes, at mænd fortsat i gennemsnit tjener mere end kvinder, hvorfor det har stor betydning for familiernes økonomi, om faren får udbetalt løn under sin orlov.

Derfor skal udvalget:

• Afdække den faktiske brug af orlov på de enkelte overenskomstområder/inden for de enkelte brancher for hhv. mænd og kvinder.

• Afdække betydningen af løn under barsel/orlov for mænds andel af forældreor- loven.

Forældres mulighed for at få løn under barselsorlov har betydning for deres adfærd, når de skal tage stilling til, hvem og hvor meget barselsorlov forældrene ønsker at tage, selv om andre faktorer som fx uddannelse og kultur eksempelvis kollegers og arbejdsgiveres normer, også har betydning for, i hvilket omfang fædre og mødre holder barselsorlov.

Boks 1. Lidt om data for brug af barselsorlov

Statistikken bygger på barselssager, hvor der er udbetalt dagpenge – enten til den sikrede eller til arbejdsgiveren. Der udbetales kun barselsdagpenge til lønmodtagere og selvstændige herunder løn- modtagere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller ydelser, der træder i stedet herfor, samt elever i lønnet praktik. Barselsdagpenge opgøres i kalenderdage. Generelt udbetales ikke dagpenge til fx uddannelsessøgende og kontanthjælpsmodtagere. Uddannelsessøgende kan dog være berettiget til barselsdagpenge, hvis de har ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis de ikke var blevet forhindret pga. barsel.

Et metodemæssigt problem ved statistikken er, at det forekommer, at dagpengene afregnes forsinket. Dette betyder, at nogle af dagpengedagene i det pågældende år, først afregnes året efter, eller at der sker efterreguleringer. Herved vil det samlede antal dagpengedage ifølge Danmarks Statistik være lidt undervurderet. Undervurderingen påvirker især de korte orlovsperioder i slutningen af året – specielt de 2 ugers fædreorlov.

Herudover oplyser Danmarks Statistik i Statistiske Efterretninger, at det i et mindre antal tilfælde ikke er muligt at koble barnet og forældrene. Dette kan betyde, at nogle børn ikke er medtaget i analyserne. Det kan også betyde, at der for nogle børn mangler et eller flere dagpengeforløb, hvilket kan føre til en undervurdering af den afholdte orlov.

Desuden kan udskudt orlov ikke belyses fuldt ud. Der kan først gives en fuldstændig beskrivelse af udnyttelsen af orloven for børn født i 2010, når statistikken for 2019 forligger.

Kilde: Skrevet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks Statistiske Efterretning ”Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011”.

2. Faktisk forbrug af barselsdagpenge

Dette afsnit vil belyse, hvor mange forældre der tager orlov med dagpenge i for- bindelse med fødsel, hvor meget orlov der bliver taget, og hvordan forældrene for- deler orloven mellem sig.

Det er kun forældre, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, som kan modtage dagpenge ved orlov. Der er derfor en række tilfælde, hvor den ene eller begge forældre ikke er berettiget til at tage orlov med dagpenge. De tilfælde, hvor fædre ikke har holdt barselsorlov, kan således ikke nødvendigvis tolkes som mangel på vilje til at holde orlov. I data er det ikke muligt at skelne mellem, om fx faren ikke har villet eller ikke har kunnet tage orlov med dagpenge.

Knap 48.700 af børnene født i 2011 havde fædre, som var i beskæftigelse, hvilket svarer til 84 procent. Tilsvarende havde godt 44.400 børn eller 77 procent mødre, som var i beskæftigelse, jf. afsnit 3. Omkring 6 ud af 10 fædre til børn født i 2011 holdt fædreorlov med barselsdagpenge, mens omkring 8 ud af 10 af de nybagte mødre har modtaget barselsdagpenge ved fødslen. Da alle mødre er forpligtet til at tage 2 ugers barselsorlov efter fødslen, formoder Danmarks Statistik, at alle mødre, som kan, også holder 14 ugers orlov efter fødslen.

Når forbruget af barselsdagpenge gøres op i registrene, er det i forhold til antal fødsler. Det betyder, at tvillinger mv. kun tælles med en gang, da udbetalingen af barselsdagpenge kun er knyttet til det ene barn. Det betyder, at der i statistikken ikke gøres rede for barsel afholdt for ca. 2 procent af børnene.

I det følgende vil der primært blive taget udgangspunkt i antal børn født i 2011, da det er det seneste år, hvor der er tilgængelige data. Nogle af opgørelserne bygger imidlertid på ældre data, da Danmarks Statistik ikke har offentliggjort nye tal, fordi statistikken er under revision.

2.1 Omfanget af mødre og fædre, der holder orlov med barselsdagpenge

Xxxxx 1 viser, at der i 2011 blev født knap 59.000 børn. Dette er et fald på 7 pro- cent i forhold til 2010, hvor der blev født godt 63.400 børn. Antallet af nyfødte i 2011 var på det laveste niveau siden 1988.

Der blev udbetalt dagpenge til forældrene (mor, far eller begge) til knap 52.400 nyfødte børn ud af de godt 59.000 børn, som blev født i 2011. Tallene dækker over barselsdagpenge udbetalt i fødselsåret og året efter. Det svarer til, at der blev udbe- talt barselsdagpenge til forældrene til knap 89 procent af de børn, som blev født i 2011. De resterende godt 11 procent omfatter bl.a. de tilfælde, hvor hverken moren eller faren er berettiget til eller har valgt at holde barsel, samt over flerbørnsfødsler, som nævnt ovenfor.

Til sammenligning blev der udbetalt barselsdagpenge til forældrene (mor, far eller begge) til godt 56.100 nyfødte børn ud af de godt 63.400 børn, som blev født i 2010. Det svarer også til, at der blev udbetalt barselsdagpenge til forældrene til knap 89 procent af de børn, som blev født i 2010.

I den betragtede periode fra 2006 til 2011 har andelen af børn, hvor mindst en af forældrene afholdt barsel med dagpenge i fødselsåret eller året efter, ligget på mel- lem 88 og 90 procent. Det vil sige, at andelen af børn, hvor der ikke blev afholdt barsel med dagpenge, har ligget på mellem 10 og 12 procent i denne periode.

For godt 80 procent af børnene født i 2011 fik moren udbetalt barselsdagpenge i fødselsåret eller året efter, mens det gjaldt for 64 procent af fædrene, at de fik ud- betalt barselsdagpenge til enten fædreorlov, forældreorlov eller begge. For lidt over halvdelen af børnene holdt både moren og faren orlov med barselsdagpenge.

Tabel 1. Udbetaling af barselsdagpenge til forældre til børn født i 2006-2011

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Antal nyfødte børn i året	64.984	64.082	65.038 62.818 63.411		58.998
Antal børn, hvor det blev afholdt barsel med dagpenge	57.415	57.286	58.564 56.145 56.130		52.360
- Kun moren har afholdt barsel med dagpenge	17.078	16.735	16.849 17.850 20.414		14.591
- Kun faren har afhold barsel med dagpenge - Begge forældre har afhold barsel med dagpen- ge	5.260 35.077	5.202 35.349	5.162 4.582 4.704 36.553 33.713 31.012		4.986 32.783
Antal børn, hvor der ikke er afholdt barsel med dagpenge	7.569	6.796	6.474 6.673 7.281		6.638
			-- Procent --
Antal procent, hvor der blev afholdt barsel 88,4	89,4	90,0	89,4	88,5	88,7
- Kun moren har afholdt barsel med dagpenge 26,3	26,1	25,9	28,4	32,2	24,7
- Kun faren har afholdt barsel med dagpenge 8,1	8,1	7,9	7,3	7,4	8,5
- Begge forældre har afhold barsel med dagpen- 54,0	55,2	56,2	53,7	48,9	55,6
Antal procent, hvor der ikke er afholdt barsel 11,6	10,6	10,0	10,6	11,5	11,3

-- Antal --

med dagpenge

Anm.: Orloven pr. barn er opgjort i fødselsåret samt året efter. Hermed dækkes hovedparten af orloven, selvom lovgivningen giver mulighed for at udskyde en del af orloven, indtil barnet fylder 9 år. Det er orlov efter fødslen. Graviditetsorlov indregnes således ikke.

Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 124, 12. marts 2013, og egne beregninger.

Tabel 2 viser en opgørelse over mødres og fædres brug af barselsorlov med bar- selsdagpenge pr. barn født i året i perioden 2003 – 2011. Opgørelsen dækker bar- selsorlov afholdt i fødselsåret samt året efter og dækker dermed størstedelen af orloven efter fødsel tilknyttet den enkelte fødsel.

I de 56 procent af tilfældene, hvor både moren og faren holdt orlov med barsels- dagpenge, holdt faren til børn født i 2011 i gennemsnit 36 dage, mens moren gen- nemsnitligt holdt 295 dage. I forhold til børn født i 2010 er farens orlov faldet med 2 dage, mens morens er steget med 3 dage.

I de tilfælde, hvor det kun var moren, som holdt orlov med barselsdagpenge, holdt hun i gennemsnit 311 dage for børn født i 2011, hvilket er et fald på 3 dage i for- hold til afholdelsen af xxxxx for børn født i 2010. I de 8 procent af tilfældene, hvor det kun var faren, som holdt orlov med dagpenge, holdt han i gennemsnit 52 dage, hvis barnet var født i 2011, hvilket er 4 dage færre end, hvis barnet var født i 2010, hvor faren i gennemsnit afholdt 56 dage.

Kun mor holder barsel med dag- penge

Kun far holder bar- sel med dagpenge

Begge holder barsel med dagpenge

Far

Mor

Ingen får barsels- dagpenge

Tabel 2. Gennemsnitligt antal orlovsdage med barselsdagpenge for børn født i året, 2003-2011

	Pct.	Dage	Pct.	Dage	Pct.	Dage	Dage
2003	27	308	8	39	53	25	299	13
2004	27	301	8	39	52	25	292	13
2005	25	308	9	41	54	29	299	12
2006	26	309	8	43	54	30	299	12
2007	26	311	8	47	55	31	299	11
2008	26	312	8	50	56	34	298	10
2009	28	312	7	56	54	36	296	11
2010	32	314	7	56	49	38	292	11
2011	25	311	8	52	56	36	295	11

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 124, 12. marts 2013, samt egne beregninger.

Et gennemsnit over antallet af orlovsdage med barselsdagpenge kan imidlertid dække over meget forskellig længde af orloven. I næste afsnit ses der nærmere på fordelingen af orloven.

2.2 Fordeling af den samlede orlov

Figur 1 viser fordelingen af den samlede orlov afholdt for børn født i 2010, hvor enten moren, faren eller begge holder orlov med barselsdagpenge. Der er tre top- punkter:

• Det første toppunkt er ved 2 uger, hvilket kan dække over de tilfælde, hvor faren kun afholder fædreorlov, og hvor moren ikke er berettiget til barselsdag- penge.

• Det andet toppunkt er ved 46 uger. Dette kan dække over de tilfælde, hvor moren er berettiget til barselsdagpenge, og hvor faren ikke afholder fædreor- lov, eller hvor mor eksempelvis holder 41 uger og far 5 uger.

• Det tredje er ved 48 uger. Dette kan dække over de tilfælde, hvor moren er berettiget til barselsdagpenge, og hvor faren afholder fædreorlov.

Herudover ses et par mindre toppunkter omkring uge 54 og 56 og uge 60 og 62. Dette afspejler muligheden for på nedsatte dagpenge at forlænge forældreorloven på 32 uger med 14 uger for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige, og med 8 uger for andre.

Figur 1. Fordelingen af den samlede orlov med barselsdagpenge for børn født i 2010

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 2 viser længden af farens orlov med barselsdagpenge i de tilfælde, hvor både moren og faren holdt orlov med dagpenge. I 46 procent af tilfældene holdt faren netop 2 ugers orlov. I 7 procent af tilfældene holdt faren under 2 ugers orlov. Det vil sige, at i 47 procent eller knap halvdelen af de tilfælde, hvor både moren og faren holdt xxxxx, holdt faren over 2 ugers orlov - eller mere orlov end sin fædreor- lov.

Figur 2. Fordelingen af farens orlov med barselsdagpenge, børn født i 2010, kun tilfælde hvor både moren og faren afholdt orlov med barselsdagpenge

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 3 viser antallet af modtagere af fødsels- og barselsdagpenge fordelt efter, hvilken type orlov de holder. I denne opgørelse har Danmarks Statistik modsat ovenfor valgt at tage udgangspunkt i børn født i 2009 for at få et bedre billede af brugen af udskudt orlov.

Tabellen viser, at de 2 ugers fædreorlov med barselsdagpenge efter fødslen blev benyttet af 34.096 mænd, som blev fædre i 2009. Det svarer til 61 procent af de

56.122 børn født i 2009, hvor enten mor eller far har holdt orlov med dagpenge.

Stort set alle mødrene i de tilfælde, hvor enten moren eller både moren og faren holder orlov med barselsdagpenge, holder orlov i løbet af de første 14 uger efter fødslen. Og når moren holder orlov med barselsdagpenge holder hun 98 dage, hvil- ket svarer til alle 14 uger.

Forældreorlov på 32 uger benyttes særligt af mødrene. Godt 99 procent af mødre- ne, som holder orlov med barselsdagpenge, bruger forældreorlov - uanset om faren holder xxxxx eller ej. Til sammenligning benytter 46,4 procent af de fædre, hvor det kun er faren, som holder orlov med barselsdagpenge, sig af forældreorlov, mens 40,2 procent af fædrene, hvor både moren og faren har barsel med dagpenge, be- nytter sig af forældreorlov.

Når kun faren holder forældreorlov med barselsdagpenge, holder han i gennemsnit 81 dage. Det er mere end i tilfældet, hvor både moren og faren holder orlov. Der holder faren i gennemsnit 49 dage. Når kun moren holder forældreorlov med bar- selsdagpenge, bruger hun i gennemsnit 207 dage, mens moren, hvor både faren og moren holder xxxxx, i gennemsnit holder 187 dage.

Tabel 3. Modtagere af fødsels- og barselsdagpenge i 2009-2011 efter art – børn født i 2009

Fordelingstype Både mor Alle dagpen- Kun far Kun mor og far ge- Far Mor modtagere
			Far	Mor
Antal forældre med dagpenge	4.546	18.296	33.334	33.334	89.510	37.880	51.630
Dage pr. mor/far	60	319	37	304	195	40	309
2 uger efter fødsel, fædreorlov Antal forældre med dagpenge	4.031	.	30.065	.	34.096	34.096	.
Dage pr. far	14	.	14	.	14	14	.
Fødsel første 14 uger Antal forældre med dagpenge	31	18.183	95	33.225	51.534	126	51.408
Dage pr. mor/far	59	98	52	98	98	54	98
32 ugers forældreorlov med mulighed for forlængelse
Antal forældre med dagpenge	2.109	18.104 13.394		33.075	66.682	15.503	51.179
Dage pr. mor/far	81	207 49		187	161	53	194

Anm.: Anvendelse af forskellige typer af orlov. Har en person delt den fælles orlov op i flere delperioder, tæller den kun med én gang. For børn født i 2009.

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 4 viser fordelingen af den samlede orlov efter fødslen for de tilfælde, hvor begge forældre holder orlov med barselsdagpenge. Den hyppigste kombination er, at faren holder 2 ugers fædreorlov, mens moren holder 46 uger med barselsdag- penge, hvilket svarer til 14 ugers barselsorlov plus 32-ugers forældreorlov. Den næst hyppigste kombination er, at mor holder barsel i 35-45 uger, mens faren hol- der 5-10 uger.

Tabel 4. Xxxxxxxxxxxx med barselsdagpenge i 2010-2011 fordelt mellem mor og far, børn født i 2010

	Mødre med						47 uger
	dagpenge	0-14	15-24	00-00	00-00		eller
	i alt	uger	uger	uger	uger	46 uger	mere
Fædre med dagpenge i alt	31.006	177	740	5.823	11.880	8.107	4.279
Under 2 uger	2.057	4	18	172	605	882	376
2 uger	14.342	33	156	1.172	3.600	6.830	2.551
3-4 uger	2.757	8	36	294	1.795	183	441
5-10 uger	7.043	26	140	1.377	4.603	165	732
Over 10 uger	4.807	106	390	2.808	1.277	47	179

Anm.: Kun tilfælde, hvor både mor og far har holdt barsel med barselsdagpenge. For børn født i 2010.

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 5 og 6 viser fordelingen af hhv. kvinder og mænds gennemsnitlige orlov fordelt efter socioøkonomisk status og branche. Betragtes kvinder og mænds so- cioøkonomiske status, afholdes der blandt kvindelige topledere og lønmodtagere på

højeste niveau kortere orlov end blandt de øvrige grupper, jf. tabel 5. Den modsatte tendens ses hos mændene, hvor topledere er den gruppe, der holder længst orlov, jf. tabel 6.

Ved brancheopdeling holder kvinder i landbruget længst orlov, mens kvinder i information og kommunikation holder kortest orlov. Hos mændene holder ansatte i finansiering og forsikring længst orlov, mens mænd i landbruget holder kortest.

Tabel 5. Kvinders gennemsnitlige orlovslængde efter fødslen efter socioøkono- misk status og branche, børn født i 2010

Selvstændige, medarbejdende ægtefæller		Topledere, lønmodtagere på højeste niveau	Lønmodtagere på mellemniveau	Lønmodtagere på grundniveau	Andre lønmodtagere	I alt inkl. lønmodtagere uden nærmere angivelse
I alt Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsygningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhversservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og service	306	289	301	303	305	297
	314	275	329	311	242	310
	335	278	304	302	310	297
	272	268	313	306	302	301
	317	276	291	307	308	300
	284	272	285	293	293	281
	.	308	305	303	298	306
	000	000	000	294	295	296
	306	280	295	302	308	294
	299	292	309	301	301	297
	303	266	287	310	289	292

Anm.: Ekskl. uoplyste og personer ude af erhverv. Orloven er et gennemsnit over barselsor- lov og forældreorlov. Der er ikke betinget på, at den anden forælder holder barselsorlov med dagpenge.

Kilde: Danmarks Statistik.

Tabel 6. Mænds gennemsnitlige orlovslængde efter fødslen efter socioøkonomisk status og branche, børn født i 2010

Selvstændige, medarbejdende ægtefæller		Topledere, lønmodtagere på højeste niveau	Lønmodtagere på mellemniveau	Lønmodtagere på grundniveau	Andre lønmodtagere	I alt inkl. lønmodtagere uden nærmere angivelse
I alt Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsygningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhversservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og service	35	51	38	32	29	39
	25	26	18	24	29	23
	38	44	33	28	31	32
	29	24	21	25	23	25
	43	30	28	29	29	30
	47	50	40	49	25	47
	17	61	55	53	39	58
	24	46	34	30	22	33
	38	45	37	33	31	38
	36	59	57	46	42	54
	48	59	50	45	43	50

Anm.: Ekskl. uoplyste og personer ude af erhverv. Orloven er et gennemsnit over fædreor- lov og forældreorlov. Der er ikke betinget på, at den anden forælder holder barselsorlov med dagpenge.

Kilde: Danmarks Statistik.

3. Forbrug af barselsorlov fordelt på sektor

Nedenfor gennemgås fordelingen af antallet af fødsler og af forældrenes brug af barselsorlov på hovedsektorer for at vise, hvordan forældre fordeler sig i de enkelte sektorer, og i hvilket omfang forældre arbejder i de samme sektorer. Formålet med denne opdeling er at få et overblik over, hvor mange fødsler fordelt på fædre og mødre, der er inden for de enkelte sektorer, samt om orlovsmønstrene varierer af- hængigt af, hvor hhv. mor og far er ansat, samt kombinationen af deres ansættel- sessektor.

I afsnit 4 ses der på en yderligere opdeling på overenskomstområder, hvor det har været muligt. Eksempelvis er det relevant at opdele den private sektor på LO/DA- området og finanssektoren på den ene side, og de virksomheder, der er omfattet af

Barsel.dk18 , 19, på den anden side. Det er nødvendigt, fordi Barsel.dks virksomhe- der har meget forskelligartede ordninger i forbindelse med barsel, lige fra at der slet ikke udbetales løn under barsel, bortset fra kravet i funktionærloven, til fuld løn under barsel i en stor del af barselsorloven.

Inden for flere overenskomster har det betydning for retten til løn under forældreor- lov, om far og mor arbejder under samme overenskomst, fordi fællesuger med fuld løn kun kan bruges af den ene forælder, når de er ansat inden for samme overens- komstområde. Modsat kan et forældrepar, som er ansat på to forskellige barselsaf- taler – fx en i staten og en i kommunerne – begge bruge de 6 fællesuger i hver bar- selsaftale.

3.1. Hvor arbejder mænd og kvinder?

Der var knap 1.791.000 mænd og 1.766.000 kvinder i alderen 16-64 år i 2012. Beskæftigelsesmønsteret mellem kønnene er nogenlunde ensartet. Der er hhv. ca.

1.174.000 og 1.195.000 mandlige og kvindelige lønmodtagere. Det svarer til, at to ud af tre er lønmodtagere, mens omkring 6-7 procent er arbejdsløse eller midlerti- dig udenfor arbejdsstyrken, jf. figur 3 og 4.

Blandt ikke beskæftigede er de ledige på arbejdsløshedsdagpenge særligt interes- sante, fordi de kan få udbetalt barselsdagpenge. Lidt flere kvinder end mænd har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens dobbelt så mange mænd som kvinder er selvstændige.

Figur 3. Mænd fordelt på socioøkono- misk status, 16-64 år, 2012

Figur 4. Kvinder fordelt på socioøko- nomisk status, 16-64 år, 2012

12,7%

6,3%

0,0%

5,6%

2,5%

,4%

3,7%

66,7%

2,8%

13,1%

0,2%

7,1%

66,5%

2 3,5

3,5

3,2

Selvstændige Arbejdsløse Pensionister

Medarbejdende ægtefælle Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Andre uden for arbejdsstyrken

Lønmodtagere

Tilbagetrækning fra abejdsstyrken

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

18 Den lovbestemte barseludligning for det private arbejdsmarked.

19 Finanssektoren er ganske vist omfattet af Xxxxxx.xx, men da Finanssektoren har veldefi- nerede barselrettigheder i overenskomsterne, er de også beskrevet for sig selv

Halvdelen af de kvindelige lønmodtagere og godt hver femte af de mandlige løn- modtagere er ansat i den offentlige sektor, jf. figur 5 og 6. Det betyder, at knap fire ud af fem mandlige lønmodtagere er privat ansat.

Andelen af hhv. kvindelige og mandlige lønmodtagere, som er ansat i staten, er nogenlunde lige stor. I regionerne er der derimod ansat hhv. 2 procent og 9 procent af de mandlige og kvindelige lønmodtagere. Omkring hver tredje kvindelige løn- modtager er ansat i den kommunale sektor mod ca. hver tiende mandlige. Langt større andel af kvinderne er altså ansat i kommunerne og regioner. Den store andel af kvindelige ansatte skal ses i lyset af, at fagområder såsom børnepasning, under- visning samt syge- og ældrepleje hører under landets kommuner og regioner.

Ca. en tredjedel af lønmodtagerne er ansat hos private arbejdsgivere, som er omfat- tet af Xxxxxx.xx, ca. en tredjedel af lønmodtagerne er ansat hos private arbejdsgive- re, som er omfattet af overenskomster, der yder løn under barselsorlov, der mindst svarer til niveauet for Xxxxxx.xx, og den resterende tredjedel af lønmodtagerne er ansat i den offentlige sektor.20

Tal fra 2004 viser, at på det overenskomstdækkede private område udgjorde mæn- dene to ud af tre og på det ikke overenskomstdækkede område udgjorde mændene 55 procent21. Tallene er ikke siden blevet opdateret.

Figur 5. Beskæftigede mandlige løn- modtagere fordelt på sektor, 16-64 år, 2012

Figur 6. Beskæftigede kvindelige løn- modtagere fordelt på sektor, 16-64 år, 2012

8,1%

2,0%

9,4%

77,2%

7,2%

8,5%

32,3%

0,1%

2,0%

,0%

3,2%

49,8%

Stat

Regioner

Kommuner

Sociale kasser og fonde

Offentlig virksomheder

Privat

Anm.: Sociale kasser og fonde udgøres af ATP, Lønmodtagernes Garantifond og a- kasserne. Sociale kasser og fonde er en ikke-integreret offentlig institution, de indgår der- med ikke statens eller kommunernes regnskaber.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

20 Cowi for Beskæftigelsesministeriet: Evaluering af barseludligningsloven, december 2010 s. 24.

21 Tallene stammer fra redegørelse fra Barselfondudvalget om barseludlignsordninger, sommeren 2004 s.19.

3.2 Børn født i 2011 fordelt efter, hvilken sektor hhv. moren og faren arbejder i Dette underafsnit og de efterfølgende belyser, hvor personer, som blev forældre i 2011, er ansat, hvor meget orlov hhv. moren og faren afholder fordelt på arbejds- markedstilknytning herunder sektor, og hvilken type orlov der afholdes. Herudover opdeles der på, om den anden forælder også afholder barsel med barselsdagpenge for at belyse, om dette har betydning for bl.a. længden af barslen.

I underafsnittene er der fokus på børn født i 2011. I bilag J findes stort set tilsva- rende tabeller for årene 2003-2010. Herudover er en række tabeller for 2011 yder- ligere brancheopdelt i bilag K.

Xxxxxxxx af fødte

I særkørslen fra Danmarks Statistik indgår der knap 58.000 børn født i 2011. Der blev i alt født 58.998 børn i 2011. Det er således 98,3 procent, som indgår i sær- kørslen.

Herudover skal det bemærkes, at forbruget af barselsdagpenge, som tidligere nævnt, er opgjort i forhold til antal fødsler i registrene. Det betyder, at tvillinger mv. kun tælles med en gang, da udbetalingen af barselsdagpenge kun er knyttet til det ene barn. I statistikken kan der således ikke gøres rede for barsel afholdt for ca. 2 procent af børnene. Denne problemstilling gælder også nedenstående særkørsel fra Danmarks Statistik. Da der er en række børn, hvor det ikke er registreret, at mor eller far får barselsdagpenge, da barselsdagpengene følger det andet barn ved fler- børnsfødslen, vil der være en mindre undervurdering i, hvor mange børn hvor hhv. mor og far holder orlov med barselsdagpenge.

Blandt de knap 58.000 børn havde godt 56 procent både en mor og en far, som holdt barsel med dagpenge, mens kun moren holdt orlov med dagpenge i knap 24 procent af tilfældene og kun far for 8 procent af børnene. Det vil sige, at der bliver udbetalt dagpenge i forbindelse med 88 procent af børnene født i 2011. For 12 procent af børnene født i 2011 holdt hverken moren eller faren orlov med dagpen- ge, jf. tabel 7.

Tabel 7. Xxxx født i 2011 fordelt på, om mor eller far holder barsel med dagpenge

Antal børn		Xxxxxxxxxxxxxxxx
Både mor og far holder barsel med dagpenge	32.622	56,3
Mor holder barsel med dagpenge, far holder ikke barsel med dagpenge	13.701	23,6
Mor holder ikke barsel med dagpenge, far holder barsel med dagpenge	4.689	8,1
Hverken mor eller far holder barsel med dagpenge	6.964	12,0
Børn i alt	57.976	100,0

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 8 og 9 viser fordeling af børn født i 2011 på forældrenes sektortilknytning. Kolonnen til venstre viser morens sektortilhørsforhold (markeret med den grå bag- grund og sort skrift) og øverste række viser farens (markeret med sort baggrund og hvid skrift).

Der er anvendt følgende sektoropdeling:

• Den offentlige sektor: staten, amter/regioner, offentlige selskaber mv., kommuner

• Privat sektor: selvstændige, lønmodtagere mv.

• Ikke beskæftigede: Dagpengemodtagere, øvrige ikke beskæftigede

Kategorien ”øvrige ikke-beskæftigede” omfatter både bl.a. kontanthjælpsmodtage- re, studerende, førtidspensionister mv.

Den private sektor omfatter således både lønmodtagere og selvstændigt erhvervs- drivende. Lønmodtagerne omfatter både personer på LO/DA-området og andre mindre overenskomstområder med løn under barsel, samt den resterende del af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne indbetaler bidrag til Xxxxxx.xx, også kaldet det ikke overenskomstdækkede private arbejdsmarked.22 Det har ikke været muligt at skaffe data, der kan adskille det overenskomstdække- de område og Xxxxxx.xx. Arbejdsgiverne i Xxxxxx.xx omfatter både arbejdsgivere, der giver fuld løn i en stor del af barselsorloven, og arbejdsgivere, der kun yder løn under barselsorlov efter funktionærloven.

Knap 48.700 af børnene født i 2011 havde fædre, som var i beskæftigelse, hvilket svarer til 84 procent. Tilsvarende havde godt 44.400 børn eller 77 procent mødre, som var i beskæftigelse. I 68 procent af tilfældene (svarende til godt 39.600 børn) var begge forældre på arbejdsmarkedet. I 24 procent af tilfældene var kun den ene af forældrene i beskæftigelse og i 8 procent var begge forældre ikke beskæftiget.

I 2011 havde knap 6.200 af de nyfødte en far og en mor, der begge var offentligt ansatte, mens knap 15.600 børn havde forældre, hvor begge arbejdede i den private sektor. Det svarer til hhv. 11 og 27 procent af børnene i opgørelsen.

41 procent af mødrene er ansat i den offentlige sektor, og de har ca. 54 procent af børnene i opgørelsen blandt de beskæftigede mødre. Til sammenligning var om- kring hver anden kvindelige lønmodtager ansat i den offentlige sektor, jf. afsnit 3.1.

66 procent af fædrene er ansat i den private sektor enten som selvstændige eller som lønmodtagere mv., og de har 78 procent af børnene i opgørelsen blandt de beskæftigede fædre. Ses der alene på antallet af børn blandt fædre, der er ansat som lønmodtagere mv., så udgør de 60 procent af alle fædrene, og de har 77 procent af børnene blandt fædre, som er i beskæftigelse, men som ikke er selvstændige. Til sammenligning er 77 procent af de mandlige lønmodtagere ansat i den private sek- tor, jf. afsnit 3.1.

Både blandt mænd og kvinder afspejler antallet af børn således meget godt foræl- drenes fordeling på sektor.

Godt 12 procent af fædrene og knap 20 procent af mødrene i særkørslen befinder sig i kategorien ”øvrige ikke beskæftigede”, som omfatter bl.a. kontanthjælpsmod-

22 Finanssektoren er ganske vist omfattet af Xxxxxx.xx, men da Finanssektoren har veldefi- nerede barselrettigheder i overenskomsterne, er de også beskrevet for sig selv.

tagere, studerende og førtidspensionister, som ikke er berettiget til barselsdagpen- ge.

Tabel 8. Antal børn født i 2011 fordelt på forældrenes sektortilknytning

Faren Privat - Offentlige Dagpenge- Øvrige ikke Privat - lønmodt Stat Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv. Total
	Stat	864	131	121	307	93	237	190	1.945	3.888
	Regioner	483	421	127	335	126	328	287	3.229	5.336
	Offentlige selskaber mv.	67	19	97	38	25	63	53	466	828
	Kommuner	907	256	241	1.777	507	1.142	794	8.228	13.852
Moren	Dagpengemodtagere	121	38	56	116	158	273	169	1.260	2.191
	Øvrige ikke beskæftigede	538	148	163	530	645	3.449	670	5.239	11.382
	Privat - Selvstændige	77	18	24	52	47	132	245	536	1.131
	Privat - lønmodtager mv.	1.074	263	344	807	594	1.496	1.161	13.629	19.368
	Total	4.131	1.294	1.173	3.962	2.195	7.120	3.569	34.532	57.976

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Tabel 9. Procentvis fordeling af børn født i 2011 fordelt på forældrenes sektortil- knytning

Faren Offentlige Privat - Privat - selskaber Dagpenge- Øvrige ikke Selvstæn lønmodt Stat Regioner mv. Kommuner modtagere beskæftigede dige ager mv. Total
						-- procent --
	Stat	1,5	0,2	0,2	0,5	0,2	0,4	0,3	3,4	6,7
	Regioner	0,8	0,7	0,2	0,6	0,2	0,6	0,5	5,6	9,2
	Offentlige selskaber mv.	0,1	0,0	0,2	0,1	0,0	0,1	0,1	0,8	1,4
Moren	Kommuner	1,6	0,4	0,4	3,1	0,9	2,0	1,4	14,2	23,9
	Dagpengemodtagere	0,2	0,1	0,1	0,2	0,3	0,5	0,3	2,2	3,8
	Øvrige ikke beskæftigede	0,9	0,3	0,3	0,9	1,1	5,9	1,2	9,0	19,6
	Privat - Selvstændige	0,1	0,0	0,0	0,1	0,1	0,2	0,4	0,9	2,0
	Privat - lønmodtager mv.	1,9	0,5	0,6	1,4	1,0	2,6	2,0	23,5	33,4
	Total	7,1	2,2	2,0	6,8	3,8	12,3	6,2	59,6	100,0

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Boks 2. Kort om data i særkørslen fra Danmarks Statistik

De registre, som er blevet brugt til udarbejdelsen af tabellerne er: Befolkningsregisteret, Dagpengeregisteret, RAS samt Registeret over offentligt forsørgede. Opgørelsen er eksklu- siv graviditetsorlov.

Der kan være mindre afvigelser fra de officielle statistikker, da det er en mere opdateret udgave af registrene, som er benyttet til særkørslen. Samtidig er det et kriterium, at der skal være registreret både en far og en mor for hvert barn i fødselsregisteret, da opdelingen el- lers ikke er mulig, hvilket er den primære årsag til de mindre afvigelser.

I forhold til kriteriet om personen har modtaget dagpenge i den pågældende dagpengeuge, så skal personen som minimum have modtaget 30 timers dagpenge, sygedagpenge eller barselsdagpenge i uge 48 før barnets fødselsår.

Opgørelsen i selvstændige og ikke-selvstændige er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra RAS.

Kilde: Danmarks Statistik.

3.3 Fædre på orlov

Antallet af fædre, som afholder hhv. fædre- og forældreorlov med dagpenge Tabel 10 og 11 viser, at godt 34.900 fædre til børn født i 2011 holdt fædreorlov med barselsdagpenge. Det svarer til 60 procent af fædrene i opgørelsen. Fraregnes kategorien ”øvrige ikke beskæftigede” blandt fædrene, var der knap 67 procent, som holdt fædreorlov, jf. tabel 12.

Blandt de godt 34.900 børn født i 2011, hvor faren holdt fædreorlov, var der knap 30.700 børn, hvor moren også holdt orlov med barselsdagpenge, mens for godt

4.200 børn holdt moren ikke orlov med barselsdagpenge.

Tabel 10. Faren på fædreorlov og moren afholder barsel med dagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011

Faren Privat - Offentlige Dagpenge- Øvrige ikke Privat - lønmodt Stat Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv. Total
	Stat	639	90	101	212	58	54	75	1.350	2.579
	Regioner	386	335	102	240	65	70	127	2.236	3.561
	Offentlige selskaber mv.	51	13	76	28	13	14	16	305	516
	Kommuner	701	199	184	1.202	250	191	323	5.578	8.628
Moren	Dagpengemodtagere	94	30	43	79	74	42	52	858	1.272
	Øvrige ikke beskæftigede	157	32	37	112	73	146	90	1.046	1.693
	Privat - Selvstændige	51	10	12	36	21	21	105	295	551
	Privat - lønmodtager mv.	807	171	268	524	297	231	472	9.089	11.859
	Total	2.886	880	823	2.433	851	769	1.260	20.757	30.659

Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent i denne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt sociale kasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’ angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Tabel 11. Faren på fædreorlov og moren afholder ikke barsel med dagpenge, for- delt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011

Faren Privat - Offentlige Dagpenge- Øvrige ikke Privat - lønmodt Stat Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv. Total
	Stat	17	...	...	9	...	4	...	28	63
	Regioner	4	5	...	...	...	...	...	33	49
	Offentlige selskaber mv.	...	...	5	...	...	4	...	5	16
	Kommuner	32	5	9	49	18	18	12	241	384
Moren	Dagpengemodtagere	...	...	...	...	...	...	...	13	23
	Øvrige ikke beskæftigede	208	80	81	192	200	226	87	2.113	3.187
	Privat - Selvstændige	...	...	...	...	...	...	9	28	46
	Privat - lønmodtager mv.	46	11	11	26	25	27	10	323	479
	Total	311	102	110	283	250	280	127	2.784	4.247

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Tabel 10 og 11 kan ikke direkte lægges sammen, da Danmarks Statistiks på grund af diskretionshensyn ikke angiver celler, hvor der er 3 eller færre personer. Derfor kan udnyttelsesgraden ikke direkte regnes for alle kombinationer af fædre og mød- re, som afholder fædreorlov. Totalen kan dog opgøres, hvilket er gjort i tabel 12.

Det fremgår, at der er forskelle mellem sektorerne i antallet af fædre til børn født i 2011, som afholder fædreorlov med dagpenge. Blandt fædrene ansat i det offentli- ge holder mellem 7 og 8 ud af 10 fædreorlov med dagpenge. Blandt lønmodtagere mv. i den private sektor er det knap 7 ud af 10 af fædrene, som holder fædreorlov, mens det kun er knap 4 ud af 10 blandt selvstændige. Blandt dagpengemodtagerne er det hver anden, som afholder fædreorlov, mens det er 15 procent blandt ”øvrige ikke-beskæftigede”.

Samlet set er der 60 procent af fædrene i opgørelsen til børn født i 2011, som holdt fædreorlov. Fraregnes kategorien ”øvrige ikke beskæftigede” blandt fædrene, var der knap 67 procent, som holdt fædreorlov.

Af tabel 12 fremgår, at der er forskelle mellem sektorerne i antallet af fædre til børn født i 2011, som afholder forældreorlov med dagpenge. Blandt fædrene ansat i det offentlige holder mellem 5 og 6 ud af 10 forældreorlov med dagpenge. Blandt lønmodtagere mv. i den private sektor er det 27 procent af fædrene, som holder forældreorlov, mens det kun 1 ud af 10 blandt de selvstændige. Blandt dagpenge- modtagerne er det 15 procent, som afholder forældreorlov, mens det er 6 procent blandt ”øvrige ikke-beskæftigede”.

Samlet set er der 28 procent af fædrene i særkørslen til børn født i 2011, som holdt forældreorlov. Fraregnes kategorien ”øvrige ikke beskæftigede” blandt fædrene, var der knap 31 procent, som holdt forældreorlov.

Tabel 12. Udnyttelsesgraden1) for fædre på hhv. fædre- og forældreorlov med dag- penge fordelt på, hvor faren arbejder, børn født i 2011

Stat		Amter/ Regioner	Offentlige selskaber mv.	Kommun Dagpenge- er modtagere		Øvrige ikke beskæftigede	Privat - Selvstæn dige	Privat - lønmodt ager mv.	Total	Total - ekskl. Øvrige ikke- beskæftigede
					-- procent --
Fædreorlov	77	76	80	69	50	15	39	68	60	67
Forældreorlov	56	55	58	49	15	6	10	27	28	31

Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent i denne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selska- ber, samt sociale kasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssekto- ren desuden inkluderet. ’…’ angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori. 1) Udnyttelsesgraden er andelen af fædre til børn født i det pågældende år, som holder den pågældende type af orlov.

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Af tabel 13 og 14 fremgår, at godt 16.000 fædre til børn født i 2011 holdt forældre- orlov. Det svarer til 28 procent eller godt hver fjerde af fædrene i opgørelsen. For knap 13.900 af børnene eller 86 procent holdt moren også orlov med barselsdag- penge, mens for knap 2.200 børn holdt moren ikke orlov med barselsdagpenge.

Tabel 13. Faren på forældreorlov og moren afholder barsel med dagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011

Faren Privat - Offentlige Dagpenge- Øvrige ikke Privat - lønmodt Stat Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv. Total
	Stat	545	76	80	181	18	32	36	742	1.710
	Regioner	263	250	77	168	24	25	23	896	1.726
	Offentlige selskaber mv.	43	13	62	19	...	...	4	154	300
	Kommuner	449	139	117	847	60	65	49	1.886	3.612
Moren	Dagpengemodtagere	55	18	28	41	13	20	9	237	421
	Øvrige ikke beskæftigede	93	22	26	74	20	61	21	344	661
	Privat - Selvstændige	36	6	9	30	12	7	23	124	247
	Privat - lønmodtager mv.	580	114	191	374	78	88	104	3.667	5.196
	Total	2.064	638	590	1.734	227	301	269	8.050	13.873

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Tabel 14. Faren på forældreorlov og moren afholder ikke barsel med dagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011

Faren Privat - Offentlige Dagpenge- Øvrige ikke Privat - lønmodt Stat Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv. Total
	Stat	18	...	...	8	...	...	...	21	56
	Regioner	5	4	...	...	...	...	...	26	44
	Offentlige selskaber mv.	...	...	...	...	...	...	...	...	10
	Kommuner	27	5	10	44	11	6	8	121	232
Moren	Dagpengemodtagere	...	...	...	...	...	...	...	7	13
	Øvrige ikke beskæftigede	162	57	66	136	79	120	53	844	1.517
	Privat - Selvstændige	6	...	...	...	...	...	6	18	39
	Privat - lønmodtager mv.	31	9	10	23	7	14	6	157	257
	Total	250	78	95	219	102	148	80	1.196	2.168

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Tabel 15 viser, at siden 2003 har knap 60 procent af fædrene holdt fædreorlov med undtagelse af i 2009 og 2010, hvor hhv. 53 procent og 46 procent af fædrene holdt fædreorlov. Fraregnes fædre i kategorien ”øvrige ikke beskæftigede”, så var det omkring 65 procent af fædrene, som holdt fædreorlov, med undtagelse af i 2009 og 2010, hvor hhv. 57 procent og 51 procent holdt fædreorlov.

Andelen af fædre, som holder forældreorlov med dagpenge, er steget fra 17 procent i 2003 og 2004 til 28 procent fra 2008 og frem. Fraregnes fædre i kategorien ”øvri- ge ikke beskæftigede”, så er andelen af fædre, som holder forældreorlov med dag- penge steget fra 19 procent i 2003 og 2004 til 31 procent i 2010 og 2011.

Tabel 15. Andel af fædre, som holder hhv. fædreorlov og forældreorlov med bar- selsdagpenge, for alle fædre og for alle eksklusiv ”øvrige ikke-beskæftigede”, børn født i 2003-2011

2003		2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011
					-- procent --
Andel fædre på fædreorlov	58	57	59	59	59	59	53	46	60
Xxxxx xxxxx på forældreorlov	17	17	20	22	25	28	28	28	28
Ekskl. Øvrig ikke-beskæftigede
Andel fædre på fædreorlov	64	63	65	65	64	63	57	51	67
Xxxxx xxxxx på forældreorlov	19	19	23	24	27	29	30	31	31

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Varigheden af hhv. fædre- og forældreorlov for fædre, som afholder pågældende orlov med barselsdagpenge

De fædre, som holder fædreorlov med dagpenge, holder stort set alle sammen i gennemsnit 14 dage uanset, hvilken sektor hhv. faren og moren er ansat i, og uan- set om moren holder barsel eller ej.

Der ses derimod forskelle i varigheden af længden af forældreorloven blandt fædre til børn født i 2011 afhængig af, hvilken sektor de selv er ansat i, og hvilken sektor barnets mor er ansat i. Herudover ser det ud til at have betydning, om moren afhol- der barsel med dagpenge.

Tabel 16 viser, at fædre til børn født i 2011 i gennemsnit holdt 54 dages forældre- orlov med dagpenge, hvis de holdt forældreorlov, og moren holdt barsel med dag- penge. Dette dækker dog over forskelle alt afhængig af, hvor moren og faren er ansat. Fædre, der er lønmodtagere mv. i den private sektor, tog mindst forældreor- lov, da de i gennemsnit tog 49 dages forældreorlov, mens fædre ansat i staten, samt fædre, der er dagpengemodtagere, tog mest, da de i gennemsnit tog 64 dage.

Det har imidlertid stor betydning, hvor moren er ansat. Den kombination af foræl- drenes arbejdsmarkedstilknytning, hvor faren tager mest forældreorlov, er, hvor faren er dagpengemodtager, og moren er selvstændig. I dette tilfælde tager faren gennemsnitligt 127 dage eller godt 18 ugers forældreorlov. Der ses generelt en tendens til, at faren gennemsnitligt holder længere forældreorlov, hvis moren er selvstændig - undtagen hvis hun er blandt de ”øvrige ikke-beskæftigede”.

Den kombination, hvor faren tager mindst forældreorlov, er, hvor faren er selv- stændig, og moren er ansat i offentlige selskaber mv. I dette tilfælde tager faren i gennemsnit 28 dage eller 4 ugers forældreorlov, hvis han tager orlov.

Tabel 16. Faren på forældreorlov og moren afholder barsel med dagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011

Faren Privat - Offentlige Dagpenge- Øvrige ikke Privat - lønmodt Stat Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv. I alt
				-- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge --
	Stat	62	64	63 69 66 70 56	55	60
	Regioner	60	52	64 52 43 69 48	45	50
	Offentlige selskaber mv.	61	64	57 64 116 65 28	57	58
	Kommuner	61	58	54 53 61 58 51	44	50
Moren	Dagpengemodtagere	61	51	54 63 76 50 83	45	52
	Øvrige ikke beskæftigede	68	58	64 69 58 54 59	48	55
	Privat - Selvstændige	88	76	106 86 127 35 79	66	76
	Privat - lønmodtager mv.	70	64	62 67 61 54 59	50	54
	Total	64	57	61 59 64 57 58	49	54

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Af tabel 17 fremgår varigheden af den gennemsnitlige forældreorlov med dagpenge for fædre til børn født i 2011 i det tilfælde, hvor moren ikke holder barsel med dagpenge. Tabellen viser, at disse fædre i gennemsnit holdt 84 dages forældreorlov med dagpenge.

Længden af orloven afhænger dog i betydelig grad af farens arbejdsmarkedstil- knytning, når moren ikke tager orlov med dagpenge. Fædre, der er lønmodtagere mv. i den private sektor, tager mindst forældreorlov, da de i gennemsnit tog 75 dages forældreorlov, mens selvstændige fædre tager længst orlov, hvis de tager xxxxx, da de i gennemsnit tog 137 dage, hvilket svarer til knap 20 uger. Det fremgår dog af tabel 14, at der kun var 80 fædre der var selvstændige, og som tog forældre- orlov med dagpenge, hvor moren ikke tog orlov.

Det har også stor betydning, hvor moren er ansat. Der er imidlertid mange af kom- binationerne, hvor der er meget få forældrepar.

Tabel 17. Faren på forældreorlov og moren afholder ikke barsel med dagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011

Faren Privat - Offentlige Dagpenge- Øvrige ikke Privat - lønmodt Stat Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv. I alt
				-- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge --
	Stat	108	81	. 98 214 182 80	81	100
	Regioner	55	56	103 44 . 126 107	43	55
	Offentlige selskaber mv.	.	.	28 . . 166 62	169	104
	Kommuner	111	101	87 84 121 105 100	66	81
Moren	Dagpengemodtagere	147	.	. 63 149 . .	75	96
	Øvrige ikke beskæftigede	86	73	77 87 111 94 136	77	84
	Privat - Selvstændige	68	43	70 89 224 77 269	83	111
	Privat - lønmodtager mv.	89	92	76 99 95 71 120	79	83
	Total	90	76	77 87 115 96 137	75	84

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

3.4 Mødre på orlov

Antallet af, mødre, som afholder hhv. barsels- og forældreorlov med dagpenge Tabel 18 og 19 viser, at godt 46.100 mødre til børn født i 2011 holdt xxxxxxxxxxxx, hvilket svarer til 80 procent af mødrene i opgørelsen. Fraregnes kategorien ”øvrige ikke beskæftigede” blandt mødrene, var det 93 procent, som holdt barselsorlov.

Blandt de godt 46.100 børn født i 2011, hvor moren holdt xxxxxxxxxxxx, var der knap 32.500 børn, hvor faren også holdt orlov med barselsdagpenge, mens for godt 13.600 børn holdt faren ikke orlov med barselsdagpenge.

Tabel 18. Moren holder xxxxxxxxxxxx, og faren afholder fædre og/eller forældreor- lov med barselsdagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011

Stat			Regioner	Offentlige selskaber mv.	Kommuner	Faren Dagpenge- modtagere	Øvrige ikke beskæftigede	Privat - Selvstændige	Privat - lønmodt ager mv.	Total
	Stat	713	103	107	240	63	64	83	1.455	2.828
	Regioner	420	364	108	260	69	79	133	2.366	3.799
	Offentlige selskaber mv.	56	15	80	31	13	14	17	331	557
	Kommuner	749	207	192	1.315	256	207	331	5.804	9.061
Moren	Dagpengemodtagere	98	31	46	85	77	47	53	886	1.323
	Øvrige ikke beskæftigede	163	34	41	120	79	157	96	1.080	1.770
	Privat - Selvstændige	56	11	11	38	24	22	109	308	579
	Privat - lønmodtager mv.	862	184	287	586	315	264	499	9.585	12.582
	Total	3.117	949	872	2.675	896	854	1.321	21.815	32.499

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Tabel 19. Moren holder xxxxxxxxxxxx, og faren afholder ikke barsel med dagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011

Stat			Regioner	Offentlige selskaber mv.	Kommuner	Faren Dagpenge- modtagere	Øvrige ikke beskæftigede	Privat - Selvstændige	Privat - lønmodt ager mv.	Total
	Stat	102	19	12	47	27	152	97	392	848
	Regioner	47	45	13	59	51	227	143	728	1.313
	Offentlige selskaber mv.	9	4	7	5	9	39	34	115	222
	Kommuner	98	34	30	318	199	757	402	1.839	3.677
Moren	Dagpengemodtagere	20	4	9	24	72	210	108	322	769
	Øvrige ikke beskæftigede	32	6	6	40	65	000	000	000	1.114
	Privat - Selvstændige	12	4	6	8	14	76	101	155	376
	Privat - lønmodtager mv.	123	55	34	159	215	971	592	3.140	5.289
	Total	443	171	117	660	652	2.813	1.616	7.136	13.608

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Tabel 20 viser, at det, at 8 ud af 10 mødre holder barselsorlov med dagpenge, dæk- ker over betydelige forskelle i forhold til morens arbejdsmarkedstilknytning.

Blandt mødre ansat i den offentlige sektor, ansat som lønmodtagere mv. i den pri- vate sektor og dagpengemodtagere er det mere end 9 ud af 10 mødre, som holder barselsorlov. Blandt selvstændige mødre er det 84 procent, mens der kun er 25 procent af ”øvrige ikke-beskæftigede”. Denne gruppe indeholder en række perso- ner, som ikke er dagpengeberettiget. Det har også betydning, hvor faren er ansat.

Tabel 20. Udnyttelsesprocenten blandt mødre, der holder barselsorlov med bar- selsdagpenge, børn født i 2011

Stat		Regioner	Offentlige selskaber mv.	Kommuner	Faren Dagpenge- modtagere	Øvrige ikke beskæftigede	Privat - Selvstæn dige	Privat - lønmodt ager mv.	Total
Stat	94	93	98	93	97	91	95	95 95
Regioner	97	97	95	95	95	93	96	96 96
Offentlige selskaber mv.	97	100	90	95	88	84	96	96 94
Kommuner	93	94	92	92	90	84	92	93 92
Moren Dagpengemodtagere	98	92	98	94	94	94	95	96 95
Xxxxxx ikke beskæftigede	36	27	29	30	22	16	35	29 25
Privat - Selvstændige	88	83	71	88	81	74	86	86 84
Privat - lønmodtager mv.	92	91	93	92	89	83	94	93	92
Total	86	87	84	84	71	52	82	84	80

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Xxxxx 21 og 22 viser, at for børn født i 2011 holdt knap 46.100 mødre forældreor- lov, hvilket svarer til knap 80 procent af børnene født i 2011. Fraregnes kategorien ”øvrige ikke beskæftigede” blandt mødrene, var det 93 procent, som holdt foræl- dreorlov. Der er således stort set lige mange mødre, som holder hhv. barsels- og forældreorlov.

Tabel 21. Moren holder forældreorlov, og faren afholder fædre og/eller forældreor- lov med barselsdagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011

Stat			Regioner	Offentlige selskaber mv.	Kommuner	Faren Dagpenge- modtagere	Øvrige ikke beskæftigede	Privat - Selvstændige	Privat - lønmodt ager mv.	Total
	Stat	712	104	104	239	63	64	83	1.452	2.821
	Regioner	420	363	109	260	69	79	133	2.371	3.804
	Offentlige selskaber mv.	57	15	79	31	13	14	17	330	556
	Kommuner	750	206	193	1.313	257	209	331	5.806	9.065
Moren	Dagpengemodtagere	98	31	46	85	76	47	52	885	1.320
	Øvrige ikke beskæftigede	167	35	39	121	80	159	98	1.096	1.795
	Privat - Selvstændige	56	11	11	37	19	22	109	306	571
	Privat - lønmodtager mv.	857	183	287	580	313	264	497	9.570	12.551
	Total	3.117	948	868	2.666	890	858	1.320	21.816	32.483

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Tabel 22. Moren holder forældreorlov, og faren afholder ikke barsel med dagpen- ge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011

Stat			Regioner	Offentlige selskaber mv.	Kommuner	Faren Dagpenge- modtagere	Øvrige ikke beskæftigede	Privat - Selvstændige	Privat - lønmodt ager mv.	Total
	Stat	103	20	12	48	27	150	97	392	849
	Regioner	48	45	13	58	51	227	143	732	1.317
	Offentlige selskaber mv.	9	4	7	5	9	39	33	116	222
	Kommuner	98	35	30	318	198	752	402	1.835	3.668
Moren	Dagpengemodtagere	20	4	8	24	72	209	108	322	767
	Øvrige ikke beskæftigede	34	6	6	41	66	000	000	000	1.128
	Privat - Selvstændige	12	4	6	8	15	74	102	154	375
	Privat - lønmodtager mv.	123	54	34	000	000	000	591	3.141	5.289
	Total	447	172	116	660	652	2.814	1.616	7.138	13.615

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Varigheden af hhv. barsels- og forældreorlov for mødre, som afholder pågældende orlov med dagpenge

For børn født i 2011 holdt moren, hvis hun holdt barselsorlov med dagpenge, i gennemsnit omkring de 14 ugers (98 dage) orlov uanset, om faren holder barsel med dagpenge eller ej, jf. tabel 23 og 24.

Tabel 23. Moren holder xxxxxxxxxxxx og faren afholder fædre og/eller forældreor- lov med barselsdagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 201123

Faren Privat - Offentlige Dagpenge- Øvrige ikke Privat - lønmodt Stat Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv. I alt
		-- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge --
	Stat	99	99	100	99	98	102	100	100	100
	Regioner	100	101	99	100	100	98	101	100	100
	Offentlige selskaber mv.	100	98	99	100	98	98	104	99	99
	Kommuner	100	100	100	99	101	100	100	99	99
Moren	Dagpengemodtagere	101	101	98	101	99	100	100	99	99
	Øvrige ikke beskæftigede	99	102	101	98	99	101	101	99	99
	Privat - Selvstændige	100	98	98	99	100	98	98	98	98
	Privat - lønmodtager mv.	100	99	100	99	100	99	99	99	100
	Total	100	100	100	99	100	100	100	99	99

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

23 Flere steder i tabellen er den gennemsnitlige varighed af morens barselsorlov højere end 98 dage (hvilket svarer til 14 uger). Danmarks Statistik har ikke en forklaring på dette, men oplyser, at de har benyttet koderne for fødselsorlov til beregningerne.

Tabel 24. Moren holder xxxxxxxxxxxx og faren afholder ikke barsel med dagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 201124

Faren Privat - Offentlige Dagpenge- Øvrige ikke Privat - lønmodt Stat Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv. I alt
		-- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge --
	Stat	99	98	101	103	114	99	102	101	101
	Regioner	101	99	111	98	104	99	100	100	100
	Offentlige selskaber mv.	98	108	100	98	98	98	100	100	99
	Kommuner	101	100	98	100	100	100	99	100	100
Moren	Dagpengemodtagere	100	123	88	101	98	99	000	000	000
	Øvrige ikke beskæftigede	98	98	98	98	100	101	98	99	100
	Privat - Selvstændige	101	97	101	105	99	100	98	98	99
	Privat - lønmodtager mv.	100	98	100	102	100	100	100	99	100
	Total	100	99	100	100	101	100	100	100	100

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Xxxxx 25 viser at moren i gennemsnit holdt forældreorlov i 197 dage for børn født i 2011, hvis faren også holdt orlov med dagpenge. Der ses en tendens til, at moren holder mindst xxxxx, hvis faren er ansat i den offentlige sektor. I det tilfælde holder moren gennemsnitligt mellem 173 dage og 181 dages forældreorlov med dagpenge.

Moren holder mest orlov, hvis faren er selvstændig. I det tilfælde holder hun gen- nemsnitligt 214 dages orlov.

Tabel 25. Moren holder forældreorlov og faren afholder fædre og/eller forældreor- lov med barselsdagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011

Faren Privat - Offentlige Dagpenge- Øvrige ikke Privat - lønmodt Stat Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv. I alt
		-- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge --
	Stat	166	163	175	161	205	178	194	188	179
	Regioner	183	183	185	192	205	211	216	210	203
	Offentlige selskaber mv.	169	153	175	162	203	228	232	200	191
	Kommuner	182	185	187	185	202	199	222	206	201
Moren	Dagpengemodtagere	181	196	187	196	208	202	215	210	206
	Øvrige ikke beskæftigede	172	176	179	174	198	189	205	202	195
	Privat - Selvstændige	176	158	185	146	193	198	225	193	194
	Privat - lønmodtager mv.	167	179	178	180	209	199	211	201	198
	Total	173	180	181	181	205	197	214	203	197

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Moren holder generelt mere forældreorlov, hvis faren ikke holder xxxxx, jf. tabel 25 og 26. Hvis faren ikke holdt xxxxx, holdt moren i gennemsnit 214 dages forældreor- lov for børn født i 2011, hvilket svarer til knap 31 ugers orlov. Moren holder såle- des gennemsnitligt stort set al forældreorloven med dagpenge, hvis hun holder forældreorlov, og faren ikke holder orlov med dagpenge.

24 Samme note som til tabellen ovenfor.

Der er dog forskelle mellem sektorerne. Ligesom i det tilfælde, hvor faren holder xxxxx, så holder moren gennemsnitligt mindst orlov, hvis faren er ansat i den of- fentlige sektor. I det tilfælde holder moren gennemsnitligt mellem 200 dage og 208 dages forældreorlov.

Tilsvarende holder mødre, hvis mænd er selvstændige og ikke holder barsel, mest forældreorlov, da de gennemsnitligt holder 221 dages orlov.

Tabel 26. Moren holder forældreorlov og faren afholder ikke barsel med dagpen- ge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011

Faren Privat - Offentlige Dagpenge- Øvrige ikke Privat - lønmodt Stat Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv. I alt
		-- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge --
	Stat	201	201	212	180	214	204	206	211	206
	Regioner	209	206	207	214	215	217	224	220	218
	Offentlige selskaber mv.	000	000	000	208	222	217	224	216	221
	Kommuner	213	185	203	204	211	207	224	213	212
Moren	Dagpengemodtagere	218	187	200	213	222	221	226	218	220
	Øvrige ikke beskæftigede	000	000	000	203	215	209	220	214	212
	Privat - Selvstændige	200	228	208	220	204	219	219	214	215
	Privat - lønmodtager mv.	195	200	202	195	211	211	220	216	214
	Total	205	200	208	201	213	211	221	215	214

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

4. Barselsfravær fordelt på sektorer/overenskomstområder

Dette afsnit belyser fordelingen af forældres brug af barselsorlov på baggrund af opdeling på hovedoverenskomstområder. Afsnittet består af tekstbidrag fra Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening, som også dækker Danske Regioner.

I den private sektor er det relevant at foretage en opdeling af de overenskomstdæk- kede områder LO/DA-området og finanssektoren på den ene side, og de virksom- heder, der er omfattet af Barsel.dk25, på den anden side. Det er nødvendigt, fordi Barsel.dks virksomheder har meget forskelligartede ordninger i forbindelse med barsel, lige fra at der slet ikke udbetales løn under barsel, bortset fra kravet i funk- tionærloven, til fuld løn under barsel i en stor del af barselsorloven.

Det har været vanskeligt at fremskaffe tilstrækkeligt med data for det ikke- overenskomstdækkede område til en fyldestændig angivelse af fordelingen mellem det overenskomstdækkede område og det ikke overenskomstdækkede område. Det skyldes bl.a., at ATP ikke opgør indbetalte bidrag på CPR-numre. Det har derfor været vanskeligt at opgøre, hvor mange personer der på den ene side er omfattet af Xxxxxx.xx, og på den anden side er omfattede af det overenskomstdækkede område. Det betyder også at præcise tal for kønsfordelingen er vanskelige at opgøre. Det ikke overenskomstdækkede private arbejdsmarked bliver derfor belyst ved at angi-

25 Finanssektoren er ganske vist omfattet af Xxxxxx.xx, men da Finanssektoren har veldefi- nerede barselrettigheder i overenskomsterne, er de også beskrevet for sig selv

ve, hvor mange lønmodtagere arbejdsgiverne indbetaler bidrag for til Xxxxxx.xx for omregnet til fuldtidspersoner.

Den mest præcise måde at vurdere betydningen af løn under barselsorlov frem- kommer ved at sammenholde de enkelte store overenskomstområders bestemmel- ser om løn under barselsorlov med det faktiske forbrug af barselsorlov inden for det pågældende overenskomstområde.

Inden for flere overenskomster har det betydning for retten til løn under forældreor- lov, om far og mor arbejder under samme overenskomst, fordi fællesuger med løn- dækning kun kan bruges af den ene forælder, når de er ansat inden for samme overenskomstområde.

Da afsnittet bygger på bidrag fra forskellige organisationer, kan tallene ikke direkte sammenlignes med de tal, som er nævnt i de foregående afsnit. Tallene kan heller ikke direkte sammenlignes på tværs af hovedoverenskomstområder. Dette skyldes bl.a., at der er forskelle i opgørelsesmetoder og opgørelsestidspunkter.

4.1 LO/DA området26

I 2009 var der godt 9.800 kvinder, som blev mødre på virksomheder på DA- området, mens der var knap 18.500 mænd, der blev fædre.

Tabel 27. Antal fødsler for ansatte i virksomheder på DA-området

	2006	2007	2008	2009
Kvinder	10.065	10.015	11.262	9.832
Mænd	20.639	19.485	20.915	18.493

Anm: De 4 uger før fødslen (graviditetsorlov) indgår ikke. Der kan være tilfælde, hvor både moren og faren er ansat på virksomheder på DA-området. Derfor kan det samme barn op- træde mere end en gang. Herudover skal bemærkes, at det er fødsler og ikke børn.

Kilde: DA pba. specialkørsel på DA-virksomheder, Danmarks Statistik.

Brugen af barsel for ansatte på DA-virksomheder, der har fået barn i 2009, er op- gjort på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik, som DA har bestilt.

AC’er, der ikke er omfattet af overenskomsten, er med i tabellen, idet tallene dæk- ker over samtlige ansatte på virksomhederne.

Af tabel 28 fremgår, at 92 pct. af kvinderne ansat på DA-virksomheder, der fik barn i 2009, holdt orlov, mens det tilsvarende er gældende for knap 70 pct. af mændene.

Tabel 28. Gennemsnitligt xxxxx xxxxxxxxxx og andel der holder xxxxx, børn født i 2009 (både mor og far)

	Xxxxxxx	Xxxx
Gns. antal orlovsuger	43,3	4,6
Xxxxx, der holder orlov, pct.	92	69

26 Dette afsnit er et tekstbidrag fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Anm.: Xxxxxxx og mænd på DA-området, der er blevet forældre i 2009, og holder barsels- orlov i perioden 1. januar 2009 – 31. december 2010. Kvinders afholdelse af graviditetsor- lov før fødslen indgår ikke.

Kilde: DA på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik.

Kvinder på DA-området, som blev forældre i 2009 og holdt orlov, holdt i gennem- snit barsel i 43,3 uger. 99,7 pct. af de mødre, som holdt orlov, holdt 14 ugers orlov eller mere. Størstedelen holder mellem 40 og 52 ugers barsel, jf. tabel 29.

Tabel 29. Fordeling af varighed blandt kvinder, der har orlov, børn født i 2009 (100 pct.)

Periode	Andel af kvinder, pct.
Under 14 uger	0,3
14-26 uger	4,8
27-39 uger	22,2
40-52 uger	62,9
53-79 uger	9,0
80-104 uger	0,8
I alt	100,0
Gns. antal orlovsuger	43,3

Anm.: Kvinder på DA-området, der har født i 2009 og afholdte orlov i 2009-2010. Kilde: DA på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik.

Mænd på DA-området, der blev fædre i 2009, og som holdt orlov, holdt i gennem- snit barsel i 4,6 uger. Godt 6 ud af 10 mænd af de mænd, som holdt orlov på DA- området, holdt 2 ugers barsel, jf. tabel 30.

Tabel 30. Fordeling af varighed blandt mænd, der har orlov, børn født i 2009

Periode	Andel af mænd, pct.
1 uge	1,0
2 uger	62,8
3 uger	2,2
4 uger	4,7
5 uger	4,2
6 uger	4,3
7 uger	1,9
8 uger	3,7
9 uger	1,3
10-13 uger	8,4
14-26 uger	4,5
27-39 uger	1,0
40 uger eller mere	0,1
I alt	100,0
Gns. antal orlovsuger	4,6

Anm.: Mænd på DA-området, der er blevet fædre i 2009. Kilde: DA på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik.

Boks 3. Datagrundlaget for DA’s barselsberegninger

Populationen består af ansatte på DA-virksomheder, der har fået barn i 2009. Disse perso- ner er fulgt via en særkørsel fra Danmarks Statistik, der belyser udbetaling af dagpenge ifm. barsel frem til udgangen af 2010. Et lignende træk, der følger kvinder, der har fået barn i 2007 frem til 2010 viser, at blot 0,6 pct. af dagene ligger efter de 104 uger.

Andelen der, ifølge Danmarks Statistik, holder orlov er stort set den samme for kvinder som ved samme specialkørsel foretaget inden OK2010. Blandt mænd er andelen, der hol- der orlov dog faldet lidt.

Kilde: DA.

4.2 Finanssektoren27

Over 80 pct. af de beskæftigede i finanssektoren er ansat i virksomheder, der er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og følger finanssektorens overenskomster. Ca. 85 pct. af medarbejderne i disse virksomheder er direkte om- fattet af en af sektorens overenskomster og de deraf følgende barselsrettigheder. Blandt de resterende medarbejdere er hovedparten omfattet af tilsvarende barsels- regler, selvom de er kontraktansatte. Dertil kommer at de finansvirksomheder, der står udenfor FA, for en stor dels vedkommende følger overenskomsternes vilkår på en række punkter – herunder barselsrettigheder. Danmarks Statistiks opgørelser for branchegruppering ”Finansiering og forsikring” på baggrund af udbetalte barsels- dagpenge vurderes derfor at være det bedste statistikgrundlag til belysning af den faktiske brug af barsel blandt lønmodtagere omfattet af barselsreglerne i finanssek- torens overenskomster.

I 2011 blev der (inkl. flerbørnsfødsler) født 1.505 børn hvis mødre var ansat i fi- nanssektoren og 1.733 børn hvis fædre var ansat i finanssektoren. For 300 af disse børn var både mor og far ansat i finanssektoren.

Antallet af forældre, der holdt orlov med dagpenge i forbindelse med børn født i 2011 er opgjort på orlovstype.

Antal forældre på orlov fordelt på orlovstype, børn født i 2011

Xxxxxxx		Xxxx
Barselsorlov	1.448
Fædreorlov		1.396
Forældreorlov	1.452	1.177

Anm.: Der vil være et vist sammenfald mellem mænd der holder fædreorlov og mænd der holder forældreorlov, men en ukendt andel vil have holdt den ene orlovstype, men ikke den anden. Det samlede antal mænd, der har holdt orlov kendes derfor ikke. For kvinder anta- ges der at være næsten fuldt sammenfald mellem de der holder barselsorlov og de der hol- der forældreorlov. I tilfælde hvor både mor og far er ansat i finanssektoren kan samme barn give anledning til orlov blandt både kvinder og mænd.

Kilde: FA’s beregninger på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik til Beskæftigel- sesministeriet.

27 Dette afsnit er et tekstbidrag fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Størstedelen af differencen mellem de 1.505 børn hvis mødre var ansat i finanssek- toren og de 1.448 kvinder, der holdt barselsorlov, skønnes at kunne tilskrives fler- børnsfødsler. For Danmark generelt var differencen på antal børn og antal fødsler i 2011 2,1 pct. Hvis det samme gør sig gældende blandt finansmødre betyder det, at de 1.505 børn fordelte sig på 1.473 mødre og dermed at 98,3 pct. af mødrene holdt orlov med dagpenge.

Hvis det tilsvarende antages, at differencen på børn og fødsler blandt finansfædre er 2,1 pct. fordelte de 1.733 børn sig på 1.696 finansfædre. Det betyder at 82,3 pct. af fædrene holdt fædreorlov og 69,4 pct. holdt forældreorlov. Da overlappet mel- lem de, der holdt fædreorlov, og de, der holdt forældreorlov, ikke kendes, kendes den samlede andel, der holdt orlov, heller ikke.

Danmarks Statistik har også opgjort den gennemsnitlige varighed af forældreorlo- ven med dagpenge. I opgørelserne er der skelnet imellem, om den anden forælder har holdt nogen form for orlov med dagpenge eller ej.

Varighed af forældreorlov med dagpenge, børn født i 2011

	Xxxxxxx	Xxxx
Begge holdt orlov	201	59
Partner holdt ej orlov	224	74

Anm.: Varigheden af forældreorloven er opgjort i kalenderdage. I tilfælde, hvor orloven afholdes som deltidsorlov forlænges varigheden, hvorfor den kan overskride 32 uger.

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik til Beskæftigelsesministeriet.

Omregnet til uger svarer det til at kvinder i finanssektoren gennemsnitligt holdt 28,7 ugers forældreorlov, hvis far også holdt forældreorlov, og 32 ugers forældre- orlov hvis far ikke holdt forældreorlov. Dertil kommer, at det må formodes, at de kvinder der holder forældreorlov også har holdt 14 ugers barselsorlov. Mændene i finanssektoren holdt gennemsnitligt 8,4 ugers forældreorlov, hvis mor også holdt orlov med dagpenge, og 10,6 uger, hvis mor ikke holdt orlov med dagpenge. Det skal bemærkes, at i hovedparten af de tilfælde, hvor mor ikke holdt orlov med dag- penge, tilhørte mor gruppen af ”øvrige ikke beskæftigede”. Udover mændenes forældreorlov kommer evt. fædreorlov.

4.3 Kommuner og regioner28

I det følgende kortlægges brugen af barsel på det kommunale og regionale ar- bejdsmarked på baggrund af data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

– KRL.

Om data

KRL har alene oplysninger om de kommunalt eller regionalt ansattes løn- og an- sættelsesvilkår. Dette gælder blandt andet fraværsdata, hvor fravær pga. barsel opgøres særskilt. Men KRL har ikke data på de ansattes familieforhold og kan der- for ikke alene levere data om barselsfravær, som er knyttet til fødsler i et bestemt år og ej heller kun medtage den mængde af fraværet, som afholdes efter fødslen.

28 Dette afsnit er et tekstbidrag fra Kommunernes Landsforening.

Til brug for denne undersøgelse har KRL udtrukket barselsfravær for medarbejde- re, som har påbegyndt en barselsfraværsperiode i 2010 og som ikke har haft bar- selsfravær i 2009. Samtidig indgår eventuelt barselsfravær afholdt i 2011, som er påbegyndt i 2010, også i opgørelsen.

Kommunalt og regionalt ansatte kvinder har ret til barselsfravær med løn fra otte uger før termin. Da ikke alle kvinder føder på terminsdatoen kan denne periode i realiteten bliver kortere eller længere end otte uger. Dette kan der ikke tages højde for i datasættet fra KRL.

Da barselsfravær før fødslen medtages i opgørelsen vil de anvendte fraværsdata knytte sig til fødsler fra omkring februar/marts 2010 til februar/marts 2011 hvad angår kvinder. I datasættet fra KRL indgår registreringer af barselperioder for kvinder på under to uger. Disse registreringer må henholde sig til tidligere fødsler, da en kvinde i henhold til Barselsloven har pligt til at holde to ugers fravær i for- bindelse med en fødsel. Derfor er disse registreringer taget ud af datasættet.

For mænd vil fraværet omhandle fødsler fra og med januar 2010 til og med decem- ber 2010. Dog indgår der ikke data for kommunalt og regionalt ansatte mænd, der slet ikke afholder barsel i forbindelse med, at de bliver fædre.

KRL har alene valide data for barselsfravær, som afholdes i sammenhæng med lønudbetalinger. Dermed er det alene dette fravær, der er opgjort i data. Fraværet er optalt i antal uger opgjort efter kalenderdage. Således vægter deltidsansatte lige så meget som fuldtidsansatte i opgørelserne.

Gennemsnitlige fraværsperioder

Mænd i regioner og kommuner har ret til mellem otte og fjorten ugers barselsfra- vær med fuld løn afhængigt af, hvor barnets mor er ansat. Alligevel ligger den gen- nemsnitlige fraværsperiode for mænd på under syv uger i begge sektorer. Samtidig er tallet overvurderet, da mænd, der slet ikke afholder barselsfravær ved en fødsel, ikke er talt med.

Gns antal uger med barselsfravær med løn		Xxxxxxx		Xxxx
Kommuner	32,8		6,7
Regioner	31,3		6,6
Kilde: KRL

Fordeling på fraværslængde

Samme tendens ses, når mændene fordeles i forhold til, hvor meget barsel de hver især holder. Omkring fire ud af ti mænd på barsel i både regioner og kommuner holder mindst otte ugers barsel med løn, hvilket der som minimum er øremærket til dem. Er barnets mor ikke omfattet af samme barselsaftale, har de seks ugers yder- ligere barsel med løn – dermed fjorten i alt. Er barnets mor omfattet af samme bar- selsaftale skal de yderligere seksuger deles med moren. Omkring en ud af ti af de kommunalt ansatte mænd holdere fjorten eller flere ugers barselsfravær.

Fordeling på varighed blandt mænd	Kommuner	Regioner
Under 1 uge	2%	5%
1 uge	8%	9%
2 uger	23%	19%
3 uger	3%	3%
4 uger	4%	3%
5 uger	4%	3%
6 uger	6%	7%
7 uger	11%	10%
8 uger	13%	14%
9 uger	2%	3%
10 uger	3%	4%
11 uger	2%	2%
12 uger	3%	3%
13 uger	6%	6%
14 uger	7%	8%
15 uger eller mere	3%	2%
Kilde: KRL

En tilsvarende oversigt for de kommunalt og regionalt ansatte kvinder viser, at omkring otte ud af ti holder mere end 28 ugers barselsfravær med løn. Der er som udgangspunkt øremærket 28 ugers fravær med løn til kommunalt og regionalt an- satte kvinder (otte uger før fødsel, samt fjorten plus seks uger efter). Herudover har kvinden mulighed for at holde seks ugers yderligere fravær med løn. Disse seks uger skal dog deles med barnets far, hvis begge er omfattet af samme barselsaftale. Næsten hver anden blandt kvinderne udnytter denne mulighed fuldt ud og holder barselsfravær med løn i 34 uger.

Fordeling på varighed blandt kvinder	Kommuner	Regioner
Under 14 uger	5%	6%
14 til 28 uger	17%	12%
29 til 33 uger	32%	39%
34 til 36 uger	34%	35%
37 uger eller mere	11%	8%
Kilde: KRL

4.4 Det ikke overenskomstdækkede private arbejdsmarked29 30

29 Afsnittet er skrevet på baggrund af bidrag fra Xxxxxx.xx.

30 ATP opgør ikke indbetalte bidrag på CPR-numre. Det har derfor været vanskeligt at opgøre, hvor mange personer der er på den ene side er omfattet af Xxxxxx.xx, og på den anden side er omfattede af det overenskomstdækkede område. Det betyder også at præcise tal for kønsfordelingen er vanskelige at opgøre.

Xxxxxx.xx har modtaget bidrag, der omfatter godt 637.000 personer omregnet til fuldtidspersoner i 2010. Kønsfordelingen på det ikke overenskomstdækkede områ- de er knap 40 procent kvinder og godt 60 procent mænd.31 Til sammenligning om- fatter de private decentrale ordninger knap 766.000 personer omregnet til fuldtids- personer. Xxxxxx.xx omfatter således omkring 45 procent af lønmodtagerne opgjort som fuldtidspersoner på det private arbejdsmarked, mens de private decentrale ordninger omfatter omkring 55 procent.

Der har været udbetalt refusion i forbindelse med ca. 20.000 fødsler i 2010 fordelt på refusion til fædres arbejdsgivere i knap 11.000 tilfælde og til mødres arbejdsgi- vere i ca. 9.500 tilfælde. Der er således flere mænd end kvinder, der udløser refusi- on fra ordningen. Det kan skyldes, at der er flere mænd end kvinder, som er omfat- tet af Xxxxxx.xx. Men kvinderne udløser i gennemsnit refusion i en længere periode af forældreorloven end mændene, jf. tabellen.32

Gennemsnitligt antal ugers forældreorlov med løn, hvor arbejdsgiveren får udbetalt refusion fra Xxxxxx.xx, 2006-2010

År	2006	2007	2008	2009	2010
Kvinder	6,3	5,3	5,1	5,7	6,3
Mænd	3,8	4,6	3,9	3,8	3,8

Anm.: For 2006 er ugerne 26-53 omfattet, da Barselsudligningsloven trådte i kraft 1. juli 2006. For 2010 er kun første halvår medtaget, da rapporten er udarbejdet i 2. halvår 2010. Kilde: COWI: Evaluering af barselsudligningsloven, december 2010 for Beskæftigelsesmi- nisteriet.

Xxxxxx.xx udbetaler ikke refusion til arbejdsgivere, hvis der allerede er udbetalt refusion til en anden barseludligningsordning. I 2010 er der givet afslag til arbejds- givere, der vedrører ca. 5.900 kvinder og ca. 2.000 mænd.

4.5 Fordelt på a-kasser

Tabel 31 viser det gennemsnitlige antal dage, hvor henholdsvis moren og faren har modtaget barselsdagpenge fordelt på a-kasser. Det er gennemsnittet for alle mødre og fædre og ikke kun dem, som holdt orlov.

31 Kønsfordelingen bygger på en datakørsel på 30.000 SE-numre ud af 137.000 SE-numre. Datakørslen er foretaget af Xxxxxx.xx.

32 COWI for Beskæftigelsesministeriet: Evaluering af barselsudligningsloven, december 2010.

Det ses, at fædre, der tilhører Magistrenes a-kasse, i gennemsnit holdt den længste barsel, blandt de som blev fædre i 2011, da de i gennemsnit holdt 55 dage med dagpenge. Herefter kommer fædre i Journalistik, Kommunikation og Sprog, Aka- demikernes samt Børne- og Ungdomspædagogernes a-kasse. Det korteste antal barselsdage med dagpenge ses blandt fædre hos a-kasser, der indeholder selvstæn- dige (DANA), Business og Byggefagenes a-kasse, hvor der afholdes omkring 15- 18 dage i gennemsnit.

For børn født i 2011 afholdt kvindelige medlemmer af El fagets a-kasse samt Fø- devareforbundets a-kasser flest barselsdage med dagpenge, mens Ingeniørerne, Magistrerne samt Akademikerne afholdt færrest dage.

Der ses en tendens til, at fædre, som er medlem af a-kasser, der typisk omfatter medlemmer med længere uddannelser, holder mere barsel, mens det modsatte mønster ses hos mødrene.

Tabel 31. Gennemsnitligt antal dage på barselsdagpenge, fordelt på a-kasser samt moren og faren, børn født i 2009-2011

2009 2010 2011 Fars orlov Mors orlov Fars orlov Mors orlov Fars orlov Mors orlov
Akademikere (AAK)	47	276	48	267	48	271
Business	16	289	14	287	15	298
Byggefagenes a-kasse	20	303	19	303	18	293
Børne- og Ungdomspæd. (BUPL)	49	306	50	301	49	302
Danske Sundhedsorganisationer (DSA)	47	312	43	309	43	307
Det Faglige Hus a-kasse	22	299	23	304	23	299
El-faget	25	321	22	293	25	322
Fag og Arbejde (FOA)	43	298	40	299	40	298
Faglig Fælles a-kasse (3F)	24	302	23	303	24	301
Frie Funktionærer (FFA)	27	302	24	294	28	295
Funktionærer og Servicefag	19	308	21	318	23	309
FTF-A	40	306	38	307	42	302
Fødevareforbundet (NNF)	22	302	19	303	22	311
Handels- og Kontorfunktionærer (HK)	28	311	27	309	29	307
IT-faget og Merkonomer (PROSA)	34	277	31	293	-	-
Ingeniører (IAK)	35	272	34	274	37	270
Journalistik, Kommunikation og Sprog	48	278	48	281	49	275
Kristelig a-kasse	21	301	19	302	21	300
Ledere	18	281	18	278	20	277
Lærere (DLF-A)	52	287	45	282	47	281
Magistre (MA)	55	275	54	273	55	271
Metalarbejdere	23	287	21	296	23	289
Min a-kasse	-	-	-	-	38	295
Selvstændige (DANA)	15	299	16	302	15	293
Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE)	19	298	18	295	20	291
Socialpædagoger (SLA)	44	299	38	297	46	293
Stats- og Teleansatte (STA)	41	306	39	319	-	-
Teknikere	26	306	27	294	25	300
Træ-Industri-Byg (TIB)	22	306	18	310	-	-
Økonomer (CA)	30	282	30	280	34	278
Ikke i akasse eller uoplyst	20	188	21	174	-	-
I alt	26	277	26	276	27	272

Anm.: Tabellen viser antallet af dage henholdsvis mor og far har modtaget barselsdagpen- ge. Studerende, kontanthjælpsmodtagere med videre er derfor ikke med i opgørelsen. Dag- penge i fødselsåret og året efter. Der er ikke betinget på, at både moren og faren skal holde orlov med dagepenge. Gennemsnittet er for alle, og ikke kun dem, som holdt orlov med dagpenge.

Kilde: LO på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik.

5. Familiens økonomi

SFI har udarbejdet rapporten ” Øremærkning af barsel til fædre - Et litteraturstu- die” til udvalget om øremærket barsel. SFI har på baggrund af denne rapport lavet nedenstående summary af deres konklusioner vedrørende barsel og familiernes økonomi:33

33 De henvisninger, som fremgår nedenfor, kan findes i litteraturlisten i SFIs rapport.

”Flere danske og nordiske studier finder en stærk sammenhæng mellem xxxxxx og familiens økonomiske situation, og flere af disse fremhæver netop økonomien som stærkt incitament for fædres brug af xxxxx (se fx Xxxxxxxxxxxx & Xxxxxxxxxxxx, 2012; X’Xxxxx, 2013; Olsen, 2007; Xxxxxxxxxx, 2009, 2011; Xxxxxxxxx & Xxxxxxxxxx,

2013; Deding, 2010; Xxxxxxxxx, 2002, 2012).

En række nyere såvel som ældre danske studier finder, at løn under barsel har be- tydning for fædres brug af barsel (Olsen, 2007; Xxxxxxxxxx, 2009, 2011; Borchorst & Xxxxxxxxxx, 2013; Deding, 2010; Xxxxxxxxx, 2002, 2012). Således fremhæver Xxxxx (2007) i sin evaluering af den fleksible barselsorlov, at økonomien er med til at forklare mændenes lavere udnyttelse af forældreorlov, idet fædre ikke i lige så høj grad, som det er tilfældet med fædreorloven, får fuld løn under forældreorlo- ven. Det forhold, at en stor andel af de mænd, der tager forældreorlov, er bedre betalt end kvinderne, betyder nemlig ifølge Xxxxx, at mænd oftere end kvinder vil vælge orlov fra, hvis de ikke har løn under orloven.

Ligeledes finder Xxxxxxxxxx i en interviewundersøgelse, at løn under barsel er et væsentligt aspekt i forældreparrenes fordeling af barselsorlov. Xxxxxxxxxxx (2011) interviewundersøgelse blandt mandlige medlemmer i 3F viser således, at mændene ofte trækker økonomi frem som en central problemstilling, når de begrunder or- lovsfordelingen. Lønkompensationen under barsel sikret i overenskomsterne er for flere af de adspurgte mænd helt afgørende for, at de har mulighed for at tage orlov (Bloksgaard 2011; Deding 2010).

En tilsvarende konklusion finder man i en ny dansk undersøgelse fra Djøf foretaget af Epinion. I undersøgelsen, der henvender sig til et bredt udsnit af lønmodtagere og ikke kun egne medlemmer, svarer 82 pct. af de adspurgte (N=1.000), at de er helt eller delvist enige i, at de ville have holdt længere barselsorlov, hvis de fik fuld løn i en længere periode, end tilfældet var. Samtidig svarer 82 pct. af danskerne, at de er helt eller delvist enige i, at fædre bør have ret til en orlovsperiode med fuld løn inden for barnets første leveår. 59 pct. heraf mener, at fædrene bør have ret til 3 måneders barselsorlov eller mere med fuld løn. Opdeler man på uddannelse, er hovedindtrykket bemærkelsesværdigt ensartet blandt personer med forskellige uddannelsesbaggrunde. Der er dog størst opbakning til en orlovsperiode med fuld løn blandt danskere med en videregående uddannelse (87 pct.), imens der er lidt lavere opbakning blandt personer uden en kompetencegivende uddannelse (79 pct.) (Djøf, 2012). Det fremgår ikke af materialet om de afgivne svar er givet under be- tingelse af at loven er uforandret eller forandret på andre områder..

Endelig viser danske analyser fra virksomheder og brancher, at mænds brug af orlov hænger tæt sammen med de ordninger, der er øremærket til dem og er med løn (Bloksgaard, 2009 og Deding 2012).

Vendes blikket mod de andre nordiske lande, finder man her ligeledes denne sammenhæng mellem lønkompensation og brug af barsel (X’Xxxxx, 2009; Lappe- gaard, 2008; Xxxxx-Xxxxxxx, 2008). Blandt xxxxx XxXxxxx (2009), der sammenlig- ner orlovspraksisser i 24 lande fra 2003-2007, konkluderer, at fædrenes brug af barsel er størst i de lande, hvor barselslovgivningen sikrer høj lønkompensation,

dvs. 50 pct. eller mere af lønnen, kombineret med mulighed for længerevarende barsel, det vil sige mere end 14 dage (X’Xxxxx, 2009).

Både danske og udenlandske studier peger imidlertid også på, at der ikke er en helt enkelt sammenhæng mellem lønkompensation og fædrenes brug af barsel.

En artikel af Xxxxxxxxx & Xxxxxxxxxx, der peger på, at fædre har beskåret deres barselsorlov forklare denne udvikling med, at udviklingen i ledigheden og krise- mentalitet tvinger nybagte fædre til at prioritere jobbet frem for barsel(Borchorst & Xxxxxxxxxx, 2013).

Et andet element der indgår i forældrenes prioritering vedrører morens indkomst og arbejdsmarkedstilknytning. Flere studier fra de andre nordiske lande finder, at jo mere moren bidrager til familiens indkomst, og jo mere lige forældrenes indkom- ster er, jo mere barsel tager faren (Xxxxxxxxxx, 2008; Xxxxx-Xxxxxxx 2008).

Endelig konkluderer Lammi-Taskula (2008), der ved brug af surveydata (N=1.371) analyserer fædres orlovsbrug i Finland, at barselsfordelingen mellem mødre og fædre bestemmes i et samspil mellem socioøkonomisk rationalitet og eksisterende ideologier om moderskab, faderskab og ligestilling (Lammi-Taskula 2008).”

6. Sammenfatning

I kapitlet gennemgås, hvordan fædre og mødre holder barselsorlov med hovedvæg- ten på de forældre, som får udbetalt barselsdagpenge, fordi det er fordelingen af barselsdagpenge under forældreorlov, der vil blive berørt af en øremærkning af forældreorlov.

I det omfang, det har været muligt, er det gennemsnitlige forbrug inden for de en- kelte sektorer og overenskomstområder angivet. Fars og mors sektorfordeling er angivet, så man kan se, hvorledes fars og mors forskellige sektortilknytning påvir- ker, hvor meget barselsorlov far og mor tager. Når far og mor er ansat under for- skellige barselsaftaler, betyder det som regel, at de begge kan bruge de såkaldte fællesuger med løndækning, og de er dermed berettiget til en bedre økonomisk dækning under barselsorlov.

Knap 48.700 af børnene født i 2011 havde fædre, som var i beskæftigelse, hvilket svarer til 84 procent. Tilsvarende havde godt 44.400 børn eller 77 procent mødre, som var i beskæftigelse. I 68 procent af tilfældene (svarende til godt 39.600 børn) var begge forældre på arbejdsmarkedet. I 24 procent af tilfældene var kun den ene af forældrene i beskæftigelse og i 8 procent var begge forældre ikke beskæftiget.

Der er forskelle mellem sektorerne i, hvor mange fædre, som afholder forældreor- lov med dagpenge, blandt fædre til børn født i 2011. Blandt fædrene ansat i det offentlige holder mellem 5 og 6 ud af 10 forældreorlov med barselsdagpenge.

Blandt privatansatte lønmodtagere mv. er det 27 procent af fædrene, som holder

forældreorlov, mens det kun 1 ud af 10 blandt de selvstændige. Blandt dagpenge- modtagerne er det 15 procent, som afholder forældreorlov, mens det er 6 procent blandt øvrige ikke beskæftigede.

Andelen af fædre, som holder forældreorlov med barselsdagpenge, er steget fra 17 procent i 2003 og 2004 til 28 procent fra 2008 og frem. Fraregnes fædre i kategori- en ”øvrige ikke beskæftigede”, så er andelen af fædre, som holder forældreorlov med dagpenge, steget fra 19 procent i 2003 og 2004 til 31 procent i 2010 og 2011.

Fædre til børn født i 2011 holdt i gennemsnit 54 dages forældreorlov med dagpen- ge, hvis de holdt forældreorlov, og moren holdt barsel med dagpenge. Hvis der ikke ses på, hvor moren er ansat, men det forudsættes, at hun tog barsel med dag- penge, er forskellene små. Fædre, der er lønmodtagere mv. i den private sektor, tog mindst forældreorlov, da de i gennemsnit tog 49 dages forældreorlov, mens fædre ansat i staten, samt fædre, der er dagpengemodtagere, tog mest, da de i gennemsnit tog 64 dage. Det har imidlertid stor betydning, hvor moren er ansat.

For børn født i 2011 holdt knap 46.100 mødre forældreorlov, hvilket svarer til knap 80 procent af børnene født i 2011. Fraregnes kategorien ”øvrige ikke beskæftigede” blandt mødrene, var det 93 procent, som holdt forældreorlov. Der er stort set lige mange mødre, som holder hhv. barsels- og forældreorlov.

Xxxxx holdt i gennemsnit forældreorlov i 197 dage for børn født i 2011, hvis faren også holdt orlov med dagpenge. Der ses en tendens til, at moren holdt mindst or- lov, hvis faren er ansat i den offentlige sektor. I det tilfælde holder moren i gen- nemsnitlig mellem 173 dage og 181 dages forældreorlov med barselsdagpenge.

Moren holder mest orlov, hvis faren er selvstændig. I det tilfælde holder hun gen- nemsnitligt 214 dages orlov.

Af kapitlet fremgår således, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte familier vil blive berørt af en øremærket barsel. Materialet viser, at for børn født i 2011 holdt omkring 80 procent af mødrene hhv. xxxxxxxxxxxx og forældreorlov med bar- selsdagpenge. Blandt de mænd, som blev fædre i 2011, holdt 60 procent fædreor- lov, mens 28 procent holdt forældreorlov med barselsdagpenge. Fraregnes forældre i kategorien ”øvrige ikke beskæftigede”, så holdt 93 procent af mødrene hhv. bar- selsorlov og forældreorlov med barselsdagpenge, mens 67 procent af fædrene holdt fædreorlov, og 31 procent holdt forældreorlov med barselsdagpenge.

SFIs gennemgang af litteraturen på området viser, at flere studier finder, at der er en stærk sammenhæng mellem barsel og familiens økonomiske situation, og flere af disse fremhæver netop økonomien som stærkt incitament for fædres brug af xxxxx.

En række danske analyser fra virksomheder og brancher viser, at mænds brug af orlov hænger tæt sammen med de ordninger, der er øremærket til dem og er med løn. Vendes blikket mod de andre nordiske lande, finder man her ligeledes denne sammenhæng mellem lønkompensation og brug af barsel. Både danske og uden- landske studier peger imidlertid også på, at der ikke er en helt enkelt sammenhæng mellem lønkompensation og fædrenes brug af barsel.

Et andet element, der indgår i forældrenes prioritering, vedrører morens indkomst og arbejdsmarkedstilknytning. Flere studier fra de andre nordiske lande finder, at jo mere moren bidrager til familiens indkomst, og jo mere lige forældrenes indkom- ster er, jo mere barsel tager faren.

Kapitel 4: Barselregler i Norden

1. Indledning

Formålet med dette kapitel er at få et overblik over barselsreglerne i de øvrige nor- diske lande. Sverige, Norge, Island og Finland har gennem en årrække udbygget andelen af øremærket orlov i deres regelsæt, og har derfor større erfaring med øre- mærket orlov end Danmark.

På den baggrund skal udvalget ifølge kommissoriet afdække erfaringerne fra de øvrige nordiske lande med:

• At øremærke en del af forældreorloven, herunder betydningen af øremærkning for holdningen til fædres orlov.

• At individualisere ydelserne under orlov, idet der dog tages højde for, at dette i højere grad er reguleret ved lov og ikke i samme grad som i Danmark via over- enskomster.”

For at sikre, at udvalget får inddraget så meget af den eksisterende viden om de nordiske landes barselsregler og erfaringerne hermed, har Det Nationale Forsk- ningscenter for Velfærd (SFI) foretaget en gennemgang af den eksisterende rele- vante litteratur, der kan være med til at belyse de centrale emner for udvalgets ar- bejde vedrørende øremærkning af en del af retten til barselsdagspenge i forældreor- lovsperioden.

I det omfang det har været muligt, er aftaler om fuld løn i de øvrige nordiske lande angivet.

I afsnit 2-5 gennemgås reglerne om barsel og barselsydelser i Norge, Sverige, Fin- land og Island. SFI har bidraget til kapitlets afsnit 6 med en gennemgang af de dominerende forklaringer på mænds orlov og effekterne heraf med udgangspunkt i SFI’s litteraturstudie.

Sverige, Norge og Island har gradvist øremærket en betydelig del af barselsorloven til mænd, mens Finland fra 1. januar 2013 har indført nye regler der betyder, at fædre fremover vil have en øremærket ret til i alt 9 ugers orlov. De nordiske erfa- ringer indikerer, at fædre som oftest benytter sig af den barsel der er øremærket til dem. Fraværet i forbindelse med barsel fordeles således mere ligeligt i de nordiske lande som har øremærket en betydelig del af retten til barselsdagpenge, jf. figur 1 og 2.

Figur 1

Mænds andel af fravær med barselsdagpenge

Figur 2

Kvinders andel af fravær med barselsdagpenge

Pct.

100

Pct.

100

1990 1998 2002 0000 0000 0000 1998 2002 2006 2010

Island Sverige Norge Finland Danmark Island Sverige Norge Finland Danmark

Kilde: Nordisk Statistikbank, Nordisk Råd

2. Norge34

2.1. Historisk udvikling

Norge indførte som det første land i Norden en fædrekvote på 4 uger i 1993. Dette skete i forbindelse med en udvidelse af den samlede fødselspengeperiode til 42 uger med fuld løndækning eller 52 uger med 80 procent løndækning.

I 2005 blev fædrekvoten udvidet med yderligere 1 uge til 5 uger, og den samlede fødselspengeperiode blev således udvidet til 43 uger med fuld løndækning eller 53 uger med 80 procent løndækning. Endnu 1 uge blev tilføjet fædrekvoten i 2006, hvorved den samlede fødselspengeperiode blev 44 uger med fuld løndækning eller 54 uger med 80 procents dækning.

I 2009 blev fædrekvoten udvidet til 10 uger, og den samlede fødselspengeperiode blev forlænget med 2 uger til 46 uger med fuld løndækning eller 56 uger med 80 procent løndækning.

Fædrekvoten blev i 2011 udvidet til 12 uger, og den samlede fødselspengeperiode var herefter 47 uger med fuld løndækning eller 57 uger med 80 procents løndæk- ning.

Fra 1. juli 2013 er den samlede fødselspengeperiode på 49 uger med fuld løndæk- ning eller 59 uger med 80 procents løndækning. Hver forælder har fremover 14 ugers øremærket orlov på forældrepenge, hvoraf morens første 6 uger skal tages umiddelbart efter fødslen.

2.2. Fraværsret i dag

34 Der er brugt følgende kilder: Meld. St. 44 (2012-2013) Likestilling kommer ikke av sig selv, afsnit 6 Familieomsorg, Meld. St. 8 (2008-2009) Om menn, mannsroller og likestil- ling, afsnit 4 Fedrar mellom arbeid og familieliv, NAV – Arbejds- og velferdsforvaltninga og arbeidsmiljøloven, kapitel 12, Rett til permisjon

Mor har ret til orlov i indtil 12 uger før fødslen. Efter fødslen skal mor holde orlov de første 6 uger efter fødslen, medmindre hun fremlægger lægeattest om, at det er bedre for hende at komme i arbejde.

I forbindelse med fødslen har faren ret til 2 ugers orlov for at bistå moren.

Forældrene har ret til orlov i 12 måneder tilsammen. Forældrene har derudover ret til orlov, når der ydes forældrepenge fra folketrygden. Hver af forældrene har der- udover ret til orlov i indtil 12 måneder. 35

Ved flerbørnsfødsler, hvor forældrene holder orlov med ydelser på 80 procent af lønnen, forlænges orloven med 7 uger. Holdes orlov med ydelser på 100 procent af lønnen, forlænges orloven med 5 uger.

Børn med to forældre af samme køn har ikke automatisk to forældre i retlig for- stand. For at barnet kan have to forældre i retlig forstand (og forældrene dermed har ret til xxxxx) må kvinden enten blive medmor eller manden må stedbarnsadopte- re. Stedbarnsadoption tager længere tid at få godkendt. Når stedbarnsadoptionen er gået i orden, er man berettiget til den resterende orlov. En stedbarnsadoption kan tidligst få virkning to måneder efter barnets fødsel. Medmor/medfar kan tage del i de resterende otte eller ti måneder. Medfar har dog ret til orlov i forbindelse med fødslen.36

Ammende kvinder har ret til det fravær, der er nødvendigt for at kunne amme.

2.3. Ret til ydelser under orlov

For at få forældrepenge skal forældrene have været i arbejde i seks af de seneste ti måneder før orloven med en årlig indtægt af en vis størrelse. Hvis gravide holder op med at arbejde af hensyn til fosterets helbred, har de ret til en ydelse på størrelse med forældrepengene.

Forældrene kan vælge imellem at få fuld dækning i 49 uger eller 80 procent dæk- ning i 59 uger.

Mødrekvoten er på 14 uger. Ved fødslen skal 6 uger tages umiddelbart efter føds- len. Fædrekvoten er på 14 uger, som kan tages i hele perioden. Den resterende del af orloven kaldes fællesperioden og kan tages af begge forældre. Forældrepengene kan ikke bruges, efter at barnet er fyldt 3 år. Forældrene kan ikke få forældrepenge samtidig, og moren skal være erhvervsaktiv på heltidsuddannelse, syg eller lignen- de for at far kan få forældrepenge..

•

Hvis far skal være berettiget til forældrepenge og forældrekvote, forudsætter det, at mor arbejder, er under uddannelse eller for syg til at tage vare på barnet. Aktivi- tetskravet er begrundet i, at man ikke ønsker at give forældrepenge til far, når mor alligevel er hjemme og kan tage sig af barnet. 31 procent af alle fædre modtager ikke forældrepenge. For de allerfleste skyldes det, at de ikke har optjent ret til for- ældrepenge, eller at mor ikke opfylder aktivitetskravet. Ca. 20 procent af mødrene har ikke optjent forældrepenge.

35 Arbeidsmiljølovens § 12, stk.5

36 Der henvises til adopsjonsloven og xxxxxxxxx (farskap og morskap)

2.4. Afholdelse af orlov

I 2012 udgjorde fædres orlov 27,5 procent og mødres orlov 72,5 procent af den samlede orlov.

• En analyse37 omhandler forældres gennemsnitlige brug af barselsorlov fra 2001 til 2009 med det første barn og det yngste barn. Der har gennemsnitligt været en mindre nedgang i mødres brug af orlov fra 47 uger til 44 uger. For fædres ved- kommende er orloven blevet forøget fra 6,5 uger til 10 uger.

2.5. Årlige udgifter til barsel

I 2013 var der afsat godt 16 mia. norske kroner på det statslige budget til forældre- penge og engangsstøtte til de forældre, der ikke har optjent ret til forældrepenge.

Der fødes ca. 60.000 børn om året i Norge og den gennemsnitlige udgift pr. barn er ca. 263.000 no. kr. Den maksimale udgift pr. barn er 445.000 no. kr. fordelt over 49/59 uger.

2.6. Løn under barselsorlov

Alle statslige og kommunale virksomheder betaler løn under orlov. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor udbredt den slags ordninger er blandt private ar- bejdsgivere.

Ordningerne følger enten af kollektiv overenskomst, individuel aftale eller lokal- praksis på den enkelte virksomhed. Når norske arbejdsgivere betaler løn under orlov, har de ret til refusion fra staten på samme måde som danske arbejdsgivere.

For lønmodtagere med højere løn end maksimale forældrepenge bliver differencen mellem udbetalt løn og forældrepenge den enkelte arbejdsgivers tab.

Udligningsordninger mellem arbejdsgivere, som de kendes i Danmark, findes ikke.

Fra 1. januar 2014 har erhvervsaktive kvinder, der ammer et barn under 1 år ret til løn fra arbejdsgiver 1 time om dagen for at amme, hvis arbejdstiden er mere end 7 timer.

2.7. Enlige forældre

Når faren ikke har ret til forældrepenge, eller moren er alene om omsorgen for barnet, kan fædrekvoten på 14 uger tages af moren. Når moren ikke har ret til for- ældrepenge, kan mødrekvoten overføres til faren. De 6 uger lige efter fødslen kan kun overføres, hvis ikke moren er i stand til at passe barnet. I de tilfælde, hvor fa- ren er alene om omsorgen for barnet, har han retten til forældrepenge bortset fra de 6 uger lige efter fødslen.

Når moren er alene om omsorgen for barnet, kan faren alligevel bruge fædrekvo- ten, hvis forældrene er enige om det.

37 Samfunnsspeilet, 2012/1, Likere deling af foreldrepermisjonen

3. Sverige38

3.1. Historisk udvikling

I 1995 indførte Sverige øremærket orlov i en måned til hver forælder. Den indførte fædrekvote kaldte man ’pappamåned’. Samtidig indførte man en individuel ret til forældrepenge. Den økonomiske dækning for den øremærkede orlov blev forhøjet, og ydelsen i den øvrige orlov blev sænket.

Endnu en måned blev reserveret i 2002, så der nu var reserveret 2 måneder til hver forælder med ret til forældrepenge. Samtidig blev orloven udvidet med en måned.

I 2006 blev beregningsgrundlaget for forældrepengene forhøjet for at fremme fæd- res brug af barselsorlov.

I 2008 indførte man en ”ligestillingsbonus”, som betød en skattefri bonus på 50 kroner for hver dag forældrene delte forældreorloven imellem sig.

3.2. Fraværsret i dag

En kvindelig lønmodtager har ret til fravær i mindst 7 uger før fødslen og 7 uger efter fødslen. Der er desuden ret til ammefravær.

En forælder har ret til 18 måneders fravær på fuld tid, uanset om forælderen har ret til forældrepenge eller ej. Derudover har en forælder ret til fravær i alle de tilfælde, hvor der er ret til forældrepenge.

Forældreledighedslovens § 1 giver lønmodtagere, der er forældre, ret til orlov fra ansættelsestidspunktet. Udover forældre har lønmodtagere, der har forældremyn- digheden og har barnet i deres varetægt, ret til orlov. Ligeledes har lønmodtagere, der har et barn i varig varetægt og pleje i sit hjem ret til orlov. Også lønmodtagere, som varigt bor sammen med en forælder, har ret til orlov, under forudsætning af at den pågældende er eller har været gift med eller har eller har haft barn med denne forælder.

Forældrene har desuden ret til fravær på deltid.

3.3. Ret til ydelser under orlov

Forældrene har sammenlagt ret til forældrepenge, som betales af staten i 480 dage. Forældrene må holde 30 dages orlov (dubbeldagar) sammen på forældrepenge i barnets første leveår.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, har de hver ret til halvdelen af forældrepengene. Hvis kun en af forældrene har ret til forældrepenge, har denne forælder ret til alle forældrepenge.

En forælder kan med skriftlig anmeldelse til Forsikringskassen afgive sine foræl- drepenge til den anden forælder, bortset fra 60 dages forældrepenge.

38 Der er brugt følgende kilder: Föräldraledighetslag (1995:584), Socialförsäkringsbalk (2010:110), Socialförsäkringsrapport 2011:13- Föräldrapenning- Båda föräldrarnas försäkring? Og Socialförsäkringsrapport 2012:9 Föräldrapenning – Analys av användandet 1974 -2011

Xxxxx har ret til forældrepenge før barnets fødsel. De kan tidligst udbetales fra og med 60 dage før det beregnede tidspunkt for barnets fødsel. Selv om moren ikke passer barnet, har hun ret til forældrepenge til og med den 29. dag efter barnets fødsel.

Ved tvillingefødsler får man et tillæg på 90 dages forældrepenge. For hvert barn udover det andet får forældrene yderligere tillæg på 180 dage på sygepengeniveau- et.

Faren eller den anden forælder har - ud over de 60 dage - ret til forældrepenge i 10 dage i forbindelse med barnets fødsel

Forældrepengene udbetales på 3 niveauer:

• Sygepengeniveau udgør 80 procent af lønnen, dog maksimalt 445.000 skr. Det betyder, at der er et loft på forældrepengene på ca. 345.000 skr. (2013). Den højeste mulige ydelse pr. dag er 946 skr. Der udbetales forældrepenge på sygepengeniveau i de første 390 dage til forældre, der er arbejdsbaseret forsikret.

• Grundniveau udgør 225 skr. pr. dag. Ydelse på grundniveau udbetales i de første 390 dage til forældre på lave indkomster.

• Laveste niveau udgør 180 skr. og udbetales i de sidste 90 dage til alle for- ældre.

Der udbetales automatisk en ligestillingsbonus til forældre, der har holdt næsten lige meget barselsorlov. Ligestillingsbonus udgør 50 kr. pr. dag med et maksi- mumbeløb på 13.500 skr., dvs. 50 skr. om dagen i 270 dage.

Hvis den ene forælder på grund af sygdom eller anden funktionshindring ikke har mulighed for at tage vare på barnet, kan den anden forælder anvende samtlige dage på forældrepenge.

Næsten alle børn har forældre, som har anvendt mere end 180 dage med forældre- penge, når børnene er fyldt fire år.

Der er dog en gruppe forældre, som slet ikke modtager forældrepenge. Når barnet er fyldt 4 år, har 18,2 procent af fædrene og 1,6 procent af mødrene ikke modtaget forældrepenge. I visse situationer har forældrene/eller den ene af forældrene ikke ret til forældrepenge, fx hvis forælderen bor i Sverige, men arbejder i et andet EU- land.

•

3.4. Afholdelse af orlov

• I 2011 modtog mor 76,3 procent af de udbetalte dage og far modtog 23,7 pro- cent

• I samme år tog 12 procent af forældre til børn født i 2009 lige meget orlov39

•

39 Socialförsikringsrapporterne 2011:13 og 2012:9

• For børn født i 2010 havde mødre i 2011 afholdt 222 dages orlov og fædre 22 dage.

• For børn født i 2009 havde mødre holdt 283 dage og fædre 59 dage.

• For børn født i 2002 havde mødre holdt 346 dage og fædre 88 dage. Tallene for denne gruppe viser, at både fædre og mødre bruger en del af de 480 dage, de har til sammen, når barnet er ældre end to år.

Siden indførelsen af den første og siden den anden såkaldte pappa- og mammamå- ned har mænd øget deres afholdelse af orlov hurtigere, end det var tilfældet før reformerne. Kvinderne har samtidig formindsket deres afholdelse af orlov.

3.5. Årlige udgifter til barsel

Statslige udgifter i alt:

• Forældrepengene for samtlige len i Sverige udgjorde i 2011 totalt godt 25 mia. skr, hvoraf ca.17,6 mia. skr. gik til kvinder og ca.7,3 mia. skr. til mænd.

• I 2011 var det gennemsnitlige beløb for kvinder 459 skr. pr. dag og 620 skr pr. dag for mænd.

• Maksimale udgifter pr. barn: godt 385.000 svenske kroner.

3.6. Løn under barselorlov

Efter mange overenskomster udbetales løn under barselsorlov op til 90 procent efter en vis karenstid.

3.7. Enlige forældre

Sverige har ingen definition af enlige forældre, men enlige forældre behøver ikke at betyde, at forældrene ikke er fælles om omsorgen for barnet. Udgangspunktet er, at forældre har fælles omsorg for barnet. Enlige forældre har ret til samtlige 480 dage med forældrepenge.

4. Finland40

4.1. Historisk udvikling

I 1978 fik finske fædre ret til 2 ugers fædreorlov. I 1985 indførtes forældreorlov. I 1993 blev fædreorloven forlænget til 3 uger.

I 2003 fik fædre ret til 2 ugers ’bonusorlov’, hvis de også tog de sidste 2 uger af den fælles forældreorlov, og i 2007 blev afholdelsen af orlov gjort mere fleksibel.

I 2010 blev ’bonusorloven’ udvidet til 4 uger.

Fra den 1. januar 2013 kan fædre få faderskabspenge i 9 uger (54 dage fordelt på 6 hverdage om ugen) uden andre betingelser, end at de er sammen med barnet. Fa- derskabspengene påvirker ikke længere morens orlov.

4.2. Fraværsret i dag

40 Kela – FPA- Folkepensionsanstalten-statistik angiver godtgørelser til børnefamilier. FPA gør desuden rede for, hvorledes de finske barselsregler er udformet.

I Finland er 17,5 ugers orlov øremærket til moren i forbindelse med fødslen, hvoraf mindst 30 dage holdes før barnets fødsel. I samme periode har faren ret til tre ugers barsel, som han som oftest afholder lige efter fødslen.

I 2013 blev der indført nye regler for fædres orlov, som betyder, at fædre fremover vil have en øremærket ret til 6 ugers orlov ud over de 3 ugers orlov i forbindelse med fødslen. De 6 ugers orlov er ikke længere betinget af, at de lægges på et be- stemt tidspunkt i forældreorlovsperioden.

Forældreorloven begynder efter morens barselsorlov og varer 6 måneder. Begge forældre har ret til forældreorlov. Ud over denne periode har moren eller faren mulighed for at tage en periode ubetalt forældreorlov (kaldet orlov til pasning af børn i hjemmet) indtil barnet fylder 3 år.

Flerbørnsfødsler giver ret til yderligere 60 dages orlov pr. barn.

4.3. Ret til ydelser under orlov

For at få ret til forældrepenge skal man være omfattet af den bopælsbaserede tryghedslov i mindst 180 dage forud for beregnet fødsel.

Forældrepenge omfatter moderskabspenge, faderskabspenge og ydelse i forældre- orlovsperiode for i alt 263 hverdage eller ca. 44 uger.

Under barselsorlov og fædreorlov har forældrene krav på forældreydelse fra den sociale sikringsmyndighed.

Under forældreorlov udbetales en indkomstafhængig offentlig ydelse til pasning af børn i hjemmet på i gennemsnit 60 pct. af lønnen eller mindst 10 euro pr. dag, så- fremt forældrene ikke har nogen ansættelsesaftale.

Arbejdsgivere er ikke forpligtet til at betale løn under barselsorlov, men mange overenskomster indeholder regler om det.

4.4. Afholdelse af orlov

• I 2012 blev 91 pct. af forældrepengene udbetalt til moren og 9 pct. til faren.

•

4.5. Årlige udgifter til barsel

De statslige udgifter til barsel udgår i alt ca. godt 1 milliard euro om året. Der er ingen øvre grænse for dagpengene. Beløbet justeres årligt med lønkvotienten i for- hold til arbejdspensionssystemet.

I 2012 blev der født ca. 60.000 børn.

Den gennemsnitlige ydelse til mødre var knap 59 euro pr. dag og godt 81 euro pr. dag til fædre. Den mindste ydelse den berettigede kan få er knap 24 euro pr. dag.

4.6. Løn under barselorlov

Som et resultat af de kollektive overenskomster får 60 pct. af alle fædre ansat i den private sektor, samt alle fædre ansat i staten, fuld løn for de fem eller seks første dages fædreorlov.

4.7. Enlige forældre

I almindelighed defineres en enlig forælder ud fra ”det fælles køleskab princip”, hvilket vil sige, at man ser på forældrenes bopælsadresse. Retten til faderskabspen- ge forudsætter, at faren bor sammen med moren.

5. Island41

5.1. Historisk udvikling

I 2000 blev barselsorloven, der tidligere var på i alt seks måneder, udvidet til ni måneder, og man besluttede at øremærke tre måneder til mor og tre måneder til far. De resterende 3 måneder skulle være til deling mellem forældrene. Som ordningen blev udformet i 2000 blev 80 pct. af lønnen udbetalt under barselsorlov.

Øremærkningen til fædre blev indført gradvist, så en måned var øremærket i 2001, to måneder i 2002 og endelig tre måneder i 2003.

De tre måneder, der er øremærket til hver af forældrene, kan ikke overdrages til den anden.

Reglerne blev ændret i 2012, således at forældrene, når reglerne er fuldt indfaset i 2016, hver har ret til fem måneders orlov og to måneders orlov til deling.

5.2. Fraværsret i dag

Den islandske regering har i 2012 vedtaget nye regler for forældreorlov, som bety- der, at hver af forældrene fra og med 2016 har en individuel ret til orlov på fem måneder. Kvinden kan begynde sin barselsorlov op til en måned før den forventede fødsel. Moren er forpligtet til at være på orlov de første to uger efter barnets fødsel. Morens orlov før fødslen regnes med i den øremærkede orlov.

De nye regler indfases, så den individuelle ret i 2013 fortsat er 3 måneder, i 2014 3,5 måneder, i 2015 4 måneder og 5 måneder i 2016.

Når reglerne er indfaset, har forældrene en fælles ret til orlov i yderligere 2 måne- der, som de selv bestemmer fordelingen af. Retten til mødre- eller fædreorlov bort- falder, når barnet bliver 24 måneder gammel. Hver forælder har desuden ret til en individuel forældreorlov på 13 uger uden kompensation.

5.3. Ret til ydelser under orlov

Den offentlige barselsydelse udgør 80 procent af gennemsnitslønnen i den seneste 12 måneders periode, men dog højst 350.000 ISK pr. måned. Ydelsen udbetales af Barselorlovsfonden.

For at få udbetalt ydelser under xxxxx skal islandske forældre søge om betaling under barselsorlov hos Barselsorlovsfonden, der hører under Arbejdsinstituttet. Fonden er finansieret af indbetalinger fra alle arbejdsgivere – både private og of- fentlige. Derudover indbetaler staten bidrag til dækning af støtte til forældre, der er studerende eller er uden beskæftigelse.

41 Oplysningerne om Island bygger på materiale fra finans- og økonomiministeriet i Island

Der har dog været en del udvikling i forbindelse med beløbets størrelse. I 2000 fik islandske fædre som ovenfor nævnt 80 procent af deres løn under barsel – uanset hvad de tjente. I 2004 blev der indført et maksimumloft, og det blev sat ned to gan- ge i de følgende år på grund af finanskrisen til i dag 300.000 ISK. Den forrige rege- ring har i 2013 hævet loftet til 350.000 kr. ISK svarende til 16.700 danske kroner pr. måned. Der kan udbetales barselsydelse, indtil barnet er to år.

5.4. Afholdelse af orlov

• I 2011 udgjorde fædres orlov 34,5 procent og mødres orlov 65,5 procent af den samlede orlov.

• I 2011 var gennemsnittet for far 93 dage og for mor 175 dage, Dette er et fald på hhv. 19 og 10 dage i forhold til 2008.

5.5. Årlige udgifter til barsel

Statslige og arbejdsgiverfinansierede udgifter til barselsorlov udgjorde i 2012 i alt ca. ISK 2 milliarder svarende til knap 90 mio. danske kroner. I 2009 blev der født ca. 4.700 børn i Island

5.6. Løn under barselsorlov

Som et resultat af kollektive overenskomster får 60 procent af alle fædre ansat i den private sektor, samt alle fædre ansat af staten, fuld løn i de 5-6 første dage af fæd- reorlov.

5.7. Enlige forældre

En forælders ret til barselsorlov er betinget af, at forælderen har del i forældremyn- digheden ved barselsorlovens begyndelse. Ellers kræver det samtykke fra den an- den forælder.

6. Dominerende forklaringer på mænds brug af barsel og effekter med ho- vedvægt på erfaringerne fra de øvrige nordiske lande42

SFI har udarbejdet Øremærket barsel til fædre - et litteraturstudie, og der er på den

baggrund lavet et summary til udvalgets rapport om dominerende forklaringer på mænds brug af barsel og effekter med hovedvægt på erfaringerne fra de øvrige nordiske lande.

6.1. Dominerende forklaringer i fædres brug af barsel

SFI’s gennemgang af den nordiske forskningslitteratur peger på, at de dominerende forklaringer på mænds brug af barsel kan sammenskrives under 4 hovedoverskrif- ter: 1) familiernes økonomi, 2) orlovslovgivningens udformning, 3) arbejdsmarke- det – herunder arbejdspladskultur og kønsarbejdsdeling, 4) familien og barnet.

Litteraturen omfatter kvalitative analyser, surveys, holdningsundersøgelser og de- skriptive studier.

Ad1 Familiernes økonomi

Såvel danske som nordiske studier viser, at familiens økonomi har væsentlig be- tydning for fordelingen af barslen, og at løn under orlov har betydning for mænds

42 Samtlige kildehenvisninger vil være at finde i SFI rapport, men er udeladt her for at fremme læseven- ligheden.

brug af barsel. Også danske analyser fra virksomheder og brancher viser, at mænds brug af orlov hænger tæt sammen med, om der findes ordninger, der er øremærket til dem, og om de er med løn. Studierne peger imidlertid også på, at der ikke er en helt enkelt sammenhæng mellem lønkompensation og fædrenes brug af barsel.

Mødre og fædres brug af orlov bestemmes i et samspil mellem socioøkonomisk rationalitet og eksisterende ideologier om moderskab, faderskab og ligestilling.

Ad 2) Orlovslovgivningens udformning

Den anden dominerende forklaring er orlovslovgivningens udformning. Litteratu- ren viser , at mange mænd tager den barsel, der er øremærket til dem. Det er ikke kun erfaringen fra de års øremærkning, vi har haft i Danmark, det er også den erfa- ring de øvrige nordiske lande har med fædrekvoter i orlovsrettighederne. Ifølge flere danske undersøgelser ville størsteparten af de danske fædre også være villige til at tage mere barsel, hvis loven øremærkede en del til dem. Imidlertid bør det fremhæves, at samme studier ofte viser, at mange danske mænd ikke kender deres rettigheder og forvirres af, hvad reglerne er på henholdsvis lovgivnings- og over- enskomstniveau.

Orlovslovgivningen og de rettigheder, fædre har på overenskomst- og virksom- hedsniveau, gør de danske orlovsordninger komplicerede, og mange fædre og mød- re kan ikke gennemskue, hvad faren har ret til, og hvad deres muligheder for at dele orloven er. Af relevans for lovgivningens udformning fremhæver den nordiske litteratur, at en lovgivning på området især får betydning for mænds brug af orlov, når 1) kravene for at være berettiget til betalt barsel omfatter så mange fædre som muligt, 2) fædrekvoterne tilbyder en stor mængde øremærket tid, der ikke kan overføres til partneren, 3) der er en lang betalt barselsperiode til deling, 4) der er mulighed for lønkompensation, 5) der er fleksibilitet i placeringen af orloven.

3) Arbejdsmarkedet – herunder arbejdspladskultur og kønsarbejdsdeling på ar- bejdsmarkedet

Den tredje forklaringstype handler om arbejdsmarkedet – herunder arbejdsmar- kedskulturen og kønsarbejdsdeling på arbejdspladser. Flere studier viser at øre- mærkning i lovgivningen er med til at normalisere, at fædre tager orlov og sender samtidig et signal om, hvad der er en ”passende” orlovslængde for fædre. En over- ordnet konklusion på såvel danske studier son studier fra andre nordiske lande er, at barselsorlov fortsat opfattes som ”noget, kvinder tager”. Især bliver den del af forældreorloven, der er til deling, opfattet som ”mors orlov”. I forlængelse heraf opfattes barselsorlov til manden ofte ikke som en selvfølge, men som en mulighed, der skal forhandles med arbejdsgiveren. Ifølge litteraturen kan denne forhandling vanskeliggøres af de forventninger, der er indlejret i de fleste arbejdspladskulturer om kvinders og mænds respektive forældreroller.

Ad 4) Familien og barnet

Den fjerde forklaringstype vedrører familien og barnet. Litteraturen viser, at foræl- drenes opfattelse af egen og partners identitet og forældreroller i forhold til sam- menspillet mellem familiepositioner og arbejdsmarkedet har betydning for mænds brug af barsel. Hvis moren i forældreparret ses som den primære omsorgsforsørger og faren som den primære økonomiske forsørger, vil moren tage relativt mere or- lov. Det afspejles fx i den nordiske forskning ved, at kvinder med længere eller lige

så lang uddannelse som deres partner, oftere deler orloven med partneren, end til- fældet er for andre par.

Selv om der er ganske omfattende studier af familien og arbejdsmarkedet samt undersøgelser om ligestilling på begge områder, er dansk forskning omhandlende opgavefordelingen i familien og barnets trivsel relativt begrænset. De fleste studier tager udgangspunkt i forældrene snarere end barnet som analyseenhed, og der er begrænset viden om betydningen af fædres barsel for børns trivsel.

Der findes dog en undersøgelse af Xxxxxxx fra 2012, der omhandlede opgaveforde- ling og familiens trivsel. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem det, at fædre har benyttet sig af fædreorloven eller har deltaget i familiens om- sorgspraksis, når barnet er i 4-5-måneders-alderen og risikoen for senere kernefa- milieopløsning, som bliver mindre, når far har deltaget i omsorgen af barnet.. Un- dersøgelse kan dog ikke sige noget om årsagssammenhænge. Endelig er der studier der viser, at mens danske fædre kun tager en lille del af den samlede barselsorlov i forhold til de øvrige nordiske lande, tilbringer danske fædre stadig mere tid sam- men med deres børn.

6.2. Effekter af at indføre øremærket barsel til mænd

Dette afsnit gennemgår effekterne af at indføre øremærket barsel til mænd i de nordiske lande. Afsnittet belyser 1) effekter på brugen af barselsorlov, 2) effekt på løn og arbejdsudbud samt på 3) holdninger til ligestilling i samfundet. Desuden belyser det effekten af den øremærkede barsel til mænd på 4) familiens trivsel samt på 5) børns trivsel.

Analysen er baseret på studier, der finder effekter på et område ved at sammenligne adfærden hos familier, der får et barn kort efter indførelsen af en øremærket barsel til mænd med adfærden hos familier, der får et barn kort før indførelsen. Man må- ler med andre ord ændringen hos familier, der har haft adgang til ordningen mod en kontrolgruppe, der ikke har haft adgang til ordningen. Metoden har den styrke, at den måler den kausale effekt af at øremærke barsel til mænd. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at effekterne måles under helt bestemte betingelser, fx i form at kvotens længde, finansieringsform og tilrettelæggelse samt konjunkturer, forhold på arbejdsmarkedet og offentlige daginstitutioner. Der er ikke fundet særskilte studier om fx betydningen af finansieringsformen eller samspillet mellem den øre- mærkede barsel til mænd og konjunkturerne. Resultaterne kan derfor give et fin- gerpeg, men ikke tages som et direkte udtryk for, hvilke effekter en eventuel øre- mærket barsel til mænd ville have i Danmark.

Generelt er litteraturen om effekter af den øremærkede barsel til mænd sparsom. Der findes kun effektstudier fra Norge og Sverige. Der er ikke fundet nogen studi- er, der handler om effekterne i andre nordiske lande.

Ad 1. Effekter på brug af barsel

Studierne viser, at øremærket barsel til mænd fik flere fædre til at tage orlov. Sve- rige introducerede i 1995 en måneds øremærket barsel til mænd og forlængede denne med en måned i 2002. I begge tilfælde betød det, at flere fædre gik på barsel og at fædre øgede antallet af dage på barsel, dog kun inden for den øremærkede del

af barslen. Sverige introducerede derudover i 2008 et skattefri bonus til forældre, som delte barslen ligeligt. Dette havde ingen effekt på brugen af barslen. Hvorvidt økonomiske incitamenter har en effekt eller ej, må formodes at afhænge af bl.a. incitamentets størrelse.

Ad 2. Effekt på løn og arbejdsudbud

Studierne kan ikke påvise en entydig sammenhæng mellem brug af barsel og for- ældres løn og arbejdsudbud efter barslen. Et enkelt studie viser, at den øremærkede barsel til mænd sænker fædres løn efter barslen, mens adskillige finder, at den in- gen effekt har på fædres løn. Ligeledes finder flere, at øremærket barsel ikke påvir- ker fædres arbejdsudbud. Studierne viser tilsvarende tvetydige resultater, når det gælder mødres løn og arbejdsudbud. Et studie viser, at øremærket barsel sænker mødres løn efter barslen, mens andre finder, at den ikke påvirker mødres løn. Hvad angår mødres arbejdsudbud, finder et studie, at mødres arbejdsudbud falder, mens et andet finder, at mødres arbejdsudbud ikke ændres. Sammenfattende konkluderes, at man på nuværende tidspunkt ikke kan udtale os med sikkerhed om sammenhæn- gen mellem mænds brug af barsel og forældrenes løn og arbejdsudbud. Det kan hænge sammen med, at strukturelle forandringer af denne type første ses længe efter de lovgivningsmæssige ændringer.

Ad 3. Holdninger til ligestilling

Dette spørgsmål behandles i et enkelt norsk studie. Studiet viser, at indførelsen af den øremærkede xxxxxx ikke efterfølgende påvirker holdningen til ligestillingen i Norge. Til gengæld har den øremærkede barsel øget støtten til offentlige politikker, der er gunstige for kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet i Norge. Xxxx præcist øges støtten til offentlige udgifter til børnepasning.

Ad 4. Familiens trivsel

Hvad angår familiens trivsel og opgavefordeling viser de svenske og norske studi- er, at indførelsen af den øremærkede barsel til mænd har en effekt på nogle områ- der, men ikke på andre. Den øremærkede barsel mindsker konflikterne i hjemmet og får fædre til at tage mere af arbejdet med vasketøjet. Til gengæld har den ingen effekt på opgavefordelingen, når det drejer sig om at lave mad eller gøre rent. Den påvirker heller ikke sandsynligheden for skilsmisse eller fertiliteten i familien (Cools m.fl., 2011). Videre påvirker den ikke antallet af sygedage hos hverken fædre eller mødre (Ekberg m.fl., 2013, Xxxxxxxx & Xxxxx, 2012, Xxxxxxxxx, 2012).

Ad 5. Børns trivsel

I forhold til børns trivsel, viser et norsk studie, at den øremærkede xxxxxx til mænd gennemsnitligt set ingen effekter har på børns kognitive evner (Cools m.fl., 2011). Resultatet varierer dog, når forfatterne kigger på forskellige undergrupper. Den øremærkede barsel til mænd har øget børnenes kognitive færdigheder i de familier, hvor faren har en høj uddannelse i forhold til moren. Modsat har øremærkningen ingen effekt på børnenes kognitive færdigheder i de familier, hvor moren har en høj uddannelse i forhold til faren, eller hvor forældrene har lige lange uddannelser. Der er ikke fundet studier, der handler om effekten på børns trivsel forstået som psykisk og fysisk velbefindende.

7. Sammenfatning

Ligesom i Danmark er forældres ret til fravær adskilt fra retten til ydelser bortset fra i Island. Gennemgangen belyser både fraværsrettigheder og retten til ydelser.

Norge har haft fædrekvote siden 1993, Sverige fik fædrekvote i 1995 og Island i 2000. Finlands fædrekvote er fra 2003.

Sammenfattende må man konkludere, at effektstudierne viser, at indførelsen af en øremærket barselsorlov til mænd øger mænds brug af barsel. Det kan på nuværen- de tidspunkt ikke med sikkerhed fastslås, hvordan brugen af barselsorlov påvirker forældrenes arbejdsudbud, ligesom effekten for familiens og børnenes trivsel kun er sparsomt belyst. En mulig forklaring på de uklare resultater kan være, at de strukturelle og kulturelle forandringer først sætter sig igennem længe efter at den nye lovgivning er trådt i kraft.

Opsummerende kan det konkluderes, at der er 1) en umiddelbar effekt af den øre- mærkede barsel til mænd, når det drejer sig om fædres brug af barsel. Der er mu- ligvis 2) en effekt på forældres løn og arbejdsudbud, men resultaterne stritter i for- skellige retninger.

Kapitlets gennemgang af de nordiske regler kan sammenfattes i følgende skema:

Norge

Sverige

Finland

Island

Danmark

Årstal for før- ste ind- førelse af fæd- rekvote (fravær med

ydelser)

1993 (4

uger).

1995 (1

pappamå- ned).

1978 (2

ugers fæd- reorlov). 2003 (2

bonusuger).

2000 (3 må-

neder).

1984 (2

uger).

Samlet fraværs- ret

Forældre- ne har ret til orlov i 12 måne- der til- sammen. Forældre- ne har derudover ret til or- lov, når der ydes forældre- penge fra folketryg- den. Hver af foræl- drene har derudover

En foræl- der har ret til 18 må- neders fravær på fuld tid, uanset om forælderen har ret til forældre- penge eller ej. Derud- over har en forælder ret til fra- vær, hvor der er ret til foræl- drepenge.

17,5 ugers orlov er øremærket moren i forbindelse med føds- len, heraf holdes mindst 30 dage før fødslen. I samme pe- riode har faren ret til fravær i 3 uger.

Faren har desuden ret

Når de nye regler er fuldt indfaset har hver af foræl- drene ret til 5 måneders barselsorlov. Derudover har forældrene en fælles ret til orlov i yderli- gere 2 måne- der, som de selv bestem- mer fordelin- gen af.

Xxxxx har ret til fravær fire uger før fødslen og 14 uger efter. Xxxxx har ret til 2 ugers fravær inden for de første 14 uger efter fødslen.

Herefter har hver af for- ældrene ret til 32 ugers fravær.

ret til or- lov i indtil 12 måne- der. Hver af foræl- drene har i tillæg hertil ret til orlov i indtil 12 måneder efter hver fødsel.

til 6 ugers orlov og derudover har foræl- drene ret til 6 måneders forældreor- lov tilsam- men.

Endelig har forældrene ret til en periode med ubetalt for- ældreorlov

inden barnet fylder 3 år.

Fædre- kvote i dag (fravær med ydelser)

14 uger

(2013).

2 pap- pamåneder (2002).

Herudover 10 dage i forbindelse med føds- len.

9 uger for-

delt på 3 uger i for- bindelse med fødslen og 6 ugers yderligere

orlov (2013).

5 måneder (når fuldt indfaset i 2016).

2 uger

(2013).

Fars andel af samlet

orlov

27,5 pct.

(2012).

23,7 pct.

(2011).

9 pct. af forældre- pengene

(2012).

34,5 pct.

(2011).

7,5 pct. af dagpenge- ugerne

(2010).

Ret til ydelser

Tilsam- men:

Fuld dæk- ning i 49 uger eller 80 pct. dækning i 59 uger.

Øremær- ket:

14 uger til hver – resten er fælles.

Tilsam- men: Forældre- penge i 480 dage.

Øremær- ket:

60 dage til hver.

Tilsammen: 263 hverda-

ge (ca. 44 uger).

80 pct. af gennemsnits- lønnen i den seneste 12 måneders periode, dog højest ISK

350.000 pr. måned. (2013)

Xxxxxxx har ret til barselsdag- penge i 4 uger før fødslen og 14 uger efter. Fade- ren har ret til barsels- dagpenge i 2 uger inden for de første 14 uger.

Herefter har forældrene 32 ugers

barselsdag-

penge til deling.

Kapitel 5: Mulige økonomiske konsekvenser

1. Indledning

Formålet med dette kapitel er at afdække de mulige økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden. De øko- nomiske konsekvenser for samfundet, familierne, erhvervslivet og de offentlige finanser afhænger i betydeligt omfang af, hvor kraftigt og hvor hurtigt en adfærds- ændring hos fædre og mødre slår i gennem. Formålet med en øremærkning er at styrke børns adgang til både mor og far, styrke kvinders tilknytning til arbejdsmar- kedet og potentielt reducere forskellen i livsindkomst mellem kønnene.

Derfor skal udvalget:

• Analysere de potentielle konsekvenser for private og offentlige arbejdsgiveres økonomi og de offentlige finanser ved ændringer i familiernes orlovsmønstre.

De økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af retten til barselsdagpenge er forbundet med betydelig usikkerhed, fordi de afhænger af adfærdsvirkningerne forbundet med øremærkningen.

Det skønnes at ca. 75 procent af kvinder på barselsorlov i større eller mindre om- fang vil blive berørt af en øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge til fædre (hvoraf de 2 uger allerede er øremærket via fædreorloven). Ved fuldt gennemslag på mænds barselsafholdelse skønnes det, at mænds andel af den samlede barselsaf- holdelse kan øges med 15 procentpoint til i alt knap 25 procent. Fuldt gennemslag betyder, at alle fædre der er berettigede til barselsdagpenge vil holde samtlige 12 uger, hvis familien udnytter de fulde rettigheder til barselsdagpenge. Det er således den øvre grænse for en mulig adfærdsændring.

En øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge skønnes højest (dvs. ved fuldt gennemslag) at indebære en svækkelse af den offentlige saldo på i størrelsesorde- nen 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet, og en reduktion af det effektive arbejdsudbud med i størrelsesordenen 1.000 fuldtidspersoner. Ved mindre ændringer i mænds barselsafholdelse kan en øremærkning samlet set indebære en forbedring af den offentlige saldo, og en forøgelse af det effektive arbejdsudbud.

Afhængigt af adfærdsvirkningerne kan den samlede barselsafholdelse i den private sektor både falde og stige. Ved fuldt gennemslag kan en øremærkning øge den barsel, der afholdes af personer beskæftiget i den private sektor med op til omkring 10 procent svarende til, at det effektive arbejdsudbud blandt beskæftigede i den private sektor reduceres med op til 2.600 helårspersoner. Øget barselsafholdelse i den private sektor vil være forbundet med en samlet erhvervsbelastning som følge af omkostninger ved øget fravær og udgifter til løn under barsel i henhold til over- enskomstaftaler mv. En øremærkning kan samtidig reducere den samlede barsels-

afholdelse blandt personer beskæftiget i den offentlige sektor med i størrelsesorde- nen 10-15 procent, svarende til en positiv arbejdsudbudseffekt blandt beskæftigede i den offentlige sektor på i størrelsesorden 1.600 helårspersoner.

2. Erfaringer med øremærket barsel

Der findes en række erfaringer med øremærkning af en del af retten til barselsdag- penge i de nordiske lande, jf. kapitel 4. De nordiske erfaringer viser, at mange fæd- re benytter sig af den barsel der er øremærket til dem. En øremærkning kan således lede til en betydelig adfærdsændring.

Fælles for de nordiske erfaringer er dog, at effekterne vanskeligt kan overføres kvantitativt til en øremærkning af en del af barseldagpengene i forældreorlovsperi- oden i Danmark. Det skyldes blandt andet, at:

• den samlede barselsperiode i nogle tilfælde er blevet udvidet samtidig med en øremærkning (fx i Norge, Sverige og Island).

• kompensationsgraden fra det offentlige i de andre nordiske lande typisk er noget højere end satsen for barselsdagpenge i Danmark.

• der i højere grad i Danmark end i de øvrige nordiske lande er forhandlet yder-

ligere rettigheder til løn under xxxxxx gennem overenskomsterne.

De få danske erfaringer med øremærket barsel til mænd viser tilsvarende, at en øremærkning af orloven gør, at flere fædre tager orlov i den øremærkede tid43. Stu- dierne begrænser sig dog til den to ugers øremærkning til fædre der gjaldt fra 1998 til 2002.

I lyset af, at der ikke findes et sikkert evidensgrundlag for størrelsen af adfærds- virkningen af en øremærkning, skitseres i det følgende de afledte økonomiske kon- sekvenser af en række mulige adfærdsmæssige scenarier ved en øremærkning af en del af retten til barseldagpenge.

3. Mulige samfundsøkonomiske konsekvenser

De offentlige udgifter til dagpenge i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption mv. udgjorde i 2010 10,9 mia. kr. (2013-pl.) og der blev afholdt ca. 3,0 mio. dag- pengeuger, svarende til ca. 58.300 årsværk44. Heraf afholdt mænd 7,5 procent af dagpengeugerne. De følgende forudsætninger tager udgangspunkt i børn født i 2010, uanset om barslen er afholdt i 2010 eller 2011.

I det følgende skønnes der over de økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser af at øremærke i alt 12 uger af retten til barselsdagpenge (hvoraf de 2 uger allerede er øremærket via fædreorloven) ved forskellige ændringer af fædres bar- selsafholdelse. Beregningerne omfatter familier, hvor begge parter skønnes beretti- gede til barselsdagpenge og hvor forældrene bor sammen. Det er nødvendigt at

43 SFI: Øremærkning af barsel til fædre – et litteraturstudie, 2013.

44 Statistiske Efterretninger, Danmarks Statistik: Dagpenge ved graviditet, fødsel og adopti- on 2011.

foretage en række beregningstekniske valg, for at skønne over virkningerne. Disse fremgår af bilag K.

For fædre, der i dag afholder under 12 ugers barsel og er berettigede til barselsdag- penge, øges afholdelsen af barsel med et givent antal uger oven i den barsel, de afholder i forvejen, dog maksimalt til 12 uger i alt, og således at familiens samlede barsel ikke overstiger barselsfraværet før en øremærkning. De forskellige grader af gennemslag afspejler:

• Ingen ændring i mænds barselsfravær

• Mænd tager op til 3 uger ekstra barsel

• Mænd tager op til 6 uger ekstra barsel

• Mænd tager op til 9 uger ekstra barsel

• Mænd tager den fulde øremærkede periode

En øremærkning af i alt 12 ugers orlov med barselsdagpenge (hvoraf de 2 uger allerede er øremærket via fædreorloven) vil reducere kvinders mulige periode med fulde barselsdagpenge med 10 uger i forældreorlovsperioden. Med de angivne be- regningstekniske forudsætninger bliver ca. 75 procent af kvinderne berørt af øre- mærkningen. Forudsætningerne betyder, at en øremærkning fører til kortere bar- selsperiode for kvinder uafhængigt af om mændene benytter den øremærkede ret- tighed, jf. figur 1. Ved fuldt gennemslag øges mænds barselsafholdelse med om- kring 15 procentpoint til i alt knap 25 procent af den samlede barsel.

Fordelingen af den samlede afholdte orlov med fulde barseldagpenge mellem mænd og kvinder ændrer også på fordelingen af afholdt barselsorlov mellem den private og den offentlige sektor, da en større andel af mænd end kvinder i den fø- dedygtige alder er beskæftiget i den private sektor, jf. figur 2.

Figur 1

Samlet barsel fordelt på køn ved ændret adfærd

Figur 2

Ændring i barselsafholdelse fordelt på sektorer ved ændret adfærd

Pct.

120

Pct.

120

Pct.

120

Pct.

120

100 100 100 100

60 60 60 60

40 40 40 40

0 0 0 0

Før 0 uger 3 uger 6 uger 9 uger Fuldt Før 0 uger 3 uger 6 uger 9 uger Fuldt

øremærkning gennemslag

Kvinder

Mænd

Før øremærkning

øremærkning

Fra privat sektor mv. Fra indkomstoverførsler

gennemslag

Fra offentlig sektor Før øremærkning

Anm.: Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af- holder i dag, op til 12 uger i alt.

Kilde: Egne beregninger

De økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af barselsdagpengene afhæn- ger i betydeligt omfang af, hvor kraftigt og hvor hurtigt en adfærdsændring hos

fædrene vil slå igennem. Ved fuldt gennemslag skønnes det, at virkningen på de offentlige udgifter til forsørgelsesydelser er omtrent neutral efter indkomstskat og tilbageløb via afgiftssystemet, jf. tabel 1. Ved en mindre adfærdsændring blandt fædre kan en øremærkning være forbundet med offentlige mindreudgifter til ind- komstoverførsler.

Tabel 1

Virkning på den offentlige saldo ved ændret adfærd

0 uger

3 uger

6 uger

Fuldt 9 uger gennemslag

Offentlige merudgifter, mio. kr. efter skat og tilbageløb, 2013-pl.

Indkomstoverførsler til kvinder Indkomstoverførsler til mænd

I alt

-700

200

-500

-700

400

-300

-700

600

-100

-700

700

Anm.: Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af- holder i dag, op til 12 uger i alt.

Afvigelser i summerne skyldes afrunding.

Kilde: Egne beregninger

Foruden virkningen på udgifterne til forsørgelsesydelser vil ændret barselsafholdel- se også have en afledt virkning på den præsterede arbejdstid og dermed det effekti- ve arbejdsudbud. En øremærkning vil øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og samtidig reducere mænds deltagelse i det omfang adfærdsændringerne slår igennem. Det skønnes med betydelig usikkerhed at øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge ved fuldt gennemslag på mænds barselsafholdelse kan indebære en reduktion af arbejdsudbuddet på op til 1.000 fuldtidspersoner, jf. tabel 2. Ved mindre ændringer i mænds barselsafholdelse kan en øremærkning omvendt samlet set indebære en forøgelse af det effektive arbejdsudbud.

Tabel 2

Effektiv arbejdsudbudseffekt ved ændret adfærd

0 uger

3 uger

6 uger

Fuldt 9 uger gennemslag

Fuldtidspersoner

Xxxxxxx Xxxx

I alt

4.900

-2.000

2.900

4.900

-3.700

1.200

4.900

-5.100

-200

4.900

-5.900

-1.000

Anm.: Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af- holder i dag, op til 12 uger i alt.

Kilde: Egne beregninger

Det lavere arbejdsudbud ved fuldt gennemslag opstår fordi kvinder, såvel overord- net set som i den fødedygtige alder, i gennemsnit har en lavere præsteret arbejdstid end mænd, hvilket reducerer det effektive arbejdsudbud.

Det er lagt til grund for skønnet for det effektive arbejdsudbud, at omfanget af for- længet forældreorlov udover de samlede 52 uger med barselsdagpenge er uændret i forhold til i dag. Øremærkningen har alene betydning for varigheden af den perio- de, hvor der kan udbetales barselsdagpenge til hver af forældrene eller forældrenes respektive arbejdsgivere. Øremærkningen er således uden betydning for forældre- nes samlede ret til fravær før og efter barnets fødsel.

I det omfang at en øremærkning fører til, at kvinder i øget omfang tager forældre- orlov uden dagpenge i stedet for, at mænd tager orlov i den øremærkede periode, vil arbejdsudbudseffekten være lavere i scenarierne med en mindre adfærdsæn- dring blandt fædre.

Den samlede virkning på den offentlige saldo af en øremærkning af en del af retten til barselsdagpenge afspejler ændringer i nettoudgifterne til barselsdagpenge og øvrige indkomstoverførsler efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet samt ændre- de skatteindtægter ved ændret arbejdsudbud. Det skønnes med betydeligt usikker- hed, at en øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge vil indebære en svækkel- se af den offentlige saldo på op til 200 mio. kr. ved et fuldt gennemslag, jf. tabel 3. Ved en mindre adfærdsændring blandt fædre kan en øremærkning samlet set inde- bære en forbedring af den offentlige saldo.

Tabel 3 Samlet virkning på den offentlige saldo ved ændret	adfærd
0 uger	3 uger	6 uger	9 uger	Fuldt gennemslag
Offentlige merudgifter, mio. kr. efter skat og tilbageløb, 2013-pl.
I alt -1.500	-1.000	-500	-100	200

Anm.: Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af- holder i dag, op til 12 uger i alt. Den samlede virkning på den offentlige saldo inkluderer både effekten af forskelle i arbejdstid og løn mellem mænd og kvinder i den fødedygtige alder.

Kilde: Egne beregninger

4. Mulige konsekvenser for erhvervslivet

Barselsfraværet indenfor den private og offentlige sektor vil ændre sig ved øre- mærkning af en del af retten til barselsdagpenge. En øremærkning af en del af ret- ten til barselsdagpenge kan øge det samlede barselsfravær blandt beskæftigede i den private sektor generelt og mandsdominerede erhverv specifikt. Det skyldes, at kvinder er overrepræsenterede blandt beskæftigede i den offentlige sektor og mænd er overrepræsenterede blandt beskæftigede i den private sektor.

Konsekvenserne for den samlede barselsafholdelse blandt beskæftigede personer i den private sektor afhænger i høj grad af, hvor kraftigt adfærdsændringerne hos fædre slår igennem, jf. figur 3. Afhængigt af gennemslaget kan den samlede bar- selsafholdelse i den private sektor både falde og stige. Ved fuldt gennemslag stiger den samlede barselsafholdelse blandt personer beskæftiget i den private sektor med op til 10 procent. En øremærkning skønnes derimod entydigt at reducere den bar-

sel, der afholdes af beskæftigede personer i den offentlige sektor med i størrelses- ordenen 10-15 procent, jf. figur 4.

Figur 3

Barselsafholdelse blandt personer beskæftiget i den private sektor ved ændret adfærd

Figur 4

Barselsafholdelse blandt personer beskæftiget i den offentlige sektor ved ændret adfærd

Pct.

120

Pct.

120

Pct.

120

Pct.

120

100 100 100 100

80 80 80 80

60 60 60 60

40 40 40 40

20 20 20 20

0 0 0 0

Før 0 uger 3 uger 6 uger 9 uger Fuldt Før 0 uger 3 uger 6 uger 9 uger Fuldt

øremærkning gennemslag øremærkning gennemslag

Kvinder

Mænd

Før øremærkning

Kvinder

Mænd

Før øremærkning

Anm.:Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af- holder i dag, op til 12 uger i alt.

Kilde: Egne beregninger

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at det effektive arbejdsudbud blandt be- skæftigede i den private sektor reduceres med op til 2.600 helårspersoner ved fuldt gennemslag, jf. tabel 4. Er adfærdsændringen for fædre begrænset skønnes det derimod, at det effektive arbejdsudbud øges blandt beskæftigede i den private sek- tor. Effekterne afspejler, at der er flere mænd end kvinder beskæftiget i den private sektor, og at det reducerede arbejdsudbud blandt mænd overstiger det øgede ar- bejdsudbud blandt kvinder ansat i den private sektor, hvis der kommer store ad- færdsændringer blandt fædre.

Det skønnes, at en øremærkning indebærer en positiv arbejdsudbudseffekt blandt beskæftigede i den offentlige sektor på i størrelsesorden 1.600 helårspersoner ved fuldt gennemslag.

	0 uger	3 uger	6 uger	9 uger	Fuldt gennemslag
Effektivt arbejdsudbud, helårspersoner
Beskæftigede i den private sektor	2.800	1.000	-600	-1.900	-2.600
- heraf kvinder	2.800	2.800	2.800	2.800	2.800
- heraf mænd	0	-1.800	-3.300	-4.700	-5.400

Beskæftigede i den offentlige sektor	2.200	1.900	1.800	1.700	1.600
- heraf kvinder	2.200	2.200	2.200	2.200	2.200
- heraf mænd	0	-200	-400	-500	-500

I alt	4.900	2.900	1.200	-200	-1.000

Tabel 4

Effektiv arbejdsudbudseffekt ved ændret adfærd fordelt på sektorer

Anm.: Scenarierne angiver hvor mange uger fædres barselfravær med dagpenge øges oven i den barsel fædrene af- holder i dag, op til 12 uger i alt.

Afvigelser i summer skyldes afrunding.

Kilde: Egne beregninger

Afholdelse af barsel (med eller uden løn) vil ligesom andet fravær (sygdom mv.) være forbundet med omkostninger for virksomhederne. Overordnet set kan ar- bejdsgiveren dække den reducerede arbejdskraft som følge af medarbejderens fra- vær ved at 1) ansætte erstattende arbejdskraft, 2) trække på den øvrige eksisterende arbejdskraft, eller 3) reducere produktionen. I hvert enkelt tilfælde må valget for- modes at afhænge af hvilken løsning der er mest økonomisk rentabel, men den umiddelbare virkning vil være en forøgelse af omkostningerne for virksomhederne.

Ud over de omkostninger der er forbundet med medarbejderens fravær har såvel private som offentlige arbejdsgiverne umiddelbare udgifter til løn under barsel som følge af overenskomstaftaler eller funktionærloven. Der er ved lov indført en cen- tral barselsudligningsordning (xxxxxx.xx) for det private arbejdsmarked, jf. boks 1. Refusioner fra barselsudligningsordninger kan ikke nødvendigvis dække den enkel- te arbejdsgivers fulde udgifter, ligesom ordningerne ikke reducerer udgifterne for arbejdsgiverne samlet set.

Boks 1

Barselsudligning for arbejdsgivere

Der er ved lov indført en central barselsudligningsordning (xxxxxx.xx) for det private arbejdsmarked. Alle private arbejdsgivere bidrager til den centrale udligningsordning eller en godkendt decentral barselsordning. Udlignings- ordningerne skal sikre udligning mellem arbejdsgivere, der har mange medarbejdere på barselsorlov og andre ar- bejdsgivere på det private arbejdsmarked. Barselsudligningsordningen under xxxxxx.xx giver arbejdsgiveren mu- lighed for at få refusion på ca. 162 kr. pr. time i 31 uger. Det årlige bidrag pr. fuldtidsansat lønmodtager udgør 750 kr.

Det afhænger af de aftalte rettigheder omkring barsel, lønvilkår mv. i den enkelte overenskomst, hvordan konsekvenserne af en øremærkning af en del af retten til

barselsdagpenge umiddelbart vil påvirke den enkelte arbejdsgiver. Øget barselsaf- holdelse i den private sektor vil være forbundet med en samlet erhvervsbelastning som følge af omkostninger ved øget fravær og udgifter til løn under barsel i hen- hold til overenskomstaftaler mv. For erhvervsbelastningen af barselsorlov er det muligt, at det ikke nødvendigvis er den part, der formelt set belastes, der bærer omkostningen i sidste ende.

5. Eksempler på konsekvenser for husholdningerne

Der er en sammenhæng mellem familiernes fordeling af barselsfravær og den over- enskomstsikrede ret til løn under barsel for moderen og faderen, jf. kapitel 3. De økonomiske konsekvenser for den enkelte husholdning af en øremærkning vil derfor blandt andet afhænge af, hvilke rettigheder forældrene har for løn under barsel.

Den hidtidige orlovsafholdelse viser, at en betydelig andel af kvinderne som lov- givning og overenskomster er i dag tager orlov udover den periode, hvor de er sik- ret løn. Samtidig benytter mange mænd på offentlige overenskomster en stor del af den periode, de er sikret løn under barsel, jf. kapitel 3. Mænd omfattet af LO/DA- overenskomster benytter i lidt mindre grad den periode, de er sikret løn under bar- sel. Det kan blandt andet skyldes, at der er i overenskomsterne er et loft over den mulige løn i forældreorlovsperioden, der gør det mindre økonomisk attraktivt for nogle fædre at tage yderligere orlov. Mange overenskomster indeholder ligeledes en bestemmelse om karensperiode (krav om anciennitet på arbejdspladsen) på mel- lem 3 og 9 måneder, førend man er berettiget til løn under barselsorlov.

De offentlige overenskomster og LO/DA-overenskomsterne er relativt standardise- rede og dækker en stor del af arbejdsmarkedet. I det følgende gives der derfor fire eksempler på familier omfattet af disse overenskomster. Den resterende del af ar- bejdsmarkedet har enten aftalt vilkårene for løn mv. under barsel decentralt eller i andre overenskomster – eller er kun dækket af funktionærlovens bestemmelser.

Her vil det afhænge af den enkelte families aftalte barselsrettigheder hvilke mulige økonomiske konsekvenser en øremærkning vil have. Er forældrene ikke dækket af en overenskomst gælder funktionærlovens bestemmelser om løn under barsel, lige- som arbejdsgiveren skal bidrage til en barselsudligningsordning.

I det følgende illustreres de økonomiske konsekvenser for fire eksempler på famili- er ved øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge, under de eksisterende over- enskomster:

• Familie hvor begge er privatansatte på LO/DA-overenskomst

• Familie hvor begge er offentligt ansatte på samme overenskomst

• Familie hvor moderen er offentligt ansat og faderen er privatansat på LO/DA- overenskomst

• Familie hvor begge er privatansatte uden overenskomst

Eksemplerne er ikke nødvendigvis repræsentative for de pågældende medarbejder- grupper, men illustrerer, hvordan en øremærkning kan påvirke husholdningernes økonomi givet de eksisterende overenskomster. Ændrer overenskomsternes vilkår for løn under barsel sig vil de økonomiske konsekvenser være anderledes. Kun en del af arbejdsmarkedet er dækket af de pågældende overenskomster, og for famili-

er, der er omfattet af andre vilkår, har en anden indkomst, eller orlovsfordeling vil konsekvenserne ligeledes være anderledes.

De økonomiske konsekvenser for den enkelte familie vil i høj grad afhænge af lønspredningen mellem de to forældre. For at illustrere dette tages der udgangs- punkt i forskellige lønspredninger. Lønspredningen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet er en dynamisk størrelse, og en øremærkning af en del af retten til barselsdagpenge kan – såvel direkte som indirekte – påvirke indkomstforskellene.

(a) 5.1 Mulige økonomiske konsekvenser for en familie på LO/DA- overenskomst

For de store LO/DA-overenskomster gælder det aktuelt, at forældre, der er omfattet af samme overenskomst, er sikret 31 ugers sammenlagt orlov (inkl. graviditetsor- lov) med fuld eller delvis løn, jf. også gennemgangen i kapitel 2. Xxxxxxx har ret til 4+14 ugers orlov med fuld løn og 4 ugers orlov med løn op til et lønloft på 124- 140 kr. pr. time. Faderen har ret til 2 ugers orlov med fuld løn og 4 uger med løn op til lønloftet. Herudover har familien ret til 3 ugers orlov til deling med løn op til lønloftet.

For at vise de økonomiske konsekvenser tages der udgangspunkt i en familie på LO/DA-overenskomst, hvor moderen før en øremærkning tager 50 ugers orlov med barselsdagpenge (heraf 25 uger med fuld eller delvis løn), og faderen tager 2 ugers xxxxx med fuld løn. Dette afspejler den hyppigste barselsfordeling blandt målgrup- pen.

Med den eksisterende overenskomst kan familier, hvor kvinden tjener mindre end manden, opleve en indkomstnedgang ved en øremærkning, jf. tabel 5. Det relativt store fald skal særligt ses i sammenhæng med, at det er forbundet med en mindre indkomstnedgang, at kvinden holder en stor del af barslen, fordi forskellen mellem barselsdagpenge og kvindens lønindkomst i disse tilfælde er mere begrænset. I det tilfælde hvor moderen og faderen tjener lige meget, ses en indkomstfremgang. Det skyldes, at faderen før øremærkningen har en uudnyttet ret til 4 ugers løn op til et lønloft under forældreorloven, mens moderen før øremærkningen modtager bar- selsdagpenge, som er lavere end lønloftet i denne periode.

Tabel 5

Familie på LO/DA-overenskomst. Ændring i husstandens årsindkomst efter skat.

Adfærdsændring for faderen. Ekstra barsel udover 2 uger initialt

Fuldt 0 uger 3 uger 6 uger 9 uger gennemslag

Moderens løn i procent af faderens

70 1.300 -1.200 -4.800 -8.800 -10.100

80 3.700 2.000 -900 -4.200 -5.300

90 6.000 4.800 2.500 -100 -1.100

100 7.900 7.400 5.700 3.300 2.500

110 9.700 9.700 8.400 6.600 6.000

Anm.: I alle eksempler tages der udgangspunkt i en samlet husstandsindkomst på 660.000 kr. før skat. I beregnin- gerne før øremærkning forudsættes det at moderen tager 50 ugers orlov og faderen tager 2 ugers orlov.

Der er forudsat et lønloft på 140 kr. pr. time. Lønloftet kan variere afhængigt af overenskomst. Beregnin- gerne er inkl. egenbetaling af daginstitution og ekskl. pension.

(b) 5.2 Mulige økonomiske konsekvenser for en familie på offentlig over- enskomst

På det offentlige overenskomstområde gælder det som hovedregel, at forældre, der er omfattet af samme overenskomst, er berettiget til mellem 40 og 42 ugers sam- menlagt orlov (inkl. graviditetsorlov) med fuld løn, hvoraf 2+6 uger tilfalder fade- ren og 6 uger er til deling mellem forældrene. Er forældrene omfattet af forskellige offentlige overenskomster kan begge forældre tage 6+6 ugers forældreorlov med fuld løn.

En familie, hvor moderen og faderen er offentligt ansat på samme ansættelsesom- råde og overenskomst, kan med de eksisterende rettigheder tilrettelægge det samle- de barselsfravær efter en øremærkning så indkomsten er upåvirket ift. en situation uden øremærkning, jf. tabel 6. Det skyldes, at den øremærkede periode fuldt dæk- kes af overenskomstens ret til 6 ugers forældreorlov med fuld løn til faderen og 6 ugers forældreorlov med fuld løn til deling. Ved en øremærkning kan faderen såle- des opretholde sin løn i hele den øremærkede periode, mens moderen ved at vende tidligere tilbage til arbejdsmarkedet også opretholder sin indkomst.

Tabel 6

Familie på offentlig overenskomst (samme offentlige sektor). Ændring i husstandens årsindkomst efter skat.

Adfærdsændring for faderen. Ekstra barsel udover 8 uger initialt

Fuldt

0 uger 3 uger gennemslag

Moderens løn i procent af faderens

70 500 100 0

80 1.500 400 0

90 2.400 600 0

100 3.200 800 0

110 3.900 2.100 1.400

Anm.: I alle eksempler tages der udgangspunkt i en samlet husstandsindkomst på 660.000 kr. før skat. I beregnin- gerne før øremærkning forudsættes det at moderen tager 44 ugers orlov og faderen tager 8 ugers orlov. Be- regningerne inkl. egenbetaling af daginstitution og ekskl. pension.

(c)

(d) En familie hvor forældrene er offentligt ansatte på hvert sit ansættel- sesområde er bedre stillet økonomisk ved barsel end forældre på samme offentlige overenskomst – og vil ligeledes kunne tilrettelægge det samlede barselsfravær efter en øremærkning så indkomsten er upåvirket i forhold til en situation uden øremærkning.

(e) 5.3 Mulige økonomiske konsekvenser for en familie hvor moderen er offentligt ansat og faderen er privatansat

En familie hvor forældrene er ansat på hver sin overenskomst kan udnytte de dele- lige perioder i begge overenskomster (6 uger med fuld løn i det offentlige og 3 uger med lønloft på LO/DA-overenskomster). I det følgende tages der udgangspunkt i en familie, hvor faderen er privatansat på en LO/DA-overenskomst, og moderen er offentlig ansat, samt hvor faderen før en øremærkning tager 2 ugers orlov, mens moderen tager 50 ugers orlov. De økonomiske konsekvenser i det angivne eksem- pel kan omtrent sammenlignes med konsekvenserne for familier hvor begge foræl- dre er ansat på LO/DA-overenskomster, men muligheden for at udnytte begge overenskomster fuldt ud gør en eventuel indkomstnedgang mindre, jf. tabel 7.

Tabel 7

Familie på offentlig og privat overenskomst. Ændring i husstandens årsindkomst efter skat.

Adfærdsændring for faderen. Ekstra barsel udover 2 uger initialt

Fuldt 0 uger 3 uger 6 uger 9 uger gennemslag

Moderens løn i procent af faderens

70 1.300 -1.200 -3.700 -7.100 -8.400

80 3.700 2.000 200 -2.500 -3.500

90 6.000 4.800 3.700 1.700 700

100 7.900 7.400 6.900 5.100 4.300

110 9.700 9.700 9.600 8.300 7.700

Der er forudsat et lønloft på 140 kr. pr. time. Lønloftet kan variere afhængigt af overenskomst. Beregnin- gerne inkl. egenbetaling af daginstitution og ekskl. pension.

(f) 5.4 Mulige økonomiske konsekvenser for en familie uden overens- komster

De økonomiske konsekvenser for en familie hvor begge forældre er privatansatte uden overenskomst vil afhænge af hvilke individuelle aftaler der er indgået mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Funktionærloven giver ret til halv løn i fire uger før fødsel og 14 uger efter fødsel til moderen, men ingen rettigheder til løn under bar- sel for faderen. Da alle arbejdsgivere skal bidrage til en barselsudligningsordning vil det være muligt for arbejdsgiveren at få refusion for løn under barsel fra bar- xxx.xx. Den maksimale timeløn (inkl. ferietillæg) der kan refunderes udgør ca. 162 kr. i 31 uger.

For at vise de økonomiske konsekvenser tages der udgangspunkt i en familie uden overenskomst, hvor moderen før en øremærkning tager 50 ugers orlov, og faderen tager 2 ugers orlov. Familiens arbejdsgivere udbetaler løn op til refusionen fra bar- xxx.xx. De økonomiske konsekvenser er angivet, jf. tabel 8. Er der indgået yderlige- re aftaler om løn under barsel mellem arbejdsgiver og lønmodtager vil en eventuel indkomstnedgang blive mindre end angivet.

Tabel 8

Familie uden overenskomst. Ændring i husstandens årsindkomst efter skat.

Adfærdsændring for faderen. Ekstra barsel udover 2 uger initialt

Fuldt 0 uger 3 uger 6 uger 9 uger gennemslag

Moderens løn i procent af faderens

70 1.300 -2.800 -6.800 -10.800 -12.200

80 3.700 200 -3.300 -6.800 -8.000

90 6.000 3.100 200 -2.700 -3.700

100 7.900 5.600 3.300 900 0

110 9.700 7.900 6.100 4.200 3.600

Der er forudsat refusion fra xxxxxx.xx på maksimalt 144 kr. pr. time (ekskl. ferietillæg) i 31 uger. Beregnin- gerne er inkl. egenbetaling af daginstitution og ekskl. pension.

6. Sammenfatning

De økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af retten til barselsdagpenge er forbundet med betydelig usikkerhed, fordi de afhænger af de adfærdsvirkninger, der følger, og som er formålet med øremærkningen.

En øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge skønnes højest (dvs. ved fuldt gennemsalg) at indebære en svækkelse af den offentlige saldo på i størrelsesorde- nen 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet, og en reduktion af det effektive arbejdsudbud med op til 1.000 fuldtidspersoner. Fuldt gennemslag bety- der, at alle fædre der er berettigede til barselsdagpenge vil holde samtlige 12 uger, hvis familien udnytter de fulde rettigheder til barselsdagpenge. Det er således den øvre grænse for en mulig adfærdsændring. Ved mindre ændringer i mænds barsels- afholdelse kan en øremærkning samlet set indebære en forbedring af den offentlige saldo, og en forøgelse af det effektive arbejdsudbud.

Afhængigt af adfærdsvirkningerne kan den samlede barselsafholdelse i den private sektor både falde og stige. Ved fuldt gennemslag kan en øremærkning øge den barsel, der afholdes af personer beskæftiget i den private sektor med op til omkring 10 procent svarende til, at det effektive arbejdsudbud blandt beskæftigede i den private sektor reduceres med op til 2.600 helårspersoner. Øget barselsafholdelse i den private sektor vil være forbundet med en samlet erhvervsbelastning som følge af omkostninger ved øget fravær og udgifter til løn under barsel i henhold til over- enskomstaftaler mv. En øremærkning kan samtidig reducere den samlede barsels- afholdelse blandt personer beskæftiget i den offentlige sektor med i størrelsesorde- nen 10-15 procent, svarende til en positiv arbejdsudbudseffekt blandt beskæftigede i den offentlige sektor på i størrelsesorden 1.600 helårspersoner.

De økonomiske konsekvenser af en øremærkning vil for den enkelte familie blandt andet afhænge af forældrenes overenskomstrettigheder til løn under barsel, og hvordan husstandsindkomsten fordeler sig mellem forældrene. Kapitlet viser, at for mange privatansatte kan det, under de nuværende overenskomster, være forbundet

med en indkomstnedgang, hvis familien ønsker en uændret samlet orlovsperiode. Dette kan også være tilfældet for privatansatte på det ikke-overenskomstdækkede arbejdsmarked. En øremærkning behøver modsat ikke at være forbundet med en indkomstnedgang for familier der er dækket af overenskomster med omfattende barselsrettigheder (som fx de offentlige overenskomster). Ændrer overenskomster- nes vilkår for løn under barsel sig vil de økonomiske konsekvenser være anderle- des.

Kapitel 6: Kapitel om særlige problemstillinger i rela- tion til øremærket barsel

1. Indledning

Der knytter sig særlige problemstillinger i relation til øremærkning af en del af retten til barselsdagpenge til familier, hvor forældrene ikke bor sammen, eller kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge.

Derfor skal udvalget:

• Analysere og komme med konkrete input til, hvordan regler om øremærkning af en del af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden kan imødekomme de særlige hensyn i denne gruppe af forældre

Øremærket barsel angår i denne sammenhæng alene fordelingen af barselsdagpen- ge mellem et barns forældre i forældreorlovsperioden. Barselsdagpenge kan tildeles både lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og ledige dagpengemodtagere. Kun personer, der er registreret som forældre, er berettiget til fravær i forbindelse med et barns fødsel og til barselsdagpenge, når et beskæftigelseskrav er opfyldt.

Hvis der kun er registreret én forælder til barnet, får denne forælder ret til alle eventuelle barselsdagpenge. I disse situationer kommer øremærkning af ret til bar- selsdagpenge i forældreorlovsperioden ikke på tale.

Forældre af samme køn har samme rettigheder som andre forældre, når de er regi- streret som forældre til et barn.

Ved samlivsbrud og i tilfælde af, at forældrene ikke bor sammen, ”har barnet ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos, der ikke er bopælsforælder. Bopæls- og samværsforældre har i nogen grad forskellige beføjelser i forhold til barnet, ligesom de økonomiske omstændigheder i udgangspunktet vil være forskellige.

Reglerne for samvær og omfanget heraf følger af forældreansvarsloven. Forældre- ne til et barn kan aftale, hvilket samvær barnet skal have med den forælder, som det ikke bor sammen med. Hvis forældrene ikke kan blive enige om samværets omfang, kan de rette henvendelse til statsforvaltningen. Statsforvaltningen tager stilling til, hvilket samvær der er bedst for barnet, og afgørelsen om samværets omfang er uafhængig af forældrenes rettigheder efter barselloven.

I relation til en eventuel øremærkning i barsellovens regler er det således vigtigt at slå fast, at en øremærkning ikke vil have indflydelse på fastsættelsen af samvær.

Samværet fastsættes i medfør af forældreansvarslovens bestemmelser herom. For- ældreansvarsloven indeholder ikke bestemmelser om forældres muligheder for at holde barsels-, fædre- og forældreorlov.

Reglerne om faderskab, moderskab og samvær findes i bilag D til rapporten.

Nedenfor vil de situationer, hvor der er behov for at tage stilling til forældrenes fordeling af barselsdagpenge, blive gennemgået. De gældende regler for udbetaling af barselsdagpenge gennemgås i bilag E til rapporten.

2. Håndtering af særlige familiemæssige problemstillinger

Efter barsellovens regler har alle forældre ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, men retten til barselsdagpenge forudsætter, at man opfylder barsellovens beskæftigelseskrav enten som lønmodtager, selvstændigt erhvervsdrivende eller som ledig, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

I forbindelse med en øremærkning af en del af retten til barselsdagpenge i foræl- dreorlovsperioden, skal det besluttes, hvordan retten til barselsdagpenge skal forde- les mellem forældrene.

Der skal tages højde for en række særlige problemstillinger, der knytter sig til den enkelte families konkrete omstændigheder. Den gældende danske lovgivning og administrative praksis skaber desuden nogle udfordringer i forhold til at udnytte retten til fravær, navnlig i situationer hvor der er uenighed mellem forældrene.

Der er problemstillinger, der knytter sig til, hvordan den enkelte familie har indret- tet sig. Fx om begge forældre bor sammen med barnet, eller om forældrene lever adskilt, og om der i den forbindelse er uenighed om fx samvær med barnet.

Der er desuden problemstillinger, der knytter sig til, om begge eller kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge eller til forældrenes beskæftigelsessituation i øvrigt.

Oplysninger om statsforvaltningens behandling af bl.a. samværssager viser, at der i perioden 1. februar 2010 til 31. januar 2011 blev afsluttet ca. 14.500 sager om samvær. Ud af disse 14.500 sager blev omkring halvdelen afsluttet med en aftale mellem forældrene, og ca. en femtedel blev henlagt, eksempelvis fordi ansøgnin- gen om samvær blev trukket tilbage. Sagerne vedrørte ikke kun de helt små børn, men børn i alle aldre. Erfaringsmæssigt udgør sager med helt små børn en begræn- set del af statsforvaltningens sager. Forældre kan også indgå aftale om samvær uden at inddrage myndighederne.

Statsforvaltningens sagsbehandlingstid i samværssager kan have betydning for muligheden for at holde fædre-, barsel- og forældreorlov.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at de fleste 0-1-årige bor sammen med begge for- ældre. Dette gælder således 89 procent af både de 0-årige og de 1-årige pr. 1. janu- ar 2013.

Oplysninger fra Danmarks Statistik viser desuden, at 413 0-1 årige børn pr. 1. ja- nuar 2013 levede i en familie, hvor de voksne var ægtefæller af samme køn eller registrerede partnere.

2.1. Situationer, hvor begge forældre har barseldagpengeret

Begge forældre er hver især berettiget til fravær i en forældreorlovsperiode på 32 uger, og de har tilsammen ret til barselsdagpenge i 32 uger.

Forældrene bestemmer i princippet, hvordan barselsdagpengene under forældreor- lov skal fordeles mellem dem. Det lægges til grund, at denne fordeling er aftalt mellem forældrene, når Udbetaling Danmark modtager anmodning om udbetaling af barselsdagpenge eller om refusion af barselsdagpenge. Udbetaling Danmark skal således normalt blot kontrollere, at den samlede udbetaling af barselsdagpenge under den forældreorlov, der er knyttet til en fødsel, ikke overstiger barselsdagpen- ge for 32 uger.

En selvstændigt erhvervsdrivende kan modtage fulde barselsdagpenge, såfremt personen ikke udfører arbejde i virksomheden i en uge. Udfører personen arbejds- opgaver op til halv tid af den tidligere arbejdstid i virksomheden i en uge, udbetales halve barseldagpenge. Arbejder den selvstændigt erhvervsdrivende mere end halv tid, fx 75 procent, inden for en uge, udbetales ingen barselsdagpenge.

Uenighed mellem forældrene

Barselsbekendtgørelsens § 8 fastsætter nærmere regler for fordelingen af barsels- dagpenge ved uenighed mellem forældrene: 45

Hvis forældrene er uenige om fordeling af barselsdagpengene, skal barselsdagpen- gene først ydes

1) til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer den ene af forældrene, og

2) til den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, hvis forældrene har fælles forældremyndighed.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed og barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, kan hver af forældrene forbeholde sig ret til at modtage bar- selsdagpenge i op til halvdelen af forældreorloven.

En forælder kan ikke opnå ret til de barselsdagpenge under forældreorlov, som allerede er udbetalt til den anden forælder.

Hvis en forælder har forbeholdt sig ret til en del af barselsdagpengene, så kan den- ne ret ikke udskydes. Forbeholdet bortfalder, såfremt retten til fraværet ikke er udnyttet inden for de første 46 uger efter barnets fødsel eller modtagelse eller i umiddelbar forlængelse heraf ved forlænget orlov.

2.1.1. Begge forældre bor sammen med barnet

Konsekvenser/overvejelser ved en fremtidig øremærkning

Øremærkning af en del af retten til barselsdagpenge vil for forældre i denne gruppe alene skulle ske ved, at barselsdagpengene fordeles mellem forældrene efter en fordelingsnøgle.

45 § 8 i barselbekendtgørelsen (nr. 1109 af 26. november 2012) og barselvejledningens

afsnit 2.2.2 (vejledning nr. 9469 af 1. juli 2006).

Det kan overvejes, om der er behov for særlige regler i visse situationer, fx i det tilfælde, hvor den ene eller begge forældre er selvstændigt erhvervsdrivende.

2.1.2. Forældrene lever ikke sammen

Forældre, der ikke lever sammen, kan være enige eller uenige om, hvor barnet skal bo, og hvordan tiden sammen med barnet skal fordeles. Udgangspunktet er, at for- ældrene kan aftale sig frem. Hvis det ikke lykkes forældrene at nå til enighed, kan statsforvaltningen træffe afgørelse om samværet. Det følger af forældreansvarslo- vens § 4, at omfanget af et samvær altid skal fastsættes ud fra en konkret og indivi- duel vurdering af, hvad der er bedst for barnet.

Samværet kan fastsættes inden for en ramme, der går fra samvær af fx en halv ti- mes varighed og op til halvdelen af tiden hos hver af forældrene (deleordning). Der lægges vægt bl.a. på barnets alder og udviklingstrin, barnets dagligdag samt barnet og samværsforælderens hidtidige kontakt.

I barnets første levemåneder, det vil sige ca. de første 4-5 måneder, kan statsfor- valtningen ved uenighed fastsætte hyppige, men måske ganske kortvarige, samvær mellem barnet og samværsforælderen, fx samvær af en halv til en hel times varig- hed, sådan at der kan tages hensyn til barnets samlede pleje- og omsorgsbehov.

Samværet vil gradvist kunne optrappes i takt med barnets alder.

Hvis barnet og samværsforælderen allerede på tidspunktet for fastsættelsen af sam- været har etableret en følelsesmæssig relation, vil der i mange tilfælde kunne fast- sættes samvær med overnatning med små børn i alderen 9-12 måneder. Det er ikke muligt at fastsætte samvær, sådan at det overstiger den tid, barnet opholder sig hos bopælsforælderen.

Konsekvenser/overvejelser ved en fremtidig øremærkning

Der kan overvejes, om de eksisterende regler i barselsdagpengebekendtgørelsens § 8 skal opretholdes. Erfaringerne fra praksis viser, at bestemmelsen giver udfordrin- ger i de situationer, hvor der er uenighed om fordelingen af forældreorloven.

På tidspunktet for meddelelsen til arbejdsgiver senest 8 uger efter fødslen tages efter de gældende regler stilling til afholdelse af forældreorlov. Det kan få betyd- ning for afholdelse af orlov, hvis samlivet ophæves inden forældreorloven er af- holdt. Se også herom i kapitel 7. Det bemærkes, at forældreorlov kan afholdes frem til barnet fylder 9 år, jf. bilag F.

2.2. Situationer, hvor kun den ene forælder har barseldagpengeret

I visse tilfælde har en forælder ret til andre ydelser end barselsdagpenge.

Kontanthjælpsmodtagere har efter § 13, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, ret til fravær ved graviditet, fødsel og adoption i det omfang, de efter barsellovens bestemmelser har ret til fravær ved graviditet mv. og ville have været berettiget til barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet havde været opfyldt.

Retten til fravær medfører, at kontanthjælpsmodtagere fortsætter med at modtage kontanthjælp, men at de ikke har pligt til at tage imod et tilbud om beskæftigelse, rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre deres muligheder for at få et arbejde i barselorlovsperioden.

For moren gælder, at der er ret til fravær med kontanthjælp i mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og 32 uger umiddelbart derefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af faren efter barsellovens § 21, stk. 1.

For faren gælder, at der er ret til 2 sammenhængende uger efter fødsel, og desuden ret til 32 uger i det omfang, moren ikke har udnyttet dette efter barsellovens § 21, stk. 1.

Revalidender har efter § 55 i lov om aktiv socialpolitik ret til at bevare revalide- ringsydelsen under barselorlov.

Da retten til at bevare revalideringsydelsen er knyttet til retten til fravær - og ikke til retten til barselsdagpenge - betyder det, at revalidender under barselorlov beva- rer revalideringsydelsen i hele den periode, hvor der er ret til fravær, uafhængigt af, om den anden forælder modtager barselsdagpenge.

Det er en betingelse for udbetalingen af ydelsen, at den pågældende fortsat er under revalidering, og at revalideringen ikke afsluttes i forbindelse med barslen mv.

Personer, der modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, bevarer efter denne lovs § 74 a, stk. 5, denne ydelse i perioder med sygdom eller barsel. Det betyder, at personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til denne ydelse i forbindelse med barsel i samme perioder, som personer omfattet af barselloven er berettiget til barseldagpenge.

Personer med ledighedsydelse er ikke omfattet af rådighedspligten i den nævnte periode.

2.2.1. Begge forældre bor sammen med barnet

Når kun den ene forælder er berettiget til barselsdagpenge

Hvis kun den ene af forældrene opfylder beskæftigelseskravet for ret til barsels- dagpenge, kan denne forælder få udbetalt barseldagpenge under forældreorlov i 32 uger.

Dette gælder uafhængigt af, om den anden forælder under forældreorlov har ret til en ydelse efter en anden lov, f.eks. efter lov om aktiv socialpolitik eller efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Konsekvenser/overvejelser ved en fremtidig øremærkning

Det kan overvejes, om en begrænsning af retten til barselsdagpenge i forældreor- lovsperioden også skal gælde i de situationer, hvor kun den forælder har ret til bar- selsdagpenge, og der derfor ikke er en anden forælder at dele dagpengeretten med.

Når kun den ene forælder er omfattet af den danske lovgivning

Hvis den ene forælder er omfattet af retten til barselsdagpenge efter den danske lovgivning, mens den anden forælder er omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, er der fastsat særlige regler i barselbekendtgørelsens §§ 9 og 10.

Hvis forældrene bor sammen og er omfattet af hver sit lands lovgivning om social sikring, vil den af forældrene, som er omfattet af dansk lovgivning, som udgangs- punkt have ret til barselsdagpenge under forældreorlov i 16 uger. Dette vil f.eks. typisk være tilfældet, hvis forældrene bor i en grænseregion og arbejder i hvert sit land. Den forælder, der er omfattet af den danske lovgivning, vil dog kunne opnå ret til barselsdagpenge i op til 32 uger, hvis forældrene kan dokumentere, at den anden forælder ikke i samme periode efter det andet lands lovgivning får udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse under forældreorlov, eller får udbetalt en sådan ydelse i en kortere periode end 16 uger, jf. barselsbekendtgørelsens § 10.

2.2.2. Forældrene lever ikke sammen

Når kun den ene forælder er berettiget til barseldagpenge

Er kun bopælsforælderen barseldagpengeberettiget, kan han eller hun få barsels- dagpenge i 32 uger.

Er kun samværsforælderen dagpengeberettiget, vil han eller hun også være beretti- get til 32 ugers barselsdagpenge, hvis vedkommende opfylder kravet om, at man skal være sammen med barnet.

Konsekvenser/overvejelser ved en fremtidig øremærkning

Det kan overvejes, om der er behov for en afklaring af, om samvær, og i givet fald hvor meget samvær en barseldagpengeberettiget skal have for, at der kan udbetales barselsdagpenge.

Når kun den ene forælder er omfattet af den danske lovgivning

Hvis forældrene bor hver for sig, og den, der er omfattet af den danske lovgivning, har barnet boende, har denne ret til barselsdagpenge under forældreorlov i 32 uger, jf. barselbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Det vil f.eks. typisk være tilfældet, hvis den ene forælder bor i Danmark med barnet, og den anden forælder bor i udlandet.

Hvis forældrene bor hver for sig, og den, der er omfattet af dansk lovgivning, ikke har barnet boende hos sig, har denne ret til barselsdagpenge under forældreorlov i 16 uger, jf. barselsbekendtgørelsens § 9, stk. 2. Det vil f.eks. typisk være tilfældet, når den ene forælder bor her i landet, og den anden forælder bor i udlandet med barnet.

Konsekvenser/overvejelser ved en fremtidig øremærkning

Det kan overvejes, om en begrænsning af retten til barselsdagpenge i forældreor- lovsperioden også skal gælde i de situationer, hvor kun den forælder er omfattet af dansk lovgivning, og der derfor ikke er en anden forælder at dele dagpengeretten med.

3. Sammenfatning

Kapitel 6 belyser de situationer, hvor øremærket barsel får en særlig betydning i forhold til de gældende regler. Fx hvor forældrene ikke lever sammen, hvor der er

uenighed mellem forældrene om fordelingen af barselsdagpengene eller hvor kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge.

Kun personer, der er registreret som forældre, er berettiget til fravær i forbindelse med barns fødsel og til barselsdagpenge, når et beskæftigelseskrav er opfyldt.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at de fleste 0-1-årige bor sammen med begge for- ældre. Dette gælder således 89 procent af både de 0-årige og de 1-årige pr. 1. janu- ar 2013.

Hvis der kun er registreret én forælder til barnet, tilkommer evt. barselsdagpenge denne forælder alene. I disse tilfælde vil en øremærkning af ret til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden ikke være relevant.

Forældre af samme køn har samme rettigheder som andre forældre, når de er regi- streret som forældre til et barn.

Forældrene bestemmer i udgangspunktet, hvordan retten til barselsdagpenge under forældreorlov skal fordeles mellem dem. Hvis forældrene er uenige om fordelingen af barselsdagpengene under de 32 ugers forældreorlov, er der fastsat nærmere reg- ler i barselsdagpengebekendtgørelsens § 8, hvorefter samtlige barselsdagpenge tilfalder den forælder, hvor barnet opholder sig mest. Spørgsmålet er ikke reguleret i forældreansvarsloven.

Når kun den ene forælder er omfattet af dansk lovgivning, bliver retten til barsels- dagpenge i forældreorlovsperioden påvirket af de barselsregler, som den anden forælder er omfattet af.

Kapitlet kan sammenfattes i nedenstående skema. Oversigten medtager ikke de situationer, hvor forældrene46 bor sammen, og begge er berettigede som lønmodta- gere til barselsdagpenge. Det skyldes, at der i de situationer som udgangspunkt ikke er særlige problemstillinger.

Særlig problemstilling

Hensyn i forbindelse med øremærkning

Forældrene bor begge sammen med barnet

Kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge

Det kan overvejes, om en begrænsning af retten til barselsdagpenge i foræl- dreorlovsperioden også skal gælde i de situatio- ner, hvor kun den ene forælder har ret til bar- selsdagpenge, og der derfor ikke er en anden forælder at dele dagpen-

geretten med.

Den ene eller begge for-

Det kan overvejes, om

46 Forældre er i denne oversigt alle forældre uanset deres køn.

	ældre er selvstændigt erhvervsdrivende	der er behov for særlige regler i de situationer, hvor den ene eller begge forældre er selvstændigt erhvervsdrivende.
	Uenighed om fordeling af barselsdagpenge	Det kan overvejes, om de eksisterende regler i bar- selbekendtgørelsens § 8 er tidssvarende og til- strækkelige.
Forældrene lever ikke sammen	Xxxxxxxxx af varslet for- ældreorlov, hvis foræl- drene går fra hinanden inden orloven er afholdt	Der kan overvejes, i hvilket omfang, der ved en fremtidig øremærk- ning er behov for at revi- dere barsellovens regler om varsling af arbejdsgi- vere, så de tager højde for den situation, hvor forældre går fra hinanden efter varslingsfristens udløb, men inden orloven er afholdt. Dette gælder både i for- bindelse med ordinær afholdelse af forældreor- lov og i de situationer, hvor en del af forældre- orloven udskydes.
	Uenighed om fordeling af barselsdagpenge	Det kan overvejes, om de eksisterende regler i bar- selbekendtgørelsens § 8 er tidssvarende og til- strækkelige.
	Kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge	Det kan overvejes, om en begrænsning af retten til barselsdagpenge i foræl- dreorlovsperioden også skal gælde i de situatio- ner, hvor kun den ene forælder har ret til bar- selsdagpenge, og der derfor ikke er en anden forælder at dele dagpen- geretten med.
	Kun én forælder er om- fattet af dansk lovgivning	Det kan overvejes, om en begrænsning af retten til barselsdagpenge i foræl-

dreorlovsperioden også skal gælde i de situatio- ner, hvor kun den ene forælder er omfattet af dansk lovgivning, og der derfor ikke er en anden forælder at dele dagpen-

geretten med

Kun samværsforælderen har ret til barselsdagpen- ge

Der kan overvejes, at der er behov for en afklaring af, om og i givet fald hvor meget samvær en barseldagpengeberettiget skal have for, at der kan udbetales barselsdagpen-

ge.

Den ene eller begge for- ældre er selvstændigt erhvervsdrivende

Det kan overvejes, om der er behov for særlige regler i de situationer, hvor den ene eller begge forældre er selvstændigt

erhvervsdrivende.

Kapitel 7: Forenkling og forbedring af barsellovens regler

1. Indledning

De gældende regler med forskellige muligheder for fx udskydelse og forlængelse af fraværsperioderne samt forskellige regler for lønmodtagere og selvstændige kan gøre det svært for forældre og arbejdsgivere at få et overblik over muligheder og rettigheder. Reglerne bærer præg af, at både rettigheder fra de gamle barselsregler og fra reglerne om børnepasningsorlov er videreført, fordi det ikke var meningen, at forældre skulle miste rettigheder.

Det er derfor relevant at se på, om reglerne med fordel kan ’strømlines’ og gøres lettere at overskue. Dette vil ikke mindst være relevant i tilfælde af, at der sker øremærkning af en del af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden.

Derfor skal udvalget:

• Komme med input til, hvordan fleksibiliteten i forældreorlovsreglerne kan for- enkles, så både forældre, arbejdsgivere og Udbetaling Danmark får et bedre overblik over mulighederne i barselloven, herunder i forhold til afholdelse af fe- rie under orlov.

• Komme med input til, hvordan reglerne om forlængelse af forældreorlovsperio- den kunne forenkles for både lønmodtagere, selvstændige og ledige.

• Afdække det offentliges/Udbetaling Danmarks måde at kommunikere og vejle- de om barsel- og forældreorlov til forældre og arbejdsgivere.

Der er særligt set på mulighederne for forenklinger, afklaringer af retstilstanden og forbedringer af de gældende regler, fx vedrørende mulighederne for forlængel- se/udskydelse af forældreorlov og fleksibiliteten i reglerne.

Barselsreglernes fleksibilitet har været populær hos forældrene, men de mange muligheder gør det også svært for mange forældre at få et samlet overblik over reglerne. Samtidig har fleksibiliteten været en administrativ udfordring for både arbejdsgivere og de instanser, der har stået for udbetaling af barselsdagpengene – nu Udbetaling Danmark.

Domstolspraksis og administrativ praksis viser, at morens 4 ugers graviditetsorlov, morens 14 ugers barselsorlov og farens 2 ugers fædreorlov kun har voldt problemer i begrænset omfang. Barselsorloven i disse perioder har været kendt lige siden midten af 1980’erne.

Erfaringerne fra praksis viser, at det oftest er incitamentsstrukturerne og fleksibili- teten i forbindelse med forældreorlovsperioden, der volder de samboende familier

Document Metadata

Table of Contents

øremærket barsel

Document Metadata