Aftale om budget 2017

Ballerup Kommunes nuværende vision 2020 hedder ”Vi satser på mennesker”. Med den har Kommunalbestyrelsen besluttet tre bærende elementer for Ballerup Kom- mune:

”Vi satser på grøn puls – sund puls”

”Vi satser på kultur, der binder sammen” ”Vi satser på viden, der vil frem”

Visionen har siden vedtagelsen i 2006 været en god ramme for arbejdet i Ballerup Kommune. Men det er nu tid til at justere den, så Kommunalbestyrelsen hele tiden sikrer en klar og tydelig retning for udviklingen af Ballerup Kommune sammen med borgere og virksomheder. Med indgåelsen af denne aftale fortsættes arbejdet med at udarbejde en ny politisk vision for Ballerup Kommune 2029.

2. Budget 2017 - Budget i balance med plads til investeringer

2.01. Kommuneaftalen kort ‌

Ballerup Kommune har samlet set en robust økonomi. Det er også ambitionen fremadrettet at have en robust økonomi. Denne budgetaftale overholder den kom- munale økonomiske strategi på alle områder.

Regeringens omprioriteringsbidrag er med sommerens kommuneaftale mellem KL og regeringen afskaffet. Det er godt for det kommunale selvstyre.

KL og regeringen er i stedet blevet enige om, at kommunerne selv skal finde finan- siering til stigende udgifter på en række områder, eksempelvis sundhed, specialun- dervisning, anbringelser, flere ældre og flygtninge. Dette betyder et pres på den kommunale økonomi, men er langt bedre end omprioriteringsbidraget.

Fra 2018 og frem har KL og regeringen aftalt at indføre et moderniserings- og ef- fektiviseringsprogram svarende til et sparekrav på 9 mio. kr. årligt. Heraf beholder Ballerup Kommune ca. 4,5 mio. kr., som skal gå til moderniserings- og effektivise- ringstiltag. Hertil kommer, at Ballerup Kommune økonomisk – som mange andre kommuner – er udfordret på en række velfærdsområder. Udfordringer som skal lø- ses indenfor Ballerup Kommunes egen økonomi.

I Ballerup Kommune dækker udfordringerne bredt fra sundhedsområdet, voksen- handicap-området, øget behov for dels specialundervisning, dels anbringelser og særligt indgribende foranstaltninger, udgifter til ældre samt udgifter til Ballerup Kommunes andel af flygtninge.

Hertil kommer indførelsen af et anlægsloft, der medfører en øvre grænse for, hvor mange penge Ballerup Kommune må bruge på bygningsvedligehold, asfalt, grønne områder og byudvikling.

Den økonomiske strategi

Gennem de senere års fokus på en robust økonomi, står Ballerup Kommune i dag med en økonomi som kan håndtere de udfordringer, kommunen står overfor. Op- gaven bliver ikke let.

Med denne aftale har parterne valgt at udvise rettidig omhu, ved at tage hul på de kommende års udfordringer, da der allerede er identificeret yderligere besparelser udover det forudsatte sparekrav fra 2016, hvilket mindsker sparekravet i årene frem. Med de nuværende økonomiske udsigter skal der således findes driftsbespa- relser for 20,6 mio. kr. i 2018, stigende til 61,4 mio. kr. i 2019 og 2020

I Ballerup Kommune er der fokus på en offensiv investeringstankegang. Gennem investeringer i effektiviseringsprojekter, kan kommunen fremadrettet spare udgifter uden at serviceniveauet forringes. Eksempelvis er gadebelysningen løbende blevet udskiftet med LED-pærer.

Parterne er enige om, at en del af udfordringen er løst med denne aftale. Den re- sterende del skal løses ved, at der fortsat kører et effektiviseringsarbejde, hvor føl- gende initiativer skal være i fokus:

1. Strukturelle ændringer, fx sammenlægninger af institutioner, bedre brug af bygninger mv.

2. Organisatoriske ændringer, fx sammenlægninger af enheder og centralisering af konkrete jobfunktioner.

3. Effektiviseringer, fx procesoptimering, konkurrenceudsættelse, optimering af økonomistyringen, optimering af it-opgaven.

4. Innovation, fx gøre brug af nye teknologiske løsninger, generelt tænke nyt i for- hold til løsninger, bedre sammenhæng mellem regnskabet og budgettet, så overbudgettering undgås.

5. Revurdering af serviceniveauer og opgavebortfald.

Budget 2017 er således baseret på og overholder Økonomiudvalgets flerårige øko- nomiske strategi, der fokuserer på fem målsætninger:

1. Servicerammen, som udgør rammen for, hvor meget kommunen kan anvende til driftsudgifter (til bl.a. administration og driften af daginstitutioner, folkesko- ler, arbejdet med udsatte børn og voksenhandicappede samt ældre mv.) skal ligge på niveau med KL's udmeldte ramme for 2017.

2. Kommunens investeringer (i bl.a. veje, bygninger, belysning mv.) skal ligge på niveau med KL's udmeldte ramme for investeringer i 2017.

3. Over en fireårig periode skal kommunens indtægter fratrukket driftsudgifter, gi- ve et overskud på min. 170 mio. kr. i gennemsnit, da overskuddet bl.a. skal kunne finansiere investeringer og gæld.

4. Den likvide beholdning skal i 2017 og 2018 være på min. 100 mio. kr. fratruk- ket særlige reservationer. Fra 2019 og frem skal beholdningen være min. 150 mio. kr. fratrukket særlige reservationer.

5. Gælden skal nedbringes. Størrelsen heraf aftales i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse, dog skal den samlede nettogæld reduceres med min. 50 mio. kr. over valgperioden 2014-2017.

Indenfor rammerne af den økonomiske strategi er der i aftalen for 2017 skabt mu- lighed for investeringer, som kan reducere kommunens udgifter varigt og bidrage til at skabe balance i budgettet.

Der er fortsat behov for stram styring af budgettet både politisk og administrativt. Det betyder, at nye eller øgede udgifter kompenseres af modgående besparelser under hensyntagen til pejlemærkerne i den økonomiske strategi. Endelig er parter- ne enige om, at budgettet for 2017 baseres på uændret:

• Udskrivningsprocent på 25,5

• Grundskyldspromille på 28,89

2.02. Aktiv tilgang til udvikling af boliger, befolkningssammensæt- ningen og væksten i Ballerup Kommune ‌

Parterne er enige om, at Ballerup Kommune skal anlægge en meget aktiv tilgang til at realisere de muligheder og de behov, der opstår i løbet af 2017.

Det er helt afgørende for Ballerup Kommunes vækst og udvikling de kommende år, at Ballerup Kommune deltager og bidrager aktivt og opsøgende i forhold til den fremtidige bolig- og byudvikling, som skal sikre befolkningstilvækst og nye arbejds- pladser. Det kræver investeringer og den nødvendige risikovillighed fra Kommunal- bestyrelsens side. Det er derfor, parterne ønsker os en robust økonomi, så kommu- nen kan foretage de investeringer i fx opkøb af ejendomme, grunde osv. som måtte opstå.

Ballerup Kommune skal ligeledes offensivt og aktivt opsøge private investorer, der vil investere i vores byområder, og være investorerne behjælpelige og imødekom- mende, således at kommunen medvirker til at skabe den udvikling, der på sigt skal sikre, at Ballerup er en kommune i vækst.

Parterne er derfor med denne aftale indstillet på at gøre, hvad der er muligt for at tilvejebringe de ressourcer, der skal til for at fremme vækst og udvikling i kommu- nen. Det drejer sig midler til infrastruktur, grundkapital, byggemodning, køb og salg.

3. Sammenhængende udviklingsforløb 0-25 år

Ballerup Kommune vil skabe sammenhængende udviklingsforløb for alle børn og unge fra 0 til 25 år. Derfor arbejder Ballerup Kommune ud fra en strategi, der skal skabe endnu bedre sammenhæng mellem dagtilbud, folkeskole, klubber og fore- byggende socialt arbejde.

3.01. Kvalitet i dagtilbud og skoler: Fællesskab for Alle ‌

I Ballerup Kommune skal der være de bedst mulige forudsætninger for, at børn kan deltage i fællesskaber, der hvor de bor, og for at de kan trives, lære og udvikle sig i dagtilbud, folkeskole og klub. Det strategiske ophæng for indsatsen er strategien ”Fællesskab for alle – Alle i fællesskab”, der blev vedtaget på Kommunalbestyrel- sens møde den 26. september 2016, punkt 11.

Ballerup Kommune ønsker at afsætte 1,7 mio. kr. i 2017, 3,9 mio. kr. i 2018, 3,4 mio. kr. i 2019 og 2,6 mio. kr. i 2020 til arbejdet med at sikre inkluderende børne- fællesskaber i dagtilbud, skoler og klubber. Midlerne skal gå til to formål. Dels ud- vikling af en fælles refleksionsmetode med inddragelse af alle interessenter. Dels til efteruddannelse i metoden. Det er Børne- og Skoleudvalget, der forestår opgaven og udmønter midlerne.

Arbejdet med inkluderende børnefællesskaber skal være karakteriseret ved:

• En fælles forholdemåde på tværs af Ballerup Kommune

• En tydelig metode- og analysestruktur

• Tydelige mødestrukturer og organisering af arbejdet

• Styrkelse af ressourcecentrene

• Ensartethed i ressourcecentrenes organisering og vejledning

• Fælleskommunale netværk for ressourcepersonerne

• Anvendelse af Kompetencecenterets ekspertise

• Klar og ensartet fordeling af ansvaret

• Tydelig ledelse

• Fokus på den tidlige indsats

• Medarbejderinvolvering

I perioden fra budgettets vedtagelse og frem mod januar 2017 inddrages ledere, medarbejdere og faglige organisationer i udviklingen af en fælles metodisk tilgang i Ballerup Kommune, herunder en tydelig beskrivelse af ovenstående elementer og indholdet i kompetenceudviklingen. I forlængelse af denne proces vælges et pilot- distrikt, der afprøver den fælles metodiske tilgang i praksis. Pilotdistriktets erfarin- ger inddrages, når de øvrige fire distrikter kobles på frem mod 2019.

Referencegrupper bestående af ledere, medarbejdere og faglige organisationer bi- drager til arbejdet. Børne- og Skoleudvalget orienteres løbende om udviklingen. Det forventes, at kvalitetsudviklingen i almenmiljøerne på længere sigt fører til, at flere børn kan trives og udvikle sig her, og at der på sigt skal ske et samlet fald i anven- delsen af mere vidtgående specialundervisningstilbud.

3.02. Specialundervisning ‌

Over de seneste år har Ballerup Kommune oplevet en stigning i antallet af børn med behov for specialiseret undervisning, særligt dagbehandling og støttetimer i almenområdet. Der sættes 7,8 mio. kr. af i 2017 til at imødekomme behovet, så børnene kan få den støtte, de har brug for. I 2018 sættes der 5,0 mio. kr. af, og i 2019 sættes der 2,5 mio. kr. af. Forventningen er, at investeringen i at kvalitetsud- vikle almenområdet kan bremse stigningen i udgifterne til børn med særlige støtte- behov.

3.03. Den tidlige indsats ‌

For at give alle børn optimale muligheder er det nødvendigt at sætte tidligt ind.

Den helt tidlige udvikling er afgørende for sociale og sundhedsmæssige forhold se- nere i livet. Særligt spiller omsorg, stimulering, støtte og tilknytning i løbet af et barns første 18 måneder en stor rolle. Derfor er sundhedsplejen vigtig, når det gælder om at sikre gode fremtidsmuligheder for alle børn.

Parterne ønsker i foråret 2017 at få forelagt et forslag til, hvordan Xxxxxxxxxxxxxx kan indgå i et bedre samarbejde med daginstitutioner, skoler og det sociale område

– herunder hvordan Sundhedsplejens arbejde i højere grad kan målrettes strategi- en om det sammenhængende udviklingsforløb fra 0 til 25 år.

Den tidlige indsats handler også om, at alle børn bliver set og anerkendt hver ene- ste dag i deres daginstitution. Den hidtidige bevilling overgår fra 2017 til bloktil- skuddet. Parterne ønsker derfor fortsat at anvende bevillingen til mere pædagogisk personale på 2,3 mio. kr., herunder at videreføre sprogindsatsen.

Headspace

Tidlig indsats handler om at sætte ind på det rigtige og relevante tidspunkt, så un- ge med psykiske udfordringer oplever at få den hjælp med det samme.

Ballerup Kommune ønsker at indgå et samarbejde med Headspace, der er en orga- nisation, hvor frivillige sørger for, at børn og unge mellem 12-25 år kan få anonym hjælp via chat, telefon og e-mail eller ved personligt møde på baserne rundt i lan- det.

Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til at etablere en base i Ballerup Kommune – meget gerne i samarbejde med vores nabokommuner. Initiativet xxx- xxxxxx af Børne- og Skoleudvalget i foråret 2018 for at vurdere effekten.

Generel indsats for børn og unge med højt skolefravær

Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring børn og unge med højt skole- fravær tæt. Der forelægges derfor senest i april 2017 en vurdering af skolefraværs- problematikken i Ballerup Kommune, herunder et bud på hvordan antallet af børn med højt skolefravær kan nedbringes.

Indsats i regi af Xxxxxxxx Familiehus (Familiehuset) for børn og unge med højt skolefravær

Familiehuset har i dag etableret velfungerende angstgrupper til børn og unge. Grupperne har stor succes med at få børn med højt skolefravær og angst- problematikker til at komme tilbage i skole igen på en god måde.

Der afsættes 0,1 mio. kr. til yderligere grupper i Familiehuset for at styrke indsat- sen for børn med højt skolefravær yderligere.

3.04. Sverigesmodel – tættere opfølgning på børn og unge ‌

Det forebyggende sociale arbejde prioriteres højt i Ballerup Kommune. Den tidlige indsats prioriteres i forhold til udsatte børn og deres familier, og i forbindelse med budget 2016 blev der afsat midler til at ansætte forebyggende socialrådgivere i alle dagtilbuds- og skoledistrikter. Samtidig blev der igangsat et arbejde for at belyse mulighederne for at indføre en sverigesmodel i Ballerup.

Sverigesmodellen prioriterer midler til flere sagsbehandlere, så hver sagsbehandler i gennemsnit har ca. 20 børnesager. Det skaber et endnu tættere samarbejde med familien, netværket og skolen/institutionen samt at børnesagerne kan vurderes lø- bende ca. hver sjette uge. Det sikrer, at børnene får både den rette og den rettidi- ge indsats.

Der er udarbejdet et investeringsforslag med udgangspunkt i Herning Kommunes erfaringer med at indføre en sverigesmodel. Her førte en lignende investering til en ændring i anbringelsesmønsteret og et fald i antallet af anbringelser til gavn for bå- de børnenes trivsel og kommunens økonomi. Der afsættes 6 mio. kr. i 2017 og 5,5 mio. kr. fra 2018 og frem til en sverigesmodel i Ballerup Kommune.

Fra 2019 forventes investeringen at have tjent sig selv hjem, hvorfor der kan spa- res på rammen i Center for Børne- og Ungerådgivning med 1,7 mio. kr. i 2019 og 5,5 mio. kr. i 2020 og frem.

3.05. Sammenhæng fra folkeskole til ungdomsuddannelse, videre- gående uddannelser og jobs ‌

Ballerup Kommune vil både styrke vejledningen af unge og sammenhængen mel- lem folkeskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og jobs. Ballerup Kommune er unik ved, at der findes stort set alle ungdomsuddannelsesmuligheder. Hertil kommer DTU Diplom og et stort antal virksomheder med lyst til at påtage sig en opgave i uddannelsen af kommunens unge. Folkeskolerne skal forpligtes på for- løb, hvor de unge ser og motiveres af uddannelses- og jobvalg.

Derfor er der nedsat en inspirationsgruppe med repræsentanter fra folkeskolen, ungdomsuddannelser, DTU og virksomheder, der skal arbejde med konkrete forslag til styrket vejledning og styrket sammenhæng. Inspirationsgruppen skal senest i april 2017 foreslå konkrete handlinger, der via klare og operationelle mål kan styr- ke sammenhængen mellem folkeskole, ungdomsuddannelse og virksomheder, så kommunens unge står bedre rustet til uddannelse og jobs.

Initiativerne skal kunne iværksættes fra skoleåret 2017/2018. Vedtagelsen af må- lene er forankret i Børne- og Skoleudvalget.

3.06. Åben skole ‌

Samarbejdet mellem skoler, foreninger og erhvervslivet skal være stærkt i Ballerup Kommune. I folkeskolereformen står det centralt, at der skal arbejdes med Åben Skole, hvor folkeskolen inviterer foreninger og erhvervsliv indenfor for at åbne for elevernes nysgerrighed og læring.

Parterne ønsker, at Børne- og Skoleudvalget i det tidlige forår 2017 får forelagt op- læg med konkrete planer og operationelle mål i forhold til, hvordan den åbne skole kan fungere endnu bedre.

Det skal i oplægget belyses, hvordan tankerne bag den åbne skole kan vinde endnu mere indpas i alle klasser i det samlede skolevæsen i Ballerup Kommune, herunder mulighederne for en styrkelse af samarbejdet mellem skoler og idrætsforeningerne.

3.07. Musikskolen, Vognporten og Ballerup Ungdomsskole (Ung- domsskolen)‌

Centralt placeret i Ballerup ligger Musikskolen, Vognporten og Ungdomsskolen.

Parterne ønsker, at Ballerup Kommune skal have et levende bynært ungdomsmiljø med gode muligheder for musik, teater, dans, ungdomsskolefag, kreative aktivite- ter og helt almindeligt hyggeligt samvær mellem unge fra alle dele af kommunen.

Det kræver, at Musikskolen, Ungdomsskolen og Vognporten arbejder sammen og er udadvendte i deres virke.

Parterne ønsker, at samarbejdet mellem institutionerne styrkes.

Endvidere skal det undersøges, om Musikskolen, Ungdomsskolen og Vognporten kan fungere stærkere og mere koordinerede, hvis de tre enheder samles i en orga- nisation under fælles ledelse.

Parterne ønsker desuden, at det undersøges, hvordan Musikskolen, Ungdomsskolen og Vognporten kan stå stærkere for alle unge i Ballerup Kommune. Xxxx ligger en ambition om at styrke samarbejdet mellem det mere ”uformelle” musikliv og Mu- sikskolen.

Ungdomsrådet og bestyrelserne i Musikskolen og Ungdomsskolen inddrages i dette arbejde. Undersøgelsen forelægges Kultur- og Fritidsudvalget samt Børne- og Sko- leudvalget i anden halvdel af 2017, så konkrete forslag eventuelt kan indgå i bud- getprocessen for 2018.

3.08. Evaluering af skolestrukturen ‌

I 2015 trådte en ny skolestruktur i kraft i Ballerup Kommune. Der blev i den forbin- delse afsat 2,5 mio. kr. årligt til øget ledelse på folkeskolerne i anerkendelsen af

dygtig ledelses betydning for at skabe gode læringsmiljøer, hvor børn trives, udvik- ler sig og bliver så dygtige som de kan.

Parterne ønsker en evaluering af den nye skolestruktur. Evalueringen forelægges Børne- og Skoleudvalget i efteråret 2017. Børne- og Skoleudvalget inddrages i de- signet af evalueringen i foråret 2017.

3.09. Frugt i skolen ‌

Sund mad er vigtigt for børns trivsel, udvikling og læring.

I Ballerup Kommune er der derfor gratis frugt i folkeskolen. Desværre er der i den nuværende ordning for meget spild, da en del frugt ikke bliver spist.

Ballerup Kommune vil gerne gøre op med dette madspild. Parterne er derfor enige om at reducere mængden af bestilt frugt i skolen, så den passer bedre med det, der faktisk bliver spist. Besparelsen herved er 0,1 mio. kr. i 2017, og 0,3 mio. kr. i 2018 og frem.

De sparede midler på skolefrugten overføres til BFO-ernes driftsbudgetter. BFO- erne prioriterer selv midlerne. Ændringen træder i kraft efter sommerferien 2017.

3.10. UCC – flytning af Kasperskolen ‌

Parterne er enige om, at den østlige ende af den tidligere UCC-bygning i Skovlunde fremover skal anvendes til Kasperskolen, der forventes at flytte ind i løbet af efter- året 2017.

I forbindelse med den nye placering af Kasperskolen skal der sikres samarbejde med Skovlunde Skole – herunder indgås relevante aftaler om fælles anvendelse af faciliteter, faglokaler og relevant pædagogisk samarbejde.

Se i øvrigt det samlede afsnit om UCC i afsnit 7.03. UCC – anvendelse og udvikling.

3.11. Lukning af Klub Grønnemosen ‌

Fritidstilbuddet Klub Grønnemosen, der er placeret på UUC Maglemosen har i dag meget få børn, og foreslås derfor lukket som selvstændigt tilbud. Børnene i Klub Grønnemosen vil i stedet skulle gå i Klub Syd ved Grantoften med den støtte, de har i dag i Grønnemosen. Forældre, børn og medarbejdere inddrages i denne om- stillingsproces.

3.12. Analyse af mulighederne for tilskud til pasning af egne børn ‌

Parterne er enige om, at der i foråret 2017 foretages en analyse af muligheden for, at forældre, der ønsker at passe deres egne børn hjemme, kan få tilskud dette for- mål. Analysen skal vurdere fordele og ulemper ved en sådan ordning, herunder de økonomiske konsekvenser, da den samlet set ikke må blive en udgift for Ballerup Kommune, og ikke medføre unødige belastninger for institutionernes drift.

Erfaringer fra både Ballerup Kommune og andre kommuner kan inddrages.

3.13. Bøtø, eventuelt frasalg af grunde ‌

Når arbejdet om en samlet plan for anvendelsen af Bøtø, der blev igangsat med budgettet for 2016, er færdiggjort, kan det afhængig af planens indhold, undersø- ges, om markedet for salg af grunde i det område Bøtø ligger, har et niveau, der gør, at det er relevant at frasælge et antal grunde i den vestlige del af Bøtøs sam- lede areal.

3.14. Klippekort til fritidstilbud ‌

Det skal undersøges og vurderes, om der i tillæg til det eksisterende fritidspas kan udvikles et klippekort til kultur- og fritidsoplevelser til udsatte børn og unge i Balle- rup Kommune. Mulighederne forelægges Kultur- og Fritidsudvalget samt Børne- og Skoleudvalget i det tidlige forår 2017.

3.15. Ombygning af institutioner og forbedring af faciliteter ‌

De fysiske rammer har stor betydning for børns trivsel og læring. Det gælder sær- ligt indeklimaet. Der afsættes i alt 23 mio. kr. over de næste fire år til opgaven. Ar- bejderne starter på Skovlunde Skole, hvor udfordringerne vurderes at være de største.

Det er vigtigt at sikre et godt indeklima i alle kommunens bygninger, hvorfor par- terne er enige om at fortsætte afdækningen af indeklimaet i de kommunale bygnin- ger.

Målet er, at alle bygningsområder ad åre bliver analyseret. Efter skolerne bliver det daginstitutionerne, der skal undersøges nærmere. Der afsættes derfor 0,75 mio. kr. i 2017 til denne undersøgelse. Undersøgelsen skal være færdig, så den kan indgå i budgetforhandlingerne for 2018.

3.16. It i folkeskolen ‌

Parterne ønsker en undersøgelse af mulige scenarier for opgradering af skolernes muligheder for at arbejde med digital dannelse og læring.

Undersøgelsen forelægges Børne- og Skoleudvalget i efteråret 2017. Der er til indkøb af it-udstyr afsat 10 mio. kr. de næste 4 år.

3.17. Nyt børnehus i Lundebjerg ‌

I efteråret 2017 skal det nye børnehus i Lundebjerg i Skovlunde stå klar.

Det vindende projekt er et byggeri af høj kvalitet, som Kommunalbestyrelsen har afsat i alt 66 mio. kr. til. Der er mulighed for at tilvælge en række funktionaliteter, som vil bidrage til et yderligere kvalitetsløft. Parterne er enige om at afsætte en ramme på 2,7 mio. kr. til tilvalg. Midlerne udmøntes af Børne- og Skoleudvalget.

3.18. Sammenbygning af Kildekrat ‌

Dagtilbuddet Kildekrat (Ellekilde) i distrikt Skovlunde blev i analysen af administra- tion og ledelse foreslået sammenbygget for at skabe et sammenhængende dagtil- bud til 0-5 årige børn.

På grund af anlægsloftet kan parterne imidlertid ikke for nuværende finde økonomi til sammenbygningen. Derfor bortfalder besparelsen på 0,5 mio. kr. i 2017 og 2018.

3.19. Daginstitutioner i Egebjerg ‌

I distrikt Egebjerg i Ballerup har en proces med inddragelse af ledere, medarbejde- re og forældre ført til, at der er vedtaget et forslag til sammenbygning af Egebjergs institutioner. Ombygningen er finansieret med 15 mio. kr.

3.20. Tandplejestruktur ‌

Forligsparterne er enige om, at Børne- og Skoleudvalget senest i foråret 2017 skal træffe beslutning om ny tandplejestruktur.

Der er i investeringsoversigten i 2018 afsat 7,75 mio. kr. til om- og tilbygninger i forbindelse med strukturen.

4. Xxxxxxx og Ældre

Sundhed er en af de vigtigste forudsætninger for et aktivt og positivt liv. Det gæl- der for alle, uanset alder, og det er derfor afgørende, at der arbejdes for lige ad- gang til sundhedsydelser og lige mulighed for at følge behandlinger, råd og vejled- ninger om at få et sundere liv.

Lighed i sundhed for børn og unge handler om at så tidligt som muligt få et samar- bejde med familierne om, hvordan man kan give sine børn en opvækst med høj mental og fysisk sundhed.

For den voksne og den ældre borger handler det om at forebygge livsstilssygdom- me, give de bedste vilkår for et aktivt voksenliv med mulighed for at rehabilitere sig, når man fysisk eller psykisk rammes af sygdom gennem livet, så det stadigt længere liv som senior bliver med en sund aldring.

Gennem et samarbejde med borgeren om et sundt og aktivt liv vil langt de fleste borgere starte og have et langt seniorliv som en aktiv borger, der har glæde og gavn af de mange kultur- og fritidstilbud i lokalmiljøet. Til borgere, der enten på grund af livsstilssygdomme eller andre forhold har begyndende udfordringer, er der en række forebyggende indsatser, som er afgørende for at fastholde et aktivt liv, med størst mulig selvstændighed.

Et mindre antal borgere oplever i deres seniorliv funktionstab i varierende grad og her er en tidlig rehabiliterende indsats vigtig for en sund aldring, hvor funktionsta- bet begrænses, så livet fortsat kan leves ”tættest muligt på det vante”. Endelig er der borgere, der i sit seniorliv oplever, at funktionstabet betyder stor afhængighed af hjælp og støtte enten i eget hjem eller i et plejecenter. I forhold til borgere med

mindre eller større funktionstab, er det afgørende, at der kan ydes henholdsvis ret- tidig rehabiliterende hjælp og støtte, eller massiv støtte og hjælp.

4.01. Styrke kvaliteten på ældreområdet ‌

Parterne er enige om at videreføre anvendelsen af Værdighedspuljen på 9,3 mio. kr. til at styrke den faglige kvalitet på området og give de ældre borgere mulighed for flere aktiviteter og mere samvær. Ligesom indsatserne på 9,5 mio. kr. årligt fra Ældremilliarden også videreføres.

Erfaringerne med klippekortsordningen i Hjemmeplejen i perioden 2015-2016 har været positive og er af borgerne blevet brugt til såvel praktiske, som sociale aktivi- teter i og udenfor hjemmet. Parterne er enige om, at klippekortsordningen videre- føres med de oprindelige 1,4 mio. kr.

Det er afgørende, at borgere, der er afhængige af hjælp og støtte oplever et pro- fessionelt, respekt- og tillidsfuldt samarbejde fra Visitationen, fra pleje- og om- sorgsmedarbejdere og fra ledere, uanset om det er den kommunale eller private le- verandør.

Med baggrund i resultaterne i det seneste års tilsynsrapporter på ældreområdet er parterne enige om, at der skal arbejdes systematisk med udvikling af kvaliteten i plejecentrene og i hjælpen til borgere i egen selvstændig bolig. Parterne er enige om, at pleje- og omsorgsindsatsen skal leveres på et niveau, der dels lever op til borgernes og de pårørendes overordnede forventninger, og dels lever op til tilsy- nets kategori ”et godt og tilfredsstillende niveau” og derover.

Det kræver naturligvis et niveau af dokumentation. Men det er vigtigt, at indsatsen ikke ”drukner” i dokumentationskrav, der enten ikke har fokus på effekt eller ople- vet kvalitet, eller ligger ud over lovgivningens krav.

I arbejdet med fortsat sikring af kvaliteten på plejecentrene er der gennem de se- nere år gennemført ændringer i ledelsesstrukturen med henblik på at sikre stærke- re sygeplejefaglige kompetencer tæt på den daglige drift. Der skal gennemføres en evaluering af, hvordan ledelsesstrukturen fungerer med henblik på, at der i Social- og Sundhedsudvalget træffes beslutning om den fremtidige organisering og ledel- sesstruktur.

4.02. Kapacitet på plejecentre ‌

Resultaterne af demografi og kapacitetsanalysen på ældreområdet viser et behov for flere plejecenterpladser indenfor en tidshorisont på 4-5 år. Forligsparterne er enige om, at der senest i sommeren 2017 træffes beslutning om, hvilken model for udvidelse af kapaciteten Ballerup Kommune vil gå efter. I forhold til denne beslut- ning er parterne enige om at undersøge mulighederne for at indgå i samarbejde med en non-profit organisation om den fremtidige drift af et plejecenter.

Det er helt afgørende, at den positive udvikling med hurtige hjemtagelser af fær- digbehandlede borgere til enten eget hjem eller en korttidsplads med træning, pleje og omsorg sikres.

Med henblik på at sikre en mere effektiv anvendelse af kapaciteten og den faglige kvalitet inden for ældreområdet er parterne enige om, at de otte korttidspladser på Plejecenter Sønderhaven omlægges til plejecenterboliger og kapaciteten på kort- tidsområdet opjusteres tilsvarende på Plejecenter Lindehaven. Det betyder, at Lin- dehaven viderefører den allerede igangværende udvikling fra status som plejecen- ter til rehabiliteringscenter med fokus på at træne, pleje og give omsorg til borgere med behov for et midlertidigt ophold i forbindelse med hjemtagelse fra hospitalerne eller at man som hjemmeboende borger har behov for et rehabiliterende ophold.

Udviklingen i det nære sundhedsvæsen med stadigt flere komplekse sundhedsfagli- ge opgaver betyder, at de kommunale medarbejdere indenfor pleje- og omsorgs- området i stigende grad har brug for et tættere samarbejde med lægerne. Parterne er derfor enige om at undersøge mulighederne for at udbygge samarbejdet til den almene praksissektor, og til lægefunktionerne i det regionale sundhedsvæsen.

Med baggrund i de fortsat stigende krav til dokumentation inden for såvel ældreom- rådet, som sundhedsområdet er der enighed om at prioritere anlægsmidler til ud- skiftning og implementering af et nyt omsorgssystem, og sikre indførelse af det na- tionalt fastlagte Fællessprog III. Der afsættes således 5 mio. kr. og 3 mio. kr. i henholdsvis 2017 og 2018.

4.03. Aktivt ældreliv ‌

Livet som ældre borger forandrer sig rigtig meget i disse år, fordi de gode effekter af en sund aldring, og et længere liv giver muligheder for et langt mere aktivt æl- dreliv. Det skal Ballerup Kommune understøtte ved at indgå som en proaktiv sam- arbejdspart til fx foreninger, frivillige, kirker og på den måde være med til at skabe de bedste vilkår for, at ældre får et aktivt seniorliv. Formålet er at imødegå udfor- dringerne med isolation og ensomhed blandt vores ældre borgere.

4.04. UCC – botilbud til voksne med særlige behov ‌

På området for voksne med særlige behov er kapaciteten på botilbudsområdet lige- ledes undersøgt, og der er dokumenteret grundlag for at øge kapaciteten af botil- bud til borgere med fysisk/psykisk handicap. I forlængelse af køb af UCC-bygningen i Skovlunde er der enighed om at etablere og i samarbejde med brugere og pårø- rende at udvikle et samlet handicapcenter.

Det handler om, hvordan de tre eksisterende botilbud i Egebjerg, Klakkebjerg og på Hold-an Vej kan samles og etableres i mindre boenheder, der giver beboeren ad- gang til såvel ”det lille” som ”større fællesskab” med udgangspunkt i den enkeltes egen bolig. Det samlede antal pladser i det nye botilbud i UCC-bygningen vil blive udvidet med op til 12 pladser og på den måde give mulighed for at imødekomme flere bruger og pårørendes ønske om et botilbud i Ballerup Kommune.

Bygningen vil endvidere også rumme aktivitetstilbuddet Krumtappen til borgere med handicap, som bor i de lokale botilbud eller bor i egen selvstændig bolig.

4.05. Personlig ledsageordning ‌

Parterne er enige om at afsætte 0,57 mio. kr. årligt til at lave et service- og kvali- tetsløft på den personlige ledsageordning, således at ordningen igen når op på 15 timer om måneden for alle de borgere, der er omfattet af ordningen. Borgeren di- sponerer selv over anvendelsen af de 15 timer.

4.06. Tilgængelighedspolitik ‌

Parterne er enige om at sætte fokus på øget tilgængelighed for alle i Ballerup Kommune. Der skal udarbejdes en tilgængelighedspolitik, der sætter retning og ambitioner for, hvordan tilgængeligheden skal være med i byens udvikling, såvel i forhold til byrummet, som i forhold til udbygning af boliger og ejendomsmassen generelt.

Der afsættes 0,4 mio. kr. årligt til konkrete fysiske forbedringer i byen.

Det er Teknik- og Miljøudvalget, der forestår arbejdet. Teknik- og Miljøudvalget inddrager Handicaprådet, Seniorrådet og øvrige relevante parter i arbejdet.

4.07. Bedre samarbejde mellem den regionale psykiatri og Ballerup Kommune ‌

Ballerup Kommune vil arbejde for, at borgere med særlige behov oplever overgan- ge og skift mellem den regionale psykiatri og den kommunale indsats så velfunge- rende og koordinerede som muligt. Der ønskes en bedre kommunikation mellem sektorerne med fokus på, hvordan der i samarbejde med borgeren kan skabes en sammenhængende indsats. Det sker ved at være opsøgende og inviterende overfor samarbejdspartnere på området.

5. Erhverv og Beskæftigelse

Ballerup Kommune ønsker at videreudvikle den tydelige erhvervs- og vækstoriente- rede profil, som kommunen er blevet kendt for gennem årene.

Virksomheder og borgere skal opleve et tæt og smidigt samarbejde med Ballerup Kommune både for at understøtte virksomhedernes vilkår for vækst og mulighe- derne for at skabe beskæftigelse for borgere bosiddende i og udenfor Ballerup.

Ledere og medarbejdere skal på tværs af kommunen sikre et kompetent, engage- ret, service- og løsningsorienteret samarbejde med nuværende og kommende virk- somheder og borgere, der henvender sig om erhverv og beskæftigelse.

Nye initiativer igangsættes og udføres i samarbejde med erhvervslivet, hvor det skaber værdi.

Et helt særligt fokus i 2017 bliver Greater Copenhagen, som er en stor tværregional satsning mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og 19 kommuner i skånere- gionen på svensk side af Øresund. Satsningen handler overordnet om at skabe vækst, arbejdspladser og infrastruktur i denne nye business region.

5.01. Ny erhvervs- og vækstpolitik ‌

Parterne vil udarbejde en ny erhvervs- og vækstpolitik, som skal udpege de priori- terede indsatser, der skal sikre en fortsat udvikling af erhvervslivet i Ballerup Kommune. Erhvervs- og vækstpolitikken skal bl.a. udarbejdes med baggrund i lo- kale virksomheders ønsker til kommunens erhvervsindsats, og skal derudover også forholde sig til det regionale samarbejde om erhvervsfremme. Erhvervs- og Be- skæftigelsesudvalget forestår opgaven.

5.02. Dialog med erhvervsliv om erhverv, uddannelse og folkeskole ‌

For at styrke Ballerup Kommunes position som erhvervskommune er erhvervsind- satsen de seneste par år omlagt, så Ballerup Kommune hele tiden søger dialog med virksomhederne om erhvervsudviklingen.

Myndighedsrollen er ligeledes under forandring. Målet er, at Ballerup Kommune sammen med kommunens virksomheder skaber de bedste løsninger sammen. Der- for iværksættes i løbet af 2017 følgende initiativer:

Etablere relevante netværk indenfor klyngerne til gavn for virksomhederne.

Der skal skabes flere kontakter mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet i Ballerup.

Virksomheder inviteres til vækstmøder bl.a. med fokus på de nordiske markeder i samarbejde med Væksthus Hovedstaden.

Gennem det rådgivende erhvervspanels input undersøger Ballerup Kommune, hvil- ke muligheder der er, for at virksomhederne har interesse i at påtage sig forskellige former for sponsorroller overfor skoler eller klasser.

5.03. Udvikling af nyt erhvervsområde i Kildedal i Måløv ‌

Arealerne omkring Kildedal Station skal udvikles til et nyt stort erhvervsområde. Med sin stationsnærhed og motorvejsadgang er der basis for en intensiv udnyttelse og attraktive byggegrunde for virksomheder.

I efteråret 2016 foregår der afklaringer med staten omkring den fysiske afgræns- ning af erhvervsområdet. Parterne er enige om, at denne dialog med staten skal have høj prioritet, således at der skabes gode rammevilkår for vækst og erhverv omkring Kildedal. Det er målet, at igangsætte lokalplanlægningen og salg, så snart denne afklaring er afsluttet.

5.04. Dialog med erhvervslivet om håndværkerudbud 2018 ‌

I foråret 2016 indgik Ballerup Kommune rammeaftaler med en række håndværker- virksomheder om at løse vedligeholdelsesarbejder på kommunens bygninger. Kon- trakterne løber til minimum august 2018.

For at sikre en endnu bedre proces og et endnu bedre udfald af næste udbudsrunde igangsættes forarbejdet til dette nye udbud allerede i 2017.

Parterne er enige om, at første tiltag frem mod et nyt udbud er at indgå i dialog med det lokale erhvervsliv, for at sikre en god proces og et resultat i overensstem- melse med de politiske ønsker.

5.05. Ballerup Bilby - videreudvikling ‌

I løbet af 2016 er der indledt dialog mellem Ballerup Kommune og bilforhandlerne i området ved Tempovej og Energivej i Ballerup med et mål om at skabe et fælles brand omkring Ballerup Bilby, hvor bilforhandlerne går sammen om arrangementer og andre tiltag, der kan styrke og videreudvikle denne klynge i Ballerup. Samarbej- det mellem bilhandlerne er nu startet op, og i indeværende år afholdes fx en bil- messe. Parterne er enige om, at kommunen fortsat aktivt skal understøtte den vi- dere udvikling af Ballerup Bilby.

5.06. Greater Copenhagen og bedre erhvervsservice ‌

Parterne er enige om, at erhvervsudviklingen i Ballerup Kommune også har et regi- onalt sigte. Flere virksomheder og arbejdspladser i vores nabokommuner har også en positiv indvirkning på mulighederne for vækst i virksomheder beliggende i Balle- rup Kommune, ligesom det skaber arbejdspladser for borgere i kommunen.

Derfor støtter Ballerup Kommune op omkring samarbejdet i ”Greater Copenhagen”, som omfatter Region Hovedstaden, Sjælland og Skåne. Ballerup Kommune vil bi- drage til, at realiseringen af de fælles målsætninger, som primært går på at skabe fælles markedsføring af Greater Copenhagen, fokus på tiltrækning af investorer, virksomheder og talenter samt et sammenhængende erhvervsfremmesystem.

5.07. Myndighedssagsbehandling på erhvervsområdet ‌

Parterne er enige om, at myndighedsbehandlingen – fra byggetilladelser, miljøgod- kendelser til Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx virksomhedsservice og understøttelse ved syge- meldte medarbejdere skal håndteres så professionelt og smidigt som muligt. Par- terne er enige om, at der i 2017 foretages en brugerundersøgelse af virksomheder- nes oplevelse af samarbejdet med kommunen på myndighedsområdet.

Med henblik på at opnå en hurtigere og smidigere sagsbehandling er parterne enige om, at der skal udarbejdes forslag til øget delegering til administrationen – samt fra Kommunalbestyrelsen til Teknik- og Miljøudvalget. Det kan fx omfatte delegation på byggesager, miljøområdet samt visse forhold i lokalplaner samt dispensationer fra lokalplaner. På den måde kan borgere og virksomheder hurtigere få afgørelser på ansøgninger.

5.08. Infrastruktur i forhold til erhvervslivet ‌

I Ballerup Kommune er der 41.000 arbejdspladser, og hver dag pendler 34.000 personer til kommunen for at arbejde. Derfor er en velfungerende infrastruktur af- gørende for erhvervslivet. Ballerup Kommune arbejder målrettet med at sikre, at kollektiv trafik, veje og stier er velfungerende.

En velfungerende infrastruktur handler også om at kunne flytte viden og data hur- tigt og sikkert. Derfor fortsætter arbejdet med at styrke en veludbygget digital in- frastruktur til gavn for både borgere og virksomheder – herunder mindre opstarts- virksomheder.

5.09. Beskæftigelse og selvforsørgelse ‌

Et lavt ledighedsniveau er en afgørende forudsætning for udvikling og vækst i et lo- kalområde. Ledigheden er 4,2 pct. (pr. juni 2016) og svarer til landsgennemsnittet.

Den gunstige ledighedsudvikling betyder, at den største udfordring på beskæftigel- sesområdet er, at de ikke-jobparate ledige relativt set udgør en stadig større grup- pe. Derfor er der enighed om at sætte særligt fokus på de ikke-jobparate borgere, der er forsørgere af børn og unge inden for følgende to målgrupper:

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, som er borgere under 30 år.

For at disse borgere lykkes med at finde vej til varigt job og uddannelse, skal der gives mulighed for en ekstra indsats. Indsatsen er vigtig for at sikre denne gruppe borgere bedre livskvalitet, socialt fællesskab og oplevelsen af større mening med deres liv.

Parterne er derfor enige om at investere mellem 2,2 og 2,9 mio. kr. årligt i indsat- sen til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med en forventet årlig bespa- relse fra 2017-2020 på 1,1 – 5,8 mio. kr. årligt.

Parterne er ligeledes enige om at investere mellem 2,4 og 3,2 mio. kr. årligt med en forventet besparelser på mellem 0,9 og 4,7 mio. kr. i perioden 2017-2020 i ind- satsen til de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.

5.10. Ressourceforløb ‌

Erfaringerne med borgere i ressourceforløb viser, at der et antal borgere, hvor der ikke er udsigt til, at borgeren på et tidspunkt vil kunne varetage fleksjob eller ordi- nært job/uddannelse. Derfor er det besluttet, at de utilsigtede og udsigtsløse res- sourceforløb afbrydes, såfremt borgeren selv er enig heri.

Parterne er enige om at reducere budgettet til ressourceforløb med 0,22 mio. kr. svarende til de udgifter, der knytter sig til de forløb, som skal ophøre.

5.11. Jobcenter Ballerup ‌

Parterne er enige om, at jobcentret skal sikre, at mødet og dialogen med borgerne er så respektfuldt som muligt, og altid tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og muligheder, og den samlede livssituation.

Det er afgørende for den positive udvikling på beskæftigelsesområdet, at jobcentret fortsat arbejder med at styrke sit samarbejde til såvel det lokale som regionale er- hvervsliv. Jobcenter Ballerup skal sikre, at der i den virksomhedsrettede indsats er den rette indsigt, viden og kompetencer, for at jobcentret kan være en relevant og nyttig samarbejdspart set fra virksomhedernes perspektiv. Det skal endvidere sik- res, at der er et tæt og koordineret samarbejde mellem jobcenteret og erhvervs- teamet på rådhuset (Business Ballerup).

Med udgangen af 2016 er der organisatorisk og ledelsesmæssigt etableret et samlet arbejdsmarkedscenter, som dog fortsat er beliggende på flere forskellige fysiske matrikler. I 2017 skal den fysiske samling af arbejdsmarkedscentret på Baltorpvej i Ballerup forberedes, med henblik på en indflytning snarest muligt efter frigørelsen af lokalerne.

6. Befolkning og Boliger

Ballerup Kommune er en forstadskommune til København. Kommunen ligger på grænsen mellem by og land – med varieret natur lige uden for dørene – og med god infrastruktur og god offentligt transport og dermed relativt tæt på Københavns centrum, lufthavn og motorvejsnettet.

Finanskrisen ser ud til at være forbi, og der er igen gang i boligsalget og mobilite- ten. Huspriserne er steget i København, og der mærkes en tydelig efterspørgsel på boliger i Ballerup Kommune. Det gælder både fra nuværende borgere i kommunen og fra investorer, der ønsker grunde at bygge på.

Det er parternes ambition, at kommunen skal være en attraktiv bosætningskom- mune – og at den interesse og opdrift, der er lige nu skal benyttes. Derfor ønsker parterne, at der i de kommende år bygges flere boliger.

Det er endvidere parternes ønske, at der fokuseret arbejdes på at styrke sammen- hængen mellem borgerne, der bor i kommunen, og de, som arbejder i kommunen. Heri ligger også ambitionen om, at flere af de medarbejdere, som i dag pendler til de mange arbejdspladser i kommunen, fremover vælger at bosætte sig i kommu- nen.

Analyser viser, at det vigtigste argument for at flytte til Ballerup Kommune er boli- gen. Der arbejdes derfor målrettet med at skabe grundlaget for, at kommunen kan tilbyde de boligformer, der efterspørges.

Der skal desuden være mulighed for at leve hele sit liv i kommunen med et udbud af de boligformer, som efterspørges i de forskellige faser af livet.

Ballerup Kommune ønsker, at de unge kan få en billig studiebolig, at der er boliger til familier med børn, og at der er mulighed for at ældre i store parcelhuse kan finde andet og mindre i nærheden. Der skal som hidtil også være ordentlige boliger til socialt udsatte, hjemløse og flygtninge.

Det er en klar politisk ambition, at alle bydele i kommune har en afbalanceret be- folkningssammensætning og er attraktive for bosætning for borgere i og uden for Ballerup Kommune.

I det omfang der findes kommunalt eller offentlige ejede bygninger, som ikke læn- gere skal have et offentligt formål, så skal der gøres det nødvendige for at disse bygninger kan omdannes til boligformål.

6.01. Flere borgere og boliger ‌

En helt afgørende forudsætning for at Ballerup Kommune på sigt er et godt sted at bo, leve og arbejde med den rette service og kvalitet til borgerne og virksomheder- ne er, at kommunens økonomi vedbliver at være robust. Et øget befolkningstal medvirker til dette, og parterne ønsker derfor at øge bosætningen i Ballerup Kom-

mune de kommende år. For at det kan ske, er det nødvendigt med en ambitiøs bo- ligudbygning i hele kommunen.

Med denne budgetaftale forpligter parterne sig på at søge at realisere et mål om, at der over de næste fem år etableres mellem 300 og 500 nye private boliger og mel- lem 100 og 150 nye almene boliger.

Til dette formål afsættes over de kommende fire år 23 mio. kr. til byggemodning af kommunale grunde, så der kan bygges private boliger, samt yderligere 45 mio. kr. i alt over de kommende fire år til ekstra grundkapital til opgørelsen af nye almene boliger.

Som en del af denne aftale forpligter parterne sig på løbende at følge op på realise- ringen af boliger, således at den ønskede udvikling i boligtyper og ejerforhold føl- ges.

6.02. En attraktiv by ‌

Det gode liv i byerne består ikke blot af boliger men også af velfungerende lokal- områder og byrum. Her er udviklingen af bymidterne i Måløv, Ballerup og Skovlun- de en nøgle til, at de tre byer udvikler sig. Det er bymidterne, der binder by og borgere sammen. Det er i bymidterne, at der handles og folk mødes.

Ballerup Kommune arbejder aktivt for, at bymidterne skal udvikle sig til gavn for borgere, besøgende og for forretningslivet. Parterne vil med denne budgetaftale understøtte udviklingen yderligere. Det er ambitionen at skabe levende bymiljøer, hvor de enkelte bydele er i balance socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Parterne er enige om at fortsætte gennemførelsen af bymidteudviklingsprojekterne med inddragelse af lokalområdernes interessenter, ligesom det er vigtigt, at der sker en løbende orientering af lokalområdet omkring projekternes fremdrift. Derfor afsættes over årene i alt 30 mio. kr. til forventede endnu uspecificerede kommuna- le investeringer i bymidterne.

6.03. Ballerup Bymidte ‌

I 2017 begynder etableringen af den nye banegårdsplads. Omdannelsen af bane- gårdspladsen bliver en første og afgørende kickstart i udviklingen af Ballerup By- midte, og efterfølges af private bygherrers planer om at udvikle og bebygge Dom- mergrunden.

Plan for Ballerup Bymidte

For at sikre en god sammenhængende udvikling af Ballerup Bymidte, også i de næ- ste faser, skal der udarbejdes en samlet plan for Ballerup Bymidte, der kan danne ramme for den fremtidige udvikling. Det er vigtigt, at planen indeholder perspekti- ver og kan skabe muligheder, og den må ikke være en barriere for nye opståede muligheder for byudvikling, såfremt investorer udviser interesse herfor.

Midlertidig busterminal og endelig trafikløsning

I forbindelse med udførelse af projektet på Ballerup Banegårdsplads er der behov for etablering af en midlertidig busterminal og et midlertidigt busdepot, således at der under den knap to år lange byggefase sikres gode og trygge forhold for de

20.000 mennesker, der dagligt færdes på Banegårdspladsen og er afhængig af en velfungerende kollektiv transport.

For at sikre den størst mulige sammenhæng mellem de fysiske anlæg til den mid- lertidige busterminal og den endelige udformning af Linde Allé efter Banegårdsplad- sens færdiggørelse, placeres den midlertidige busterminal på Linde Allé nord for banegårdsprojektet, mens der etableres busdepot på Post Danmarks parkerings- plads vest for Linde Allé.

Denne løsning muliggør, at der kan etableres en ny og blivende trafikløsning på Linde Allé, som kan bane vej for potentielle investeringer i privat boligbyggeri nord for Linde Allé. På samme måde sammentænkes etableringen af den nye trafikløs- ning med Forsyning Xxxxxxxxx arbejde med at gennemføre separeret kloakering i området, hvormed de samlede samfundsøkonomiske omkostninger reduceres til gavn for borgerne i Ballerup.

Der afsættes i alt 12 mio. kr. til etablering af midlertidig busterminal og den endeli- ge trafikløsning for Linde Allé.

Ballerup Bymidte - p-plads ved Lindevænget

For at tilvejebringe flere parkeringspladser i Ballerup Bymidte til gavn for detailhan- del, pendlere og beboere i området er der indgået en aftale med DSB om at etable- re 130 nye p-pladser på DSB's arealer langs banen ved Lindevænget. Der er derfor fundet finansiering til etableringen af disse pladser til 6,8 mio. kr. hvoraf DSB beta- ler halvdelen.

Ballerup Bymidte – Baltorpplænen

Kasperskolen flytter fra Ballerup Bymidte til den tidligere UCC-bygning i Skovlunde, og Kasperskolens nuværende bygninger overtages af Jobcenter Ballerup, som der- med får en central placering i bymidten.

Parterne er enige om at Baltorpplænen med sin centrale placering rummer mulig- heder for såvel rekreative formål, som mulige by- og boligudviklingsområde.

Det skal derfor undersøges, om der er investorer, som har interesse i at bygge sta- tionsnære boliger og byudvikle i tilknytning til Baltorpplænen.

Desuden skal Baltorpplænen udvikles som rekreativt område med flere faciliteter og opholdssteder, der vil gøre parken mere tilgængelig og imødekommende. Der af- sættes 0,2 mio. kr. til rekreative tiltag på Baltorpplænen.

Det er en forudsætning, at det kreative tiltag indtænkes, så det også kan anvendes, såfremt der bygges i tilknytning til Baltorpplænen. Visionen for området er udvik- ling af by, boliger og af et samlende park- og opholdsområde.

6.04. Skovlunde Bymidte ‌

Skovlunde skal være en endnu mere attraktiv bydel. I de kommende år etableres seniorboliger ved stationen og en ny daginstitution ved kirken.

Der er vedtaget en udviklingsplan for Skovlunde Bymidte. Som en følge af denne ændres Ballerup Boulevard i løbet af 2017 fra en meget trafikeret gennemfartsvej til en byvej med mindre trafik, lavere hastighed og bedre krydsning i niveau ved centrene i Skovlunde.

Parterne er enige om, at der skal fortsat være dialog med ejerne af Skovlundecent- rene (henholdsvis Nord og Syd) om udviklingen af de fysiske forhold omkring cent- rene.

Det er helt afgørende for Ballerup Kommune og for Skovlunde, at der kommer gang i omdannelsen af Skovlunde Center Syd og særligt af Skovlunde Center Nord. Der- for står Ballerup Kommune klar, så investorer kan realisere deres ambitioner ud fra det vindende arkitektforslag til helhedsplan.

Endvidere er der i Skovlunde en række forladte institutioner og offentlige bygnin- ger, som parterne er enige om skal omdannes til boliger eller til aktiv by, for der- med at støtte op om udviklingen af Skovlunde.

6.05. Måløv Bymidte ‌

Projektkonkurrencen for udvikling af Måløv Bymidte er nu afsluttet, og med ud- gangspunkt i vinderprojektet skal der nu gennemføres fysiske forbedringer i Måløv Bymidte.

Parterne er enige om at støtte op om udviklingen af Måløv Bymidte, og der er afsat 10 mio. kr. til realisering af udviklingsplanens åbningstræk i Måløv.

6.06. By og natur ‌

Ballerup Kommune har en ambition om at være en attraktiv bosætningskommune. Udover at skabe nye attraktive boliger er de fysiske omgivelser som ren luft og nærheden til de mange grønne områder en stor styrke, når det gælder ambitionen om at være en attraktiv bosætningskommune. Derfor skal udbygningen af boliger også ske i sammenhæng med en ambitiøs indsats på det grønne område.

Ballerup Kommune har over de sidste 10 år lykkedes med at halvere CO2- udledningen (målt i forhold til 2006-niveau). Mange af de såkaldte ”lavthængende frugter” er nu realiseret, så næste fase på klimaområdet bliver udfordrende. Par- terne er enige om at fastholde en ambitiøs målsætning, og vil derfor fastsætte et nyt klimamål, hvor Ballerup Kommune foretager en yderligere reduktion på 10 pro- centpoint (fra 2006-niveau) indenfor de næste fem år. Af særlige indsatser for at realisere denne målsætning kan nævnes:

• CO2-udledningen fra fjernvarmeproduktionen fra Vestforbrænding skal fortsat reduceres

• Fjernkølingsprojektet i Lautrupområdet skal fortsætte

• Bilparken skal være mere energieffektiv

• En stor del af den almene boligmasse skal energirenoveres

• Der skal iværksættes kampagner overfor de private husholdninger om at bidra- ge til at målene nås.

6.07. Flere vilde naturområder ‌

Ballerup Kommune har mange indbydende naturområder. Flere steder i kommunen er der mulighed for at skabe oplevelser af mere vild natur ved at neddrosle plejen af området og dermed i højere grad overlade det til naturens kræfter. Dette skaber en mere forskelligartet oplevelse i kommunens grønne arealer. Der udpeges derfor et eller flere områder, som omlægges til mere vild natur. Tiltaget sparer 0,2 mio. kr. pr. år i mindre drift af naturområder.

6.08. Toilet i Harrestrup Ådal – forsøg ‌

For at understøtte friluftslivet ved Harrestrup Ådal etableres forsøgsvis et toilet i området. Der afsættes 0,25 mio. kr. til anlæg af toilet.

6.09. Vintervedligehold ‌

Med kommunens overtagelse af Frederikssundsvejen er forpligtelsen til at sørge for saltning og snerydning på denne vigtige færdselsåre også overgået fra staten til kommunen. Der afsættes 0,5 mio. kr. i årlig drift fra 2017 og frem til denne opga- ve.

6.10. Fastholdelse af graffiti-bekæmpelse ‌

Parterne er enige om at fastholde indsatsen med graffiti-bekæmpelse. Graffiti i by- rummet kan skæmme byen, og skal derfor fjernes hurtigt og effektivt, når det op- står. Der afsættes 0,8 mio. kr. årligt hertil i varige driftsudgifter.

6.11. Ballerup Kommune som attraktiv oplevelsesby ‌

Det er parternes ambition med budget 2017 at igangsætte en proces, hvor der gø- res mere ud af at præsentere Ballerup som en by med spændende oplevelser.

Med Ballerup Kommunes nye hjemmeside, Facebook og Instagram er forudsætnin- gerne for at synliggøre oplevelseselementerne bedre end tidligere. Det skal udnyt- tes og bl.a. medvirke til at understøtte at synliggøre, når borgerne og foreningerne lavet events på eget initiativ.

6.12. Ballerup som UNICEF By ‌

Ballerup Kommune vil gerne sikre, at kommunens børn og unge bibringes viden og indsigt om, hvilke opvækst og livsvilkår andre børn og unge rundt omkring i verden har. Derfor har Ballerup Kommune besluttet at takke ja til UNICEFs forespørgsel om, at Ballerup Kommune i 2017 er UNICEF-kommune.

Ballerup Kommune opfordrer borgerne og virksomhederne til at gå med i arbejdet med at indsamle midler til at fremme uddannelse for alle børn og unge i verden.

Andre kommuner, har gode erfaringer med at engagere børnehaver, skoler, kultur- og fritidsliv i læringsaktiviteter, klassekonkurrencer, sportsaktiviteter og meget me- re med indsamlingssigte. Alle bidrag er velkomne.

Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2017 til at sikre den administrative projektstyring.

6.13. Udvikling af Xxxxxxxxxx Xxxxxxx og Grantoftegaard ‌

Pederstrup er en historisk landsby i Ballerup Kommune, der rummer autentisk landsbymiljø, bevaringsværdige gårde og et rigt foreningsliv.

Der er vedtaget en udviklingsplan for Pederstrup, og parterne er enige om, at der nu skal arbejdes med konkrete tiltag, som kan styrke de eksisterende kvaliteter og udvikle brugen af området. Der skal således igangsættes tiltag, der skaber en mere samlet profil i Pederstrups tilbud, ligesom det fysiske miljø skal åbnes op for nye funktioner, forbindelser og rekreative oplevelser. Udviklingen skal ske i tæt samar- bejde mellem de forskellige aktører i Pederstrup Landsby og foreningerne i Ballerup Kommune.

For at igangsætte denne positive udvikling af Pederstrup er parterne enige om, at den erhvervsdrivende fond Grantoftegaard skal varetage en faciliterende rolle i skabelsen af den nødvendige organisation og struktur, der skal sikre udviklingen og den efterfølgende drift af Pederstrup. Første fase er at få afklaret, hvordan man kan organisere Grantoftegaard og Pederstrup Landsby på en måde, der både giver selv- stændige handlemuligheder til at skabe forretningsmæssig vækst og innovation og samtidig sikrer, at udviklingen af Pederstrup og Grantoftegaard sker i overens- stemmelse med kommunens øvrige målsætninger vedrørende økologi, socioøkono- miske virksomheder osv.

Såfremt der i løbet af processen viser sig behov for yderligere tiltag for at sikre ud- viklingen af Pederstrup, er parterne enige om at drøfte dette i løbet af budgetåret.

6.14. Ballerup Idrætsby ‌

Ballerup Kommune har et rigt og alsidigt idrætsliv, hvor der er plads til både bred- de-, elite-, selvorganiseret idræt i byens rum, de rekreative områder og i de kom- mercielle fitnesscentre.

Ballerup Idrætsby spiller med sine mange faciliteter en central rolle. Derfor igang- sættes i regi af Kultur- og Fritidsudvalget arbejdet med en langsigtet politisk stra- tegi og investeringsplan for idrætsbyens udvikling. Kultur- og Fritidsudvalget vil inddrage borgere og interessenter i arbejdet med henblik på vedtagelse af en poli- tisk strategi for idrætsbyen ultimo 2017.

Eventuelle afledte anlægsønsker indgår i budgetdrøftelserne for 2018. I budget 2017 afsættes 1,2 mio. kr. til nyinvesteringer i forbindelse med overtagelsen af for- pagtningen af køkkenet i Ballerup Super Arena senest pr. 1. juni 2017 samt kabler, el og kran.

East Kilbride Badet er med sit 50 m bassin en af de idrætsfaciliteter, som Ballerup Kommune kan være stolt af. Derfor er det også vigtigt, at det gamle bad beholder en god stand. For at genere fritidsbrugerne af badet mindst muligt, har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at udskyde renoveringen til sommerferien 2017. Der af- sættes 17,6 mio. kr. til renovering af East Kilbride Badet, således at der gennemfø- res en samlet renovering for i alt 21,6 mio. kr.

Som en del af renoveringen af East Kilbride Badet etableres solfangere på taget, som vil bidrage til opvarmning af bassinet med vedvarende energi. Der afsættes 0,65 mio. kr. i anlæg til solfangere, som resulterer i en årlig besparelse på energi og opvarmning på 0,05 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.

6.15. Velkommen til Ballerup Kommune ‌

Det er vigtigt, at man får et godt første indtryk, når man passerer kommunegræn- sen til Ballerup Kommune. Derfor afsættes en pulje på i alt 0,4 mio. kr. i 2017- 2018 til at udvikle og opstille en mere moderne velkomst på udvalgte strækninger, hvor de nuværende blå byskilte står.

Velkomsten skal være synlig og opleves indbydende. Byskiltene skal være opstillet i sommeren 2017. Teknik- og Miljøudvalget udmønter midlerne.

6.16. Infoskilte og netbaseret info om kunstværker og steder ‌

Ballerup Kommune har en lang tradition for at have mange kunstværker rundt om i kommunen til daglig glæde for borgere og besøgende.

For at få endnu større udbytte af disse kunstværker skal informationsindsatsen op- graderes evt. ved at opsætte fysiske infoskilte og uddybende netbaseret informati- on, således at forbipasserende kan få større indsigt i baggrunden for kunstværker- ne.

Det samme skal gøres på udvalgte steder med særlige rekreative eller historiske værdier.

Udgiften prioriteres indenfor rammen af Kultur- og Fritidsudvalget, nærmere beteg- net kunstpuljen.

6.17. Ballerup som pilgrimsby ‌

Den historiske og populære pilgrimsrute til Santiago de Compostela går igennem Ballerup Kommune, og de to middelalderkirker Ballerup Kirke og Måløv Kirke er til- egnet til netop Skt. Xxxxx.

For at understøtte dette vil kommunen arbejde aktivt for at promovere Ballerup som historisk pilgrimsby, og vil bl.a. understøtte lokale kræfter, der ønsker at op- rette herberg/vandrehjem og andre pilgrimsrelaterede tiltag.

6.18. Genindførelse af det gamle byvåben ‌

Som en del af synliggørelsen af den historiske baggrund for Ballerup Kommune genindføres det gamle byvåben. Udskiftningen til det gamle byvåben sker løbende over årene i forbindelse med, at skilte og lignende alligevel udskiftes.

6.19. Bykort ‌

For at signalere imødekommenhed overfor gæster og understøtte kommunens de- tailhandel opsættes bykort på strategisk udvalgte steder i byen, hvor der kommer mange forbipasserende.

Endvidere udarbejdes mindre papirkort (A4 eller mindre). Det skal undersøges om lokale virksomheder vil medfinansiere via reklamer. Værdien for virksomhederne er, at der også kan lægges kortmateriale på hoteller, cafeer osv.

Evt. yderligere udgifter finansieres indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets budget.

6.20. Villa Blide - udlejning til privat erhverv ‌

Ballerup Kommunes kursusaktivitet på Villa Blide ophører ved udgangen af 2016. Parterne er enige om, at Villa Blide skal afhændes til andet formål, og i første om- gang afsøges mulighederne for at indgå et langtidslejemål til privat erhverv.

7. Borgeren og Kommunen

Den offentlige sektor, kommunerne generelt og Ballerup Kommune specifikt er un- der markant forandring.

For en meget stor dels vedkommende skyldes denne forandring forhold, som Balle- rup Kommune ikke direkte har indflydelse på, men som påvirker og vil påvirke Bal- lerup Kommune betydeligt de kommende år. Et væsentligt forhold er den øgede di- gitalisering, samt den styrkede brug af sociale medier. Ballerup Kommune skal fin- de sin rolle heri.

For at Ballerup Kommune kan foretage det skifte, er en tæt og tillidsfuld relation til borgerne og virksomhederne nødvendig, hvor borgerne og virksomhederne deltager som ligeværdige partnere i udviklingen af det, vi har til fælles.

7.01. Ballerup Kommune som frikommune ‌

Under overskriften ”Én borger, én plan” har Ballerup Kommune engageret sig i en ansøgning til Indenrigs- og Socialministeriet om at blive frikommune. Ansøgningen er lavet i samarbejde med otte andre kommuner i Region Hovedstaden.

Formålet med at søge om frikommunestatus er at arbejde med at nedbryde organi- satoriske og lovgivningsmæssige barrierer for at tilrettelægge og gennemføre de mest effektfulde borgerforløb på tværs af sektorer og lovgivning.

7.02. Bedre anvendelse af kommunale bygninger ‌

Ballerup Kommune skal bruge sine bygninger og fysiske rammer mest effektivt og sikre, at de står til rådighed for så mange borgere som muligt.

Ballerup Kommune vil have et særligt fokus på anvendelsen af Parkskolens mange gode faciliteter. Det samme gælder TAPETEN, Forenings- og Frivilligcenter. Begge steder er der masser af plads til mange forskellige aktiviteter og initiativer. Det skal borgerne og kommunen samarbejde mere og bedre om.

Målet om, at der fremover anlægges en mere helhedsorienteret tilgang i anvendel- sen af de kommunale ejendomme betyder bl.a., at enkelte kommunale enheder og brugergrupper ikke har ekskluderende brugsret til bygninger og lokaler.

Parterne er derfor enige om, at Økonomiudvalget skal påtage sig et større ansvar for at sikre bedre tværgående anvendelse af kommunale bygninger og faciliteter.

På samme måde skal fagudvalgene have større fokus på at skabe mere åbne kom- munale bygninger, der kan anvendes også i de tidsrum af døgnet, hvor de primære aktiviteter ikke finder sted.

Derudover er parterne enige om, at der i den kommende periode fremlægges en række konkrete forslag til optimeringer af kommunens bygninger via flytninger, frasalg mv.

7.03. UCC – anvendelse og udvikling ‌

Ballerup Kommune arbejder kontinuerligt på at optimere anvendelsen af kommu- nens bygninger. Heri indgår systematisk afdækning af mulighederne for at fraflytte dyre lejemål og i stedet anvende kommunens robuste økonomi til at eje de bygnin- ger, der anvendes. Optimal anvendelse frigiver flest mulige ressourcer til at levere service til Ballerup Kommunes borgere.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at købe den tidligere UCC-bygning i Skovlunde for derved at kunne spare penge på drift og bygningsleje – og desuden udvikle til- buddet på Kasperskolen og bofællesskaber for voksne med særlige behov.

Til realisering af UCC-projektet foretages der en flytning af Kasperskolen, botilbud og dagtilbud til UCC-bygningen, mens Jobcenter Ballerup flyttes til Kasperskolens lokalitet. Til ombygning, flytning og de deraf afledte udgifter afsættes 33,4 mio. kr. i 2017 og 30,0 mio. kr. i 2018. Fra 2019 forventes den fulde besparelse at slå igen- nem, hvormed tilbagebetalingen vil være sket efter 13 år.

Som led i anvendelsen af arealet skal det afdækkes, hvorvidt en del af grunden kan udstykkes til private boliger.

7.04. Fælles lokaler på Linde Allé ‌

Efter at politiet er fraflyttet de kommunale lokaler på Linde Allé, er der opstået en mulighed for at indrette disse stationsnære og centrale lokaler til gavn for kommu- nens mange foreninger, organisationer mv.

Det er intentionen, at ingen forening får eksklusivt ejerskab til lokalerne, men at der bliver tale om en lokalitet, som i fællesskab kan danne ramme for mange for- skellige aktiviteter.

Til etablering af indgangsforhold samt en mindre klargøring af lokalerne afsættes 0,2 mio. kr.

7.05. Fremtidens borgerservice ‌

Ballerup Kommune ønsker at forny og udvikle fremtidens borgerservice på en må- de, så der sikres fokus på, at der er tale om en samarbejdsrelation mellem borger og kommune, og at dette samarbejde sker på et ligeværdigt grundlag.

Der er ikke kun tale om at levere ”en service over skranken”, men i stedet gennem professionelt samarbejde at give borgeren hjælp til selvhjælp for at sikre borgeren størst mulig selvbestemmelse ud fra devisen ”borgeren, der kan selv, skal selv”.

Ballerup Kommune er nysgerrig på borgernes og virksomhedernes behov og res- sourcer, for at kunne sikre den rette hjælp og støtte til at finde den relevante løs- ning – og i andre situationer for at kunne vejlede borgere og virksomheder til selv at løse behovet/opgaven.

7.06. Styrket indsats mod socialt bedrageri ‌

Parterne er enige om at styrke indsatsen mod socialt bedrageri med forventning om et yderligere provenu på 1,1 mio. kr. årligt.

Indsatsen kan styrkes ved yderligere tværgående samarbejde mellem kommunens afdelinger og samarbejde med andre myndigheder, herunder Udbetaling Danmark og mellem politi, SKAT og kommune, således at der kommer flere udgående kon- troller på virksomheder.

7.07. Næste fase af integrationsindsatsen ‌

Ballerup Kommune har besluttet, at der skal være et meget tydeligt og klart ar- bejdsmarkedsperspektiv på alt arbejdet med og omkring integration af nye balle- rupborgere. Tilknytning til arbejdsmarkedet er den stærkeste forudsætning for at blive velintegreret i det danske samfund og i Ballerup Kommune. Kommunen vil derfor intensivere sit arbejde med at involvere de mange virksomheder i integrati- onsindsatsen.

Borgernes deltagelse i integrationsindarbejdet er helt afgørende for en vellykket in- tegration. Der er behov for, at kommunens mange velfungerende foreninger påta- ger sig et klart medansvar for, at de mange nye borgere bliver integreret. Ballerup Kommune opfordrer derfor alle foreninger til at vurdere, hvilken konkret rolle man kan påtage sig – stor som lille – i integrationsarbejdet. Der kan søges tilskud til in- tegrationsfremmende projekter i Kultur- og Fritidsudvalget.

7.08. Blokhytten renoveres ‌

Blokhytten benyttes meget af borgere og institutioner i kommunen.

Parterne er enige om at afsætte 0,2 mio. kr. til ekstra vedligehold af Blokhytten.

7.09. Lokaleudlejning ‌

Parterne ønsker at styrke foreningslivet og fællesskabet i Ballerup Kommune.

I forbindelse afholdelse af fester og arrangementer i foreningsregi eller med offent- lig adgang ønsker parterne at undersøge muligheden for at opkræve differentierede priser ved udlejning af lokaler – sådan at der skelnes mellem offentlig, forenings- mæssig og privat anvendelse.

7.10. Bydelsarrangementer ‌

Parterne ønsker at styrke foreningslivet og fællesskabet i Ballerup Kommune.

Der etableres en pulje på 0,1 mio. kr. årligt, som Kultur- og Fritidsudvalget udmøn- ter til støtte for lokale initiativer i bydelene.

7.11. Borgermillionen ‌

Parterne ønsker at styrke fællesskabet i bydelene i Ballerup Kommune.

Borgermillionen fastholdes, og konceptet videreudvikles løbende med mindst muligt bureaukrati og administration.

Der lægges vægt på, at forslagene er realiserbare indenfor en kort tidshorisont og inden for den bevilgede økonomi, således at forbedringerne hurtigt kommer byen til gode.

8. Ballerup Kommune som virksomhed

8.01. Tillidsbaseret ledelse og udvikling af kerneopgaven ‌

Ballerup Kommune har mange kompetente og dygtige medarbejdere og ledere, der i det daglige leverer en rigtig god service og hjælp til vores borgere. Det vil Balle- rup Kommune gerne have mere af. Der er mange eksempler på, at øget indflydelse på planlægningen, gennemførelsen, evalueringen og relevant dokumentation af ef- fekten af kerneopgaven skaber større motivation og arbejdsglæde blandt medar- bejderne, og det giver mulighed for bedre kvalitet for borgerne.

Den tillidsbaserede ledelsestilgang bygger på, at der gøres op med en række sty- rings- og dokumentationskrav, og i stedet opstilles klare mål for effekt og resultat. Fokus flytter med andre ord fra proces og detailstyring til effekten/resultatet af ar- bejdet. Det handler således ikke om mindre ledelse, men om at ledelsen og medar- bejderne i fællesskab tager øget ansvar for kvaliteten af kerneopgaven. Det medfø- rer naturligt også, at der overlades et større ansvar for valg af metoder og relevant dokumentation til arbejdspladsens ledelse og medarbejdere i forening. Det er der politisk tillid til kan fungere.

Parterne er derfor enige om at skabe mulighed for, at to til tre kommunale arbejds- pladser kan igangsætte forsøg med lokal afbureaukratisering og øget anvendelse af tillidsbaseret ledelse. Formålet er at opnå erfaringer med og afklaring af, hvordan og hvilke resultater, der kan opnås, når kommunale krav til dokumentation og af- rapportering nedtones/fjernes til fordel for fokus på målstyring og effekt. Der vil fortsat være national lovgivning samt nationale og/eller regionale krav til dokumen- tation, der ikke kan afviges fra. Der er altså tale om en slags "fri-institutions- forsøg".

Det er Økonomiudvalget, der afgør, hvilke forsøg, der igangsættes således, at hele Kommunalbestyrelsen kan følge med.

8.02. Hurtigere gennemførsel af anlægsprojekter ‌

Allerede ved budgetvedtagelsen frigives en række anlægsbevillinger, således at de hurtigere kan gennemføres, og samtidig spare administrative ressourcer til at hånd- tere sagerne.

Det drejer sig om projekter, som

1) allerede er behandlet grundigt på udvalgsmøder,

2) er specifikt beskrevet i budgetaftalen eller

3) er af en begrænset størrelse.

De specifikke projekter fremgår af bilaget ”Økonomisk oversigt til aftale om budget 2017” via en stjernemarkering.

Bilag: Økonomisk oversigt til Aftale om budget 2017

DRIFT	Driftsinvesteringer
(Mio. kr.)	0000	0000	0000	0000
3. Sammenhængende udviklingsforløb 0-25 år
3.01. Kvalitet i dagtilbud og skoler: Fællesskab for Alle	1,700	3,900	3,400	2,600
3.02. Specialundervisning	7,800	5,000	2,500	0,000
3.03. Den tidlige indsats - Headspace	0,500	0,500
3.03. Den tidlige indsats - Indsats i Familiehuset for børn og unge med højt fravær	0,100	0,100	0,100	0,100
3.04. Sverigesmodel – tættere opfølgning på børn og unge (invest)	5,500	5,500	5,500	5,500
3.04. Sverigesmodel – tættere opfølgning på børn og unge (besparelse)	-1,500	-3,000	-11,200	-15,000
3.04. Sverigesmodel – tættere opfølgning på børn og unge (Indregnet sidste år)	2,000	3,000	4,000	4,000
3.09. Frugt i skolen - Frugttilpasning	-0,100	-0,300	-0,300	-0,300
3.09. Frugt i skolen - Frugt i BFO	0,100	0,300	0,300	0,300
3.11. Lukning af Klub Grønnemosen	-0,100	-0,100	-0,100	-0,100
3.18. Sammenbygning Kildekrat	0,500	0,500
3.20. Tandplejestruktur	1,300
4. Xxxxxxx og ældre
4.05. Personlig ledsageordning	0,570	0,570	0,570	0,570
5. Erhverv og Beskæftigelse
5.09. Beskæftigelse og selvforsørgelse - Aktivitetsparate kontanthjælp (invest)	2,900	2,700	2,400	2,200
5.09. Beskæftigelse og selvforsørgelse - Aktivitetsparate kontanthjælp (besparelse)	-1,100	-5,800	-5,700	-5,100
5.09. Beskæftigelse og selvforsørgelse - Aktivitetsparate uddannelseshjælp (invest)	3,200	2,900	2,600	2,400
5.09. Beskæftigelse og selvforsørgelse - Aktivitetsparate uddannelseshjælp (bespa- relse)	-0,900	-4,700	-4,500	-4,100

DRIFT	Driftsinvesteringer
(Mio. kr.)	0000	0000	0000	0000
5.10. Ressourceforløb	-0,220	-0,220	-0,220	-0,220
6. Befolkning og Boliger
6.07. Flere vilde naturområder	-0,200	-0,200	-0,200	-0,200
6.09. Vintervedligehold	0,500	0,500	0,500	0,500
6.10. Fastholdelse af graffiti-bekæmpelse	0,800	0,800	0,800	0,800
6.14. Ballerup Idrætsby		-0,050	-0,050	-0,050
6.15. Velkommen til Ballerup Kommune	0,050	0,050	0,050	0,050
7. Borgeren og Kommunen
7.02. Bedre anvendelse af kommunale bygninger	0,200
7.03. UCC – anvendelse og udvikling – flytning af Kasperskolen (projekt)	2,400	-2,000	-9,000	-9,000
7.03. UCC – anvendelse og udvikling – flytning af Kasperskolen (bofællesskaber)		1,500	1,500	1,500
7.06. Styrket indsats mod socialt bedrageri	-1,100	-1,100	-1,100	-1,100
7.08. Blokhytten renoveres	0,200
7.10. Bydelsarrangementer	0,100	0,100	0,100	0,100
8. Ballerup Kommune som virksomhed
Initiativer fra sparekatalog (3.01 Reduktion i udbetaling af 5. ferieuge - Bedre plan- lægning)	-0,500	-0,500	-0,500	-0,500
Initiativer fra sparekatalog (3.02 Reduktion i udbetaling af 6. ferieuge - Bedre plan- lægning)	-1,800	-1,800	-1,800	-1,800
Initiativer fra sparekatalog (3.03 Reduktion i udbetaling af overarbejde - Bedre planlægning)	-2,700	-2,700	-2,700	-2,700
Initiativer fra sparekatalog (3.04 Midlertidig løntilpasning ved reduktion i engangs- vederlag)	-3,000	-3,000
Initiativer fra sparekatalog (3.05 Effektivisering af genoptræningsområdet)	-0,250	-0,500	-0,500	-0,500

DRIFT	Driftsinvesteringer
(Mio. kr.)	0000	0000	0000	0000
Initiativer fra sparekatalog (3.06 Effektivisering af anvendelse og indkøb af ekster- ne konsulenter og rådgivere)	-0,850	-0,850	-0,850	-0,850
Initiativer fra sparekatalog (3.07 1 pct. effektivisering af den fælles IT-forsyningen I/S)	-0,202	-0,202	-0,202	-0,202
Initiativer fra sparekatalog (5.01 Tilpasning af budget for beredskabet)	-0,335	-0,289	-0,144	-0,144
Initiativer fra sparekatalog (5.02 Tilpasning af budget til udbetaling af arbejdsska- der)	-4,169	-4,224	-4,224	-4,224
Initiativer fra sparekatalog (5.03 Tilpasning af budget til madservice, SOSUelever og mellemkommunale betalinger på ældreområdet)	-1,000	-1,000	-1,000	-1,000
Initiativer fra sparekatalog (5.04 Ekstraordinære indtægter ved salg af boliger til andre kommuner)	-4,000	-2,000
Initiativer fra sparekatalog (5.05 Tilpasning af budget til begravelseshjælp og kør- sel)	-0,500	-0,500	-0,500	-0,500
Initiativer fra sparekatalog (5.06 Køkken Ballerup - budgettilpasning)	-0,150	-0,150	-0,150	-0,150
Initiativer fra sparekatalog (5.07 Tilpasning af budget til beboer- og huslejeklage- nævn)	-0,100	-0,100	-0,100	-0,100
Initiativer fra sparekatalog (5.08 Tilpasning af budget til afholdelse af valg)			-0,400	-0,400
Initiativer fra sparekatalog (5.09 Tilpasning af budget på IT-området)	-0,500	-0,500	-0,500	-0,500
Initiativer fra sparekatalog (5.10 Tilpasning af budget på varme-området - fjern- varme)	-0,500	-0,500	-0,500	-0,500
Øvrige spareinitiativer (Besparelse på den centrale administration)	-5,000	-5,000	-5,000	-5,000
Øvrige spareinitiativer (Ingen prisfremskrivning - beregnet)	-11,500	-13,300	-13,500	-14,200
Øvrige spareinitiativer (Konkurrenceudsæt - tøjvask)	-0,600	-0,600	-0,600	-0,600
Øvrige spareinitiativer (Ekstern rekrutering, mindre brug)	-0,200	-0,200	-0,200	-0,200
Øvrige spareinitiativer (Eksterne konsulenter, mindre brug)	-0,300	-0,300	-0,300	-0,300
Drift i alt	-12,956	-27,545	-41,500	-48,700

ANLÆG	Anlægsinvesteringer
(Mio. kr.)	0000	0000	0000	0000
3. Sammenhængende udviklingsforløb 0-25 år
3.15. Ombygning af institutioner og forbedring af faciliteter (Indeklima skoler)*	7,000		8,000	8,000
3.15. Ombygning af institutioner og forbedring af faciliteter (Indeklima daginstitu- tioner)*	0,750
3.16. It i folkeskolen	2,000	2,000	3,000	3,000
3.17. Nyt børnehus i Lundebjerg	41,700
3.20. Tandplejestruktur		7,750
Legepladser daginstitutioner	0,500	1,000	1,000	1,000
Friarealer daginstitutioner	0,500	0,700	0,700	0,700
4. Xxxxxxx og Ældre
4.06. Tilgængelighedspolitik	0,400	0,400	0,400	0,400
Sundheds-it og digitalisering af velfærd	5,000	3,000
6. Befolkning og Boliger
6.01. Flere borgere og boliger			10,000	13,000
6.03. Ballerup Bymidte - busterminal	8,000
6.03. Ballerup Bymidte - linde alle		4,000
6.03. Ballerup Bymidte (Rekreative faciliteter på Baltorpplænen)	0,200
6.05. Måløv Bymidte	3,000	3,500
6.08. Toilet i Harrestrup Ådal – forsøg*	0,250
6.14. Ballerup Idrætsby (East kilbride)*	17,600
6.14. Ballerup Idrætsby (Solfangere east kilbride)*	0,650
6.14. Ballerup Idrætsby (Køkken i Super Arena)*	1,200
6.15. Velkommen til Ballerup Kommune	0,200	0,200
Søndergården - færdiggørelse af byggemodningen etape 3-7	2,600	6,700

ANLÆG	Anlægsinvesteringer
(Mio. kr.)	0000	0000	0000	0000
Ballerup byudvikling	12,000	31,351
Byudvikling af bymidter			10,000	20,000
Belysning - modernisering	15,300	3,450
Ændring til Søndergård - fritidsanlæg	0,300	1,100
Kunst bymidter		0,400
Vedligeholdelsesarbejder	10,350	25,000	27,000	35,000
Grøn pulje - vedligehold af grønne områder	1,550	1,550	2,550	14,550
Sort pulje - vedligeholdelse af veje og broer	3,045	3,045	5,045	10,045
7. Borgeren og Kommunen
7.03. UCC – anvendelse og udvikling - I alt	29,800	25,100
UCC - Kasperskolen	20,800	4,000
UCC - Arbejdsmarkedshus		5,500
UCC - Botilbud	5,700	9,000
UCC - Dagtilbud	3,300	6,600
7.11. Borgermillionen	1,000
8. Ballerup Kommune som virksomhed
Samflytning af daginstitutioner sfa besparelse på ledelse og administration		8,000
Energibesparende foranstaltninger	2,600	5,500	8,000	8,000
UCC - Energibesparende foranstaltninger	3,000	2,500
East Kilbride, energioptimering*	2,400
Nyt økonomisystem (Prisme 2015)*	1,800	0,600
Diverse salg	-64,660	-4,560	-7,200	0,000

ØVRIG FINANSIERING	Anlægsinvesteringer
(Mio. kr.)	0000	0000	0000	0000
Grundkapitaltilskud og hjemfaldspligt
Botilbud på UCC	1,300	2,400
Ekstra almene boliger	13,000	8,000	10,000	14,000
Hjemfaldspligt UCC	10,000

Lånoptagelse		-27,432
Afdrag ved lån på 27,432 mio. kr.			1,000	1,007
Renteudgifter ved lån på 27,432 mio. kr.			0,206	0,198













Øvrig finansiering i alt	24,300	-17,032	11,206	15,205

Document Metadata

Table of Contents

Aftale om budget 2017

Document Metadata