Mennesker & Organisation
Mennesker & Organisation
29. december 2023 Xxxxx Xxxxxxxxxx
Forhåndsaftale mellem Region Nordjylland og samtlige forhandlingsberettigede organisationer vedrørende honorering af funktion som fællestillidsrepræsentant i Region Nordjylland.
Aftalen er indgået indenfor rammerne af Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse samt i henhold til aftale om tillidsrepræsentanter m.fl. mellem Danske Regioner og de forhandlings- berettigede organisationer i Region Nordjylland.
Formål
Formålet med aftalen er at styrke arbejdsvilkårene for fællestillidsrepræsentanterne (FTR) og sam- tidig styrke deres rolle i arbejdet ved at honorere med en fast funktionsløn
Funktionslønnen dækker funktionen som FTR samt de uddannelsesmæssige kompetencer, der forudsættes for at bestride hvervet. Der kan ikke aftales anden aflønning uden at HR har god- kendt.
Aftalens område og afgræsning
Aftalen omfatter alle FTR ansat i Region Nordjylland, herunder på institutioner m.v. under Region Nordjylland.
Når man varetager tillidshvervet som FTR, så kan man ikke samtidig opretholde honoreringen for at være lokal tillidsrepræsentant. Honoreringen for tillidsrepræsentantfunktionen er indeholdt i det tillæg man får for at være FTR.
Honorering FTR
Parterne er enige om følgende honorering for fællestillidsrepræsentanter (FTR).
Antal ansatte | Årlig beløb |
Til og med 199 | 31.000 kr. |
200 og over | 34.000 kr. |
Ovenstående tillæg for FTR er pensionsgivende og er angivet som årlige tillæg i 31.marts 2018 niveau og med fast månedlig udbetaling.
Opgørelsen af antal medarbejdere sker en gang årligt, og opgøres som antal ansatte på ordinære vilkår pr den 1. august løbende år, dvs. elever, timelønnede og ansatte med løntilskud medregnes ikke i personantallet.
Hvis antallet af medarbejdere som den pågældende FTR dækker, ændres til et andet niveau i ovenstående aftalte gradueringsskala, ændres funktionstillægget gældende fra 1. august det på- gældende år, hvor ændringen sker/er sket.
Yderligere vilkår for honorering
Udover tillæg som FTR skal der aftales løntabstillæg, dog således at der ifølge aftaler mellem Danske Regioner og de centrale aftaleparter skal ske sædvanlig forhandling om løn, så fællestil- lidsrepræsentanterne følger lønudviklingen for faget og for den institution, hvor man var beskæfti- get i faget inden udpegningen til fællestillidsrepræsentant.
Ophør/fratræden af FTR-hverv
Når en fællestillidsrepræsentant fratræder funktionen, mister personen sit honorar for hvervet pr. den dato hvervet ophører. Begge parter kan begære en forhandling om evt. hel eller delvis kon- vertering af tillægget til et kvalifikationstillæg. Der vil i hvert tilfælde skulle foretages en konkret og individuel vurdering
Starttidspunkt
Aftalen er gældende fra 1. januar 2022
Opsigelsesvarsler
• Aftalen kan opsiges til bortfald med et skriftligt varsel på tre måneder, eller indtil den efter for- handling erstattes af en ny aftale.
• Hvis aftalen opsiges og det måtte medføre vilkårsændring i form af lønnedgang, anvendes funktionærretlig praksis for gennemførelse af ændringen overfor den enkelte fællestillidsrepræ- sentant
• Uenighed om aftalens udmøntning og/eller anvendelse i virksomhederne drøftes snarest mel- lem aftalens parter.
• Funktionstillægget bortfalder uden yderligere varsel overfor den enkelte medarbejder, når
denne ophører med varetagelse af funktionen.
Øvrige vilkår:
• Tillæg er angivet i årligt beløb 31.03.2018-niveau.
• Tillæg reduceres ikke i f.t. beskæftigelsesgrad.
• Tillæg er pensionsgivende i henhold til bestemmelserne i overenskomsten.
• Parterne er enige om, at lønændringen via denne aftale reduceres som følge af eventuelle fremtidige lønstigninger, der er en følge af centrale/decentrale kollektive aftaler, såfremt be- grundelsen for sådanne stigninger er den samme.
Aalborg, den 29. december 2023 For Region Nordjylland:
Xxxxxxx Xxxxxxxxxx
Direktør for Mennesker & Organisation
Undertegnede forhandlingsberettigede organisationer indgår ved underskriften af nærværende un- derskriftsside aftale med Region Nordjylland om honorering af funktionen som tillidsrepræsentant i Region Nordjylland, som de er beskrevet i denne aftale