Udskrift af

Udskrift af

Arbejdsrettens dom af 24. marts 2011

I sag nr.: AR 2011.0180:

Dansk Arbejdsgiverforening for

Dansk Erhverv Arbejdsgiver for

CSC Danmark A/S (advokat Xxxxx Xxxxxx) mod

FTF

for PROSA

for

PROSA/CSC-DK og PROSA/CSC-GIS-klubben (advokat Xxxxx Xxxxxx)

Dommere: Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, Xxxx Xxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxxx (retsformand).

Sagen drejer sig om lovligheden af nogle af parterne afgivne specifikke konfliktvarsler. Det er et hovedspørgsmål under sagen, om en konflikt kan iværksættes alene for arbejdsopgaver, der ikke er omfattet af en friholdelsesaftale med den følge, at medarbejdere, der udfører disse opgaver, kan for- blive på arbejde og modtage fuld løn, uagtet de kun kan udføre en del af deres sædvanlige opgaver.

Påstande

Klager, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S, har nedlagt følgende påstande:

1. FTF for PROSA/CSC-DK skal anerkende, at det af PROSA/CSC-DK den 11. februar 2011 afgivne specifikke konfliktvarsel er ulovligt og skal tilbagekaldes.

2. FTF for PROSA for PROSA/CSC GIS-klubben skal anerkende, at det af PROSA/CSC GIS- klubben den 11. februar 2011 afgivne specifikke konfliktvarsel er ulovligt og skal tilbage- kaldes.

Over for indklagedes selvstændige, principale og subsidiære påstande har klager påstået frifindelse.

Indklagede, FTF for PROSA for PROSA/CSC GIS-klubben, har over for påstand 1påstået princi- palt frifindelse, subsidiært:

1. Det af indklagede afgivne konfliktvarsel af 11. februar 2011 findes lovligt, men kan alene finde anvendelse for de opgaver, der ikke er omfattet af begrænsning i ”Aftale om konflikt- regler”, og som udføres af indklagedes medlemmer anført i det af indklagede afgivne speci-

fikke konfliktvarsel af 11. februar 2011 samt for opgaver angivet i nævnte konfliktvarsel af

11. februar 2011.

2. Det af indklagede afgivne konfliktvarsel af 11. februar 2011 findes lovligt, men kan alene finde anvendelse for de opgaver, der ikke er omfattet af begrænsningen i ”Aftale om kon- fliktregler”, og som udføres af indklagedes medlemmer anført i det af indklagede afgivne specifikke konfliktvarsel af 11. februar 2011.

3. Det af indklagede afgivne konfliktvarsel af 11. februar 2011 findes lovligt, men kan alene finde anvendelse for en mindre del af indklagedes medlemmer anført i det afgivne specifik- ke konfliktvarsel af 11. februar 2011.

Over for den af klager nedlagte påstand 2 har indklagede principalt påstået frifindelse, subsidiært:

1. Det af indklagede afgivne konfliktvarsel af 11. februar 2011 findes lovligt, men kan alene finde anvendelse for de opgaver, der ikke er omfattet af begrænsning i ”Konfliktregler”, og som udføres af indklagedes medlemmer anført i det af indklagede afgivne specifikke kon- fliktvarsel af 11. februar 2011 samt for opgaver angivet i nævnte konfliktvarsel af 11. febru- ar 2011.

2. Det af indklagede afgivne konfliktvarsel af 11. februar 2011 findes lovligt, men kan alene finde anvendelse for de opgaver, der ikke er omfattet af begrænsningen i ”Konfliktregler”, og som udføres af indklagedes medlemmer anført i det af indklagede afgivne specifikke konfliktvarsel af 11. februar 2011.

3. Det af indklagede afgivne konfliktvarsel af 11. februar 2011 findes lovligt, men kan alene finde anvendelse for en mindre del af indklagedes medlemmer anført i det afgivne specifik- ke konfliktvarsel af 11. februar 2011.

Indklagede har endvidere nedlagt følgende selvstændige påstand:

Såfremt de indklagede ikke opnår medhold i de nedlagte principale frifindelsespåstande, påstås der endvidere:

Principalt:

Klager skal anerkende, at iværksættelsen af lockout den 9. februar 2011 – og dermed 2. specifikke konfliktvarsel af 24. januar 2011 – over for indklagedes 120 medlemmer er ulovlig og straks skal ophøre. Klager tilpligtes endvidere at retablere de bestående ansættelsesforhold for de lockoutede medlemmer med tilbagevirkende kraft fra lockoutens start.

Klager skal desuden svare en bod fastsat efter Arbejdsrettens skøn samt efterbetale løn, pension og øvrige fast påregnelige ydelser til de lockoutede medlemmer fra den 9. februar 2011 med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt.

Subsidiært:

1. Klager skal anerkende, at iværksættelsen af lockout den 9. februar 2011 over for indklage- des 48 medlemmer nævnt i fællesmødebegæring af 24. februar 2011, udgør et brud på par- ternes konfliktaftaler. Klager skal endvidere retablere de bestående ansættelsesforhold for de 48 lockoutede medlemmer med tilbagevirkende kraft fra den 9. februar 2011.

Klager skal betale en bod fastsat efter Arbejdsrettens skøn samt efterbetale løn, pension og øvrige fast påregnelige ydelser til de lockoutede medlemmer fra den 9. februar 2011 med til- læg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt.

2. Klager skal anerkende, at iværksættelsen af lockout den 9. februar 2011 over for en del- mængde af indklagedes medlemmer nævnt i fællesmødebegæring af 24. februar 2011 udgør et brud på parternes konfliktaftaler. Samtidig skal klager retablere de bestående ansættelses- forhold for delmængden af lockoutede medlemmer med tilbagevirkende kraft fra den 9. fe- bruar 2011.

Klager skal betale en bod fastsat efter Arbejdsrettens skøn samt efterbetale løn, pension og fast påregnelige ydelser til de lockoutede medlemmer fra den 9. februar 2011 med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt.

Sagsfremstilling

Aftalegrundlaget

I forhandlingsregler af 31. oktober 1994 indgået mellem det daværende Dan Computer Manage- ment A/S, der senere blev overtaget af klager, CSC Danmark A/S, og PROSA/DC, hedder det bl.a.:

”Forhandlingsregler

Så længe forhandlingsreglerne er gældende, træder nedennævnte regler i stedet for overens- komstens § 12, stk. 2-4.

…

Bestemmelserne i den mellem parterne indgåede overenskomst er begge parter forpligtet til at overholde selv om den er opsagt og udløbet, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i denne aftale.

Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan hver af parterne – for- eningen kollektivt på sine medlemmers vegne – iværksætte arbejdsstandsning.

Beslutningen om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden part skriftligt med mindst 2 måneders generelt varsel gældende fra den 1 i måneden efter meddelelsens fremsen- delse. Skrivelsen overleveres til en repræsentant for DCM henholdsvis foreningens ledelse personligt, og senest ved normal arbejdstids ophør den sidste rettidige arbejdsdag.

Det generelle varsel skal efterfølge af et specifikt varsel senest 14 dage før arbejdsstandsnin- gens iværksættelse. Dette varsel afgives på samme måde, som ved det generelle varsel.

Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

Parterne er forpligtede til at fremsende varslerne så betids, at iværksættelse af konflikt kan ske af begge parter fra samme tidspunkt.

En arbejdsstandsning kan ikke omfatte:

a) medlemmer af foreningen, hvis medvirken ved forhandlingerne er nødvendig for dis- ses afslutning og en eventuel arbejdsstandsnings ophør, samt medlemmer af forenin-

gen, der er beskæftiget med drift og nødvendig vedligeholdelse af kørende systemer, eller i øvrigt skal medvirke til opretholdelse af en normal produktion for DCM´s kun- der.

b) Strejke kan højst omfatte 50 % af Prosa´s medlemmer ansat hos DCM. Det under a an- førte skal dog altid være opfyldt.

c) Lockout kan højst omfatte 20 % af medlemmerne. Det under a anførte skal dog altid være opfyldt.

…

Ved enhver fornyelse af overenskomsten aftales en særskilt lønregulering, som får virkning fra samme overenskomsts udløb, såfremt der ikke efter opsigelse heraf opnås enighed om ny overenskomst.

Den ovenfor nævnte regulering modregnes i et eventuelt senere overenskomstresultat.

…”

I et notat dateret 3. november1994 om forhandlingsresultat i overenskomstforhandlingerne med PROSA/DC udfærdiget af en medarbejder i det daværende Datacentralen A/S hedder det bl.a.:

”Dan Computer Management har samtidig opnået enighed om en overenskomst, hvor hoved- linierne er de samme.

…

2. Ændringer i selve overenskomsten

…

3. Forhandlingsregler, herunder friholdelsesaftale

Der er opnået enighed om forhandlingsregler, som har hovedaftalekarakter. Samtidig er den hidtidige voldgiftsbestemmelse for brud på overenskomsten fjernet, således at overenskomst- brud skal behandles i arbejdsretten med mulighed for at pålægge bod. Reglerne svarer nu til de regler, der gælder på det øvrige arbejdsmarked.

Endvidere indeholder forhandlingsreglerne bestemmelser, som sikrer at meget væsentlige dele af Datacentralens produktion friholdes for konflikt, og de friholdte områder er væsentligt stør- re end de områder, der var friholdt i den opsagte friholdelsesaftale fra 1991. I forbindelse hermed er indgået en særlig aftale om betaling af en konventionalbod, hvis medarbejderne i forbindelse med en overenskomsthjemlet konflikt ikke overholder friholdelsesaftalen.

…

4. Tryghedsaftale

…

Der er opnået enighed om en tryghedsaftale, som udløser en godtgørelse på 6 måneders løn, hvis en medarbejder efter tre års ansættelse afskediges som følge af arbejdsmangel. For med- arbejdere, der er fyldt 50 år og som har 10 års anciennitet, er der en yderligere godtgørelse svarende til 3 måneders løn.

I sammenhæng med friholdelsesaftalen er der desuden en yderligere godtgørelse på henholds- vis 2 og 4 måneders løn efter henholdsvis 6 og 9 års ansættelse.

…”

Af § 40, stk. 2, i overenskomsten for 2004-2006 mellem PROSA/CSC-DK og CSC Danmark A/S, fremgår:

”Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.”

I aftale om konfliktregler indgået mellem Prosa/CSC-DK og CSC Danmark A/S den 13. marts 2007 hedder det bl.a.:

”…

En arbejdsstandsning kan ikke omfatte:

a) Medlemmer af foreningen, hvis medvirken ved forhandlingerne er nødvendig for dis- ses afslutning og en eventuel arbejdsstandsnings ophør, samt medlemmer af forenin- gen, der er beskæftiget med udvikling og nødvendig vedligeholdelse af kørende sy- stemer eller i øvrigt skal medvirke til opretholdelse af en normal produktion for CSC Danmarks kunder.

b) Strejke kan højst omfatte 50 % af foreningernes medlemmer ansat i Prosa/DK´s dæk- ningsområde hos CSC Danmark. Det under a) anførte skal dog altid være opfyldt.

c) Lockout kan højst omfatte 20 % af medlemmerne. Det under a) anførte skal dog altid være opfyldt.

...

Ved hver fornyelse af overenskomsten aftales en særskilt lønregulering, som får virkning fra samme overenskomsts udløb, såfremt der ikke efter opsigelse heraf opnås enighed om ny overenskomst.

…”

En tilsvarende aftale er indgået mellem PROSA/CSC GIS-klubben og CSC Danmark A/S. Konfliktvarslerne

Parterne opsagde de kollektive overenskomster til udløb den 1. juni 2009. Den 26. august 2009 af- gav de indklagede første strejkevarsel i overensstemmelse med de aftalte konfliktregler, hvorefter klagerne den 28. august 2009 afgav første lockoutvarsel. Efterfølgende forhandlinger mellem par- terne, herunder i Forligsinstitutionen, om fornyelse af overenskomsten endte resultatløse.

Herefter afgav klagerne den 24. januar 2011 specifikt lockoutvarsel til PROSA/CSC-DK, hvori det bl.a. hedder:

”I forlængelse af det af CSC Danmark A/S afgivne varsle om iværksættelse af arbejdsstands- ning af 28. august 2009, skal vi hermed – i henhold til de aftalte konfliktregler – meddele at CSC Danmark A/S iværksætter arbejdsstandsning (lockout) over for medlemmerne af PROSA/CSC-DK, og at lockouten vil træde i kraft fra og med onsdag den 9. februar 2011 ved normal arbejdstids begyndelse, og vil omfatte de i vedlagte bilag 1 anførte personer.

…”

I det omtalte bilag 1 er anført navnene på 51 personer. Enslydende varsel blev samtidigt sendt til PROSA/CSC GIS-klubben vedlagt et bilag 1 med angivelse af 85 navngivne personer.

I enslydende breve af 3. februar 2011 redresserede CSC Danmark A/S det specifikke konfliktvar- sels, således at lockouten blev afvarslet i forhold til 4 medarbejdere, fordi de ikke var medlemmer af PROSA/CSC-DK eller PROSA/CSC GIS-klubben, og i forhold til 12 medarbejdere med den be- grundelse, at de var beskæftiget med arbejde, der var omfattet af fredspligten i de gældende kon- fliktaftaler.

Lockouten blev iværksat den 9. februar 2011.

Den 11. februar 2011 afgav PROSA/CSC-DK specifikt konfliktvarsel til CSC Danmark A/S, hvori det bl.a. hedder:

”I forlængelse af det af PROSA/CSC-DK den 26. august 2009 afgivne strejkevarsel om iværksættelse af arbejdsstandsning, skal PROSA/CSC-DK hermed i overensstemmelse med de aftalte konfliktregler meddele, at PROSA/CSC-DK iværksætter arbejdsstandsning for de opgaver, arbejdsområder og personer, der er anført i vedlagte bilag 1.

Arbejdsstandsningen træder i kraft fra og med mandag den 28. februar 2011 ved normal ar- bejdstids begyndelse.

…”

I det nævnte bilag hedder det bl.a.:

”PROSA/CSC-DK – Specifikt konfliktvarsel – Bilag 1

SKAT-KVIE

Opgaver omfattet af arbejdsstandsning i ”SKAT – KVIE”:

Overordnet set er alle opgaver omfattet, med mindre der enten er tale om udbedring af, eller indiskutabel tidskritisk nødvendig proaktiv handling for undgåelse af fejl på systemer, der ifølge gældende CSC-procedure er gået i produktion inden arbejdsstandsningen.

Opgaver relateret til opretholdelse eller reetabling af normal drift, skal være omfattet af kon- krete sager i f.eks. USD, AHD, eller tilsvarende ticket-system.

Opgaver der er omfattet af arbejdsstandsning er:

• Udvikling og idriftssætning af nye faciliteter på KVIE

Personer omfattet af arbejdsstandsning i ”SKAT – KVIE”: [navnene på 4 medarbejdere]

…

SKAT – Gl. Slut

Opgaver omfattet af arbejdsstandsning i ”SKAT – Gl. Slut

…

Desuden er [nr. og navn på én medarbejder] omfattet med hensyn til de opgaver, der er omfat- tet af arbejdsstandsningen men undtaget med hensyn til opgaver, hvor der er tale om udbed- ring af, eller indiskutabel tidskritisk nødvendig proaktiv handling for undgåelse af, fejl på sy- stemer der ifølge gældende CSC-procedure er gået i produktion inden arbejdsstandsningen.

Øvrige personer

Personer omfattet af arbejdsstandsning: [navnene på 5 medarbejdere]

Videnoverdragelse

Opgaver omfattet af arbejdsstandsning i dækningsområdet:

• Alle PROSA-medlemmers medvirken til og deltagelse i videnoverdragelse, og andre for- mer for oplæring, ”knowledge transfer”, ”mentor”-arbejde, føl-ordninger, mv.

• Undtaget fra ovenstående er samme type opgaver hvis der er tale om, at dette foregår mel- lem PROSA-medlemmer.

…”

Et specifikt konfliktvarsel, der i opbygning og formulering svarer til konfliktvarslet vedrørende PROSA/CSC-DK, blev samme dag afgivet af PROSA/CSC GIS-klubben.

I enslydende breve af 14. februar 2011 protesterede klagerne mod de specifikke konfliktvarsler, da klagerne var af den opfattelse, at varslerne var mere vidtgående end tilladt i henhold til konfliktafta- lerne. Der blev herefter afholdt fællesmøde den 17. februar 2011, hvorefter klager den 22. februar 2011 indgav klageskrift til Arbejdsretten. Ved brev af 24. februar 2011 anfægtede de indklagede lovligheden af den iværksatte lockout for så vidt angår 48 forbundsmedlemmer.

Parterne har hver især udarbejdet oversigter over de personer, der på grund af deres arbejdsopgaver ikke efter parternes opfattelse kan deltage i arbejdsstandsninger.

De indklagede har således fremlagt en oversigt over arbejdsopgaverne for de i alt 49 medlemmer, der er efter de indklagedes opfattelse ikke kan være omfattet af lockouten.

Klageren har heroverfor fremlagt en oversigt over disse medlemmer med angivelse af, at 4 med- lemmer efter klagerens opfattelse utvivlsomt er omfattet af parternes fredsaftaler, at15 medlemmers deltagelse kan bero på en konkret vurdering, samt at 26 medlemmers deltagelse i konflikten utvivl- somt er lovlig.

Klager har endvidere fremlagt en oversigt over de medlemmer, hvis deltagelse i strejken anfægtes af klageren. Det angives heri, at 38 medlemmer efter klagerens opfattelse utvivlsomt er omfattet af fredsaftalerne, at 5 medlemmers deltagelse kan bero på en konkret vurdering, og at 6 medlemmers deltagelse i konflikten utvivlsomt er lovlig.

Kendelse af 29. juni 1987 i faglig voldgift

Der har tidligere i forbindelse med en konflikt i 1987 været tvist mellem dengang PROSA/DC og I/S Datacentralen af 1959 om lovligheden af et specifikt lock-outvarsel afgivet af Datacentralen. Spørgsmålet blev behandlet ved en faglig voldgift, der blev afgjort ved opmandens kendelse af 29. juni 1987.

Det hedder i afgørelsen bl.a.:

”Under voldgiftssagen er fremlagt en aftale vedrørende friholdelse af opgaver dateret 2. sep- tember 1981.

Aftalen er sålydende:

”Aftale vedrørende friholdelse af opgaver

Parterne er enige om, at medlemmer, der er nødvendige for at udføre opgaver, der vedrører livsvigtige og samfundsvitale forhold, friholdes i forbindelse med enhver form for arbejds- standsning.

De kriterier, der primært lægges til grund for friholdelse, er følgende:

- enkeltpersoners og dermed persongruppers sikkerhed for liv og helbred

- sikkerhed for at det parlamentariske system kan fungere

- opretholdelse af landets forsvar

idet der er enighed om, at friholdelsen omfatter opgavemæssige helheder. (Begrebet ”opga- vemæssige helheder” konkretiseres).

Endvidere friholdes opgaver, der betjener Grønland og Færøerne.

…

10. Opmandens bemærkninger og konklusion

…

Det fremgår af de fremlagte ændrede bemandingsplaner og af de for voldgiftsretten afgivne forklaringer, at omfanget af den lock-out, der er varslet af indklagede DC, har nødvendiggjort, at de opgaver, der er omfattet af parternes friholdelsesaftale, alene kan udføres derved, at ik- ke-lock-out´ede medarbejdere ved funktionerne […] samt Båndfunktionen […] efter lock- out´ens ikrafttræden i et ikke ubetydeligt omfang skal udføre arbejdsopgaver, der ellers skulle have været udført af deres lock-out´ede kolleger. Opmanden finder, at dette strider imod den i arbejdsretlig teori og praksis fastslåede grundsætning om, at ingen organiseret arbejder kan pålægges at udføre arbejde, der er ramt af en lovlig konflikt. Det bemærkes herved, at formå- let med parternes friholdelsesaftale alene kan have været at undtage nogle nærmere angivne livsvigtige og samfundsvitale opgaver fra en arbejdsstandsning. Det ville derfor være striden- de imod aftalens forudsætninger at fortolke den således, at den i en konfliktsituation skulle kunne tillægge den ene af aftaleparterne en bedre stilling i forhold til den anden aftalepart, end der ville have været tale om, såfremt friholdelsesaftalen ikke havde været indgået. Op- manden finder herefter ikke, at en fortolkning af friholdelsesaftalen kan føre til at anse den nævnte anvendelse af den ikke lock-out´ede arbejdsstyrke retmæssig.

Opmanden finder det herefter uretmæssigt, at indklagede har ladet den varslede lock-out om- fatte PROSA-medlemmer beskæftiget ved funktionerne […] og Båndfunktionen ved […], hvorimod opmanden ikke finder det godtgjort, at der foreligger et uretmæssigt forhold, som klagerne kan påberåbe sig, med hensyn til varetagelse af funktionen IMS, idet det er oplyst, at den medarbejder, der under den varslede lock-out er udset til at skulle varetage funktionen, ikke er medlem af PROSA.

…”

Forklaringer

Xxxx Xxxxxxxxxxx har forklaret bl.a., at hun er direktør i CSC Danmark med ansvar for kundeleve- rancer. Hun har deltaget i overenskomstforhandlinger i mange år. Hun var med ved fornyelsen af konfliktreglerne i 1997, men ikke i 1994. Det grundlæggende formål med konfliktaftalerne var at sikre leverancerne over for kunderne i forbindelse med, at CSC Danmark skulle ud på det private marked. Det var derfor vigtigt med en form for fredsaftale, der friholdt kritiske systemer.

Konfliktaftalerne er senest ændret i 2005 og har stort set samme ordlyd som hidtil. Den lønregule- ring, der omtales i konfliktreglerne, er kompensation til medarbejderne for fredspligten. Der har ik- ke været udsendt specifikke konfliktvarsler, siden konfliktreglerne trådte i kraft i 1994. Hun deltog som nævnt ikke i forhandlingerne i 1994. Tryghedsaftalerne er ikke ændret siden. Hun opfatter den yderligere fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med 1994-aftalen, som kompensation for friholdel- sesaftalen.

Deltagelse i lockout indebærer, at man ikke er ansat i perioden. De lockoutede medarbejdere har af- leveret deres nøgler, telefon, pc og andet, der tilhører CSC Danmark.

Baggrunden for, at de måtte redressere de specifikke konfliktvarsler, var, at de fik henvendelser fra medarbejdere og ledere, om, at der var personer, der fejlagtigt var udtaget til lockout. De har ikke placeret nogen opgaver varetaget af lockoutede medlemmer hos andre medlemmer af

PROSA. En medarbejder, der delvist udfører opgaver omfattet af fredspligten, kan ikke deltage i arbejdsstandsning. Undtagelsen vedrører personer og ikke opgaver.

Xxxx Xxxxxxxxxx har forklaret bl.a., at han er projektchef i CSC Danmark. Han har været ansat siden 1981, dengang i det daværende Datacentralen.

Han er bekendt med den redressering, der skete i brevene af 3. februar 2011. Da de blev klar over, at der var udtaget medarbejdere, der beskæftigede sig med kørende systemer, måtte de justere de udsendte varsler. Efter konfliktaftalerne er det personer, der ikke kan være omfattet af lockout. Man kan ikke lockoute folk på deltid. Det vil ikke give problemer i forhold til selskabets kunder, såfremt konfliktaftalerne administreres som hævdet af de indklagede.

Under lockouten har de ikke pålagt andre medarbejdere at udføre konfliktramt arbejde. De lockou- tede medarbejdere har afleveret nøgler mv., der tilhører CSC Danmark. CSC/PROSA har 104 med- lemmer, der efter CSC Danmarks opfattelse har sådanne opgaver, at de kan gå i strejke.

Under konflikten i 1987 var han medarbejder og har ikke i den forbindelse hørt om, at personer skulle have været i delvis strejke.

Xxxx Xxxx Xxxxxx har forklaret bl.a., at han blev ansat i Datacentralen i 1977 og har været tillidsre- præsentant siden 1985. Den første konfliktaftale blev indgået i 1981 i forbindelse med en konflikt på virksomheden. Formålet med aftalen var at friholde opgaver fra konflikt. Disse opgaver omfatte- de bl.a. Folketingets forhandlinger, Kgl. Grønlandske Handel og forsvarets og politiets opgaver.

Konflikten i 1987 varede i to måneder. En række personer blev lockoutet, og det betød, at andre skulle udføre arbejde, der var ramt af lockouten. Opmandskendelsen fra 1987 afviste den model. Nogle af de hjemsendte blev herefter kaldt på arbejde igen, men udførte kun opgaver, der var fri- holdt. Nogle steder sad de pågældende og spillede kort, indtil der opstod behov for udførelse af fri- holdte opgaver. Disse medarbejdere fik fuld løn og var ”fuldt” ansat under konflikten. Der blev

nedsat et udvalg, kaldet ”kanonudvalget”, der drøftede tvivlsspørgsmål med ledelsen i relation til de enkelte arbejdsopgaver.

Dan Computer Management blev dannet i 1992, og i den forbindelse ønskede virksomheden at ud- strække friholdelsesaftalen til at omfatte flere opgaver. Det var medarbejdersidens opfattelse, da de konciperede 1994-aftalen, at den skulle forstås på samme måde som under konflikten i 1987. Han bad ikke om at få dette præciseret skriftligt. Det var jo kun 7 år efter den store konflikt, og begge parter vidste, hvordan aftalen var blevet fortolket. Det var ikke tanken med konfliktaftalerne, at medarbejderne helt skulle afskrive sig konfliktvåbenet.

Baggrunden for, at det i konfliktaftalerne er anført, at den omfatter medlemmer af foreningen er, at de som forening kun kan varsle konflikt for medlemmer. Det betyder ikke, at medlemmerne ikke kan strejke delvist. Dette vil fx kunne være tilfældet, hvis en medarbejder er beskæftiget med 2 % friholdte opgaver og 98 % ikke friholdte opgaver.

Xxxxx Xxxxxxxxx har forklaret bl.a., at hun blev ansat i Datacentralen i 1980. Hun har været tillidsre- præsentant siden 1992. I 1987 var hun i strejke, men ikke involveret i forhandlingerne i forbindelse hermed. Hun kan bekræfte, at der var lockoutede medlemmer, der var i konflikt delvist, således at de kun udførte opgaver, der var friholdt, og i øvrigt spillede kort e.lign.

I 1992 blev drift og udvikling adskilt. Der var herefter ikke i perioden fra 1992 til 2004 særlige afta- ler om konfliktregler i Datacentralen. Dem fik de først med 2004-overenskomsten. Hun deltog i forhandlingerne herom i 2005. Undervejs i forhandlingerne fremkom ledelsen med et ønske om to- tal fredspligt. Det kunne de som arbejdstagere ikke gå med til, da de fandt, at de måtte holde fast i deres konfliktmuligheder. De valgte derfor at følge PROSA/CSC-GIS aftalen. Formålet med aftalen er at holde eksisterende systemer kørende, mens udvikling af nye faciliteter på kørende systemer ikke kunne friholdes. Xxxxxxxxxxxx gik ikke på personer, men på opgaver. De fleste medarbejdere i CSC har både friholdte opgaver og ikke friholdte opgaver.

Der er ikke blevet afgivet konfliktvarsler i GIS-klubben siden 1987. Under en strejke vil de ikke sende nogen hjem, som skal arbejde med kørende systemer. Der kan imidlertid være opgaver, de pågældende ikke må udføre. De pågældende skal have sædvanlig løn. Denne forståelse står ikke i konfliktaftalerne, men det er kutyme og et udtryk for den opfattelse, som er viderebragt under for- handlingerne om konfliktreglerne. Hun var med til at skrive konfliktaftalen i 2005, men bad ikke om, at det kom med. Der sad arbejdsgiverrepræsentanter med ved forhandlingerne, som vidste hvad der foregik, så det var ikke nødvendigt at præcisere aftalen.

Lønreguleringen i aftalerne er ikke betaling for friholdelsen. Under en forhandling kommer der mange krav på bordet, og det er derfor svært at se, hvad der er betaling for hvilke krav.

Parternes argumentation

Klager har anført, at de indgåede konfliktaftaler hviler på helt almindelige kollektive overenskom- ster. Af aftalerne fra 1994 fremgår, at der var enighed om, at aftalerne har hovedaftalekarakter. Kla- ger og de indklagede er tilknyttet hver sin hovedorganisation, og konfliktaftalerne må derfor anses som indgåede mellem ligeværdige parter.

Ved fortolkning af konfliktaftalerne finder almindelige arbejdsretlige fortolkningsregler og - principper derfor anvendelse. Tager man afsæt i aftalernes ordlyd, er denne helt klar. Det fremgår således udtrykkeligt, at en arbejdsstandsning ikke kan omfatte medlemmer af foreningen, der er be- skæftiget med nærmere angivne opgaver. Af konfliktaftalerne fremgår videre, at som arbejds- standsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot, som er helt sædvanlige arbejdsretlige ud- tryk. Havde man ment, at lockout eller strejke ikke afbrød ansættelsesforholdet på sædvanlig vis, havde man skrevet det. Det bestrides, at der har bestået en praksis, som hævdet af de indklagede, og en sådan praksis er da heller ikke reflekteret i aftalerne. Der er intet belæg for, at det skulle være muligt at strejke og samtidig modtage fuld løn. Medarbejderne modtog kompensation for ind- skrænkningen i form af automatisk lønregulering og ved den godtgørelse på mellem 2 og 4 måne- ders løn, som blev medtaget i konfliktaftalerne i 1994.

De afgivne strejkevarsler er ugyldige, fordi de er uklare. Ethvert varsel skal rumme en vis grad af klarhed, således at modparten har mulighed for at indrette sig på konflikten. Klarhed er endvidere vigtig, fordi konflikten afbryder ansættelsesforholdet. De afgivne varsler er sammenholdt med de vedlagte bilag så uklare, at de er ugyldige i deres helhed. Hvis de ikke kan anses for ugyldige som helhed, må de undergives en indskrænkende fortolkning. Udgangspunktet ved afgrænsningen må tages i de oversigter, klager har udarbejdet.

Indklagede har anført, at det af ordlyden af konfliktaftalerne fremgår, at undtagelsen fra hovedreg- len om fri konfliktret relaterer sig til opgaver. Alle andre opgaver kan således omfattes af en kon- flikt. Konfliktaftalerne giver kun mening, hvis de efterlader et vist rum for konflikt. Hvis konse- kvensen af aftalerne skulle være en afskaffelse af konfliktretten, skulle det klart fremgå af aftalerne.

I referatet fra overenskomstforhandlingerne i 1994 omtales områder og ikke medarbejdere. Årsagen hertil skal findes i, at hver enkelt medarbejder også dengang udførte mange forskellige opgaver, hvoraf nogle var undtaget og andre omfattet af fredspligten. Den oprindelige tanke var, at de enkelte skulle kunne strejke med de undtagelser, der fremgår af aftalerne. Betingelserne for dette var, at de pågældende strejkende måtte blive på arbejde og modtage fuld løn. Lønreguleringen var ikke beta- ling for at fraskrive sig konfliktretten.

Opmandskendelsen i faglig voldgift af 29. juni 1987 viser, at der kan iværksættes konflikt i relation til arbejdsopgaver, som ikke er omfattet af en friholdelsesaftale. Det er endvidere ved Xxxx Xxxx Xxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxxxx forklaringer godtgjort, at det har været tanken, at man skulle kunne iværksætte konflikt i relation til arbejdsopgaver, og at det har været praktiseret sådan. De afgivne strejkevarsler er udformet i overensstemmelse med denne praksis og er derfor lovlige. De pågæl- dende medarbejdere strejker i fuldt omfang, men med respekt af de indgåede aftaler, og der er der- for ikke tale om en partiel konflikt.

Hvis strejkevarslerne ikke er lovlige, må det tilsvarende gælde lockoutvarslerne.

Arbejdsrettens begrundelse og resultat

Efter arbejdsretlig teori og praksis bringer lockout og strejke i almindelighed ansættelsesforholdet til ophør. I overensstemmelse hermed og efter deres ordlyd må aftalerne om konfliktregler forstås således, at medlemmer af foreningen, der er beskæftiget med udvikling og nødvendig vedligehol- delse af kørende systemer eller i øvrigt skal medvirke til opretholdelse af en normal produktion for CSC Danmarks kunder, ikke kan være omfattet af en arbejdsstandsning.

Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort, at aftalerne kan forstås som anført af de indklagede således, at medlemmer af foreningen kan strejke for så vidt angår den del af deres arbejdsopgaver, som ikke er omfattet af fredspligten, og i øvrigt forblive på arbejde og modtage fuld løn for alene at udføre den del af deres sædvanlige opgaver, der er friholdt i henhold til konfliktaftalerne.

Det bemærkes herved, at konfliktaftalerne fra 1981 havde et andet indhold end de nugældende afta- ler, og at det ikke alene ved forklaringerne om, hvorledes lockouten under konflikten i 1987 forløb, kan lægges til grund, at der mellem parterne er opstået en kutyme for administrationen af konfliktaf- talerne.

De indklagedes strejkevarsler opfylder de formelle krav til strejkevarsler. Det må efter varslernes indhold have været klart for CSC Danmark, at de personer, der er nævnt i varslerne, var udtaget til strejke. Der findes ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte varslerne i deres helhed som ulov- lige, men de må fortolkes indskrænkende, således at varsling alene gyldigt er sket for de personer, der ikke har opgaver omfattet af konfliktaftalerne. Arbejdsretten tager herefter de indklagedes mere subsidiære påstande til følge.

Det er ubestridt, at medarbejderne A, B, C, D og E ikke har arbejdsopgaver omfattet af konfliktafta- lerne. Strejkevarslerne er derfor gyldige for så vidt angår dem.

For så vidt angår en række medarbejdere er det omtvistet mellem parterne, om deres arbejdsopgaver er omfattet af fredspligten i henhold til konfliktaftalerne. Der er ikke forelagt Arbejdsretten til- strækkelige oplysninger til at vurdere, om de med rette kan udtages til strejke. For så vidt angår dis- se udsættes sagen på parternes nærmere gennemgang og afgørelse ved en senere behandling af sa- gen i Arbejdsretten.

Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte lockouten i sin helhed, men lockouten må på samme måde begrænses således, at den alene lovligt kan omfatte personer, der ikke har opgaver omfattet af fredspligten.

Klager har anerkendt, at fire medlemmer ikke burde være omfattet af lockouten. Klager tilpligtes derfor at retablere ansættelsesforholdet for så vidt angår disse. For så vidt angår de øvrige udsættes sagen på samme måde som ovenfor anført til senere afgørelse i Arbejdsretten.

Arbejdsretten finder ikke grundlag for at fastsætte en bod.

Thi kendes for ret:

Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S skal anerken- de, at det af PROSA/CSC GIS-klubben den 11. februar 2011 afgivne specifikke konfliktvarsel er lovligt for så vidt angår A, B, C, D og E.

Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S skal endvidere anerkende, at iværksættelse af lockout den 9. februar 2011 er i strid med parternes konfliktaftaler for så vidt angår F, G, H og I. Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S skal retablere de pågældendes ansættelsesforhold og betale løn, pension og øv-

rige fast påregnelige ydelser til de pågældende fra den 9. februar 2011 med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt.

Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S frifindes for påstanden om bod.

Sagen udsættes i øvrigt til senere afgørelse for så vidt angår de medarbejdere, hvor det er omtvistet mellem parterne, om deres arbejdsopgaver er omfattet af fredspligten i henhold til aftalerne om kon- fliktregler.

Xxxxx Xxxxxxxxx