Tillægsaftale til kulturaftale mellem
Tillægsaftale til kulturaftale mellem
kulturministeren og Kulturring Østjylland (2019)
INDHOLD Side
Kapitel 1: Baggrund for tillægsaftale 3
1.1 Baggrund 3
1.2 Aftaleperiode 3
Kapitel 2. Kulturaftalen for Kulturring Østjylland 2019 3
Kapitel 3. Indsatsområder og mål 3
Kapitel 4. Bevillinger knyttet til aftalen 5
4.1 Puljen til kultur i hele landet
Kapitel 5. Evaluering og regnskab 6
Kapitel 6. Underskrift af aftalen 8
Bilag 10
Kapitel 1. Baggrund for tillægsaftale
1.1 Baggrund
Efter planen skulle der være indgået en ny kulturaftale for perioden 2018-2021 mellem kulturministeren og Kulturregion Kulturring Østjylland. Processen med indgåelse af en ny aftale er blevet udsat som følge af ministerens ønske om at gentænke de eksisteren- de kulturaftaler med henblik på at indfase en ny kulturaftalemodel fra 2020.
På den baggrund, og efter ministerens ønske, forlænges den eksisterende kulturaftale med et år, og udløber dermed først ved udgangen af 2019.
1.2 Aftaleperiode m.m.
Tillægsaftalen gælder for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019.
Kapitel 2. Kulturaftalen for Kulturring Østjylland 2019
Denne aftale er en forlængelse af kulturaftalen mellem kulturministeren og Kulturregi- on Kulturring Østjylland 2013-2016, 2017 og 2018. Med dette dokument forlænges kul- turaftalen med endnu ét år og tager dermed udgangspunkt i det indhold, som den hid- tidige kulturaftale inklusive den etårige forlængelse i 2017 og den etårige forlængelse i 2018 indeholder.
Kulturring Østjylland blev med aftalen for 2018 udvidet til også at omfatte Hedensted Kommune, der ikke tidligere har været en del af de regionale kulturaftaleområder. Samarbejdet Kulturring Østjylland omfatter herefter kommunerne Favrskov, Heden- sted, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg og Syddjurs.
I den nærværende aftale for 2019 indgår mindre ændringer i forhold til kulturaftalen for 2013-2016, 2017 og 2018. De resterende rammer og vilkår videreføres uændret.
Kapitel 3. Indsatsområder og mål for kulturaftale 2019
Kulturregionens mål udfoldes ved at gentænke og udvikle kulturen i nye sammenhæn- ge gennem følgende tre indsatsområder:
GENTÆNK
Kultur på tværs
Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Skabende kunst
3.1. Strategiske overvejelser
De overordnede strategiske overvejelser bygger på regionsbestyrelsens vision og mål, kulturministerens fokusområder samt tilkendegivelser fra en stor gruppe af kulturregi- onens interessenter og aktører på kulturområdet.
3.2. Beskrivelse af de enkelte indsatsområder og mål
3.2.1. Kultur på tværs
Målet for indsatsområdet er, at nye, skæve og gentænkte kulturtilbud på tværs af kommuner, institutioner og generationer vækker nysgerrighed og engagement samt styrker interessen for bosætning i Kulturringskommunerne og virker attraktiv for virk- somheder.
Metoderne til at nå målet er:
• at øge samarbejde og inspirere til at udvikle nye aktive fællesskaber på tværs af kommuner, fag, generationer og kulturer som bygger på ny teknologi
• at udvikle og gennemføre mobile tværgående kulturaktiviteter målrettet børn, unge, voksne og ældre – sammen og hver for sig – som samler og bygger bro mellem kunstarter og nye virksomhedskulturer
• at udvikle nye kulturelle tiltag, der egner sig til det aktive medborgerskab, for at skabe en højere grad af fællesskabsfølelse og ejerskab til kulturaktiviteter. Begrebet brugerdrevet kulturudvikling skal være omdrejningspunktet.
3.2.2. Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse
Målet for indsatsområdet er, at borgere og turister skal opleve kulturarven som synlig og kulturlandskaberne som tilgængelige og motiverende – også for fysisk aktivitet.
Metoderne til at nå målet er:
• at afdække og se muligheder i Kulturring Østjyllands fælles ressourcer i form af inspirerende kulturlandskaber og kulturarv og anvende disse i en gentænkt di- gitaliseret formidlingsstrategi
• at gentænke traditionelle kulturtilbud i nye naturomgivelser, som tiltrækker såvel borgere som turister
• at udnytte digitale formidlingsformer som ”guide” i fortællingen om den stedlige natur og kulturarv.
3.2.3. Skabende kunst
Kunsten har væsentlig betydning og spiller en stor rolle i de seks kulturregionskommu- ner grundet mange kunstneres bosætning og nærheden til kulturmetropolen Aarhus. Det har en stor afsmittende effekt i interessen for at være skabende i kunstneriske mil- jøer og institutioner som kunstsammenslutninger, kulturskoler, musikskoler, billedsko- ler samt kreative erhverv etc. Målet er at få opløst barrierer og grænser, så kunsten kan komme til udtryk på nye måder, hvor talent, samarbejde og sammenhæng kan ud- vikles og løfte kunsten ind i en ny dimension.
Metoderne til at nå målet er:
• at tilrettelægge arrangementer, der bygger på samskabelse og aktiv publikums- deltagelse - f.eks. inden for drama, teater, billedkunst, kunsthåndværk, musik og dans
• at synliggøre og udvikle kulturinstitutionernes tilbud, så børn og unge inspire- res og motiveres til aktiv deltagelse i at skabe kunst i nye rammer og mødeste- der uden for det kendte
• at udbrede viften af kulturtilbud, så deltagernes kreativitet og kompetencer styrkes og udvikles
• at inddrage iværksættere og professionelle skabende kunstnere på det kreative erhvervsområde.
Indsatsområdernes projekter er nærmere beskrevet i bilag 2.
Kapitel 4. Bevillinger knyttet til aftalen
4.1 puljen til kultur i hele landet
Med tillægsaftalen for 2019 yder staten et tilskud fra puljen til kultur i hele landet på 0,00xxx.xx.
Kulturring Østjylland yder et tilsvarende tilskud på minimum kr. 730.000 og den sam- lede økonomiske ramme er på i alt kr. 1,33 mio. kr.
Økonomisk ramme
2019 | ||
Kultur- ministeriet | Regional medfin. | |
600.000 | 730.000 | |
Samlet ramme | 1.330.000 |
Der skal være minimum 50 % regional medfinansiering af denne aftale, dvs. tilskud opnået fra lokale myndigheder, institutioner, foreninger, fonde eller privatpersoner. De samlede statslige midler kan ikke overstige 50 % af den samlede finansiering. Statslige midler også fra andre ministerier, institutioner o.l. tæller med.
Kapitel 5. Evaluering og regnskab
5.1. Evaluering
Evalueringen skal tage udgangspunkt i kulturaftalens vision, indsatsområder og mål. Kulturregion Østjylland skal årligt gøre kortfattet skriftlig status over mål og erfarin- ger med henblik på erfaringsudveksling med de øvrige kulturregioner og med henblik på dialog med Slots- og Kulturstyrelsen.
Der er i august 2016 indsendt en slutevaluering af kulturaftalen 2013-2016. I november 2017 og 2018 er indsendt en kortfattet evalueringsstatus vedrørende den etårige for- længelse for hhv. 2017 og 2018.
Senest den 15. september 2019 skal kulturregionen indsende endnu en kortfattet evalueringsstatus vedrørende den etårige forlængelse for 2019.
3.2. Regnskabsoplysninger
Regnskabsaflæggelsen for 2019 følger de retningslinjer, der gjaldt for aftalen 2013- 2016, den etårige forlængelse for 2017 og den etårige forlængelse for 2018.
Kulturring Østjylland skal indsende regnskabsoplysninger, der viser udviklingsmidler- nes fordeling på projekter under hvert indsatsområde. Kulturregionen skal endvidere
indsende regnskabsoplysninger om den regionale medfinansiering. Oplysningerne skal opgøre den samlede egenfinansiering og vise, hvor stort et tilskud de enkelte projekter har modtaget i regional medfinansiering. Der indsendes samtidig en regnskabsmæssig erklæring, hvoraf det skal fremgå, at kommunernes revision har påset:
• at det statslige udviklingstilskud er brugt sparsommeligt og i overensstemmelse med de formål, der er beskrevet i denne aftale
• at den samlede statslige medfinansiering ikke udgør mere end 50 % af den sam- lede finansiering for hvert indsatsområde
• at regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
Kulturregionen foretager den endelige regnskabsmæssige godkendelse af de enkelte projektregnskaber og har den fulde tilsynsforpligtelse med de udviklingsprojekter, kul- turregionen iværksætter med tilskud fra Kulturministeriet.
Regnskabsoplysningerne skal være Slots- og Kulturstyrelsen i hænde senest den 15. september det efterfølgende år.
For eventuelle andre bevillinger fra ministeriets styrelser eller andre puljer, beskrives i fornødent omfang de særlige rapporteringskrav, som gælder herfor.
Kapitel 6. Underskrift af aftalen
6.1. Kulturregionens underskrifter
Favrskov Kommune / sted og dato
Hedensted Kommune / sted og dato
Norddjurs Kommune / sted og dato
Odder Kommune / sted og dato
Samsø Kommune / sted og dato
Skanderborg Kommune / sted og dato
Syddjurs Kommune / sted og dato
6.2. Slots- og Kulturstyrelsens underskrift
Slots- og Kulturstyrelsen / sted og dato
Bilag 1. Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår
Projektbevillinger
Til særlige udviklings- og forsøgsprojekter, som led i kulturaftalen, ydes tilskud af de kulturelle udlodningsmidler. Tilskuddene ydes som faste kronebeløb, der ikke vil være omfattet af prisreguleringer i aftaleperioden. Ikke anvendte tilskud kan kræves tilba- gebetalt ved aftalens udløb.
Tildelingen af udlodningsmidler forudsætter Finansudvalgets tilslutning i de enkelte år.
Fordeling af de statslige udlodningsmidler og Kulturregionens egenfinansiering til pro- jekter inden for aftalens tre indsatsområder fremgår af oversigt nedenfor. I praksis udfolder de tre projekter sig på tværs af alle nævnte indsatsområder.
Årlig statslig projektbevilling 2019:
Indsatsområde/kr. | 2019 |
Kultur på tværs | 150.000 |
Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse | 240.000 |
Skabende kunst | 210.000 |
I alt | 600.000 |
Kulturregionens egenfinansiering 2019:
Indsatsområde/kr. | 2019 |
Kultur på tværs | 175.000 |
Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse | 295.000 |
Skabende kunst | 260.000 |
I alt | 730.000 |
Bilag 2. Projektbeskrivelser
Projekt under Kultur på tværs
1. | Projektets navn | Kulturarv – Traditioner og madkultur ÅRSTIDERNES HØJTIDER |
2. | Projektansvarlig | Kulturring Østjylland |
3. | Projektets formål og indhold | Formål: Projektets formål er at formidle kulturhistorien omkring højtider med udgangspunkt i lokale traditioner, fælles- skaber og fortællinger. Gennem deltagelse i projektet og arrangementer i forbin- delse med det, har projektet til formål at øge bevidstheden om vores fælles histories betydning, og at opbygge en vi- den om og et fokus på, hvordan traditioner udvikler sig og er med til at skabe en fælles identitet. Projektets afsæt vil være et rigt lokal- og kulturhistorisk kildemateriale, som belyser, hvordan man har markeret den udvalgte højtid før og nu og hvilke traditioner, der fulgte med disse markeringer i de syv kommuner. Mål: Målet med projektet er at udfolde den viden og de traditi- oner, der findes lokalt/regionalt og således formidle forti- den i en nutid og med blik for fremtiden, når det kommer til det at skabe traditioner. Der arbejdes hen imod et projekt der tager sit udgangs- punkt i traditioner omkring allehelgen, hvor den kirkelige højtid bliver omdrejningspunkt, eventuelt spejlet i dens ”importerede” pendant halloween. Projektet giver mulighed for samarbejde på tværs af kommunerne med de videnspersoner og lokale ildsjæle, professionelle og frivillige, der er bosiddende i de syv kommuner, ligesom i projektets forløbere i 2017 og 2018. Med de nye samarbejder er der opstået kendskab til hin- andens kompetencer og dermed et netværk, der også fremover kan være med til at styrke lokalområderne med afsæt i deres kulturhistorie. |
Metoder: På baggrund af de erfaringer, der drages af projektet fra 2017 og 2018 udarbejdes forløb og arrangementer i de syv kommuner. Der arbejdes med at bruge allehelgen/halloween som ud- gangspunkt for arrangementerne i de syv kommuner men med et forskelligt fokus alt efter den lokale relevans og kulturhistorie. Der gøres brug af fagpersoner og andre, der kan sikre fag- lighed og formidle viden og kulturhistorie. Der skal til- stræbes et lokalt tilsnit i hver kommune med de relevante samarbejdspartnere. Der kan f.eks. inddrages kulturinsti- tutioner, forsamlingshuse, borgerforeninger, lokalhistori- ske arkiver, biblioteker, kirker, skoler eller lokale fødeva- reproducenter i projektet og udvikling af f.eks. workshops og arrangement. Der lægges således op til en kombination af formidling og aktiviteter, hvor der kan gøres brug af elementer og ritua- ler, der har indgået i markeringen af allehelgen/halloween og højtidens tematikker omkring sorg, minder m.v. vil her igennem kunne bearbejdes i en kunstnerisk såvel som kulturhistorisk ramme. | ||
4. | Hvordan bidrager projektet til opfyl- delse af indsatsområder i kulturafta- len? | Formidling af viden og traditioner gentænkes, da en bred vifte af fagligheder inddrages i formidlingen, som lægges ind i en historisk, landskabs- og kulturbetinget ramme. |
5. | Hvilke effekter vil efterfølgende kun- ne konstateres eller sandsynliggøres? | At bevidstgøre og reflektere over fortidens traditioner og fællesskaber og sætte dem ind i en nutidig kontekst, hvor globaliseringen også har haft en betydning for udviklingen af nye traditioner. |
6. | Hvilke samarbejdspartner indgår i projektet? | Mulige samarbejdspartnere kunne være: Kulturinstitutio- ner, forsamlingshuse, borgerforeninger, lokalhistoriske arkiver, biblioteker, kirker, skoler m.fl. |
7. | Budgetestimering - ca. tal | Samlet budget 325.000 kr. |
Projekt under Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse
1. | Projektets navn | Kulturringen – tydelige spor |
2. | Projektansvarlig | Kulturring Østjylland |
3. | Projektets formål og indhold | Formål: Koble cykling som kulturel aktivet med kulturelle oplevel- ser og landskabelige støttepunkter langs den skiltede cy- kelrute, med en vision om at gøre rekreativ cykling at- traktiv og let tilgængelig i Østjylland. Cykelruten Kulturringen baserer sig på et stort og omfat- tende forudgående arbejde, hvor der allerede er: • etableret en 540 km lang skiltet kulturcykelrute, ind- befattet ny rute i Hedensted Kommune, som ny afta- lepartner pr. 2018. • beskrevet oplevelsespunkter med detaljerede rutebe- skrivelser digitalt og i bogform vedr. kulturelle og landskabelige attraktioner opbygget et interessent- netværk, som med fordel kan udvikles og udbygges • eksperimenteret med cykelarrangementer • udviklet digital platform: xxx.xxxxxxxxxxxx.xx • etableret Kulturringen som permanent lokalrute i Kulturring Østjylland og Aarhus Mål: 1. Forankring af Kulturringen og dens potentiale som kulturel oplevelsesrute – et kulturelt aktiv. 2. Tværkommunal og lokal forankring af ruten med hen- blik på drift af den skiltede cykelrute, så ruten fortsat udvikles som et kulturelt aktiv i de samarbejdende kommuner. 3. Udbrede Kulturringens potentiale for rekreativ cyk- lisme målrettet lokale og turister. 4. Etablere større kendskab til rutens oplevelsesmæssige kvaliteter i samarbejde med eksempelvis bloggere kul- turpersonligheder og cykelentusiaster 5. Arrangere større kulturel cykelevent med markedsfø- rings mål for øje og med lokale politikeres deltagelse |
Metode: 1. Fortsat interessent- og aktørinvolvering 2. Etablere sammenhæng med aktiviteterne i forbindelse med Europæisk Kulturregion. 3. Arrangere oplevelser/begivenheder, der understøtter forankringen af Kulturringens potentialer og mulig- heder med ruten og cykling i centrum. 4. Skabe PR og digital formidling af ruten såvel som ar- rangementer | ||
4. | Hvordan bidrager projektet til opfyl- delse af indsatsområder i kulturafta- len? | Kulturringen som cykelrute forbinder kulturelle attrakti- oner og steder med spor af kulturarven. Kulturarven i landskabet formidles gennem forskellige kommunikationsveje, arrangementer og materialer, der øger kendskabet til rutens kulturelle oplevelseskvaliteter. |
5. | Hvilke effekter vil efterfølgende kun- ne konstateres eller sandsynliggøres? | Kendskabet til Kulturringen er øget, så flere vælger Øst- jylland som mål for rekreativ cykling. |
6. | Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? | Turismeorganisationer, kulturinstitutioner, medier og private aktører, samt lokale frivillige og foreninger langs ruten. |
7. | Budgetestimering - ca. tal | 240.000 Event og eventudvikling, samt koordination 120.000 Eksterne parter: Etablering af nye samarbejder med bloggere, kulturpersonligheder og cykelentusiaster 100.000 Forankring af rutens eksistens i form af synlighed på eksterne digitale platforme 130.000 Annoncering af events og rutefaciliteter, kommu- nikation på projektets samt de samarbejdende parters digitale platforme. I alt 535.000 kr. |
Projekt under Skabende kunst
1. | Projektets navn | Demokratisk medborgerskab – fra politik til handling |
2. | Projektansvarlig | Kulturring Østjylland |
3. | Projektets formål og indhold | Formål: Kulturring Østjylland står over for en ny kulturaftale med virkning fra 2019. Efter flere års forlængelser af kulturaf- talen for 2013-2016, er det tid til at samle de nu syv kom- muner og ikke mindst borgerne i et projekt omkring, hvordan vi sammen vil arbejde med kunst og kultur frem- adrettet både i den enkelte kommune og på tværs af de syv kommuner. Kulturen fylder mere og mere på den politiske dagsorden. Med projektet ønsker de syv kommuner at blive klogere på, hvad der er vigtigt for borgerne, hvad den skabende kunst betyder for dem, hvad borgerne mener giver værdi lokalt og dermed hvad vi skal udforske og samarbejde om tværkommunalt. Formålet udspringer af, at kommunerne ønsker at finde ud af, hvordan de nedbryder grænsen til at flere kan være involveret i og få glæde af et lokalt kultur- liv, således kunst og kultur ikke er for de få. Med projektet ønsker kommunerne således at blive kloge- re på, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem de politiske visioner for kulturen og oplevelsen af den ska- bende kunst hos de enkelte borgere. Projektet giver der- med muligheden for at kommunerne kan udbrede viften og sikre udviklingen af kulturtilbud og kulturinstitutio- nernes tilbud, så ikke bare børn og unge, men også voksne inspireres og motiveres til aktiv deltagelse i den skabende kunst. Formålet er således at undersøge, hvordan vi skaber liv og ejerskab til en kulturpolitik eller kulturstrategi, så det opleves som vedkommende og nærværende og mærkes ude ved den enkelte borger. Med projektet ønsker vi at invitere åbent og bredt ind til kunstneriske aktiviteter, der ud over det kunsten kan i sig selv også skaber debat, sammenhold, engagement, nysgerrighed samt politisk bevågenhed og som søger at skabe ejerskab til konkrete |
borgernære indsatser. Mål: Målet med projektet er at afprøve forskellige metoder in- denfor samskabelse og aktiv publikumsdeltagelse med forskellige borgergrupper med udgangspunkt i den ska- bende kunst. Det sker med kunsten som omdrejnings- punkt for at synliggøre og eksemplificere, hvordan borger- ne kan og vil inddrages, når der skal arbejdes specifikt med indsatser og mål, der er vedtaget i en politik eller strategi. Det er således væsentligt for projektet, at der tilstræbes forskellige målgrupper og forskellige metoder og involve- rende aktiviteter. Ligeledes er det et delmål at gøre borgere interesserede i lokalpolitik igennem kulturelle og/eller kunstneriske pro- cesser. Metoder: Med udgangspunkt i den enkelte kommunes kulturpolitik eller kulturstrategi skal der afprøves forskellige metoder for samskabelse og aktiv publikumsdeltagelse ift. at skabe ejerskab hos den enkelte borger Blandt andet biblioteker, frivilligcentre, aftenskoler, høj- og efterskoler, der i forvejen arbejder med kunst, kultur og demokrati, engageres i en række forskellige involverende kulturaktiviteter for forskellige borgere, foreninger, lokale ildsjæle og kulturens interessenter. Det kan fx være work-shops, debatmøder, samtalesaloner og andre involverende arrangementer. De involverende aktiviteter faciliteres af professionelle |
skabende kunstnere, iværksættere og inspiratorer inden for fx kunst og kultur, videnskab, bæredygtighed, medbor- gerskab og demokrati og evalueres efterfølgende af såvel facilitatorer som deltagere. Facilitatoren har dels til opgave at afprøve en involveren- de metode og dels at inspirere deltagerne til at tage aktivt del i kommunale projekter samt at søge viden om, hvordan vi som kommuner kan synliggøre og udvikle de eksiste- rende kulturtilbud i kommunerne. Flere kommuner kan med fordel afholde initiativer med samme facilitator, men med forskellige borgergrupper, eller med samme borger- grupper og forskellige metoder. Således kan de syv kommuner tilsammen indsamle viden om, hvordan borgerne kan og vil engageres og involveres i kommunale projekter og aktiviteter. De involverende aktiviteter kobles i 2019 med andre kul- turaktiviteter i Kulturring Østjyllands kommuner. Fx i forbindelse med Europæisk Kulturregions festival i uge 23-24. | ||
4. | Hvordan bidrager projektet til opfyl- delse af indsatsområder i kulturafta- len? | Projektet hører under indsatsområdet ”Skabende kunst”, hvor der er fokus på at få opløst barrierer og grænser, så kunsten kan komme til udtryk på nye måder, hvor talent, samarbejde og sammenhæng kan udvikles og løfte kun- sten ind i en ny dimension. • Med projektet er der særligt fokus på at afprøve og udvikle nye kulturelle tiltag, der egner sig til det aktive medborgerskab for at skabe en højere grad af fællesskabsfølelse og ejerskab til de til eksiste- rende kulturaktiviteter. |
5. | Hvilke effekter vil efterfølgende kun- ne konstateres eller sandsynliggøres? | Kommunerne vil sammen blive klogere på, hvordan de generelt kan arbejde med at sikre mere borgernære og borgerrelevante realiseringer af politikker og strategier for forskellige borgergrupper. Effekten af det er, at bor- gerne oplever, at de bliver involveret i meningsskabende og vedkommende arrangementer, som omsætter en politik eller strategi til handling sammen med dem. I sidste ende |
skal effekten af det være, at flere borgere tager del i de kulturelle aktiviteter og oplever positive gevinster ved deltagelsen. Ved hjælp af fx spørgeskemaundersøgelser vil projektet måle på hvordan aktiviteter og arrangementer opleves blandt de deltagende borgere. Erfaringerne fra lokale processer og arrangementer vil efterfølgende blive samlet i en fælles rapport. Endvidere vil kommunerne styrke det lokale samarbejde med de involverede lokale interessenter, fx aftenskoler, høj- og efterskoler samt lokalråd. | ||
6. | Hvilke samarbejdspartner indgår i projektet? | Mulige samarbejdspartnere kunne være: Kulturinstitutio- ner, biblioteker, aftenskoler, efter- og højskoler, Frivillig- centre, lokalråd og lokale kulturaktører. |
7. | Budgetestimering - ca. tal | Samlet budget, 470.000 kr. |