EVALUERING AF KULTURAFTALE SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG

EVALUERING AF KULTURAFTALE SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG

2017-2020

November 2019

Side 0 af 21

Forfatter: Pernille W. S. Xxxxxxxx og Xxxxxx X. Xxxxxxx

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING 3

Datagrundlag 3

Opbygning 3

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 4

KULTURFAGGRUPPENS PERSPEKTIVER PÅ KULTURAFTALEN 7

Kulturaftalen som grænseoverskridende 7

Udfordringer ved det grænseoverskridende element 7

Udvikling siden første kulturaftale 8

Der hvor det lykkes 9

Relationer varer ved 9

Et boost for lokalkulturen 9

Talentudvikling 10

Udviklingspotentialer 10

Kulturaftalens synlighed 10

Netværket mellem kulturaktørerne 11

Kulturaftalens politiske forankring 11

FYRTÅRNSPROJEKTERNES PERSPEKTIVER PÅ KULTURAFTALEN 12

Fyrtårnsprojekternes rolle og påvirkning 12

Hvornår lykkes et fyrtårnsprojekt? 13

Fyrtårnsprojekternes udfordringer 14

Organisering 15

Fyrtårnsprojekternes perspektiver på fremtiden 15

PILOTPROJEKTERNES PERSPEKTIVER PÅ KULTURAFTALEN 16

Grænseoverskridende pilotprojekter 16

Der hvor det lykkes 17

Netværk mellem lærere og ledere opstår 17

Musikskoledagen som kulturevent 17

Understøttelse af lokale musikskoler 18

Udviklingspotentialer 18

Nytænkning som udviklingspotentiale 18

Lærernetværk kan med fordel understøttes 18

SEKRETARIATETS PERSPEKTIVER PÅ KULTURAFTALEN 19

Kulturaftalens berettigelse 19

Organisering 19

Opmærksomhed og andre målgrupper 20

Fremtiden 21

INDLEDNING

Indeværende rapport indeholder den eksterne evaluering af Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig 2017-2020. Kulturaftalen er den eneste grænseoverskridende dansk-tyske kulturaftale blandt de i alt 13 danske kulturaftaler. Aftalens geografiske område er de fire sønderjyske kommuner Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg. På tysk side er Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg samt Stadt Flensburg en del af aftalen, der dermed omfatter i alt syv kommunale partnere. Evalueringen er igangsat med henblik på at kvalificere udarbejdelsen af en ny kulturaftale for 2021-2024, og har således et effektfokus, blik for udviklingspotentialer samt et særskilt fokus på perspektiver for fremtiden.

• Hvordan vurderer aktører, forvaltning og politik kulturaftalens aktiviteter? Har Kulturaftalen levet op til aftalens målsætninger?

• Hvordan har organiseringen af Kulturaftalen fungeret?

• Hvilke ændringer bør der foretages i en ny Kulturaftale efter 2020?

Fra Kommissoriet for evalueringen fremgår følgende konkrete evalueringsspørgsmål:

DATAGRUNDLAG

Evalueringen er udarbejdet på baggrund af følgende data:

• Fokusgruppeinterview med repræsentanter fra Kulturfaggruppen

• Fokusgruppeinterview med repræsentanter fra Fyrtårnsprojekter

• Fokusgruppeinterview med repræsentanter fra Pilotprojekter

• Fokusgruppeinterview med sekretariatet

Derudover har Ineva læst konkret projektmateriale, som sekretariatet har tilsendt i forbindelse med desk-research. Dette danner forståelsesmæssig baggrund og har været anvendt i udarbejdelse af interviewguides, men er ikke anvendt som data i analysen.

OPBYGNING

Evalueringsrapporten er opbygget af fire hovedafsnit, som repræsenterer en informantgruppe hver. Denne struktur er valgt idet vurderingen er, at den giver den bedste mulighed for at pege på, hvilke konkrete oplevelser, effekter og øvrige pointer de forskellige grupper giver udtryk. Dermed er det tydeligt på baggrund af afsnitsinddelingen, hvem der er afsender af de forskellige pointer og dermed i hvilken kontekst, de er oplevet. Dette vurderes at give det bedste afsæt for at anvende og omsætte evalueringens viden fremadrettet.

Rapporten indledes dog med et afsnit på tværs, der indeholder de konklusioner og anbefalinger, som det samlede datamateriale giver anledning til at fremsætte.

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

Nedenstående afsnit opsummerer på evalueringen og fremviser de konklusioner og anbefalinger, som det samlede datamateriale giver anledning til. Flere steder fremvises først en konklusion, hvorefter denne følges op af en anbefaling til, hvordan der kan handles eller ageres. Konklusioner og anbefalinger kan betragtes som en opsummering på de mere dybdegående afsnit, som findes fra side 6 og frem; begrundelser, nuancer og argumentationer for konklusioner og anbefalinger forefindes således på de efterfølgende sider.

KONKLUSION: KULTURAFTALENS INTENTION OPLEVES I HØJ GRAD SOM RELEVANT OG MENINGSFULD

Kulturaftalens intention om at understøtte tolerance, gensidig forståelse og det åbne samfund, opleves i høj grad som relevant og meningsfuldt for de implicerede. Ligeledes opleves Kulturaftalens konkrete indhold at være gode eksempler på, hvordan netop ovenstående kan operationaliseres gennem kulturindsatser. Den fælles historie danner et godt fundament og forståelsesmæssigt udgangspunkt for samarbejde, mens kulturen opleves at repræsentere ’det tredje sprog’, som tales uden problemer på tværs af grænsen. Kulturaftalen fungerer dernæst som en fin konstant påmindelse om at tænke i de dansk/tyske baner. Og netop de to forskellige kulturer bidrager ligeledes til, at der internt i samarbejderne tænkes på nye og andre måder og dermed fremkommer andre ideer og resultater, end det ville være tilfældet med en alene dansk eller alene tysk kulturindsats.

ANBEFALING: UNDERSTØT I ENDNU HØJERE GRAD OPLYSNING

Baseret på ovenstående konklusion, anbefales det at intensivere arbejdet med oplysning. Flere steder i evalueringen påpeges det, at mange ikke ved, at de tager del i et projekt, som Kulturaftalen er inde over. Derfor anbefales det at få skrevet, sagt, gjort opmærksom på, at Kulturaftalen er inde over alle de projekter og opgaver, som den er. Oplysning på baggrund af konkrete projekter og indsatser hjælper med at få afklaret, hvad Kulturaftalen faktisk er - i kommunerne og hos øvrige vigtige aktørgrupper.

KONKLUSION: DE SPECIFIKKE MÅLFORMULERINGER OPLEVES AT GIVE MENING OG VÆRE OPERATIONALISERBARE FOR PROJEKTERNE.

Kulturaftalens specifikke mål indenfor indsatsområderne ’Kultur Grænseløs’ og ’Talentudvikling’, opleves at være meningsfulde for projekterne dels som rammesættende for projektforvaltningen samt som pejlemærker i forhold til at nå i mål med projekterne. Ingen af projekterne synes at opleve sig selv som værende ’færdige’ eller havende nået det fulde potentiale, hvorfor der ikke konkluderes specifikt på, hvorledes Kulturaftalen ”har levet op til aftalens målsætninger” (jf. evalueringsspørgsmålene). Dog fremviser rapporten flere eksempler på, at målformuleringerne for de to indsatsområder opleves at blive mødt igennem projekterne, som lykkes med blandt andet at kunstneriske talenter spottes og tilbydes bedre muligheder for at dygtiggøre sig, at de kunstneriske talenter får bedre muligheder for at præsentere deres kunnen og at kunsten og kulturen bruges som fælles platform for udøvere på tværs af grænsen.

KONKLUSION: KULTURAFTALEN MULIGGØR UNIKKE OG VIDTRÆKKENDE KULTURINDSATSER

En helt overordnet konklusion i evalueringen af Kulturaftalen er, at den i høj grad muliggør indsatser, som ellers ikke kunne realiseres. Dette være sig blandt andet kommunalt forankrede projekter med regional rækkevidde, synergier på tværs af kommuner og landegrænsen samt konkrete kulturelle indsatser, der bygger på den fælles historie mellem Danmark og Tyskland.

ANBEFALING: SAMMENTÆNK FORTSAT KULTURAFTALEN OG DE KOMMUNALE KULTURSTRATEGIER

Det anbefales at opretholde fokus på, at kulturprojekterne og aftalen skal tænkes sammen med den enkelte kommunes kulturstrategi. Dette giver dels et fælles løft, og også et bredere funderet ejerskab, som vurderes at komme Kulturaftalen til gode og gøre den endnu mere vidtrækkende.

ANBEFALING: UDVID MÅLGRUPPEFOKUS

Flere informanter peges på potentialerne i at tænke i bredere aldersgrupper og aktivt supportere eksempelvis voksne målgrupper i samme grad som børn og unge støttes i den nuværende aftale. Et andet perspektiv går på at tænke i andre specifikke befolkningsgrupper eller at begynde at tænke i ikke alene at etablere kontakter mellem forskellige institutioner, men også inkludere enkeltpersoner eller fokusere mere på borgernære indsatser. På baggrund af evalueringen vurderes det, at aftalen lykkes med at understøtte udøvende kunstnere i højere grad end kulturmodtageren. Et bredere målgruppefokus vurderes at kunne imødekomme dette, idet fokus da naturligt udvides til også at inkludere brugere af kulturen, eksempelvis i form af specifikke befolkningsgrupper, som nævnt.

KONKLUSION: DET GRÆNSEOVERSKRIDENDE ELEMENT ER PÅ MANGE MÅDER DET MEST GIVENDE, MEN OGSÅ DET MEST RESSOURCEKRÆVENDE AT OPRETTE OG VEDLIGEHOLDE

En gennemgående pointe er, at kulturindsatserne i de grænsenære egne i høj grad kan finde deres helt unikke indhold og særpræg i det grænseoverskridende element, dog er det også det vanskeligste at dels skabe, understøtte og fastholde i de enkelte projekter. Dette dels af geografiske grunde, men også fordi der findes væsentlige forskelle på tværs af Danmark og Tyskland i forhold til forvaltningen af kultur. Dermed bliver det ressourcekrævende og enkelte (særligt fyrtårnsprojekter) oplever det udfordrende at finde de nødvendige ressourcer til at støtte det grænseoverskridende arbejde.

ANBEFALING: OPRET/UNDERSTØT UFORMELT NETVÆRK

Evalueringen peger på, at det styrker samarbejdsklimaet, når forbindelsen mellem de faste aktører i Kulturaftalen holdes ved lige. Der udtrykkes ikke ønske om et officielt netværk, blot klarere rammer om at mødes oftere, evt. faciliteret af sekretariatet. Et sådant fokus på netværket mellem de aktører, som allerede arbejder inden for Kulturaftalen, vurderes at kunne understøtte fællesskabet og give mulighed for styrkede både faglig og personlige forbindelser, som antageligvis vil kunne hjælpe det grænseoverskridende arbejde på vej.

KONKLUSIONEN: KULTURAFTALENS HAR TO VIGTIGE FUNKTIONER

Den ene er at understøtte det gode, der er etableret og forankret og den anden er at tænke i nye baner. Vurderingen er, at de veletablerede projekter, på trods af deres forankring og brede rækkevidde, fortsat styrkes af aftalens støtte. Dog gives også udtryk for, at Kulturaftalen er moden til at blive mere eksperimenterende.

ANBEFALING: KULTURAFTALEN SOM LEGEPLADS

Kulturaftalen vurderes at være så godt funderet og forankret, at den er moden til at blive mere eksperimenterende. Dette både i forhold til det kulturelle indhold, målgruppefokus og formidlingsformer. Nogle projekter vil over tid blive bæredygtige, mens andre ikke lever videre. De små projekter opleves dog at have den fine kvalitet, at de modner samarbejdspotentialer og kendskab, der kan komme nye projekter til gode. De stærke små netværk opstår ofte indenfor nicherne. Derfor anbefales det at opretholde støtten til de store projekter i en grad så de fortsat har mulighed for at udvikle sig, og samtidig give plads til de små og mere nicheprægede projekter. I dette perspektiv bør det overvejes, om der skal genetableres en puljestruktur til

søgning af midler, således at initiativtagere med specifikke ideer til projekter selv kan melde sig på banen via en ansøgning om midler – og dermed har en lettere vej ’ind’ i kulturaftalen. I fald det besluttes, bør denne dog være strukturelt rammesat, så potentielle ansøgere ikke er i tvivl om, hvad der kan søges penge til. I forlængelse af ovenstående kan det ligeledes overvejes, om de store veletablerede projekter som FolkBALTICA-Ensemblet og Musikskoledagen kan danne rammerne om nytænkning. De store projekter repræsenterer dels en arena og dels fysiske events, som måske kan bruges som en ramme, hvori andre kunstarter eller nye målgrupper kan tænkes ind som enten bidragsydere eller publikum.

KULTURFAGGRUPPENS PERSPEKTIVER PÅ

KULTURAFTALEN

Dette første afsnit baseres på et fokusgruppeinterview med seks aktører fra kulturfaggruppen med repræsentanter fra begge sider af den dansk-tyske grænse. Afsnittet skal således give et indblik i kulturfaggruppens oplevelse af Kulturaftalen Sønderjylland-Schleswig 2017-2020. Fokus i nedenstående vil jævnfør evalueringens overordnede spørgsmål være fremadrettet og konstruktivt orienteret mod de i Kulturaftalen formulerede målsætninger samt en kommende ny kulturaftale.

KULTURAFTALEN SOM GRÆNSEOVERSKRIDENDE

I interviewet med kulturfaggruppen fremhæves det historiske perspektiv, som menes at være den kontekst, Kulturaftalen indskriver sig i. Dette har en stor betydning for det grænseoverskridende samarbejde. Kulturaftalen spiller en rolle på baggrund af denne kontekst, som skaber en ekstra dimension, der er særligt for netop området omkring den dansk-tyske grænse:

[..] fordi vi har en fælles identitet, kulturlandskabet er fælles i Nordtyskland og Sønderjylland, så det er samme udfordringer vi har. Det er et godt og anderledes

fundament, som kan blive til unikke kulturtilbud. (Aktør, kulturfaggruppen)

Der påpeges flere gange gennem interviewet en generel fælleshed omkring sprog, historie og identitet, hvilket af kulturfaggruppen vurderes at skabe et godt fundament for samarbejdsklimaet mellem Kulturaftalens aktører. Det forklares, at der i området, netop grundet denne fælleshed, er en velvilje til at hjælpe hinanden via Kulturaftalen og stå sammen i arbejdet med kulturen. Kulturen som fælles samarbejdsgrundlag vurderes af kulturfaggruppen at skabe mere værdi end kulturelle samarbejder mellem eksempelvis Nordjylland og Midtjylland, fordi der er noget andet historisk på spil i regionen omkring grænsen. Her vurderer kulturfaggruppen, at Kulturaftalen allerede spiller en særlig rolle og har potentiale for at spille en endnu større rolle fremover. Kulturaftalens udviklingspotentiale og eksempler på de områder, hvor Kulturaftalen særligt lykkes, beskrives yderligere i et senere afsnit.

UDFORDRINGER VED DET GRÆNSEOVERSKRIDENDE ELEMENT

På trods af at der er et godt samarbejdsklima og et fælles grundlag for kulturelt arbejde i regionen, oplever kulturfaggruppen til tider udfordringer, når samarbejdet bliver grænseoverskridende. Det grænseoverskridende element beskrives således både som det mest givende og det mest ressourcekrævende ved Kulturaftalen.

En af de udfordringer, kulturfaggruppen særligt oplever i forbindelse med det grænseoverskridende samarbejde i Kulturaftalen er, at der er forskellige opfattelser af arbejdet med kultur i det offentlige:

I Danmark er kultur en pligtopgave, det er det ikke i Tyskland. (Aktør, kulturfaggruppen)

Disse forskelligartede opfattelser af strukturen i det offentlige kulturarbejde opleves af kulturfaggruppen i forbindelse med organiseringen og finansieringen af kulturarbejdet. Det forklares således af en aktør fra kulturfaggruppen, hvordan kulturprojekter i Danmark fordeles efter et decentralt princip, hvor ”man giver nogle en pose penge for at gøre det”.

Dette oplever aktøren ikke på samme vis gør sig gældende i Tyskland, hvor der tages mere hånd om kulturen fra centralt hold. Dette bevirker, at det ikke nødvendigvis er de samme typer instanser, der impliceres i kulturarbejde i Danmark, som det er i Tyskland, hvilket kan give nogle udfordringer, idet sådanne instanser sjældent har ens organiseringer og arbejdsformer. Også instanser, som i udgangspunktet kunne tænkes at være organiseret og struktureret på nogenlunde samme måde på tværs af grænsen, eksempelvis skolerne, er grundlæggende forskellige.

På baggrund af denne forskellighed, kan udfordringerne opstå i de fleste sammenhænge, hvorfor det i kulturfaggruppen betragtes som et vilkår for Kulturaftalen, at der opstår udfordringer grundet forskeligheder i love, organiseringer og forvaltningsmæssige rutiner.

Kulturfaggruppen oplever således, at der findes en grundlæggende fælleshed om kulturen, men at der er forskellige måder at håndtere arbejdet med kulturen på tværs af grænsen. Dette forstås som et vilkår for samarbejdet. Det understreges dog, at de udfordringer, der opstår, når samarbejdet bliver grænseoverskridende, vurderes at kunne løses. Det påpeges blandt andet, at aktører, som indgår i Kulturaftalen med fordel kan være mere åbensindede overfor de omstændigheder, der gør sig gældende på den anden side af grænsen. Særligt de danske aktører opleves, også af sig selv, som en kende rigide fra tid til anden i deres forståelse af, ”hvordan man laver kultur”. Det vurderes i faggruppen at være givende i forbindelse med førnævnte udfordringer, hvis aktørerne fremover forsøger sig med en mere nysgerrig, afsøgende og forstående tilgang til samarbejde på tværs af grænsen, således der kan opstå endnu bedre forståelse af Kulturaftalens muligheder og begrænsninger. Det bemærkes her, at der gennem de to kulturaftaler allerede er skabt bedre forståelse for hinandens omstændigheder – dette uddybes i et senere afsnit.

UDVIKLING SIDEN FØRSTE KULTURAFTALE

I forbindelse med interviewet blev kulturfaggruppen bedt om at sammenligne de to kulturaftaler og arbejdet hermed. Dette med henblik på at identificere gode fremskridt, der eventuelt kan benyttes konstruktivt i udformningen af den næste kulturaftale.

Et element som fremhæves som en positiv udvikling fra den første kulturaftale til den nuværende er, at den pulje, kulturaktører kunne søge i første kulturaftale, ikke er en del af den nuværende. Af kulturfaggruppen vurderes det således, at puljen ikke var klart afgrænset og af den grund fremstod det ikke klart nok, hvad kulturaktører kunne søge puljen til. Dette resulterede ifølge kulturfaggruppen i, at puljen ikke blev benyttet optimalt, hvorfor de ikke vurderer, at en sådan pulje er fordelagtig at genoprette til næste kulturaftale. Midlerne i puljen menes at kunne bruges bedre ”spredt ud over Kulturaftalen”, dvs. fordelt på aftalte projekter, som man ser i nuværende aftale.

En anden positiv udvikling er ifølge kulturfaggruppen, at der i nuværende kulturaftale har været bedre og mere målrettet arbejde med Kulturaftalens synlighed. Dette opleves at have medført mindre forvirringen i kommunerne omkring, hvad det er Kulturaftalen bidrager til og står for. Det vurderes også i kulturfaggruppen, at denne styrkede synlighed har medført mulighed for flere og bedre samarbejder med flere forskellige slags aktører, idet opmærksomheden på Kulturaftalens ambitiøse arbejde stiger.

Ydermere oplever faggruppen, at det i nuværende kulturaftale er lykkes de aktører, som arbejder med Kulturaftalen, at afbureaukratisere den måde der arbejdes med de projekter og events, Kulturaftalen bidrager til. Dette vurderes blandt andet at skyldes, at parterne, særligt på tværs af grænsen, har lært hinanden bedre at kende, og at der er kommet mere erfaring med organisering af det fælles arbejde, som ligger bag Kulturaftalen. Denne afbureaukratisering menes således ikke udelukkende at skyldes, at der i nuværende kulturaftale har været bedre fundament for dette, men også at der nu er et større erfaringsgrundlag at arbejde ud fra.

DER HVOR DET LYKKES

I forbindelse med udformning og etablering af en ny kulturaftale kan det være gavnligt at identificere de elementer, som er lykkes særligt godt i den nuværende kulturaftale. Disse succeshistorier kan med fordel benyttes som udgangspunkt for og inddrages i arbejdet med den næste kulturaftale. Både faggruppen og repræsentanter for fyrtårnsprojekterne er blevet bedt om at pege på, hvad der er lykkes godt.

RELATIONER VARER VED

Noget af det kulturfaggruppen særligt vurderer værdiskabende ved Kulturaftalen er at de relationer, der skabes, særligt mellem børn på tværs af kulturer, varer ved efter projekter eller events er afsluttet.

Vi ved, at det gør en forskel, og vi ved, at mange af de ting der sættes i gang, de fortsætter i en eller anden form, når vi ikke har at gøre med det mere. (Aktør, kulturfaggruppen)

Denne pointe uddybes med flere eksempler. Det er eksempelvis set, hvordan piger fra Tyskland fletter hår på danske piger den første dag af musikskoledagen. Der udvikles venskaber, som vedligeholdes via de sociale medier. Det er ligeledes set, hvordan aktører fra musikskoler mødes på caféer efter musikdagen for at tale om emner, som der opstår en særlig fælles interesse om på musikskoledagen. Sådanne relationer, som skabes på tværs af landegrænser og på tværs af sprog opstår, fordi Kulturaftalen eksempelvis via musikskoledagen faciliterer en arena, hvor sådanne relationer i første omgang kan opstå. Dette opleves af kulturfaggruppen at være en af de største værdiskabelser i Kulturaftalen – oven i købet skabes her en værdi, som vækker genklang i Kulturaftalens målsætning om at skabe grænseløs kultur.

En særlig vigtig faktor, som muliggør denne relationsdannelse mellem særligt børnene og de unge er, at de mødes om noget, de er komfortable med – eksempelvis musikken eller teaterscenen, hvilket sænker paraderne børnene imellem:

Altså det, der sker er helt vildt, det fjerner fordommene. (Aktør, kulturfaggruppen)

Pointen her er, at Kulturaftalen kan noget særligt i og med at den arena børnene og de unge mødes i, eksempelvis på musikskoledagen, understøtter at mødes om noget fælles tredje. Børnene har eksempelvis musikken tilfælles, hvilket gør, at de kan mødes om noget, de alle synes er spændende og sjovt. Dette giver børnene noget at kommunikere om og noget at skabe en relation på baggrund af, trods forskellige sprog og delvist forskellige kulturer.

ET BOOST FOR LOKALKULTUREN

I kulturfaggruppen opleves Kulturaftalens projekter at have stor effekt på lokalområderne, som engageres i forskellige projekter som Tønder festivalen og de forskellige lokationer for musikskoledagen.

Den afsmitning det har på borgerne er enorm. Haderslev er måske lidt fjernt fra det dansk-tyske samarbejde, men de reaktioner vi har fået fra alle borgere, der har været i

byen den weekend [hvor der var musikskoledag, red.], var at de ville have det hver

weekend. (Aktør, kulturfaggruppen)

Der er i kulturfaggruppen en oplevelse af, at de byer, som bliver centrum for de projekter og events, Kulturaftalen understøtter, oplever et boost for lokalkulturen. Dette forstås på den måde, at byens kulturturister, som besøger byen i forbindelse med kulturaftale-events, ofte får øjnene op for den lokale kultur og for byen generelt. Samtidig får områdets beboere et skud energi, når det opleves, hvordan deres by kan være ramme for kulturprojekter, som også skaber interesse i det lokale miljø. Det er således fordelagtigt både for byens beboere at vise byen frem og for kulturturisterne, som får set og oplevet et andet lokalområde end deres eget. Dette vurderes at udvide den kulturelle horisont, hvilket bestemt er i Kulturaftalens ånd.

TALENTUDVIKLING

Særligt folkBALTICA Ensemblet fremhæves af kulturfaggruppen som værende en vigtig faktor i Kulturaftalens målsætninger omkring understøttelse af talentudvikling.

Det har givet lyst [..] Det fremstår som noget særligt for andre musikelever, som noget de kan opnå, hvis de øver. (Aktør, kulturfaggruppen)

FolkBALTICA Ensemblet opleves således at fremstå som noget særligt, som musikelever fra mange forskellige sammenhænge kan se op til – et mål de kan sætte sig. Dette vurderer kulturfaggruppen som gavnlig understøttelse af den lokale talentudvikling, hvilket ligeledes indgår i Kulturaftalens målsætninger. Således vurderes folkBALTICA Ensemblet at opfylde den tiltænkte rolle i forbindelse med Kulturaftalens mål om talentudvikling, når der sørges for, at ensemblets koncerter er tilgængelige for musikelever fra regionen.

UDVIKLINGSPOTENTIALER

I et konstruktivt perspektiv italesætter kulturfaggruppen nogle punkter, hvor de oplever, at der findes et udviklingspotentiale for den næste kulturaftale.

KULTURAFTALENS SYNLIGHED

En af de områder, hvor kulturfaggruppen vurderer, at der findes udviklingspotentiale er i relation til Kulturaftalens synlighed. Med synlighed menes markedsføring af de projekt og events, som enten understøttes eller drives af Kulturaftalens aktører og samarbejdspartnere. Konkret vurderer kulturfaggruppen således, at der er stort potentiale i at forbedre den måde, man gør opmærksom på Kulturaftalen til events: oplevelsen er for nuværende, at aktører ikke i tilstrækkelig grad er opmærksomme på, at projekter og events er udviklet eller støttet af Kulturaftalen. Selvom der i kulturfaggruppen er enighed om, at synligheden er forbedret gennem den nuværende kulturaftale, er det stadig vurderingen, at der er stort udviklingspotentiale at finde her. Årsagen til at faggruppen vurderer, at øget synlighed vil kunne gavne Kulturaftalen og dertilhørende arbejde endnu mere, er at øget synlighed opleves at medføre flere samarbejdspartnere og dermed mere kvalificeret arbejde med kulturen.

Udover en øget opmærksomhed på at få italesat, beskrevet og noteret endnu flere steder, at Kulturaftalen bidrager til events og projekter, er der i kulturfaggruppen også en oplevelse af, at det administrative niveau kan understøtte synlighed endnu mere. Det forklares således, hvordan der med fordel kunne fokuseres på en mere kontinuerlig og detaljeret informationsstrøm fra sekretariatet til eksempelvis kulturfaggruppen. Det forklares, hvordan faggruppen ønsker mere information om Kulturaftalens projekter, således at de selv kan fungere som talerør og sprede informationer hos deres samarbejdspartnere og via deres positioner i kommunerne. Mere information om projekterne vurderes at kunne understøtte opgaven med at forklare politikere og andre aktører om Kulturaftalens projekter.

NETVÆRKET MELLEM KULTURAKTØRERNE

Flere af aktørerne fra kulturfaggruppen forklarer, hvordan de ser et udviklingspotentiale i at pleje netværket mellem kulturaktørerne mere end det gøres i dag. Det italesættes, hvorledes det

[..] at vi beholder netværket, det er uvurderligt, at vi ved hvem vi skal henvende os til.

(Aktør, kulturfaggruppen)

Årsagen til, at der opleves et udviklingspotentiale i forhold til netværk er, at det styrker samarbejdsklimaet, når forbindelsen mellem de faste aktører i Kulturaftalen holdes ved lige. Det er ikke nødvendigvis løsningen at oprette et officielt netværk, blot klarere rammer om at mødes oftere. Et sådant fokus på netværket mellem de aktører, som allerede arbejder inden for Kulturaftalen, vurderes at kunne understøtte samarbejdsklimaet mellem aktørerne, fordi både personlige og faglige relationer forstærkes. Samtidig er der forståelser for, at ikke alle aktører, som involveres i Kulturaftalen, har et ønske om at være en del af et netværk, men det vurderes at kunne gavne dem, som har lyst til at mødes oftere.

KULTURAFTALENS POLITISKE FORANKRING

Vi skal overbevise politikerne om fortsat at afsætte penge til det [kulturen via Kulturaftalen, red.], og det er vanskeligt i Tyskland. (Aktør, kulturfaggruppen)

Det er en udfordring for os at argumentere for kulturen økonomisk i kommunerne [i Danmark, red.]. (Aktør, kulturfaggruppen)

Citaterne ovenfor understreger, at der på det politiske og forvaltningsmæssige niveau er udfordringer med at argumentere for finansieringsbidrag og prioritering af kulturen via Kulturaftalen. Der opleves her et større udviklingspotentiale, fordi Kulturaftalens arbejde, såfremt den forankres bredere lokalpolitisk og i kommunerne, forventes at kunne få bedre fodfæste. Projekterne vil dermed på sigt kunne leve uden Kulturaftalens bidrag og kulturaftalens fokus kan flyttes til nye projekter. Det bemærkes her, at forankring på lokalpolitisk niveau er forbedret markant gennem de senere år, idet aktører i Kulturaftalen har haft øget fokus på at inddrage kommunerne i særligt beslutnings- og idéprocesser. Dog anses det fortsat som et område med stort udviklingspotentiale, og spørgsmålet, der står frem er: hvordan kan vi engagere det lokalpolitiske niveau nok til, at Kulturaftalen fremover forankres endnu mere lokalpolitisk og i kommunerne?

Størstedelen af aktørerne fra kulturfaggruppen italesætter en idé om at turde satse mere på nye målgrupper. Kulturaftalens projekter har i lang tid været orienteret mod børn og unge, fordi dette betragtes som en større investering, idet disse har mange leveår tilbage og mulighed for at nedbryde kulturelle fordomme i næste generation. Dele af faggruppens aktører argumenterer for, at dette fokus bør revurderes eller udvides. Argumentet er, at en investering i voksne og ældre er lige så meget en investering i kulturen, som en investering i børn og unge. Et bredere målgruppemæssigt fokus menes dernæst at kunne bidrage til en øget lokalpolitisk forankring, fordi argumentet om en helhedsorienteret kulturindsats for alle borgere muligvis klinger bedre i både lokalpolitiske og kommunale ører. Der peges på, at Kulturaftalen nu er rodfæstet godt nok til at tænke nye tanker.

FYRTÅRNSPROJEKTERNES PERSPEKTIVER PÅ

KULTURAFTALEN

FYRTÅRNSPROJEKTERNES ROLLE OG PÅVIRKNING

Som en del af evalueringen har der været et særskilt fokus på de syv fyrtårnsprojekter og disses rolle og påvirkning på Kulturaftalen. Fyrtårnsprojekterne anses som værende et væsentligt element i vurderingen af Kulturaftalen, idet de hvert år støttes økonomisk fra Kulturaftalens pulje og dermed dels bidrager til aftalens indhold, og ligeledes er en del af dens organisering.

En væsentlig og overordnet pointe i dette perspektiv knytter sig til, hvorledes fyrtårnsprojekterne muliggør ting, som ellers ikke var mulige - af eksempelvis ressourcemæssige grunde – på et alene kommunalt niveau.

Jeg tænker, at de [fyrtårnsprojekterne, red.] gør nogle ting mulige, som ellers ikke er mulige. De får den regionale dimension. Og man får eller styrker kontakter og bruger det dansk/tyske aktivt. På den måde muliggør de noget man alene ikke kunne gøre i kommunen. Vi hjælper og inspirerer hinanden. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

Fyrtårnsprojekterne bliver dermed den enkelte kommunes chance for at realisere regionale projekter, som opleves at bidrage med både netværk og inspiration på tværs. Italesættelsen af dels at muliggøre ting, som en kommune ikke kunne løfte alene, samt pointen om aktivt at få bragt det dansk/tyske samarbejde i spil, vurderes at være udtryk for en positiv oplevelse af fyrtårnsprojekternes hensigt og organisering. Der spores således et stort ønske om at lykkes med det grænseoverskridende samarbejde og fyrtårnsprojekterne repræsenterer en god arena for dette.

I forlængelse heraf berøres det ligeledes, hvad det grænseoverskridende arbejde kan bidrage til. En siger:

Mere bevågenhed. At alle bliver opmærksomme på at arbejde og tænke på en måde vi ikke har gjort før, fordi vi kombinerer det danske og det tyske. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

Der spores således en anerkendelse af, at kombinationen af den danske og den tyske tilgang, tradition og kultur kan bidrage med positive kulturprojekter. Og særligt netop de to forskellige kulturer bidrager ligeledes til, at der internt i samarbejderne tænkes på nye og andre måder og dermed fremkommer andre ideer og resultater end det ville være tilfældet med en alene dansk eller alene tysk kulturindsats.

I afdækningen af fyrtårnsprojekternes rolle og påvirkning, har et fokus ligeledes været fyrtårnsprojekternes status som netop fyrtårne; der lyser op og stråler ud i hele regionen. En pointe i denne sammenhæng knytter sig til, at særligt et projekt har etableret sig så stærkt over tid, at de øvrige fyrtårnsprojekter i sammenligning hermed i mindre grad synes at ’stråle ud’ til hele regionen. En siger:

I den politiske diskussion i XX [navn på kommune, red] har man snakket meget om, at

det skulle stråle. I forhold til de mange mindre projekter vi har, stråler de måske ikke så langt ud til andre kommuner på den måde som folkBALTICA kan og skal og gør. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

En anden supplerer:

Der er ikke noget, der rækker så langt ud hos os heller. Det er måske mere et spørgsmål om at afprøve ting med dansk-tysk interesse, men hele regionens fyrtårn er nok folkBALTICA. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

Ovenstående understreger, hvorledes folkBALTICA opleves som værende hele regionens fyrtårn, mens de øvrige udgør mindre arenaer for afprøvning. Fyrtårnsstøtten bliver i disse sammenhænge afgørende for, at der kan eksperimenteres og prøves af – og flere udtrykker, hvordan de frø, som sås i forbindelse med fyrtårnsprojekterne, forhåbentlig vokser med tiden og bliver bæredygtige.

Vores fyrtårn er XX [navn på projekt, red.] og der vil vi lave udvikling. Vi vil gerne formidle på en anden måde og imens vi søger fonde og forbereder, så afprøver vi former for formidling der. Og det er muligt med fyrtårnsprojektstøtte herfra. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

I forbindelse med ovenstående pointer om forholdet mellem folkBALTICA og de øvrige fyrtårne, er der zoomet yderligere ind på netop folkBALTICA i et forsøg på at afdække, hvordan dét lykkes med i høj grad at være regionalt forankret og dermed også grænseoverskridende. Hertil siger en:

Det handler blandt andet om folkBALTICA Ensemblet, som laver musik sammen på tværs af grænsen. Det er en god måde at lave noget samen uden sprog. Man behøver ikke at snakke dansk eller tysk, da det primære sprog er musikkens universelle sprog. Både ensemblet og festivallen har stor betydning for det. Og så tiden! Det tager tid at forankre. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

I sammenligningen mellem folkBALTICA og øvrige fyrtårnsprojekter forekommer de øvrige projekter små og med en mindre rækkevidde, dog understreges det, hvorledes de lykkes med andre – og ikke mindre væsentlige – ting.

Selvom vi er et lille fyrtårnsprojekt, så betyder det stadig noget. Det rykker noget og bevæger også ting og er vigtige. Blandt andet rammer vi nogle målgrupper, som vi ellers ikke har så meget kontakt med. Og selvom nogle projekter er meget små, så skabes der værdifulde netværk. Og måske bliver disse netværk faktisk endnu stærkere der hvor projektet involverer få mennesker. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

HVORNÅR LYKKES ET FYRTÅRNSPROJEKT?

I forbindelse med evalueringen og identificeringen af forskellene på tværs af fyrtårnsprojekterne, synes det relevant at forsøge at afdække og understrege, hvad der mere generelt kendetegner et fyrtårnsprojekt, der er lykkes godt – i

aktørernes eget perspektiv. Dette blandt andet for at kunne give kvalificerede inputs til fremtidens forvaltning af projekterne.

Et bud herpå er, at et element i at lykkes handler om at tænke fyrtårnsprojekterne sammen med kommunernes kulturstrategier og eksempelvis trække noget historisk indover. Denne proces opleves af de fleste som værende både naturlig, men også i høj grad mulig, idet der findes en grad af fleksibilitet i de overordnede formuleringer som typisk præger kommunale strategier.

Et andet niveau af at lykkes godt har at gøre med at lykkes med at tilbyde eksempelvis et højt kunstnerisk niveau, som fastholder talenter i regionen og grænseegnen. ’Oversat’ til en mere overordnet pointe handler det om at et fyrtårnsprojekt skal vise, at ”her er noget at komme efter” (informant, fyrtårnsprojekt) – allerhelst i samspil med regionens særkende og unikke kvaliteter.

Et tredje element i et vellykket fyrtårnsprojekt handler om det grænseoverskridende netværk og samarbejde. Når et fyrtårnsprojekt lykkes med forankring, samarbejde og appel på begge sider af grænsen, lykkes det også med at fremvise, at

[..] verden ikke stopper ved grænsen. Man skal forstå, at man er en del af en hel verden og se hinanden der hvor de er. Vi er mega privilegerede, fordi vi har mulighed for at have to kulturer. Og det bliver særlig vigtigt i vores tid. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

Etablering og forankring af netværk er en gennemgående pointe og i den forbindelse siger en:

Og vi er rigtig glade og lykkes, når vi kan mærke at vi sår et frø, der lever i netværket mellem de unge mennesker. At de får et sammenhold med hinanden. Selvom de flytter væk, så har de en forbindelse til hinanden som er unik, og vi håber meget at vise dem, at man ikke nødvendigvis skal til Aarhus eller København for at få noget kunstnerisk. Vi opruster på talentudvikling på kunstområdet, fordi vi har faktisk kapaciteten. Og når vi fornemmer at det slår rod i dem, og det synes jeg vi gør, så er vi rigtig glade. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

FYRTÅRNSPROJEKTERNES UDFORDRINGER

Som de forrige afsnit har fremvist, udledes mange positive pointer om fyrtårnsprojekterne og deres potentiale på tværs af de syv indsatser. Formuleringen af særligt én udfordring, opleves ligeledes at vække genklang på tværs. I sin overordnede form handler det om, at det opleves som ressourcekrævende – særligt på personalesiden – at give fyrtårnsprojekterne den nødvendige støtte og support. Særligt opleves realiseringen af den dansk-tyske dimension at kræve mange personalemæssige ressourcer at både etablere og vedligeholde.

Vi oplever nogle udfordringer i forhold til fyrtårnsprojektet. Vi går mere ind for at lade pengene stå inden for Kulturaftalen, da det kan være svært at opnå den ønskede effekt

med vores fyrtårn. Vi har ikke penge og ressourcer nok til at realisere det dansk/tyske ordentligt. Alternativ kunne man tage penge fra fyrtårne og gøre noget andet med dem. Måske tænke i at vi har et samlet stort projekt med projektlederkræfter på. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

ORGANISERING

I forhold til organiseringen af fyrtårnsprojekterne, har fokus i afdækningen heraf primært handlet om projekternes oplevelse af samarbejdet med sekretariatet, idet dette vurderes mest relevant i den kontekst evalueringen laves i.

Generelt gives der udtryk for en let og ukompliceret kontakt med sekretariatet og ingen forstyrrende bureaukratiske processer. Sekretariatet beskrives som kompetent og fagligt dygtigt.

Kontakten er meget enkel og let. Det er på kommunalt niveau og forvaltningsniveau at udfordringerne kan findes. I relation til støttepenge er det meget nemmere at kommunikere her. Det er meget ukompliceret, fordi vi kender hinanden. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

FYRTÅRNSPROJEKTERNES PERSPEKTIVER PÅ FREMTIDEN

I forbindelse med evalueringens opdrag er fokus på fremtiden understreget som værende af interesse jf. etableringen af en ny kulturaftale efter den aktuelle aftales udløb. Det sidste afsnit om fyrtårnsprojekternes perspektiv er således orienteret fremad og giver forskellige inputs til fremtiden.

Et af disse tager udgangspunkt i pointen om, at det kan være ressourcekrævende og fra tid til anden vanskeligt at få etableret en stærk forbindelse hen over grænsen. I afdækningen af dette perspektiv er det forsøgt nuanceret, hvordan man kunne sætte ind overfor denne omstændighed. Hertil siger en:

Der kunne man ønske sig mere hjælp. Måske man kunne lave en særskilt instans til at hjælpe med det. Jeg tænker måske noget med i højere grad at bruge sekretariatets netværk. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

En anden refleksion over fremtiden bunder i en ide om at anvende hele eller dele af fyrtårnsmidlerne til etablering af et større fælles projekt eller en fælles indsats – inspireret af den ’slagkraft’ folkBALTICA synes at have. Flere giver udtryk for at der med flere midler til et mere fælles forankret projekt kunne skabes andre og måske mere vidtrækkende resultater end fyrtårnsprojekterne formår. Dog gives der også udtryk for det modsatte perspektiv.

Jeg synes bare, at de små fyrtårne og mangfoldigheden er enormt vigtigt og fyrtårnsstrukturen kan springe ud af det lokale. Det synes jeg er vigtigt, fordi så kommer den ud hvor det giver mening, og hvor der er grobund på en anden måde end der ville være med centralt projekt. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

Evalueringen fremviser således begge perspektiver, men er ikke i stand til at argumentere for det ene overfor det andet. Dog understreges det af alle parter, at Kulturaftalen muliggør projekter, indsatser og ideudvikling, som ellers ikke havde fundet sted, hvormed den i høj grad bliver en katalysator. Dette perspektiv er der enighed om og der er ligeledes enighed om, at

De [projekter under Kulturaftalen, red.] bliver større end de ellers var blevet. Det er tydeligt at der er bevågenhed på det. Det er vigtigt at bevare fremover. (Aktør, fyrtårnsprojekt)

PILOTPROJEKTERNES PERSPEKTIVER PÅ

KULTURAFTALEN

Dette afsnit baseres på et fokusgruppeinterview med seks aktører herunder repræsentanter fra begge sider af grænsen og fra begge pilotprojekter, musikskoledagen og folkBALTICA Ensemblet. Afsnittet skal give et indblik i oplevelsen af den nuværende kulturaftale set fra pilotprojekternes perspektiv. Fokus i nedenstående vil jævnfør evalueringens overordnede mål være fremadrettet og konstruktivt orienteret mod de i Kulturaftalen formulerede målsætninger samt en kommende ny kulturaftale.

Aktørerne fra de to forskellige projekter bemærker indledningsvist, at de alle betragter de to pilotprojekter som havende samme formål, nemlig talentudvikling. Denne målsætning fylder meget og er et grundlæggende pejlemærke for alt arbejde, der udføres i forbindelse med de to projekter. Ydermere understreges det af aktører fra pilotprojekterne, at der er en klar sammenhæng mellem de to pilotprojekter: musikskolerne, som er en del af musikskoledagen bidrager med unge talenter til folkBALTICA Ensemblet. Der opleves således stærk forbindelse mellem de to projekter. Denne forståelse af pilotprojekterne som arbejdende hen imod samme formål, ligger til grund for hele interviewet med aktører fra pilotprojekterne. Af denne årsag taler aktørerne i generelle termer om projekterne, hvorfor nedenstående til dels ikke omhandler ét af pilotprojekterne, men dem begge på én gang.

GRÆNSEOVERSKRIDENDE PILOTPROJEKTER

Det grænseoverskridende element i pilotprojekterne vurderes af involverede aktører at have stor effekt for særligt børnene.

Vi taler dansk og tysk til hinanden, men vi taler først og fremmest musik med hinanden.

Musik overvinder geografiske og sociale grænser. (Aktør, pilotprojekt)

Denne erfaring; at nogle sprog er universelle og trumfer nationalitet og modersmål, vurderes af pilotprojekternes aktører at være meget værdifuld for børnene at få. Det vurderes at være både sundt og givtigt for børnene at opleve, hvordan man via et fælles tredje, her musikken, kan kommunikere på en måde, alle forstår. Dette taler også ind i en læring om, at sproglige forskelle ikke nødvendigvis besværer et samarbejde, men faktisk kan ende som et givende element. Således skaber det grænseoverskridende element af pilotprojekterne en forståelse hos børnene for kulturens værdi som et alternativt sprog og som et godt udgangspunkt for et fælles tredje.

Dette hænger i disse aktørers forståelse stærkt sammen med Kulturaftalens rolle i disse pilotprojekter, fordi Kulturaftalen taler ind i det grænseløse aspekt og sikrer, at det grænseoverskridende samarbejde realiseres og løbende understøttes.

Der var før Kulturaftalens bidrag et samarbejde mellem de syv involverede musikskoler. Det vurderes af de interviewede, at dette samarbejde uden Kulturaftalens bidrag ikke havde udviklet sig så stærkt i en grænseoverskridende retning som det er tilfældet. Før Kulturaftalens bidrag var musikskolerne i Sønderjylland mere

tilbøjelige til at vende sig mod musikskoledage i eksempelvis København og samarbejde primært med andre danske musikskoler. Efter Kulturaftalen er musikskolerne mere orienteret mod det dansk-tyske samarbejde. Dette har gjort, at disse musikskoler nu spiller en større rolle i de musikskoledage, de deltager i. Musikskolerne føler ejerskab og engagerer sig mere i musikskoledagen, fordi det skaber en lokal forskel for de 1200-1400 børn, der deltager. Aktører fra pilotprojekterne vurderer således, at områdets musikskoler ikke i nær den samme grad havde været så engagerede i det lokale, hvis ikke det var for Kulturaftalen. Aktørerne fra pilotprojekterne er således slet ikke i tvivl om, at musikskolernes øgede engagement i den lokale kultur kan tilskrives Kulturaftalen:

Hvis man tænker, at det her også ville ske uden Kulturaftalen, så misforstår man det, fordi det ville ikke ske uden Kulturaftalen [..] Det store, samlede samarbejde mellem alle syv musikskoler, det er formaliseret under Kulturaftalen og økonomisk støttet under Kulturaftalen (…) ingen ville alene have kapacitet til økonomisk at bære det [musikskoledagen, red.], fordi vi har ikke nok ressourcer til det. (Aktør, pilotprojekt)

DER HVOR DET LYKKES

Udover at Kulturaftalen grundlæggende vurderes at lykkes med at understøtte skabelse af fælles kultur for særligt børn og unge omkring musikken, italesætter aktører fra pilotprojekterne også andre elementer, som opleves at lykkes indenfor Kulturaftalen.

NETVÆRK MELLEM LÆRERE OG LEDERE OPSTÅR

I forbindelse med både folkBALTICA Ensemblet og musikskoledagen netværkes der mellem lærere og ledere fra de lokale musikskoler på et niveau, som ikke vurderes at være opstået uden Kulturaftalen. Musikskoledagen og folkBALTICA Ensemblet kræver meget organisering og kommunikation på tværs af aktører, hvilket skaber et behov for et godt netværk mellem relevante personer fra særligt musikskolerne. At indgå og engagere sig heri betragtes som en god mulighed for at udvide sit faglige netværk til fordel for samarbejdet om Kulturaftalen og til fordel for den enkelte skole og lærers udviklingsproces. Denne forbedrede kontakt og det intensiverede netværk betragtes af aktører fra pilotprojekterne som en udvikling, der i høj grad kan tilskrives Kulturaftalens fokus på pilotprojekterne, som har skabt nødvendigheden og betingelserne for dette udvidede netværk. Kulturaftalen opleves således at medføre, at

[…] der skabes kontakter. Og det er positivt og en vigtig proces, som kun er blevet bedre i løbet af årene. Det har stor effekt. (Aktør, pilotprojekt)

MUSIKSKOLEDAGEN SOM KULTUREVENT

Med støtte fra Kulturaftalen er musikskoledagen vokset til et stort kulturevent påpeges af aktører fra begge pilotprojekter. I 2018 var der således tilmeldt 92 ensembler til musikskoledagen og der strømmede i alt 3500 kulturturister til værtsbyen. At eventet vokser som følge af Kulturaftalens understøttelse opleves at have rigtig mange positive sidegevinster. Det er eksempelvis et boost for den by, hvori musikskoledagen afholdes, idet der kommer mange besøgende som ser, oplever og booster det lokale kultur- og turistliv. Aktørerne understreger dernæst, at de lokale miljøer og øvrige attraktioner altid er interesserede i at vise sig frem, hvilket musikskoledagen i høj grad sætter rammerne for.

Grundlæggende vurderes det fordelagtige ved musikskoledagens kontinuerlige vækst at være, at opmærksomheden på musikken som et kulturelt element, der kan samle folk på tværs af grænsen, øges. Musik sættes i fokus som samlingspunkt og som udviklingspunkt for en fælles kulturforståelse i de grænsenære egne. Dette understøtter de i Kulturaftalen formulerede mål om skabelsen af grænseløs kultur og understøttelse af grundlaget for børnenes forståelse af heraf.

UNDERSTØTTELSE AF LOKALE MUSIKSKOLER

Begge pilotprojekter, folkBALTICA Ensemblet og musikskoledagen, sætter et automatisk fokus på understøttelse af de lokale musikskoler og deres arbejde. Det opleves således som en væsentlig pointe hos interviewede aktører fra pilotprojekterne, at Kulturaftalen ikke blot understøtter skabelsen af nye projekter og events gennem support af pilotprojekterne, men også bevarelse og udvikling af de i forvejen eksisterende lokale kulturtilbud til børn og unge: musikskolerne. Musikskolerne sættes i spil og arbejder engageret og intenst op til musikskoledagen, og folkBALTICA Ensemblet fungerer som motivationsfaktor for de ambitiøse børn og uge, der drømmer om en fremtid i ensemblet. Således udvikles og engageres de lokale tilbud, og Kulturaftalens investering i pilotprojekterne kan betragtes som forankret i de lokale musikskoler og ikke ”blot” de konkrete events og projekter.

UDVIKLINGSPOTENTIALER

Selvom der blandt aktørerne fra pilotprojekterne spores stor tilfredshed med det, der er opnået ved hjælp af Kulturaftalens støtte, italesættes mindre udviklingspotentialer. Disse fremstilles som pointer, der kan være gavnlige at have in mente i udarbejdelsen af den næste aftale.

NYTÆNKNING SOM UDVIKLINGSPOTENTIALE

Som det også blev pointeret af kulturfaggruppen, vurderes der at være stort udviklingspotentiale i at nytænke eller revurdere de koncepter og projekter, Kulturaftalen understøtter. Med dette menes, at der ifølge aktørerne stadig bør være støtte til de nuværende pilotprojekter, men at koncepterne bag pilotprojekterne muligvis kan gentænkes og udvikles. I et eksempel herpå forklares, hvordan musikskoledagen eventuelt kunne integrere andre kunstformer, såsom teater eller nye målgrupper. Såfremt sådanne nyudviklinger og nye tiltag suppleres med fortsat økonomisk støtte fra Kulturaftalen vurderes det, at sådanne tiltag kan bidrage til at projekterne vokser i omfang og kan inddrage og derved understøtte en bredere fælles kultur. Således vurderes de nuværende succesfulde elementer at kunne vokse, såfremt sådanne udviklinger understøttes. Dette betragtes som et af de største udviklingspotentialer i forbindelse med en ny kulturaftale:

Vi ser meget udviklingspotentiale her. (Aktør, pilotprojekt)

LÆRERNETVÆRK KAN MED FORDEL UNDERSTØTTES

Aktørerne fra pilotprojekterne oplever ligeledes et udviklingspotentiale ved i højere grad at understøtte netværk mellem lærerne fra musikskolerne i fremtiden.

Fordi det er tit en nøgle til at få ensemblerne til at samarbejde med hinanden. (Aktør, pilotprojekt)

Lærere fra musikskolerne skal ofte fungere som primus motor for samarbejder og nye tiltag, hvorfor understøttelse af et netværk mellem dem vurderes at være fordelagtigt. Forklaringen herpå er, at det med et mere udpræget netværk ville være lettere for lærerne at samarbejde om udvikling af musikskolerne og samtidig kunne netværket understøtte de meget givende projekter, hvor musikskoler mødes i mindre fora og skaber tættere kontakt. Det vurderes også, at et stærkere netværk mellem musikskolelærere vil kunne understøtte det intense arbejde, der ligger op til afholdelse af musikskoledagen.

SEKRETARIATETS PERSPEKTIVER PÅ KULTURAFTALEN

I evalueringen af Kulturaftalen, har sekretariatet ligeledes været inddraget som informantgruppe. Deres perspektiv adskiller sig dog lidt fra de øvrige informantgruppers, idet de har en administrativ funktion i forhold til Kulturaftalen og ikke er brugere af den. Dermed vil det følgende fremstille sekretariatets oplevelser med at administrere Kulturaftalen og de overvejelser og refleksioner det giver anledning til. Disse spejles flere steder ind i pointer fra de øvrige interviews, for at pege på effekterne af aftalen og dens indhold. Dermed bliver følgende afsnit ligeledes opsamlende flere steder.

KULTURAFTALENS BERETTIGELSE

Et interessant perspektiv fra sekretariatet handler om Kulturaftalens berettigelse. I forbindelse med interview er det forsøgt afdækket, hvad der efter sekretariatets mening er udgør de grundlæggende argumenter for Kulturaftalen og her pointeres det blandt andet, at…

Vi et udkantsområde og kulturen her sammenlignet med andre områder er jo nok påvirket af, at vi er lidt tynd befolket. Derfor er der ofte lidt tyndt deltagergrundlag og så giver det god mening at samle talenterne. Kultur er jo en slags sprog […] som forbinder mennesker. Vi kan lære hinanden at kende og gøre noget med hinanden hvor det ikke er det talte sprog i forgrunden, som det plejer. (Aktør, sekretariatet)

Xxxxxxx om at samle talenterne og ’forene kræfterne’ i arbejdet med at dygtiggøre dem, er også berørt andre steder i evalueringen – blandt andet med konkrete eksempler på, at det er lykkes at fastholde en talentmasse i de grænsenære egne ved at tilbyde dem talentudvikling af høj kvalitet. Ligeledes har de øvrige afsnit fremvist, hvorledes Kulturaftalen ligeledes lykkes med at understøtte, at der dannes netværk på tværs af grænsen med det kulturelle sprog som udgangspunkt – og det talte sprog som sekundær omstændighed. Når der fra sekretariatets side således peges på, at…

Der er på papiret åbne grænser og det skal være muligt for borgere at flytte sig – det lader sig kun gøre der, hvor man har forståelse for hinanden. Også senere hen i livet.

(Aktør, sekretariatet)

Denne betragtning synes at være blevet operationaliseret igennem aftalens projekter, der hvor de konkrete indsatser og tilbud skaber indsigt i hinanden og netværk på tværs af grænsen.

ORGANISERING

Organiseringen af Kulturaftalen har været et gennemgående tema, og ligeledes i interview med sekretariatet. I afsnittet om fyrtårnsprojekterne blev det blandt andet pointeret, hvordan man på den ene side værdsætter muligheden for det

lokale præg på Kulturaftalen, som fyrtårnsprojekterne repræsenterer, mens man på den anden side også ser muligheder i større fælles projekter med mere pondus. I afsnittet om kulturfaggruppens perspektiv blev det understreget, at det opleves som positivt, at der ikke længere søges midler fra en pulje, da denne organiseringsform var for svær at gennemskue, og derfor ikke blev udnyttet i den ønskede grad. Sekretariatets eget perspektiv trækker nogle af de samme pointer frem og der reflekteres blandt andet over, hvordan Kulturaftalen på bedste vis gives sin egen profil også i forhold til den interregionale KursKultur.

Den struktur vi har nu er valgt på baggrund af erfaringer, og fordi vi gerne vil give Kulturaftalen sin egen profil. Vi vil ikke forvirre kulturaktørerne med støttepuljer. Baggrunden er at sikre, at profilen bliver regionalt bred og derfor er også vores sekretariatsdrevne projekter brede […] Ensemblet og DDM som har vist at de har grundlaget for at være brede, så dem har vi satset på. (Aktør, sekretariatet)

Der opleves således flere forskellige hensyn og behov i forhold til den overordnede organisering og evalueringen peger på, hvorledes behov for organiseringsformer for nuværende synes at hænge godt sammen. I enkelte fyrtårnsprojekter opleves det som ressourcemæssigt udfordrende for projektledelsen at understøtte projekterne i tilstrækkelig grad, men ellers synes organiseringen at imødekomme både lokal beslutningskompetence og særpræg, større og bredere projekter samt en gennemskuelig struktur.

OPMÆRKSOMHED OG ANDRE MÅLGRUPPER

At arbejdere endnu videre med synlighed og dermed en bredere appel, er også et tema sekretariatet berører.

[..] men vi skal arbejde med at skabe opmærksomhed, også fordi vores projekter er rettet eget mod institutionstyper og ikke mod den brede offentlighed. Vi arbejder meget med talentudvikling, men ikke så meget med borgerlige højdepunkter. Vi er låst lidt fast i forhold til de aktører, vi arbejder med. Der er ikke så meget åbenhed for nogle nye, fordi vi har planlagt alt fra starten af. Jeg ved ikke, hvis man havde en pulje, om andre så ville melde sig på banen. (Aktør, sekretariatet)

Kulturfaggruppen og pilotprojekterne pointerede ligeledes muligheden for at udvide målgruppefokus – til flere aldersgrupper eller andre befolkningsgrupper. Sekretariatet peger i samme forbindelse på muligheden for at udvide fokus fra institutioner til noget mere borgernært. I forlængelse heraf bringes tanken om en puljestruktur igen på banen, her som en mulig indsats i forhold til at få andre målgrupper til at melde sig på banen. Evalueringen peger således på, at puljestrukturen på den ene side er valgt fra, da den er svær at gennemskue og rammesætte, men på den anden side er en måske en mulig indsats i forhold til at få nye og andre målgrupper engagerede i Kulturaftalen.

Opmærksomhed i form af synlighed har ligeledes været berørt flere steder i rapporten, og er ligeledes et tema i sekretariatet.

[..] en grundlæggende udfordring er, at mine kolleger har så travlt, fordi de er projektansatte. Jeg gad godt at der var tid til at pleje informationsflowet, så alle hele tiden ved, hvad der sker [..] der kunne jeg ønske mig, at vi havde mere tid til god information og at kommunerne havde mere tid til at give det den opmærksom jeg synes det fortjener. (Aktør, sekretariatet)

I faggruppen blev der efterspurgt mere information og talt om mulighederne for at bruge faggruppemedlemmerne som talerør. Samme ide og behov er identificeret i sekretariatet, dog viser det sig ofte vanskeligt at finde de nødvendige ressourcer.

FREMTIDEN

Fremtiden har været et gennemgående tema og sekretariatet har ligeledes fremstillet deres perspektiver på Kulturaftalen efter 2020. Et af disse handler om de tematiske områder, som støttes af aftalen. I den forbindelse opstår følgende spørgsmål:

Skal vi fortsætte med fokus på musik, som vi har nu? Er det så stærkt, at vi vil det, eller skal vi kigge mere i bredden, fordi kulturaftaler skal løfte mere end blot ét område? Vi

har succesfulde projekter med musik, men kan de udvikles og fastholdes eller skal man stoppe med finansiering nu og lade dem leve selv? (Aktør, sekretariatet)

Citatet peger på et dilemma i forhold til prioritering; nemlig at musik på den ene side har vist sig at være et tematisk område, der passer rigtig godt sammen med Kulturaftalens intentioner, og hvor der er set succesfulde projekter. På den anden side er de musiske projekter ligeledes de største og dermed også de mest levedygtige – dette måske også uden støtten fra Kulturaftalen. I fald der ’løsnes’ penge fra musikstøtten, kan denne bruges til at støtte endnu uudnyttede kulturelle områder. Dette perspektiv er ligeledes berørt af de øvrige informantgrupper, der peger på folkBALTICA, ensemblet og musikskoledagen som de mest veletablerede projekter og samtidig de projekter, som trækker tråde ud i hele regionen. Gennemgående for de øvrige informantgrupper er derudover, at de i høj grad oplever de store projekter som vigtige at støtte også fremover. Her opleves igen to forskellige perspektiver med hver deres tydelige fordele og ulemper. Evalueringen fremviser disse, men er ikke i stand til at anbefale det ene over det andet.

Et andet væsentligt indspark til fremtiden handler om i endnu højere grad at opfordre til, at alle Kulturaftalens partnere tænker aftalen ind i og sammen med lokale kulturstrategier. Når kommunerne og Kulturaftalen kan løfte i fællesskab, opstår de bedste muligheder for veletablerede projekter med lokalt ejerskab. I den forbindelse spiller sekretariatet selv en væsentlig rolle.

Vi kan formidle idéer og samle folk og gribe gode ting og få ting til at ske, fordi der sidder nogle mennesker her med dobbeltkompetencer, som kan tænke sig ind i de forståelsesstrukturer der er på begge sider af grænsen. Det er også vigtigt. (Aktør, sekretariatet)

(x00 ) 00 00 00 00

xxxx@xxxxx.xx

xxxxx.xx

Ineva

Xxxxxxxxxxxxx 00, 0. DK-8000 Aarhus C