Standardkontrakt for udlicitering af opgaver i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser
Ministeriet for Børn og Undervisning september 2012
Standardkontrakt for
udlicitering af opgaver i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser
mellem
Nordjyllands Landbrugsskole, Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxx, Xxxx.xx. 831401 og
Farestaldseliten
Kastanievej 22, 6520 Toftlund, Xxx.xx. 41184574
Indholdsfortegnelse:
1. Definitioner
2. Regler
3. Samarbejdet
4. Opgaver
5. Tilsyn
6. Økonomi
7. Opsigelse af aftalen
8. Ophævelse af aftalen ved misligholdelse
9. Underskrift
1. Definitioner
Ved udlicitering forstås, at Nordjyllands Landbrugsskole, der af Ministeriet for Børn og Undervisning er godkendt til at udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser, indgår en aftale med kursusvirksomheden om, at denne varetager nærmere definerede opgaver (inklusive undervisning) i forbindelse med udbud af en eller flere arbejdsmarkedsuddannelser på institutionens vegne.
2. Regler
De opgaver, der er omfattet af denne kontrakt, skal ske inden for de til enhver tid gældende regler på området, jf. bilag 1, punkt 2. Kursusvirksomheden er dog ikke forpligtet til at iagttage reglerne om statens løn- og ansættelsesvilkår.
Nordjyllands Landbrugsskole og Farestaldseliten er erstatningsansvarlige for eventuelle tab i medfør af dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar.
3. Samarbejdet
Nærværende udlicitering er sagligt begrundet i hensyn, der omfatter kvalitet, rentabilitet og udbudsforpligtelse. Udliciteringen sker hermed som led i institutionens behovsdækning af de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som institutionen er godkendt til.
Opgaverne er tildelt Nordjyllands Landbrugsskole på baggrund af et offentligt udbud, som har været annonceret på xxxxxxxxxxxxxxx.xx og på skolens hjemmeside.
Udbuddet sker i institutionens navn.
Institutionen sørger for, at udliciteringen er synlig på institutionens hjemmeside med angivelse af kursusudbyderens navn samt nummer og titel på de udliciterede uddannelser.
Kursusvirksomheden sørger for, at udliciteringen er synlig på kursusvirksomhedens hjemmeside med angivelse af institutionens navn samt nummer og titel på de udliciterede uddannelser.
Det er aftalt mellem institutionen og kursusvirksomheden, at alle informationer og materialer om den anden part behandles fortroligt på en rimelig og forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende professionelle normer. Anvendelse af fortrolige informationer og materialer skal gensidigt accepteres skriftligt af parterne. Dette gælder også anvendelse over for tredjeperson.
Parterne erklærer sig indforstået med at intet materiale, der måtte komme til kendskab gennem samarbejdet, ved planlægning eller udførelse af opgaven, omtales, vises eller videregives til tredjeperson, medmindre dette særskilt skriftligt aftales.
Kursusvirksomheden må ikke samtidig med eller i umiddelbar tilknytning til udliciteringsopgaven varetage sammenlignelige opgaver for den virksomhed, organisation eller myndighed m.v., som AMU-aktiviteten afholdes for.
De almindelige principper i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og interessesammenfald skal iagttages i forbindelse med denne aftale.
4. Opgaver
Nærværende kontrakt indebærer, at Farestaldseliten på vegne af Nordjyllands Landbrugsskole kan udføre opgaver vedrørende AMU-aktivitet. I bilag 1 punkt 4 er det anført hvilke opgaver, som kan eller ikke kan være omfattet af udliciteringen, herunder reglerne for det geografisk dækningsområde, som udliciteringen kan vedrøre.
Opgaverne vedrører følgende udbud:
44980 - Produktionsstrategier i landbruget 45301 - Svineproduktion – fodring
45302 - Svineproduktion - ajourføring
5. Tilsyn
Nordjyllands Landbrugsskole fører tilsyn med, om Farestaldseliten gennemfører undervisningen i overensstemmelse med uddannelsernes centralt godkendte handlingsorienterede mål samt opfylder de øvrige krav, der stilles til Farestaldseliten i nærværende aftale, fx ved anmeldt eller uanmeldt besøg tilsyn. I forbindelse med tilsynet kan Nordjyllands Landbrugsskole overvære dele af eller hele undervisningen.
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsynsafgørelser offentliggøres i afgørelsesdatabasen på styrelsens Tilsynsportal. I forbindelse med indgåelse af udliciteringsaftalen giver virksomheden således tilsagn til, at fremtidige tilsynsafgørelser, der vedrører den af udliciteringsaftalen omfattede udbudsaktivitet, kan offentliggøres på Tilsynsportalen, idet virksomheden ved udliciteringsaftalen er at sidestille med de offentlige uddannelsesinstitutioner, hvad angår de almindelige regler om offentliggørelse af myndigheders kontrolresultater.
6. Økonomi
For de i punkt 4 anførte opgaver afregnes der med kr. 590,- for Erfagrupper og kr. 440,- for gårdkurser pr. deltager pr. dag fra Institutionen.
7. Opsigelse af aftalen
Denne udliciteringsaftale er gældende i perioden: Startdato 01-09-2020 - slutdato 31-08-2021 for de i punkt 4 nævnte opgaver. Kontrakten kan højst have en varighed på 12 måneder.
Denne aftale kan altid af begge parter opsiges med 3 måneders varsel.
Ved væsentlige ændringer af forudsætningerne for aftalen kan begge parter opsige aftalen uden varsel.
8. Ophævelse af aftalen ved misligholdelse
Begge parter er berettiget til at ophæve aftalen uden varsel, såfremt der foreligger misligholdelse af aftalens forpligtelser fra den anden parts side. Denne ret tilkommer også den ene part, såfremt den anden part foretager handlinger, som er i strid med gældende regler inden for arbejdsmarkedsuddannelsesområdet eller er i strid med intentionen med denne aftale om udlicitering.
I tilfælde af, at institutionen ophæver aftalen på grund af kursusvirksomhedens misligholdelse, vil kursusvirksomheden ikke modtage vederlag for uddannelser, som på tidspunktet hvor kursusvirksomheden modtager besked om ophævelse, endnu ikke er afholdt, selv om de pågældende uddannelser allerede er aftalt mellem institutionen og kursusvirksomheden.
Tilbageholder Ministeriet for Børn og Undervisning tilskud til institutionen på grund af forhold, som kan lastes kursusvirksomheden, nedsættes kursusvirksomhedens krav på vederlag med et beløb svarende til det tilbageholdte tilskud.
Side 4 a