Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og planlægning

PAR og F.R.I

Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og planlægning

Denne ydelsesbeskrivelse anvendes som grundlag for rådgivning i forbindelse med byggeri og plan- lægning.

Rådgiverens ydelser og honorering har som afta- lemæssigt grundlag Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89)

Aftale bør udformes på PAR og X.X.Xx fælles aftale- formular.

Det bemærkes, at rådgiverens ydelser alene omfat- ter de ydelser indenfor rådgiverens fagområde, der udtrykkeligt er indeholdt i rådgiveraftalen.

Ved aftale om aflevering af digitale projektdata ud- færdiges samtidig aftale herom, f.eks. som anvist i Boligministeriets publikation fra maj 1995.

Ved aftale om digital projektering kan IT-projekt- aftale udfærdiges på PAR og X.X.Xx formular herom.

For en række specialområder udfærdiger PAR henholdsvis F.R.I særlige regelsæt.

PAR har således udarbejdet Byfornyelse 2002, samt Produktudvikling og Møbeldesign 1996.

F.R.I har tilsvarende udarbejdet ydelsesbeskrivelser for EDB, Energi og Forsyning, og for Miljø. 1996.

PAR og F.R.I har udarbejdet fælles ydelsesbeskri- velse for ’Som udført’ 2000

Der henvises til organisationernes hjemmesider xxx.xxx.xx og xxx.xxxxxx.xx

Tilsvarende kan andre organisationers regelsæt være relevante for opgaver inden for felterne: Landskabsarkitektur (PLR) og Møbeludvikling og produktdesign (DD).

ndhold

0 Rådgiverens rolle

0.1 Bygherrerådgivning

0.2 Totalrådgivning

0.3 Delt rådgivning

0.4 Underrådgivning

1 Rådgivning før projektering

1.1 Idéoplæg er den første bearbejdning af klien- tens tanker og idéer

1.2 Byggeprogram er en koordineret sammenfat- ning af klientens krav og ønsker til opgaven

2 Rådgivning i forbindelse med projekterings- edelse

2.1 Projekteringsledelse formidler samarbejdet mellem de involverede projekterende og på- ser, at de dele af projektet, som de enkelte rådgivere udfører, koordineres, samt varetager kontakten til klienten på samtlige projekteren- des vegne

2.2 IT-koordinering omfatter koordinering af IT- samarbejdet mellem de involverede projek- terende, klienten og eventuelle myndigheder samt udarbejdelse af IT-projektaftale og formid- lingen af IT-samarbejdet under rådgivningen

3 Rådgivning i forbindelse med projektering

3.1 Dispositionsforslag er et motiveret forslag til opgavens løsning

3.2 Projektforslag er en bearbejdelse af det god- kendte dispositionsforslag i en sådan grad, at alle de for projektet afgørende beslutninger er truffet

3.3 Forprojekt (myndighedsprojekt) er en gen- nemarbejdning af det godkendte projektforslag med henblik på myndighedsbehandling

3.4 Hovedprojekt fastlægger sammen med forpro- jektet opgaven så entydigt, at det kan danne grundlag for endelig myndighedsgodkendelse, samt for udbud, kontrahering og udførelse

3.5 Projektopfølgning påser, at udførelsen følger projektets intentioner

4 Rådgivning i forbindelse med udførelse

4.1 Byggeledelse styrer byggeriets økonomiske, tids- og kvalitetsmæssige forløb

4.2 Fagtilsyn kontrollerer, at arbejdet i kvalitet og omfang udføres i overensstemmelse med pro- jekt og entrepriseaftaler

5 Rådgivning i driftsfasen

5.1 Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplan

5.2 Implementering af drifts- og vedligeholdelses- plan

5.3 Bistand ved ejendomsdrift

6 Rådgivning i forbindelse med inventar og udstyr

6.1 Standardinventar og -udstyr

6.2 Projektering af inventar og udstyr

7 Rådgivning i forbindelse med planlægning

7.1 Planlægningsopgaver

7.2 Opgavebeskrivelse og arbejdsprogram

7.3 Forarbejder

7.4 Problembeskrivelse

7.5 Prognoser

7.6 Målsætning

7.7 Planalternativer

7.8 Konsekvensvurdering

7.9 Offentlighed

8 Andre ydelser

8.1 Vurdering af byggegrunde

8.2 Registrering af eksisterende forhold

8.3 Bygningsregistrering

8.4 Geotekniske undersøgelser

8.5 Miljøundersøgelser

8.6 Officielle forretninger

8.7 Projekt-web

8.8 Termisk indeklima

8.9 Atmosfærisk indeklima

8.10 Lyd og akustisk indeklima

8.11 Optisk indeklima

8.12 Miljørigtig projektering

8.13 Miljøledelse

8.14 Plan for sikkerhed og sundhed

8.15 Særlige forsøg

8.16 Mængdefortegnelser o.lign.

8.17 Arbejds- og montagetegninger

8.18 Rådgivning i forbindelse med skiltning

8.19 Særlige visualiseringer

8.20 Salgsmateriale o.lign.

8.21 Sideordnede/alternative projekter og projektændringer

8.22 Kunstnerisk udsmykning

8.23 Prækvalifikation

8.24 Forhandling efter tilbudsindhentningsloven

8.25 EU-udbud

8.26 Aflevering af digitale data, som de forefindes

8.27 Aflevering af digitale data efter behandling

8.28 ’Som udført

8.29 Detaljerede tidsplaner

8.30 Særlige overslag

8.31 Vurderinger af drift og vedligehold

8.32 Totaløkonomiske vurderinger

8.33 Særlige krav om tilgængelighed

8.34 Bistand til opfyldelse af særlige myndigheds- krav

8.35 Skærpet kvalitetssikring

8.36 Rådgiverskift

8.37 Særlig mødevirksomhed i projekteringsfasen

8.38 Særlig mødevirksomhed i udførelsesfasen

8.39 Udvidet fagtilsyn

8.40 Tvister

8.41 5-års eftersyn

0 Rådgiverens rolle

Rådgiveren er klientens uafhængige tillidsmand og rådgiver, jf. ABR 89 pkt. 1.1, rådgiverens virke.

Rådgiverydelserne i forbindelse med byggeri og planlægning omfatter både arkitektfaglige og xxxx- xxxxxxxxxxx ydelser. Rådgiveren er særligt uddannet til at varetage de menneskelige, de æstetiske og de funktionelle aspekter i planlægning og byggeri sam- men med arkitektur, økonomi, tid, teknik og miljø.

Rådgiverens rolle kan udøves som

0.1 Bygherrerådgivning

0.2 Totalrådgivning

0.3 Delt rådgivning

0.4 Underrådgivning

0.1 Bygherrerådgivning

Som bygherrerådgiver varetager rådgiveren bygher- rens interesser såvel overfor de projekterende som overfor de udførende

Rådgivningen kan udføres fra idéoplæg, program- mering og/eller gennem hele planlægnings- og udførelsesperioden

Der henvises til særlig ydelsesbeskrivelse herfor.

0.2 Totalrådgivning

Ved at lade totalrådgiveren være ansvarlig for hele sagsforløbet er det kun nødvendigt, at klienten ind- går én rådgivningsaftale.

Totalrådgiveren tilknytter nødvendige underrådgivere og har ansvaret over for klienten for disses arbejder.

Totalrådgivning kan også udøves af en gruppe af rådgivere.

Totalrådgiveren udpeger projekteringslederen, der forestår kontakten til klienten

0.3 Delt rådgivning

Hver rådgiver har en særskilt aftale med klienten. Rådgiverne har pligt til at samarbejde, men er ikke direkte kontraktligt forpligtet over for hinanden.

Klienten har ansvaret for styringen og koordinerin- gen af rådgiverne og samspillet mellem dem. Klien- ten kan overdrage dette ansvar til en projekterings leder, se pkt. 2.1

Xxxxxxxx udpeger projekteringslederen i dialog med rådgiverne. Projekteringslederen forestår kontakten mellem klienten og rådgiverne.

0.4 Underrådgivning

Rådgiveren har alene aftale med ’sin’ klient og har

– via denne – kontakt til bygherren.

1 Rådgivning før projektering

Rådgivning før projektering kan omfatte

1.1 Idéoplæg

1.2 Byggeprogram

1.1 Idéoplæg

Idéoplæg er den første bearbejdning af klientens tanker og ideer med henblik på en beslutning om opgavens realisering.

Ydelsernes omfang præciseres i aftalen.

1.1.1 Indhold

Klientens idé bearbejdes i rapportform. Xxxx analy- seres idéens muligheder, og der gives en konklu- derende vurdering af idéens realisering. Eventuelle alternativer til klientens idéer kan behandles i idé- oplægget.

Den nødvendige planlægning og dertil hørende undersøgelser, herunder bygningsarkæologi og arkivundersøgelser, sammenfattes i idéoplægget.

I idéoplægget kan endvidere medtages oplysninger om den påtænkte byggegrund, herunder eventuelt undersøgelser af alternative forslag til byggegrund

Idéoplægget kan indeholde redegørelser for resul- tatet af førte forhandlinger.

Idéoplægget kan indeholde en behovs- og funk- tionsanalyse

Idéoplægget skal indeholde en organisationsplan for byggeriet. Der redegøres for beslutningsgange, herunder evt. behov for høringer og brugerindfly- delse i forbindelse med byggeprogram.

1.1.2 Projekt

Idéoplægget kan medtage eksisterende tegnings- bilag om grundens beliggenhed, størrelse samt særlige oplysninger om beskaffenhed, grundmod- ning, bebyggelsesprocenter, servitutforhold, plan- forhold m.v.

Såfremt der ikke forefindes tegningsmateriale, kan klienten overdrage til rådgiver at foretage registre- ring, opmåling og optegning af eksisterende anlæg og bygninger, inventarregistrering, herunder byg-

ningsarkæologiske undersøgelser samt arkivunder- søgelser.

Ved ombygningsopgaver kan idéoplægget inde- holde en forhåndsregistrering til brug for program- arbejdet omfattende redegørelse for bygningernes benyttelse, områdets miljømæssige forhold, bygnin- gernes materialesammensætning og en tilstands- vurdering.

1.1.3 Tid

Idéoplægget kan indeholde en tidsramme for opga- vens løsning, herunder specielt kritiske tidspunkter i det videre forløb f.eks. tidsfrister for tilsagn om grunderhvervelse m.v.

1.1.4 Økonomi

I idéoplægget kan medtages forslag til budget- ramme i forbindelse med opgavens realisering, herunder et skøn over de samlede byggeudgifter, grundkøbsudgifter, omkostninger m.m.

1.1.5 Myndigheder

I idéoplægget kan medtages et særligt afsnit om myndighedsspørgsmål og forslag til videre behand- ling af eventuelle myndighedsforhold, herunder byplanmæssige forhold.

1.1.6 Kvalitetssikring

Rådgiveren foretager en granskning af idéoplægget og dens grundlag.

1.1.7 Klienten

Klienten fremskaffer eksisterende tegninger i aftalt format, ejendomsoplysninger m.v.

Klienten deltager aktivt i nødvendige møder, orien- terer om muligheder for opgavens økonomiske rea- lisering og eventuelle ønsker om rentabilitet.

Efter vurdering af materialet og dets konklusioner beslutter klienten, om der er behov for en yderligere supplering af grundlaget, eller om det kan danne basis for udarbejdelse af et byggeprogram for op- gavens løsning.

Klienten kan efter aftale med rådgiveren inddrage andre fagrådgivere eller konsulenter.

Klienten godkender idéoplægget før igangsætning af byggeprogram.

1.2 Byggeprogram

Byggeprogrammet er en koordineret sammenfat- ning af klientens krav og ønsker til byggeriet.

1.2.1 Indhold

Byggeprogrammet udarbejdes på grundlag af idé- oplægget, hvor de nødvendige forudsætninger for opgavens videre bearbejdning er angivet.

Byggeprogrammet kan udarbejdes som en beskri- velse (eventuelt skematisk), der angiver de fysiske krav til konstruktioner, installationer og overfladers kvalitet samt miljømålsætninger, der forudsættes opfyldt

I samarbejde med evt. øvrige rådgivere udarbej- des redegørelse for forundersøgelser, der belyser byggeriets grundlæggende forudsætninger, som kan være geologiske, topografiske og klimatiske forhold, arealforhold, juridiske forhold samt særlige myndighedskrav, eksisterende forsyningsforhold, drift og vedligehold m.v.

Byggeprogrammet skal indeholde en organisations- plan

Af byggeprogrammet skal fremgå om der er særlige krav til tilgængelighed ud over krav i Bygningsregle- mentet og anden lovgivning.

Af byggeprogrammet skal fremgå, om der er sær- lige krav til indeklima ud over krav i Bygningsregle- mentet og anden lovgivning.

Hvis idéoplægget ikke indeholder en behovs- og funktionsanalyse, kan den etableres i bygge- programmet

Består byggeriet af mange rumtyper, kan der udar- bejdes rumbeskrivelser i skemaform, der opregner rummenes nettoareal, møbleringsbehov, behov for tekniske installationer m.v

Rådgiveren foretager en overordnet vurdering af driftsmæssige forudsætninger.

1.2.2 Projekt

Der udarbejdes normalt ikke tegninger, men der kan alt efter opgavens karakter udarbejdes rum-

skitser med funktionsprincipper, diagrammer be- skrivende f.eks. arealstørrelser, funktionssammen- hænge og nærhedskriterier.

Der bør indgå tegninger af eventuelle eksisterende bygninger og anlæg.

1.2.3 Tid

I byggeprogrammet indgår en vurdering af op- gavens tidsmæssige rammer for projektering og udførelse, herunder faseforløb, myndigheds- behandling, godkendelser m.v.

1.2.4 Økonomi

Der udarbejdes et samlet budget for byggeriet.

Budgetrammen opdeles i følgende hovedpunkter

– grundanskaffelse

– bygningsudgifter

– inventar og udstyr

– omkostninger

Der indregnes i de enkelte hovedposter disponible beløb svarende til de uforudseelige udgifter, byg- gepladsudgifter samt vinter- og vejrligsforanstaltnin- ger, der erfaringsmæssigt indtræffer under byggeri- ets udførelse

Budgettet skal indeholde oplysninger om prisindeks og den forventede prisregulering.

1.2.5 Myndigheder

I samarbejde med klient og evt. øvrige rådgivere indhentes principielle oplysninger om overordnede myndighedskrav, herunder byplanmæssige forhold, servitutbestemmelser, matrikelkort, koteplan, miljø- forhold, tilslutningsmuligheder for forsyninger og afløb, samt om grundens udnyttelse og trafikale forhold. Disse oplysninger medtages i byggepro- grammet

1.2.6 Kvalitetssikring

Kvalitetssikringen for projektering og udførelse skal beskrives

Hvor der er flere rådgivere på en opgave, koordine- res kvalitetssikringen.

Rådgiveren foretager granskning, dvs. en sammen- hængende og systematisk gennemgang af bygge- programmet og dets grundlag for at sikre,

at programmets krav til byggeriets kvalitet (form, funktion, byggeteknik, økonomi, tid og miljømæssi- ge forhold) er tilstrækkeligt beskrevet som grundlag for udarbejdelse af forslag.

1.2.7 Klienten

Klienten medvirker ved igangsætningen af funkti- onsanalyser, lokalebehov og budgetrammer m.m. Klienten udpeger eventuelle brugerrepræsentanter og definerer disses ansvarsområder.

Klienten skal aktivt bidrage til og drage omsorg for

– at der inden projekteringen foreligger byggepro- gram

– at der foreligger beskrivelse af rådgiverydelser

– at byggeriet under hensyntagen til sit formål får en god kvalitet

– at der er overensstemmelse mellem programkrav og byggeriets anlægs- og driftsøkonomi

– at der er rimelig tid til projektering, udbud og ud- førelse

Klienten godkender byggeprogram som grundlag for igangsætning af projekteringen.

2 Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse

Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse omfatter

2.1 Projekteringsledelse

2.2 IT-koordinering ved opgaver, der projekteres digitalt.

Hvis én rådgiver varetager den samlede opgave, varetages projekteringsledelsen af denne, herunder evt. aftalt IT-koordinering.

Klienten kan dog varetage projekteringsledelsen efter nærmere aftale

2.1 Projekteringsledelse

Projekteringslederen varetager kontakten mellem klient og rådgivere, herunder eventuelle projekte- rende leverandører og entreprenører.

2.1.1 Indhold

Projekteringslederen formidler samarbejdet mellem rådgiverne og påser herunder, at de dele af projek- tet, som de enkelte rådgivere udfører, koordineres. Dette gælder ligeledes, hvor dele af projektet ud- føres af de udførende

Projekteringslederen tilser, at klienten har tilrettelagt kompetence- og ansvarsfordeling samt fastlagt kommunikationsveje, og at der foreligger godkendt byggeprogram.

Projekteringslederen fastlægger samarbejdsformen i forståelse med de enkelte rådgivere og klienten, herunder afgrænsningen af rådgivernes arbejdsom- råder på grundlag af de med klienten indgåede aftaler

Projekteringslederen udarbejder organisationsplan for projektering og projektopfølgning.

Projekteringslederen er ansvarlig for, at klienten får den fornødne orientering, og at beslutningsgrund- lag forelægges klienten, samt at dennes godken- delser og beslutninger bliver meddelt til rådgiverne.

Projekteringslederen foranlediger, at der anvendes anerkendte tegnings- og beskrivelsesprincipper.

Projekteringslederen indkalder til og leder projekte- ringsmøder og nødvendige møder med klienten i projekteringsfasen, samt udarbejder referater.

Projekteringslederen indstiller udbudsform og entre- priseopdeling til klienten og koordinerer udbud og indhentning af tilbud.

Projekteringslederen udarbejder udkast til betingel- ser for udbud, udbudsbrev og entrepriseaftale.

Projekteringslederen udarbejder udkast til byg- gesagsbeskrivelse på baggrund af oplæg fra råd- giverne.

Projekteringslederen forelægger det samlede ud- budsgrundlag for klienten og indhenter dennes godkendelse.

Når rådgiverne har påtaget sig at bistå klienten i forbindelse med dennes forpligtelse til etablering af grundlag for plan for sikkerhed og sundhed, koordinerer projekteringslederen dette arbejde, herunder tilvejebringelse af byggepladsplan til ud- budsgrundlaget. Projekteringslederen koordinerer både i forhold til de projekterende og i forhold til byggelederen.

Projekteringslederen rådgiver klienten om omfang og art af byggeledelse og fagtilsyn.

Projekteringslederen koordinerer rådgivernes pro- jektopfølgning herunder evt. revision af tegninger, tegningslister, etc.

2.1.2 Tid

Projekteringslederen udarbejder projekteringstids- plan i samarbejde med rådgiverne, sørger for even- tuelle revisioner og påser, at projekteringstidsplanen bliver fulgt.

Projekteringslederen udarbejder udbudstidsplan i samarbejde med rådgiverne.

2.1.3 Økonomi

Projekteringslederen overvåger projektets økonomi, herunder indhenter økonomiske overslag fra projek- tets enkelte rådgivere for udarbejdelse af et budget, der afgrænses i forhold til budgetposter, der udar- bejdes af klienten.

Budgettet ajourføres i alle projekteringsfaser.

Efter indhentning af tilbud ajourfører projekterings-

9

lederen budgettet og udarbejder en samlet indstil- ling til klienten med en sammenligning mellem det seneste godkendte budget og resultatet af tilbud- sindhentningen. Indstillingen udarbejdes på grund- lag af bidrag fra de enkelte rådgivere.

2.1.4 Myndigheder

Projekteringslederen varetager evt. forhåndsdialog, sikrer rådgivernes indsendelse af byggeandragende og koordinerer øvrige forhandlinger med diverse myndigheder med henblik på opnåelse af byggetil- ladelse og andre nødvendige tilladelser, samt afkla- ring af betingelser heri.

2.1.5 Kvalitetssikring

Såfremt klienten har overdraget til projekteringsle- deren at udarbejde plan for kvalitetssikring, forestår denne i samarbejde med de øvrige rådgivere udar- bejdelse heraf. I kvalitetsplanen fastlægges omfang af og tidspunkt for granskning og kontrol.

Projekteringslederen koordinerer tværfaglige pro- jektgranskninger i projektforslags- og hovedprojekt- faserne

Projekteringslederen koordinerer udarbejdelse af udbudskontrolplan

Når rådgiverne har påtaget sig af bistå klienten med udarbejdelse af tilsynsplan, koordinerer projekte- ringlederen dette arbejde.

2.1.6 Klienten

Klienten forsyner projekteringslederen med nødven- dige fuldmagter m.m.

Klienten godkender udbudsform og entreprise- opdeling.

Klienten varetager kontraktretslig gennemgang af de af rådgiverne udarbejdede udkast til udbuds- grundlag, accepter, entrepriseaftaler m.v.

Klienten godkender ajourførte budgetter.

Klienten godkender indstillede tilbud og indgår entrepriseaftaler

Klienten udarbejder og ajourfører sit budget for øv- rige udgifter.

Klienten tegner nødvendige forsikringer.

2.2 IT-koordinering

Ved digital projektering forestår IT-koordinatoren i samråd med projekteringslederen koordinering af det digitale samarbejde mellem rådgiverne, projek- terende leverandører og entreprenører, klient

og eventuelle myndigheder.

2.2.1 Indhold

IT-koordinatoren varetager udarbejdelse af IT-pro- jektaftaler i samarbejde med rådgiverne og på grundlag af klientens krav hertil.

IT-koordinatoren fastlægger datastruktur, herunder navngivning af filer. Ved anvendelse af projekt-web fastlægges tillige parternes adgangsrettigheder.

IT-koordinatoren medvirker tillige til udformning af aftale om aflevering af digitale data.

IT-koordinatoren fastlægger omfang og procedure for udveksling af data og regler for datasikkerhed samt sikring mod virus.

IT-koordinatoren forestår koordinering af det digitale samarbejde mellem de engagerede rådgivere, klient og eventuelle myndigheder.

IT-koordinatoren deltager i projekteringsmøder i nødvendigt omfang med henblik på at varetage IT-koordineringen.

IT-koordinatoren foranstalter, leder og refererer fra øvrige nødvendige møder herom.

IT-koordinatoren påser, at digitale data overdrages til klienten jf. IT-projektaftalerne

2.2.2 Tid

IT-koordinatoren deltager i udarbejdelse af projek- teringstidsplan.

2.2.3 Klienten

Klienten udleverer tilgængeligt digitalt grundlag til rådgiverne i aftalt format.

Klienten specificerer eventuelle krav til adgangsret- tigheder, datasikkerhed m.v.

Klienten specificerer krav til struktur og omfang for aflevering af data.

3 Rådgivning i forbindelse med projektering

Rådgivning i forbindelse med projektering omfatter

3.1 Dispositionsforslag

3.2 Projektforslag

3.3 Forprojekt

3.4 Hovedprojekt

3.5 Projektopfølgning

I forbindelse med indgåelse af rådgivningsaftale aftales om og i hvilket omfang projektet udbydes på grundlag af funktionskrav.

Rådgiverens indsats koordineres med de øvrige projekterende under projekteringslederens ledelse og rådgiveren deltager i den forbindelse i projekte- ringsmøder.

3.1 Dispositionsforslag

Dispositionsforslaget er et motiveret forslag til op- gavens løsning på grundlag af et godkendt bygge- program. Dispositionsforslag og projektforslag kan udføres fortløbende som en samlet projekterings- fase

3.1.1 Indhold

Dispositionsforslaget indeholder en beskrivelse af forslagets forudsætninger, den arkitektoniske idé, funktioner, miljø og herunder også forslag til

overordnet materialevalg, konstruktions- og instal- lationsprincipper, samt overvejelser om drift og ved- ligehold.

3.1.2 Projekt

Alt efter opgavens art, f.eks. nybygning, tilbygning, ombygning eller restaurering, udarbejdes:

Arkitekt

– beskrivelse af forslagets forudsætninger, den arkitektoniske idé, funktioner, miljø, herunder ar- kitektoniske overvejelser om konstruktions-

og installationsprincipper

– forslag til overordnet materialevalg

– beliggenhedsplan/bebyggelsesplan visende bygningernes indbyrdes placering og anvisning på eventuelle friarealers udnyttelse, mål 1:500/ 1:1000

– plan- og facadetegninger i mål 1:200/1:500

– redegørelse for etageareal og bebyggelses- procent

Ingeniør – konstruktioner:

– beskrivelse og skitser af konstruktive principper og hovedsystemer.

Ingeniør – vvs-installationer og ventilationsanlæg:

– beskrivelse og skitser til anlæggenes omfang og opbygning, vurdering af kapaciteter, principper for hovedforsyning, teknikrum og føringsveje.

Ingeniør – el-installationer:

– beskrivelse og skitser til anlæggenes omfang og opbygning, vurdering af kapaciteter, principper for hovedforsyning, teknikrum og føringsveje.

3.1.3 Tid

I samarbejde med projekteringslederen bidrager rådgiveren til udarbejdelse af tidsplan for projekte- ring, udbud og udførelse.

3.1.4 Økonomi

Med udgangspunkt i egne arbejdsområder forsyner rådgiveren projekteringslederen med et overslag.

Overslaget vil normalt indeholde følgende hoved- poster

– grundanskaffelse

– tilslutningsafgifter

– terrænudgifter

– bygningsudgifter

– installationsudgifter

– inventar og udstyr

– administration og omkostninger

– uforudseelige udgifter

Byggepladsudgifter og eventuelle særlige vejrligs- foranstaltninger skal være indeholdt.

Overslag udarbejdes normalt på grundlag af skøn- nede m - og m3-priser. Består anlægget af forskel- lige bygningsenheder vurderes disse hver for sig.

Budgettet skal indeholde oplysninger om prisindeks og den forventede prisregulering.

3.1.5 Myndigheder

Rådgiveren forespørger, i samarbejde med projek- teringslederen, relevante myndigheder og frem-

sender eventuelle overordnede dispensations- ansøgninger.

Rådgiveren deltager i eventuelle forhandlinger med myndighederne.

3.1.6 Kvalitetssikring

Rådgiveren foretager risikovurdering baseret på en overordnet granskning af dispositionsforslagets løsninger.

3.1.7 Klienten

Klienten – og/eller de af denne udpegede bruger- repræsentanter – deltager under dispositionsfor- slagets udarbejdelse i nødvendige møder om bl.a. detaljeret rumindretning, bestykning m.m.

Klienten udarbejder et budget for sine øvrige udgif- ter, eksempelvis særlige indretninger, flytteudgifter og finansiering.

Klienten godkender dispositionsforslaget som grundlag for udarbejdelse af projektforslag.

3.2 Projektforslag

Projektforslaget er en bearbejdelse af det godkend- te dispositionsforslag i en sådan grad, at alle de for projektet afgørende beslutninger er truffet og indgår i forslaget.

3.2.1 Indhold

Projektforslaget er det grundlag, hvorpå klienten træffer beslutninger om opgavens æstetiske, funk- tionelle, tekniske og økonomiske løsning, drifts- og vedligeholdelsesprincipper samt om finansiering.

Projektforslaget skal indeholde oplæg til udbuds- form og entrepriseopdeling.

3.2.2 Projekt

Afpasset efter opgavens karakter udarbejdes:

Arkitekt

– beskrivelse, herunder beskrivelse af den samlede arkitektoniske holdning, motiveret valg af kon- struktioner og materialer

– situationsplan i mål 1:200/1:500

– planer, snit og facader i mål 1:100/1:200, samt eventuelt udsnit i større må

– principielle møbleringsplaner

– redegørelse for etageareal og beregning af bebyggelsesprocent.

Ingeniør – konstruktioner:

– beskrivelse af konstruktive hovedprincipper, overslagsberegninger og redegørelse for hoved- system samt fastlæggelse af belastninger

– konstruktionsplaner og -snit i mål 1:100/1:200, samt typiske bygningsdele og kritiske detaljer

– vurdering af xxxxxxx for installationer

– redegørelse for arbejder i terræn.

Ingeniør – vvs-installationer og ventilationsanlæg:

– beskrivelse af anlæggenes omfang, opbygning og hovedkomponenter

– oversigtsplaner med installationsplacering i mål 1:100/1:200, principsnit i installationer og hoved- disponering af teknikrum samt principdiagram-

– principskitser for føringsveje herunder væsentlige hulkrav til konstruktioner

Ingeniør – el-installationer:

– beskrivelse af anlæggenes omfang, opbygning og hovedkomponenter

– oversigtsplaner med installationsplacering i mål 1:100/1:200, principsnit i installationer og hoved- disponering af teknikrum

– principskitser for føringsveje herunder væsentlige hulkrav til konstruktioner

– beskrivelse af belysningsanlæg.

3.2.3 Tid

I samarbejde med projekteringslederen bidrager rådgiveren til ajourføring af tidsplan for projektering, udbud og udførelse.

3.2.4 Økonomi

Med udgangspunkt i eget arbejdsområde forsyner rådgiveren projekteringslederen med et budget.

Budgettet udarbejdes som et summarisk budget eller som et fagopdelt budget på grundlag af pro- jektforslaget.

Budgettet vil i en normal byggesag indeholde følgende hovedposter:

– grundanskaffelse

– terrænudgifter

– tilslutningsafgifter

– bygningsbasis

– primære bygningsdele

– kompletterende dele

– overflader

– vvs-installationer og ventilationsanlæg

– el-installationer

– inventar og udstyr

– kunstnerisk udsmykning

– byggepladsudgifter og særlige vejrligsforanstalt- ninger

– administration og omkostninger, eventuelt opdelt i rådgiverhonorar, herunder byggeledelse og fagtilsyn, reproduktion, øvrige omkostninger og klientadministration

– uforudseelige udgifter

Dette budget er styrende for rådgiveren og udgør klientens afgørende, økonomiske beslutningsgrund- lag.

Budgettet skal indeholde oplysninger om

– det benyttede indeks og aftale om evt. regulering

– den påregnede udbuds- og licitationsform

– andre forudsætninger og evt. forbehold ved- rørende budgettet og dets enkelte dele såsom beskæftigelses- og markedsforhold samt andre forhold, der har haft afgørende betydning for budgettets udarbejdelse.

3.2.5 Myndigheder

Rådgiveren forsyner projekteringslederen med relevant materiale for indhentning af nødvendige tilkendegivelser eller principgodkendelser fra myn- dighederne.

Rådgiveren deltager i evt. forhandlinger med myn- dighederne.

3.2.6 Kvalitetssikring

Rådgiveren foretager risikovurdering baseret på en granskning af projektforslagets løsninger, og klien- ten informeres om, hvorvidt der foreligger kritiske og/eller risikobehæftede forhold.

Rådgiveren foretager granskning af det udarbej- dede projektforslag for at sikre

– at projektforslaget er i overensstemmelse med det i dispositionsforslaget fastlagte

– at byggeprogrammets krav til byggeriets samlede kvalitet (form, funktion, byggeteknik, økonomi, tid og miljømæssige forhold) er opfyldt

– at projektforslaget kan danne grundlag for ud- arbejdelse af forprojekt og hovedprojekt.

Rådgiveren deltager i en tværfaglig projektgransk- ning.

3.2.7 Klienten

Klienten – og/eller de af denne udpegede bruger- repræsentanter – deltager under projektforslagets udarbejdelse i nødvendige møder om bl.a. detalje- ret rumindretning, bestykning m.m.

Klienten godkender det styrende budget og ajour- fører sit budget for øvrige udgifter.

Klienten godkender projektforslaget som grundlag for den videre projektering.

3.3 Forprojekt (myndighedsprojekt)

Forprojektet (myndighedsprojektet) er en gennem- arbejdning af det godkendte projektforslag i et så- dant omfang, at det kan danne grundlag for myn- dighedsgodkendelse.

Forprojektet (myndighedsprojektet) formulerer kvan- titativt og kvalitativt et entydigt grundlag for den fortsatte detaljering og indgår som en integreret del af hovedprojektet. For- og hovedprojekt kan udfø- res fortløbende som én samlet projekteringsfase.

3.3.1 Indhold

Forprojektet (myndighedsprojektet) indeholder en redegørelse for projektets endelige udformning i relation til myndighedskrav, herunder en udredning af projektets arkitektur, konstruktionsvalg, materia- levalg og tekniske installationer.

3.3.2 Projekt

Arkitekten udarbejder en redegørelse for projektets byplanmæssige forhold, omkringliggende bygninger samt tilkørsels- og parkeringsforhold.

Hovedtegninger skal opfylde myndighedernes krav til dokumentation af de lovmæssige forhold og an- giver udformning, konstruktioner og tekniske instal- lationsprincipper

3.3.3 Tid

I samarbejde med projekteringslederen bidrager rådgiveren til ajourføring af tidsplan for projektering, udbud og udførelse.

3.3.4 Økonomi

I samarbejde med projekteringslederen bidrager rådgiveren til ajourføring af projektforslagets styren- de budget i overensstemmelse med prisudviklingen og eventuelle aftalte ændringer i projektet.

3.3.5 Myndigheder

Rådgiveren indsender myndighedsandragende og orienterer projekteringslederen herom.

Rådgiveren deltager i eventuelle forhandlinger med myndighederne.

3.3.6 Kvalitetssikring

Rådgiveren foretager granskning af det udarbejde- de forprojekt (myndighedsprojekt) for at sikre

– at forprojektet (myndighedsprojektet) er i overens- stemmelse med det i projektforslaget fastlagte

– at myndighedskrav til byggeriets udformning, funktion og byggeteknik er opfyldt

– at forprojektet (myndighedsprojektet) sammen med projektforslaget kan danne grundlag for ud- arbejdelse af hovedprojekt og det øvrige udbuds- grundlag.

3.3.7 Klienten

Klienten godkender forprojektet (myndigheds- projektet).

Klienten ajourfører sit budget for øvrige udgifter.

Klienten godkender eventuelle dispensationsansøg- ninger vedr. myndighedsforhold.

3.4 Hovedprojekt

Hovedprojektet fastlægger opgaven entydigt og med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig afklaring af byggetilladelsens betingelser, samt for udbud, kontrahering og udfø- relse

3.4.1 Indhold

Hovedprojektet skal omfatte byggesagsbeskrivelse, betingelser for arbejdets udbud, tilbudsindhent- ning og gennemførelse, tilbudslister, tidsplan samt detaljerede tegninger og arbejds- og bygningsdels- beskrivelser

Hovedprojektet skal opstille krav til de udførendes aflevering af drifts- og vedligeholdelsesvejledninger

I samarbejde med projekteringslederen bidrager rådgiveren til udarbejdelse af udkast til byggesags- beskrivelse

Rådgiveren medvirker i samarbejde med projektets øvrige rådgivere ved tilbudsindhentning, i vurde-

ring af indkomne tilbud, tekniske og økonomiske afklaringer samt ved udarbejdelse af indstillinger til entrepriseaftaler

3.4.2 Projekt

Som grundlag for indhentning af tilbud og for arbej- dets udførelse og afpasset efter opgavens karakter udarbejdes

Arkitekt

– arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser og tilbuds- ister

– tegninger omfattende hovedtegninger, oversigts- tegninger, bygningsdelstegninger og detailtegnin- ger

– ajourføring af beregning af etageareal og bebyg- gelsesprocent.

Ingeniør – konstruktioner:

– arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser og tilbuds- ister

– tegninger omfattende hovedtegninger, oversigts- tegninger, bygningsdelstegninger og detailtegnin- ger

– gennemgang af andre rådgiveres krav, der influ- erer på styrkeforhold

– udarbejdelse af statiske beregninger.

Ingeniør – vvs-installationer og ventilationsanlæg:

– arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser og tilbuds- ister

– tegninger omfattende hovedtegninger, oversigts- tegninger, bygningsdelstegninger, diagrammer og detailtegninger

– redegørelse for huller og afsætninger.

Ingeniør – el-installationer:

– arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser og tilbuds- ister

– tegninger omfattende hovedtegninger, oversigts- tegninger, bygningsdelstegninger, diagrammer og detailtegninger

– tavletegninger med effektkredse

– redegørelse for huller og afsætninger.

3.4.3 Tid

I samarbejde med projekteringslederen bidrager rådgiveren til udarbejdelse af udbudsgrundlagets tidsplan for arbejdets udførelse med angivelse af de enkelte entreprisers start- og sluttidspunkt samt eventuelle sanktionsbærende tidspunkter

3.4.4 Økonomi

Projektforslagets styrende budget ajourføres i over- ensstemmelse med prisudviklingen samt for even- tuelle aftalte ændringer i projektet. Budget tilstilles projekteringslederen.

Budgettet disponeres svarende til den anvendte entrepriseopdeling.

Efter indhentning af tilbud bistår rådgiveren pro- jekteringslederen med ajourføring af det samlede budget.

Hvis det ajourførte budget – efter indhentning af tilbud på samme tidspunkt – viser sig at overskride det aftalte udsving i forhold til det godkendte bud- get, kan klienten forlange projektet revideret i sam- arbejde med rådgiveren efter nærmere aftalte vilkår.

Såfremt overskridelsen af det godkendte budget skyldes enten

– aftalt prisregulering

– ændring i projektet aftalt med klienten

– ændring i angivne forudsætninger for budget

– forhold som rådgiveren ikke havde eller burde have haft kendskab til på tidspunktet for budget- tets ajourføring

gennemføres eventuel projektrevision med fuldt ve- derlag til rådgiveren.

Såfremt en aftale om omprojektering berører en an- den rådgivers ansvarsområde og medfører ompro- jekteringsudgifter for denne, er klienten forpligtet til at honorere den anden rådgiver direkte med even- tuel regres over for den rådgiver, som har ansvaret for overskridelsen

Såfremt projekteringen udføres efter regning, skal der i aftalen træffes aftale om honorering af en eventuel omprojektering.

3.4.5 Myndigheder

Rådgiveren indsender eventuelt supplerende mate- riale til myndighederne og orienterer projekterings- ederen

Rådgiveren deltager i eventuelle forhandlinger med myndighederne.

3.4.6 Kvalitetssikring

Rådgiveren udarbejder udbudskontrolplan.

Rådgiveren foretager intern granskning og kontrol i form af en sammenhængende og systematisk gen- nemgang af det udarbejdede hovedprojekt og ud- budsgrundlag for at sikre

– at hovedprojektet er i overensstemmelse med det i projektforslaget fastlagte samt

– at der er overensstemmelse mellem projektmate- ialets enkelte dele

Rådgiveren deltager i en tværfaglig projektgransk- ning.

Rådgiveren udarbejder tilsynsplan, såfremt han har påtaget sig at bistå klienten hermed.

3.4.7 Klienten

Den kontraktretslige gennemgang af de af rådgive- ren udarbejdede udkast til udbudsgrundlag, accep- ter, entrepriseaftaler mv. påhviler klienten.

Klienten udarbejder plan for tilsyn (tilsynsplan) samt plan for byggeledelse.

Klienten deltager i en eventuel revision af projektet efter pkt. 3.4.4

Klienten tegner nødvendig forsikringer.

3.5 Projektopfølgning

Ydelsen er en projekteringsydelse der knytter sig til den del af hovedprojektet, som rådgiveren har udført

Ved projektopfølgningen påses, at udførelsen følger projektets intentioner. Med hensyn til udførelses- kontrol se pkt. 4.2, fagtilsyn.

3.5.1 Indhold

Ydelsen udøves i udførelsesfasen og omfatter ydel- ser i fortsættelse af de forudgående projekterings- faser i form af nødvendige projektpræciseringer.

Ved projektopfølgningen skal påses, at relevant projektmateriale overgives til byggeledelse og fag- tilsyn

Rådgiveren yder bistand til fagtilsynet ved godken- delse og vurdering af forelagte arbejdstegninger,

-beregninger, prøver på materialer, farver, konstruk- tioner og installationer indenfor sit fagområde.

3.5.2 Projekt

Rådgiveren foretager en opdatering af projektet

som følge af rådgiverens projektpræciseringer. Op- dateringen foretages til ’niveau 1’ jf. PARs og X.X.Xx ydelsesbeskrivelse for ’Som udført’, 2000.

3.5.3 Tid

Der ydes fagtilsynet bistand i forbindelse med tids- mæssige konsekvenser af eventuelle projektpræci- seringer.

3.5.4 Økonomi

Der ydes fagtilsynet bistand i forbindelse med ind- hentning af tilbud og vurdering af disse ved projekt- præciseringer.

3.5.5 Myndigheder

Rådgiveren forsyner projekteringslederen med det opdaterede myndighedsprojekt jf. pkt. 3.5.2.

3.5.6 Kvalitetssikring

Rådgiveren foretager løbende intern granskning og kontrol af de løbende projektpræciseringer for at sikre, at projektet fortsat er i overensstemmelse med det i hovedprojektet fastlagte.

Rådgiveren afholder i aftalt omfang i projektgen- nemgangsmøder med entreprenører og udarbejder referat

4 Rådgivning i forbindelse med udførelse

Rådgivning i forbindelse med udførelse omfatter

4.1 Byggeledelse

4.2 Fagtilsyn

4.1 Byggeledelse

Inden byggeriet igangsættes udpeges en bygge- eder

Byggelederen styrer byggeriets samlede tids- og kvalitetsmæssige samt økonomiske forløb tillige med dokumentationen heraf. Byggelederen sikrer desuden koordineringen af fælles byggepladsmæs- sige aktiviteter.

4.1.1 Indhold

Byggelederen repræsenterer klienten over for entre- prenørerne med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse og har de beføjelser og forpligtelser, som er angivet i AB 92, § 17.

Byggelederen bistår projekteringslederen ved udar- bejdelse af byggepladsplan.

Når rådgiveren har påtaget sig at bistå klienten/ bygherren ved dennes forpligtelse til etablering af plan for sikkerhed og sundhed bistår byggelederen projekteringslederen hermed.

Når byggelederen har påtaget sig at bistå klienten/ bygherren med dennes forpligtelse til færdiggørelse og ajourføring af plan for sikkerhed og sundhed varetager byggelederen denne koordinering.

Byggelederen forestår udarbejdelse af de xxxxxx- xxxxxxxx bestemmelser for den samlede tilsynsfunk- tion og overvåger, at disse følges.

Byggelederen koordinerer det samlede fagtilsyn.

Byggelederen indkalder til og leder byggemøder samt udarbejder referat

Byggelederen forelægger opståede problemer og eventuelle forslag til projektændringer under ud- førelsen for projekteringslederen og træffer aftale om, hvorledes sådanne problemer eller ændringer håndteres

Byggelederen udfærdiger rapporter til orientering af

klienten om sagens tidsmæssige og økonomiske forløb og foranlediger, at klientens godkendelse af dispositioner under byggeriets forløb indhentes.

Byggelederen koordinerer indsamling af drifts- og vedligeholdelsesvejledninger udarbejdet af leveran- dører og entreprenører og overdrager materialet til klienten

Byggelederen tilrettelægger og administrerer afleve- ringsforretningen med bistand fra fagtilsynet.

Byggelederen tilrettelægger og administrerer 1 års eftersynet med bistand fra fagtilsyn og vurderer, om sikkerhedsstillelsen kan nedskrives

4.1.2 Tid

Byggelederen bistår projekteringslederen ved udar- bejdelse af udbudstidsplan

Byggelederen styrer byggeriets samlede tidsmæs- sige forløb og dokumentationen heraf.

Byggelederen udarbejder og ajourfører tidsplaner i samarbejde med fagtilsynet og de udførende på grundlag af udbudstidsplanen.

Byggelederen registrerer arbejdets stade på grund- lag af oplysninger fra fagtilsyn og registrerer vejrlig og spilddage.

Byggelederen udfærdiger rapporter til klient og til projekterende rådgivere om sagens tidsmæssige forløb og foranlediger i samarbejde med fagtilsyn, at de tidsmæssige konsekvenser af ændringer under byggeriets forløb aftales med de involverede parter

4.1.3 Økonomi

Under udførelsen styrer byggelederen byggeriets samlede økonomiske forløb og dokumentation heraf

Byggelederen fører byggeregnskab, attesterer acontobegæringer og regninger og udarbejder en- deligt byggeregnskab.

Byggelederen behandler i samarbejde med fag- tilsynet krav fra entreprenørerne.

Byggelederen udfærdiger rapporter til klient og til projekterende rådgivere om sagens økonomiske forløb og foranlediger i samarbejde med fagtilsyn, at godkendelse af dispositioner under byggeriets forløb indhentes fra klienten

4.1.4 Myndigheder

Byggelederen varetager kontakt til myndigheder i forbindelse med byggepladsens funktioner.

Byggelederen varetager indsendelse af færdig- meldinger og indhentning af ibrugtagningstilladelse.

4.1.5 Kvalitetssikring

Byggelederen tilser, at klienten har tilrettelagt kom- petence- og ansvarsfordeling samt fastlagt kommu- nikationsveje

Byggelederen planlægger og sikrer, at der foreligger kvalitetsplan fra de udførende og at projektgennem- gangsmøder afholdes.

4.1.6 Klient

Før igangsætningen af rådgivning i forbindelse med udførelse skal der udarbejdes en organisationsplan, der oplyser bemyndigede persons eller personers kompetence samt ansvarsforhold

Klienten forestår projektgennemgangsmøder, men kan overdrage disse til byggelederen.

Klienten vurderer og godkender skriftligt eventuelle ændringsarbejder eller udsteder prokura til bygge- ederen

Klienten betaler de af byggelederen anviste udgifts- bilag.

Klienten/bygherren færdiggør plan for sikkerhed og sundhed, afholder sikkerhedsmøder og ajour- fører planen. Disse ydelser kan overdrages til byg- gelederen, eller eventuelt til en hoved- eller total- entreprenør

Klienten deltager i afleveringsforretning og under- skriver afleveringsdokumenter.

Klienten indkalder til 1 års gennemgang.

4.2 Fagtilsyn

Fagtilsynet forestår den kvantitative og kvalitative kontrol i form af stikprøvevis tilsyn. Omfanget heraf fastlægges i aftale mellem klienten og rådgiveren.

Fagtilsynet udarbejder tilsynsplanen på grundlag af klientens oplæg til tilsynsplan for fagtilsyn.

4.2.1 Indhold

Fagtilsynet foretager på baggrund af en tilsynsplan kontrolopgaver på byggepladsen, der sikrer, at ar- bejdet udføres i overensstemmelse med projektet og entrepriseaftalerne.

Fagtilsynet rekvirerer eventuelle nødvendige pro- jektpræciseringer hos projektopfølgningen og infor- merer byggelederen om eventuelle tidsmæssige og økonomiske konsekvenser

Fagtilsynet sikrer, at reviderede tegninger m.v. udleveres til de udførende

Fagtilsynet forsyner byggelederen med de oplys- ninger, som er nødvendige for gennemførelse af byggelederens koordinerende og administrative funktioner

Fagtilsynet deltager i byggemøder i aftalt omfang.

Fagtilsynet udarbejder mangelliste til afleveringsfor- retningen samt påser, at mangler udbedres.

De i projektmaterialet krævede drifts- og vedligehol- delsesvejledninger m.v. indhentes fra de udførende og overdrages til byggelederen.

Fagtilsynet udarbejder mangelliste til 1 års eftersyn og påser, at mangler udbedres.

4.2.2 Dokumentation

Fagtilsynet udarbejder tilsynsnotater, rapporter vedr. byggepladsens bemanding og materiel, arbejdets udførelse mv. vedrørende egne entrepriser

4.2.3 Tid

Fagtilsynet bistår byggelederen med udarbejdelse og ajourføring af tidsplan for udførelsen.

Fagtilsynet udarbejder staderapporter.

4.2.4 Økonomi

Fagtilsynet foretager regnskabsmæssig gennem- gang af fakturering, herunder slutopgørelse.

Fagtilsynet medvirker ved forvaltning af budget ved eventuelle ændringer i entrepriseomfang, vejrligs- foranstaltninger, ekstra fundering, o.lign.

Fagtilsynet foretager kontrol af mængdeafregnede ydelser

4.2.5 Myndigheder

Fagtilsynet tilser stikprøvevis, at entreprenørerne lader foretage de fornødne myndighedssyn. Fag- tilsynet bistår endvidere byggeledelsen med oplys- ninger til færdigmeldinger til myndighederne.

4.2.6 Kvalitetssikring

Fagtilsynet kontrollerer, at entreprenørernes kontrol- planer lever op til udbudsgrundlagets krav.

Fagtilsynet deltager i projektgennemgangsmøder.

Fagtilsynet foretager kontrol i omfang fastlagt i til- synsplanen

4.2.7 Klienten

Klienten godkender tilsynsplaner.

Klienten godkender prøver på materialer og udfø- relse i det i projektmaterialet forudsatte omfang.

5 Rådgivning i driftsfasen

Rådgiveren kan yde bistand med opgaver i forbin- delse med ibrugtagning samt drift af ejendommen (bygninger og anlæg).

Rådgiverens ydelser og omfanget heraf kan aftales enkeltvis for hver ydelse

5.1 Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplan

5.2 Implementering af drifts- og vedligeholdelses- plan

5.3 Bistand ved ejendomsdrift

5.1 Udarbejdelse af drifts- og vedlige- holdelsesplan

Drifts- og vedligeholdelsesplanen udarbejdes med det formål at optimere og systematisere driften for bygninger og bygningsdele.

Drifts- og vedligeholdelsesplanen beskriver drifts- aktiviteter og eftersynsrutiner, der er nødvendige for, at ejendommen kan fungere driftsmæssigt til- fredsstillende efter aflevering til klienten herunder aktiviteter, der er en betingelse for klientens opret- holdelse af 1- og 5-års garantier.

Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal indeholde relevante oplysninger om ejendommens drift og vedligehold.

Med mindre andet er aftalt, skal drifts- og vedlige- holdelsesplanen indeholde afsnit om

– de nødvendige drifts- og vedligeholdelsesaktivite- ter, herunder drifts- og vedligeholdelsesrutiner

– tidspunkter for vedligeholdelsesarbejders ud- førelse under angivne forudsætninger om, hvilken vedligeholdelsestilstand byggeriet skal have, og hvornår bygningsdele og installationer påregnes udskiftet samt

– de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at efterleve planen

Driften skal dokumenteres således, at der frem- kommer en systematisk oversigt over planens gennemførelse.

Dokumentationsomfang og systematik skal aftales henhold til klientens behov

5.2 Implementering af drifts- og vedlige- holdelsesplan

Klienten forestår implementering af drifts- og ved- ligeholdelsesplanen. På klientens anmodning kan rådgiveren bistå ved implementeringen af den udarbejdede drifts- og vedligeholdelsesplan.

Bistand ved etablering af en driftsorganisation kan aftales for den enkelte ejendom

5.3 Bistand ved ejendomsdrift

Klienten forestår ejendomsdriften. På klientens an- modning kan rådgiveren bistå ved ejendomsdrift. Bistanden skal sikre, at drifts- og vedligeholdelses- planens intentioner følges, at drifts- og vedligehol- delsesplanen holdes ved lige, og at bygnings- og terrænvedligehold gennemføres fagligt korrekt.

Bistandens omfang må defineres for den enkelte ejendom med reference til drifts- og vedligeholdel- sesplanen og kan omfatte:

– vedligeholdelsesrutiner såsom afholdelse af ef- tersyn og udarbejdelse af tilstandsvurderinger, overvågning og styring af forebyggende og af- hjælpende vedligeholdelsesarbejder

– udarbejdelse af vedligeholdelsesbudgetter for nærmere aftalte tidsrum

– bistand ved udarbejdelse af udbudsgrundlag, afholdelse af udbud, tilbudsvurdering og styring af udførelsen af vedligeholdelsesarbejder

– systematisering af driftsorganisationens egne erfaringer

– afklaring af spørgsmål fra driftsorganisationen og vejledning ved opståede driftsspørgsmål

– kvalitetssikring af drift ved kontrol af, at drifts- og vedligeholdelsesplanens anvisninger følges

– forslag til indgåelse/ophævelse af service- og forsikringsaftaler

– forslag til og styring af drifts- og vedligeholdel- sesplanens revision

Rådgiveren kontrollerer i nærmere aftalt omfang, at de gennemførte driftsrutiner er i overensstemmelse med de planlagte, og at drifts- og vedligeholdelses- planerne følges.

6 Rådgivning i forbindelse med inventar og udstyr

Efter aftale kan rådgiveren yde bistand ved indkøb af løst standardinventar og -udstyr, indkøb af fast standardinventar og -udstyr samt tilpasning af dette til funktioner og tekniske installationer.

Efter aftale kan rådgiveren endvidere yde bistand ved projektering m.v. af særligt inventar og udstyr.

6.1 Standardinventar og -udstyr

Rådgiveren fastlægger sammen med klienten krav til, samt omfang og art af løst og fast standardin- ventar og -udstyr. Der udarbejdes økonomisk over- slag for leverancen, som godkendes af klienten.

Afhængig af opgavens art og omfang kan der efter aftale udarbejdes møbleringsplaner.

6.1.1 Indkøb

Der udarbejdes omfangsbeskrivelse og leverings- betingelser på grundlag af klientens oplysninger samt tidsplan for leverancens gennemførelse.

6.1.2 Udbud af leverancer

Såfremt det skønnes, at der med fordel kan gen- nemføres en tilbudsindhentning, skal ovennævnte materiale suppleres med særlige bestemmelser om indhentning af tilbud.

Efter indhentning af tilbud, udarbejdes økonomisk opstilling samt indstilling om leverance- overdragelse til klientens endelige godkendelse.

6.1.3 Klient

Klienten godkender overslag. Klienten udarbejder særlige udbudsbetingelser og godkender udbuds- grundlaget, foretager udbud samt godkender tilbud og underskriver accepter/kontrakter med leveran- dører

6.2 Projektering af inventar og udstyr

Rådgiveren fastlægger sammen med klienten krav til, samt omfang og art af særligt inventar og udstyr.

Afhængigt af opgavens karakter kan der efter aftale som grundlag for ydelsen udarbejdes et program, der kan danne grundlag for klientens beslutninger, indhentning af tilbud, accept og udførelse.

6.2.1 Indhold

Der udarbejdes udbudsgrundlag til indhentning af tilbud, herunder tilbudslister

6.2.2 Projekt

Der udarbejdes møbleringsplaner, beskrivelser, styklister for de enkelte rum samt evt. detaljerede produktionstegninger, diagrammer o.lign.

6.2.3 Tid

Der udarbejdes tidsplan for projektering, udbud, udførelse, levering og montering.

6.2.4 Økonomi

Der udarbejdes overslag for entreprisens enkelte dele

Rådgiveren yder bistand ved tilbudsindhentningen, vurderer de indkomne tilbud og udarbejder på dette grundlag en indstilling til klienten.

6.2.5 Myndigheder

Rådgiveren indhenter, såfremt opgavens karakter kræver det, myndighedernes godkendelse.

6.2.6 Klient

Klienten godkender overslag. Klienten udarbejder særlige udbudsbetingelser og godkender udbuds- grundlag, foretager udbud samt godkender tilbud og underskriver accepter/kontrakter med de udfø- ende

7 Rådgivning i forbindelse med planlægning

Efter aftale kan rådgiveren yde bistand i forbindelse med planer, der kan betragtes som overordnede i forhold til bygge- og anlægsopgaver. Det kan typisk være i forbindelse med byudvikling, ændringer i den eksisterende by samt landskabsplanlægning og indpasning af trafikanlæg.

Disse planer er således ofte givne forudsætninger f.eks. for efterfølgende bygge- og anlægsarbejder.

De forskellige typer af planlægning er anført i pkt. 7.1, mens faser og ydelser ved rådgivning i forbin- delse med planlægning er anført i pkt. 7.2 – 7.9.

7.1 Planlægningsopgaver

Planlægningsopgaver omfatter

7.1.1 Sammenfattende planer

7.1.2 Sektorplaner

7.1.3 Andre opgaver.

7.1.1 Sammenfattende planer så som

– bidrag til landsplanlægning

– regionplaner

– kommuneplaner

– bypolitik og strategisk planlægning

– lokalplaner

– areal- og bebyggelsesplaner

– bydels- og centerplaner

– helhedsorienteret byfornyelse

– ferie- og fritidsområder

– det åbne land m.v

– bæredygtig udvikling f.eks. i relation til Agenda 21 planer.

Sådanne sammenfattende planer er ofte fysiske planer omfattende samtlige forhold inden for et geografisk afgrænset område.

7.1.2 Sektorplaner f.eks. for

– befolkningsudvikling

– udbygning af privat og offentlig service

– erhvervsudvikling, lokalt og regionalt

– forsyninger, el, vand, varme osv.

– affaldsbortskaffelse

– naturbeskyttelse

– kulturhistoriske interesseområder

– turismeudvikling

– råstofindvinding

– miljøbeskyttelse

– trafikplanlægning

– bygningsfornyelse, aftalt boligforbedring o. lign.

Sektorplaner har ofte karakter af handlingsplaner og er således i mange tilfælde forudsætninger for en sammenfattende fysisk planlægning.

7.1.3 VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) f.eks. vedrørende:

– større bygningsanlæg

– større vejanlæg/infrastrukturanlæg

– større tekniske anlæg.

VVM-redegørelse udarbejdes på baggrund af et konkret, større projekt og er en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af projektet i bred forstand. VVM-redegørelser udarbejdes som regionplantillæg.

7.1.4 Andre opgaver såsom

– analyser f.eks. i forbindelse med lokaliserings- og markedsforhold

– koblinger mellem fysisk, økonomisk, social og kulturel planlægning

– bidrag med forudsætninger for og udarbejdelse af prognoser og lignende fremtidsvurderinger

– tilrettelæggelse af og deltagelse i offentligheds- procedurer herunder tilrettelæggelse og afvikling af konkurrencer

– tilrettelæggelse af og deltagelse i konferencer og seminarier

– udarbejdelse af publikationer, udstillingsmateriale

– logistik f.eks. i forbindelse med anlæg af større trafikanlæg

– udarbejdelse af tids- og investeringsplaner

– udarbejdelse af handlingsplaner

– udviklingsarbejder f.eks. i forbindelse med lovfor- beredende arbejde og udarbejdelse af vejlednin- ger

Sådanne opgaver er som regel afledt af behov op- stået i forbindelse med arbejder under pkt. 7.1.1 og 7.1.2

7.2 Opgavebeskrivelse og arbejdsprogram Rådgiveren udarbejder i samarbejde med klienten en opgavebeskrivelse og et arbejdsprogram som grundlag for en aftale om ydelsens omfang.

Der skal heri lægges vægt på sådanne forhold som tjener til en præcisering af aftalen parterne imellem.

En sådan præcisering skal således kunne danne grundlag for en løbende vurdering af, om opgaven ændrer karakter eller omfang under bearbejdelsen, og om der derfor kræves justeringer af aftalen undervejs

En opgavebeskrivelse og et deraf følgende arbejds- program skal typisk præcisere følgende

– arbejdets formål

– en beskrivelse af, hvordan opgaven tænkes løst

– en deraf følgende tids- og arbejdsplan

– oplysning om nødvendigt baggrundsmateriale, f.eks. relevante data, kortgrundlag o. lign.

– en præcisering af hvilke ydelser, der påhviler henholdsvis klient og rådgiver

– fremstillings- og kommunikationsform

– i hvilket omfang møder – eventuelt tillige hvilke møder – der indgår i aftalen

– en afleveringsaftale f.eks. frem til en offentlig fremlæggelse, en endelig byrådsvedtagelse el. lign.

– eventuelt hvilke medarbejdere, der forventes til- knyttet opgaven, og hvem der er ansvarlig over- for klienten

7.3 Forarbejder

Fysisk planlægning tager ofte sit udgangspunkt i en række eksisterende forhold. Det kan medføre et behov for visse forarbejder såsom

– rekognoscering

– registreringer og opmålinger

– fremskaffelse af ajourførte data og kortmateriale

– indsamling og bearbejdning af nye data

– interviews o.l. eventuelt med repræsentative personer og følgegrupper.

7.4 Problembeskrivelse

På grundlag af det indsamlede materiale foretages en analyse og vurdering af den eksisterende situa- tion og derved en problemafdækning. Denne kan omfatte såvel kvalitative som kvantitative aspekter.

Problembeskrivelsen har bl.a. til formål at fastslå afhængigheden mellem de forskellige faktorer, som er relevante for opgavens løsning.

7.5 Prognoser

Som grundlag for planlægningen tilvejebringes i samarbejde med klienten om nødvendigt prognoser

for den fremtidige udvikling. Prognoserne kan være egentlige talprognoser eller blot antagelser om de fremtidige forhold.

7.6 Målsætning

På baggrund af bl.a. prognosen opstilles – som regel i samarbejde med klienten – et eller flere forslag til målsætning for de problemer planen skal løse

7.7 Planalternativer

Det kan ofte være formålstjenligt eller ligefrem nød- vendigt at pege på alternative forslag til løsning af den stillede opgave. I så fald bør dette aftales med klienten. Ved VVM-redegørelser skal udarbejdes alternativer

7.8 Konsekvensvurdering

Til støtte for klientens valg mellem alternative for- slag kan udarbejdes konsekvensbeskrivelser for hvert af disse. Ved VVM-redegørelser skal alternati- vers konsekvenser beskrives

7.9 Offentlighed

Rådgiveren kan yde bistand ved gennemførelse af en eventuel offentlighedsfase.

Arbejdet kan omfatte udarbejdelse af debatoplæg, udstillingsmateriale, tilrettelæggelse og deltagelse i borgermøder og studiekredse, udfærdigelse af brochurer m.v

8 Andre ydelser

Rådgiveren kan, efter forudgående aftale med klien- ten, præstere efterfølgende ydelser, eller på klien- tens vegne foranledige, at de præsteres af andre.

Omfanget skal præciseres i hvert enkelt tilfælde.

8.1 Vurdering af byggegrunde

Overordnet vurdering af potentielle byggegrunde i forbindelse med klientens planlagte byggeri.

Der udarbejdes en rapport, der kan omfatte vurde- ring af

– grundpriser/ejendomspriser

– planforhold

– infrastruktur

– udnyttelsesmuligheder og terrænforhold

– jordbundsforhold og miljø

– forsyninger.

8.2 Registrering af eksisterende forhold Udarbejdelse af en registrering af eksisterende for- hold. Denne er en vurdering af ejendommens til- stand før ombygningen og tjener som dokumenta- tion over for ejendommens ejer og myndighederne.

Registreringen omfatter kun de bygningsdele, som er omfattet af den aktuelle renovering og ombyg- ning samt tilgrænsende bygningsdele, såfremt disse indebærer fare for skader på de planlagte arbejder

Registreringen ajourføres, såfremt der under den videre projektering eller under arbejdernes fysiske udførelse fremkommer ændrede forudsætninger.

8.3 Bygningsregistrering

Undersøgelse, opmåling og optegning af eksiste- rende anlæg og bygninger, fotoregistrering af eksisterende forhold, inventarregistrering, herunder bygningsarkæologiske undersøgelser samt arkiv- undersøgelser.

Evt. digitalisering af eksisterende tegninger.

8.4 Geotekniske undersøgelser

Indledende geotekniske vurderinger baseret på til- gængelige eksisterende undersøgelser i området, evt. suppleret med enkelte geotekniske boringer og vandspejlspejlinger.

Udarbejdelse af program for geotekniske undersø- gelser som grundlag for projektering, herunder overslag over undersøgelserne.

Gennemførelse af geotekniske undersøgelser omfattende markarbejde, laboratorieprøvninger, geologisk vurdering og klassifikation, rapportering, herunder boreprofiler samt fastlæggelse af styrke- parametre og dimensionsgivende vandspejl.

Opfølgning under udførelsen.

8.5 Miljøundersøgelser

Indhentning af basisoplysninger vedr. grunden og udarbejdelse af historik med vurdering af sandsyn- ligheden for forurening og arten heraf.

Udarbejdelse af program for miljøundersøgelser, herunder overslag over undersøgelserne.

Gennemførelse af miljøundersøgelser, analyse af prøver, bearbejdning af prøveresultater. Rappor- tering af undersøgelserne, herunder vurdering af omfanget og arten af forurening, forslag til afværge- foranstaltninger og overslag over omkostningerne herved

Opfølgning under udførelsen. Myndighedsbehandling.

8.6 Officielle forretninger

Udarbejdelse af materiale til samt deltagelse i offi- cielle forretninger – eksempelvis besigtigelses- og ekspropriationsforretninger – herunder forberedelse til og forhandlinger med myndighederne.

8.7 Projekt-web

Etablering og drift af projekt-web.

8.8 Termisk indeklima

Gennemførelse af beregninger af termisk indeklima ud over krav i henhold til Bygningsreglementet.

8.9 Atmosfærisk indeklima

Gennemførelse af beregninger af atmosfærisk inde- klima ud over krav i henhold til Bygningsreglemen- tet

8.10 Lyd og akustisk indeklima

Gennemførelse af målinger og beregninger af lyd og akustik ud over krav i henhold til Bygningsregle- mentet, herunder

– gennemførelse af lydmålinger

– akustiske beregninger.

8.11 Optisk indeklima

Gennemførelse af beregninger og målinger af optisk indeklima ud over krav i henhold til Bygningsregle- mentet, herunder

– beregning af sollysindfald og solafskærmning

– belysningstekniske beregninger.

8.12 Miljørigtig projektering

Miljørigtig projektering er en strategi, der har til for- mål at sikre miljømæssigt optimale resultater inden- for givne rammer af et byggeprojekt, rammer som klienten sætter. Miljørigtig projektering dokumente- rer, at miljøhensyn er integreret i projektet.

Bistand i forbindelse med miljørigtig projektering kan udføres på forskellige niveauer, afhængig af projektets karakter og klientens miljømæssige ambitioner

Rådgiverens ydelser indpasses i projekteringens en- kelte faser og kan bestå af følgende hovedaktiviteter:

Miljøprogrammering og -planlægning:

– definition af klientens miljøpolitik og miljømål, generelt

– definition af klientens miljøpolitik og miljømål, projektspecifikt

– fastlæggelse af ambitionsniveau og rollefordeling for den miljørigtige projektering i den aktuelle sag

– kortlægning af relevante og væsentlige miljøpå- virkninger og -effekter, som projektet kan med- føre i byggeriets levetid

– anbefaling af indsatsområder eller målsætning for reduktion af miljøpåvirkninger

– prioritering af miljøpåvirkninger og –effekter, der skal gøres en særlig indsats for at nedbringe

– fastlæggelse af omfang, dokumentation, ansvars- fordeling og økonomisk ramme for den miljørig- tige projektering i de enkelte projekteringsfaser.

Projektering:

– vurdering af og forslag til virkemidler

– anvisning af hvordan og hvornår virkemidler skal eftervises og indarbejdes samt dokumentation for denne indarbejdelse

– udarbejdelse af miljøstatus efter hver fase med henblik på anbefalinger for efterfølgende fase.

Udførelse

– beskrivelse af miljøkrav, der skal stilles de udfø- rende på den aktuelle sag samt omfanget af til- syn, der skal udføres for at sikre effektiviteten af de indarbejdede virkemidler

Drift

– beskrivelse af hvilket miljøkrav, der skal indarbej- des i drift- og vedligeholdelsesvejledninger.

8.13 Miljøledelse

Rådgiveren kan påtage sig miljøledelse, i tilknytning til projekteringsledelse (pkt. 2.1) eller som separat ydelse. Ydelserne kan bestå i følgende hovedaktivi- teter

– tværfaglig koordinering af miljørigtig projektering

– tværfaglig vedligeholdelse af miljøprogram og

-plan

– foranstaltning af tværgående miljøgranskning.

8.14 Plan for sikkerhed og sundhed

Rådgiveren kan påtage sig at bistå klienten/xxxxxx- xxx i forbindelse med dennes forpligtelse til etable- ring, færdiggørelse og ajourføring af plan for sikker- hed og sundhed.

8.15 Særlige forsøg

Udarbejdelse af laboratorie- og modelforsøg.

8.16 Mængdefortegnelser o. lign.

Udarbejdelse af beskrivende mængdefortegnelse og opmåling af udført arbejde.

8.17 Arbejds- og montagetegninger

Arbejds- og montagetegninger udføres normalt af den enkelte entreprenør eller leverandør. Såfremt disse i den konkrete opgave mest hensigtsmæssigt præsteres af rådgiveren, træffes særskilt aftale med klienten herom

8.18 Rådgivning i forbindelse med skiltning Bistand ved beslutninger om skiltning, herunder valg af skiltning og udformning af skiltning.

8.19 Særlige visualiseringer

Udarbejdelse af modeller, arkitekturfotografering, rumlige afbildninger og anden særlig visualisering.

8.20 Salgsmateriale o. lign.

Bistand i forbindelse med udarbejdelse af salgs- og udlejningsmateriale.

8.21 Sideordnede/alternative projekter og pro- jektændringer

– udarbejdelse af sideordnede projekter bestilt af klient

– gennemgang af alternative projekter udarbejdet af andre rådgivere

– bistand ved gennemførelse af projektændringer (dvs. omprojekteringsarbejde, der fører sagen frem til samme stade, som den havde før æn- dringen)

– projekttilpasninger forårsaget af ændringer foranlediget af klienten.

8.22 Kunstnerisk udsmykning

Bistand i forbindelse med tilrettelæggelse og for- handling vedrørende kunstnerisk udsmykning.

8.23 Prækvalifikation

Bistand i forbindelse med gennemførelse af prækvalifikation.

8.24 Forhandling efter tilbudsindhentningsloven Bistand i forbindelse med gennemførelse af for- handlinger efter tilbudsindhentningsloven.

8.25 EU-udbud

Bistand i forbindelse med gennemførelse af EU- udbud efter EUs udbudsdirektiver

8.26 Aflevering af digitale data, som de forefindes

Ydelsens omfang fastlægges i rådgiveraftalen. Projektdata leveres, således som de foreligger struktureret i rådgiverens IT systemer

8.27 Aflevering af digitale data efter behandling

Ydelsens omfang fastlægges i rådgiveraftalen.

Udarbejdelse af efterbearbejdede CAD- og alfa- numeriske data, hvor klienten ønsker projektet afleveret i et særligt format og/eller struktur, eller hvis klienten ønsker særlige data genereret, som ikke direkte kan uddrages af projektet.

8.28 ’Som udført

’Som udført’ er en ydelse, der skal foretages for at bringe projektmaterialet til det niveau, hvor materia- let og det aktuelt udførte projekt er i overensstem-

melse med hinanden. Niveauet for overensstem- melsen aftales for det aktuelle projekt i henhold til PARs og X.X.Xx ydelsesbeskrivelse ’Som udført’, 2000.

8.29 Detaljerede tidsplaner

Udarbejdelse af detaljerede tidsplaner udover det i de enkelte faser beskrevne

8.30 Særlige overslag

Udarbejdelse af bygningsdelsoverslag eller andre overslag, såsom successiv kalkulation, investe- ringsplaner specificeret og udført efter klientens særlige fordringer.

8.31 Vurderinger af drift og vedligehold

I forbindelse med projekteringen kan der foretages vurderinger af drifts- og vedligeholdelsesmæssige forhold, herunder eksempelvis af levetider og drifts- omkostninger.

8.32 Totaløkonomiske vurderinger

En totaløkonomisk vurdering omfatter en kapitalise- ring af de samlede anlægs- og driftsomkostninger og drift i bygningens levetid.

8.33 Særlige krav om tilgængelighed

Bistand i forbindelse med opfyldelse af særlige øn- sker om tilgængelighed ud over krav jf. Bygnings- reglementet og anden lovgivning.

8.34 Opfyldelse af særlige myndighedskrav Bistand med opfyldelse af krav ud over eksiste- rende krav i love, bestemmelser m.v. gældende for det aktuelle byggeri, herunder funktionsbaserede brandkrav, brandstrategiplaner og dokumentation.

Bistand med opfyldelse af krav i love, bestemmel- ser m.v. der træder i kraft efter rådgiveraftalens indgåelse.

8.35 Skærpet kvalitetssikring

Bistand i forbindelse med kvalitetssikring omfat- tende klientkrav om skærpet eller speciel intern kvalitetssikring i form af tilrettelæggelse og doku- mentation af intern kvalitetssikring efter klientens specifikationer i forbindelse med projektering og udførelse

Rådgiveren foretager vurdering baseret på en granskning af hovedprojektets løsninger. Eventuelt

kritiske og/eller risikobehæftede forhold indarbejdes som punkter i udbudskontrolplan og tilsynsplan.

Planerne fastlægger omfanget af stikprøvevis og eventuel særlig kontrol efter aftale med klienten.

Rådgiveren udarbejder oplæg til tilsynsplaner for fagtilsyn.

Rådgiveren kontrollerer stikprøvevis, at entreprenø- rerne efterlever de vedtagne kontrolplaner, samt at dokumentation udarbejdes og afleveres som aftalt

Rådgiveren indsamler den afleverede kvalitetsdoku- mentation

8.36 Rådgiverskift

I tilfælde af, at der under projekteringsforløbet skif- tes rådgiver, foretager den nye rådgiver en gransk- ning og evt. kontrol af det materiale, der er overladt fra den tidligere rådgiver.

8.37 Særlig mødevirksomhed i projekterings- fasen

Bistand i forbindelse med særlig mødevirksomhed f.eks. udarbejdelse af materiale til og deltagelse i klient/brugermøder, herunder generalforsamlinger, bestyrelsesmøder, politiske møder samt borgermø- der m.m., hvor klientens repræsentant deltager.

8.38 Særlig mødevirksomhed i udførelsesfasen Afholdelse af særlige opstartmøder, koordinerings- møder og faglige møder.

Deltagere kan være projektopfølgning, bygge- ledelse og fagtilsyn.

8.39 Udvidet fagtilsyn

Bistand i forbindelse med fagtilsyn ud over det i pkt. 4.2 beskrevne

Behovet for et udvidet fagtilsyn må i hvert enkelt til- fælde vurderes ud fra projektets art og entreprenø- rens forudsætninger for at gennemføre en forsvarlig kontrol

8.40 Tvister

Bistand ved retslig strid mellem klient og entrepre- nør eller leverandør, syn og skøn, samt ved entre- prenørens eller leverandørens betalingsstandsning, konkurs eller likvidation

8.41 5-års eftersyn

Eftersyn gennemføres efter de retningslinier, der er fastlagt af Byggeskadefonden eller efter nærmere aftale

Ydelsen kan også omfatte teknisk bistand til 5 års eftersyn, som udføres af anden rådgiver.