Fondsbestemmelser
for Værdipapirfonden NPA
Navn og hjemsted
§ 1 Værdipapirfondens navn er Værdipapirfonden NPA.
Stk. 2 Værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskabs hjemsted er Københavns Kommune.
Formål
§ 2 Værdipapirfondens formål er efter fondsbestemmelsernes bestemmelse herom at modtage midler fra offentligheden og anbringe midlerne under iagttagelse af et princip om risikospredning i instru- menter i overensstemmelse med i lov om investeringsforeninger m.v., og på forlangende af en investor at indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne, jf. § 12.
Investorer
§ 3 Investor i værdipapirfonden er enhver, der ejer en eller flere andele af værdipapirfondens formue jf. § 9 (herefter ”andele”).
Hæftelse
§ 4 Værdipapirfondens investorer hæfter alene med det for deres andele indbetalte beløb og har der- udover ingen hæftelse for værdipapirfondens eller dens afdelingers forpligtelser.
Stk. 2 Værdipapirfondens afdelinger, jf. § 6, hæfter kun for egne forpligtelser. Hver afdeling hæf- ter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsfor- følgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine for- pligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.
Stk. 3 Investeringsforvaltningsselskabet hæfter ikke for værdipapirfondens eller dens afdelingers forpligtelser.
Midlernes anbringelse
§ 5 Bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet fastsætter og er ansvarlig for den overordnede investeringsstrategi for hver afdeling inden for de i § 6 fastsatte rammer.
Stk. 2 Investeringerne foretages i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v.
Afdelinger og andelsklasser
§ 6 Værdipapirfonden er opdelt i følgende afdelinger:
Stk. 1 Nykredit Invest Lange obligationer – Porteføljepleje KL
Afdelingen henvender sig til institutionelle og professionelle investorer samt til investorer, der har indgået en kundeaftale om porteføljeforvaltning med et pengeinstitut eller fonds- mæglerselskab.
Afdelingen investerer i afdeling Lange obligationer i Investeringsforeningen Nykredit Invest med mere end 85% af sin formue.
Afdelingen kan indskyde midler i et kreditinstitut i henhold til bestemmelserne herom i lov om investeringsforeninger m.v.
Afdelingen kan endvidere anvende afledte finansielle instrumenter på dækket basis samt foretage udlån af værdipapirer.
Afdelingen opfylder de angivne rammer for investering i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2 og 3.
Afdelingen anvender dobbeltprismetoden ved emission og indløsning, jf. § 13. Afdelingen er udloddende. Afdelingen er bevisudstedende.
Stk. 2 Nykredit Invest Lange obligationer Akk. – Porteføljepleje KL
Afdelingen henvender sig til institutionelle og professionelle investorer samt til investorer, der har indgået en kundeaftale om porteføljeforvaltning med et pengeinstitut eller fonds- mæglerselskab.
Afdelingen investerer i afdeling Lange obligationer Akk. i Investeringsforeningen Nykredit Invest med mere end 85% af sin formue.
Afdelingen kan indskyde midler i et kreditinstitut i henhold til bestemmelserne herom i lov om investeringsforeninger m.v.
Afdelingen kan endvidere anvende afledte finansielle instrumenter på dækket basis samt foretage udlån af værdipapirer.
Afdelingen opfylder de angivne rammer for investering i aktieavancebeskatningslovens § 19.
Afdelingen anvender dobbeltprismetoden ved emission og indløsning, jf. § 13. Afdelingen er akkumulerende. Afdelingen er bevisudstedende.
Stk. 3 Nykredit Invest Taktisk Allokering – Porteføljepleje KL
Afdelingen henvender sig til institutionelle og professionelle investorer samt til investorer, der har indgået en kundeaftale om porteføljeforvaltning med et pengeinstitut eller fonds- mæglerselskab.
Afdelingen investerer i afdeling Taktisk Allokering i Investeringsforeningen Nykredit Invest med mere end 85% af sin formue.
Afdelingen kan indskyde midler i et kreditinstitut i henhold til bestemmelserne herom i lov om investeringsforeninger m.v.
Afdelingen kan endvidere anvende afledte finansielle instrumenter på dækket basis samt foretage udlån af værdipapirer.
Afdelingen opfylder de angivne rammer for investering i aktieavancebeskatningslovens § 19.
Afdelingen anvender dobbeltprismetoden ved emission og indløsning, jf. § 13. Afdelingen er akkumulerende. Afdelingen er bevisudstedende.
Stk. 4 Nykredit Invest Aktieallokering – Porteføljepleje KL – under afvikling
Afdelingen henvender sig til institutionelle og professionelle investorer samt til investorer, der har indgået en kundeaftale om porteføljeforvaltning med et pengeinstitut eller fonds- mæglerselskab.
Afdelingen investerer i afdeling Aktieallokering KL i Investeringsforeningen Nykredit Invest med mere end 85% af sin formue.
Afdelingen kan indskyde midler i et kreditinstitut i henhold til bestemmelserne herom i lov om investeringsforeninger m.v.
Afdelingen kan endvidere anvende afledte finansielle instrumenter på dækket basis samt foretage udlån af værdipapirer.
Afdelingen opfylder de angivne rammer for investering i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2 og 3.
Afdelingen anvender dobbeltprismetoden ved emission og indløsning, jf. § 13. Afdelingen er udloddende. Afdelingen er bevisudstedende.
Stk. 5 Nykredit Invest Aktieallokering Akk. – Porteføljepleje KL – under afvikling
Afdelingen henvender sig til institutionelle og professionelle investorer samt til investorer, der har indgået en kundeaftale om porteføljeforvaltning med et pengeinstitut eller fonds- mæglerselskab.
Afdelingen investerer i afdeling Aktieallokering Akk. KL i Investeringsforeningen Nykredit Invest med mere end 85% af sin formue.
Afdelingen kan indskyde midler i et kreditinstitut i henhold til bestemmelserne herom i lov om investeringsforeninger m.v.
Afdelingen kan endvidere anvende afledte finansielle instrumenter på dækket basis samt foretage udlån af værdipapirer.
Afdelingen opfylder de angivne rammer for investering i aktieavancebeskatningslovens § 19.
Afdelingen anvender dobbeltprismetoden ved emission og indløsning, jf. § 13. Afdelingen er akkumulerende. Afdelingen er bevisudstedende.
Stk. 6 MMI Nye obligationsmarkeder Akk. - PF KL
Afdelingen henvender sig til institutionelle og professionelle investorer samt til investorer, der har indgået en kundeaftale om porteføljeforvaltning med et pengeinstitut eller fonds- mæglerselskab.
Afdelingen investerer i afdeling Nye obligationsmarkeder Akk. i Investeringsforeningen Multi Manager Invest med mere end 85% af sin formue.
Afdelingen kan indskyde midler i et kreditinstitut i henhold til bestemmelserne herom i lov om investeringsforeninger m.v.
Afdelingen kan endvidere anvende afledte finansielle instrumenter på dækket basis samt foretage udlån af værdipapirer.
Afdelingen opfylder de angivne rammer for investering i aktieavancebeskatningslovens § 19.
Afdelingen anvender dobbeltprismetoden ved emission og indløsning, jf. § 13. Afdelingen er akkumulerende. Afdelingen er bevisudstedende.
§ 7 En afdeling kan opdeles i andelsklasser, hvortil der kan være knyttet klassespecifikke aktiver.
Stk. 2 En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue eller eventuelle klassespecifikke aktiver. Andelsklassen har alene ret til en del af afkastet af formuen, her- under en del af afkastet af den fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke aktiver.
Stk. 3 En afdeling kan have forskellige typer andelsklasser efter investeringsforvaltningsselska- bets bestyrelses beslutning, jf. § 14, stk. 3. Andelsklasserne kan indbyrdes variere på følgende karakteristika:
1. Denominering i valuta.
2. De typer af investorer andelsklasserne markedsføres overfor.
3. Løbende omkostninger, der overholder reglerne i § 5 i bekendtgørelsen om andels- klasser i danske UCITS.
4. Emissionstillæg og indløsningsfradrag, der overholder reglerne i § 5 i bekendtgø- relse om andelsklasser i danske UCITS og reglerne i bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investe- ringsforeninger m.v.
5. Prisberegningsmetode, jf. bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløs- ningspriser ved tegning og indløsning af andele i danske UCITS m.v.
6. Klassespecifikke aktiver, der alene kan være afledte finansielle instrumenter samt en kontantbeholdning til brug for klassens løbende likviditetsbehov.
7. Udlodningsprofil (akkumulerende eller udloddende).
8. Minimumsinvestering.
9. Andre karakteristika end de i nr. 1-8 anførte, hvis værdipapirfonden kan godtgøre, at investorer i en andelsklasse ikke tilgodeses på bekostning af investorer i en anden andelsklasse.
Stk. 4 Værdipapirfonden skal på sin hjemmeside oplyse om andelsklassernes karakteristika, jf. § 7 i andelsklassebekendtgørelsen.
Lån
§ 8 Hverken værdipapirfonden eller en enkelt afdeling må optage lån.
Stk. 2 Med Finanstilsynets tilladelse kan investeringsforvaltningsselskabet på vegne af værdipa- pirfonden dog optage lån for Værdipapirfondens afdelinger i henhold til lovens bestemmel- ser herom.
Andele i værdipapirfonden
§ 9 Andelene er registreret i en værdipapircentral og udstedes gennem denne med en pålydende værdi på 100 kr. eller multipla heraf, medmindre andet er anført for den enkelte afdeling i § 6. I afdelinger med andelsklasser fastsættes den pålydende værdi på de udstedte andele af bestyrelsen i investe- ringsforvaltningsselskabet i forbindelse med etableringen af andelsklasser.
Stk. 2 Hver afdeling afholder samtlige omkostninger ved registrering i en værdipapircentral.
Stk. 3 Værdipapircentralens kontoudskrift tjener som dokumentation for investorens andel af værdipapirfondens formue.
Stk. 4 Andelene skal lyde på navn og noteres i værdipapirfondens register over investorer. Stk. 5 Andelene er frit omsættelige og negotiable.
Stk. 6 Ingen andele har særlige rettigheder.
Stk. 7 Ingen investor i værdipapirfonden har pligt til at lade sine andele indløse.
Værdiansættelse og fastsættelse af den indre værdi
§ 10 Værdipapirfondens formue værdiansættes i henhold til kapitel 11 i lov om investeringsforeninger
m.v. samt Finanstilsynets til enhver tid gældende bekendtgørelse om finansielle rapporter for dan- ske UCITS.
Stk. 2 Den indre værdi for en afdelings andele beregnes ved at dividere formuens værdi på op- gørelsestidspunktet, jf. stk. 1, med antal tegnede andele.
Stk. 3 Den indre værdi for en andelsklasses andele beregnes ved at dividere den på opgørelses- tidspunktet opgjorte del af afdelingens formue, der svarer til den del af fællesporteføljen, som andelsklassen oppebærer afkast af, korrigeret for eventuelle klassespecifikke aktiver og omkostninger, der påhviler andelsklassen, med antal tegnede andele i andelsklassen.
Emission og indløsning
§ 11 Bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet træffer beslutning om emission af andele samt om emission af fondsandele. Andele i værdipapirfonden kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen, bortset fra tegning af fondsandele.
Stk. 2 Bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet skal, før den træffer beslutning om emis- sion, vurdere, om emissionen vil være forsvarlig og forenelig med en afdelings formuefor- hold, investeringsstrategi og investeringsmuligheder samt investorernes interesse. Besty- relsen i investeringsforvaltningsselskabet kan på et sådant grundlag beslutte, at en emis- sion ikke skal foretages, eller at en emission skal begrænses til et antal andele fastsat af bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet. Investeringsforvaltningsselskabets besty- relses beslutning må ikke være båret af usaglige hensyn eller medføre forskelsbehandling af ligestillede potentielle investorer, der ønsker at tegne andele i værdipapirfonden.
§ 12 På en investors forlangende skal værdipapirfonden indløse investorens andel af en afdelings formue.
Stk. 2 Værdipapirfonden kan udsætte indløsningen,
- når værdipapirfonden ikke kan fastsætte den indre værdi på grund af forholdene på markedet,
- når værdipapirfonden af hensyn til en lige behandling af investorerne først fastsætter indløsningsprisen, når værdipapirfonden har realiseret de til indløsningen af ande- lene nødvendige aktiver eller
- hvis et masterinstitut, som fondens afdelinger investerer i som feeder, på eget ini- tiativ eller efter Finanstilsynets eller en anden kompetent myndigheds påbud har udsat sin indløsning af andele.
Stk. 3 Finanstilsynet kan kræve, at værdipapirfonden udsætter indløsning af andele.
Metoder til beregning af emissions- og indløsningspriser
§ 13 Dobbeltprismetode
Emissionsprisen fastsættes efter dobbeltprismetoden til den indre værdi, jf. § 10, opgjort på emis- sionstidspunktet, med tillæg af et beløb til dækning af udgifter ved køb af finansielle instrumenter og til nødvendige omkostninger ved emissionen, herunder til administration, trykning, annoncering samt provision til formidlere og garanter af emissionen.
Stk. 2 Indløsningsprisen fastsættes efter dobbeltprismetoden til den indre værdi, jf. § 10, opgjort på indløsningstidspunktet, med fradrag af et beløb til dækning af udgifter ved salg af fi- nansielle instrumenter og til nødvendige omkostninger ved indløsningen.
§ 13 a Enkeltprismetode
Bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet fastsætter et eller flere tidspunkter for opgørelse af værdien, jf. § 10, af andele i en afdeling eller andelsklasse. Til afregning efter enkeltprismetoden af anmodninger om emission og indløsning af andele, som værdipapirfonden har modtaget, skal be- styrelsen for investeringsforvaltningsselskabet fastsætte emissionsprisen og indløsningsprisen til in- dre værdi, jf. § 10, på det førstkommende opgørelsestidspunkt.
§ 13 b Modificeret enkeltprismetode
Bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet fastsætter et eller flere tidspunkter for opgørelse af værdien af andele i en afdeling eller andelsklasse. Til afregning efter den modificerede enkeltpris- metode af anmodninger om emission og indløsning af andele, som værdipapirfonden har modtaget, skal bestyrelsen for investeringsselskabet fastsætte emissionsprisen og indløsningsprisen til indre værdi, jf. § 10, på det førstkommende opgørelsestidspunkt.
Stk. 2 Overstiger periodens nettoemissioner et af bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet fastsat antal andele, skal bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet justere den indre værdi beregnet efter § 10, ved at tillægge et gebyr til dækning af handelsomkostninger til emissionsprisen. Overstiger periodens nettoindløsninger et af bestyrelsen i investerings- forvaltningsselskabet fastsat antal andele, skal bestyrelsen i investeringsforvaltningssel- skabet justere den indre værdi beregnet efter § 10, ved at fratrække et gebyr til dækning af handelsomkostninger fra indløsningsprisen. Bestyrelsen i investeringsforvaltningssel- skabet fastlægger størrelsen af gebyret ved emission og indløsning.
Ændring af fondsbestemmelser, fusion, spaltning og afvikling m.v.
§ 14 Beslutning om ændring af fondsbestemmelserne og beslutning om værdipapirfondens afvikling, spaltning, fusion eller overflytning af værdipapirfonden, dens afdelinger eller andelsklasser træffes af bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet.
Stk. 2 En ændring af fondsbestemmelserne kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet. Investeringsforvaltningsselskabet underretter værdipapirfondens investo- rer om ændringerne, så snart Finanstilsynets godkendelse foreligger. Underretning finder sted på værdipapirfondens hjemmeside og sker til alle navnenoterede investorer, som har anmodet herom. Investeringsforvaltningsselskabet offentliggør de senest godkendte fondsbestemmelser på værdipapirfondens hjemmeside.
Stk. 3 Bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet kan oprette nye afdelinger og andelsklasser i nye afdelinger, samt andelsklasser i eksisterende afdelinger, hvor det fremgår af afdelin- gens navn, at bestyrelsen kan etablere andelsklasser. Bestyrelsen i investeringsforvalt- ningsselskabet er bemyndiget til at gennemføre de ændringer i fondsbestemmelserne, som er nødvendige, eller som Finanstilsynet foreskriver som betingelse for godkendelse.
Administration
§ 15 Værdipapirfonden administreres af investeringsforvaltningsselskabet Nykredit Portefølje Administra- tion A/S. Alle beslutninger om at indgå retshandler vedrørende værdipapirfonden eller dens afdelin- ger træffes af investeringsforvaltningsselskabet på vegne af værdipapirfonden eller dens afdelinger.
Stk. 2 Bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet kan beslutte at udskifte værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab, hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for værdi- papirfonden. Finanstilsynet skal godkende beslutningen om udskiftning af investeringsfor- valtningsselskab.
Stk. 3 Værdipapirfondens aktiviteter skal ved udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet ef- ter stk. 2 overdrages direkte fra det forhenværende investeringsforvaltningsselskab til det nye investeringsforvaltningsselskab.
Stk. 4 Bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet træffer beslutning om, hvorvidt afdelinger eller andelsklasser i værdipapirfonden skal søges optaget til handel på et reguleret marked og hvorvidt eksisterende handel på et reguleret marked skal ophøre.
Tegningsregler
§ 16 Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse og direktion har ret til at tegne værdipapirfonden i overensstemmelser med selskabets tegningsregler. Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse udøver stemmeretten på værdipapirer tilhørende værdipapirfonden. Selskabet tegnes af et medlem bestyrelsen i forening med en direktør eller af den samlede bestyrelse.
Administrationsomkostninger
§ 17 Hver af værdipapirfondens afdelinger og andelsklasser afholder sine egne omkostninger.
Stk. 2 Fællesomkostningerne ved værdipapirfondens virksomhed i et regnskabsår deles mellem afdelingerne/andelsklasserne under hensyntagen til både deres investerings- og admini- strationsmæssige ressourceforbrug i løbet af perioden og til deres formue primo perioden, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Såfremt en afdeling eller andelsklasse ikke har eksisteret i hele regnskabsåret, bærer den en forholdsmæssig andel af fællesomkostningerne.
Stk. 4 Ved fællesomkostninger forstås de omkostninger, som ikke kan henføres til de enkelte afdelinger henholdsvis andelsklasse.
Stk. 5 De samlede administrationsomkostninger, herunder omkostninger til bestyrelse, admini- stration, it, revision, tilsyn, markedsføring, formidling og depotselskabet må for hver af- deling eller andelsklasse ikke overstige 2,5% af den gennemsnitlige formueværdi af hver afdeling eller andelsklassen inden for regnskabsåret, medmindre andet er anført for den enkelte afdeling i § 6.
Depotselskab
§ 18 Værdipapirfondens finansielle instrumenter skal forvaltes og opbevares af et depotselskab. Besty- relsen i investeringsforvaltningsselskabet vælger depotselskab. Valget af depotselskabet skal god- kendes af Finanstilsynet.
Stk. 2 Bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet træffer beslutning om ændring af valg af depotselskab, hvis bestyrelsen finder, at det vil være til gavn for værdipapirfonden. Vær- dipapirfondens aktiver skal i så tilfælde overdrages direkte fra det forhenværende depot- selskab til det nye depotselskab.
Årsrapport, revision og overskud
§ 19 Værdipapirfondens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2 For hvert regnskabsår udarbejder investeringsforvaltningsselskabet en årsrapport bestå- ende som minimum af en ledelsesberetning og en ledelsespåtegning for værdipapirfonden samt et årsregnskab for hver enkelt afdeling, bestående af en resultatopgørelse, en ba- lance og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Redegørelse for an- vendt regnskabspraksis kan udarbejdes som en fælles redegørelse for afdelingerne.
Stk. 3 Bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet udarbejder halvårsrapport med regnskab for hver afdeling, indeholdende resultatopgørelse for perioden 1. januar til
30. juni samt en balance pr. 30. juni i overensstemmelse med bekendtgørelse om finan- sielle rapporter for danske UCITS.
Stk. 4 Årsrapporter og halvårsrapporter kan udarbejdes og aflægges på dansk eller engelsk. Stk. 5 Årsrapporten revideres af mindst en statsautoriseret revisor, der er valgt af investerings-
forvaltningsselskabets bestyrelse. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de
supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten.
Stk. 6 Værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab udleverer på begæring den seneste re- viderede årsrapport og den seneste halvårsrapport ved henvendelse til værdipapirfondens
investeringsforvaltningsselskab. Investeringsforvaltningsselskabet offentliggør den sene- ste reviderede årsrapport og den seneste halvårsrapport på værdipapirfondens hjemme- side.
Stk. 7 Kontoførende afdelinger udsender i løbet af januar måned opgørelse til investorerne inde- holdende oplysning om afkast og formueværdi til brug for investorernes opgørelse af den skattepligtige indkomst. Udbetaling af den enkelte investors udbytte for det forløbne år sker ved overførsel til investorens konto i et pengeinstitut.
§ 20 Udloddende afdelinger foretager en udlodning, der opfylder de i ligningslovens § 16 C anførte krav til minimumsudlodning.
Stk. 2 Provenu ved formuerealisation i øvrigt tillægges afdelingens formue, medmindre bestyrel- sen i investeringsforvaltningsselskabet træffer anden beslutning.
Stk. 3 I udloddende afdelinger kan der efter regnskabsårets afslutning, men inden den reviderede årsrapport er godkendt af investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse, foretages en ud- lodning, der opfylder de i ligningslovens § 16 C anførte krav til minimumsudlodning. Hvis udlodningen undtagelsesvist ikke opfylder reglerne i ligningslovens § 16 C, kan det beslut- tes at udlodde et yderligere beløb. Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse godken- der størrelsen af udlodningen samtidig med godkendelsen af den reviderede årsrapport.
Stk. 4 Udbytte af andele i en udloddende afdeling registreret i en værdipapircentral betales via investorens konto i det kontoførende institut.
Stk. 5 I akkumulerende afdelinger henlægges nettooverskuddet til forøgelse af afdelingens for- mue.
o-o-0-o-o
Således vedtaget på bestyrelsesmøde den 2. maj 2022 København, den 2. maj 2022
I bestyrelsen for
Nykredit Portefølje Administration A/S
Xxxxx Xxxxxxxxx (formand) Xxxxx Xxx
Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxx
Bilag 1 til fondsbestemmelserne for
Værdipapirfonden NPA
Fortegnelse over de stater, offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, hvori værdipapirfonden har mulighed for at investere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue:
Australien, Belgien, Canada, Cypern (græsk del), Danmark, United Kingdom, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Japan, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Mexico, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Saudi-Arabien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Sydko- rea, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig.
Internationale institutioner:
Nordiska Investeringsbanken, European Investment Bank, European Coal and Steel Community, Council of European Resettlement Fund for National Refugees and Overpopulation in Europe, Eurofima, Euratom, World Bank, Inter-American Development Bank (IADB), International Finance Corporation, African Devel- opment Bank, Asian Development Bank, European Bank for Reconstruction and Development og European Financial Stability Facility.
Bilag 2 til fondsbestemmelserne for
Værdipapirfonden NPA
Fortegnelse over godkendte markeder
Ifølge Finanstilsynets vejledning af 5. januar 2015, om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i henhold til § 139 i lov om investeringsforeninger m.v., er følgende markeder godkendt af Finanstilsynet efter lov om investeringsforeninger m.v. § 139:
• Medlemmer af World Federation of Exchanges (WFE)
• NASDAQ
• Medlemmer af Federation of European Securities Exchanges (FESE)
• Det amerikanske marked for high yield bonds også kaldet OTC–Fixed Income Market
• Rule 144A udstedelser, hvor der er tilknyttet en ombytningsret til papirer, der inden for et år registreres hos SEC i henhold til Securities Act af 1933, og som omsættes på OTC-Fixed Income Market
I henhold til Finanstilsynets vejledning af 5. januar 2015, om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i henhold til § 139 i lov om investeringsforeninger m.v., vurderes følgende markeder af værdipapirfon- den, foruden ovennævnte, at leve op til Finanstilsynets retningslinjer:
• London Stock Exchange