HK Luftfart SAS
Vedtægter for
HK Luftfart SAS
31. marts 2022
Kastrup 2022
Indhold § 1. NAVN 3 § 2. OPTAGELSESBETINGELSER 3 § 3. FORMÅL 0 XXX. 2. Faglige opgaver 3 STK. 3. Organisatoriske opgaver 3 § 4. FORHANDLINGSREGLER MV… 3 STK. 2. Første instans – klubben 3 STK. 3. Godkendelse af aftale 3 STK. 4. Forhold uden for vedtægterne 3 STK. 5. Overenskomstforhandlinger 3 § 5. OPBYGNING 3 § 6. GENERALFORSAMLING 3 STK. 2. Beslutningsdygtighed 3 STK. 3. Afholdelse 3 STK. 4. Indkaldelse 0 XXX. 5. Forslag og vedtægtsændringer 3 STK. 6. Udsendelse 0 XXX. 7. Dagsorden 4 STK. 8. Lokal-kontingent 4 § 7. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 4 STK. 2. Dagsorden 4 § 8. BESTYRELSEN 4 STK. 2. Xxxxxxxx 0 XXX. 3. Klubbens økonomi 4 STK. 4. Opgaver 4 STK. 5. Bestyrelsesmøde 4 STK. 6. Beslutningsdygtighed 4 STK. 7. Forretningsorden 4 STK. 8. Elektronisk afstemning ved lokale aftaler 4 STK. 9. Medlemsindflydelse 4 | § 9. OMRÅDEFORSAMLING 5 STK. 2. Afholdelse 5 STK. 3. Indkaldelse 0 XXX. 4. Dagsorden 5 §10. EKSTRAORDINÆR OMRÅDEFORSAMLING 5 §11. LOKALRÅD 5 STK. 2. Ansvar 5 § 12. DAGLIG DRIFT 5 STK. 2. Driftsansvar 5 STK. 3. Aftalers gyldighed 5 STK. 4. Daglig drifts ansvar 5 § 13. VALG AF TILLIDSREPRÆSENTANTER SOM UDGØR BESTYRELSEN 5 STK. 2. Elektronisk afstemning 5 STK. 3. Valg af tillidsrepræsentanter 5 STK. 4. Valgenes afslutning 5 STK. 5. Valgperiode 5 STK. 6. Bestyrelsens tiltrædelse. 5 § 14. VALG AF MEDARBEJDERREPRÆSENTANT TIL SELSKABSBESTYRELSER. 6 STK. 2. Anbefalingen. 6 § 15.REGNSKABSÅR. 6 § 16. REVISION AF KLUBBENS REGNSKAB. 6 § 17. KLUBBENS BANK 6 § 18. ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE 6 STK. 2. Elektronisk afstemning 6 STK. 3. Vedtagelse 6 § 19. OPLØSNING AF HK LUFTFART SAS 6 STK. 2. Klubbens opløsning og klubbens formue…6 § 20. XXXXXXXXXXXX 0 |
§ 1. NAVN
Klubbens navn er HK Luftfart SAS.
§ 2. OPTAGELSESBETINGELSER
HK-medlemmer ansat i SAS, SAS-ejede eller delejede selskaber og associerede selskaber er medlemmer af klubben.
Klubbens virke varetages på et demokratisk og et partipolitisk neutralt grundlag.
STK. 2. Faglige opgaver
1. At foranledige at gældende overenskomster, aftaler og love kendes, følges og udnyttes.
2. At forhandle og arbejde på at forbedre bestående overenskomster, aftaler og love.
3. At arbejde for at fremme både de fysiske og psykiske faktorer, der skaber trivsel på en arbejdsplads.
4. At medvirke aktivt for synliggørelse og løsning af miljøproblemer på arbejdspladsen.
5. At medvirke til medindflydelse og medbestemmelse på arbejdspladsen.
6. At fremme ansattes uddannelsesmuligheder: Grund-, efter- og videreuddannelse samt omskoling.
STK. 3. Organisatoriske opgaver
1. At fremme kontakten mellem medlemmerne og klubben og blandt medlemmerne indbyrdes.
2. At sikre organisationen så stor styrke som muligt ved at alle ansatte er medlemmer.
3. At tilvejebringe materiale til brug for forhandlinger.
§ 4. FORHANDLINGSREGLER MV.
Klubben må i alle tilfælde, hvor der tages spørgsmål op, handle i overensstemmelse med HK Service Hovedstaden, samt de for HK Privat gældende love og regler.
STK. 2. Første instans – klubben Alle forhandlinger skal i første instans altid søges løst gennem lokale forhandlinger af klubben.
STK. 3. Godkendelse af aftale
Når HK Service Hovedstaden er inddraget i en sag må klubben og dens enkelte medlemmer ikke godkende nogen aftale uden først at indhente HK Service Hovedstadens tilladelse.
STK. 4. Forhold uden for vedtægterne Er der forhold, der ikke er omtalt i nærværende vedtægter, kan der indledes forhandling mellem tillidsrepræsentanten/bestyrelsen og HK Service Hovedstaden.
STK. 5. Overenskomstforhandlinger Klubben udarbejder grundlag for overenskomstforhandlinger.
Klubbens virksomhed udøves gennem følgende organer:
1. Generalforsamling (se § 6 & § 7).
2. Bestyrelsen (se § 8).
3. Områdeforsamling (se § 9 & § 10).
4. Lokalråd (se § 11).
5. Daglig drift (se § 12).
Generalforsamlingen er ubetinget klubbens øverste myndighed uanset de fremmødtes antal.
STK. 2. Beslutningsdygtighed Generalforsamlinger er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.
STK. 3. Afholdelse
Generalforsamling afholdes en gang årligt i første kvartal. Dog kan bestyrelsen i overenskomst år, udsætte denne til anden kvartal.
STK. 4. Indkaldelse
Generalforsamling indkaldes skriftligt med mindst 21 dages varsel.
STK. 5. Forslag og vedtægtsændringer Forslag og vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være daglig ledelse i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
STK. 6. Udsendelse
Dagsordenen, årsberetning, regnskab, budget og indkomne forslag, samt eventuelle forslag til vedtægtsændringer skal være medlemmerne i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
STK. 7. Dagsorden
Dagsordenen til generalforsamlingen skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Valg af stemmeudvalg.
4. Bestyrelsens årsberetning.
5. Regnskab.
6. Fastsættelse af klubbens lokale kontingent.
7. Budget.
8. Indkomne forslag.
9. Præsentation af valgresultaterne.
10. Eventuelt.
STK. 8. Lokal-kontingent
Størrelsen af klubbens lokale kontingent skal godkendes af HK Service Hovedstaden.
§ 7. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 7 dages varsel af bestyrelsen eller når 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring herom og opgiver årsagen med motivation for det emne, der ønskes behandlet. Indkaldelsen og dagsordenen skal være medlemmerne i hænde senest 3 dage før den ekstraordinære generalforsamling.
STK. 2. Dagsorden
Dagsordenen for den ekstraordinær generalforsamling skal indeholde følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Valg af stemmeudvalg.
4. Årsag og motivation for den ekstraordinære generalforsamling.
5. Forslag.
§ 8. BESTYRELSEN
Bestyrelsen består af tillidsrepræsentanter. Alle vælges ved elektronisk afstemning (se § 13).
STK. 2. Kasserer
Bestyrelsen vælger en kasserer blandt tillidsrepræsentanterne i bestyrelsen.
STK. 3. Klubbens økonomi
Bestyrelsen har et fællesansvar for klubbens økonomi. Bestyrelsen beslutter efter hver generalforsamling hvem af bestyrelsesmedlemmerne, foruden kassereren, der kan disponere over klubbens midler. Disse navne meddeles banken.
STK. 4. Opgaver
Bestyrelsen har til opgave at fremme klubbens formålsparagraf, se § 3.
STK. 5. Bestyrelsesmøde
Der afholdes bestyrelsesmøde mindst hver 2. måned, med undtagelse af juli måned.
STK. 6. Beslutningsdygtighed
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når alle tillidsrepræsentanter er underrettet om mødet, mødets dagsorden og når 2/3 af tillidsrepræsentanterne er til stede.
STK. 7. Forretningsorden
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører referat, hvori beslutninger tydeligt fremstår.
STK. 8. Elektronisk afstemning ved lokale aftaler Bestyrelsen skal foretage elektronisk afstemning blandt de berørte medlemmer ved lokale aftaler der fører til ændringer af deres løn- og arbejdsvilkår. Resultatet afgøres ved almindelig stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer.
STK. 9. Medlemsindflydelse
For at give medlemmerne størst mulig demokratisk indflydelse skal bestyrelsen foretage elektroniske medlemsundersøgelser.
Områdeforsamlingen er det enkelte områdes øverste myndighed, uanset de fremmødtes antal.
STK. 2. Afholdelse
Områdeforsamlingen afholdes en gang årligt inden udgangen af oktober.
STK. 3. Indkaldelse
Områdeforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst 21 dages varsel. Forslag, der ønskes behandlet på områdeforsamlingen, skal sendes til formanden for lokalrådet senest 14 dage før områdeforsamlingen afholdes.
STK. 4. Dagsorden
Dagsorden samt indkomne forslag skal være medlemmerne i hænde senest 7 dage før områdeforsamlingen afholdes og indeholder følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmeudvalg.
3. Valg af referent.
4. Lokalrådets beretning.
5. Indkomne forslag.
6. Eventuelt.
§ 10. EKSTRAORDINÆR OMRÅDEFORSAMLING
Ekstraordinær områdeforsamling kan indkaldes af formanden for lokalrådet og skal indkaldes, når mindst 1/3 af medlemmerne i et område fremsætter begæring herom og skriftligt opgiver de emner, der ønskes behandlet (se i øvrigt § 7, stk. 2).
§ 11. LOKALRÅD
Der kan dannes lokalråd i de forskellige områder. Lokalrådet består af tillidsrepræsentanter og lokale repræsentanter, som alle er valgt ved elektronisk afstemning. Området og antallet af tillidsrepræsentanter og lokale repræsentanter fastsættes af bestyrelsen.
STK. 2. Ansvar
Lokalrådet kan have ansvar for følgende aktiviteter:
1. Formidling af information om lokale aktiviteter.
2. Støtte til områdets medlemmer.
3. Fremme medlemstilgangen.
4. Repræsenterer medlemmerne i samarbejdsorganer.
5. Deltager i forhandlinger om lokalaftaler.
§ 12. Daglig drift består af Fællestillidsrepræsentanterne, som tillidsrepræsentanterne vælger blandt deres midte og som frikøbes jf. lokalaftale.
STK. 2. Driftsansvar Fællestillidsrepræsentanterne er ansvarlige for klubbens drift.
STK. 3. Aftalers gyldighed
Alle aftaler skal, for at have gyldighed, være underskrevet af minimum en af fællestillidsrepræsentanterne. Bestyrelsen kan uddelegere prokura til tillidsrepræsentanter, til aftaler i egen afdeling. Hvilket skal ske skriftligt.
STK. 4. Daglig drifts ansvar.
1. Formidling af oplysning om klubbens aktiviteter.
2. Juridisk og faglig støtte til såvel medlemmerne, som lokalrådene.
3. Efter vedtagelse i bestyrelsen indgå bindende a-taler mellem virksomheder og klubben.
4. Udarbejdelse af budgetforslag.
5. Kontrol af indtægter og udgifter.
§ 13. VALG AF TILLIDSREPRÆSENTANTER SOM UDGØR BESTYRELSEN
For at kunne stille op som tillidsrepræsentant, skal man være valgbar i henhold til overenskomstens regler.
STK. 2. Elektronisk afstemning
Valget foregår ved elektronisk afstemning.
STK. 3. Valg af tillidsrepræsentanter Tillidsrepræsentanterne vælges ved direkte valg af klubbens medlemmer, jf. lokalaftale (Se § 8 og § 9).
STK. 4. Valgenes afslutning
Valgene skal være afsluttet inden afholdelse af den årlige generalforsamling. (Se § 6 stk. 3).
STK. 5. Valgperiode
Tillidsrepræsentanter vælges for 2 år.
STK. 6. Bestyrelsens tiltrædelse
Bestyrelsen tiltræder straks efter valg.
§ 14. VALG AF MEDARBEJDERREPRÆSENTANT TIL SELSKABSBESTYRELSER
For at undgå stemmespredning og for at opnå optimal indflydelse via HK Luftfart SAS’ stemmer til poster som medarbejderrepræsentant til selskabsbestyrelser, skal bestyrelsen foretage intern opstilling og intern elektronisk afstemning blandt HK Luftfart SAS’ medlemmer inden for det område, hvor der skal vælges en medarbejderrepræsentant til selskabsbestyrelser.
STK. 2. Anbefalingen
Den HK Luftfart SAS-repræsentant, der får flest stemmer ved den interne elektroniske afstemning, er den, som HK Luftfart SAS anbefaler.
§ 15. REGNSKABSÅR
Regnskabsåret er fra 1. oktober – 30. september.
§ 16. REVISION AF KLUBBENS REGNSKAB
Regnskaberne revideres af HK Service Hovedstadens revisorer.
§ 17. KLUBBENS BANK
Alle klubbens midler indsættes på bankkonti.
Ændring af disse vedtægter skal fremlægges og godkendes på en generalforsamling (se § 6).
STK. 2. Elektronisk afstemning
Ændringer skal endelig godkendes ved elektronisk afstemning. Denne afholdes i de 14 dage, som ligger umiddelbart efter generalforsamlingen.
STK. 3. Vedtagelse
Ændring af disse vedtægter er vedtaget, når der er et flertal blandt de afgivne stemmer.
§ 19. OPLØSNING AF HK LUFTFART SAS
Beslutning om HK Luftfart SAS’ ophør kræver to tredjedele majoritet af de afgivne stemmer på generalforsamlingen og en efterfølgende vedtagelse af et flertal ved en elektronisk
afstemning blandt HK Luftfart SAS’ medlemmer.
STK. 2. Klubbens opløsning og klubbens formue I tilfælde af opløsning af klubben tilfalder formuen HK Service Hovedstaden.
Disse vedtægter træder i kraft når de er vedtaget. Efter vedtagelse indsættes den aktuelle dato for ikrafttrædelse. 25-3-2019.