ARKÆOLOGI OG SAGN
ARKÆOLOGI OG SAGN
En historisk skattejagt På Lejre Museum
1
Lærervejledning
6. – 8. klasse
ARKÆOLOGI OG SAGN
En historisk skattejagt
Klassetrin 6.-8. klasse
Varighed 3 timer Fag Historie.
Pris 1000 kr. Gratis for skoler i Lejre, Frederikssund og Roskilde Kommune jf. aftale om gratis undervisning.
Beskrivelse af undervisningsforløbet
Historien om kongeriget Danmark begynder i Lejre, hvis man spørger de sagn og myter, der på godt og ondt har præget generationers opfattelse af den tidligste Danmarkshistorie. Men historierne om Lejrekongerne/skjoldungerne er netop kun sagn og myter. De blev afvist af den moderne historieforskning og arkæologien var i vid udstrækning enig - Ar- kæologien vil se håndfaste beviser, før der drages konklusioner.
Men hvad nu hvis arkæologien i dag står med fund og anlæg, der viser at det måske var en fejl at afvise myter og sagn. Den nye permanente udstilling på Lejre Museum sammen- stiller arkæologien og fortællingerne og med baggrund i udstillingen skal eleverne på jagt og undersøge hvordan arkæologi, myter og sagn om skjoldungerne hænger sammen.
Fælles mål:
Historie – kompetencemål: Kildearbejde
• Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden.
Historie – kompetencemål: Historiebrug
• Eleven kan forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkninger og nutidsforståelse.
Faglige læringsmål:
Historie:
• Eleven kan sammenstille forskellige mediers beskrivelser af fortiden.
• Eleven kan foretage en kildekritisk analyse af en udstilling.
• Eleven kan konstruere en historisk fortælling ud fra en kildekritisk analyse af flere forskellige medier i en udstilling.
• Eleven kan diskutere med hvilken sikkerhed, fortiden kan beskrives.
Før besøget:
Som lærer kan du forberede eleverne på besøget på museet ved at tale om, hvor I skal hen og hvordan I kommer hen på museet, samt hvad der skal foregå.
Oven for ser du en række faglige læringsmål, som vi har sat for dette forløb. Hvis du har specielle ønsker til forløbet er det vigtigt, at vi bliver informeret om dette, når du booker forløbet. Vi vil også meget gerne kende til om I har arbejdet med kilder og kildekritik i klas- sen før besøget og hvordan.
Inden I kommer på museet vil det gavne elevernes udbytte, hvis:
• Eleven har viden om kildekritiske begreber.
• Eleven har foretaget en kildekritisk analyse
• Eleven har viden om historiske fortællinger.
• Eleven har konstrueret en historisk fortælling udfra enkelte problemstillinger.
Det anbefales også, at du har inddelt klassen i 4 grupper, da klassen skal arbejde sam- men i 4 grupper
Det anbefales:
Dette forløb foregår uden for. Derfor anbefaler vi, at eleverne har overtøj på efter vejret. Vi skal gå i højt græs, så derfor er lange bukser, strømpebukser/leggins, vandtætte sko eller støvler at foretrække. Hvis det er varmt og solrigt anbefaler vi en solhat og solcreme, da det er svært at finde skygge, når vi er ude på feltet.
På museet:
Museets underviser tager imod jer ved indgangen. Her kan I sætte jeres tasker. Forløbet starter med at underviseren præsenterer sig og fortæller, hvilke mål, der er sat for forløbet i dag og den opgave som eleverne skal løse.
Opgaven består af følgende 5 spørgsmål.
• De skal redegøre for hvad museet fortæller i udstillingen.
• De skal redegøre for hvilke virkemidler der bruges i udstillingen
• De skal redegøre for hvilke kilder der bruges i udstillingen
• De skal redegøre for hvordan det arkæologiske arbejde kommer til udtryk i udstillin- gen
• De skal forklare hvilket overordnet indtryk de får af udstillingen.
Herefter får I en introduktion til, hvad en udstilling er samt til kilder og kildekritik.
Derefter går vi ud i landskabet og besøger fortidsminderne fra jernalderen og vikingetiden. Vi taler om Lejres placering, hvilken funktion stedet havde i vikingetiden og hvilke spor vi kan finde i landskabet.
Herefter går vi tilbage til museet og eleverne introduceres til museets udstilling inden de selv skal arbejde med ovenstående spørgsmål i udstillingen. Eleverne præsenterer spørgsmålene for hinanden og til slut samler underviseren op på elevernes besvarelser og pointer.
Evaluering:
Det er vores målsætning, at eleverne går fra museet med ny viden og nye færdigheder. Som de kan bygge videre på i skolen. Vi vil meget gerne høre, hvordan forløbet har været og om eleverne fik det udbytte, som du havde forventet, da du bookede forløbet.
Efterbearbejdning:
For at øge elevernes læringsudbytte er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at arbejde videre med museumsbesøget, når I kommer tilbage på skolen. Neden for er der forslag til, hvordan man kan arbejde videre med arkæologi, sagn, kilder og kildekritik.
• Lav en anmeldelse af museets udstilling. Brug jeres besvarelser som udgangs- punkt.
• Lav en salgstale for museets udstilling. Brug jeres overordnet indtryk af udstillin- gen som udgangspunkt.
• Skriv en historisk fortælling, hvor I beskriver, hvad der skete med Lejre efter
1.000 x.Xx. I kan eventuelt tage afsæt i den røde tråd om Rigets hovedby, som flytter sig imellem Lejre – Roskilde – København.
• Skriv en historisk fortælling, hvor I gør rede for, hvad Lejre var.
Booking:
”Arkæologi og sagn – En historisk detektivjagt” er et forløb for elever i udskolingen. Mål- sætningen med forløbet er at præsentere eleverne for, hvordan udstillinger er historiske fortællinger som bruger forskellige kilder, spor og virkemidler.
Dette forløb kan det bookes på:
T: 51 70 70 71 eller E: xxxxxxx@xxxx.xx.
For yderligere praktiske oplysninger om booking se venligst museets hjemmeside xxx.xxxx.xx. Her kan du også få oplysninger om hvilke skoler, der kan benytte sig af tilbuddet om gratis undervisning.
Praktisk:
Det er muligt at spise medbragte madpakker på museet enten før eller efter besøget på museet. Hvis I ønsker at gå rundt i museets udstilling på egen hånd efter besøget, og det er uden for museets almindelige åbningstid skal det aftales med museet, når du booker forløbet. For skoler som ikke er omfattet af aftalen om gratis undervisning vil det koste 400 kr. pr. påbegyndt time.
Lejre Museum er en del af ROMU der består af:
Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK - museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkermuseet, Skt. Lauren- tius, Domkirkemuseet, Tadre Mølle samt Gl. Kongsgård.