FMI
FMI
Standardbetingelser uden bod VARER
Version 4.5
1. Indledning
Betingelserne regulerer Leverandørens levering til Kø- ber af de Leverancer, der fremgår af Indkøbsordren og evt. bilag.
Leverandørens eventuelle betingelser, krav m.v. er ikke vedtaget mellem parterne, medmindre Køber udtrykke- ligt har fraveget Betingelserne ved en skriftlig tillægsaf- tale.
Betingelserne, herunder eventuelle tillægsaftaler, og Indkøbsordren skal ses som et integreret hele. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem ordlyden af disse Betingelser, herunder eventuelle tillægsaftaler, og ord- lyden af Indkøbsordren, har Indkøbsordren forrang.
2. Definitioner
Ved "Aftale" forstås Indkøbsordren og disse Betingelser som et integreret hele.
Ved "Betingelser" forstås disse betingelser for levering til Køber.
Ved "Certificate of Conformity" (CoC) forstås et doku- ment, der udstedes af Leverandøren, hvori denne er- klærer, at Leverancen er i overensstemmelse med Aftalens bestemmelser.
Ved "Dag" forstås en kalenderdag.
Ved "Delleverance" forstås levering af kun en del af Leverancen.
Ved "Forsinkelse" forstås Leverandørens misligholdelse af pligten til at foretage Levering i overensstemmelse med Leveringstidspunktet, eller når en væsentlig del af Leverancen er mangelfuld, og hvor Forsinkelsen ikke skyldes force majeure eller forhold, for hvilke Køber er ansvarlig.
Ved "Garanti" forstås en garanti udstedt af Leverandø- ren, hvorved Leverandøren forpligter sig til at reparere eller omlevere hele eller dele af Leverancen, når Leve- rancen ikke opfylder de krav og betingelser, der følger af Aftalen.
Ved "Garantiperiode" forstås en periode, hvor Leveran- døren garanterer, at Leverancen er i overensstemmelse med alle krav og betingelser i henhold til Aftalen.
Ved "Indkøbsordre" forstås den ordre, som Køber har fremsendt til Leverandøren, hvori Leverancen samt
eventuelle særlige vilkår, som ikke er indeholdt i disse Betingelser, er beskrevet.
Ved "Køber" forstås Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Ved "Leverance" forstås samtlige produkter og ydelser, som Leverandøren skal levere i henhold til Indkøbsor- dren, evt. kravspecifikationen og Betingelserne, inklusi- ve supplerende produkter og ydelser, f.eks. reservede- le, dokumentation osv.
Ved "Leverandøren" forstås leverandøren af Leveran- cen.
Ved "Levering" forstås overdragelsen fra Leverandøren til Køber af Leverancen. Hvis en Indkøbsordre består af to eller flere Delleverancer, er Levering den Dag, hvor alle Delleverancer er leveret.
Ved "Leveringstidspunkt" forstås det leveringstidspunkt, der står angivet i Indkøbsordren.
Ved "Mangel" forstås at Leverancen ikke er i overens- stemmelse med Aftalen og/eller ikke er udført fagmæs- sigt korrekt efter gældende industrielle standarder og/eller god håndværksskik eller i øvrigt ikke er egnet til at opfylde Købers behov, hvor Leverandøren er be- kendt med disse.
Ved "Pris" forstås den samlede pris for leverancen (in- klusive alle omkostninger forbundet hermed) under disse Betingelser, og som står anført i Indkøbsordren.
3. Leverandørens accept af Aftalen
Leverandøren skal acceptere bestemmelserne i Ind- købsordren samt disse Betingelser i deres helhed. Det gøres enten ved:
(1) Leverandørens skriftlige bekræftelse af Indkøbs- ordren senest 14 (fjorten) Dage efter modtagelse, eller
(2) Leverandørens underskrivelse af Indkøbsordren.
Såfremt Leverandøren har foretaget ændringer i Ind- købsordren, er sådanne ændringer ikke vedtaget, medmindre en ny Indkøbsordre udstedes af Køber, eller et tillæg til den oprindelige Indkøbsordre udarbejdes af Køber.
Betingelserne kan ikke fraviges, medmindre Køber har givet sit udtrykkelige samtykke hertil i form af en skrift- lig tillægsaftale til Betingelserne.
4. Leverandørens forpligtelser
4.1 Generelt
Leverandøren skal levere hele den i Aftalen specificere- de Leverance på Leveringstidspunktet.
Delleverancer accepteres ikke, medmindre Køber ud- trykkeligt har godkendt disse.
Leverancen skal opfylde alle krav i Indkøbsordren, med bilag herunder, men ikke begrænset til, produktionsme- tode, materialer, form, funktion osv.
Såfremt Indkøbsordren med bilag ikke indeholder be- stemmelser om særlige standarder for design, udvikling eller produktion, skal Leverancen være i overensstem- melse med de standarder for kvalitet, der gælder for pågældende branche samt almindelig god håndværks- skik.
Leverancen skal endvidere være i overensstemmelse med alle relevante øvrige standarder og gældende regler, herunder i relation til miljø og arbejdssikkerhed.
4.2 Dokumentation og CoC
På Købers anmodning skal Leverandøren dokumentere, at Leverancen er i fuld overensstemmelse med de reg- ler, der gælder for udførelsen af Leverancen.
Leverandøren skal udstede et Certificate of Conformity (CoC) for Leverancen, medmindre andet er angivet i Indkøbsordren. CoC'en skal som minimum indeholde dokumentation for udførte tests, opnåede resultater og testtolerancer, dokumentation for Leverandørens in- spektioner af produktionen, tegninger, specifikationer mv., der kan dokumentere kvaliteten af Leverancen.
På Købers anmodning skal Leverancen leveres med originalt produktionscertifikat, monteringsvejledning, brugsvejledning, sikkerheds- og vedligeholdelsesin- struktioner og andre oplysninger, der måtte være nød- vendige for Købers eksport, import, anvendelse og vedligeholdelse af Leverancen under hensyntagen til gældende ret, herunder gældende EU-ret.
Al dokumentation skal leveres til Køber på FMI-KTP- XXXXXXX@XXX.XX i overensstemmelse med S1000D specifikationen (version 2.2 eller nyere) eller i et andet elektronisk format, fx PDF-format.
Tegningsformatet skal være i AutoCAD (.dwg), billeder i JPEG, videoer i MPEG og dokumenter i Word format eller PDF-format. AutoCAD-filer skal indeholde informa- tion om pen-opsætning og må kun indeholde standard AutoCad eller Windows True Type skrifttyper.
Al dokumentation skal leveres på engelsk, medmindre dansk eller andet konkret er aftalt mellem parterne.
Køber forbeholder sig ret til at kopiere vejledninger, manualer og certifikater mv. til intern brug. Kopiering kan ske hos tredjemand.
4.3 Besigtigelse
Køber forbeholder sig ret til at inspicere og overvåge forberedelsen og produktionen af Leverancen, hvilket kan omfatte besigtigelse af dokumentation fra Leveran- døren, eventuelle underleverandører og/eller tredje- mænd, afhængig af hvor det arbejde, der skal udføres i henhold til Aftalen, bliver udført.
Købers udnyttelse af sådanne rettigheder kan ikke fortolkes som, at Køber godkender Leverancen på no- gen måde og afskærer ikke Køber fra at påberåbe sig Aftalens bestemmelser, herunder vedrørende mislighol- delsesbeføjelser.
4.4 Reservedele
Såfremt Leverancen løbende kræver forsyninger af reservedele, garanterer Leverandøren, at sådanne reservedele kan købes - men ikke nødvendigvis af Le- verandøren - i Leverancens forventede levetid.
4.5 Garanti og garantiperiode
Leverandørens Garanti skal gælde i hele Garantiperio- den.
Garantiperioden er 12 (tolv) måneder fra Levering af hver Leverance.
I Garantiperioden garanterer Leverandøren, at Leveran- cen er i overensstemmelse med Aftalens bestemmelser, herunder alle gældende branchestandarder og god håndværkskik.
Såfremt Leverandøren har tilbudt en længere garanti- periode på bestemte produkter eller ydelser, skal denne finde anvendelse. I Garantiperioden skal Leverandørens garanti dog som minimum opfylde kravene i Aftalen.
Garantiperioden forlænges i tilfælde af mangelfulde Leverancer, således at en ny Garantiperiode begynder at løbe for den mangelfulde del af pågældende Leve- rance, når denne del er leveret uden Mangler.
Leverandøren skal i Garantiperioden udbedre alle Mangler uden omkostning for Køber.
Enhver Mangel ved Leverancen, som konstateres i Garantiperioden, anses uden videre som en Mangel, medmindre Leverandøren godtgør, at Manglen er op- stået som følge af brug af Leverancen, der er i strid med den dokumentation eller de instruktioner, som Leverandøren har leveret, eller med normal frem- gangsmåde, eller at Manglen hidrører fra almindelig slid og ælde eller risici, der påhviler Køber.
4.6 Gældende ret
Ved udførelsen af sine forpligtelser i henhold til Aftalen skal Leverandøren overholde de regler, der gælder for udførelsen af Leverandørens virksomhed, uanset hvor denne udføres, herunder regler om menneskerettighe- der, antikorruption, miljø og persondata.
Det anses for overtrædelse bl.a. hvis Leverancen eller arbejde i forbindelse med udførelse af Aftalen ikke opfylder kravene i dette afsnit 4.6, og/eller hvis Leve- randøren ikke tager passende skidt til at afhjælpe det- te, og/eller Leverandøren ikke rettidigt leverer den krævede dokumentation.
4.6.1 Corporate Social Responsibility (CSR)
Ved udførelse af Aftalen skal Leverandøren respektere principperne om CSR ved overholdelse af principperne i FN’s Global Compact Initiative samt bestemmelserne i ILO-konvention nr. 1, 26, 29, 30, 87, 98, 105, 131,
135, 138, 155 og 182. Leverandøren må bl.a. ikke benytte sig af tvangs- og børnearbejde i strid med disse ILO-konventioner.
Videre skal Leverandøren modarbejde korruption i alle dens former og enhver anden utilbørlig påvirkning.
Med hensyn til disse forpligtelser er Leverandøren an- svarlig for handlinger og undladelser fra underleveran- dører, der medvirker til opfyldelsen af Aftalen, som om deres handlinger og undladelser var Leverandørens egne.
Såfremt Leverandøren får kendskab til overtrædelse af CSR-forpligtelserne, eller hvis der bliver taget retslige skridt mod Leverandøren for sådan overtrædelse for- bundet med CSR-forpligtelserne, skal Leverandøren straks, på eget initiativ, underrette Køber.
Køber kan til enhver tid udbede sig relevant dokumen- tation for opfyldelse af CSR-kravene. Køber vil dog som hovedregel ikke anmode om dokumentation for Leve- randørens overholdelse af CSR-kravene ved opfyldelse af Aftalen, medmindre der foreligger en særlig anled- ning hertil, herunder mistanke baseret på faktiske ob- servationer og/eller indikationer.
Relevant dokumentation skal som minimum omfatte en skriftlig erklæring og dokumentation for produktions- processer og/eller metoder, som Leverancen er frem- stillet og/eller leveret i henhold til. Desuden skal Leve- randøren fremsende nødvendig dokumentation angåen- de de materialer, som indgår i Leverancen.
Leverandøren skal endvidere anføre, om hans egne handlinger i forbindelse med opfyldelsen af Aftalen, herunder valg af underleverandører eller komponenter, kan have betydning for overholdelse af CSR- forpligtelserne.
Den skriftlige erklæring skal også omfatte specifikke handlinger eller skridt, som Leverandøren har taget for
at opfylde CSR-forpligtelserne samt nedbringe risikoen for overtrædelse.
Leverandøren skal fremsende sådan dokumentation inden for 14 (fjorten) Dage. Såfremt der er tale om underleverandører, skal den samme relevante doku- mentation fremsendes inden for rimelig tid, dog senest
42 (toogfyrre) Dage. Under særlige omstændigheder kan tidsfristen forlænges af Køber på Leverandørens begrundede, skriftlige og underskrevne anmodning.
På grundlag af den skriftlige erklæring og dokumentati- on mv., og idet alle relevante forhold tages i betragt- ning, vil Køber foretage en vurdering af den konkrete hændelse.
4.6.2 ILO-konvention Nr. 94 - Arbejdsklausul
Denne arbejdsklausul finder ikke anvendelse på kon- trakter, der dækker køb af Leverancer, som er en del af Leverandørens almindelige produktion eller lager, hyl- devarer, medmindre Leverancen er fremstillet i en kundespecifik produktion til Køber.
For arbejde, der udføres i Danmark, i forbindelse med Aftalens opfyldelse, skal Leverandøren sikre, at ansatte, også hos eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde aftalen, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst ind- gået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdstager og arbejdsgiver organisationer i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
For arbejde, der udføres udenfor Danmark, i forbindelse med Aftalens opfyldelse, skal Leverandøren sikre, at ansatte, også hos eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Aftalen, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end hvad der i henhold til nati- onale regler og love, herunder internationale forpligtel- ser, gælder for arbejde af samme art i det pågældende land.
Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte er informeret om bestemmelserne i denne arbejdsklausul.
Køber kan til enhver tid udbede sig relevant dokumen- tation for overholdelse af løn- og andre arbejdsvilkår for arbejdstagere, som anført i denne arbejdsklausul.
Køber kan således kræve, at Leverandøren efter skrift- ligt påkrav herom inden for 14 (fjorten) Dage fremsen- der relevant dokumentation, såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter samt øvrige dokumenter, der udgør grundlaget for arbejdsvilkårene og beregning af udbetalinger.
Såfremt der er tale om underleverandører skal den samme relevante dokumentation fremsendes inden for rimelig tid, dog senest 42 (toogfyrre) Dage. Under særlige omstændigheder kan tidsfristen forlænges af Køber på Leverandørens begrundede, skriftlige og un- derskrevne anmodning.
Såfremt Leverandøren ikke afgiver den krævede doku- mentation inden for de fastsatte tidsfrister, er Køber berettiget til at tilbageholde vederlag til Leverandøren, indtil Leverandøren har afgivet den krævede dokumen- tation.
Leverandøren er under alle omstændigheder forpligtet til at overholde gældende regler og bestemmelser om persondatabeskyttelse (for tiden databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys- ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger). Leverandøren er i den forbindelse berettiget til at fjerne eller anonymisere persondata som defineret i personda- taforordningens artikel 4, nr. 1, og artikel 9, så som oplysninger om navn, løn, e-mailadresse, racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold eller om helbredsforhold eller seksuel orientering fra de pågældende data, i det omfang det stadig er muligt for Køber at vurdere Leverandørens overholdelse af ar- bejdsklausulen. Såfremt det er nødvendigt at fremsen- de ikke-anonymiseret dokumentation, for at Køber kan vurdere Leverandørens overholdelse af arbejdsklausu- len, skal Leverandøren sikre sig, at det fornødne be- handlingsgrundlag, herunder eventuelt samtykke, fra den enkelte ansatte, jf. gældende bestemmelser og regler om beskyttelse af personoplysninger, er indhen- tet med henblik på afgivelse af dokumentation inden for den overfor angivne tidsfrist.
Overholder Leverandøren ikke arbejdsklausulen, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, er Køber berettiget til at tilbageholde ve- derlag til Leverandøren svarende til det berettigede krav for at sikre, at arbejdsklausulen og arbejdsvilkåre- ne overholdes.
4.7 Fortrolighed og sikkerhedsklassifikation Leverandøren skal behandle alle informationer i forbin- delse med Aftalen som kommercielt fortrolige og må ikke offentliggøre eller på anden vis videreformidle modtagne informationer til offentligheden eller tredje- mænd med undtagelse af informationer, der er videre- givet til underleverandører med henblik på opfyldelse af Aftalen.
Leverandøren skal desuden behandle klassificerede informationer efter de herom gældende regler.
Ved ”klassificerede informationer” forstås alle former for klassificerede oplysninger, materiel, dokumentation, dokumenter, materiale, genstande, filer, lydfiler eller
andet, uanset om de foreligger i fysisk form eller opbe- vares på et medie.
Adgang til og behandling af klassificerede informationer skal være underlagt den til enhver tid gældende udgave af Forsvarets Sikkerhedsbestemmelser, Forsvarskom- mandobestemmelse 358-1, som kan findes på Forsva- rets Efterretningstjenestes (FE) webside, www.fe- xxxx.xx, samt bestemmelserne i sikkerhedscirkulæret (Cirkulære nr. 10338/2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt infor- mationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt), som er tilgængelig via xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Hvis arbejdet udføres i et andet land end Danmark, skal Leverandøren og dennes eventuelle underleverandører overholde NATO's sikkerhedsbestemmelser som imple- menteret af den nationale sikkerhedsmyndighed i det land, hvor arbejdet udføres.
Hvis Leverandøren har behov for at udlevere klassifice- rede informationer til sine underleverandører, skal Leverandøren forpligte sine underleverandører til at opfylde betingelserne i dette afsnit.
Leverandøren forpligter sig til at følge alle instruktioner, som vedrører sikkerhedsforpligtelser, særligt sådanne der vedrører tilsyn med personale, sikkerhedsprocedu- rer, materialesikkerhed og reel eller formodet sabotage.
Hvis Leverandøren eller dennes eventuelle underleve- randører handler i strid med dette afsnit 4.7, herunder de sikkerhedsbestemmelser, der er henvist til, betrag- tes det som væsentlig misligholdelse af Aftalen, jf. afsnit 11.1.
Leverandøren kan herudover risikere at pådrage sig et strafferetligt ansvar.
5. Levering
Leverancen skal leveres i henhold til:
FCA INCOTERMS 2020, Leverandørens produktionsfaci- liteter, medmindre andet er aftalt i forbindelse med tilbudsindhentning, og Leverandøren skal indhente alle eksport- og importlicenser, godkendelser og end-user certifikater, der er nødvendige for at kunne levere Le- verancen til Køber.
Adressen på Leverandørens produktionsfaciliteter er anført i Indkøbsordren.
6. Pakning og følgeseddel
6.1 Pakning
Det påhviler Leverandøren at sikre, at Leverancen er forsvarligt pakket under hensyntagen til det transport- middel, Køber anvender samt transportafstanden.
Såfremt Leverancen indeholder farligt gods eller andet gods, der kræver speciel håndtering, skal oplysninger
om håndteringen ledsage Leverancen samt anføres i følgesedlen.
Såfremt Leverancen indeholder farligt gods, skal hver enkelt genstand, parti og pakke endvidere pakkes ved anvendelse af den relevante FN godkendte og certifice- rede emballering, der er i overensstemmelse med be- stemmelserne for de respektive transportformer (IATA, ICAO, ADR, RID og IMDG).
Leverancen skal pakkes på standard europaller (1/1, 1/2 eller 1/4), medmindre Leverancens beskaffenhed medfører, at dette ikke er muligt. I givet fald skal pak- ning aftales med Køber på XXX-XXX-XX-XXXX@XXX.XX. Endvidere skal den pakkes således, at om-pakning ikke er nødvendig. Kasser mv. må ikke stikke ud fra pallens grundflade. Pallens højde må ikke overstige 120 cm., og den må max. veje 800 kg. Leverancer af f.eks. små pakker, en enkelt lille kasse, o. lign. (max. 12 kg.) kan dog uden særskilt aftale med Køber ske uden brug af palle.
Følgende oplysninger skal anføres på hver europal- le/kasse/enhed i form af både stregkode (GS1-128) og alfanumerisk tekst under stregkoden:
- Ordre-/Aftalenummer (AI: 400)
- NATO-lagernummer (AI: 7001)
- Leverandørens varenummer (AI:01/02)
- Batch/LOT nummer (hvis relevant) (AI: 10)
- Serienummer (hvis relevant) (AI:21)
Hvis serienummer anvendes, skal dette angives med mærkat på den enkelte enhed samt i faktura og følge- seddel.
Hver stregkode skal have en minimumshøjde på 6 mm, og streger skal have en tykkelse af 3 punkter.
Europallerne/kasserne/enhederne skal mærkes med Ordre-/Aftalenummer, NATO-lagernummer samt pak- kedato.
Mærkaten skal have en minimumsstørrelse på 10x15 cm. og skal placeres på både den korte og den lange side af europallen.
Hver kasse skal mærkes individuelt med stregkode. Stregkoderne skal placeres på samme sted på alle kasser og skal være synlig, når kasserne er stablet på europallen.
6.2 Følgeseddel
Alle leveringer af Leverancer skal ledsages af en følge- seddel, som mindst skal indeholde følgende oplysnin- ger:
(i) Nummeret på Indkøbsordren,
(ii) de leverede produkters positionsnummer(re) på Indkøbsordren,
(iii) materialenumre for de leverede varer,
(iv) mængdeangivelse pr. positionsnummer, samt
(v) mængdeangivelse af alle produkter omfattet af følgesedlen.
7. Priser
Eventuel rabat skal specificeres i fakturaen.
Såfremt Leverandøren reducerer sine listepriser før Levering, skal Prisen reduceres tilsvarende, og Leve- randøren er ikke berettiget til at fakturere Køber andet end den således reducerede pris.
8. Betaling
8.1 Betalingsbetingelser
Køber skal betale alle fakturaer senest 30 (tredive) dage efter, Leverandøren elektronisk har fremsendt fakturaen under forudsætning af, at den pågældende faktura er accepteret og indeholder alle relevante op- lysninger. Eventuelle kontantrabatter beregnes ud fra betalingsdagen.
Købers betaling afskærer ikke Køber fra at påberåbe sig Xxxxxxx eller Forsinkelse eller i øvrigt benytte sig af sine beføjelser i henhold til dansk rets almindelige reg- ler.
8.2 Fakturaer
8.2.1 Leverandør med dansk CVR-nr.
Efter Levering skal Leverandører med dansk CVR-nr. fremsende fakturaer i overensstemmelse med lov om offentlige betalinger m.v. (lovbkg. nr. 798 af 28. juni 2007, som ændret) vedrørende elektroniske fakturaer til:
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Xxxxxxxxxx 00
9800 Hjørring Denmark
Fakturaen skal fremsendes i OIOUBL-format eller i PEPPOL-format med reference til indkøbsordrenr., elek- tronisk faktureringsadresse (EAN-nummer), og oplys- ning om Købers kontaktperson / stabsnummer til den kontraktansvarlige. Yderligere information kan findes på:
xxxx://xxxxxx.xxxx/xxxxxxx/xx/xxxxx.xxxx xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxx-xxxxx/
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse accepterer ikke faktura fremsendt via scanningsbureau (xxxx.xx må dog anvendes).
8.2.2 Leverandør uden dansk CVR-nr.
Efter Levering skal Leverandører uden dansk CVR-nr. fremsende fakturaer i PEPPOL-format eller i PDF-format
med reference til indkøbsordrenr., elektronisk fakture- ringsadresse (EAN-nummer), og oplysning om Købers kontaktperson / stabsnummer til den kontraktansvarli- ge. Fakturaer, der sendes i PDF-format, skal indsendes til både XXX-XXX-XXX-XXXXXXX@XXX.XX og FMI-KTP-
XX-XXXXXX@XXX.XX. Fakturaer, der sendes i PEPPOL- format, skal indsendes til FMI-KTP-SC- XXXXXX@XXX.XX.
Hvis muligt, kan fakturaen fremsendes elektronisk i OIOUBL format.
8.2.3 Generelt
Hvis en elektronisk faktura ikke opfylder kravene oven- for, vil fakturaen blive afvist og returneret som ukor- rekt, og der vil ikke ske betaling. Der vil ligeledes ikke blive betalt renter førend en korrekt faktura er modta- get og betalingsfristen for denne er overskredet.
Yderligere information eller forespørgsel vedrørende betaling, f.eks. kreditnota, påmindelse m.v., kan frem- sendes pr. e-mail til XXX-XXX-XXX@xxx.xx.
9. Mangler
9.1 Generelt
Leverandøren er ansvarlig for Mangler i Garantiperio- den.
Såfremt Køber konstaterer Mangler ved Leverancen, skal Køber give meddelelse herom til Leverandøren inden for rimelig tid.
Leverandøren skal straks bekræfte modtagelsen af en meddelelse om Xxxxxxx og udfolde de nødvendige be- stræbelser, således at Købers tab og ulejlighed som følge af Manglerne begrænses i videst mulig udstræk- ning.
Leverandøren har ret til at foretage afhjælpning af Manglen, såfremt afhjælpning kan finde sted straks efter modtagelsen af Købers reklamation, og afhjælp- ning ikke påfører Køber omkostninger eller unødig for- sinkelse.
Såfremt Manglerne ikke kan afhjælpes inden for den angivne tidsfrist, eller afhjælpningen ikke udbedrer Xxxxxxx, skal Leverandøren for egen regning foretage omlevering af den mangelfulde Leverance.
Såfremt omlevering ikke kan finde sted uden at påføre Køber unødig forsinkelse og/eller omkostninger, eller ikke medfører en mangelfri Leverance, kan Køber kræ- ve et forholdsmæssigt afslag, hvorefter Køber kun skal betale den pris for den mangelfulde Leverance, som er rimelig henset til beskaffenheden og omfanget af den pågældende Mangel.
Såfremt afhjælpning af Manglen fordrer transport af Leverancen, f.eks. tilbage til Leverandørens virksomhed eller produktionsfaciliteter, afholder Leverandøren alle omkostninger forbundet hermed.
Gør Køber krav på, at Leverandøren foretager omleve- ring af Leverancen, og finder en sådan omlevering ikke sted straks efter kravets fremsættelse, er Køber beret- tiget til at foretage dækningskøb eller foretage/få fore- taget afhjælpning med assistance fra tredjemand.
Udgifterne afholdes i begge situationer af Leverandø- ren.
9.2 Væsentlige Mangler
10. Forsinkelse
10.1 Leverandørens forsinkelse
Leverandøren skal straks informere Køber om Forsin- kelser eller risiko herfor samt informere Køber om år- sagen til Forsinkelsen og angive et nyt Leveringstids- punkt.
Køber kan hæve kontrakten, hvis forsinkelsen er væ- sentlig, jf. afsnit 11.1, samt - hvis betingelserne herfor er opfyldt - kræve erstatning, jf. afsnit 12.1.
Om Forsinkelsen er væsentlig afhænger af Aftalen og de konkrete forhold. Hvis Levering ikke har fundet sted inden for en periode af 4 (fire) uger efter Leveringstids- punktet, anses Forsinkelsen under alle omstændigheder som væsentlig.
I tilfælde af Delleverancer kan Køber vælge kun at hæve Aftalen for den del af Leverancen, der vedrører Forsinkelsen.
Hvis Forsinkelsen af Delleverancen imidlertid medfører, at de allerede leverede Delleverancer ikke kan anven- des, kan Køber hæve hele Aftalen.
10.2 Købers forsinkelse
Er Købers betaling til Leverandøren forsinket, kan Leve- randøren kræve morarenter beregnet ud fra den til enhver tid gældende rentesats i Rentelovens § 5, stk. 1.
11. Ophævelse og opsigelse
11.1 Leverandørens misligholdelse
Køber kan hæve Aftalen helt eller delvist på de betin- gelser, der fremgår af denne bestemmelse, hvis Leve- randøren væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Xxxxxxx. Det gælder uanset indholdet af Aftalens øvrige bestemmelser.
Væsentlig misligholdelse foreligger i følgende situatio- ner, der imidlertid ikke er en udtømmende opregning:
(1) Leverandørens anticiperede misligholdelse af sine forpligtelser i henhold til Aftalen, herunder, men ikke begrænset til tilfælde, hvor Leverandøren ta- ges under konkurs- eller rekonstruktionsbehand- ling m.v., medmindre boet/rekonstruktøren uden ugrundet ophold efter modtagelse af Købers fore- spørgsel meddeler, om boet vil indtræde i Aftalen.
(2) Tilstedeværelsen af en eller flere væsentlige Mangler, jf. afsnit 9.2.
(5) Manglende overholdelse af bestemmelsen om fortrolighed og sikkerhedsklassifikation, jf. afsnit 4.7.
(6) Leverandørens manglende adkomst til Leveran- cen.
Såfremt Køber anser Leverandøren for at have mislig- holdt Aftalen væsentligt, skal Køber skriftligt meddele Leverandøren dette.
Hæver Køber Aftalen, herunder i tilfælde af delvis op- hævelse, er Køber berettiget til at foretage dæknings- køb fra tredjemand for Leverandørens regning.
11.2 Købers misligholdelse
Vælger Leverandøren at hæve Aftalen, skal dette straks meddeles Køber skriftligt.
11.3 Opsigelse som følge af overtrædelse af udbudsreglerne
11.3.1 Ved annullation / ”uden virkning”
Køber kan opsige Aftalen med et skriftligt varsel på 1 (en) måned, såfremt Købers beslutning om at tildele Aftalen til Leverandøren annulleres af Klagenævnet for Udbud eller af domstolene.
Endvidere kan Køber opsige Aftalen, såfremt Klage- nævnet for Udbud eller domstolene erklærer Aftalen for "uden virkning". Køber er i så fald berettiget til at opsi- ge Aftalen helt eller delvist i overensstemmelse med den frist, der er fastsat af Klagenævnet eller domstole- ne.
Ved fastsættelse af Leverandørens evt. tab, skal Afta- lens bestemmelser om opsigelsesadgang tages i be- tragtning.
Såfremt Leverandøren havde eller burde have haft kendskab til de faktiske eller retlige omstændigheder, som førte til, at Aftalen blev erklæret for "uden virk- ning", er Leverandøren ikke berettiget til erstatning.
11.3.2 Ved obligatoriske udelukkelsesgrunde
Køber kan opsige Aftalen med et skriftligt varsel på 1 (en) måned, såfremt Køber konstaterer, at Leverandø- ren eller dennes eventuelle underleverandører på tids- punktet for tildelingen af Aftalen var omfattet af en obligatorisk udelukkelsesgrund, som anført i eller sva- rende til udbudslovens §§ 135 og 136 eller i Aftalens løbetid bliver omfattet af en obligatorisk udelukkelses- grund, som anført i eller svarende til udbudslovens § 135, stk. 1 og 2, og Leverandøren ikke inden for en af Køber fastsat passende frist har dokumenteret sin påli- delighed på betryggende vis, jf. eller svarende til ud- budslovens § 138.
Køber kan forlange igangværende dele af Leverancen under Aftalen stillet i bero i dokumentationsperioden. Leverandøren er ikke berettiget til betaling for Leveran- cer, der er stillet i bero, eller til erstatning for tab i forbindelse med berostillelse eller opsigelse.
12. Erstatning og ansvarsbegrænsning
12.1 Erstatning
Uanset Aftalens øvrige bestemmelser kan Køber kræve erstatning for tab, der skyldes Leverandørens mislig- holdelse af sine forpligtelser i henhold til Aftalen.
Købers krav om erstatning medfører ikke bortfald af Købers øvrige misligholdelsesbeføjelser.
Dansk rets almindelige regler gælder for vurderingen af eksistensen og det eventuelle omfang af et muligt er- statningsansvar.
12.2 Ansvarsbegrænsning
Hverken Leverandøren eller Køber er erstatningsan- svarlige for driftstab, følgeskader eller andet indirekte tab.
Leverandørens erstatningsansvar er begrænset til Pri- sen.
Ansvarsbegrænsningen gælder dog ikke, såfremt Leve- randøren har handlet forsætligt eller udvist grov uagt- somhed.
13. Diverse
13.1 Købers ejendomsret
Alt materiale, der er leveret af Køber, samt modeller, tegninger, værktøj osv. fremstillet for Købers regning, vedbliver med at være Købers ejendom og skal til en- hver tid være mærket som sådan.
Leverandøren skal sørge for, at de af Købers ejendele, som måtte være i Leverandørens besiddelse, er forsik- ret uden omkostninger for Køber, og ejendelene må ikke udlånes, sælges, pantsættes, kopieres eller på anden måde efterlignes eller overdrages til tredjemand uden Købers forudgående skriftlige samtykke.
Køber kan til enhver tid forlange, at Leverandøren uden ugrundet ophold og for Leverandørens regning returne- rer Købers ejendele og/eller tilintetgør dokumentati- onsmateriale som Leverandøren eller underleverandø- rer måtte være i besiddelse af.
13.2 Overdragelse af Aftalen og anvendelse af underleverandører
Leverandøren må ikke overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til Aftalen til tredjemand, herunder men ikke begrænset til andre selskaber i samme koncern, uden Købers forudgående skriftlige samtykke. Køber vil ikke nægte et sådant samtykke uden saglig grund.
Uagtet Leverandørens evt. anvendelse af underleveran- dører hæfter Leverandøren over for Køber for samtlige forpligtelser i henhold til Aftalen, med mindre andet fremgår.
Leverandøren skal sikre sig, at underleverandører på- lægges tilsvarende forpligtelser med hensyn til CSR og fortrolighed, som Leverandøren har påtaget sig over for Køber.
Leverandøren skal oplyse navn, kontaktoplysninger og juridisk repræsentant på eventuelle underleverandører. Oplysningerne skal indleveres forud for Aftalens indgå- else, hvis underleverandørerne kendes på dette tids- punkt.
13.3 Immaterielle rettigheder
Leverandøren bevarer sine immaterielle rettigheder inklusive, men ikke begrænset til, Leverandørens me- toder, ideer, knowhow, teknologier, modeller, værktø- jer, færdigheder, generisk industri information, viden og erfaring.
For at sikre Køber den fulde brugsret til Leverancen overdrager Leverandøren – som en integreret del af Leverancen - den fulde brugsret uden nogen begræns-
ninger, herunder begrænsninger i henhold til patent-, design-, ophavsrets-, varemærke- eller markedsfø- ringslovgivningen.
Leverandøren garanterer, at Leverancen og Købers import og brug ikke krænker tredjemands rettigheder af nogen art, og at tredjemand ikke kan kræve licens- afgifter, royalties eller andet vederlag fra Køber for Købers ejerskab, besiddelse eller brug af Leverancen, jf. dog evt. begrænsninger i forhold til end-user certifi- kater.
Hvis tredjemand anlægger sag eller retter erstatnings- krav mod Køber som følge af Købers ejerskab og/eller brug af Leverancen, vil Køber straks give meddelelse til Leverandøren herom og give Leverandøren adgang til at overtage sagen, herunder alle kommercielle forhand- linger, som følge af tredjemands sagsanlæg, erstat- ningskrav eller lignende. Leverandøren skal holde Køber underrettet om sagen.
Efter modtagelse af en sådan meddelelse fra Køber skal Leverandøren inden for 1 (en) uge meddele Køber, om Leverandøren ønsker at overtage behandlingen af sagen, herunder kommercielle forhandlinger, under forudsætning af, at Leverandøren - i tilfælde af en rets- sag - anvender en/et velrenommeret og anerkendt advokat eller advokatfirma til at håndtere sagen. Køber skal vederlagsfrit yde rimelig bistand til Leverandøren. Leverandøren skal afholde øvrige omkostninger, herun- der til nødvendig juridisk- og anden ekspertbistand.
Såfremt Leverandøren ikke inden for 1 (en) uge over- tager sagen, herunder kommercielle forhandlinger, er Køber berettiget til at overtage retssagen, herunder alle kommercielle forhandlinger. I dette tilfælde skal Leve- randøren i nødvendigt omfang gratis bistå Køber i sa- gen.
Køber skal holdes skadesløs for udgifter til eventuel juridisk bistand, der er nødvendig og rimelig for at forsvare Købers position, eventuelle retsafgifter, samt honorarer til uafhængige eksperter udvalgt af Køber eller udpeget af retten mv.
Hvis tredjemand får medhold i sit krav, dvs. hvis en tredjemand er i stand til at godtgøre, at tredjemands pågældende rettigheder er blevet krænket, skal Leve- randøren sikre Køber ret til brug af Leverancen eller ophøre overtrædelsen ved at ændre eller erstatte Leve- rancen i nødvendigt omfang, alt imens kontraktens indhold opfyldes, og Køber holdes skadesløs for tab i den forbindelse.
13.4 Produktansvar
Leverandøren er forpligtet til at opretholde en produkt- ansvarsforsikring med dækning i overensstemmelse med god branchestandard, som sikrer dækning af per- son- og tingskade, som er forårsaget af Leverancen eller brugen af Leverancen i overensstemmelse med de
manualer og instruktioner, som Leverandøren har leve- ret.
Leverandøren skal på Købers anmodning dokumentere, at kravet om forsikringer er opfyldt.
13.5 Force Majeure
I tilfælde af force majeure suspenderes parternes for- pligtelser over for hinanden, forudsat at den part, der påberåber sig force majeure, meddeler dette til den anden part, så snart force majeure indtræffer og med behørig beskrivelse af den pågældende force majeure- begivenhed, herunder dens art og omfang.
Force majeure defineres som en begivenhed, der er
1. uden for parternes kontrol og af en nærmere be- skrevet art (krig, fjendtligheder, oprør, atomudslip eller naturkatastrofer osv.),
2. uforudsigelig, eller som ikke med rimelighed kunne tages i betragtning ved Aftalens indgåelse, samt
3. ikke let kan overvindes, hverken ved rimelige inve- steringer af ressourcer eller penge.
Det er specifikt aftalt, at eksportrestriktioner af enhver art ikke betragtes som force majeure, medmindre Le- verandøren dokumenterer, at der rettidigt er truffet de fornødne foranstaltninger til at opnå og opretholde alle relevante eksportlicenser og andre tilladelser forbundet med levering af Leverancen, og i tilfælde af sådan force majeure skal Leverandøren uden unødig forsinkelse undersøge, om alternative Leverancer lovligt kan fås fra andre kilder. Såfremt sådan levering af alternative Leverancer er mulig, skal Leverandøren levere disse uden unødig forsinkelse.
Hvis der inden for en periode på 120 (et-hundrede-og- tyve) Dage foreligger force majeure i mere end sam- menlagt – men ikke nødvendigvis sammenhængende –
60 (tres) Dage, er parterne berettigede til at opsige Aftalen.
Såfremt Aftalen opsiges som følge af force majeure, er Leverandøren berettiget til at modtage betaling for Leverancen indtil force majeure indtraf, og Køber er kun pligtig at betale et beløb, der svarer til den levere- de og godkendte Leverance eller produktion i overens- stemmelse med Aftalen (mod overdragelse af disse Leverancer eller ikke færdiggjorte Leverancer).
Hvis force majeure begivenheden – uanset ovenstående
– kun omfatter dele af Leverancen, mens andre dele kan leveres, er Køber berettiget, men ikke forpligtet, til at kræve levering af disse dele på Aftalens vilkår.
Leverandøren har i så fald ret til at anmode om en fornyet vurdering af priserne på de pågældende dele.
Parterne kan ikke rette krav mod hinanden som følge af force majeure.
13.6 Manglende håndhævelse; Ændringer af Aftalen
Købers afkald på at påberåbe sig Aftalens bestemmel- ser, herunder misligholdelsesbeføjelser, skal meddeles Leverandøren skriftligt og har kun virkning for den konkrete misligholdelse, der har givet anledning til afkaldet.
Købers manglende håndhævelse af Aftalens bestem- melser og/eller Købers rettigheder i henhold til Aftalen udgør i ingen tilfælde et afkald på at påberåbe sig den pågældende bestemmelse/rettighed, ej heller for frem- tiden.
Tillæg eller ændringer til Aftalen skal aftales skriftligt.
13.7 Lovvalg og værneting
Enhver tvist, der vedrører eller har relation til Aftalen skal bedømmes efter dansk ret, både med hensyn til materielle og processuelle spørgsmål, dog undtaget de danske lovvalgsregler samt FN's Convention on the International Sale of Goods (CISG).
Alle sådanne tvister, inklusive tvister, der vedrører Aftalens eksistens, gyldighed eller ophør, skal afgøres ved de almindelige danske domstole.