Udkast til Udbygningsaftale
Mellem
Udkast til Udbygningsaftale
Voetmann Ejendomsselskab ApS Xxxxxxxxxxx 00
8600 Silkeborg
Jørgen Brayn Jensen Xxxxxxxxxxx 00
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune Ejendomme
Xxxxx 0
8600 Silkeborg
Xxxxx Xxxxxxxx Lavendelvej 46
8600 Silkeborg
(herefter tilsammen benævnt ”Ejerne” og hver for sig ”Ejer”) og
Silkeborg Kommune Teknik og Xxxxx Xxxxx 0
8600 Silkeborg
(herefter benævnt ”Kommunen”)
er der i henhold til planlovens § 21 B den 06.05.2014 indgået nedenstående udbygningsaftale:
1. Aftalens baggrund og formål
Aftalen er indgået i forbindelse med forventet endelig vedtagelse af lokalplan 10-020 for et område til bolig- og centerformål nord for Lyngbygade samt tillæg nr. 4 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Der forventes endelig vedtagelse af lokalplanen og tillægget inden udgangen af 2014.
Lokalplan 10-020 giver mulighed for at opføre i alt 17.370 etagemeter fordelt på udlagte byggefelter. For at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling har grundejerne i delområde II, III, IV indgået en aftale med Kommunen om etableringen af en rundkørsel ved det eksisterende vejkryds for Lyngbygade, Valdemarsgade og Lyngsøvej. Grundejerne i delområde V er ikke omfattet af aftalen, da der ikke er planer om nybyggeri.
På kortet bagest er aftalens afgrænsning og omfang markeret som skraveret areal. Grundejerne ved aftalens indgåelse er:
• Voetmann Ejendomsselskab ApS ejer ejendommen 121 a, Silkeborg Markjorder
• Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx ejer ejendommen 121 y, Silkeborg Markjorder
• Silkeborg Kommune ejer ejendommene 120 bl, 121 z, 121 æ, Silkeborg Markjorder
• Xxxxx Xxxxxxxx ejer ejendommen 121 ø, Silkeborg Markjorder
I sin egenskab af ejer af ejendomme i området er Silkeborg Kommune del af Ejerne og derfor part i nærværende aftale. Imidlertid er det Silkeborg Kommunes hensigt at sælge sine ejendomme umiddelbart efter lokalplanens og tillæggets endelige vedtagelse. Pligter og rettigheder i forhold til udbygningsaftalen overdrages til ny ejer af de pågældende ejendomme.
Silkeborg Kommune er tillige del i aftalen i sin egenskab af myndighed. I nærværende aftale er Silkeborg Kommune i denne rolle omtalt som ”Kommunen”.
Grundlaget for aftalen er planlovens § 21 B. Aftalen skal derfor offentliggøres samtidig med lokalplanforslagets og kommuneplanforslagets offentliggørelse.
2. Etablering af rundkørsel
Den til en hver tid værende ejer af det i Lokalplan 10-020 omtalte delområde II, beliggende på del af matr. nr. 121 æ Silkeborg Markjorder (i det følgende benævnt ”Den Udførende”), forpligter sig til, inden ny bebyggelse samt eksisterende bebyggelse (Solarbygningen) med ændret anvendelse i delområde II og III må tages i brug, at projektere og etablere infrastrukturanlæg i delområde I, herunder rundkørsel med tilhørende tilkørselsveje, cykelsti og nedkørsel til parkeringskælder m.v. i krydset for Lyngsøvej, Valdemarsgade og Lyngbygade. Anlæggets beliggenhed, omfang og princip for indretning fremgår af kortridset bagest i udbygningsaftalen samt som vist på kortbilag 3 i lokalplan 10-020.
Den Udførende skal for egen regning udarbejde et detailprojekt og sende vejprojektet til godkendelse i Teknik og Miljø. Der udstedes ikke byggetilladelse til bebyggelse i delområde II og III før vejprojektet er godkendt af Kommunen.
Rundkørslen skal minimum have en standard og et udseende, som er kendetegnende for Lyngbygades nuværende udformning. Endvidere skal rundkørslen dimensioneres i overensstemmelse med de gældende vejregler.
3. Sikkerhedsstillelse og fordelingen af udgifterne til rundkørslen
Til sikkerhed for opfyldelse af forpligtigelserne, der følger af denne aftale, skal grundejeren for delområde II stille en bankgaranti over for Kommunen på anfordringsvilkår. Størrelsen af sikkerhedsstillelsen skal godkendes af Kommunen og skal tage udgangspunkt i det godkendte vejprojekt for rundkørslen.
Ifølge indgået aftale mellem grundejerne i delområde II, III og IV påhviler det Den Udførende (Ejeren af delområde II) at opkræve de faktiske omkostninger for anlægget inklusiv rimelige interne udgifter. Disse forudsættes fordelt forholdsmæssigt mellem Ejerne i delområde II, III og IV efter det etageareal, der kan opføres på den enkelte Ejers ejendom i henhold til den endelige lokalplans udlagte byggefelter. Ved opgørelsen heraf medregnes ikke kælderareal og areal til parkeringskælder uanset bygningsreglementets bestemmelser herom.
Den enkelte Ejeres andel af omkostningerne forfalder til betaling ved påkrav fra Den Udførende. Påkrav om betaling kan tidligst fremsættes når rundkørslen er færdiganlagt og godkendt af Kommunen. Endvidere skal Den Udførende vedlægge dokumentation for de faktiske omkostninger.
Den Udførende har ret til ved påkrav at kræve at hver enkelt ejer stiller betryggende sikkerhed for de enkelte ejers andel. Sikkerheden skal stilles senest 5 dage efter påkravet fremsættelse. Påkrav herom kan tidligst fremsættes 14 dage inden arbejdernes påbegyndelse.
Såfremt en eller flere af Ejerne ikke rettidigt stiller sikkerhed er Den Udførende berettiget til at udskyde arbejdernes påbegyndelse, indtil sådan sikkerhed er stillet. Den eller de af Ejerene,
som ikke stiller sikkerheden rettidigt, er ansvarlig for ethvert direkte og indirekte tab, som parterne måtte lide som følge af forsinkelse af arbejderne.
4. Overdragelse af forpligtigelser ved salg og arealoverførsel
Ved salg eller overdragelse af dele af ejendomme inden for lokalplanens delområder II, III IV skal den enkelte grundejer sørge for, at den nye ejer ved sin underskrift tiltræder udbygningsaftalen.
5. Kommunens overtagelse af rundkørslen
Når rundkørslen er færdigetableret og godkendt af Kommunen, herunder også vejudskillelse
m.m. ved landinspektør, overtager Kommunen vederlagsfrit anlægget. Kommunen forestår herefter drift og vedligeholdelse af rundkørslen.
6. Betingelser
Aftalen er fra alle parters side betinget af, at Silkeborg Byråd vedtager lokalplan 10-020 og tillæg nr. 4 til Silkeborg kommuneplan 2013-2025 endeligt uden væsentlige ændringer. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer, som medfører at det i lokalplanen forudsatte maks. etageareal på 17.370 fordelt på udlagte byggefelter reduceres mere end 10 %.
7. Klage/søgsmål
Såfremt lokalplanen og tillægget ikke godkendes endeligt bortfalder aftalen automatisk i sin helhed, uden at parterne i den anledning kan rejse krav mod hinanden.
Såfremt den vedtagne lokalplan 10-020 påklages og klageinstansen træffer afgørelse om ophævelse af lokalplanen, bortfalder nærværende aftale i sin helhed, uden at parterne i den anledning kan rejse krav mod hinanden.
Såfremt klageinstansen træffer afgørelse om delvis ophævelse af lokalplanen, optages der forhandling mellem parterne, idet aftalen alene bortfalder, hvis der foreligger væsentlige ændringer af planen.
8. Offentliggørelse af aftalen
Aftalen offentliggøres i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herom.
Silkeborg, den
For Voetmann Ejendomsselskab A/S
Xxxxxxxxx, den Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx
Silkeborg, den
For Silkeborg Kommune (som ejer)
Silkeborg, den Xxxxx Xxxxxxxx