Bilag 1 til rammeaftale mellem AU/DCE og MFVM 2016-2019
Bilag 1 til rammeaftale mellem AU/DCE og MFVM 2016-2019
Bilag 1 Økonomiske rammer 2016
1. Reservationsbevillingen til Miljøundersøgelser
Miljø – og Fødevareministeriets reservationsbevilling vedrørende Miljøundersøgelser fremgår af bevillingslovenes § 24.91.01 ”Miljøundersøgelser”. Bevillingens størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove.
Tabel 1 | ||||
Oversigt over den økonomiske ramme for aftalen | ||||
mio. kr. | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Udgiftsbevilling | 121,2 | 113,4 | 111,3 | 109,0 |
Bevillingen i 2016 anvendes af AU/DCE under følgende budgetteringsforudsætninger:
• AU/DCE anvender 4,6 mio. kr. (2010-priser) til forskningsopgaver vedrørende understøtning af Grønlands Selvstyre på natur- og miljøområdet (jf. Aftale mellem UFM og Grønlands Selvstyre og aftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og AU/DCE – begge gældende 1. jan. 2015
– 31. dec. 2019). Den konkrete budgettering aftales med Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Grønlands Selvstyre.
• AU/DCE varetager arbejdet med emissionsopgørelse af klimagasser for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (EFKM). Det er aftalt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og EFKM, at ud- gifterne (6 ÅV) til dette arbejde efter nærmere aftale dækkes af bevillingen fra Miljøministeriet (jf. bilag 3). EFKM’s andel omfattes fra og med 2016 af de almindelige effektiviseringer på be- villingen i lighed med de øvrige områder under aftalen. Dette har ikke været tilfældet i perioden 2008-2015. Denne justering opgøres i 2016 med henblik på efterregulering i aftalen fra 2017 og frem.
• AU/DCE varetager kemiske identifikationsanalyser af olieforureninger på havet for Forsvars- ministeriet. Det er aftalt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Forsvarsministeriet, at udgif- terne til dette arbejde fortsat dækkes af bevillingen fra Miljøministeriet (jf. ”Aftale mellem Mil- jø- og Energiministeriet og Forsvarsministeriet om forsvarets opgaver og beføjelser på havmil- jøområdet som overført fra Miljø- og Energiministeriet” af 22.12.1999).
• Bilag 1A specificerer anvendelsen af bevillingen på fagområder samt den øvrige medfinansie- ring AU/DCE forventer at opnå.
• Der udarbejdes pr. 1.9 status på forbrug pr. 30.06 og forventet forbrug for 2016 for MFVM be- villingen i samme form som bilag 1A (og det aftalte underliggende koncept).
Det tidligere Miljøministerium varslede den 29. november 2013 opgaver og aktiviteter under områ- det Samfund frigjort for aftalen fra og med 2017 med henblik på at revurdere opgavekomplekset.. Forskningsområdet har været i udbud og er blevet vundet af et konsortium bestående af IFRO og DCE. Konsortiet overtager forskningsområdet med rådgivning den 1. januar 2017 og der er indgået en selvstændig rammeaftale herom.
Bilag 1A
Af skemaet fremgår budgetteringen af reservationsbevillingen 2015 fordelt på 10 overordnede te- maer og fordelt på aftalte opgaver inden for overvågning og rådgivning samt den resterende bevil- lings medfinansiering til forskning mv. Den øvrige finansiering AU/DCE forventes at opnå i til-
Bilag 1 til rammeaftale mellem AU/DCE og MFVM 2016-2019
knytning til de otte overordnede temaer, er ligeledes angivet og fordelt på hovedindtægtskilder og MFVM specifikt.
Der anvendes aktuelle kostpriser tillagt 116 % overhead plus driftsudgifter som grundlag for bud- getteringen. For NOVANA anvendes dog ikke en aktuel kostpris men en gennemsnitlig årsværks- pris i budgetteringsforudsætningerne.
Kolonne NOVANA
En betragtelig del af bevillingen er relateret til natur- og vandmiljøovervågning (NOVANA). De økonomiske rammer herfor aftales mellem AU/DCE og MFVM i henhold til det samlede budget for NOVANA.
Kolonne Aftalt øvrig overvågning/rådgivning
AU/DCE varetager aftalte opgaver bl.a. som følge af omstående indlejrede forpligtelser i relation til nationale emissionsopgørelser i relation til både MFVM og EFKM, olieanalyser som led i forure- ningsberedskabet på havet samt flere faste opgaver relateret til AU/DCE’s varetagelse af faglige ekspertfunktioner i relation til nationale organer, DK’s deltagelse i internationale konventioner o.lign.
Kolonne Medfinansiering til forskning
En del af bevillingen anvendes som grundlag for opretholdelse og udvikling af de forskningsmiljø- er, der er forudsætningen for at kunne varetage forskningsbaseret overvågning og rådgivning i rela- tion til myndighedsbetjeningen. Midlerne indgår som medfinansiering i eksternt rekvirerede forsk- ningsprojekter, idet forudsætningen for varetagelsen af de i rammeaftalen angivne forskningsområ- der er, at AU/DCE tiltrækker yderligere ressourcer i betydeligt omfang. Afhængig af de pågældende fagområders skiftende muligheder/succes med at hjemtage ekstern finansiering, vil andelen af med- finansiering inden for områderne variere, og det vil ikke være muligt at budgettere behovet for med- finansiering fra bevillingen forud. Kolonnen er derfor beregnet på baggrund af seneste års øvrige eksterne finansiering. Det er aftalt ifm. den grundlæggende forhandling af aftalen 2014-2017, at for den 4-årige periode 2014-2017 indikerer MFVM forventninger til medfinansieringens udvikling i relation til MFVM’s forventninger til videnbehovets udvikling inden for de tematiske områder.
Forventningerne er angivet i bilag 1B.
Kolonne Formidling
AU/DCE er forpligtet til at formidle relevant information, herunder i populærfaglig form til sam- fundet. AU/DCE varetager således en særskilt opgave i forhold til formidling via hjemmeside, ny- hedsbreve samt udgivelsen af en populærfaglig serie i bogform inden for fagområderne.
Kolonnerne Øvrig finansiering
Den øvrige finansiering er angivet med baggrund i indeværende års opnåede finansiering. Finansie- ringen er fordelt på hovedindtægtskilder og specifikt fra MFVM.
Rammeaftale MIM og AU 2016-2019
Bilag 1B
Bilag 1B - forskningsfinansiering (40% af MIM-bevilling) fordelt på temaer
Beregnet gennemsnit 2012-2013 | Udviklingstrend 2014-2017 | |||
Medfinansiering til forskning (mio. kr.) | Medfinansiering til forskning (%) | Fordeling 2014 | MIM forventning 2017 | |
Natur | 10,3 | 19% | 19% | op |
Vand | 18,3 | 33% | 33% | ned |
Samfund | 4,4 | 8% | 8% | op |
Grønland | 5,3 | 10% | 10% | |
Luft | 2,9 | 5% | 5% | uændret |
Kemi og biotek | 2,8 | 5% | 5% | uændret |
Klima | 11,0 | 20% | 20% | |
Tværgående | 0,0 | 0% | 0% | |
Bilaget indgår uændret i perioden 2014-2017
Bilag 2 – Faglige områder 2014-17
Bilaget redegør for hvordan de forskningsfaglige områder, målretter forskningen og kompetenceopbygningen til den relevans og anvendelse, som forventes ift. Miljø- og Fødevareministeriets videnbehov for den kommende 4-årige periode. Det forskningsfaglige myndighedsberedskab forudsætter en yderligere forskningsmæssig konsolidering gennem deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer og dette bilag fremlægger sigtelinierne for denne gearing.
Under beskrivelsen af hvert område tages udgangspunkt i, hvilke danske og internationale målsætninger, love og direktiver, forsknings- og rådgivningsindsatsen understøtter. Der beskrives desuden de kernekompetencer i forhold til rådgivning, som løbende udvikles på baggrund af forskningsaktiviteterne og de faste overvågnings- og rådgivningsaktiviteter.
Indsatsen 2014-17 er opdelt i tre områder, inspireret af EU’s 7. miljøhandlingsplan. De tre områder og deres temaer er:
A. Beskytte, bevare og forbedre naturkapital
Tema 1 Natur og Terrestriske Økosystemer Tema 2 Ferskvandsøkosystemer
B. Omstilling til en bæredygtig samfundsudvikling
Tema 4 Miljøøkonomi, -politik og –regulering Tema 5 Miljø og ressource-strømme
C. Beskytte borgerne mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel
Tema 7 Risikovurdering af miljørelaterede belastninger og nye teknologier Tema 8 Klimaændringer, effekter og tilpasning
Tema 9: Koordinering af Natur- og Miljøovervågning Tema 10: Data
2 Tema 1 Natur og terrestriske økosystemer
Område A: Beskytte, bevare og forbedre naturkapital
Naturkapital omfatter de naturlige økosystemer i jord- ferskvands og havområder. En væsentlig del af EU- lovgivningen har til formål at beskytte, bevare og forbedre naturkapitalen, herunder vandrammedirektivet, havstrategidirektivet, direktivet om luftkvalitet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Forskning, rådgivning og overvågning skal derfor medvirke til at sikre et videngrundlag for at opnå målsætningerne på området, herunder nationale målsætninger og målsætninger i direktiver og konventioner. Der skal opbygges et videngrundlag der giver baggrund for at følge udviklingen i Danmark og sikre fortsat udvikling i kommende målsætninger og forvaltningsbehov.
Nogle af de centrale temaer der arbejdes med under område A er:
Tema 1 Natur og Terrestriske Økosystemer
1.1 Tilstand og påvirkninger af terrestriske økosystemer
1.2 Natur- og artsforvaltning, naturovervågning og planlægningsværktøjer
2.1 Næringsstoftab og -transport i overflade- og grundvand
2.2 Søer og vandløb - struktur og funktion
3.1 Stofomsætning og effekter af eutrofiering i marine områder
3.2 Marin struktur, funktion og populationer
3.3 Tilstand og virkemidler for marine områder
Bilag 2 2016-2019 3
Tema 1 Natur og terrestriske økosystemer
Forskningen er relateret til og giver grundlag for forskningsbaseret rådgivning og overvågning i relation til EU’s Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv, Fuglebeskyttelsesdirektiv, samt internationale konventioner som Biodiversitetskonventionen, Ramsar, Bonn-konventionen (Ascobans), Vandfugleaftalen (AEWA) og Vadehavssamarbejdet.
Kompetencerne i forhold til forskningsbaseret rådgivning omfatter:
Naturtypekortlægning, naturtilstandsvurdering, prioriteringsværktøjer, naturgenopretning, indikatorer, tålegrænser (kvælstofafsætning), økosystemtjenester, værdisætning af naturgoder, VVM-vurderinger, landbrugets naturplaner, artsforvaltning, invasive arter, biodiversitet.
Faste opgaver inden for rammeaftalen omfatter primo 2016:
a) FDC for biodiversitet og terrestrisk natur (se i øvrigt yderligere præciseringer i FDC’s arbejdsprogram)
o Programovervågning
▪ Yde overvågningsfaglig programrådgivning, herunder at bidrage til revision og justeringer af overvågningsprogrammet samt levere løbende faglig sparring.
o Metodeudvikling og kvalitetssikring
▪ Xxxxxxx forskningsbaseret og operationel metodeudvikling for prøvetagning mv.
▪ Udarbejde og vedligeholde tekniske anvisninger for prøvetagning og dataanalyse til sikring af koordineret og systematisk dataindsamling, herunder at der anvendes fælles målemetoder og standarder og af tilfredsstillende kvalitet
▪ Tilrettelægge og gennemføre interkalibreringer af prøvetagning
▪ Kvalitetssikring og indberetning af data indsamlet af DCE i forbindelse med overvågningsprogrammet.
o Rapportering
▪ Udarbejde udkast til paradigmer for faglig rapportering af delprogrammer
▪ Bearbejde overvågningsdata og udarbejde rapport om udvikling og status på overvågningen indenfor delprogrammerne
▪ Udarbejde forslag til og afrapportere fokuspunkter til den nationale rapportering
▪ Indrapportere overvågningsdata til nationale og internationale databaser
▪ Bidrage til EU-rapportering på Habitatdirektivet, herunder sammenstilling og tolkning af data
o Data
▪ Sikre at den landsdækkende datasamling er opdateret og kvalitetssikrer med data indsamlet af staten og understøtter at data er let tilgængelige
o Videndeling
4 Tema 1 Natur og terrestriske økosystemer
▪ Udarbejde faglige oplæg og deltage i møder i fagkoordinationsgrupperne samt på de årlige fagmøder
o Konkrete overvågningsopgaver
▪ Overvågning af yngle- og trækfugle
▪ Overvågning af skarv (Opgaven er afsluttet og rapport leveret)
▪ Internationalt samarbejde om overvågning af vandfugle i Vadehavet (Det Trilaterale Vadehavssamarbejde).
▪ Overvågning af fugle i Tøndermarsken
DCE foretager enten hele eller dele af dataindsamlingen, databearbejdning og den primære kvalitetssikring:
o Parametre for gunstig bevaringsstatus for naturtyper
b) National Focal Point for Effects (UN ECE) DCE er ansvarlig for at rapportere opdaterede tålegrænser og belastningsmålsætninger samt for at udvikle og forbedre metoder, matematiske modeller og statistiske værktøjer til fastlæggelse af tålegrænser og deres overskridelser.
DCE deltager i følgende arbejdsgrupper under UN-ECE:
o WGE (næstformand)
o ICP-integrated modelling
o TF-integrated assessment and modelling
c) DCE reviderer og opdaterer den nationale rødliste i perioden fra 2015-2019 med vurdering af gennemsnitlig 2100 eksisterende og 300 nye arter årligt. Fordelingen mellem årene af artsvurderingerne (nyvurderinger eller genvurderinger) fastlægges i de årlige arbejdsprogrammer.
d) Internationale konventioner og aftaler efter mandat (rådgivning og/eller mødedeltagelse i faglige grupper/arbejdsgruppe, faglige input, begrænset deltagelse i assessments o.l.) (se også ”Oversigt over DCEs deltagelse i internationale fora i medfør af rammeaftalen med MFVM pr. 1. september 2015”):
o Fælles HELCOM/ICES/OSPAR ekspert gruppe vedr. marine fugle (JWGBIRD)
o Det Trilaterale Vadehavssamarbejde om overvågning (TMAG, TWG, trækfugle gruppen: JMMB, ynglefuglegruppen JMBB samt sælgruppen TSEG)
o Bistand i.f.m. udarbejdelse af Quality Status Report og OUV-rapportering (Outstanding Universal Values, UNESCO-kriterier, der anvendes i.f.m. udpegning af Verdensarvsområder, og som der efterfølgende rapporteres op imod). Herunder deltagelse i QSR-editorial Board
o Expert gruppen SWG vedr. rapportering af Fuglebeskyttelses og Habitatdirektivet
o Bonn-konventionen (deltagelse i Partkonference hvert 3- år, kommentering af national rapport) ”Vandfugleaftalen” AEWA – arbejdsgruppe for kortnæbet gås
1 Denne opgave dækkes af eksterne forskningsmidler, hvis dette ikke er tilfældet udføres den som en del af forskningsbevillingen.
Bilag 2 2016-2019 5
Forskningsfokus 14-17
Deltema 1.1 Tilstand og påvirkninger af terrestriske økosystemer
• Videnopbygning om hvordan drivere som naturpleje, klimaændringer, kvælstof- og svovlafsætning etc., påvirker lysåbne økosystemers biologiske processer enten direkte eller via jordbundens buffersystemer, næringsstofbalance og struktur med fokus på vegetations-forandringer og økosystemernes robusthed over for påvirkninger
• Videnopbygning om hvordan landbrugsdrift påvirker omgivelserne, bl.a. hvorledes bufferzoner mellem dyrket areal og omgivelserne mindsker afsætningen og dermed effekten af pesticider i de marknære habitater
• Økosystemtjenester: bestøveres (humlebier og sommerfugles) værdi som indikatorer for uønskede effekter af landbrugsdrift
• Betydning af landbrugspraksis for jordbundsorganismer og betydning for næringsstofomsætning
• Indikatorer og modeller for effekter som følge af dyrkningspraksis herunder påvirkning fra ammoniak og pesticider
Deltema 1.2 Natur- og artsforvaltning, naturovervågning og planlægningsværktøjer
• Videreudvikle konceptet for evidensbaseret naturplanlægning naturplanlægning til at præcisere virkemidler og effektvurdering af gennemførte planer og anvendte forvaltningsmetoder.
• Udvikle metoder til en naturfaglig evaluering af de forskellige virkemidlers effektivitet i forhold til at standse tilbagegangen i biodiversiteten og i forhold til de opstillede målsætninger.
• Udvikling af et koncept for adaptiv forvaltning af enkeltarter i større landskaber der inddrager og involverer interessenter og forvaltere og som gør brug af monitering, modellering og dynamisk, adaptiv planlægning
• Videreudvikle metoder til: (1) kosteffektiv arts- og naturtypeovervågning; (2) mønstergenkendelse og digital kortlægning af natur og biodiversitetsmønstre baseret på satellit- og flybårne sensorer og
(3) netbaseret formidling af overvågningsdata, analyser og biologisk viden
• Udvikle metoder til og dokumentation for et data- og videnbaseret grundlag for tilstandsvurdering og bevaringsstatus for danske arter og naturtyper
• Opbygge viden om forskellige forstyrrelsers betydning for bestande og fordeling af arter.
5
6 Tema 2 Ferskvandsøkosystemer
Tema 2 Ferskvandsøkosystemer
Forskningen er relateret til og giver grundlag for forskningsbaseret rådgivning og overvågning i relation til EU’s Vandrammedirektiv, Nitratdirektiv, Habitatdirektiv og Havstrategidirektiv
Kompetencerne i forhold til forskningsbaseret rådgivning omfatter:
Oplandsanalyser, virkemidler, indsatsplaner, miljømål, EU-interkalibrering for biologiske kvalitetselementer i vandløb og søer, genopretning af vådområder, husdyrgødningsbekendtgørelsen og godkendelsesbekendtgørelsen, næringsstoftransport til marine områder, efterafgrøder og kvælstofnormer, miljøfarlige stoffer, kobling mellem overfladevand og grundvand, værdisætning af gevinster ved realisering af målene om god økologisk tilstand
Faste opgaver inden for rammeaftalen omfatter primo 2016:
a) FDC for ferskvand (søer og vandløb) og landovervågning (loop) (se i øvrigt yderligere præciseringer i FDC’s arbejdsprogram)
o Programovervågning
▪ Yde overvågningsfaglig programrådgivning, herunder at bidrage til revision og justeringer af overvågningsprogrammet samt levere løbende faglig sparring.
o Metodeudvikling og kvalitetssikring
▪ Xxxxxxx forskningsbaseret og operationel metodeudvikling for prøvetagning mv.
▪ Specifikt i 2016: Afklaring af muligheden for prøvetagning i vandfasen af visse miljøfremmede stoffer
▪ Afprøve og implementere nye overvågningsmetoder som f.eks. eDNA for Dyndsmerling.
▪ Udarbejde og vedligeholde tekniske anvisninger for prøvetagning og dataanalyse til sikring af koordineret og systematisk dataindsamling, herunder at der anvendes fælles målemetoder og standarder og af tilfredsstillende kvalitet
▪ Tilrettelægge og gennemføre interkalibreringer af prøvetagning
▪ Kvalitetssikring og dataindberetning af data indsamlet af DCE i forbindelse med overvågningsprogrammet.
o Rapportering
▪ Udarbejde udkast til paradigmer for faglig rapportering af delprogrammer
▪ Bearbejde overvågningsdata og udarbejde rapport om udvikling og status på overvågningen indenfor delprogrammerne
▪ Udarbejde forslag til og afrapportere fokuspunkter til den nationale rapportering
▪ Indrapportere overvågningsdata til nationale og internationale databaser
▪ Bidrage til EU-rapportering på Habitatdirektivet, herunder sammenstilling og tolkning af data (ikke loop)
o Data
Bilag 2 2016-2019 7
▪ Sikre at den landsdækkende datasamling er opdateret og kvalitetssikrer med data indsamlet af staten og understøtter at data er let tilgængelige
▪ Varetage drift, vedligehold og videreudvikling af de nationale databaser og fagsystemet HYMER
o Videndeling
▪ Udarbejde faglige oplæg og deltage i møder i fagkoordinationsgrupperne samt på de årlige fagmøder
b) EU’s Nitratdirektiv
o DCE bidrager til Miljøstyrelsens opgaver i forbindelse med Nitratdirektivet og arbejdet i Nitratkomitéen, herunder a) mødedeltagelse, b) rapportering ifølge artikel 10 i Nitratdirektivet,
c) rapportering af den danske undtagelse efter nitratdirektivet samt d) rapportering af miljøovervågning relateret til nitratdirektivet.
o MST finansierer i 2016 yderligere databearbejdning for den årlige rapportering og for den 4- årige rapportering i 2016
c) Behandling og afrapportering af LOOP-interviewdata
d) Evaluering af N- og P-effekten af vådområder
e) Specifikt 2016: Undersøgelse af muligheden for anvendelse af HPLC-analyse til beregning af planteplanktonindeks (litteraturstudie)
Forskningsfokus 14-17
Deltema 2.1 Næringsstoftab og -transport i overflade- og grundvand
• Udvikling af værktøjer og modeller for til kvantificering af afstrømning samt omsætning, tab og transport af næringsstoffer fra mark til fjord.
• Videnopbygning om virkemidler til at reducere tabet af næringsstoffer, herunder eksempelvis kontrolleret dræning, randzoner, og etablering af vådområder/minivådområder
• Videnopbygning omkring hydrometri med henblik på beskrivelse af effekter af ændret grødeskæring på afvanding og betydning af sedimentation i dræn.
Deltema 2.2. Søer og vandløb - struktur og funktion
• Videnopbygning vedrørende restaurering af søer herunder at undersøge de bagvedliggende mekanismer
• Videnopbygning og dokumentation af effekten af ændret vandløbsvedligeholdelse
• Videnopbygning af effekten af forhøjet vandstand på dræn i forhold til de dyrkede arealer
• Videnopbygning om sørelaterede virkemidler (P-virkemidler)
• Opbygning og udvikling af sømodeller som redskab for forskellige scenarieberegninger
• Videnopbygning om næringsstoffers betydning i fremtidige belastningsscenarier
• Fortsat udvikling af målrettede overvågningsprogrammer til sikring af fremtidig videnbehov og undersøgelse af relevante naturtyper
• Videnopbygning omkring kombinerede effekter af eksempelvis klima og næringsstoffer
• Videreudvikling og dokumentation af eksisterende indikatorer, samt videnopbygning og indsamling af datagrundlag for udvikling af nye indikatorer
• Udbygge videngrundlaget vedrørende restaurering af vandløb og ådale herunder at undersøge bagvedliggende mekanismer i forhold til effektvurdering af forskellige restaureringsmetoder
8 Tema 2 Ferskvandsøkosystemer
• Videnopbygning om betydningen af multiple stressorer (fysiske, kemiske, hydromorfologiske) for økologiske tilstandselementer og den generelle biodiversitet i vandløb og ådal, herunder indikatorudvikling i relation til multiple stressorer
• Videnopbygning vedr. effekter af hydrologiske, fysiske og kemiske forstyrrelser for særligt sårbare og bevaringsværdige habitater og arter omfattet af Habitatdirektivet
Bilag 2 2016-2019 9
Tema 3 Marine økosystemer
Kompetencerne i forhold til forskningsbaseret rådgivning omfatter:
Effekter af ændrede belastningsforhold til marine økosystemer, udvikling og anvendelse af indikatorer til at måle effekter af ændrede belastningsforhold på miljø- og naturkvaliteten i fjorde, kystområder og åbne havområder, indikatorer til at vurdere forekomst og effekter af miljøfarlige stoffer i havet, evaluering af virkemidler i den marine forvaltning, udvikling og anvendelse af økologiske modeller, bæredygtig udnyttelse af marine ressourcer, indikatorer for marin biodiversitet, effekter af klimaændringer og forekomst og effekter af ikke hjemmehørende arter
Faste opgaver inden for rammeaftalen omfatter primo 2016:
a) Det marine fagdatacenter (se i øvrigt yderligere præciseringer i FDC’s arbejdsprogram)
o Programovervågning
▪ Yde overvågningsfaglig programrådgivning, herunder at bidrage til revision og justeringer af overvågningsprogrammet samt levere løbende faglig sparring.
o Metodeudvikling og kvalitetssikring
▪ Xxxxxxx forskningsbaseret og operationel metodeudvikling for prøvetagning mv.
▪ Udarbejde og vedligeholde tekniske anvisninger for prøvetagning og dataanalyse til sikring af koordineret og systematisk dataindsamling, herunder at der anvendes fælles målemetoder og standarder og af tilfredsstillende kvalitet
▪ Tilrettelægge og gennemføre interkalibreringer af prøvetagning
▪ Kvalitetssikring og indberetning af data indsamlet af DCE i forbindelse med overvågningsprogrammet.
o Rapportering
▪ Udarbejde udkast til paradigmer for faglig rapportering af delprogrammer
▪ Bearbejde overvågningsdata og udarbejde rapport om udvikling og status på overvågningen indenfor delprogrammerne
▪ Udarbejde forslag til og afrapportere fokuspunkter til den nationale rapportering
▪ Indrapportere overvågningsdata til nationale og internationale databaser
▪ Bidrage til EU-rapportering på Habitatdirektivet, herunder sammenstilling og tolkning af data
o Data
10 Tema 3 Marine økosystemer
▪ Sikre at den landsdækkende datasamling er opdateret og kvalitetssikrer med data indsamlet af staten og understøtter at data er let tilgængelige
▪ Varetage drift, vedligehold og videreudvikling af de nationale databaser
o Videndeling
▪ Udarbejde faglige oplæg og deltage i møder i fagkoordinationsgrupperne samt på de årlige fagmøder
o Konkrete overvågningsopgaver
▪ Overvågning af makroalgers og hårdbundsfaunas biologiske diversitet og arterne udbredelse på danske stenrev i Natura 2000 områder
▪ Overvågning af miljøfarlige stoffer og deres effekter i de åbne farvande
▪ Overvågning af marsvin og sæler i danske farvande samt vurdering af ændringer i bestandenes udbredelsesforhold og dynamik samt årsager til disse
Inden for området forestår DCE enten hele eller dele af dataindsamlingen, databearbejdning og den primære kvalitetssikring.
b) Iltsvindsrapportering: DCE udarbejder årligt 4 iltsvindsrapporter. Specifikt i 2016: Opdatering af iltsvindsmodel til iltsvindsrapportering.
c) Deltage i arbejdet med internationale konventioner efter mandat hos MFVM (se også ”Oversigt over DCEs deltagelse i internationale fora i medfør af rammeaftalen med MFVM pr. 1. september 2015”)
o Rådgivning af MFVM i forbindelse med internationale konventioner (HELCOM og OSPAR), herunder deltagelse i internationale arbejdsgrupper/ekspertkomiteer/projekter, bl.a. HELCOM CORESET, HELCOM MORE, HELCOM State and Conservation, HELCOM Seal ekspert gruppe,
OSPAR HASEC, MIME, COBAM og NOISE, enkelte ICES arbejdsgrupper
o ASCOBANS: Arbejdsgruppe vedr. forvaltning af lille truet xxxxxxx bestand i Østersøen
o HOLAS II – HELCOM ROOF-report 2017 og OSPAR ASSESSMENT 2017
o Vadehavskonventionen Trilaterale Vadehavsovervågning: deltagelse i sælgruppen TSEG
d) Specifikt i 2016: Udvikling af samlet indeks for kvalitetselementet Makroalger og Angiospermer til brug for vandområdeplanernes tilstandsklassifikation:
o Udarbejdelse af forskrift for beregning af makroalgeindex og
o Programmering af beregninger for makroalgeindikex
Forskningsfokus 14-17
Deltema 3.1 Stofomsætning og effekter af eutrofiering i marine områder
• Forskning i sammenhænge mellem næringsstoftilførsler og effekter på struktur, funktion og miljøkvalitet i det marine økosystem (fx produktion af organisk stof, iltsvind) i det marine miljø – herunder effekterne af klimaændringers vekselvirkning med ændrede næringsstofkoncentrationer. Rådgivning vedr. sammenhænge mellem miljømål og belastning med næringsstoffer
• Videnopbygning om de marine økosystemers strukturer og funktioner under faldende næringsstoftilførsel
• Optimering af procesbeskrivelser i dynamiske modeller af marine økosystemer og opsætning af nye typer af modeller
• Empirisk modellering af danske fjorde
Bilag 0 0000-0000
11
• Udvikling og anvendelse af dynamiske kystmodeller
Deltema 3.2 Marin struktur, funktion og populationer
• Videnopbygning vedr. forekomst og udbredelse af ålegræs og makroalger i danske farvande og makrofytter i grønlandske farvande
• Videnopbygning om hårdbundsfaunaens udbredelse og populationsdynamik i danske farvande
• Videnopbygning vedr. marine naturtyper og landskaber og havbundens biogeokemi
• Anvendelse og test af arealforvaltningsværktøjer til brug for arealforvaltning bl.a. i relation til implementering af MSP Direktivet (Maritime Spatial Planning)
• Videnopbygning om effekter af marin ressourceudnyttelse (råstoffer og fiskeri) på marine habitater og økosystem integritet ved fx anvendelse af supplerende virkemidler og restaureringstiltag
• Videnopbygning om forekomst af ikke hjemmehørende marine arter og disses effekter på den marine fødekæde. Herunder at forbedre vores viden om potentiel spredning af planktoniske organismer via ballastvand i de danske farvande.
• Videnopbygning omkring processer der regulerer den marine biodiversitet
• Videnopbygning om havpattedyrs økologi og bestandsudvikling i danske farvande
• Videnopbygning om effekten af støj fra skibe, vindmøller mv. på havpattedyrs adfærd og bestandsdynamik
• Videnopbygning om effekten af beskyttede områder (Marine Protected Areas mv.) i relation til sårbare havpattedyrspopulationer
• Videnopbygning vedr. den relative og kumulative betydning af forskellige antropogene faktorer for bestandsudviklingen hos havpattedyr
• Videnopbygning om udbredelse, økologien og følsomhed af de dyresamfund som havkommissionerne OSPAR og HELCOM har vurderet som truede på den dybe bløde havbund
• Videnopbygning om mikroplastiks betydning for det marine miljø
Deltema 3.3 Tilstand og virkemidler for marine områder
• Videnopbygning om potentialet for natur- og miljøforbedrende effekter af supplerende virkemidler som etablering af stenrev, dyrkning af muslinger og makroalger til fjernelse af næringsstoffer (og reetablering af ålegræs).
• Videnopbygning om restaurering af marine habitater og økosystemer samt relationer mellem eutrofiering og overfiskeri.
• Udvikling og brug af fysiske (klima), kemiske (sediment, vand) og biologiske indikatorer (fytoplankton, fisk, bunddyr, makrofytter, benthos og ålekvabbe) til brug for analyser af betydningen af næringsstoffer, fiskeri og miljøfarlige stoffer og marint affald i havmiljøet
• Beskrivelse af god miljøtilstand generelt. Udvikling af økologiske indikatorer for en række af Havstrategidirektivets kvalitative deskriptorer.
• Vurdering af kosteffektiv implementering af fælles internationalt moniteringsprogram iht. Havstrategidirektivet for Nordsø- og Kattegatområderne.
• Videnopbygning om opgørelse af kumulative påvirkninger af de marine økosystemer
• Videreudvikling af vurderingsværktøj til integrerede indikator-baserede tilstandsvurderinger (fx OSPAR COMPP, HEAT, BEAT, CHASE og HOLAS/BSHI)
12 Tema 3 Marine økosystemer
Område B: Omstilling til en bæredygtig samfundsudvikling
Både i Danmark og Europa er sigtet at støtte overgang til en økonomi, som udnytter alle ressourcer effektivt, afkobler den økonomiske vækst fra ressource- og energiforbruget og dets miljøpåvirkning, mindsker drivhusgasudledningerne, øger konkurrenceevnen gennem effektivitet og innovation og fremmer større energisikkerhed.
Forskning, rådgivning og overvågning skal medvirke til at sikre et videngrundlag for at opnå nationale og internationale målsætninger. Nogle af de centrale temaer der arbejdes med er:
Tema 4 Miljøøkonomi, -politik og –regulering
4.1 Samfundsfaglige analyser af grøn omstilling
4.2 Økosystem-tjenester ift. terrestriske og akvatiske økosystemer
Tema 5 Miljø og ressource-strømme
5.1 Arealanvendelse, landskab og natur
5.2 Miljøeffekter af grøn omstilling og bæredygtighedsanalyser
5.3 Atmosfæriske kredsløb, emissioner og afsætning
5.4 Udnyttelse af biomasse (marine alger, organisk byaffald, affaldsstrømme fra bioenergiproduktion etc)
5.5 Forskning og rådgivning i relation til råstofforvaltningen i Grønland
Bilag 0 0000-0000
Tema 4 Miljøøkonomi, -politik og -regulering
Forskningen giver grundlag for forskningsbaseret rådgivning og overvågning i relation til dansk regulering, EU direktiver og internationale konventioner, fx EU’s Vandrammedirektiv og de danske vandplaner, Habitatdirektivet og de danske naturplaner, EU’s biodiversitetsstrategi, Havstrategidirektivet, det kommende EU direktiv om maritim spatial planlægning og Jordrammedirektivet, Ressourcestrategien og håndteringen af affald, bioøkonomi-udfordringen, mobilitet, transport og -energiregulering, Pesticidhandlingsplanen, Klimatilpasningsstrategien, luft- og NEC direktivet, samt internationale konventioner som Biodiversitetskonventionen og Østersøhandlingsplanen (BSAP).
Forskningen udføres med et bredt spekter af metoder, der spænder fra udvikling af kvantitative økonomiske modeller, der leverer resultater om samfunds- og driftsøkonomiske konsekvenser, fordelingseffekter og omkostningseffektivitet, til kvalitative sociologiske analyser af praksis, tilpasning og holdninger på gruppe og individniveau. Forskningen udføres ofte med rumlige modeller, der udnytter de eksisterende geografiske data, og forskningen sigter mod at levere ny viden og anvendelige resultater ifm. implementeringen af de foran nævnte politikker, scenarier for forskellige udfald og fordelinger af effekter og omkostninger.
Kompetencerne i forhold til forskningsbaseret rådgivning omfatter:
Det tilstræbes at opretholde og udvikle kompetencer, der kan levere et videnskabeligt velfunderet videngrundlag for den fremtidige miljø- og naturpolitik på kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau, og som kan bidrage til en dybere forståelse af samspillet mellem samfundsmæssige processer og miljøproblemernes baggrund og dynamikker.
• Analyser af regulering og implementering af Direktiver og national lovgivning og politikker, herunder:
o Analyser af økonomiske reguleringsinstrumenter i Danmark og EU, bl.a. ift luft-, vand- og naturreguleringen
o Analyser af regulering og virkemidler på landbrugsområdet, herunder emissionsbaseret, differentieret og generel regulering,
o Analyser af instrumenter og incitamenter, fra kvoter og afgifter til tilskud og kontrakter til omkostningseffektiv fordeling af miljøindsatsen
o Analyser af pesticidregulering, incitamenter, barrierer og omkostningseffektivitet
o Analyse og modellering af omkostningseffektiv regulering
o Integration af miljøhensyn i sektorpolitik og -forvaltning
o Komparative analyser mellem EU lande, bl.a. af økonomiske instrumenter
o Komparative analyser af klimapolitikkens integration i EU-lande
o Indikatorer i policy-processer, udvikling og anvendelse
o Implementering af udbredelsen af nye biobrændsler i Danmark
13
14 Tema 4 Miljøøkonomi, -politik og -regulering
o Reguleringsmæssige problemstillinger i forbindelse med udbredelsen af bioenergi
o Klimatilpasningsstrategier
• Udvikling og anvendelse af modeller og værktøjer for analyser af miljøregulering, herunder:
o sammenlignende analyse af implementering og anvendelse af modeller på vandområdet i EU landene
o modelsystemet EVA til værdisætning af de eksterne omkostninger ved luftforurening i Danmark og internationalt
o omkostningsminimeringsmodeller, bl.a. for Østersøen
o regulering af fosfortab fra landbruget; regulering af tilførslerne af fosfor og kvælstof til ferskvandssystemer
o muslingeproduktion og algeproduktion/høst som kvælstofreducerende virkemiddel
o bio-økonomisk modellering af bl.a. jord-økosystemer
o beskyttelse og remediering af ålegræsbestande; omkostninger og gevinster
o Impact assessment modeller på vandområdet,
• Rumlige planlægnings- og forvaltningsværktøjer til implementering af miljøpolitik, herunder rumlige modeller til analyse af implementering af miljøpolitik, herunder vandrammedirektivet, habitatdirektivet, naturtilstand – og pleje
• Arealkortlægning ift. natur og miljø. Integration af forskellige geodata til forbedret datagrundlag for natur- og miljøplanlægning
• Analyse af økosystem tjenester og goder, herunder
o Udvikling af koncepter til analyse og kortlægning af økosystem tjenester og goder i en dansk kontekst
o Kortlægning af landskabets økosystem goder og tjenester
o Analyse og værdisætning af regulerings-, forsynings- og kulturelle tjenester i tilknytning til vand, jord og landskab, fx værdien af kulstofbinding i jord, værdien af økosystem tjenester i ferskvand og marine områder, værdien af rekreation i naturen, værdien af pollinering
o Værdisætning af gevinster ved opnåelse af vandrammedirektivet og det marine havstrategidirektiv
o Værdisætning af gevinster ved remedieringstiltag i jord
o Værdisætning af gener ifm. vedvarende energi fx af placering af vindmøller
o Analyser af grænserne for værdisætning samt vurdering af relevans og anvendelse under danske forhold
o Incitamenter og reguleringsinstrumenter til at fremme økosystem tjenester
• Analyser af adfærd, livsstil, policy og planlægning, herunder
o Analyse af livsstil og naturkvalitet i byrummet,
o Mobilitet og bæredygtig transport
• Udvikling og anvendelse af samfundsvidenskabelige metoder på miljøområdet, herunder
o Velfærdsøkonomiske analyser,
o Omkostningseffektivitetsmodeller, herunder modeller til analyse af generel og differentieret regulering
o Analyseramme for opgørelse af økosystem tjenester og deres værdi
o Analyserammer og metoder til at indarbejde økosystem tjenester i Nationalregnskab
o Analyser af kommunikation og medier
Bilag 0 0000-0000
15
Forskningsfokus 2014-17:
Deltema 4.1 Samfundsfaglige analyser af grøn omstilling
• Institutionelle og reguleringsmæssige barrierer for og incitamenter til omstilling til bioenergi
• Samfundsøkonomiske analyser af energiomstilling, herunder effekter på human sundhed af luftforurening (se også tema 6 Luft) samt analyser af økosystemtjenester, der påvirkes af omstilling
• Sociologiske analyser af mobilitetsstrategier samt indførelse af grønne teknologer til fx energiudnyttelse og –produktion
• Samfundets (på alle niveauer fra individ til myndighedsniveau) omstilling til ændret klima – tilpasningsstrategier, direkte og afledte effekter på natur, miljø og samfund
• Modellering og analyse af incitamenter, inklusive betalingsformer, for økosystemtjenester. Vurdering og evaluering af afgifter (pesticidafgiften) og udvikling af beslutningsstøttesystemer for landmænds reduktion af pesticidanvendelsen.
• Ændringer i lokalisering af samfundsmæssige strukturer/systemer ved scenarier som omfatter lokaliseringsproblemstillinger: transportsystemer/energisystemer/bebyggelse/industrier
• Incitamenter og samfundsøkonomiske gevinster ved ændringer i ressourceanvendelse og øget ressourceeffektivitet
• Livscyklusanalyse og samfundsøkonomisk analyse af omstilling til bioenergi
Deltema 4.2 Økosystem-tjenester ift. terrestriske og akvatiske økosystemer
• Videnopbygning og analyser vedr. virkemidler, instrumenter og omkostningseffektivitet, målretning af regulering af jord og natur, inkl. biodiversitet og rekreation
• Analyser af befolkningens praksis og holdninger ift. by- og forstadsnatur
• Videnopbygning og analyser vedr. værdien af økosystemtjenester, værdien af forringelser og forbedringer af jord og natur, herunder jordkvalitet og biodiversitet. Analyse af grænserne for opgørelse af værdi af økosystemtjenester, metodeudvikling og konceptudvikling
• Modellering af omkostningseffektivitet og regulering, målopfyldelse og samlede omkostninger samt fordeling og kvantificering af værdi af økosystemtjenester relateret til ferskvand, kyst og åbne marine områder
• Udvikling af koncepter til opgørelse og modellering af værdien af økosystemtjenester, og anvendelse af disse – f.eks. for luft og akvatiske og terrestriske (f.eks. skov) økosystemer, samt evaluering af tiltag, herunder vurderinger af hvordan koncepterne kan bruges til scenarieanalyser af værdien af økosystemtjenester samt trade-offs mellem disse
• Arealanvendelsesstrategier i klimatilpasningsperspektiv, modellering af landmænds incitamenter og tilpasning. Analyser af forskellige klimatilpasningstiltag, f.eks. afledning af vand i byerne, borgerinddragelse og incitamenter.
• Natureffekt af ændret vandafledning i byerne, og borgernes indflydelse herpå (fx grønne tage)
15
16 Tema 5 Miljø og ressource-strømme
Tema 5 Miljø og ressource-strømme
Forskningen er relateret til og giver grundlag for forskningsbaseret rådgivning og overvågning i relation til Ressourcestrategien for Affald og Ressourceplan for affaldshåndtering, EU’s Luftkvalitetsdirektiver, EU’s direktiv om nationale Emissionslofter, Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv, Havstrategidirektiv, det kommende EU direktiv om maritime spatial planning, EU’s forordning om REACH, internationale konventioner som Biodiversitetskonventionen, Østersøhandlingsplanen (BSAP), Geneve konventionen om Langtransporteret og grænseoverskridende luftforurening, OSPAR, HELCOM, Gøteborg protokollen samt nationale indsatser som Pesticidhandlingsplanen, Klimatilpasningsstrategien, Vand- og Naturplaner, Planloven, Energistrategi 2050, EU Kommissionens Forslag til Direktiv om ramme-bestemmelser om beskyttelse af jordbunden, EU's Flagship for ressource efficiency.
Kompetencerne i forhold til forskningsbaseret rådgivning omfatter:
Udnyttelse af slam, landbrugsaffald, organisk husholdningsaffald og anden biomasse til bioenergiformål, tilbageførsel af affaldsstrømme til landbrugsjord under hensyn til jordkvalitet, emissioner og deposition på naturarealer, arealknaphed og multifunktionel arealanvendelse, etablering af cirkulære stofstrømme i produktion og forsyning, planlægning af forsyningsanlæg, transportbehov og emissioner
Viden om kilder til de atmosfæriske afsætninger samt om de processer, som er bestemmende for afsætningens størrelse og geografiske variation. Afsætning af den luftbårne luftforurening på natur- og vandområder. Overskridelser af de terrestriske økosystemers tålegrænse for eutrofierende og forsurende luftforurening. Langtransporteret luftforurening og dets indvirkning på klima og Arktiske forhold.
Faste opgaver inden for rammeaftalen omfatter primo 2016:
a) Emissionsopgørelser – Klimagasser
• Årlige emissionsopgørelser af emissioner, der relaterer sig til UNFCCC og Kyotoprotokollen. Deltagelse i forhandlinger af fremtidige retningslinjer for rapportering og review under UNFCCC. Overgang til nyt rapporteringsregime under UNFCCC i 2015. Implementering af den nye EU regulering af drivhusgasser
• Udvikling af opdatering af data, metoder og dokumentation i hht. anbefalinger fra de årlige reviews, kvalitetssikring, fremskrivninger m.v.
• FN
i. DCE indberetter rigsfællesskabets drivhusgasopgørelser mv. til Klimasekretariatet i Bonn i overensstemmelse med UNFCCC’s retningslinjer. 1 rapport med deadline 15. april
ii. DCE deltager efter nærmere aftale i internationale forhandlinger vedrørende konventionens og protokollens krav til opgørelse, rapportering og evaluering af drivhusgasemissioner m.v.
Bilag 0 0000-0000
17
• EU
b) Grønland
i. DCE opgør og indberetter Danmarks udledninger og optag af drivhusgasser samt indikatorer m.v. Deadline hhv. 15. januar og 15. marts
ii. DCE deltager i møder i EU’s arbejdsgruppe om emissionsopgørelser (WG-I) under den af Europa-kommissionen nedsatte komité jf. Rådsbeslutningen om en moniteringsmekanisme
• DCE rådgiver Grønlands Selvstyre vedrørende råstofrelaterede problemstillinger; samt MFVM og Selvstyret ifm. opfyldelse af rigsfællesskabets forpligtelser i forhold til arktiske miljø- og naturforhold.
c) Internationale aftaler og konventioner (rådgivning og/eller mødedeltagelse sker efter indhentet mandat hos MFVM, bidrag med faglige input begrænset deltagelse i assessments mv.) (se også ”Oversigt over DCEs deltagelse i internationale fora i medfør af rammeaftalen med MFVM pr. 1. september 2015”):
o EU MMR: arbejdsgruppe 1 under Climate Change Comittee og CGREP contact gruppen
o UNECE/CLRTAP TFEIP møder
o UNFCCC FN i relation til forberedelse af klimatopmøder
o UNFCCC – review
Forskningsfokus 2014-17:
Deltema 5.1 Arealanvendelse, landskab og natur
• Udvikling og vedligehold af national kortlægning af arealanvendelse og arealdække baseret på kombination af eksisterende rumlig specifik information fra Geodatastyrelsen, landbrugsregistre og data fra den nationale naturovervågning
• Med baggrund i den årlige kortlægning og estimering af ændringer i arealanvendelse og arealdække med henblik på opgørelse af ændringer i kulstofindhold, vil det søges at belyse tendenser i arealændringer, såsom spredning af byområder, skovrejsning og ændringer i naturarealer
• Lokalisering og estimering af økosystemtjener knyttet til arealanvendelse. Herunder analyser af arealers rekreative værdi og estimering af bestøvning af landbrugsafgrøder
• Rumlige modeller til prioritering af lokalisering af landbrugets arealanvendelse med henblik på at sikre biologisk mangfoldighed i landbrugslandskabet. Herunder sikring af spredningsmuligheder i forhold til effekter fra klimaændringer (havspejlsstigning, stigende grundvandsstand)
• Analyser af landbrugets arealanvendelse på markniveau og effekter på natur og miljø. Herunder analyser af eksisterende og fremtidige politikker og disses effekt i forhold til bl.a. habitat- og vandrammedirektivet
• Regulering og planlægning af arealanvendelse, implementering og institutionelle løsninger
Deltema 5.2 Miljøeffekter af grøn omstilling og bæredygtighedsanalyser
• Optimering af nye recirkuleringsteknologier og implementering med henblik på at reducere emissioner af miljøfremmede stoffer og uden skadelige virkninger på jordens mikroorganismer/fauna og økosystemtjenester
17
18 Tema 5 Miljø og ressource-strømme
• Evaluering af miljøeffekter ved grøn omlægning, herunder øget udnyttelse af organiske affaldsstrømme og effekter på miljømæssig og human sundhed, især via skæbne af patogener og kemiske kontaminanter gennem recirkulering af biomasse (fx organisk affald fra industri og husholdninger) mellem land og by
• Impact-pathway modellering, økonomisk værdisætning samt effekter af grøn omstilling på arealanvendelse og økosystemtjenester samt kemiske og biologiske undersøgelser
• Mikrobiologisk diversitet og funktionalitet inklusiv samspil med planter og invertebrater er afgørende for jordkvalitet og vigtige jord- økosystemtjenester som C, N og P kredsløb og ressourcestrømme samt som genbank for fremtidig anvendelse
• Livscyklusanalyser af ændringer i produktion, teknologi, forsyningssystemer og/eller lokalisering af virksomheder/energiforsyning, med henblik på yderligere forståelse af muligheder for at anvende affald til ressourcer, samt af forudsætningerne for at fremme de mest miljøvenlige teknologivalg - og udviklinger
• Øget ressourceeffektivitet og recirkulering af næringsstoffer mellem land og by og effekter på jordfertilitet, samt undersøgelse af påvirkning på mikrobielt drevne jordparametre såsom kulstofbalance og emission af klimagasser
• Udvikling og anvendelse af bæredygtighedsanalyser af aktiviteter på tværs af sektorer mhp. at forstå hvordan ændringer i ressourcestrømme mellem samfund og miljø, samt indenfor og mellem sektorer kan reducere eller øge påvirkninger på miljø og klima. Dette vil inkludere udvikling af interdisciplinære modeller
• Analyser af velfærdseffekter ved udnyttelse af naturkapital, uønskede effekter og værdi/værdiforringelse ift. Økosystemer
Deltema 5.3 Atmosfæriske kredsløb, emissioner og afsætning
• Videnopbygning i relation til udvikling i kvælstofafsætningen til naturområder
• Videnopbygning i relation til udvikling i kvælstofafsætning til danske ferskvandsøkosystemer
• Videnopbygning i relation til udvikling i kvælstofafsætningen til danske marine økosystemer. Fokus på bl.a. tørafsætning af specielt ammoniak, afsætning i kystnære områder, fremtidig udvikling af ammoniak emissionen
• Videnopbygning i relation til udvikling i CO2 kredsløbet, herunder hav-luft fluksen af CO2 i områder med hav-is samt betydningen for kulstofkredsløbet i Arktis
• Udvikling af model for atm. CO2 over Danmark med højopløsning – med speciel fokus de kilder og dræn i de danske marine områder og deres betydning for Danmarks kulstofbudget.
• Videnopbygning i relation til udvikling i kortlivede drivhuskomponenter (fx sod, ozon, lattergas, metan)
Deltema 5.4 Udnyttelse af biomasse (marine alger, organisk affald fra by og industri)
• Videnopbygning i forbindelse med produktion og udnyttelse af marine alger, herunder udnyttelse af marine alger til energi, foderprotein, fødevareproduktion og højværdistoffer, samt muligheden for at anvende den CO2-holdige røggas fra f.eks. kraftværker som kulstofkilde til algerne.
• Videnopbygning vedr. recirkulering af organisk affalds-ressourcer mellem by og land, herunder konvertering til bioenergi og næringsholdige restfraktioner samt deres effekter på jordens kvalitet og kulstofbalance, hvori der ligger et potentiale for kulstofsekventering.
Bilag 0 0000-0000
Deltema 5.5 Forskning og rådgivning i relation til råstofforvaltningen i Grønland
• Videnopbygning og forskning vedrørende overvågning og vurdering af miljømæssige effekter råstofefterforskning og råstofudnyttelse på mine- og olieområdet.
• Varetagelse af databank indeholdende betydelige mængder data vedrørende bl.a. vigtige biodiversitetsområder, kemiske analyseresultater fra overvågning og baggrundsundersøgelser mm.
• Opretholdelse og udbygning af miljøprøvebank indeholdende bl.a. vævsprøver fra de seneste ca. 40 års overvågning af råstofprojekter i Grønland.
19
20 Tema 5 Miljø og ressource-strømme
C: Beskytte borgerne mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel
Vand, luftforurening og kemikalier er fortsat nogle af de vigtigste miljøproblemstillinger for borgerne i EU. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at miljøfaktorer forårsager 15-20 % af alle dødsfald i de europæiske lande. Ifølge OECD vil luftforureningen i byer være den primære miljøårsag til dødsfald på verdensplan i 2050.
Forskning, rådgivning og overvågning skal medvirke til at sikre et videngrundlag for at opnå, evaluere og justere nationale og internationale målsætninger. Nogle af de centrale temaområder der arbejdes med er:
6.1 Luftkvalitet og atmosfærisk transport af sundhedsskadelige partikler og gasser
Tema 7 Risikovurdering af miljørelaterede belastninger og nye teknologier
7.1 Effekter og risikovurdering af miljøfremmede stoffer, bioteknologi og grøn teknologi
7.2 Biologiske effekter af GMP, kemikalier, pesticider og nanopartikler
7.3 Miljøfarlige stoffer i marine miljøer, herunder effekter af langtransporteret forurening (Arktis)
Tema 8 Klima - effekter og tilpasning
8.1 Klimaændringers effekter på samfundet, herunder klimatilpasning
8.2 Klimaændringers effekter på sundhed
8.3 Klimaændringers effekter på vand og natur
8.4 Klimaeffekter i arktiske økosystemer
Bilag 0 0000-0000
Tema 6 Luft
Forskningen er relateret til og giver grundlag for forskningsbaseret rådgivning og overvågning i relation til EU’s Luftkvalitetsdirektiver, NEC (National Emission Ceiling)-direktivet, PRTR (Pollutant Release and transfer Register), Geneve konventionen, FN-Konventionen for lang-transporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP), ECA’er (Emission Control Areas), samt nationale indsatser som miljøzoner/renluftzoner brændeovnsregulering og beskyttelse af sårbar natur.
Kompetencerne i forhold til forskningsbaseret rådgivning omfatter:
• Luftforureningskoncentrationer, eksponeringer, effekter og reguleringstiltag
• Den luftbårne forurenings påvirkning af human sundhed, kilderne til den sundhedsskadelige luftforurening og virkemidler til begrænsning af luftforureningen.
• Status, prognoser og udviklingstendenser for luftkvalitet og for udviklingen af luftkvaliteten, herunder viden om reguleringstiltag for luftkvalitet.
• Befolkningens eksponering for luftforurening samt vurdering af overholdelse af grænseværdierne.
• Den atmosfæriske omdannelse og transport af luftforurening via luften på såvel lokal som regional og hemisfærisk skala.
• Integrerede modelsystemer i forhold til integrated impact assessment
• Overvågning af luftkvalitet baseret på målinger og modelberegninger, inkl. deposition på naturarealer (se også under tema 1 Natur og terrestriske økosystemer).
Faste opgaver inden for rammeaftalen omfatter primo 2016:
a) Fagdatacenter for luftkvalitet (se i øvrigt yderligere præciseringer i FDC’s arbejdsprogram)
• Programovervågning
• Yde overvågningsfaglig programrådgivning, herunder at bidrage til revision og justeringer af overvågningsprogrammet samt levere løbende faglig sparring.
• Metodeudvikling og kvalitetssikring
o Forestå forskningsbaseret og operationel metodeudvikling for prøvetagning mv.
o Udarbejde og vedligeholde tekniske anvisninger for prøvetagning og dataanalyse til sikring af koordineret og systematisk dataindsamling, herunder at der anvendes fælles målemetoder og standarder og af tilfredsstillende kvalitet
o Kvalitetssikring og dataindberetning af data indsamlet af DCE i forbindelse med overvågningsprogrammet.
• Rapportering
o Udarbejde udkast til paradigmer for faglig rapportering af delprogrammer
o Bearbejde overvågningsdata og udarbejde rapport om udvikling og status på overvågningen indenfor delprogrammerne
o Udarbejde forslag til og afrapportere fokuspunkter til den nationale rapportering
o Indrapportere overvågningsdata til nationale og internationale databaser
21
22 Tema 6 Luft
• Data
o Sikre at den landsdækkende datasamling er opdateret og kvalitetssikrer med data indsamlet af staten og understøtter at data er let tilgængelige
o Varetage drift, vedligehold og videreudvikling af de nationale databaser
• Videndeling
o Udarbejde faglige oplæg og deltage i møder i fagkoordinationsgrupperne samt på de årlige fagmøder
• Konkrete overvågningsopgaver
o Det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram (LMP)
o Baggrundsovervågningsprogrammet for luftkvalitet og atmosfærisk afsætning (BOP)
o Nationalt referencelaboratorium for luftkvalitet
Inden for området forestår DCE enten hele eller dele af dataindsamlingen, databearbejdning og den primære kvalitetssikring.
b) DCE repræsenterer Danmark2 ved møde i forbindelse med EIONET, 1-2 årlige møder
c) DCE deltager i arbejdsgrupper under LRTAP-konventionen (EMEP). (EMEP er protokollen om “Financing of the Co-operative Programme for Monitoring and Evaluation of the Long-range Transmission of Air Pollutants in Europe” )
d) DCE repræsenterer Danmark i Task Force on Measurements and Modelling (TFMM),Task force on hemispheric transport of air pollution (HTAP)
e) DCE deltager I Aquilla og Fairmode (så vidt muligt) i relation til EU
f) Emissionsopgørelser – luft (se også ”Oversigt over DCEs deltagelse i internationale fora i medfør af rammeaftalen med MFVM pr. 1. september 2015”)
• UN-ECE protokollerne under CLRTAP (Convention on Long-range Transboundary Air Pollution)
o DCE beregner den danske udledning af forurenende stoffer til atmosfæren (emissionsopgørelser) i henhold til danske forpligtelser i internationale konventioner, rådsbeslutninger og direktiver (SO2, NOX, VOC og NH3 ift. NEC-direktiv og partikler, tungmetaller og POP'er ift. LRTAP-konventionen).
• PRTR Protokollen og PRTR forordningen
o DCE varetager beregningen af emissioner fra landbrug på baggrund af husdyrindberetningen i forbindelse med Danmarks PRTR rapportering til EU og implementering af UNECE- protokollen PRTR (Pollution Release and Transfer Register).
o DCE varetager beregning af diffuse emissioner under PRTR
• NEC-direktivet og andre luftemissionsdirektiver
o DCE rapporterer årligt data til NEC-direktivet til MST. Data omfatter foreløbige emissionsopgørelse for det foregående år og endelige opgørelser for tidligere år, samt fremskrivninger i henhold til direktivets bestemmelser.
• DCE deltager i arbejdsgruppe under UN-ECE:
o - Task Force on Emissions inventory and projections (TFEIP)
2 For alle nedenstående internationale aktiviteter gælder at DCE deltager efter at have indhentet mandat hos MFVM.
Bilag 0 0000-0000
23
Forskningsfokus 2014-17:
Deltema 6.1 Luftkvalitet og atmosfærisk transport af sundhedsskadelig luftforurening
• Videnopbygning i relation til de processer og komponenter (partikler, organiske stoffer, tungmetaller) som styrer luftforureningsniveauet i Danmark
• Videnopbygning relateret til forståelse af sammenhængen mellem luftforurening (navnlig partikulær) og negative sundhedsmæssige effekter, kildeallokering samt økonomisk værdisætning.
• Videnopbygning i relation til udviklingstendenser og scenarier for udviklingen af luftforureningen
• Viden om hvad der påvirker borgeres trivsel (herunder betydningen af beskyttelse mod risici), udvikling af sunde og attraktive byer, borgerinddragelse, reguleringsmekanismer, værdi af at begrænse forurening (reduktion i tabte leveår).
• Videnopbygningen inkluderer kilder til og spredning af pollen, svampesporer og mikroorganismer, der forårsager allergi eller sygdom hos mennesker.
• Videnopbygning i relation til udviklingstendenser og styrende faktorer for luftkvaliteten i Danmark. Fokus på en forbedret offentlig information samt adgang til resultater fra overvågningen
• Videnopbygning i forhold til processer der påvirker transport af miljøfremmede stoffer til Arktis, specielt med fokus på kviksølv, POP’er og kortlivede drivhuskomponenter.
• Fokus bl.a. på processtudier til at forbedre forståelsen af XXXxx’x skæbne i miljøet.
• Brug af modeller til at identificere nye kontaminanter.
• Videnopbygning i relation til spredning af luftforurening og regulering af udslip i lokalmiljøet
23
24 Tema 7 Risikovurdering af miljørelaterede belastninger og nye teknologier
Tema 7 Risikovurdering af miljørelaterede belastninger og nye teknologier
Forskningen er relateret til og giver grundlag for forskningsbaseret rådgivning og overvågning i relation til EU’s kemikalieregulering (REACH), Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv, GMO-udsætningsdirektivet, GMO- forordringen, GMO-dyrkningsdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektiv Havstrategidirektiv, det kommende EU direktiv om maritime spatial planning, internationale konventioner som Biodiversitetskonventionen, Østersøhandlingsplanen (BSAP), Nordsøkonventionen og Stockholmkonventionen, samt nationale indsatser som Pesticidhandlingsplanen, national handlingsplan for klimatilpasning, Ressourcestrategien, Vand- og Naturplaner, jordforureningsloven mv.
Kompetencerne i forhold til forskningsbaseret rådgivning omfatter:
• Miljøfarlige stoffer, herunder om analysekvalitet, analysekvalitetssikring, analysemetoder og prøvetagning
• Risikovurdering af GMO
• Præstationsprøvning (NEXT programmet)
• Forureninger i miljøprøver og prøver fra forbrugerprodukter, planter, dyr og mennesker
• Detektion af gener og bakterier i miljøet
• Biologisk oprensning (bioremediering og phytoremediering)
• Risikovurdering af miljøfremmede stoffer og metaller i miljøet
• Effekter af pesticider
• Kvalitetskriterier for jord og vand
• Effekter af mijøfarlige stoffer på terrestriske og akvatiske økosystemer
• Miljøeffekter ift. nanopartikler
• Miljøfremmede stoffer i forbindelse med affaldshåndtering og spildevandsrensning
Faste opgaver inden for rammeaftalen omfatter primo 2016:
a) DCE gennemfører ”Fingeraftryksanalyser” fra olieforureninger på havområdet, som led i forureningsbekæmpelsen på havområdet iht. aftale mellem Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
b) Miljø risikovurdering af GMO i tilknytning til forsøgsudsætninger, import, markedsføring samt indesluttet anvendelse
c) Rådgivning i forbindelse med Miljøstyrelsen tilsyns og håndhævelsesforpligtelse vedr. mikroorganismer
Bilag 0 0000-0000
d) Skriftlig kommentering af 5-10 OECD-risikovurderingsrapporter eller andre relevante dokumenter såsom technical guidancedokumenter eller andre bidrag til opgaver der relaterer sig til myndighedernes kemikalievurderingsarbejde.
Medlem af arbejdsgrupper under OECD-working party of manufactured nanomaterials3, herunder tilbagerapportering til MST..
e) Medlem af ekspertkomitéer i EU og Miljøstyrelsen (se også ”Oversigt over DCEs deltagelse i internationale fora i medfør af rammeaftalen med MFVM pr. 1. september 2015”) :
o EFSA Scientific network on RA and GMO’s
o EFSA’s arbejdsgrupper ”GMO Environmental Issues”
o ”Risks for public health related to the presence of Bacillus cereus and other Bacillus spp including B. thuringiensis in foodstuffs”
o EFSA Working Group on Non-Target Terrestrial Plants
o Kosmetikrådet
f) Miljøkvalitetskrav til vand
Forskningsfokus 2014-17:
Deltema 7.1 Effekter og risikovurdering af miljøfarlige stoffer, bioteknologi og grøn teknologi
• Effekter af bl.a. GMO, mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, probiotika, antibiotikaresistens, bioremediering, mikroorganismer generelt på biogeokemi og biodiversitet og andre Jordkvalitetsparametre.
• Videnopbygning inden for miljøfremmede stoffers eksponering i miljøet, herunder transport, fordeling, bioakkumulering, effekter og omdannelse i miljøet, baseret på målinger og processtudier.
• Vidensopbygning om menneskers eksponering til miljøfremmede stoffer.
• Vidensopbygning om nye kontaminanter og miljøfremmede stoffer af ”emerging concern”.
• Optimering af tekniske og biologiske processer med henblik på at reducere emissioner.
• Videnopbygning til understøttelse af regulering, grænseværdier, miljøkvalitetskriterier og REACH.
• Miljøfremmede stoffers omdannelsesprocesser i miljø, biota og i tekniske processer herunder nedbrydningsprodukter, samt deres skæbne og effekter.
• Videnopbygning om hvordan fremtidens energisystemer og energiforbrug vil påvirke miljø, klima og sundhed, samt de tilhørende velfærdsøkonomiske omkostninger, og hvordan negative påvirkninger kan minimeres gennem valg af teknologi, regulering og viden om adfærd.
• Videnopbygning vedrørende spredning af patogener og kontaminanter samt utilsigtede effekter af anvendte mikroorganismer (fx til mineralisering af P).
• Videnopbygning omkring eksterne omkostninger ved energiproduktion og –forbrug.
Deltema 7.2 Biologiske effekter af GMP, kemikalier, pesticider og nanopartikler
• Videnopbygning om pesticiders forekomst og effekt, herunder opbygning af viden til at etablere teknologi og grundlaget for valg af biologiske indikatorer som kan kontrollere at miljøindsatsen virker (her eksempelvis reduceret pesticidforbrug)
25
3 For alle nedenstående internationale aktiviteter gælder, at DCE skal indhente mandat hos MFVM inden deltagelse.
26 Tema 7 Risikovurdering af miljørelaterede belastninger og nye teknologier
• Videnopbygning vedrørende effekter, risikovurdering og overvågning af genetisk modificerede organismer i relation til EU forordning 1829/2003 og EU direktiv 2001/18.
• Videnopbygning om integrerede effekter fra kemikalier og andre påvirkninger.
• Videnopbygning vedrørende risikovurdering og effekter af pesticider.
• Miljøeffekter af nanoteknologiske produkter.
• Udbygge videngrundlaget vedr. miljøfarlige stoffer og fauna i vandløb samt betydningen af interaktion mellem miljøfarlige stoffer og andre stressorer i vandløbsøkosystemer.
• Udbygge videngrundlaget vedr. samspillet mellem miljøfarlige stoffer og marine habitater og økosystemer
Deltema 7.3 Miljøfarlige stoffer i akvatiske miljøer, herunder effekter af langtransporteret forurening (Arktis)
• Videnopbygning om forekomst og skæbne af miljøfarlige stoffer i de akvatiske miljø.
• Videnopbygning om biologisk effekter forårsaget af miljøfarlige stoffer.
• Videnopbygning om ”marint affald ”
• Videnopbygning i forhold langtransporteret forurening og dens effekter på dyr på højere trofiske niveauer i Arktis.
• Videnopbygning i relation til transport af miljøfarlige stoffer til Arktis (kviksølv og andre tungmetaller, POP’er)
Bilag 0 0000-0000
Tema 8 Klimaændringer, effekter og tilpasning
Forskningen er relateret til og giver grundlag for en klimaintegreret, forskningsbaseret rådgivning og overvågning i relation til EU’s Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv, Havstrategidirektiv, det kommende EU direktiv om maritime spatial planning, internationale konventioner som Biodiversitetskonventionen, Østersøhandlingsplanen (BSAP), samt nationale indsatser som Pesticidhandlingsplanen, Klimatilpasningsstrategien, Ressourcestrategien, Vand- og Naturplaner mv.
Kompetencerne i forhold til forskningsbaseret rådgivning omfatter:
Klimatilpasning – politikker og reguleringer, arealanvendelse, CO2-beregninger, cost-benefit beregninger, energiscenarier, partikler, vand- og naturplaner, biodiversitet. Effekter af klimaændringer på terrestriske og akvatiske processer, arter, habitater og økosystemer.
Ad hoc-deltagelse i internationale faglige ekspert grupper, rådgivning, faglige bidrag m.v. efter indhentet mandat hos MFVM.
• Arktisk Råds arbejdsgrupper inklusiv task forces og ekspertgrupper: AMAP, CAFF, TFBCM m.fl.
• IUCN Polar Bear Specialist Group4
(se ”Oversigt over DCEs deltagelse i internationale fora i medfør af rammeaftalen med MFVM pr. 1. september 2015”)
Forskningsfokus 2014-17:
Deltema 8.1 Klimaændringers effekter på samfundet, herunder klimatilpasning
• Regulering af klimatilpasning med omkostningseffektive virkemidler, borgerinddragelse, udnyttelse af økosystemer til klimatilpasning.
• Rekreationsmuligheder og klimatilpasningstiltag, sunde og attraktive byer /boligområder.
• Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på fremtidige luftforureningskoncentrationer og påvirkning af miljøet.
• Videnopbygning i relation til modeller i forhold til vekselvirkning mellem luftforurening og klimaændringer
• Videreudvikling af den rumlige planlægning af naturarealer og økosystemtjenester mhp. klimatilpasningen samt klimaeffekter på arealanvendelse og funktioner.
• Videnopbygning inden for mekanismerne for klimatilpasning, herunder sammenhæng mellem forbrugeres adfærd, regionale aktiviteter og lovgivning.
27
4 Denne opgave dækkes af eksterne forskningsmidler, hvis dette ikke er tilfældet udføres den som en del af forskningsbevillingen.
28 Tema 8 Klimaændringer, effekter og tilpasning
Deltema 8.2 Klimaændringers effekter på sundhed
• Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på fremtidige luftforureningskoncentrationer og påvirkning af sundhed.
• Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse og geografisk spredning af patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svampesporer og pollen.
Deltema 8.3 Klimaændringers effekter på vand og natur
• Videnopbygning i effekt af klimaforandringer på ferskvandssystemer, inkl. vurdering af sårbarhed over for klimaændringer og modellering af økologiske processer.
• Videnopbygning om terrestriske organismers tilpasningsevne til ændrede klimavilkår.
• Videnopbygning i effekter af klimaforandringer på marine processer, arter, habitater og økosystemer, herunder vurdering af sårbarhed overfor klimaændringer og udvikling af økologiske modeller
Deltema 8.4 Klimaeffekter i arktiske økosystemer
• Videnopbygning om arktiske økosystemers tilpasning til ændrede klimavilkår
• Videnopbygning om arktiske marine habitater og økosystemer
• Videnopbygning i forhold til monitering i Arktis, herunder beskyttelse af biodiversitet
• Videnopbygning i relation til nye målemetoder til studier i det Arktiske miljø
• Videnopbygning i relation til transport af luftforureningskomponenter til Arktis
Bilag 0 0000-0000
29
Tværgående
Tværgående metodiske temaer er:
Tema 9: Koordinering af Natur- og Miljøovervågning
9.3 Internationale aftaler/konventioner
30 Tema 9 Koordinering af Natur- og Miljøovervågning
Tema 9 Koordinering af Natur- og Miljøovervågning
Deltema 9.1 Koordinering af NOVANA
Kompetencer til forskningsbaseret rådgivning og overvågning:
• Faglig rådgivning ved revision af overvågningsprogrammet
• Faglige input til FDC-strategigruppen, planlægnings- og styringsgruppen og de faglige koordinationsgrupper i NST, fagmøder, interessentmøder m.v.
• Koordinere input fra DCE’s fagdatacentre vedr. drift og revision af overvågningsprogrammet til Planlægnings og Styringssekretariatet (PSS) og løbende samarbejde hermed
• Faglig rådgivning/bidrag til faglige arbejdsgrupper nedsat af MFVM under overvågningsprogrammet
• Årligt udarbejde den ”faglige sammenfatning” af overvågningsprogrammets resultater ud fra de delprogramvise NOVANA-rapporter udarbejdet af de enkelte fagdatacentre. Det sker i samlerapporten ”Vandmiljø og Natur 201X”.
• Ansvarlig for udarbejdelse af programbeskrivelsens del 2 for NOVANA når denne skal opdateres
• Bidrage ved behovsopgørelser omkring tværgående data og ved aftaler vedr. køb af klimadata hos DMI og andre aftaler vedrørende køb af eksterne parters data
• Samarbejde/koordinering med NST og faglig rådgivning relateret til overvågning, herunder evt. faglige bidrag i forbindelse med ministerbetjening, bl.a. ved besvarelse af Folketingsspørgsmål.
• Status for dataindsamling og dataindlæggelse i fælles databaser af overvågningsdata
• Varetage STANDAT-sekretariatsfunktionen, herunder vedligeholde og udstille kodelister.
Faste opgaver inden for rammeaftalen omfatter primo 2016:
a) Faglige input til diverse nedsatte grupper i regi af overvågningen, herunder koordinering af fagdatacentrenes input og kommentering af udsendt materiale.
b) Sammenfatte fagdatacentrenes NOVANA-rapporter til Vandmiljø og Natur 2014.
c) Deltagelse i, bidrag til arbejdet i faglige undergrupper/tværgående grupper, et årligt interessent møde, herunder bidrage vedr. udarbejdelse og færdiggørelse af de sidste 4-5 datatekniske anvisninger i 2015.
d) Bidrage ved ny aftale om klimadataleverance med DMI og involverede aktører på AU og bidrage ved andre køb af tværgående data.
e) Overordnet koordinering ift. NOVANA-modeludviklingsprojektet
f) Faglige bidrag ved ministerbetjening og Folketingsspørgsmål
g) Opdatering af notat om databaser af fælles interesse med MFVM
h) Vedligeholde koder og kodelister i Standat og Stancode, løbende servicering af brugerne og Standatstyringsgruppen. Understøtte fortsat udvikling af Stancode, herunder af hjemmeside og udstilling af web-services.
i) Koordinering af DCE’s rådgivning/faglige bidrag til program ved justering/revision af NOVANA- programmet og deltagelse i møder med MFVM herom
Bilag 0 0000-0000
31
(se i øvrigt yderligere præciseringer i FDC’s arbejdsprogram)
Kompetencer til forskningsbaseret rådgivning og overvågning:
Under MFVMs dataansvar sikre tilstedeværelse af en opdateret og kvalitetssikret, landsdækkende datasamlinger vedrørende overfladevand5, luft, natur og landovervågning.
Varetage drift, vedligeholdelse, videreudvikling af de fælles databaserne vedrørende overfladevand6 (herunder drift og vedligeholdelse af fagsystemet HYMER), luft, og landovervågning samt den vedligeholde og videreudvikle visse delkomponenter af Danmarks Naturdata, kvalitetssikrer data i alle databaser ved:
A. Standardiseringsopgaver i relation til OIO standardiseringsudvalget for Miljødata med tilhørende under- grupper, datamodeller, dataudvekslingsformater, fællesoffentlig brugerstyring, arkitektur og IT-infrastruk- tur, standardisering og retningslinjer internt i DCE.
B. Løbende dataflow fra fagsystemer, måleudstyr, instrumenter og anden dataindlæggelse/-overførsel, kontrol af at data er indlagt korrekt, korrespondance med Naturstyrelsens lokale enheder om kvalitets- kontrol. Implementere ændringer i datamodeller, -struktur, tabeller, indlæggelsesformularer m.m. grundet justeringer i overvågningsprogrammet, evt. ændrede krav i fx kvalitetssikringsprocedurer, nye IT-teknolo- gier, ændringer i brugerstyring, andre prioriterede brugerbehov o.l. For nogle af databaserne vedligehol- delse og udvikling af nummererings- og referencesystemer. Løbende optimering af performance, vedlige- holdelse og opdatering af beskrivelser og dokumentation, oprettelse af nye stationer/observationssteder.
C. Brugergrænseflade/grænseflade til udvalgte databaser: Drifte, vedligeholde og i mindre omfang videre- udvikle brugergrænsefladen (web-siderne) ift. de fælles databaser. Drifte og vedligeholde indlæsnings-, hent og vis data og udvalgte beregningsfunktionaliteter. I mindre omfang videreudvikle ovenstående i en tæt dialog med brugerne i Naturstyrelsens enheder eller som konsekvens af ændringer i IT-teknologi, brugerstyring, NOVANA programmet o.l. Efter aftale drifte og vedligeholde og videreudvikle funktionalite- ter, der stiller data til rådighed for DMP. Løbende optimere performance, opdatere dokumentation, hjælpefunktioner m.v.
D. Kvalitetssikring (opgaver ud over fagdatacentrenes traditionelle kvalitetskontrol ved den faglige rappor- tering). Drifte, vedligeholde og i et mindre omfang videreudvikle system til kvalitetssikring og -mærkning af data og af kvalitetssikringsværktøjer for NST’s og fagdatacentrenes brugere. Løbende tilbagemelding til MFVM’s lokale enheder vedr. kvalitetskontrol. Administration af kvalitetsmærker i dialog med brugerne. Vedligeholde oversigter over kvalitetsstatus for data. Vejlede og assistere MFVM’s lokale enheder i forbin- delse med indlæggelse og kvalitetskontrol af ældre data. Løbende optimere performance af kvalitetssi- kringssystemer. Vedligeholde og opdatere dokumentation.
5 For rammeaftalen 2014-2017 har parterne indgået specifik aftale om ændret samarbejde vedr. overfladevandsdatabasen i løbet af perioden.
6 do.
31
32 Tema 9 Koordinering af Natur- og Miljøovervågning
E. Øvrige opgaver: Drift af data og webservere, PC'er og diske i udviklings-, test-, DEMO- og produktionsmil- jøerne. Vedligeholdelsesudgifter og afskrivning af hardware, licenser til software herunder HYMER, udgifter køb af konsulent for DCE. Evt. tilpasning af hardware som følge af ændret IT-teknologi og ændringer i bru- gerstyring o.l. Daglig backup af DCE’s databaser. Administration af brugere til DCE’s databaser, tildeling of rolle og rettigheder, vedligeholdelse af rolle-rettighedsmodellen og løbende kontakt med DMP herom. Deltagelse i brugerfora/følgegrupper i MFVM og DMP regi. Øvrige møder med MFVM, DMP inkl. den overordnede projektledelse og koordinering af aktiviteterne i DCE. Udarbejdelse af driftsdokumentation og dokumentation grundet justeringer/ændringer i brugerfladen, applikationer, databaser m.v. Rådgive MFVM ift. fælles databaser, datamodeller og definition og specifikationer omkring kvalitetssikring.
Faste opgaver inden for rammeaftalen omfatter primo 2016:
a) Deltage i OIO standardiseringsudvalg, standardiseringsopgaver aftalt med MFVM, herunder i sam- arbejde med DMP. Aftalte standardiseringsopgaver i relation til det fællesoffentlige digitaliserings- projekt for overfladevand.
b) Dagligt dataflow og kvalitetssikring og kommunikation med de lokale enheder (MFVM). Etablere dataflow for resterende emner i WinBio, færdiggøre dataflow til bl.a. AquaBase og lave engangsoverførsler for en række dataemner i WinBio. Etablere tilhørende kvalitetssikrings- og evt. beregningsfunktionaliteter. Afklare dataflow/dataindlæggelse i ODA for resterende dataemner uden fagsystem. Klargøre en version af ODA’s datamodel til Naturstyrelse som indeholder alle overfladevandsdataemner
c) Drift af DCE’s databaser, backup, vedligeholdelse og aftalt videreudvikling af de fælles databaser ift. overfladevand, luft og landovervågning samt HYMER samt aftale komponenter på Danmarks Naturdata. Etablere dataflow tl ODA for nye dataemner (feltmålinger) i HYMER
d) Brugerservicering og brugerstyring ift. DCE’s databaser. For ODA forbedre graffunktionaliteter, skifte komponent teknologi, lave værktøj til at redigere web-forsiden og verifikationsværktøj til brugerfladeverifikation, færdiggøre fagdatacenterkontrol funktionaliteter. Efter aftale bidrage med yderligere data til Vand på DAI og Luft på DAI og andre dataadgangsprodukter. Oprettelse af ny observationssteder/målestationer også for kommunalstations ved modtagelse af data fra vandfagsystemerne
e) Deltagelse i styre-, følge og faglige grupper ift. fælles databaser med MFVM og DMP, implementere aftalte brugerønsker.
f) Fortsat assistere NST med at facilitere kvalitetssikring af vandmiljødata fra før 2006 som skal overføres til ODA og generelt medvirke til at andre ældre overvågningsdata indlægges i de fælles dataser. Flytte resterende NO VANA data fra AQUA og MADS til ODA.
g) Bistå med konsekvensanalyse og anden aftalt rådgivning inden for Rammeaftalen ifm. med etablering af en fællesoffentlig overfladevandsdatabase (VanDa), herunder levere opdateret ODA datamodel, kopi af NOVANA data i ODA og aftalt dokumentation. Medvirke til at identificere behov for funktionaliteter ift. VanDa, rådgive ift. kvalitetssikringssystem og medvirke til migrering af data fra ODA til VanDa.
h) Optimere server og driftsmiljøfor databaserne (nye servere og nye software versioner). Løbende backup, brugerservicering (oprette nye brugere), opfølgning på henvendelser m.v.
Bilag 0 0000-0000
Deltema 9.3 Internationale aftaler/konventioner
Kompetencer til forskningsbaseret rådgivning og overvågning:
Koordinere DCE’s faglige bistand vedrørende rapportering (data såvel som rapporter), mødedeltagelse, faglig rådgivning, assessments, projektbidrag m.v. ift. internationale opgaver i relation til EU, internationale konventioner og aftaler - jf. nævnte konventioner/direktiver i nærværende bilag.
Data og faglig rapportering ift. nogle forpligtigelser til OSPAR og HELCOM.
Mødedeltagelse herunder mødeledelse, faglige input/kommentering m.v. ift. visse grupper/komiteer under HELCOM, OSPAR samt i relation til miljøfarlige stoffer.
Faste opgaver inden for rammeaftalen omfatter primo 2016:
a) Kommentering af dokumenter og notater, bidrag til mandat-papirer, projektforslag m.v. herunder ift. HELCOM HOD7
b) Deltagelse i forberedelsesmøder og afrapportering fra disse
c) Data og faglig rapportering af OSPAR RID2014 og HELCOM PLC2014. Genrapportering af data for 1994-2014 til XXXXXX’x nye database baseret på seneste opdaterede belastningsdata og metadata fra DK.
d) Bidrage (faglige input, data, mødeaktivitet, kommentering) til HOLASII (HELCOM) og OSPAR Assessment 2017
e) Xxxx arbejdet med udarbejdelse af PLC-6 rapport, koordinere dataindsamling og tilvejebringelse af komplet og kvalitetssikret datasæt til PLC6 assessment, give input til nødvendige kvalitetssikringsfunktionaliteter i ny PLC database og kravspecifikation til ny WEB-brugerflade.
f) Lede videreudvikling af ”HELCOM Core Pressure Indicator for Nutrients”.
g) Sammen med BNI Stockholm lede og deltage i HELCOM MAI CART OPER projektet, der skal udvikle værktøjer til det opfølgningssystem, der skal vurdere om HELCOM reduktionsmål for næringsstoffer opfylde, bliver automatiseres mest muligt.
h) Deltagelse i og faglige bidrag til HELCOM PRESSURE, chairman for og lave faglige bidrag til XXXXXX XxxXxxx DG, forberedelse og ledelse af møder og projekter (HELCOM PLC6, HELCOM PLUS) og faglige bidrag til andre HELCOM grupper. Forestå forberedelse af og lede workshops om betydning af grænseoverskridende næringsstoftilførsler og retention i oplande samt omkring usikkerhed på opgørelse af stoftilførsler til Østersøen
i) Deltagelse i og faglige bidrag til OSPAR INPUT gruppen og undergrupper herunder
j) Deltagelse i og faglige bidrag til nordisk screeningsgruppe om nye miljøfarlige stoffer
k) I regi af Nordisk Ministerråd og deltagelse i internationalt netværk for institutioner som arbejder med nye miljøfarlige stoffer i miljøet (NORMAN)
l) Bidrag og koordinering af øvrig rapportering og faglige bidrag i relation til internationalt arbejde
33
7 Deltagelse i det internationale arbejde foregår altid efter indhentet mandat fra MFVM, dette gælder for alle nedenstående opgaver.
34 Tema 9 Koordinering af Natur- og Miljøovervågning
(se også ”Oversigt over DCEs deltagelse i internationale fora i medfør af rammeaftalen med MFVM pr. 1. september 2015”)
Bilag 0 0000-0000
Tema 10 Data
Kompetencer til forskningsbaseret rådgivning og overvågning:
a) Bistå NST og MST med rådgivning og arbejdet med metadata og dataharmonisering i relation til implementering af INSPIRE-direktivet i relation til de fagspecifikke emner, der vedrører DCE’s fagdataområder
b) Geografiske referencedata
DCE vedligeholder den nationale database over vandløbsoplande - i forbindelse med specifikation og modellering af grunddata for overfladevand kan DCE bistå og rådgive vedr. valg og anvendelse af referencer (nøgler) til vandløbsoplande samt opdatering på grundlag af Danmarks Højdemodel og afklaring af muligheder for at anvende databasen som det fælles offentlige datagrundlag for vandløbsoplande.
I 2016 kan DCE bistå GST med anbefaling om behov for GIS data om dræn, vandløb, søer, oplande og om højdemodel i relation til GST’s GD3 projekt.
Endvidere vil DCE afslutte et projekt om metodeudvikling for automatisk oplandsgenerering, der anvender seneste højdemodel og FOT’s vandløbstema.
35
Bilag 3 til rammeaftale mellem AU og MFVM 2016-2019
Indhold
1. Samarbejdsområde
2. Større opgaver som AU/DCE varetager for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
3. Myndighedsbetjening, faglig rådgivning og understøtning
4. Samarbejde i forhold til internationale konventioner
5. Andre områder
1. Samarbejdsområde
AU/DCE varetager forskningsbaseret myndighedsunderstøttelse af Energi, Forsynings- og Klima- ministeriet (EFKM) på området emissionsopgørelser under Klimakonventionen, Kyotoprotokollen og EU-lovgivningen.
AU/DCE’s opgaver på emissionsområdet omfatter væsentligst overvågnings- og dataopgaver samt faglig rådgivning, herunder faglige vurderinger, konkret risikovurdering og udarbejdelse af notater, rapporter m.v., bidrag til betjening af minister og Folketing og deltagelse i nationale og internatio- nale arbejdsgrupper som beskrevet nedenfor. De særlige afrapporteringsforpligtelser som EFKM har på klimaområdet, og som AU/DCE har ansvaret for, er beskrevet nedenfor sammen med de spe- cifikke fagområder, opgaver og leverancer, som AU/DCE har i forhold til EFKM.
I henhold til aftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og EFKM afsættes der under AU/DCE’s rammeaftale med Miljø- og Fødevareministeriet 6 ÅV pr. år til de nedenfor beskrevne klimaopga- ver på emissionsområdet.
De generelle forhold vedrørende AU/DCE’s leverancer til EFKM er de samme, som fremgår af de generelle dele af rammeaftalen med Miljø- og Fødevareministeriet.
2. Større opgaver som AU/DCE varetager for Energi, Forsynings- og Klimami- nisteriet
AU/DCE varetager en række større og væsentlige opgaver for EFKM. Inden for disse yder AU/DCE forskningsbaseret understøttelse af myndighedsbetjening, faglig rådgivning og anden un- derstøttelse i tilknytning til nedenstående områder.
2.1 Emissionsopgørelser.
Beregning af de danske udledninger af forurenende stoffer og drivhusgasser til atmosfæren (emissi- onsopgørelser) i henhold til danske forpligtelser i internationale konventioner, rådsbeslutninger og direktiver (Klimakonventionen, Kyotoprotokol og EU’s moniteringsmekanisme). Rapportering af emissionsopgørelserne til konventioner og EU. Opretholdelse og videreudvikling af det danske Na- tionale System (NS) for emissionsopgørelser i henhold til Kyotoprotokollen, herunder med kvali- tetskontrol og kvalitetsstyring.
AU/DCE’s opgaveansvar under Klimakonventionen med tilhørende Kyotoprotokol samt under EU’s overvågningsmekanisme for CO2 og andre drivhusgasser, jf. aftale om overflytning af over- vågningsopgaver fra MST/ENS til AU/DCE pr. 1. januar 2001 - omfatter følgende opgaver:
Bilag 3 til rammeaftale mellem AU og MFVM 2016-2019
- under FN:
1) AU/DCE er den institution, som er udpeget til at varetage opgaven med at fremsende rigs- fællesskabets emissionsopgørelser under Klimakonventionen og Kyoto-protokollen.
2) AU/DCE skal opretholde det Nationale System til emissionsopgørelser etableret i overens- stemmelse med retningslinjerne herfor under Kyoto-protokollen1 og vedligeholde, opdatere og udbygge det i henhold til anbefalinger fra evalueringer2 gennemført under konventionen og protokollen. Indtil andet måtte blive aftalt vil AU/DCE modtage opgørelser af Danmarks udledninger af kraftige drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF6) fra Miljøstyrelsen (eller dennes konsulent, som pt. er PlanMiljø), og opgørelser af udledninger fra og optag i skove fra Naturstyrelsen (eller dennes konsulent, som pt. er Institut for Geovidenskab og Naturfor- valtning under Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet).
3) AU/DCE skal årligt indberette rigsfællesskabets drivhusgasopgørelser mv. til Klimasekreta- riatet i Bonn senest den 15. april i overensstemmelse med UNFCCC’s retningslinjer herfor3, herunder den såkaldte Nationale Emissions Rapport (National Inventory Report) - inkl. ajourførte opgørelser af drivhusgasemissioner m.v. i det fælles rapporteringsformat (Com- mon Reporting Format), hvor AU/DCE sammenstiller rigsfællesskabets oplysninger ud fra oplysninger modtaget fra Grønland og Færøerne (forudsat data modtages rettidigt og afrap- porterbare) og de oplysninger om Danmarks udledninger og optag af drivhusgasser, som AU/DCE tilvejebringer og rapporterer til EU. Til brug under konventionen omfatter dette bl.a. CRF-tabeller med data for rigsfællesskabets samlede udledning og optag af drivhusgas- ser, og til brug under protokollen omfatter dette p.t. CRF-tabeller med data for Danmarks og Grønlands samlede udledning og optag af drivhusgasser.
4) AU/DCE skal i den årlige indberetning den 15. april inkludere oplysninger om eventuelle ændringer i det Nationale System til emissionsopgørelser.
5) AU/DCE skal forestå besvarelse af spørgsmål til det Nationale System og emissionsopgørel- serne – herunder i forbindelse med evalueringer under konventionen og protokollen, ligesom AU/DCE varetager kommentering og data-check i forbindelse med danske data og oplys- ninger i rapporter fra Klimasekretariatet.
6) AU/DCE skal fortsætte og gerne udbygge sin deltagelse i evalueringer af andre landes opgø- relser af udledninger og optag af drivhusgasser.
7) AU/DCE skal efter nærmere aftale deltage i internationale forhandlinger vedrørende kon- ventionens og protokollens krav til opgørelse, rapportering og evaluering af drivhusgasemis- sioner m.v.
1 NatSys-GL: xxxx://xxxxxx.xxx/xxxxxxxx/xxxx/0000/xxx0/xxx/00x00.xxx (side 14-20)
2 Inden for de aftalte ressourcer til klima-rapporteringerne til EU og FN foretager AU/DCE opgørelserne og rapporte- ringerne i overensstemmelse med de gældende rapporteringskrav og efter eventuelle anbefalinger fra FN’s evaluerings- hold. Såfremt nye rapporteringsregler eller anbefalingerne under de gældende kræver et væsentligt forøget ressource- forbrug til de årlige opgørelser og rapporteringer, vil det kunne tages op i forbindelse med forhandlingerne om det føl- gende års kontrakt på baggrund af et konkret forslag fra AU/DCE.
3 For 2014 rapporteringen: UNFCCC-GL: xxxx://xxxxxx.xxx/xxxxxxxx/xxxx/0000/xxxxx/00.xxx og for CRF-LULUCF xxxx://xxxxxx.xxx/xxxxxxxx/xxxx/0000/xxx00/xxx/00x00.xxx#xxxxx0. For 2015 rapporteringen og fremefter: xxxx://xxxxxx.xxx/xxxxx/xxxxxxxx/xxxxxx_xxx_0000/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxx/xxx00_xxx_xxx_xxxx.xxx & xxxx://xxxxxx.xxx/xxxxx/xxxxxxxx/xxxxxx_xxx_0000/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxx/xxx0_000.xxx
Bilag 3 til rammeaftale mellem AU og MFVM 2016-2019
- i EU:
- i overensstemmelse med EU’s retningslinjer5 - indberette Danmarks udledninger og optag af drivhusgasser samt indikatorer m.v. – herunder data i CRF-format og øvrige oplysninger i et NIR-udkast - til Europakommissionen i Bruxelles og det Europæiske Miljøagentur i Kø- benhavn. Indtil andet måtte blive aftalt vil AU/DCE modtage opgørelser af Danmarks ud- ledninger af kraftige drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF6) fra Miljøstyrelsen (eller dennes konsulent, som pt. er PlanMiljø), og opgørelser af udledninger fra og optag i skove fra Na- turstyrelsen (eller dennes konsulent, som pt. er Institut for Geovidenskab og Naturforvalt- ning under Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet).
9) AU/DCE skal årligt senest den 15. marts indberette opdaterede og fejlrettede data (CRF) og oplysninger (NIR) til Europakommissionen i Bruxelles og Det Europæiske Miljøagentur i København i overensstemmelse med EU’s retningslinjer.
10) AU/DCE skal forestå besvarelse af spørgsmål til det Nationale System og emissionsopgørel- serne – herunder i forbindelse med evalueringer i EU, ligesom AU/DCE varetager kommen- tering og data-check i forbindelse med danske data og oplysninger i rapporter fra Europa- kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur.
11) AU/DCE deltager i møder i EU’s arbejdsgruppe om emissionsopgørelser (WG-I) under den af Europa-kommissionen nedsatte komité, jf. Rådsbeslutningen om en moniteringsmeka- nisme.
3. Myndighedsbetjening og faglig rådgivning
AU/DCE understøtter EFKMs arbejde i tilknytning til nedenstående love, konventioner, aftaler m.v.:
- Løbende rådgivning på klimaområdet, herunder i forbindelse med implementering af klimafor- pligtelser, virkemidlers effekter på udledninger og optag af drivhusgasser under hensyntagen til retningslinjerne for drivhusgasopgørelser, fremskrivninger af udledninger og optag af drivhus- gasser under hensyntagen til retningslinjerne for drivhusgasopgørelser og internationalt arbejde, hvor sidstnævnte bl.a. omfatter deltagelse i EU-Klimakomitéens arbejdsgruppe om emissions- opgørelser (WG1).
- Ad hoc rådgivningsopgaver på klimaområdet, hvortil der ud af de 6 årsværk som udgangspunkt er afsat 150 timer, som løbende kan rekvireres efter ”den gode bestilling” (se rammeaftalens bi- lag 5). Efter behov og skriftlig aftale kan dette timetal justeres. DCE giver besked, når der reste-
4 For 2014 rapporteringen: IPCC1996: xxxx://xxx.xxxx-xxxxx.xxxx.xx.xx/xxxxxx/xx/xxxx0.xxx [/IPCC2006: xxxx://xxx.xxxx-xxxxx.xxxx.xx.xx/xxxxxx/0000xx/xxxxx.xxx ], IPCC-GPG: xxxx://xxx.xxxx- xxxxx.xxxx.xx.xx/xxxxxx/xx/xxxxxxx/ , IPCC-GPGLULUCF: xxxx://xxx.xxxx- xxxxx.xxxx.xx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxx.xxx. For 2015 rapporteringen og fremefter: xxxx://xxx.xxxx- xxxxx.xxxx.xx.xx/xxxxxx/0000xx/ & xxxx://xxx.xxxx-xxxxx.xxxx.xx.xx/xxxx/0000XXXxxxxxxxxxxxxXxxxxxxx_xxx.xxxx 5 Retningslinjerne i rådsforordningen om en moniteringsmekanisme xxxx://xxx- xxx.xxxxxx.xx/XxxXxxXxxx/XxxXxxXxxx.xx?xxxxXX:X:0000:000:0000:0000:XX:XXX
Bilag 3 til rammeaftale mellem AU og MFVM 2016-2019
rer 15 timer af det initiale timetal til ad hoc rådgivningsopgaver. Efter anmodning skal DCE af- levere regnskab for timeforbruget til ad hoc rådgivningsopgaver.
− Det forventes, at AU/DCE løbende udvikler kompetencer inden for det faglige projektområde: emissionsopgørelser for drivhusgasser ved at gennemføre forskningsprojekter finansieret af fx Det Strategiske Forskningsråd, PSO midler, EU mv.
4. Samarbejde i forhold til internationale konventioner og EU
AU/DCE skal rapportere emissionsopgørelser og baggrundsdata til følgende konventioner og direk- tiver:
Forenende Nationers rammekonvention for klimaforandringer (UNFCCC) fra 1992: xxxx://xxxxxx.xxx/xxxx/xxxxxxxx/xxxx/xxxxxx/xxxxxxx.xxx
Kyoto Protokollen fra 1997: xxxx://xxxxxx.xxx/xxxxxxxx/xxxx/xxxxxx/xxxxx.xxx
EU’s Monitoring Mechanism Regulation fra 2013:
xxxx://xxx-xxx.xxxxxx.xx/XxxXxxXxxx/XxxXxxXxxx.xx?xxxxXX:X:0000:000:0000:0000:XX:XXX
I overnævnte afsnit 2, 3 og 4 er samarbejdet mellem AU/DCE og Klima-, Energi- og Bygningsmi- nisteriet beskrevet i forhold til de internationale aftaler, konventioner og EU-lovgivning.
5. Andre områder
Klima i Arktis
AU/DCE gennemfører arktisk klimaeffektmonitering og videreudvikling af moniteringen i forhold til individer, populationers og økosystemers respons på klimaændringer og tilbagekoblinger til loka- le, regionale og globale klima-forhold. De konkrete opgaver AU/DCE udfører i tilknytning hertil, finansieres af støtte fra bl.a. Klimastøtten til Arktis (EFKM) og Miljøstøtten til Arktis (MFVM) med udgangspunkt i de prioriteringer og bestemmelser, der gælder for administrationen af ordnin- gerne.
Kulstofbinding i jord
AU/DCE leder et større projekt (”SINKS2”), som har til formål at dokumentere kulstofmængder og
-ændringer i levende biomasse, død biomasse og i jord i skov og landbrug fra 1990 og frem som følge af Danmarks ratificering af Kyotoaftalens art. 3.3. samt tilvalg af Forest Management, Crop- land Management og Grassland Management under art. 3.4. Projektet udføres i samarbejde med Institut for Agroøkologi (AU) og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (KU) og finansieres under en særskilt bevilling.
Øvrigt
Tiltag i forlængelse af udvalgsarbejdet ”Kvalitetssikring og koordinering af emissionsfremskrivnin- ger” som Finansministeriet har igangsat i 2015 vil blive indarbejdet i rammeaftalen fra og med 2017-2020. Området omfattes fra og med 2016 af de almindelige effektiviseringer på bevillingen i lighed med de øvrige områder under aftalen. Dette har ikke været tilfældet i perioden 2008-2015. Denne justering opgøres i 2016 med henblik på en efterregulering i aftalen fra 2017 og frem.
Bilag 4 til rammeaftalen mellem AU og MFVM 2016-2019
Publicering i forbindelse med forskningsbaseret myndighedsbetjening
Før sammenlægningen af sektorforskningsinstitutioner med universiteterne var publicering i forbindelse med forskningsbaseret myndighedsbetjening reguleret af sektorforskningsloven. For de institutioner, der er integreret med universiteterne, finder loven ikke længere anvendelse, og det daværende Videnskabsministerium udarbejdede derfor et notat (UBST 29.1.2008) med retningslinjer for publicering af forskningsbaseret myndighedsbetjening på disse områder.
Problemstillingen drejer sig om at, på den ene side må en myndighed ikke yde bestemmende indflydelse på hvilke forskningsresultater, der publiceres eller hvilke konklusioner, der drages af forskeren. På den anden side har publikationer og rapporter stor betydning for myndighedens regelfastsættelse eller myndighedsudøvelse, og samtidig offentliggørelse til myndighed og offentlighed kan være ødelæggende for myndighedens mulighed for at agere inden for love og bestemmelser.
Retningslinjerne for publicering af forskningsbaseret myndighedsbetjening har som udgangspunkt, at et universitet har ret og pligt til at offentliggøre alle forskningsresultater. Det gælder også for aktiviteter, som gennemføres for en myndighed i henhold til aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening.
I retningslinjerne peges imidlertid også på, at der kan være grund til at modificere udgangspunktet i tilfælde, hvor offentliggørelse er tidskritisk for myndighedsudøvelsen. Omvendt kan der også forekomme tilfælde, hvor en myndighed ønsker at offentliggøre en rapport med resultater, der er fremsendt til, men endnu ikke accepteret af et videnskabeligt tidsskrift. I disse tilfælde bør universitetet gå i dialog med myndigheden, så offentliggørelse først sker på et tidspunkt, der er hensigtsmæssigt for myndighedsudøvelsen eller den videnskabelige publicering.
Da det specielt for myndighedsudøvelsen kan være vanskeligt på forhånd at definere, hvad der vil være tidskritisk, anbefales jf. retningslinjerne, at der til aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening tilknyttes bilag, der behandler disse problemstillinger.
Aftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og AU
I tilknytning til rammeaftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening fra AU/DCE har Miljø- og Fødevareministeriet og AU indgået følgende aftale om publicering i forbindelse med forskningsbaseret myndighedsbetjening:
Såvel forskning som den øvrige myndighedsbetjening udgør vigtige bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at udvikle og implementere en videnbaseret miljøpolitik. Begge parter lægger vægt på at vedligeholde et tæt samarbejde om overførsel af viden fra AU/DCE til Miljø- og Fødevareministeriet. Begge parter lægger også vægt på, at viden om miljøpolitikkens grundlag og miljø- og naturtilstanden i det hele taget formidles bredt til offentligheden, såvel gennem Miljø- og Fødevareministeriets som AU/DCE’s distributionskanaler.
I rammeaftalen mellem AU og Miljø- og Fødevareministeriet er det derfor aftalt at:
AU/DCE forpligter sig til at orientere Miljø- og Fødevareministeriet forud for udsendelse af nyheder og rapporter mv. med et indhold, der kan være af væsentlig betydning for den politiske dagsorden eller offentlige debat. I forbindelse med nyheder om sådanne emner sendes en tidlig orientering til
Bilag 4 til rammeaftalen mellem AU og MFVM 2016-2019
Miljø- og Fødevareministeriets departement (pressechefen) og den faglige kontakt og pressechefen i den relevante styrelse med henblik på, at Miljø- og Fødevareministeriet kan forberede sig på offentliggørelse af nyheden.
AU/DCE forpligter sig til som leverandør af forskningsbaseret myndighedsbetjening at følge de retningslinjer for publicering, der er aftalt mellem følgende daværende ministerier: Videnskabsministeriet, Miljøministeriet, Økonomi- og erhvervsministeriet, Transportministeriet, Fødevareministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (UBST notat af 29. 1. 2008). For så vidt angår materiale udarbejdet på baggrund af konkrete bestillinger fra Miljø- og Fødevareministeriet sker offentliggørelse heraf efter konkret aftale.
Parterne har indgået en aftale omkring orientering og offentliggørelse af rapporter m.v., som bl.a. indebærer kvartalsvis fremsendelse af en rapport pipeline fra AU/DCE til Miljø- og Fødevareministeriet med opfølgning på de enkelte offentliggørelser efter behov.”
Rapportpipeline
Rapportpipelinen er en kommenteret oversigt over rapporter mv. fra AU/DCE, der forventes udgivet i det kommende halve år.1 Den bruges til at orientere Miljø- og Fødevareministeriet forud for udsendelse af rapporter mv. Pipelinen er et fælles sagsbehandlingsredskab for Miljø- og Fødevareministeriet og AU/DCE til at identificere hvilke rapporter mv., fra AU/DCE der kan være tidskritiske eller der skal orienteres særligt om.
Pipelinen udarbejdes af AU/DCE. Den opdateres og fremsendes til Miljø- og Fødevareministeriets departement hver tredje måned, som herefter kommenterer den.
Pipelinen omfatter data om den enkelte udgivelse (titel, indhold, publikationstype, AU/DCE og MFVM kontaktperson). Her ud over anføres oplysninger om planlagt tidspunkt for publicering og forventede konklusioner med de forbehold, der nødvendigvis må være i forhold hertil.
For hver enkelt udgivelse på rapportpipelinen angives endvidere det forventede behov for orientering af minister eller styrelse mv. AU/DCE giver sin vurdering, men det er Miljø- og Fødevareministeriet, der afgør, om der konkret er behov.
Efter modtagelsen af rapportpipelinen fremsender Miljø- og Fødevareministeriet eventuelle bemærkninger til AU/DCE, som indarbejdes i rapportpipelinen.
Pipelinen udgør herefter en liste over, hvilke rapporter mv. der skal følges op på i forbindelse med udgivelse.
Det er aftalt, at offentliggørelse af rapporter med resultater af overvågningsprogrammet NOVANA sker på følgende måde: Samlerapporten offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Delrapporter som udarbejdes af fagdatacentrene under AU/DCE offentliggøres koordineret med offentliggørelse af samlerapporten. Det er Miljø- og Fødevareministeriet som fastlægger tidspunkt for offentliggørelse.
Miljø- og Fødevareministeriet står for den videre sagsbehandling med opfølgning, bistået af AU/DCE. For 2016 er der aftalt følgende detaljer omkring tidspunkter, kontaktpersoner og procedurer:
1 Rapporter mv., der udarbejdes for en ekstern rekvirent (uden for AU/DCE og Miljø- og Fødevareministeriet) opføres ikke på pipelinen, såfremt rekvirenten ikke ønsker den medtaget.
Bilag 4 til rammeaftalen mellem AU og MFVM 2016-2019
Rapportpineline i 2016
Der er aftalt nedenstående terminer for AU/DCE’s fremsendelse af rapportpipelinen i 2016:
− 1. april 2016
− 3. juni 2016
− 30. september 2016
− 9. december 2016
Rapportpipelinen fremsendes af AU/DCE v. Xxxxx Xxxxx Xxxxxx til Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen v. Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx og til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet v. Xxxx Xxxxxxxxx. Miljø- og Fødevareministeriet fremsender eventuelle bemærkninger til rapportpipelinen retur senest to uger efter modtagelsen, og disse indarbejdes i rapportpipelinen.
Behovet for orientering af minister eller styrelse mv. angives for hver enkelt udgivelse på rapportpipelinen. AU/DCE giver sin vurdering, men det er Miljø- og Fødevareministeriet, der afgør, om der er behov for orientering. Der er følgende muligheder:
1. Miljø- og Fødevareministeren og evt. Miljø- og Fødevareudvalget skal orienteres.
I dette tilfælde påfører Miljø- og Fødevareministeriet navnet på den sagsbehandler i ministeriet, der skal orienteres, i bemærkningerne til pipelinen. Den faglige medarbejder i AU/DCE orienterer herefter sagsbehandleren i Miljø- og Fødevareministeriet om den pågældende udgivelse, så vidt muligt 3 uger før offentliggørelse. Orienteringen skal ske på mail med kopi til pressechefen i Miljø- og Fødevareministeriets departement. Hvis e-mailen undtagelsesvis ikke kan adresseres til en navngiven sagsbehandler i Miljø- og Fødevareministeriet har AU/DCE’s faglige medarbejder ansvaret for at orienteringen bliver sendt til direktionssekretariatet i den berørte styrelse i Miljø- og Fødevareministeriet.
Orienteringen skal omfatte en række faste punkter som emne og væsentlige konklusioner, dato for forventet offentliggørelse, hvordan offentliggørelsen finder sted (Nyt fra DCE, tip til journalist mm., efter aftale med informationsmedarbejderne) etc. Derudover medsendes relevant materiale, fx (udkast til) rapport eller videnskabelig/populærfaglig artikel.
Det er altså Miljø- og Fødevareministeriet, som udarbejder en eventuel orientering til ministeren mv. samt talepinde. Såfremt ministeriet ønsker bistand fra AU/DCE til dette, skal de konkrete formuleringer aftales.
2. En (eller flere) af styrelserne skal orienteres.
3. Hverken styrelse eller miljø- og Fødevareminister skal orienteres
AU/DCE foretager sig som udgangspunkt intet i forhold til Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med offentliggørelsen. Miljø- og Fødevareministeriet har mulighed for at orientere sig om disse udgivelser via AU/DCE’s nyhedstjeneste.
Øvrige forhold
Rapportpipelinen skal som udgangspunkt omfatte alle udgivelser, der er aktuelle i forhold til Miljø- og Fødevareministeriets myndighedsudøvelse og forvaltning.
Parterne er enige om, at såfremt der er udgivelser fra AU/DCE, som Miljø- og Fødevareministeriet også bør orienteres om, men som ikke fremgår af rapportpipelinen, eller hvis AU/DCE har grund til
Bilag 4 til rammeaftalen mellem AU og MFVM 2016-2019
at formode, at dele af AU/DCE’s arbejde vil give anledning til offentlig debat, vil AU/DCE så vidt muligt 10 arbejdsdage før forventet offentliggørelse gå i dialog med Miljø- og Fødevareministeriet med henblik at afklare behovet for en orientering. Tvivlsspørgsmål afklares med Miljø- og Fødevareministeriets departement.
Parterne er endvidere enige om, at såfremt Miljø- og Fødevareministeriet ønsker at offentliggøre videnskabelige resultater, som af AU/DCE er fremsendt til, men endnu ikke accepteret af et videnskabeligt tidsskrift, vil ministeriet i videst muligt omfang imødekomme ønsker fra AU/DCE om at udskyde offentliggørelsen til accept af den videnskabelige publicering foreligger.
Bilag 5 til rammeaftale mellem AU og MFVM 2016-2019
Den gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning
Opgaver ikke omfattet af bestillingsskabelonen 3
Opgaver omfattet af bestillingsskabelonen 4
Opmærksomhedspunkter og retningslinjer for samarbejder ikke omfattet af bestillingsskabelonen 4
Medlemskaber/deltagelse i råd/udvalg/arbejdsgrupper 4
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) blev i forbindelsen med reformen af forsknings- og universitetsområdet i 2007 en del af Aarhus Universitet (AU). I forlængelse heraf indgik AU og det daværende Miljøministerium en aftale omkring DMU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening til ministeriet. Pr. 1. juli 2011 er DMU blevet erstattet af en ny organisation: AU/DCE, som herefter er den organisatoriske ramme og identitet for AU’s videnudveksling inden for miljø og energi, særligt med henblik på den forskningsbaserede myndighedsbetjening til det daværende Miljøministerium, nu Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM). AU/DCE er central ind- og udgang for MFVM i relation til sektorrelateret forskning, overvågning og forskellige typer af myndighedsrådgivning, samt populærfaglig formidling. Forskningsmiljøerne er tilknyttet nye institutter ved AU men er samtidig tilknyttet AU/DCE og der vil derfor fortsat være et tæt og omfattende samarbejde mellem forskerne og MFVMs medarbejdere omkring den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Dette samarbejde er afgørende for at begge parter oplever den forskningsbaserede myndighedsbetjening som succesfuld. Via AU/DCE, som ledes af en direktør og bemandes med en faglig og administrativ stab, varetages den tværgående koordinering og kvalitetssikring, som sikrer helhedsorienteret, brugerrettet og konsistent myndighedsbetjening over for MFVM.
AU har et kvalitetsstyringskoncept for faglig rådgivning, som er med til at understøtte kvaliteten af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening indgår bl.a. i den politiske beslutningsproces i MFVM, og for at sikre en gensidig forståelse hos medarbejderne i MFVM og AU om de særlige forhold omkring den forskningsbaserede myndighedsrådgivning er der til rammeaftalen mellem AU og MFVM udarbejdet nærværende Bilag 5 om ”Den gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning”. Bilaget skal bl.a. være med til at præcisere over for medarbejderne og offentligheden, at samarbejdet mellem AU og MFVM bygger på dialog og princippet om, at forskningsfaglig vurdering skal adskilles fra senere beslutning/håndtering fra politikeres og myndigheders side.
Udover hovedaftalen indgår AU løbende en række aftaler (projekter) om rådgivning og bistand til MFVM. Disse aftaler (projekter) indgås via AU/DCE og vil også være omfattet af dette notat samt AU’s kvalitetsstyringskoncept for faglig rådgivning.
Bilag 5 til rammeaftale mellem AU og MFVM 2016-2019
I den udstrækning forskere er personligt udpeget1 af MFVM som eksperter/rådgivere er den enkelte forsker ikke forpligtet af nærværende notat, men opfordres dog til at lade sig inspirere heraf.
Hjørnestenen i et velfungerende samarbejde omkring myndighedsrådgivning er en gensidig forståelse og respekt for hinandens virkelighed:
1. på den ene side embedsværkets behov for hurtige, præcise svar på ofte meget komplicerede spørgsmål, dets behov for entydig, kvalitetssikret rådgivning og kontinuitet til tidligere rådgivning på området og dets behov for at tage udgangspunkt i den seneste forskningsbaserede viden i den politiske proces
2. på den anden side universitets behov for stor åbenhed og gennemsigtighed omkring opgaveløsning og universitetets og den enkelte forskers mål om høj forskningsmæssig kvalitet dokumenteret gennem videnskabelige publikationer og stor faglig integritet
De samfunds- og miljømæssige udfordringer som AU/DCE’s forskningsbaserede myndighedsrådgivning skal understøtte MFVM i at løse, kræver direkte og åben dialog mellem relevante forskerne og embedsmænd. I denne dialog er relevans, effekt og fremsynethed centrale aspekter i rådgivningen, lige som også overholdelse af armslængdeprincippet og respekt for forskernes integritet er helt afgørende. Der er en gensidig informationsforpligtelse. Ofte ser forskerne kommende udfordringer før politikere og embedsfolk gør. Dialogen medvirker til, at beslutningstagere med ”rettidig omhu” kan håndtere en given sag. Samtidig kan forskerne via embedsfolkene forberedes på kommende forskningsbehov som følge af f.eks. internationale forhandlinger om miljø, klima eller naturforvaltning.
AU/DCE’s forskningsbaserede myndighedsbetjening indgår ofte som beslutningsgrundlag i MFVMs politiske arbejde. Selvom myndighedsbetjeningen foregår i tæt dialog med MFVM, så er det til enhver tid AU/DCE’s ansvar, at myndighedsbetjeningen er kvalitetssikret og konsistent i forhold til tidligere myndighedsrådgivning, for derved at afværge, at der efterfølgende opstår tvivl om kvaliteten af den forskningsbaserede myndighedsbetjening til MFVM.
AU/DCE’s opgave er i den forskningsbaserede myndighedsbetjening at bidrage med den faglige viden, som danner det faglige fundament for MFVMs arbejde. Det betyder, at der skal være en tydelig adskillelse mellem AU/DCE’s faglige vurdering i forbindelse med den forskningsbaserede myndighedsbetjening og MFVMs brug af den faglige vurdering i ministeriets forvaltningsmæssige arbejde med natur- og miljø og den politiske proces omkring det forvaltningsmæssige arbejde.
Begge parter har behov for stor åbenhed og gennemsigtighed omkring universiteternes faglige bidrag til de politiske beslutningsprocesser og myndighedsvaretagelse. Universiteterne har bl.a. pligt og ret til at offentliggøre, eller på anden vis gennem innovation eller undervisning at nyttiggøre den viden de producerer. Både universitetet og ministeriet er underlagt forvaltnings- og offentlighedsloven.
På den anden side kan MFVM have et behov for at udskyde offentliggørelsen af viden fra AU/DCE’s forskningsbaserede myndighedsrådgivning til MFVM er færdige med det forvaltningsmæssige eller politiske arbejde, hvori AU/DCE’s forskningsbaserede myndighedsbetjening indgår.
1 Det forudsættes at sådanne funktioner udføres uden for ansættelsen ved universitetet.
Bilag 5 til rammeaftale mellem AU og MFVM 2016-2019
I rammeaftalen mellem AU og MFVM er det præciseret, at offentliggørelse af forskningsbaseret myndighedsrådgivning skal ske efter konkret aftale mellem AU/DCE og MFVM.
Begge parter skal i forbindelse med aftalen om offentliggørelse tage hensyn til, at fristen for offentliggørelsen kan være tidskritisk for MFVMs myndighedsudøvelse. Samtidig skal begge parter tage hensyn til universiteternes ret og pligt til at offentliggøre. I tilfælde af, at det er nødvendigt at afvige fristen for offentliggørelse afgørende, skal det aftales på (vice)direktionsniveau.
På AU/DCE’s hjemmeside (under Udgivelser) er oversigter over skriftlige bidrag i relation til rådgivning tilgængelige efter offentliggørelse. AU/DCE’s udgivelser i form af større rapporter er tilgængelige i fuldtekst, øvrige skriftlige bidrag i form af notater o.lign.vil i aftaleperioden også blive gjort tilgængelige i fuldtekst.
En af forudsætningerne for et velfungerende samarbejde mellem MFVM og AU/DCE om den forskningsbaserede myndighedsbetjening er klare aftalte rammer og vilkår for arbejdet. Med henblik på at sikre dette er der udarbejdet en bestillings-skabelon: ”Den gode bestilling ”(Bilag a), som anvendes ved udførelse af forskningsbaseret myndighedsrådgivning.
Bestillinger, hvor bestillingsskabelonen anvendes, sendes som udgangspunkt til AU/DCE’s hovedpostkasse xxx@xx.xx. I tilfælde af, at bestillingen sendes til en person i AU skal der tilføjes cc til xxx@xx.xx. Samtidig sendes bestillingerne cc til XXxxxxxxxxxxxx@XXX.xx i NST.
Det skal understreges, at principperne i AU’s kvalitetsstyringssystem for faglig rådgivning i alle tilfælde skal iagttages (journalisering, faglig kvalitetssikring osv.)
Da aftalen med MFVM omfatter flere typer af forskningsbaseret myndighedsbetjening, og da der er behov for forskellige procedurer omkring samarbejdet for de forskellige typer, behandles disse efterfølgende hver for sig.
Opgaver ikke omfattet af bestillingsskabelonen
En lang række opgaver i rammeaftalen mellem AU/DCE og MFVM er allerede aftalt og kendetegnet ved at skulle løses i en fast rytme (årligt eller med faste intervaller). Det gælder opgaver i relation til overvågning (NOVANA), udarbejdelse af nationale emissionsopgørelser, deltagelse i internationale sammenhænge (HELCOM, biodiversitetskonvention), osv.
Den konkrete forskningsbaserede myndighedsbetjening og leverance vil i forbindelse med disse faste opgaver normalt være beskrevet og defineret og brugen af bestillingsskabelonen er derfor ikke aktuelt. Er indholdet og omfanget af de faste opgaver ikke beskrevet tilstrækkelig bør dette ske med udgangspunkt i skabelonen.
For opgaver, som ligger ud over rammeaftalens forpligtigelser, skal der udarbejdes en særskilt kontrakt for opgaven. Her skal punkterne i ”den gode bestilling” anvendes som checkliste for udformningen af kontrakten.
Bilag 5 til rammeaftale mellem AU og MFVM 2016-2019
Opgaver omfattet af bestillingsskabelonen
I forbindelse med ad hoc myndighedsrådgivning inden for rammeaftalen skal den gode bestilling anvendes. Det første, der i den sammenhæng skal vurderes, er, hvorvidt opgaven har et omfang, som svarer til rammeaftalens ordlyd for ad hoc opgaver: Mindre notater, besvarelse af mails eller telefonisk henvendelse. I tilfælde af, at opgaven forventes at få et større omfang, og således ikke er omfattet af rammeaftalen, skal der udarbejdes en egentlig kontrakt på opgaven (jf. ovenfor).
Telefonisk henvendelse som afsluttes i telefonsamtalen er ikke omfattet af brugen af bestillingsskabelonen. Derimod vil enhver henvendelse som afkræver et skriftligt svar (mail eller notat) som udgangspunkt være omfattet. Der bør dog mht. mailkorrespondance være en vis mulighed for en hurtig og ubureaukratisk arbejdsgang for mindre, uproblematiske forespørgsler.
Opmærksomhedspunkter og retningslinjer for samarbejder ikke omfattet af bestillingsskabelonen
Medlemskaber/deltagelse i råd/udvalg/arbejdsgrupper
Det er vigtigt, at forskerne er opmærksomme på, at de deltager på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet med et skriftligt mandat fra Miljø- og Fødevareministeriet for arbejdet i f.eks. en EU-arbejdsgruppe eller om forskerne deltager i arbejdsgruppen som repræsentant for AU/DCE og forventes at bidrage med forskningsbaseret viden og rådgivning, herunder f.eks. vurdering af forskellige virkemidlers egnethed til at nå det mål, lovgivningen tilsigter. Ordet ”forskningsbaseret” er meget vigtigt i relation til overholdelse af ”armslængdeprincippet” i netop disse arbejdsgrupper, der ikke kun har deltagelse af forskere men også af embedsfolk og repræsentanter for erhvervs- og interesseorganisationer.
Det ideelle er, at forskernes input til arbejdsgrupperne – foruden deltagelse i møder og faglige kommentarer i forbindelse med udarbejdelse af arbejdsgruppens rapport – sker i form af særskilte udredninger/notater.
I begrebet ”repræsentant for AU/DCE” ligger at man undervejs i arbejdet har ansvaret for at sikre den forskningsfaglige bredde ved at inddrage relevante ekspertiser i arbejdet. Det vil sige, at man opsøger evt. relevant viden/ny forskning, evt. også i andre forskergrupper ved AU.
Ansvaret for det endelige input til selve arbejdsgrupperapporten ligger hos den forsker, der sidder i arbejdsgruppen, herunder ansvaret for at rådgivningen efterlever retningslinjerne i dette bilag til rammeaftalen. Ofte vil der blive en opfølgning på den færdige arbejdsgrupperapport, f.eks. i form af folketingsspørgsmål. Besvarelse af disse spørgsmål vil følge AU/DCE’s sædvanlige procedure for ad hoc myndighedsopgaver, dvs. gå gennem AU/DCE og følge AU’s kvalitetsstyringssystem for faglig rådgivning. Både AU/DCE’s repræsentant i arbejdsgruppen og evt. andre relevante forskere vil blive inddraget i besvarelsen, som afgives på vegne af AU/DCE.
Bilag 5 til rammeaftale mellem AU og MFVM 2016-2019
Som repræsentanter for en forskningsinstitution kan AU/DCE’s arbejdsgruppemedlemmer kun tage stilling til spørgsmål, der er baseret på forskningsfaglig viden og erfaringer. I spørgsmål hvor det videnskabelige grundlag er spinkelt, er det væsentligt, at dette kommenteres og at der redegøres for faglige usikkerheder på den baggrund. Det kan om nødvendigt bedes taget til referat eller indføjet i arbejdsgrupperapporten, hvis man anmodes om at tage stilling til spørgsmål af mere holdningspræget karakter. Der kan opstå situationer, hvor AU/DCE’s repræsentant er fagligt uenig med arbejdsgruppens flertal. I sådanne tilfælde kan det være relevant og nødvendigt at bede om en mindretalsudtalelse.
Såfremt det for MFVM er væsentligt at inddrage AU/DCE’s faglighed ifm. forberedelse af lovforslag bør det ske i processen inden den offentlige høring. AU/DCE har ikke qua aftalen med MFVM en forpligtelse til at bidrage til den offentlige høringsfase, men er ofte enten direkte eller via AU høringspart. I de tilfælde, hvor AU/DCE har leveret forskningsbaseret myndighedsrådgivning til et lovforslag m.v., og hvor AU/DCE efterfølgende er høringspart og leverer et høringssvar, forventes det, at AU/DCE i høringssvaret er konsistent med den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som er leveret til Miljø- og Fødevareministeriet.
Hvis der afholdes møder mellem opdragsgiver og ekspertgruppe, tages referat, der rundsendes til godkendelse af begge parter. Dette gælder også telefon- eller videolinkmøder. Derimod er det ikke nødvendigt med faste procedurer for evt. interne møder på ekspert- eller myndighedssiden. De kapitler, AU/DCE forskere har skrevet eller bidraget til at skrive – herunder også det faglige sammendrag – skal bære forfatterens/forfatternes navn(e) og institutionelle tilhørsforhold, både i indholdsfortegnelsen og på selve kapitlet. Der kan som udgangspunkt ikke optræde fælles forfatterskab af embedsværk og AU/DCE forskere på kapitler til udredninger, rapporter o.l. I det færdige produkt skal klart gøres rede for opgavens ”Terms of conditions”, dvs. produktet skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af aftalevilkår og proces. Dette kan f.eks. ske i forord eller appendix.
Bilag a til Bilag 5 til rammeaftale mellem AU og MFVM
I relation til rammeaftalen mellem MFVM og AU om forskningsbaseret myndighedsbetje- ning ved AU/DCE, er der udarbejdet en vejledning (bilag 5) til at sikre en optimal proces, klar ansvarsfordeling og sikker leverancestyring for opgaver inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det er her aftalt at anvende denne bestilling, for at sikre klare afta- ler om konkrete opgaver, hvor der ikke foreligger specifik kontrakt.
1. Hvem bestiller og hvornår?
❑ MFVM, Departementet, den
❑ Naturstyrelsen, den
❑ Miljøstyrelsen, den
❑ , den
2. Hvad bestilles?
❑
❑
❑
❑
et fagligt bidrag til svar
et notat med henblik på drøftelse
et fagligt bidrag til beslutningsoplæg, svar til Folketinget m.m.
andet (max 10 linjer):
3. Hvem skal modtage?
❑
❑
Hovedmodtager Kopimodtagere
(husk altid cc til AU/DCE’s hovedpostkasse xxx@xx.xx og cc til NST’s postkasse AUbe- xxxxxxxxxx@XXX.xx)
4. Hvad er baggrunden for bestillingen – hvorfor og til brug for hvad (kort beskrivelse, max 10 linjer)?
❑
❑
❑
5. Dimensionering af besvarelse kort faktuelt svar
kort notat kun med allervigtigste litteraturhenvisninger – ca. sidetal:
Bemærkninger til et større dokument, afsnit eller sider, angiv hvilke:
❑ Andet
6. En beskrivelse af problemstillingen (max 20 linjer)
7. Evt. andre relevante oplysninger om særlige forhold af betydning for sagen. Beskrivelse af relevante oplysninger, som bestilleren kender til – og som kan have relevans for AU/DCE’s opgaveløsning (max 20 linjer)
Bilag a til Bilag 5 til rammeaftale mellem AU og MFVM
8. Proces
Dato for aflevering:
❑
Eventuelle milepæle med angivelse af tidsfrist (max 5 linjer)
❑
Oplysning om eventuelle / forventelige mødedatoer (max 5 linjer)
❑
Er andre universiteter/forskningsinstitutioner inddraget i opgaven
hvis ja – hvilke hvis ja – om hvad
9. Offentliggørelse på AU/DCE’s hjemmeside
Faglige bidrag til myndighederne skal som hovedregel offentliggøres så hurtigt som mu- ligt, og det tilstræbes, at der ved opgavens igangsættelse laves en præcis aftale om of- fentliggørelse
Nedenfor anføres evt. særlige forhold omkring offentliggørelse:
❑ Kan offentliggøres på hjemmeside samtidig med at svar afsendes til MFVM
❑ Kan offentliggøres 10 arbejdsdage efter afgivelse af svar
❑ Kan offentliggøres en måned efter afgivelse af svar
❑ Kan offentliggøres den
❑ En eksakt dato for offentliggørelse kan ikke gives1.
❑ Svaret kan ikke offentliggøres på grund af2 (max 5 linjer):
1 Til styregruppemøder med MFVM udarbejder AU/DCE en liste over de svar for hvilke, der ikke foreligger af- klaring om dato for offentliggørelse
2 I de tilfælde, hvor AU/DCE ikke kan offentliggøre svaret, vil AU/DCE inden igangsættelse af opgaven fore- tage en vurdering af, om AU/DCE kan påtage sig opgaven