Afspadsering-definition

Afspadsering. Sygdom/Barsel‌ Fast påregnelig afspadsering, dvs. afspadsering som optjenes ved tjeneste på særlige tidspunkter, fx søgnehelligdage- og weekend tjenester – optjenes og afvikles i henhold til den planlagte tjeneste under sygdom/barsel. Afspadsering af overarbejde/merarbejde kan derimod ikke optjenes – eller afvikles – under sygdom/barsel. Denne afspadsering er ikke ”fast påregnelig”, men netop resultat af en ”upåregnelig (ikke planlagt) indsats”. Udbetaling - sygdom og barsel‌ Ydelser for tjeneste på særlige tidspunkter, der fast udbetales, skal også udbetales under sygdom og barsel med løn, da den ansatte har krav på sædvanlig – dvs. fast påregnelig – løn under sygdom og barsel med løn. Ferieafvikling‌ Under ferien får man sin fast påregnelige løn/sædvanlige løn. Udbetales der normalt ydelser for arbejde på særlige tidspunkter, er disse ifølge retspraksis en del af den sædvanlige løn. Afspadseres ydelserne derimod, eller er de indregnet i beskæftigelsesgraden, så denne fast er lavere uden lønreduktion, er det fortsat den sædvanlige løn man oppebærer. Voldgiftspraksis har imidlertid fastslået, at hvis ulempeydelserne i øvrigt fast afspadseres, optjenes og afvikles der ikke afspadsering i ferieperioden. Man kompenseres således i denne situation ikke under ferien for arbejde på særlige tidspunkter. Ydelser for tjeneste på særlige tidspunkter der fast afspadseres, kan således hverken afspadseres eller afvikles under ferie. En fast aftenvagt, som normalt arbejder 4 dage a 8 timer ugentligt og en dag ugentlig a 5 timer, vil under ferien få udbetalt sædvanlig løn – herunder aftentillæg. Med en uges ferie vil hun afvikle 37 ferietimer med den sædvanlige løn, som er med tillæg. Der er lokalt indgået aftale om mulighed for afspadsering af aftentillægget: En fast aftenvagt, som normalt arbejder 4 dage a 8 timer ugentligt og fast afspadserer sit aftentillæg med 5 timer ugentlig på femtedagen, vil således under ferien ikke optjene afspadsering af aftenvagterne, og heller ikke afvikle afspadsering af aftenvagterne. Med en uges ferie vil hun derfor afvikle 37 ferietimer med den sædvanlige løn, som er uden tillæg. Lokalt kan det ved aftaler om fast afspadsering være relevant at aftale, at der under ferien i den situation optjenes og afvikles afspadsering. I så fald vil aftenvagten i ovenstående situationen enten kun have brugt 32 ferie timer på ferieugen eller også have optjent afspadsering i normalt omfang, men ved afvikling af 37 ferietimer således have 5 timers afspads...
Sample 1
Afspadsering. Medarbejderansvaret er i fokus - har man en lille overtid, finder man selv en given lejlighed til at ”gå tidligere”. Overtid / tid til afspadsering tælles i 15, 30, 45 minutter og hele timer, og der må samles max. 3 x en gennemsnitlig arbejdsdag. Afspadsering udbetales ikke, så du har, som medarbejder, ansvaret for at holde styr på dette – se mulighederne for hvornår du kan afspadsere, samt ajourføre mapperne i de forskellige afdelinger. Afspadsering aftales og planlægges sådan, at det medfører minimal eller ingen overtid for andre kollegaer. Herefter meddeles den aftalte ændring til den pædagogiske leder. Den sunde fornuft råder, når vi vælger forældresnak og sludder på vej ud af døren. Vi har lov at bede foræl- drene om en senere samtale, og dermed holde fri, når vi har fri.
Sample 1

Examples of Afspadsering in a sentence

  • Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

  • Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et op- sigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

  • Afspadsering, der skal sikre overholdelse af arbejdsmiljøreglerne, kræver ingen varsling.

  • Afspadsering, som ikke er fastlagt i mødeplanen, skal varsles med mindst 4 døgns varsel og i arbejdstiden.

  • Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og med- arbejderen er enige herom.

  • Afspadsering af overarbejde/merarbejde kan derimod ikke optjenes – eller afvikles – under sygdom/barsel.

  • Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelses- varsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

  • Afspadsering må planlægges i en mødeplan, hvor det i forvejen efter arbejdstidsaftalen og hviletidsaftalen er muligt at lægge en tjeneste, da afspadsering er at betragte som arbejdstid, hvor den ansatte blot ikke skal møde på arbejde, men bruger af timerne på afspadseringskontoen.

  • Afspadsering, der skal sikre overholdelse af arbejdsmiljøreglerne kræver ingen varsling.

  • Bemærkning Afspadsering gives som sammenhængende tid af minimum 4 timers varighed, medmindre andet aftales mellem leder og lærer.

Related to Afspadsering

  • Wallet til brug i fysisk handel En personlig softwarebaseret løsning, der giver dig mulighed for at foretage betalinger med et Mastercard på en mobil enhed i fysisk handel.

  • Forsikringstager Den person eller den virksomhed, som vi har indgået forsikringsaftalen med.

  • Arbejdsdag forstås mandag til fredag bortset fra helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.

  • Stikledning Stikledningen er den del af distributionsnettet, som transporterer vand fra forsyningsledningen til ejendommens skel.

  • Digital wallet En personlig softwarebaseret løsning, hvor du registrerer dine kortoplysninger til brug for fremtidige køb i en internetforretning.

  • Pinkode Den 4-cifrede personlige kode, der er knyttet til dit kort.

  • Forsikringsgiver Gjensidige Forsikring a/s, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, ORG-nr. 995 568 217.

  • Dag forstås en kalenderdag.

  • Kontaktløs betaling Kort med indbygget antenne, som er forbundet med kortets chip, gør det muligt at foretage betaling, uden at kortet kommer i direkte kontakt med betalingsterminalen, hvis betalingsterminalen også har kontaktløs funktion. Du kan nøjes med at holde kortet i en afstand af 0-3 cm fra betalingsterminalens kontaktløse symbol. Kort og betalingsterminaler, der er forsynet med den kontaktløse funktion, bærer symbolet ))) på forsiden.

  • Aftalen forstås denne rammeaftale med alle tilhørende appendikser og efterføl- gende tillæg.

  • Parterne forstås Kunden og Leverandøren, og ved "Part" en af disse.

  • Kort Fysiske kort og virtuelle versioner af fysiske kort.

  • Bankdag En bankdag er en hverdag. Xxxxxxx, søn- og helligdage er ikke bankdage.

  • Aftale Denne Aftale mellem Netselskabet og Elleverandøren om brug af Distributionsnettet inklusiv bilag. Ansvarlig Den Ansvarlige Ledelse i Danmark, hvis en sådan er Ledelse: registreret i Danmark. I andre situationer menes den Ansvar- lige Ledelse i Elleverandørens hjemland.

  • Sektor Finansielle tjenesteydelser Delsektor: Forsikring og forsikringsrelaterede tjenesteydelser Direkte forsikring og genforsikring samt retrocession Forbeholdstype: Markedsadgang Forvaltningsniveau: Provinsen Alberta

  • Mastercard ID Check Et sikkerhedssystem, som beskytter mod misbrug af kortdata ved handel på internettet.

  • Distributionsnet Vandforsyningens ledningsnet fra udpumpningen fra vandforsyningsanlægget frem til skel, dvs. hovedledninger, forsyningsledninger og stikledninger.

  • Projektet det i kravspecifikationen beskrevne projekt, jf. Bilag 1.

  • Pris Betaling for brug af Distributionsnettet herunder Tariffer, Rå- dighedsbetaling, gebyrer og Abonnement mv.

  • Vand Tilslutningsbidrag og stikledning på Ejendommen.

  • Køber Den juridiske person, som køber svinene af SPF*, og modtager faktura for leve- rede svin mm. Købspris: Den fakturerede pris, ekskl. SRK-gebyrer og moms, men inkl. andre skatter, afgifter, gebyrer mm. Leverandør: Ejer af den besætning, hvorfra svinene leveres. Leverandørbesætning Den besætning/ejendom, hvor svinene pålæsses. Levering: Handlingen, hvor svinene overdrages/transporteres fra leverandør* til modtager* med SPF* som transportør. Leverance: Den mængde svin, som i Omsætningsaftalen* er bestemt til levering* på samme tidspunkt (normalt et ugenr.) (og som kan omfatte flere hold* jf. Omsætningsaf- talen*). Modtager: Ejer den besætning, hvor de købte svin aflæsses. Modtagerbesætning: Den besætning/ejendom, hvor svinene aflæsses. Omsætningsaftale: Se pkt. 1.6 og 1.5. Ordrebekræftelse: Se pkt. 1.5 og 1.6 Parterne: Sælger* + Køber* + SPF*, der har indgået en Omsætningsaftale* med hinan- den. Part: En af Parterne*. SPF-Portalen: Se pkt. F.2. SPF-Pris Beregnet basispris + sundhedstillæg +/- ugeregulering, hvor basisprisen er grundprisen for en 22-ugers-krydsningssopolt, Rød SPF-notering 4. SPF-Avlssvin Avlssvin* fra en besætning med sundhedsstatus*: SPF. Sælger: Den juridiske person, som sælger svinene til SPF* og modtager afregning for de leverede svin. To-parts- og Tre-partsaftaler: Se pkt. 1.5 og 1.6. Voldgiftsretten: Landbrug og Fødevarers Voldgiftsret for svinebranchen, SPF-Danmark-udgave.

  • Kilde Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De fædre, som holder fædreorlov med dagpenge, holder stort set alle sammen i gennemsnit 14 dage uanset, hvilken sektor hhv. faren og moren er ansat i, og uan- set om moren holder barsel eller ej. Der ses derimod forskelle i varigheden af længden af forældreorloven blandt fædre til børn født i 2011 afhængig af, hvilken sektor de selv er ansat i, og hvilken sektor barnets mor er ansat i. Herudover ser det ud til at have betydning, om moren afhol- der barsel med dagpenge. Tabel 16 viser, at fædre til børn født i 2011 i gennemsnit holdt 54 dages forældre- orlov med dagpenge, hvis de holdt forældreorlov, og moren holdt barsel med dag- penge. Dette dækker dog over forskelle alt afhængig af, hvor moren og faren er ansat. Fædre, der er lønmodtagere mv. i den private sektor, tog mindst forældreor- lov, da de i gennemsnit tog 49 dages forældreorlov, mens fædre ansat i staten, samt fædre, der er dagpengemodtagere, tog mest, da de i gennemsnit tog 64 dage. Det har imidlertid stor betydning, hvor moren er ansat. Den kombination af foræl- drenes arbejdsmarkedstilknytning, hvor faren tager mest forældreorlov, er, hvor faren er dagpengemodtager, og moren er selvstændig. I dette tilfælde tager faren gennemsnitligt 127 dage eller godt 18 ugers forældreorlov. Der ses generelt en tendens til, at faren gennemsnitligt holder længere forældreorlov, hvis moren er selvstændig - undtagen hvis hun er blandt de ”øvrige ikke-beskæftigede”. Den kombination, hvor faren tager mindst forældreorlov, er, hvor faren er selv- stændig, og moren er ansat i offentlige selskaber mv. I dette tilfælde tager faren i gennemsnit 28 dage eller 4 ugers forældreorlov, hvis han tager orlov. Tabel 16. Faren på forældreorlov og moren afholder barsel med dagpenge, fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, børn født i 2011 Faren Privat - Offentlige Dagpenge- Øvrige ikke Privat - lønmodt Stat Regioner selskaber mv. Kommuner modtagere beskæftigede Selvstændige ager mv. I alt -- Gennemsnitlige antal dage på orlov med dagpenge -- Stat 62 64 63 69 66 70 56 55 60 Regioner 60 52 64 52 43 69 48 45 50 Offentlige selskaber mv. 61 64 57 64 116 65 28 57 58 Kommuner 61 58 54 53 61 58 51 44 50 Moren Dagpengemodtagere 61 51 54 63 76 50 83 45 52 Øvrige ikke beskæftigede 68 58 64 69 58 54 59 48 55 Privat - Selvstændige 88 76 106 86 127 35 79 66 76 Privat - lønmodtager mv. 70 64 62 67 61 54 59 50 54 Total 64 57 61 59 64 57 58 49 54 Anm.: Der blev i alt født 58.998 børn i 2011, heraf indgår 57.976 børn eller 98,3 procent i denne opgørelse. Offentlige selskaber mv. dækker over offentlige selskaber, samt sociale kasser og fonde. I Privat – lønmodtagere mv. er udenlandssektoren desuden inkluderet. ’…’ angiver, at der er mindre end 3 observationer i denne kategori.

  • Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx

  • Krav Diagnosen skal være stillet på en kardiologisk afdeling eller af kardiologisk speciallæge.

  • Kunden forstås en fysisk eller juridisk person, som har et direkte kundeforhold (betalingsforpligtelse) til SELSKABET. KUNDEN er altså som udgangspunkt EJEREN på nær i udlejningsejendomme med direkte kundeforhold, hvor LEJEREN er KUNDEN.

  • Kunde Fysisk/juridisk person, der er ejer eller bruger af et Forbrugs- sted, og som gennem en aftale med en Elleverandør aftager elektricitet fra denne via Distributionsnettet. Kunde dækker med de nødvendige tilpasninger også over Elproducent, hvor der af Aftalen ikke eksplicit fremgår andet.