MasterCard SecureCode-definition

MasterCard SecureCode. Et sikkerhedssystem, som beskytter mod misbrug af kortdata ved handel på internettet.
MasterCard SecureCode. Mastercard SecureCode er en ekstra beskyttelse mod misbrug af kortdata ved handel på internettet. Sikkerheden består i, at du ved køb på internettet – ud over kortet – skal benytte en engangskode, som du modtager fra Nets via sms i forbindelse med betalingen. Engangskoden skal kun anvendes ved køb i internetforretninger, der anvender Mastercard SecureCode. Hvis du ikke er tilmeldt Mastercard SecureCode, kan du ikke handle i den pågældende forretning. Inden eller senest i forbindelse med dit første køb i en forretning, der anvender Mastercard SecureCode, skal du tilmelde dit kort til Mastercard SecureCode. Tilmelding kan enten ske via dit pengeinstituts hjemmeside eller i forbindelse med dit første Mastercard SecureCode-køb. Tilmeldingen sker ved brug af din NemID. I forbindelse med tilmelding skal du også angive det mobiltelefonnummer, som du vil bruge til at modtage engangskoder på. Hvis du ønsker at ændre/afmelde mobiltelefonnummeret, kan du med dit NemID gøre det via dit pengeinstituts hjemmeside eller i forbindelse med et Mastercard SecureCode-køb. Da din mobiltelefon bliver en del af sikkerheden ved internetkøb i forretninger, der benytter Mastercard SecureCode, skal du sikre, at andre ikke har eller kan få uhindret adgang til både dit kort og din mobiltelefon. Du skal derfor snarest muligt ændre/afmelde mobiltelefonnummeret til Mastercard SecureCode, hvis du mister den mobiltelefon, du modtager engangskoder på. Hvis du samtidig mister kortet, skal du også spærre dette, se punkt 2.9.