Naak inatsisaasut aallaavigalugit pisinnaanngikkaluar- toq Greenland Minerals Kuannersuami piiaanissamut isumaqatigiissuteqalernissaq suli anguniarpaa.
Greenland Minerals:
Suna tamaat angullugu sulissaagut
Naak inatsisaasut aallaavigalugit pisinnaanngikkaluar- toq Greenland Minerals Kuannersuami piiaanissamut isumaqatigiissuteqalernissaq suli anguniarpaa.
Suliffeqarfik sinnerlugu Australiamit Narsamiillutillu Nuummeeqqammerput.
Suliaq qanoq inissisimanersoq paasiniarlugu Australiameer- sut Narsamiillutillu Nuummeeqqammerput. Inatsisitigut su- katerisoqarnikuugaluartoq Kuannersuarni piiaanissamik isu- maqatigiissuteqarnissartik suli upperaat. Saffiugassanik qa- qutigoortunik Greenland Minerals piiaanissamut suliniuteq- artuuvoq, taakkulu bateeriliornernut, biilinik innaallagiar- tortunik pilersitsinermut, oqarasuaatinut angallattakkanut allanullu atortorissaarutinut atorneqartartuupput.
Urani saniatigut tunisassiarineqartussatut siunnerfigiuvoq, 50 millioner dollarsinik isertitaqarnissaq naatsorsuutaalluni. Inatsisit atuuttut
Aatsitassanut inatsit §29
Piginnaatitsissummik pigisaqartoq imm. 1 malillugu akuer- sissuteqarnerup nalaani pisuussutinik aningaasarsiutigalugu
atorluarneqarsinnaasunik uppernarsaasimappat sumiiffissii- simallunilu, akuersissummilu piumasaqaatit aalajangersar- neqarsimasut eqquutsissimappagit, piiaanissamut akuersis- summik tunineqarnissaminut pisinnaatitaavoq.
Uranimik piiaanermullu inerteqquteqarneq pillugu Inatsi- sartut inatsisaat
§ 1.
Uranimik misissueqqaarneq, uranisiorluni misissuineq aamma piiaaneq akuerisaanngillat.
Imm. 2. Misissueqqaarneq, uranisiorluni misissuineq piiaa- nerluunniit uranimut sammitinneqarani allamut sammitin- neqarpat, agguaqatigiissillugu uranimik akoqarnera 100 ppm inorlugu oqimaassuseqarpat, imm. 1-imi aalajangersa- gaq atuutissanngilaq. (Kuannersuarni 300 ppm missaanniip- poq).
Inatsisartut uranimik misissuisinnaaneq, ujaasineq piiaasin- naanerlu inerteqqutinngortinnikuaat, taamaasilluni Kuan- nersuarmi suliniutip piviusunngornissaa ilimanarunnaarluni. Naalakkersuisut Kuannersuarni piiaanisssamut Greenland
kujataam u
Nutaaq
l
Naqiterisoq / Udgives af:
Q-offset
Box 378 • 3920 Qaqortoq
Tlf. 64 29 69 • Mob. 49 44 60
xxx.xxxxxxxxxx.xx
Akisussaalluni aaqqissuisoq / Ansvarshavende redaktør: Xx Xxxxxxxxxxx
Ilioqqarneqarnera naqiterneqarneralu / Tryk og layout: Q-offset v/Xx Xxxxxxxxxxx
Tunniussiffissaq kingulleq: Sidste xxxxx for indlevering:
10. november 2022
Normu tulleq saqqummeqqissaaq: Næste nummer udkommer igen:
17. november 2022
Prioriteres samfundet i Kommune Kujalleq?
xx Xxxxxx Xxxxxxx.
Et uddrag af IA´s målsætninger
“Vi skal sikre en erhvervsudvikling ved udnyttelse xx xxx- xxxxxx ressourcer”.
“Kommune Kujalleq byder på et bredt samarbejde” og på baggrund xx xx xxxxxxxxx målsætninger på landsbasis “vi vil arbejde for erhvervsudviklingen i vores kommune”.
Det xx xxxxx ønske, at “Kommune Kujalleq udvikles gen- nem fællesskab og innovation”, hvor borgerrepræsentanter- ne har ansvaret for en fælles udvikling.
Hvornår iværksættes xxxxx xxxxx alle målsætninger?
Kommune – Borgere - Erhverv
Erhvervet er og forbliver mit hjertebarn, hvorfor jeg, til enhver tid, vil påpege en nedprioritering xxxxx negligering af erhvervet. Derfor er jeg aldeles uforstående for, at xxxxx- xxx tilsidesætter erhvervets muligheder for ekspanderen.
Årsagen kan henføres til forsømmelser xxxxx tilsidesættelser af simple prioriteringer med utilstrækkelige hensyntagen til samfundet i og fra kommunen.
Hvornår introducerer kommunen og/xxxxx ISG for borgerne en visionær fremtidsplan for de landbaserede service-xxxx- somheder med en opdateret byplan for muligheden af inno- vative og realiserbare fremtidsløsninger for erhvervs-udvik- xxxxxx med xxx tiltag og erhvervsgrene? Hvor synligt er erhvervsafdelingen i samspillet med erhvervet?
Vi har et behov for positive udviklinger i kommunen med en inspirerende og tiltrækkende effekt for tilflytningerne,
som aldeles vil positivt influerer borgernes fremtid, men uden effektive og langsigtede tiltag forbliver det en utopi!
Samfundet smuldrer ved flere fraflytninger uden at tage sig af problemet! En næsten konstant fraflytning xx xxxxx velud- dannede borgere xxxxx virke alarmerende og der xx xxxx grunde til, at de bedst uddannede og familier med børn væl- ger at flytte fra byen og derved forarmer kommunen!
Der mangler simpelthen visioner for en positiv udvikling i Kommune Kujalleq, hvor folkets fremtid er udslagsgiven- de!
De ansvarlige ved det, men xxxx ikke noget ved det de er valgt xxxxx ansat til!
Skrevet side op og xxx, kære kommunalbestyrelse: Erhvervet er hjørnestenen i samfundet for både by xx xxxx. Erhvervet skaber velstanden og tilfører indtægter til kom- munen.
Pasfoto - 120 kr.
B-46 (Kujataamiu) JYSK akiani
Nal. 11.00 - 17.00
Oqarasuaat 49 44 60
Erhvervet skaber arbejdspladser og derved tiltrækker velud- dannede xxx xxxxxx.
Et veletableret og solid erhverv fremmer udviklingen og skaber uddannelsespladser.
Et innovativt erhverv fremmer tilgang af faglige veluddan- nede xxxxxx med nyskabelser xx xxx erhverv.
Erhvervet kræver god kommunikation med kommunen, ISG og andre offentlige institutioner.
Erhvervet kræver solidaritet og fagligt samarbejde med kommunen og selvstyre ejede institutioner.
Erhvervet kræver at udliciteringer tilgodeser lokale leveran- xxxxx som første prioritet.
Kommunalpolitikere og andre ansvarlige, I er til for xxxxxx- ne. Det er JER, der former samfundet -er det virkeligt så svært at forstå, at erhvervet er hjørnestenen, en basis, hvor- på bygges udviklingen og velfærd i samfundet!
Hvor xx xxxxx lokal patriotisme?
Flere af varer xxxxx på nettet, bestilles fra byerne udenfor, men xxxxx ikke lokalt; hvorfor?
Manglen på lokal støtte resulterer i, at vores virksomheder xxxxx butikker lukker. Andre overvejer en lukning xx xxxxx livsværk, netop, fordi presset udefra bliver for voldsomt og en nedadgående omsætning animerer til lukningen.
Derved opstår en xxxxxx på varer vi ikke længere kan købe lokalt, men xxxxxx efterspørges, netop, fordi støtten er ikke til stede for vores virksomhederne! Derfor, støtte vores lokale virksomheder fremfor udenbys smarte sælger!
Hvilken fremtid går vi og vores unge generationer i møde? Flytter vores børn fra byen i en arbejdsdygtig alder og ikke vender tilbage, fordi deres fremtid xxxxxxxx xxxx for kommunegrænsen? Kære alle i samfundet, vågn op!
Vi ønsker ændringer, for at indgyde befolkningen tillid til
fremtiden og solidaritet til lokale virksomheder!
Uddannelser og lærepladser
Et fravalg af en uddannelse er i de fleste tilfælde en person- lig uvidenhed suppleret med mangler i systemet og hos
de rådgivende personer, som xxxxx stimulerer og rådgiver hver en enkelt person! En besværlig, men også en nød- vendig og effektiv proces, for at introducere de mangfoldi- ge muligheder i uddannelserne.
Årsagen for frafaldet kan søges i, at personen mangler støt- te i hjemmet til søgning af en uddannelse xxxxx xxxxxxx ambitioner for en uddannelse, fordi personen ikke blev til- strækkelig animeret til søgning af en uddannelse!
Xxxxxx på mængden af modtaget arbejdsopgaver hos de forskellige lokale firmaer er afgørende, om muligheden eksisterer til at kan oprette tilstrækkelige med xxxxx xx lære- pladser i de enkelte firmaer. Problemet er ikke nyt, men velkendt i kredsene, fordi en del opgaver udføres xx xxxx- xxx firmaer med tilkaldt arbejdskraft, hvor lærepladser
ikke er relevante xx xxxxx xxxxxx ikke krævet af bygherren! Derved forarmes lokale firmaer med ligeså samfundet.
Koordinerede oplysninger, informationer og inspirationer til uddannelsessøgende er én af nøglerne, for at animere perso- nen til at påbegynde en uddannelse. En forcering af uddan- nelserne og etablereringer af flere lærepladser kræver gode brugbare løsninger, som sikkert kan findes i et fælles xxx- arbejde xxxxxx parterne.
En xxxxx til ungdommen med skærpede oplysninger for vigtigheden af en uddannelse, for deres egen og samfun- dets fremtid, skal være et incitament, for at starte og gen- nemføre uddannelsen.
Vedvarende uddannelser er af største vigtighed for et vel- fungerende samfund og især for det kommende voksende xxxxx xx ældre i samfundet.
Med et koordineret fællesprojekt xxxxx vi kunne tiltrække xxx erhvervsgrene, men dette kræver, at kommunen bliver
Sydgrønlands El ApS
V/ Per Xxxx
Alt I El udføres
Xxx Xxxx . . . . . . . . . . . . . . . 49 45 19
Xxxxxx Xxxxxxxxxx . . . . . . . 49 46 58 Værksted . . . . . . . . . . . . . . 64 34 81
E-mail: xxxxx0000@xxxxx.xxx
Postboks 527 • 3920 Qaqortoq
meget mere innovative, visio- nære og replicere på enhver henvendelse fra borgere.
Hvorimod yderligere negative attituder og nedprioriteringer vil udmønte i en fortsat regressiv udvikling i samfun- det med en fortsat stigende antal fraflytninger og voksen- de mistillid af borgerne til politikere, hvor tilflyttere for- bliver en utopi så længe nuværende udvikling fortsæt- ter!
Suliffeqartitsinissaq siusissu- millu iliuuseqarnissaq
Nanortalimmi Alluitsup Paanilu pisariaqarpoq
Borgmesterip Xxxxx Xxxxxx innuttaasunut ataatsimiitit- sinerani ulluni oktobarip aqqarngani aamma 12-xxxxx pisuni innuttaasut Nanortalimmi 38-t Alluitsup Paanilu 16-it ornigupput.
Xxxxx Egedep Nanortalimmi innuttaasunut ilaatigut oqaati- gaa Nanortalimmi maanna aqquserngit asfalterneqarneri naammassisimasut, kommunilu inissiarsuarmik ammaanis- samut pilersaaruteqartoq tarnikkut innarluutillit atugarissa- arnerulernissaat siunertaralugu, kiisalu errorsisarfimmik sivisuumik kissaatigineqarsimasumik ammaasoqassasoq.
Innuttaasut Nanortalimmi apeqqarissaarput, ilaatigut apeq- qutigaat inissiat imaqanngitsut qanoq pilersaarfigineqarner- sut, utoqqarnut inuusuttunullu inissianut tunngasut, meeq- qanik angerlarsimaffiup avataanut inissiisarnerit pillugit, kiisalu suliaqartitsiniarneq annertusarniarlugu suliniutit pil- lugit apeqqutigineqarlutik.
-Kommunalbestyrelsip tulliani ataatsimiinnerani Narsami inissiat/illut imaqanngitsut sorliit tuniniarneqassanut aala- jangerneqassaaq. Suliami matumani kommunip inissiaatai tamarmik misissorneqassapput takuniarlugu sorliit tuniniar- neqarsinnaanersut, nutarterneqarsinaanersut isateriaannaa- nersullu paasiniarlugu. Illut Nanortalimmiittut tullinnguup- put, aamma utoqqaat inissiaannik naammattunik peqarnis- sarput suli qitiutissavarput, Xxxxx Egede oqarpoq nangilluni- lu.
-Innuttaasut amerlanerusut sulilissappata pisariaqarpoq Majoriap inuussutissarsiuteqartullu akornanni suli aaqqissu- gaanerusumik aammalu annertunersumik suleqatigiinnissaq. Kommunitsinni suleqatigiinnerup qanoq ingerlanera paasi- niarlugu nalilersuisoqarnissaa kissaatiginarpoq, taamaasillu- ta kommunitsinni suliffissaaleqisut ikilisinnissaat sukumii- nerusumik sulissutigisinnaassagatsigu.
Alluitsup Paani aqqusinernut iluarsartuussinissamut, anger- larsimaffinni ikiorteqarnerulernissamut, qimminut angala- annartunut, illorpassuarnut imaqanngitsunut, kiisalu ikiaro- ornartup ajornartorsiutaaneranut tunngasunik innuttaasut apeqquteqarput.
Alluitsup Paa nunaqarfiuvoq innuttaasutigut annertuumik
ikiliartorfiusoq. Innuttaasut 167-it nunaqarfimmi najugaqar- tutut nalunaarsorsimapput, taakkunani atuarfissuarmi nutaa- liami taamaallaat 10-12-it atuartuupput, meeqqallu sisamat meeqqerivimmiillutik.
-Ikiaroornartumik ajornartorsiuteqarneq annermik sumi tamaani ajornartorsiutaavoq, tamannalu naammattumik iliuuseqarfigiuminaappoq. Taamaakkaluartoq kinguaariit nutaat atornerluiffiusumik inuuneqarnissaat kiisalu allatigut inuunerlunnissaat pinaveersaarniarlugu iliuuseqartariaqar- pugut. Siusinaarluni iliuuseqarnissaq pingaaruteqarpoq, kommunimiillu peqqinnerusumik inuuneqarnissaq siunerta- ralugu innuttaasunik suleqateqarnissamut pikkorinnerusa- riaqarpugut piareersimanerusariaqarlutalu, Stine Egede oqarpoq.
Nanortalimmi Alluitsup Paanilu innuttaasunik ataatsimiitit- sinerup saniatigut Aappilattoq Narsarmiillu tikeraarneqar- put. Borgmesterip xxxxx Xxxxxxxxxxxxx tikinniarnera xxxx peqqutigalugu iluatsinngimmat kingusinaalaartumik Aappilattup 100-liineranut atatillugu ataatsimut ullup qeq- qasioqatigiinneq ingerlanneqarpoq. Narsarmiini kommunip Tusassimit illusiarisimasai tallimat misissorneqarput. Illu ataaseq atuarfittaatut atorneqarpoq, illullu sinneri qanoq atorluarsinnaanerinik ingerlatsiviit nunaqarfiillu siulersuisut akornanni pilersaarusiorneqassaaq.
Xxxxxxxxx Xxxxxxx ApS
Sydgrønlands Rengøring ApS
Postboks 527, 3920 Qaqortoq
Email: xxxxx0000@xxxxx.xxx • Mobil 49 31 32
asaaqqissaarneq, Sullissilluarneq
- Nuannisarneq Ipiitsoq
Proffessionel Rengøring, God Service
- En Ren Fornøjelse
Utertitseriaaseq nutaaq:
Allannguut siulleq ukiup naannginnerani atuutilernissaa naatsorsuutaavoq
Nuuk Imiata kisermaassinera atorunnaarsinneqarta- riaqartoq kiisalu puiaasanik utertitsisarnerup xxxxx- ngortinneqarnissaa ullulerneqartariaqartoq siunnersuu- tip oqallisigineqarnerani Demokraatit Nalerarlu piuma- saqarput. Allannguinissaq sulissutaasoq Naalakkersu- isut oqariartuuteqarput.
Puiaasanik utertitsisarnerup allanngortinneqarnissaa ulluler- neqartariaqartoq Demokraatinit Xxxx-Xxxxxxxx Xxxxxxx ukiaanerani ataatsimiinnermi siunnersuuteqarpoq.
2021-mili Copenhagen Economics nalunaarusiorsimavoq, naqissuserlugu utertitsisarneq pillugu aaqqissuussaaneq kisermaassiffiujunnaassasoq. Maanna Nuuk Imeq utertitsi- sarnermut Kalaallit Nunaata kangiani kisermaassisuuvoq. Xxxx-Xxxxxxxx Xxxxxxxxx siunnersuutaa Inatsisartuni oqallisi- gineqarmat Nunalerinermut, Imminut Pilersornermut, Nukissiuuteqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq Kalistat Xxxx allannguutit siulliit ukiup naannginnerani atuutilersinnaasut ilisimatitsivoq:
- Immikkoortumi siullermi illoqarfinni anginerusuni atuisut poortuutinik, Dansk Retursystem-imut ilaareersunik utertit- sinerminni akiusoq pissarsiarisinnaalissavaat. Tamanna poortuutinut nalunaarutip allanngortinneqarnissaanik pisariaqartitsiffiunngilaq, taamaattumillu pilertortumik aal- lartinneqarsinnaalluni.
Namminersortunngorsaaneq
- Aaqqissuussineq taanna nammineerluni aalajangigassaa- voq, tassanilu ESANI-p poortuutit utertinneqartarnerini akiusoq pillugu pisiniarfiit suleqatigissavai. Immikkoortoq siulleq imminermini inuttaasut toqqaasinnaanerinik anner- tunerulersitsissanngilaq, kisiannili innuttaasut tunisassiat arlallit poortuutaannik utertitsisinnaalernissaannut, poor- tuutillu pinngortitamut pinnginnissaannut, kiisalu niuertut nioqqutissianik, poortuutaanik utertitsinissamut Dansk Retursystem-imik nalunaaqutsersimasunik isumaginnissin- naalernissamut piareersarnissaannut iluaqutaassalluni, Kalistat Xxxx oqaluttarfimmit oqarpoq.
Kalaallit Nunaanni tunisaasartunut ukiumut 6 millioner koruuninik aningaasaliisoqartartoq Kalistat Lundip oqaati- gaa. Xxxxxxxxxx utertinneqarsinnaannginneri pissutaalluni atuisartut utertitaminnut aningaasanik utertiffigineqarsin- naaneq ajorput. Tamannali illoqarfinni anginerusuni allanngortinneqassasoq naalakkersuisup ilisimatitsissutigaa. Immikkoortup aappaani poortuutinik suliassaqarfik nammi- nersortunngorsarneqassasoq nalunaarutigineqarpoq.
Naleqqamit isornartorsiuineq
- Immikkoortup aappaani poortuutinik suliassaqarfik nam- minersortunngorsarneqassaaq. Tassani poortuutinik alla- nik, ullumikkut takusartakkatsinnit allaanerusunik tuniniaa- sinnaalernissaq ammaanneqassaaq, poortuutit Dansk Retur-system-imik nalunaaqutsersimanissaat apeqqutaas- salluni, Kalistat Xxxx oqarpoq.
Pilersaarut Naleqqamit isornartorsiorneqarpoq. Nuuk Imiup kisermaassinera taamaatinneqartariaqartoq partiimit oqari- artuutigineqarpoq.
- Sooruna kisermaassisoqarnera attatiinnarneqassasoq? Eqqagassat pillugit aalajangiinissaq kingusinnerusukkut aalajangiiffigisinnaavarput.
- Aaqqissuussaaneq qanoq akisutiginersoq takuneqarsin- naavoq, oqallinnermi Pele Xxxxxxx, Naleqqami siulittaasuu- soq, oqarpoq.
Nunatsinnut tulluartumik utertitseriaaseqarnissaa
- Maanna uagutsinnut aallaavigiunnaarluta Naalakkersuisut ”allannguiniarnatik” suaaruteqarneratut nalilerlugu maluginiarparput ”Dansk returpant” aallaavi- gilerniaraat siunissami, Pele Xxxxxxx oqarpoq.
Kalaallit Nunaannut tulluartumik utertitseriaaseqartoqarnis- saa Xxxx-Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx siunnersuutigineqarpoq.
Siunnersuut Inuussutissarsiornermut Aatsitassanullu Ataatsimiititaliamit oqaluuserineqassaaq.
Opråb:
Grønland mangler 120 læger
Der er behov for en redningsplan, hvis det grønlandske sundhedspersonale ikke skal drukne i problemer.
Der er mange årsager til, at sundhedssektoren sejler i pro- blemer.
Grønlands Lægeforening kan faktisk pege på 120 gode grunde til, at det står så skidt til.
Det er nemlig det antal fuldtidsansatte, som lægerne mang- ler. Lige nu er der omtrent 120 fuldtidsansatte læger, men det tal skal altså fordobles.
- Vi har mindre end halvdelen xx xxxxx, hvad vi xxxxx have, fortæller Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, der er for- mand for Grønlands Lægeforening.
- Det er 466 indbyggere per læge i Grønland mod 164 ind- byggere per læge i Danmark. Løsningen er ikke, at der skal være xxx xxxxx xx xxxxx læger i Grønland – men, at vi rammer noget, der ligner 300 indbyggere per læge, skriver han i en mail til KNR.
I Nuuk mangler der 75 procent af speciallæger. Samtidig er der kun to fastansatte ledende regionslæger, hvor der egent- lig skal være fem.
Sygeplejerskerne har brug for flere fastansatte
Det er ikke kun lægerne, der oplever problemer med den akutte xxxxxx på sundhedspersonale.
- Der xx xxxxx 300 sygeplejerskestillinger normeret i Grønland, xx xxxx jeg er orienteret. Jeg tænker, at vi har omkring de 250-270 besatte xxxxxxxxxx p.t., men jeg ved det ikke præcist, fortæller Xxx Xxxxxx, formand for Grønlands Sygeplejerskeorganisation.
Han lægger i øvrigt vægt på, at flere og flere af stillingerne bliver besat af vikarer, der hjælper til i kortere og kortere tid. Og selvom hjælpen er værdsat, så er det med til at øge belastningen for de andre ansatte.
- Når man kun er en xxxxx to fastansatte på en afdeling, et lokalsygehus xxxxx i en kommune, så bliver opgaverne bare rigtig store og mange, siger Xxx Xxxxxx, og fortsætter:
OLIECOMPAGNIET ApS
Telefon 64 21 80 • Mail: xx@xxxx.xx
Åbningstider
Mandag - Fredag 08.00 - 17.00
Lørdag 08.00 - 13.00
Xxxxxx 08.00 - 12.00
Derefter betjening via automat
Udbringning sker i alle hverdage xxxxxx 08.00 - 17.00 Bestilling til udbringning samme dag skal ske xxxxx xx. 14.00
PALBY-mi niivertoq
- Der er altså en stor andel, som er vikarer, som indgår i det totale tal, men de er her i xx xxxx tid, at det også er en belastning at have dem.
Formand: Politikerne tager os for givet
- Politikerne har taget det for givet, at vi ’altid er der’. Men på et tidspunkt går det ikke længere. Xx xxxxx det sig, at vi er overbebyrdede, der er uacceptable ventetider og der laves fejl, skriver Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx.
Og nu står både læger og patienter altså i en situation, hvor filmen er knækket.
- Der xx xxxxx xxxxx ventetid på en tid til lægen og mere end 400 patienter på en venteliste, hvor der xxx xxxxx være 50.
- Man har alt for lang tid udsultet sundhedsvæsnet, og så får man service derefter, fortæller Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx.
Xxxxxxx penge
Tidligere i år skrev KNR om sundhedsvæsnet, der skriger efter xxx penge.
- Der xx xxxx nu brug for mere end 800 millioner kroner til renovering i sundhedsvæsenet, sagde Xxxxx Xxxxxxx, for- mand for sundhedskommissionen, dengang til sundheds- kommissionens pressemøde.
Planen var, at Sundhedskommissionen skulle aflevere en rapport med anbefalinger til Naalakkersuisut og Inatsisartut inden udgangen af 2022, men rapporten er nu blevet udskudt til forårssamlingen i 2023.
Det betyder også, at eventuelle bevillinger til sundhedsvæs- net tidligst kan debatteres næste år.
Alligevel xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx på politisk velvilje og flere resurser til sundhedssektoren.
- Vi skal have så tilpas store resurser, at borgerne fornem- mer, at vi er tæt på og tilgængelige i dagligdagen, siger han. Sundhedsvæsnet er den tungeste post på finansloven. I år er der afsat 1,6 milliarder kroner til området.
Hvis det står til Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, bør der i stedet afsættes i omegnen af to milliarder kroner til områ- det.
Bruttonationalprodukt
Et bruttonationalprodukt (BNP) beskriver værdien af et lands årlige produktion.
Bruttonationalproduktet giver et helhedsbillede xx Xxxx- lands samlede økonomi.
- Anvend cirka 10-12 procent af Grønlands bruttonational- produkt i stedet for xx xxxxx xxxx procent, der anvendes nu. Xxx Xxxxxx efterspørger også flere resurser til området.
- Sundhedsvæsnet har været underfinansieret i en årrække. Det er vigtigt, at politikerne kommer med på banen, så de sikrer, at der er et økonomisk råderum til at gribe sundheds- væsnet.
Sundhedsvæsnet skal blive i Grønland Sundhedsvæsnet er et brandvarmt emne i takt med, at vi nærmer os folketingsvalget.
De fleste partier er enige om, at Danmark bør hjælpe det grønlandske sundhedsområde.
Atassut mener endda, at Danmark xxxx bør overtage ansva- ret for sundhedsområdet i Grønland.
Det er Xxx Xxxxxx dog ikke xxxx enig i.
- Det synes jeg ikke, at man skal. Jeg synes, at vi er de bed- ste til at løse de udfordringer, der er heroppe. Det afføder for mig bare flere spørgsmål omkring, hvem der xx xxxx bestemme, siger han.
- Tværtimod synes jeg, at man skal kigge på den organise- ring der er i sundhedsvæsnet. Man kan spørge sig selv, om man overhovedet skal have de her fem sundhedsregioner, xxxxx xx man skal centralisere det lidt mere.
Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx mener xxxxxx ikke, at xxxx- hedsområdet bør overdrages til Danmark.
- Grønland bør kunne løfte dette områder. Xxxxxx virker det til, at vi giver op – og det synes jeg ikke, vi skal, forklarer han.
- Det xx xx xxxx at der er nogen der vil hjælpe os, men det er jo en dårlig løsning, såfremt Grønland vil være Herre i eget hus.
Åbent brev til Kommune Kujalleq:
En historie fra det virkelige liv – xxxxx: Må jeg så få en forklaring
af Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx
Da mine henvendelser direkte til Kommune Kujalleq åbenbart ignoreres, forsøger jeg på denne måde at trænge igennem. Xxxxx lykkes det – xxxxx ikke. Men sagen har under alle omstændigheder givet mig anled- ning til at “filosofere” over den kommunale service og administration. Mere herom i næste nummer af Kujataamiu.
Kommune Kujalleq ejer en bygning, B-00. En del xx xxxxx bygning sælges til Firma ApS. I forbindelse med salget skal bygningen derfor opdeles i 2 selvstændige ejendomme: B- 00 A og B-00 B.
Når en bygning opdeles i 2 selvstændige ejendomme, kræ- ver Bygningsreglementet, at der etableres brandsikring xxx- xxx de 2 nu selvstændige ejendomme. Udover den juridiske opdeling i 2 ejendomme skal der altså også foretages en form for fysisk deling, konkret i form af brandsikring.
Kommunen udarbejder et udkast til overdragelsesaftale om B-00 B. Dette udkast indeholder en bestemmelse (9.02) om, at kommunen skal xxxxx for “opdeling af B-00 i en A-del og en B-del med henblik på anmærkningsfri registrering af skøde.”
Aftaleudkastet gennemgås og ændres af undertegnede på vegne af Firma ApS. Som konsekvens xx xxxxx ændringer
bliver den nævnte bestemmelse 9.02 nu til § 10 stk. 2 i den reviderede kontrakt.
Desuden indføjes der en xxxx ny bestemmelse (som § 11 stk. 2): “Sælger afholder eventuelle omkostninger i forbindelse med den anførte opdeling af B-00”. Udkastet til overdragel- sesaftale indeholdt derimod intet om “eventuelle omkost- ninger i forbindelse med den anførte opdeling”.
Den reviderede aftale med den xxx § 11 stk. 2 godkendes og underskrives.
Der opstår herefter tvist om hvem, der er forpligtet til at betale for brandsikringen. Kommune Kujalleq påstår ind- ledningsvist, “at kommunen ikke skal stå for udgiften til etablering af brandadskillelsen”, og at “kommunen i hen- hold til aftalen kun skal sikre at der på papiret bliver opret- tet en adskillelse med to ejere på samme B-nummer”.
Hvilket kommunen gør med henvisning til “§ 9 i salgsafta- len”.
Henvisningen til § 9 giver ingen mening, i alt fald ikke efter den endelige og underskrevne aftale. Jeg får derfor en stærk mistanke om, at kommunen sidder med en kopi af udkastet til aftale. Hvis det er tilfældet, kan jeg samtidig konstatere, at kommunen har overset, at jeg i en tidligere e- mail udtrykkeligt har henvist til § 11 stk. 2 – I aftaleudka- stet findes der nemlig slet ikke en § 11 stk. 2.
Jeg gør naturligvis kommunen opmærksom på den fejl, som kommunen gør sig skyldig i. Efterfølgende får jeg da også bekræftet, at kommunen har siddet med udkastet til aftale,
idet kommunen nemlig hos mig rekvirerer en kopi af den endelige og underskrevne aftale. Hvilket jo ville være unødvendigt, hvis man havde den i forvejen.
Alligevel afviser kommunen min konklusion herom og kommer med en temmelig håbløs bortforklaring. En bort- forklaring, som tilmed følges af en endnu mere håbløs hen- visning til en bestemmelse i Bygningsreglementet – nemlig punkt 6.4.2 stk. 1. Så håbløs, at henvisningen kun kan betegnes som decideret tåbelig. Mildets talt.
Og hermed mener kommunen så åbenbart at have argumen- teret for, at “eventuelle omkostninger i forbindelse med den anførte opdeling” kun omfatter de udgifter, der måtte være ved den juridiske og formelle opdeling af B-00. Altså papir- arbejdet i forbindelse hermed. Papirarbejde, xxx xxxxx- nen under alle omstændigheder er forpligtet til at udføre efter aftalens § 10 stk. 2 (udkastets 9.02), jævnfør tidligere.
Hvis bestemmelsen i § 11 stk. 2 virkelig skal og kan fortol- kes indskrænkende, så den kun omfatter det formelle papir- arbejde, var der derfor ingen xxxxx til at skrive det samme en gang til med xxxxx xxx. En almindelig sproglig forståelse af bestemmelsen taler da også imod kommunens synspunkt.
Det skal tilføjes, at kommunen fremdeles ikke har udført det nævnte papirarbejde trods talrige opfordringer hertil fra min side og kommunens erkendelse xx xxxxx forpligtelse !!
Et par forsøg fra min side på at få lejlighed til at drøfte sagen mundtligt (telefonisk) blev ikke besvaret. Jeg laver derfor i juli 2021 en redegørelse for hele sagen med opsam- ling af alle bilag, e-mails mv. Dette resulterer kun i et kort
negativt svar fra kommunen: “...man finder ikke anledning til at ændre den tidligere meddelte afgørelse...”.
Kommunens svar må i øvrigt tolkes således, at kommunen fastholder den tidligere nævnte tåbelige henvisning til en bestemmelse i Bygningsreglementet, som absolut intet har med sagen at xxxx.
Dette er naturligvis ikke acceptabelt. Jeg sender derfor (21. august 2021) endnu en e-mail, hvori jeg fastslår, at xxxxx- xxx ikke har fremført noget brugbart argument for xxxxx- xxxx synspunkt. Da man tilsyneladende xxxxxx ikke kan dette, anmoder jeg kommunen om i det mindste at forklare, hvorfor man mener, at min fortolkning af § 11 stk. 2 er for- xxxx.
Samtidig opfordrer jeg endnu en gang kommunen til at opfylde sin forpligtelse efter aftalens § 10 stk. 2.
Min e-mail af 21. august 2021 er aldrig blevet besvaret.
Derfor sender jeg den 14. december 2021 endnu en e-mail, hvori jeg gentager min anmodning om, at kommunen frem- kommer med acceptable argumenter for kommunens syns- punkt. Xxxxx alternativt forklarer, hvorfor man mener, at min fortolkning xx xxxxxxx. Igen opfordrer jeg kommunen til under alle omstændigheder at opfylde sin forpligtelse efter
§ 10 stk. 2. Samme negative resultat: Ingen reaktion. Intet svar. Så derfor:
Kommune Kujalleq, må jeg så få en forklaring. Med venlig hilsen
Suaarut:
Kalaallit Nunaat 120-nik nakor- sassaalatsivoq
Kalaallit Nunaata peqqinnissaqarfiani sulisut erloqine- ruleqqunagit pilersaarusiupallattoqartariaqarpoq.
Peqqinnissaqarfipput assigiinngitsorpassuarnik peqquteqar- tumik ilungersunartorsiorpoq.
Tamanna ilaatigut 120-nik nakorsassaalatsinermik peqqu- teqartoq, Nunatsinni Nakorsat Peqatigiiffiat ilisimatitsivoq. Tassa nunatsinni nakorsatut piffissaq tamakkerlugu suliffin- ni katillutik 240-t missaanittuni 120-t missaat inuttaqanngil- lat.
- Maanna nakorsat amerlassusaasa marloriaataannit amer- lanersut pisariaqartippavut, Nunatsinni Nakorsat Peqatigiiffiata siulittaasua Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx oqarpoq.
- Tassa Kalaallit Nunaanni nakorsaq ataasiugaangat aaggua- qatigiisillugu innuttaasunik 466-inik nakorsaasarpoq, Danmarkimilu nakorsaq ataasiugaangat agguaqatigiisillugu innuttaasunik 164-inik nakorsaasarluni. Kalaallit Nunaanni maanna nakorsat pingasoriaatinngortinneqaraluarpataluun- niit ajornartorsiut qaangerneqarnavianngilaq – nakorsalli ataatsip nakorsartagai agguaqatigiisillugu 300-t missaannii- tilernissaannut aaqqiisoqartariaqarpoq, taanna KNR-imut allappoq.
Nuummi nakorsatut immikkut ilisimasalittut piffissaq tamakkerlugu maanna suliffiit sisamaagaangata, taakku- nannga ataasiinnaq inuttaqartarpoq. Nunallu immikkoortua- ni nakorsatut piffissaq tamakkerlugu suliffinni tallimaasuni marluinnaat maanna inuttaqarput.
Peqqissaasuni piffissaq tamakkerlugu sulisinnaasut amerlanerusut pisariaqartinneqartut Nakorsassaalatsisoqaannarani aamma peqqissaasuasoqar- poq.
- Kalaallit Nunaanni peqqissaasutut piffissaq tamakkerlugu suliffiit 300-t missaannik amerlassusiligaasoraakka.
Taakkunanngalu maanna inuttallit 250-t 270-llu missaannis- soraakka. Qasserpiaanersulli ilisimanngilara, Nunatsinni Peqqissaasut Kattuffiata siulittaasua Xxx Xxxxxx oqarpoq.
Peqqissaasutulli suliffiit sivikitsuinnarmik kingoraartaasar- tunik inuttalersorneqarsimasut amerliartuinnartut, taassuma aamma erseqqissaatigaa. Taakkulu ikiuunnerat qujanaralua- qisoq sulisunut allanut aamma nammakkersueqataavoq.
- Soorlu immikkoortortami, peqqissaavimmi kommunimi- luunniit kisiartaallutik marluinnaallutilluunniit sulisut ima- annaanngitsunik suliarpassuaqartarput, Xxx Xxxxxx oqarpoq nangillunilu:
- Peqqissaasummi ilarpassui sivikitsuinnarmik kingoraar- taasuusanerat aamma nammakkersueqataavoq.
Xxxxxxxxxxx: Politikerit suliuaannartussatut isigivaatigut
- Politikerit suliuaannartussatut isigivaatigut. Tamannali unitsittariaqarpaat. Taamaaliunngikkunimmi nammakker- sorpallaalissvaatigut, suliarittussat suliaritinnissamut utaqqi- sarnerat sivitsoqqeriaannassaaq kukkuluttortoqalissallunilu, Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx allappoq.
Nakorsalli peqqissaasullu naammatsipput.
- Nakorsiarniat nakorsiarnissaminnut ullorpaalunni utaq- qeqqaartariaqartarput, suliaritinnissamullu utaqqisut 50-iin- naaniartartussaagaluit maanna 400-nit ikinnerunngillat.
- Peqqinnissaqarfik sivisoqisumik aningaasakilliorpoq, taa- maammat peqqissaasinnaanera naammanngitsumik xxxxxxx- xxxxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx oqarpoq.
Aningaasakilliortoq
Peqqinnissaqarfik aningaasanik amerlanerusunik pisariaqar- titsisoq, KNR ukioq manna siusinnerusukkut allappoq.
- Atortutigut illutigullu massakkuugallartumik peqqinnis-
saqarfik 800 millionit sinnerlugit nutarteriffiginngikkuni nutaaliorfiusariaqarpoq, peqqinnissamut ataatsimiititaliar- suup siulittaasua, Ulrik Blidorf KNR-imut taama oqarpoq. Peqqinnissamut ataatsimiititaliarsuup nalunaarusiaq Naa- lakkersuisunut Inatsisartunullu innersuussutitaqartoq 2022- p naanerani tunniuttussaagaluarpaa, nalunaarusiarli 2023-mi upernaamut kinguartinneqarpoq.
Tamannalu peqqinnissaqarfimmut aningaasanik akuersisin- naanerit siusinnerpaamik aappaagu aatsaat oqaluuserisineq- arsinnaaneranik kinguneqarpoq.
Taamaakkaluartorli Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxx poli- tikkikkut ajunngisaartoqarluni peqqinnissaqarfimmut ator- tussanik allanik tunniussisoqarnissaa neriuutigaa.
- Aningaasanik annertuumik naleqqussaassaagut innuttaasut taamaalillutik ulluinnarni qanittumiittugut pissarsiassaasu- gullu malugisinnaassammassuk, taanna oqarpoq.
Peqqinnissaqarfik aningaasanut inatsimmi inisitunerpaavoq. Tassunga ukioq manna 1,6 milliardit koruunit immikkoor- tinneqarput.
Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx aalajangiisinnaatitaagalua- runi oqartussaaffimmut tassunga 2 milliardit koruunit immikkoortinneqassagaluarput.
Nunap tamakkerluni ukiumut naammassisai
Nunap tamakkerluni ukiumut naammassisai BNP-mik taa- neqartarput.
Nuna qanoq aningaasarsiortigisimanersoq, BNP-ata erser- sittarpaa.
- Nunatsinni tunisat ataatsimut nalinginit maannakkutulli 8 procentit missaannaat atorneqarani 10-12 procentiisa missa- at atorneqarlik.
Peqqinnissaqarfimmut isumalluutinik atuisoqarnerunissaa Xxx Xxxxxxxx aamma kissaatigaa.
- Peqqinnissaqarfik ukiorpassuarni aningaasaliiffiginikip- pallaarpoq. Politikerit peqqinnissaqarfimmut aningaasassaq- arnissaanik qulakkeeriniartariaqarput.
Peqqinnissaqarfik nunatta akisussaaffigiinnassagaa Peqqinnissaqarfik folketingimut qinersisoqarnissaata qanil- liartornera oqallisaangaatsiarpoq.
Danmark nunatsinni peqqinnissaqarnermut ikiuisariaqartut partiit amerlanerit isumaqatigiipput.
Atassullu nunatsinni peqqinnissaqarfik Danmarkimit aki- sussaaffigineqalertariaqartoq isumaqarpoq.
Xxx Xxxxxxxxx tamatumani isumaqataavallaanngilaq.
- Taamaaliortoqassanngitsoq isumaqarpunga.
Isumaqarpunga unammillernartut aaqqiiviginiarnissaanut pitsaanerpaasugut. Tassungali tunngatillugu kina aalajan- giissanersoq pillugu apeqqutit uannut arlaliuinnarput.
- Illuatungaanili peqqinnissaqarfimmi aaqqissuussineq misissorneqassasoq isumaqarpunga. Peqqinnissaqarfiup nunami immikkoortortaqarfii tallimat pisariaqarnersut ima- luunniit ataatsimut katiterisoqarnerussanersoq apeqqutigi- neqarsinnaavoq.
Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx peqqinnissaqarfik Danmarkimut tunniunneqassanngitsoq aamma isumaqar- poq.
- Kalaallit Nunaata oqartussaaffik una oqallisigisinnaasa- riaqarpaa. Taamaanngippat tunniutiinnartutut issaagut, tun- niutiinnassanngitsugullu isumaqarpunga, taanna oqarpoq.
- Ikiuiorneqarusunnerput ajunngivippoq, kisianni Kalaallit Nunaalli namminersulivinniaruni tamanna ajornartorsium- mut aaqqiissutissaqinngilaq.
Greenland Minerals:
Vi xx xxxx til at gå hele vejen
Greenland Minerals er langt xxx xxxx til at trække sig fra deres projekt på Kuannersuit, selvom ny lovgivning i øjeblikket spænder ben for, at virksomheden kan få en udvindingstilladelse. Repræsentanter fra Australien har været på besøg i Narsaq og Nuuk igen.
Repræsentanter fra Greenland Minerals har for nyligt besøgt Narsaq og Nuuk for at ”tage temperaturen” på xxx- arbejdspartnere og interessenter. De er fortsat fortrøstnings- fulde med hensyn til deres projekt ved Kuannersuit, på trods af, at der sidste år blev indført forbud mod forunder- søgelse, efterforskning og udnyttelse xx xxxx her i landet.
Lovgivningerne
Råstofloven § 29
Stk. 2. En rettighedshaver, som under en tilladelse efter stk. 1 har påvist og afgrænset forekomster, som denne agter at udnytte, og som i øvrigt har opfyldt de i tilladelsen anførte vilkår, har ret til at få meddelt en tilladelse til udnyttelse.
Inatsisartutlov om forbud mod uran
§ 1.
Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse xx xxxx er ikke tilladt. Stk. 2. Hvis forundersøgelse, efterforskning xxxxx udnyttelse er rettet mod andet end uran, gælder bestemmelsen i stk. 1 ikke, hvis det gennemsnitlige indhold xx xxxx i den samlede ressource er under 100 ppm vægt. (Kuannersuit forekomsten indeholder omkring 300 ppm vægt).
Greenland Minerals projekt er primært sjældne jordarter, som bruges til blandt andet batterier til elbiler, mobiltelefo- ner og andet elektronik. Uran har indtil videre været plan- lagt som biprodukt, der skulle indbringe 50 millioner dol- lars i projektet.
Men efter Inatsisartut vedtog den xxx lov mod forundersø- gelse, efterforskning og udnyttelse xx Xxxx, har projektet været mere xxxxx mindre dødsdømt, og naalakkersuisut har i xxxxxx xxxxx et udkast til afslag om udvindingstilladelse til Greenland Minerals i høring hos virksomheden.
Et fortolkningsspørgsmål
Greenland Minerals kommercielle manager, Xxxxx Xxxxx, oplyser til Xxxxxxxxxx.XX, at selskabet forventer at afsende svar i slutningen af oktober.
Han understreger, at Greenland Minerals ikke mener, at afslaget har gang på jord. Derfor har de indgivet en xxxx- giftssag mod den danske stat og naalakkersuisut, fordi de mener, at forbuddet mod uran ikke bør have nogen betyd- ning for xxxxx xxx til en udvindingstilladelse.
Xxxxx Xxxxx forklarer indsigelserne fra dem imod lovforsla- get ved at xxxxx forbuddet xxx i de forskellige dele:
Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse.
- Min pointe, og jeg understreger, at dette ikke er et juridisk
argument, er at naalakkersuisut blot kunne acceptere, at efterforskning og efterforskning allerede har fundet sted, før den xxx lov trådte i xxxxx, xx er den del ikke et problem. Hvis man så fortolker ´udnyttelse´ som en kommerciel udveksling, så kan projektet fortsætte, hvis vi i stedet for at sælge uranen efterlader den i området som tailings.
Vil have sine investeringer tilbage - og lidt til
Xxxxx Xxxxx slår fast, at hvis sagen ender med et blankt nej til en udvindingstilladelse, så bør det i selskabets optik få økonomiske konsekvenser.
- Man kan ikke invitere os og opfordre os til at efterforske og smide penge efter projektet i 15 år, for så at give et afslag, selvom vi har opfyldt de lovmæssige krav til at lave rapporter og undersøge de forskellige ting omkring miljø og samfund i VSB og VVS-rapporterne, hvis indhold er blevet godkendt.
Derfor xx xxxxxx klart, understreger han.
- Vi skal som minimum have de penge tilbage, vi har inve- steret, men derudover har vi en virksomhed til at regne på, hvor meget vi går glip af i estimeret indtjening, hvis vi ikke får lov at fortsætte med projektet. Det krav vil blive lagt oveni de 130 millioner australske dollars, vi allerede har brugt på projektet.
Vil fortsat informere om projektet
Men foreløbigt xxxxx voldgiftssagen, og den kan nemt komme til at vare flere år. Derfor vurderer selskabet, at det bedste de kan xxxx xx, at fortsætte arbejdet med de sidste ting, der skal gøres i henhold til processen med at få en udvindingstilladelse og i forhold til at informerer befolknin- gen om projektet og vinde opbakning blandt de lokale i Narsaq, til deres side xx xxxxx.
- Et af problemerne, der har været undervejs set med vores øjne er, at de videnskabelige undersøgelser xx xxxxx korrekt xx xxxxx, at der ikke er store risici ved projektet. Men de mange informationer fra rapporterne er ikke blevet formid- let godt nok til befolkningen og det er selvfølgelig vores ansvar.
Siger Xxxxx Xxxxx xx xxxxxxx:
- Hvordan det skal xxxxx xx et godt spørgsmål. Vi vil gerne i kontakt med folk i Narsaq og omegn, som er positive over- for projektet, som kan sætte sig ind i tingene og viderefor- midle det til resten af befolkningen, så de bliver trygge ved projektet, det er blandt andet også derfor, at vi har besøgt byen igen nu.
Beskæftigelse og tidlig indsats nødvendig i Nanortalik og Alluitsup Paa
Knapt 38 borgere i Nanortalik og 16 borgere i Alluitsup Paa mødte op til borgmester Xxxxx Xxxxxx borgermøder de to xxxxxx den 11. og 12. oktober.
Xxxxx Egede kunne i Nanortalik blandt andet fortælle bor- gerne at asfalteringen af vejene i Nanortalik nu er gennem- ført, at kommunen har planer om at genåbne en boligblok som også kan bruge til bedre forhold for de psykisk handi- cappede og skal åbne et længe ønsket vaskeri.
Qaqortoq afd.
tlf. 483500
Vagttlf.: 494530
Borgerne i Nanortalik havde spørgsmål til blandt andet pla- nerne for de mange tomme boliger, behovet for ældre og ungdomsboliger, anbringelse af børn udenfor hjemmet samt
- elteknik for fremtiden
- Siunissami innaallagisserineq
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Kommunalbestyrelsen skal på sit næste møde beslutte hvil- xx xxxxx boliger/bygninger der skal sælges i Narsaq.
Processen med at få overblik over salgbare, renoverings- xxxxx saneringsmodne boliger vil fortsætte til vi har været alle kommunens boliger igennem. Bygningerne i Nanortalik er de næste på listen og vi skal have fortsat fokus på at få nok med ældreboliger, siger Xxxxx Egede og fortsætter.
-Hvis der skal komme flere borgere i beskæftigelse kræver det et meget mere koordineret og større samarbejde xxxxxx Majoriaq og erhvervslivet. Vi ønsker en evaluering af hvor- ledes samarbejdet kører i vores kommune, så vi kan arbejde målrettet mod at få ledigheden xxx i kommunen.
Borgerne i Alluitsup Paa havde med deres spørgsmål fokus på bedre veje, mere hjemmepleje, løse hunde, affaldsaf- brænding, planerne med de mange xxxxx xxxx og hashpro- blemet.
Alluitsup Paa er en bygd hvor der er sket en kraftig xxx-
El-installationer Industri-installationer Service
Skibs-installationer Data-installationer Kommunikation Antenneanlæg Elevatorer Belysningsteknik
Sikringsanlæg Patient- og nødkald Brandalarm anlæg Maskinelektro Termografering Hvidevarer Storkøkkener Døgnvagt
El butik
gang i antal borgere. Der er registeret 167 borgere i bygden, hvoraf blot 10-12 er elever i den store moderne skole og 4 børn går i børnehaven.
-Hashmisbruget er nærmest over det hele, og det er svært at komme til livs. Men vi må ikke tabe xx xxx generationer til et liv i misbrug og ustabil livsførelse. Den tidlige indsats er vigtig og fra kommunens side skal vi være bedre xx xxxx til at samarbejde med borgerne om en sundere livsstil, siger
Stort udvalg i xxxxxx xx hårdehvidevarer
Qinigassaqarluartoq qullinik errorsiviit nillataartitsiviit allallu
Arssarnerit A/S Jaraatooq B-1305 3920 Qaqortoq
Tlf: 642030
xxx.xxxxxxxxxxx.xx xxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx
Xxxxx Egede.
Udover borgermøderne de to xxxxxx, besøgt Stine Egede Aappilatooq og Narsarmiit, hvor der var hhv. en forsinket fælles frokost i anledning af Aappilattoq´s 100 års jubilæ- um, hvor borgmesteren blev forhindret i at deltage i som- mer pga. vejrmæssige forhold. I Narsarmiit var der tilsyn på de fem bygninger, som kommunen har købt af Tusass.
Den ene bygning bliver brugt som ny skole og udnyttelsen xx xx xxxxx bygninger skal planlægges sammen med for- valtninger og bygdebestyrelse.
Nyt pantsystem på vej: Første ændring ventes indført inden årets udgang
Nuuk Imeqs monopol skal ophæves, lød det fra blandt andre Demokraatit og Naleraq under behandlingen af et forslag om at sætte en deadline for ændring af retur- pantsystemet. Naalakkersuisut beroliger med, at ændringer i systemet er undervejs.
Demokraatit Xxxx-Xxxxxxxx Xxxxxxx vil have sat en deadline for ændring af den omstridte bekendtgørelse om returem- ballage, og har derfor fremsat et forslag på efterårssam- xxxxxx.
Ifølge en undersøgelse fra Copenhagen Economics kon- kluderede i 2012 at tætte forbindelser xxxxxx aktørerne, pantsystemet og afgiftsystemet reelt forhindrer konkurrence til Nuuk Imeq på markedet for øl og sodavand i Vestgrøn- land. Nord- og Østgrønland er undtaget for pantsystemet.
Under førstebehandlingen af Xxxx-Xxxxxxxx Xxxxxxxx forslag, sagde naalakkersuisoq for miljø, Kalistat Xxxx (IA), fra talerstolen, at xx xxxxxx skridt mod et nyt system ventes taget allerede inden årets udgang:
- Første etape består i, at forbrugere i større xxxx får mulighed for at få tilbagebetalt pant for emballage, der allerede indgår i Dansk Retursystem. Dette kræver ikke en ændring af emballagebekendtgørelsen og kan derfor igang- sættes hurtigt.
Liberalisering senere
- Det er en frivillig ordning, hvor ESANI samarbejder med butikkerne omkring returpant. Første etape vil ikke i sig selv give større valgmuligheder for borgerne, men vil bidrage til, at borgerne kan xx xxxxxx retur for flere pro- dukter, og at emballagen ikke ender i naturen samt xxxx detailhandlen klar til at kunne håndtere produkter der har pantmærker fra Dansk Retursystem, sagde Kalistat Lund fra talerstolen.
Ifølge Kalistat Xxxx betales der allerede omkring seks mil- lioner kroner om året i pant på produkter, der sælges i Grønland, men som kunderne ikke har mulighed for at få igen, fordi de ikke kan returnere emballagen. Men det ændres altså ifølge naalakkersuisoq i flere større xxxx inden årets udgang.
Med hensyn til en liberalisering af emballagebekendtgø- relsen så sker det i anden etape, siger Naalakkersuisoq:
Kritik fra Naleraq
- I anden etape foretages den egentlige liberalisering af returemballageområdet. Her vil der blive åbnet op for salg at andre emballagetyper end dem vi ser i dag, under forud- sætning at emballagerne har Dansk Retursystem mærke.
- Derudover vil returpantsystemet udbredes til hele landet. En ændring af emballagebekendtgørelsen vil sandsynligvis skabe øget konkurrence for grønlandske tapperier xx xxxx- gerier, sagde Kalistat Xxxx.
Planen fra naalakkersuisoq blev dog mødt med kritik fra blandt andre Xxxxxxx, der mener, at Nuuk Imeqs monopol skal ophæves med det samme, og så må man xxxx xxxxxxxx til affaldsspørgsmålet bagefter:
- Hvorfor bliver vi ved med at xxxxx op om monopolet? Vi kan xxxx xxxxxxxx til affaldet bagefter.
Forslag om grønlandsk pantmærke
- Der xx xxxxx rapporter og redegørelser om, hvor dyrt systemet er, lød det blandt andet fra Xxxxxxxx formand Xxxx Xxxxxxx under debatten.
Xxxxxxx mente, at det blot vil føre til andre begrænsninger i forhold til at indføre øl og sodavand fra xxxxx xxxxx end Danmark, at Naalakkersuisut vil binde sig til Dansk Returpant.
Forslagsstiller Xxxx-Xxxxxxxx Xxxxxxx foreslog, at man kunne arbejde med at grønlandsk returmærke, som kunne sættes på produkter fra xxxxx xxxxx en Danmark.
Erhvervs- og Råstofudvalget skal nu behandle forslaget. Xxxxxxx fremsatte under debatten et ændringsforslag, som går ud på, at fristen for ændring af bekendtgørelsen og der- med afskaffelse af Nuuk Imeqs konkurrence fordel rykkes frem til udgangen af 2022. Det bakkede Xxxxxxx Xxxxxxxx fra IA op om, og derfor skal udvalget vurdere det, oplyser Xxxx Xxxxxxx til Xxxxxxxxxx.XX.