Andre interessenter og intervention. Intervention i en voldgiftssag fra en tredjemand, der ikke er part i aftalegrundlaget, kan ikke finde sted uden både parternes og vold- giftsrettens accept. Parterne kan dog have interesse i at afgive en procesmeddelelse om sagen til tredjemand, der kan blive påvirket af sagens udfald, jf. også forældelseslovens § 22. I et sådant tilfælde kan intervention eller aftale om suspension af frister for sagsanlæg være relevant. På en række sagsområder, hvor voldgift udspringer af brancheku- tyme eller organisationsforhold, bør der dog være videregående ad- gang for intervention til perspektivering af sagens aspekter og konse- kvenser samt parternes forudgående kendskab til netop den valgte voldgiftsproces. Inden for bl.a. de liberale erhverv har der været tradi- tion for egne voldgiftsordninger, jf. nærmere nedenfor i kapitel 15, og hvor en voldgiftssag måtte opstå mellem medlemmer om standardaf- taler/overenskomster, som brancheorganisationen har fastsat eller forhandlet, kunne det tale for brancheorganisationens adgang til biin- tervention med respekt for hensyn til tavshed, tid og omkostninger, jf. FM 2011.107 (ØLK af 3. marts 2011 i sag B-524-11).