Tredjemands rettigheder Ingen person er berettiget til at påberåbe sig noget vilkår eller nogen Betingelse vedrørende et Ka- pitalbevis i henhold til den engelske lov Contracts (Rights of Third Parties) Act 1999.
Opsigelse af aftalen Denne aftale kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2018. Indgåede aftaler fortsætter uændret uanset opsigelse af denne aftale. København, den 14. april 2016 For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN: Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx / Xxx Xxxx Xxxxxx For FOA- FAG OG ARBEJDE: Xxxx Xxxxxxxx / Xxx Xxxxxxxxxx For FAGLIGT FÆLLES FORBUND – 3F: Xxxx Xxxxxxxx
Immaterielle rettigheder 9.1 Immaterielle rettigheder, som tilhører Kunden inden Aftalen indgås, fortsætter med at tilhøre Kunden og overdrages ikke til PostNord Strålfors. 9.2 Alle immaterielle rettigheder, tekniske løsninger, inkl. skabeloner og layout i forbindelse med PostNord Strålfors’ ydelser og tilhørende software er PostNord Strålfors’ ejendom og overdrages ikke til Kunden, ligesom det heller ikke må anvendes af Kunden ud over, hvad der udtrykkeligt er angivet i Aftalen. 9.3 Kunden må således ikke gøre systemer, programmer, metoder, dokumentation og lignende tilgængeligt for almenheden. Kunden må heller ikke ændre eller udvikle ydelsen eller tilhørende software eller udstede underlicens til samme. 9.4 Hvis PostNord Strålfors leverer tekniske løsninger eller software, har Kunden udelukkende ret til at benytte disse tekniske løsninger eller denne software sammen med ydelsen og kun så længe Kunden har adgang til ydelsen. 9.5 PostNord Strålfors skal sikre, at Kunden kan udnytte tjenesterne på de vilkår og betingelser, der er angivet i Aftalen, og at Kundens brug af tjenesterne ikke udgør krænkelse af tredjepartspatenter, ophavsret, mønsterbeskyttelse eller rettigheder til topografi af halvlederprodukter. Kunden er ikke berettiget til at gøre indsigelser som følge af krænkelse ud over det, der er angivet i dette afsnit 9. 9.6 Hvis der fremsættes et krav om krænkelse mod Kunden i henhold til afsnit 9 som følge af Xxxxxxx brug af tjenesterne i Danmark, skal PostNord Strålfors for egen regning påtage sig søgsmålet og forsvare Kunden mod sådanne krav. PostNord Strålfors' forpligtelser gælder kun, hvis Kunden; i) straks underretter PostNord Strålfors skriftligt om kravet, ii) giver PostNord Strålfors adgang til alle relevante og korrekte oplysninger og dokumenter, som PostNord Strålfors måtte have brug for til at føre tilsyn med forsvaret og iii) i rimeligt omfang samarbejder med PostNord Strålfors i forbindelse med retssager og forligssager. Forudsat at Kunden overholder ovenstående, skal PostNord Strålfors kompensere Kunden for omkostninger og skader, som Kunden i kraft af et forlig godkendt af PostNord Strålfors eller en retsafgørelse, kan blive forpligtet til at betale til tredjemand. 9.7 PostNord Strålfors har intet ansvar i henhold til dette afsnit 9 med hensyn til krav baseret på: (i) sådant materiale eller andet, som Kunden leverer, eller når PostNord Strålfors overholder specifikationer, design eller instruktioner, der leveres af Kunden eller en tredjepart på vegne af Kunden; (ii) Kundens ændring af tjenesterne, eller (iii) udnyttelse af tjenesterne i strid med Aftalen.
Skatter og afgifter Hverken Udsteder eller noget medlem af Koncernen hæfter for skatter eller af- gifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- eller ak- tieafgifter eller skatter), der måtte opstå i forbindelse med konvertering, eller måtte opstå eller blive betalt som følge af udstedelse og levering af Konverteringsaktierne. Indehaverne skal hver især be- tale alle skatter og afgifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- og/eller aktieafgifter eller skatter), der skal betales som følge af konvertering i forbin- delse med udstedelse og levering af Konverteringsaktierne til Afviklingsaktiedepotbanken på vegne af den pågældende Indehaver, og den pågældende Indehaver skal betale alle eventuelle skatter og afgifter i forbindelse med afhændelse, eller hvad der anses for afhændelse, af den pågældende Inde- havers Kapitalbeviser eller andele deri. Skatter eller afgifter, der skal betales ved levering eller over- dragelse af Konverteringsaktier til en køber i forbindelse med et Konverteringsaktietilbud, betales af den relevante køber af de pågældende Konverteringsaktier.
Underretning om brud på persondatasikkerheden Databehandleren er forpligtet til – uden unødig forsinkelse at underretter den Dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos Databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den Dataansvarlige skal ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den Dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 8, forpligtes Databehandleren til - under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – at bistå den Dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at Databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den Dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden: Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger KLADDE
Dine rettigheder Du har følgende rettigheder: – Du har ret til at anmode om indsigt i, berigtigelse af eller sletning af dine persondata – Du har også ret til at få behandlingen af dine person data begrænset – Hvis behandlingen af dine persondata er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke. Du kan tilbagekalde dit samtykke og gøre brug af dine rettigheder som anført nedenfor – Du har ret til at modtage de persondata, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet) – Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelses tilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet Derudover har du ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata i følgende tilfælde: – Hvis vores behandling af dine persondata er baseret på GDPR artikel 6.1.f, se ovenfor under behandlings grundlag, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod en sådan behandling af grunde, der måtte vedrøre din særlige situation – Ligeledes har du en ubetinget ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata, hvis vi behandler dine oplysninger med henblik på direkte markedsføring Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at sende os en email på xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx eller ringe til os på 70 29 29 29. Der kan være betingelser eller begrænsninger til disse rettigheder. Det er derfor ikke sikkert, at du f.eks. har ret til dataportabilitet i det konkrete tilfælde. Dette afhænger af de konkrete omstændigheder i forbindelse med behandlingsaktiviteterne.
Hvilke skader dækkes? a. Pludselig skade Forsikringen dækker pludselige skader på de for- sikrede genstande, der ikke kan henføres til ind- boforsikringens andre dækninger og tilvalgs- dækninger, undtagelser og begrænsninger. Ved pludselig skade forstås en skade, hvor både skadens årsag og skadens virkning er øjeblikkelig og uventet. Årsag og virkning skal således ske samtidig og ikke over et tidsrum.
Valg af tillidsrepræsentanter Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges ved særskilt indgået lokal TR-af- tale som beskrevet i stk. 7, jf. § 16. Stk. 1. På enhver institution kan der vælges 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe, hvis gruppen omfatter mindst 5 medarbejdere. Stk. 2. Hvis medarbejderne og institutionens ledelse er enige herom, kan der vælges flere end 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe pr. institution. Stk. 3. Udgør antallet af medarbejdere i en overenskomstgruppe mindre end 5 på institutionen, kan den pågældende gruppe udgøre enten et valgfællesskab med en tilsvarende gruppe på en anden institution i regionen eller søge bistand hos en tillidsrepræsentant for en anden overenskomstgruppe på institutionen. Stk. 4. To eller flere overenskomstgrupper kan indgå i valgforbund og tilsammen vælge en til- lidsrepræsentant, som repræsenterer mindst 5 medarbejdere. Stk. 5. Tillidsrepræsentanten vælges blandt medarbejdere med mindst 1/2 års tilknytning til re- gionen. Elever på erhvervsuddannelserne (EUD-elever) er ikke valgbare. Valget anmel- des skriftligt af vedkommende organisation over for regionen. Regionen er berettiget til over for organisationen at gøre indsigelse mod valget inden for en frist på 3 uger fra mod- tagelse af meddelelse fra organisationen. Stk. 6. Med det formål at styrke tillidsrepræsentantens muligheder for at udføre sit tillidsrepræ- sentantarbejde bedst muligt bør det tilstræbes, at pågældende vælges for mindst 2 år ad gangen. Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1 - 4, stk. 5, 1. punktum og stk. 6 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 5, 2.- 4. punktum kan ikke fraviges ved lokal aftale.
Opbevaring af oplysninger Personlige oplysninger, herunder evt. indhentede soliditetsoplysninger, samt oplysninger om indkøb opbevares hos pengeinstituttet og er fysisk tilstede hos pengeinstituttets datacentral. Oplysningerne opbevares så længe kortholder/firmaet har Mastercard kort udstedt af pengeinstituttet. Oplysninger om indkøb kan blive slettet efter fem år. Ved opsigelse af kundeforholdet opbevares oplysning- erne, så længe, dette er nødvendigt til brug for evt. videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder. Ved tilmelding til Mastercard ID Check, bliver dit mobilnummer opbevaret hos Nets til brug for udsendelse af engangskoder.
Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen har ikke noget generelt aldersudløb, men der gælder aldersmæssige grænser for, hvor længe de enkelte dækninger kan være omfattet af forsikringen. Aldersgrænserne fremgår af punkt 2.3, 6.4, 9.4, 11.4 og 12.4. Forsikringen gælder for et år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. Hovedforfaldsdagen er anført på policen. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring. Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel. I stedet for at ophæve forsikringen efter en skade er anmeldt, kan GF Forsikring indtil 14 dage efter at skaden er afsluttet, og med mindst 14 dages varsel, vælge skriftligt at ændre forsikringens betingelser. Det kan fx ske ved at begrænse dækningen eller forhøje prisen. Forsikringstageren kan skriftligt vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.