Baggrund og aftalens grundlag eksempelklausuler

Baggrund og aftalens grundlag. Ifølge overenskomst om almen praksis af 1. januar 2018 kan udbuds- og regionsklinikker indgå i lægevagtsbetjeningen på samme vilkår som de alment praktiserende læger i regionen således: Nærværende aftale bestemmer på hvilke vilkår, udbuds- og regionsklinikker fremadrettet indgår i Lægevagten i Region Nordjylland. Aftalen indgås som en tillægsaftale til Aftale om drift og organisering af lægevagten i Region Nordjylland med ikrafttræden den 1. marts 2020.

Related to Baggrund og aftalens grundlag

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Retsgrundlag Følgende bestemmelser indgår i Forsyningstilsynets vurdering: Lov om elforsyning (lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020): Elforsyningslovens § 73 a om metodegodkendelse af betingelser m.m.:

  • Aftalegrundlaget 15.1. Nærværende købsaftale med bilag, og lokalplan, udgør samlet parternes aftalegrundlag. 15.2. Ændringer i aftalegrundlaget skal være skriftlige og underskrevet af begge parter for at være gyldige. 15.3. Køber er gjort opmærksom på, at Sælger, som offentlig myndighed, er underlagt offentlighedslovens regler om aktindsigt, og at tredjemand vil kunne få aktindsigt i aftalen, eller dele heraf, idet omfang 5det følger af disse regler.

  • Lovgrundlag Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturaftalen for perioden 2021-24.

  • Baggrund Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.

  • Beregningsgrundlag Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst.

  • Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen enten en måned før hovedforfald uden gebyr eller i løbet af en måned plus en måned mod et mindre gebyr.

  • Baggrund og formål 1.1 Esbjerg Forsyning er 100 % ejet af Esbjerg Kommune, og Varde Forsyning er 100 % ejet af Varde Kommune. 1.2 Varde Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datter- selskaber Varde Affald A/S, Xxxxx Xxxxx og Spildevand A/S, Varde Vand- forsyning A/S og Varde Varmeforsyning A/S (tilsammen "Varde Forsy- ningsselskaber"). Esbjerg Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datterselskaber Esbjerg Spildevand A/S, Esbjerg Vand A/S og Esbjerg Varme A/S (tilsammen "Esbjerg Forsyningsselska- ber"). Varde Forsyningsselskaber og Esbjerg Forsyningsselskaber benæv- nes tilsammen "Forsyningsselskaberne". 1.3 For at opnå en mere effektiv drift af Forsyningsselskaberne ønsker Parter- ne at fusionere deres serviceselskaber hhv. Varde Forsyningsservice A/S (CVR-nr.: 31 93 55 12) og DIN Forsyning A/S (CVR-nr.: 32 66 11 49) (tidli- gere Esbjerg Forsyning A/S), hvor DIN Forsyning A/S skal være det fort- sættende selskab, som Parterne skal eje i fællesskab. 1.4 Serviceselskabet har til formål at servicere Forsyningsselskaberne ved at være en operationel enhed og teknisk tjeneste inden for Parternes forsy- ningsområder. Serviceselskabet skal drives ud fra et princip om at kunne tilbyde forbrugerne konkurrencedygtige og stabile takster og skal ikke op- arbejde et over- eller underskud. Medarbejderne, som servicerer Forsy- ningsselskaberne, er til enhver tid ansat i Serviceselskabet. 1.5 Parternes formål med at etablere Serviceselskabet er at opnå faglig bære- dygtighed og en mere effektiv drift af Parternes forsyningsvirksomheder til sker Parterne at sikre Forsyningsselskabernes forbrugere lavere takster. 1.6 Parterne forventer, at samarbejdet vil føre til en mere effektiv, stabil og sikker forsyning i Parternes forsyningsområder.

  • Dit ansvar ved misbrug af kortet 2.9.1. I tilfælde af at kortet har været misbrugt af en anden person, vil banken dække tabet, medmindre tabet er omfattet af afsnit 2.9.2 – 2.9.6 nedenfor. Det er banken, der skal bevise, at tabet er omfattet af afsnit 2.9.2 – 2.9.6. 2.9.2. Hvis kortet og den personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet misbrugt af en anden person, skal du dække tab op til 375 kr. Du skal dog højst betale 375 kr. i alt, hvis flere af dine kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) er blevet misbrugt i forbindelse med den samme hændelse. Det forudsætter dog, at alle kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) er spærret samtidig. 2.9.3. Du skal dække tab op til 8.000 kr. i tilfælde af, at kortet har været misbrugt af en anden person, og der har været anvendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, og 2.9.4. Du hæfter for det fulde tab, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt i forbindelse med misbruget under følgende betingelser: 2.9.5. Du hæfter endvidere for det fulde tab, hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine forpligtelser i henhold til reglerne, herunder til at opbevare kortet, den personlige sikkerhedsforanstaltning og mobiltelefonen til Mastercard ID Check forsvarligt, jf. afsnit 2.4, at beskytte den personlige sikkerhedsforanstaltning, 2.9.6. Hvis du har flere kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning, gælder den ubegrænsede hæftelse for hvert kort, der er misbrugt. 2.9.7. Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår efter, at banken har fået besked om, at kortet skal spærres. Du hæfter heller ikke for tab, hvis du ikke har haft mulighed for at spærre dit kort, på grund af forhold hos banken.

  • Gebyr ved brug af kortet Ved brug af privatkort i lande uden for EU/EØS, kan forretninger opkræve gebyr ved brug af kortet. Ved brug af firmakort kan forretninger altid opkræve gebyr. Forretningen skal gøre dig opmærksom på gebyropkrævningen inden betalingen sker.